Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Baggrund Rådhushallen var torsdag d. 23. februar 9-15 rammen om den anden temadag for inklusionsvejledere. Første temadag blev afholdt august 2011 som en fælles start på projekt Folkeskolens Fællesskaber. På temadagen d. 23.2. var skoleledelserne inviteret med for, sammen med inklusionsvejlederne, at udvikle på lokale næste skridt og implementering. Temadagen var en vekselvirkning mellem at få og at give og indledtes med et oplæg om inklusionsopgaven i et strategisk og tværfagligt perspektiv, varetaget af direktørerne Nils Petersen og Erik Kaastrup. Slides fra dette oplæg ligger på hjemmesiden. Herefter blev der rammesat for videndeling både på tværs af skoler og områder samt i de enkelte skolegrupper. I denne proces havde de procesansvarlige for Børn og Unge den opgave at gå rundt i grupperne og lytte med og notere ned. Disse notater er samskrevet nedenfor og giver et billede af den spændvidde og bredde, der er i forståelsen og implementeringen af inklusionsvejlederens rolle, opgaver og ansvar. Udvekslingerne rummede på samme tid et ønske om en fælles forståelse og en lokal forståelse af, hvad en inklusionsvejleder kan være. Eksempelvis spændvidden mellem at mene, at en inklusionsvejleder kan være det samme som en akt-vejleder, hvis opgave af nogle beskrives som en problemorienteret tilgang og en kompenserende indsats i forhold til en eller flere elever. I modsætning hertil at mene, at en inklusionsvejleder er en, der har en forebyggende tilgang og fokuserer på de voksne og deres potentiale herunder lærer/-pædagogudvikling. Efter frokost blev inklusion og samarbejde illustreret af de tre jazz musikere Christian Vuust, Uffe Steen og Peter Vuust. Indtryk, tanker, ideer og forslag fra videndelingsrunderne samlet i nogle gennemgående temaer. Første runde på tværs af skoler og områder, lederne kun lyttende: Hvor er jeg /vi som inklusionsvejledere og hvor er jeg/vi på vej hen? Egen/andre skoler Der var mange holdninger til og overvejelser omkring betydningen af, at inklusionsvejlederne også efter projektets formelle afslutning får mulighed for at arbejde inklusionsunderstøttende og udviklende på andre skoler/ andre afdelinger end deres egen. Fordelene ved at møde kolleger uden for egen skole/afdeling var entydige. Flere steder pegedes der på ønsket om, at der eventuelt fra centralt hold blev udarbejdet en model og organisering for fortsat struktureret videndeling på tværs. Nogle skoler har allerede udviklet rammer for intern videndeling/besøg/læringsforløb på egen skole. Andre steder har man organiseret rammer for, at de lokale inklusionsvejledere skal på aftalt besøg i alle klasser. Ikke fordi der er problemer, men for at understøtte inkluderende praksis. Andre steder igen er der planer om at udveksle inklusionsvejledere på tværs af skoler i et område.
Inklusion som en tankegang og/eller som en metode Bredden af opfattelser, fortolkninger og deraf fremtidige organiseringer og inklusionsvejlederidentiteter var også her stor: Nogle opfattede inklusion som en måde at omgås mennesker på, en holdning, en almen tankegang som inklusionsvejlederen kan være rollemodel for og være med til at sætte i spil til at forstå inklusion som metoder, modeller, og koncepter. Andre udtrykte, at inklusionsvejlederen primært skulle være ekspert på at stille de spørgsmål, der åbner og giver den anden mulighed for at finde svaret selv. Flere mente, at en inklusionsvejleder primært bør være den, der har råd og egentlig vejledning som sit speciale. Andre igen, at det må være tale om et både og. Som en inklusionsvejleder formulerede det: Jeg tænker ikke, jeg skal præstere, men at jeg skal sætte refleksion i gang. Som en anden formulerede det: Inklusionsvejlederrollen er både at stille spørgsmål og at give vejledning. At omdøbe inklusionsvejlederne til: Fællesskabsvejledere. Akt/IV Det samme eller noget forskelligt? Eller Inklusionsvejlederrollen Inklusionsvejlederollen skal bygges op omring de tre kompetencer: ledelse, relationer og didaktik. En inklusionsvejleder er ekspert i at få kolleger til at reflektere. At bruge lærerinklusionsvejledere i SFO og pædagoginklusionsvejledere i skolen. At lade en hel årgang få besøg af inklusionsvejleder fra egen eller anden skole. Besøg og moduler/refleksioner, man ikke kan vælge fra og som ikke tager udgangspunkt i, at der et problem, der skal løses. Samt at ledelsen udarbejder en plan/ et skema for disse ikke frivillige besøg og moduler ( tvang ). Herudover mulighed for at man kan ønske besøg af en inklusionsvejleder fra egen eller anden skole ( pulje ). At der fra centralt hold rammesættes for at der fortsat tilbydes læringsuger, opfølgningsmoduler, netværk og temadage for inklusionsvejledere. At der fra centralt hold udvikles på, hvordan inklusionslærere og pædagoger fremadrettet kan understøttes i det fremtidige samarbejde. Udsagn fra 1. Runde: Stadigvæk i tvivl om min IV-rolle Interessant tid vi går i gang med fremover hvor fører det hen?
Svært at få lavet aftaler/besøg det er ærgerligt Gode, givende besøg Fokus på den refleksive samtale På vej mod funktion via refleksive samtaler med egne kolleger Vi er optagede af at bygge broer Svært med besøg i sfo lokalemæssigt det åbne rum Vildt inspirerende at besøge andre Vi må arrangere os ud af logistikken Det her er en mulighed for at få udviklet lærerrollen Klasseledelse, didaktik, relationer det er det, vi skal fordybe os i Faglig sparring er vigtig En AKT-lærer er forskellig fra IV Godt at være både AKT og IV i samme person Lup på alt hvad der lykkes Optaget af inklusion på egen skole Mange fordele ved at komme ud på andre skoler Er det et pædagogisk tiltag eller et politisk tiltag det er problematisk at der ligger denne usikkerhed blandt lærerne Mange lærere har et problem med netop det her skal vi nu have flere specialelever ind i klasserne? Har mødt en elev som jeg sendte i specialklasse og funderer nu over, om det havde været nødvendigt i dag? Er der noget i tiden i den måde vi organiserer os på, som skal laves om? Har fået lyst til at prøve en masse ting af Vi har brug for flere værktøjer Det er ok, at vi, som IV ere, kan noget forskelligt Vi har brug for flere frivillige temadage Færre opfølgningsmoduler, men flere frivillige temadage Den store udfordring er, når man kommer ud for situationer, som lærerne slet ikke kan håndtere
Ledelsen skal bakke op og give os lov til at komme til de frivillige temadage Vi skal magte den opgave, der er vores virkelighed Jeg tænker med dette projekt ikke i børn men i lærerudvikling Runde to: ledere for sig og inklusionsvejledere for sig: Hvad kan/skal ledelsen i det ideelle samarbejde? hvad kan/skal inklusionsvejlederen i det ideelle samarbejde? Inklusionsvejlederollen skal arbejde på tre niveauer: i skolen, i teamet og i klassen. Lokale afklaringer af, hvad inklusionsvejlederen skal byde ind med på disse tre niveauer. Inklusion som værdigrundlag for skolens virke. Inklusion er alles og dermed et fælles ansvar. Inklusionsvejledernes opgave er ikke at se på, hvad der ikke virker. Folkeskolens Fællesskaber og inklusion skal ses ind i almenområdet og understøtte det grønne felt i forebyggelsestrekanten. Spørgsmål: Skal inklusionsvejlederne være bindeled mellem kolleger og ledelse? Skal jeg kende min IV rolle før jeg kan se det ideelle samarbejde med ledelsen, eller er det en fordel, at jeg selv er med til at udvikle de mange muligheder? Hvis inklusion er en måde at være til stede på, kan man så visitere til inklusion? At etablere et inklusionsnævn, hvor inklusionsvejlederne sammen med ledelsen/skolebestyrelsen har fastsat inklusionsværdier og principper. At inklusionslærere og -pædagoger laver fælles oplæg for hele personalegruppen. At de inklusionsvejledere, der ikke er kommet i gang med opfølgningsmodulerne eventuelt kan komme med lærere ud i opfølgningsmoduler. En leder udtrykker: Vi er ikke interesseret i flere eksperter. Vi skal ikke gøre lærerne hjælpeløse, tværtimod skal vi klæde dem på til at løse opgaven. En anden sagde: Inklusion er en forebygggelsesindsats, der skal starte i de små klasser. En tredje sagde: Inklusionsvejlederne går i det grønne felt i forebyggelsestrekanten og fortæller hinanden, hvad der sker. De skal ikke hen i det røde felt. Udsagn fra Runde 2:
Skal der være forskel mellem AKT og IV? Brug for at løfte det samlede niveau ikke eksperter at løfte grundniveauet Diskursskifte nemmere at ændre læreres praksis end børns Godt med udveksling med andre IV ere Ingen grund til at putte en ny ressource ind i vores ressourcecenter Det er det almene pædagogiske miljø, som skal styrkes De, der har været meget ude mange gang,e er langt bedre stillet end de, der har været ude få gange Dette er en opgradering af alle, og det skal italesættes en god nyhed Vigtigt at IV ere har en stor grad af fleksibilitet Det handler om opbakning til IV erne En stor udfordring, at IV ere skal arbejde på egen skole Ide: lave udveksling, så man kan trække på IV ere fra andre skoler Udveksling vil blive en naturlig del af områdesamarbejdet Det er ok, at vi som IV ere kan noget forskelligt Ledelsen skal bakke op og give os lov til at komme til de frivillige temadage Det er meget sværere at observere i en SFO end i et klasseværelse Den store udfordring er, når man IV erne skal lære at kunne arbejde professionelt også på egen skole IV erne skal ikke bare være nogen man kalder på efter behov. Alle klasser skal have besøg af en IV er Den gensidige kollegavejledning vil med tiden udslette AKT arbejdet IV erne skal have en koordinerende funktion og få sat kollegabesøg i system, så det er alle lærere, der besøger hinanden og giver hinanden vejledning IV erne skal ikke være eksperter på de enkelte skoler. Alle lærere skal lære at give kollegavejledning En kæmpe udfordring: FORÆLDRENE! Hvordan kan IV erne bruges forebyggelsesmæssigt overfor forældrene Man lærer mere af forskelligheden end af ensartetheden Man giver IV erne legitimitet ved at give dem opgaver