KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik
Formål At introducere til kollegial supervision og sparring som metoder til kvalificering af universitetsundervisning med fokus på: Udvikling af didaktiske kompetencer Kvalificering af den feedback der gives til underviseren Udvikling af undervisningen 11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 2
11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 3 Indledende spørgsmål Hvorfor kollegial supervision og sparring i relation til universitetsundervisning? Hvilke muligheder er der? Hvilket udbytte kan vi forvente? Hvilke udfordringer står man overfor som superviseret og som kollega-supervisor? Hvordan kan vi komme i gang?
11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 4 Mål At belyse hvorfor kollegial supervision eller sparring er gode metoder til at udvikle den universitetspædagogiske praksis At diskutere mulige sammenhænge som metoderne kan anvendes i At introducere spilleregler for supervision At præsentere principper (spørgeteknik) en supervisionsmetode bygger på
Hvad er supervision og sparring? Hvilke personlige erfaringer har I? Hvorfor supervision? Hvad er forskellen på supervision og sparring? Hvilke forskellige former for supervision kender I? Hvordan gør man?... 11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 5
11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 6 Sammenligning Sparring En spontan og gensidig proces, hvor sagen gøres til et fælles projekt Målet er sammen at udforske den pædagogiske praksis både før, under og efter undervisning Supervision En målrettet, struktureret proces Målet er gennem samtaler og observation at stimulere og udfordre til ny erkendelse (læring) hos den superviserede, så han/hun får mulighed for at udvikle sin undervisning
Kollegial sparring Erfaringsdeling Vidensdeling Sammenligninger Fælles sag? Fælles kritiske vinkler? Gensidige gode råd og evt. fælles løsninger viden 11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 7
11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 8 Kollegial supervision en intentionel metode Hensigten er ikke at formidle bestemte værdier, mål eller en bestemt viden Hensigten er at skabe sammenhæng mellem Underviserens oplevelser og handling i praksis Undervisningens mål, principper, teori (forståelse) og metode Kollegial supervision orienterer sig mod underviserens oplevede problemer, udfordringer, mål og ambitioner
11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 9 Grundidéen At tage udgangspunkt i de problemer, udfordringer og visioner, undervisere selv oplever i undervisningen Det er altid den superviserede, der sætter dagsordenen!
11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 10 Kollegial supervision er ikke! Undervisning Rådgivning Coaching eller træning Terapi eller behandling af noget patologisk Kontrol MUS-samtale eller andet ledelsesværktøj
11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 11 Supervisionsniveauer Hvis supervision anvendes metodisk til fremme af reflekteret undervisningspraksis, kan der skelnes mellem tre niveauer af refleksion: I. Handling hvad der rent faktisk gøres II. III. Forståelse begrundelser, historie/teori/pædagogik Værdier holdninger og normer for universitetsundervisning
11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 12 Symmetri /asymmetri? Man må sørge sig selv: er forholdet mellem vejleder (supervisor) og vejledt (underviser) symmetrisk eller asymmetrisk? Viden? Erfaring? Magt? Status? Formel rolle?
11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 13 Hvad kan udbyttet være? Læring: udvidet bevidsthed bygger på det man ved fra tidligere (rekonstruktion) sker i situationer, der er lig dem, hvor man tidligere har haft brug for at handle (kontekstuelt) sker gennem handling og oplevelse Problemløsning: at kunne forstå og forklare de fænomener, man står over for og at kunne handle i forhold til de intentioner eller mål, man har sat Ny viden: aktiv meningskonstruktion, hvilket muliggør undervisnings-kompetenceudvikling
11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 14 Udfordring Kollegial supervision kan let kan udvikle sig til praktisk problemløsning!
11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 15 Appreciative Inquiry (AI) Anerkendende og værdsættende spørgsmål Spørgsmål, der inviterer til positive forståelser og som kan kaste lys over ressourcer, muligheder og potentiale Man går på opdagelse i det, der er lykkedes Grundlæggende forestilling om, at det der gives opmærksomhed vokser
11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 16 Refleksive spørgsmål Udfordrer vante måder at tænke på Man fokuserer typisk på: Forskelle og undtagelser Arenaer og betingelser Magtforhold og andre relationer Formål (begrundelse) og mål (intentioner og værdier) Hvilke grundantagelser undervisningen lander på
11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 17 De to tilgange Anerkendende spørgsmål Anerkende det bedste Få øje på det vellykkede og værdifulde Skabe billeder af den vejledtes underviserønsker (vision) Skabe fælles billede af en ønskværdig undervisning (dialog) Sætte processer i gang, der virkeliggør fremtidsbilledet (opfinde/skabe) Refleksive spørgsmål Identificering af forskelle og mulige problemer Spørgsmål, der åbner for forståelse af problemer Nye vinkler på forståelsen Sætter processer i gang, der udvider bevidstheden omkring undervisningens didaktik
11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 18 Øvelse Formuler 3 anerkendende og 3 refleksive spørgsmål
11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 19 Kollegial supervision med observation Tre karakteristiske faser: I. Før-samtale II. III. Observation Efter-samtale
11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 20 Før-samtalen Konkret oplevet problemstilling Afklaring af problemforståelsen og mål Praktiske aftaler Nuancering af praktiske og teoretiske begrundelser Værdiafklaring genbeskrivelse af mål Indkredsning af og aftale om konkrete iagttagelsespunkter
11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 21 Observation af undervisningen Supervisoren klargør sine iagttagelsespunkter: Hvordan vil jeg observere? Mental fokusering! Hvordan beskriver jeg mine iagttagelser (noter, beskrivelser, skema e. lign)? Hvordan skelner jeg mellem mine iagttagelser og mine egne erfaringer /fortolkning?
Efter-samtalen Dialog: Refleksive spørgsmål Fra iagttagede handlinger til ny forståelse og vurdering Nye erkendelser? Ny forståelse? Læring? Nye handlingsforslag? 11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 22
11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison Ilisimatusarfik 23 Grundregler a) Stil spørgsmål, der gør en forskel! b) Stil (åbne) spørgsmål frem for at give svar c) Lyt giv plads til stilhed (eftertanke) d) Søg mod forståelse af problemer frem for at finde løsninger e) Spørg til det konkrete: handlinger, oplevelser, erfaringer før du spørg til ideer, tanker og forestillinger. f) Anerkend og værdsæt den vejledtes forståelse og værdier g) Undgå direkte vurderinger den vejledte skal selv blive i stand til at vurdere ud fra egne kriterier, værdier og forestillinger