OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1
Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Kommune. Denne gang på borgere med lang varighed på kontanthjælp og på tilgangen til ledighedsydelse og fleksjob. Til sidst i rapporten er der en kort status på ministermålene. I rapporten sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig,,,,,,,,,,,, og Viborg. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Figur 1: Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen i fra januar 8 til august 11, indeks jan. 8 = 1 (indikator) 16 1 1 1 98 96 9 9 9 jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov-1 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 Klyngen Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger. Note: Beskæftigede er beregnet ud fra bopæl. Faldet i beskæftigelsen er aftaget En beskæftigelsesindikator viser, at beskæftigelsen i stort set er uændret over det seneste år. Udviklingen dækker en stigning i beskæftigelsen inden for industri og handel, mens beskæftigelsen er faldet inden for de øvrige brancher. Siden finanskrisens start i august 8 er beskæftigelsen faldet med ca. 6 %. Faldende langtidsledighed men stigende for nogen grupper Mens ledigheden det seneste år er faldet ca. 1 % er langtidsledigheden i faldet ca. 8 %. Langtidsledigheden udvikler sig dog forskelligt for forskellige grupper. A-kasser med mange ufaglærte og beskæftigede inden for industrien som 3F og Metal har således faldende langtidsledighed, mens langtidsledigheden særligt er steget for a-kasserne BUPL, FOA og HK. 1, % af s arbejdsstyrke er langtidsledige, og det er lidt mere end i klyngen generelt. Figur : Andel af befolkning på offentlige ydelser, og klynge, dec. 11 18 16 1 1 1 8 6 Viborg Dagpenge Kontanthjælp Revalidering Sygedagpenge Fleksjob/led.yd. Førtidspensopn Kilde: jobindsats.dk. at have fokus på at begrænse tilgangen til førtidspension. Relativt højt forsørgelsestryk i Ca. 18 pct. af befolkningen i alderen 18-6 år i er på en offentlig overførelsesindkomst, jf. figur. Til sammenligning er andelen af borgere på offentlig forsørgelse i som er den kommune i klyngen hvor andelen er mindst lidt over 1 %. Som i de øvrige kommuner udgør førtidspension den største andel af borgere på offentlig forsørgelse. 6, pct. af befolkningen i er på førtidspension. Afgangen fra førtidspension er yderst begrænset og stort set ingen vender tilbage til arbejdsmarkedet. For at nedbringe antallet i denne gruppe er det derfor nødvendigt Tilgang til førtidspension Tilgangen til førtidspension er det seneste år steget med 1, %. Målt i forhold til befolkningens størrelse har en højere tilgang til førtidspension end klyngen. En større andel af befolkningen tilkendes således en førtidspension i sammenlignet med klyngen. Det er især fra sygedagpenge ( %), kontanthjælp ( %), og fleksjob/ledighedsydelse (13 %), at borgerne i overgår til førtidspension Mange langvarige kontanthjælpssager
Figur 3: Andel af alle kontanthjælpsmodtagere der har været på kontanthjælp uafbrudt i mindst år, okt. 11 1 1 Kilde: DREAM og egne beregninger. Stigende antal langvarige kontanthjælpssager Kontanthjælp er blevet forsørgelsesgrundlaget for 371 borgere i, som har modtaget kontanthjælp uafbrudt i mindst år. Dette svarer til næsten hver femte af alle kontanthjælpsmodtagerne, hvilket jf. figur 3 er det den største andel i klyngen. 17 af de 371 borgere har været på kontanthjælp uafbrudt i mere end 1 år. Antallet af kontanthjælpsmodtagere, der har været på ydelsen i mindst år, er fra 1 til 11 vokset med 8, %. Hvilket svarer nogenlunde til udviklingen i klyngen som helhed. Kvinderne udgør godt totredjedele af de, der har modtaget kontanthjælp i mere end år. For alle kontanthjælpsmodtagere fylder mænd og kvinder stort set lige meget. Stort set alle af de, der har modtaget kontanthjælp i mere end år har andre problemer end ledighed. Ca. 67 % har i de seneste år været matchet som ikke arbejdsmarkedsparate, og har således i perioden ikke kommet tættere på arbejdsmarkedet. For klyngen gælder dette for under halvdelen. Dette skærper behovet for at have fokus på hvad der virker for denne gruppe borgere. Figur :Indsats for kontanthjælpsmodtagere med en anciennitet på mere end år, opgjort som andel uger passiv og aktiv, og klyngen, oktober 1 1% 8% 6% % % % Passiv Virksomhedsvendt Øvrig aktivering Kilde: DREAM og egne beregninger Kontanthjælpsmodtagere, der ender på permanent forsørgelse, har fået mindre indsats Kontanthjælpsmodtagere der ender på permanent offentlig forsørgelse, eller forbliver på kontanthjælp, har igennem deres forløb på ydelsen i gennemsnit modtaget færre aktive tilbud end kontanthjælpsmodtagere, der bliver selvforsørgende. Især har de modtaget mindre virksomhedsrettet aktivering. Dette gælder både i og i andre kommuner, men Kontanthjælpsmodtagere med lange forløb i har i gennemsnit været mere passive end flere af de øvrige kommuner i klyngen, jf. fig.. Ligeledes har en mindre intensiv kontakt med deres kontanthjælpsmodtagere. 1,3 % af kontanthjælpsmodtagerne havde i perioden 3.kvt. 1 til. kvt. 11 haft to eller flere kontaktsamtaler med jobcentret, hvilket er lavere end gennemsnittet i klyngen. Det er vigtigt at have fokus på, at det godt kan lykkedes, at få borgere med meget lang anciennitet tilbage på arbejdsmarkedet. Således er tæt på 7 pct. af de borgere, der i januar 9 havde mere end års anciennitet på kontanthjælp i, siden kommet i job eller startet på uddannelse. Fokusområder for : Forebygge langvarige kontanthjælpssager gennem en tidlig og tæt kontakt. Begrænse antallet af kontanthjælpsmodtagere der ender på førtidspension. Udbygge den aktive linje også i forhold til de borgere som er længst væk fra arbejdsmarkedet. Fokus på at lykkes gennem det lange seje træk, og de indsatstyper, som sikre små vedvarende skridt tilbage mod arbejdsmarkedet. 3
Stor stigning i tilgangen til ledighedsydelse og fleksjob. Figur : Nytilgang til ledighedsydelse/fleksjob i % af befolkningen, dec. 1-nov. 11 6 - - -6-8 -1 Stigende antal af ledighedsydelsesmodtagere Tilgangen til ledighedsydelse/fleksjob i er det seneste år steget med 7,3 % jf. fig.. Stigningen er blandt de højeste i klyngen, der generelt har haft et fald i tilgangen. Det er især tilgangen til ledighedsydelse, der er steget. I perioden januar 9 til december 11 er antallet af helårspersoner på ledighedsydelse steget med 3 %, svarende til 1 personer, mens antallet på fleksjob er faldet med 6 %, svarende til 6 personer. Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Figur 6: Tilgang til ledighedsydelse fra fleksjob og tilgang til fleksjob fra ledighedsydelse fordelt på brancher, dec. 1-nov. 11 3 3 1 1 Handel/ servise Off. Brancher Personer, der får nyt fleksjob Industri Kultur Bygge/ anlæg Kilde: DREAM og egne beregninger Andet Personer, der mister deres fleksjob Stigning skyldes især høj nytilgang fra sygedagpenge Årsagen til det stigende antal modtagere af ledighedsydelse er således, at tilkender flere borgere et fleksjob end det er tilfældet i resten af klyngen. Tilgangen til ledighedsydelse kommer primært fra nyvisiterede fra sygedagpenge ( %) og personer der mister deres fleksjob (37 %). 13 % kommer direkte fra beskæftigelse eller selvforsørgelse. Dette tilgangsmønster er en af grundene til, at antallet på ledighedsydelse stiger, mens antallet af fleksjob falder (jf. fig. ). De personer, der mister deres fleksjob, har primært været ansat inden for handels- og servicesektoren (3%), i offentlige brancher (8%) og i nogen grad inden for industri (1,6 %) (jf. fig. 6). Nye på fleksjob for job inden samme brancher, som dem, der mister deres fleksjob Det er samtidigt også inden for disse tre brancher, at nye fleksjobvisiterede finder job. Mere end halvdelen af de ledighedsydelsesmodtagere, der det seneste år er kommet i fleksjob i har fået fleksjob inden for handel og service eller inden for offentlige brancher (jf. fig. 6). Disse brancher er generelt også de brancher, hvor borgere i ordinære jobs afskediges fra. Undersøgelser viser, at fleksjobbere i høj grad bliver ansat inden for samme branche som de sidst havde ordinær beskæftigelse inden for. I både og Aabenraa er det ca. 7 % 1. I bestræbelserne på at finde fleksjob til ledighedsydelsesmodtagere er det derfor også vigtigt at have fokus på om de kan tage fleksjob inden for andre brancher. Fokusområder for : Fokus på at mindske tilgangen til fleksjob og ledighedsydelse fra sygedagpenge gennem en tidlig og aktiv indsats i forhold til sygedagpengemodtagerne. Samarbejde på tværs af politikområder med henblik på at igangsætte parallelle indsatser. Er potentielle fleksjobbere i stand til at tage ordinært arbejde? Fokus på borgerens ressourcer frem for begrænsninger og barrierer. Tæt kontakt og aktiv indsats i forhold til ledighedsydelsesmodtagerne. Tæt kontakt med lokale virksomheder bl.a. for at skaffe fleksjob og praktikpladser til ledighedsydelses- og sygedagpengemodtagere. Arbejde sammen med borgeren på at afprøve jobs i andre brancher end dem man kom fra. 1 Analyse af permanent forsørgede i, Beskæftigelsesregion 11
Kort status for Ministermål Jobklare Ministermål 1: Antal ledige med mere end tre måneders ledighed begrænses mest muligt Fig. 7. Udvikling i arbejdskraftreserven (ledige med mindst 3 mdr. ledighed), dec. 1 dec. 11 - - -1-8 -6-1 -1-16 -1, -,6-1,, Arbejdskraftreserven i dvs. personer der har været ledige i mere end 3 måneder er det seneste år reduceret med ca. 1 %, hvilket er mere end en dobbelt så meget som den gennemsnitlige reduktion i klyngen. Trods det faldende antal er andelen af de borgere, der bliver berørt af ledighed, og som ender i arbejdskraftreserven, stadig højere end sammen andel i klyngen. Permanente ydelser (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse) Ministermål : Antal personer på permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt Fig. 8. Udvikling i fuldtidspersoner på permanente forsørgelsesydelser, dec. 1 dec. 11 forsørgelse i er steget svagt det seneste år. Antallet af fuldtidspersoner på permanent offentlig,6 Antallet af personer på permanente ydelser målt ift. befolkningen størrelse er større i end i -,3 -,1 klyngen. Borgere på permanente ydelser fylder - således mere i end i klyngen. -3 - -3,8 Antallet af borgere, der er tilgået permanente ydelser det seneste år er steget med 18 %, mens klyngen har reduceret dennes tilgang med 17 %. Unge Ministermål 3: Antal unge under 3 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 9. Udvikling i unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, dec. 1 dec. 11 - - -6-8 -,,8 -,9 1, Antallet af unge på offentlige ydelser er faldet svagt det seneste år i, mens der generelt i klyngen har været en svagt stigende tendens. Det er især antallet af unge på førtidspension og unge dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere, der er faldet. Det positive fald i antallet af unge førtidspensionister, skal dog ses i sammenhæng med et stigende antal unge ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere. Unge, der debuterer på kontanthjælp, har øget risiko for at forblive på offentlig ydelser. Etniske Ministermål : Antal ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 1. Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, dec. 1 dec. 11 6 - -, Kilde: Jobindsats.dk 3,1-3, 3, Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er steget mere end gennemsnittet i klyngen, og samtidigt udgør de en større andel af befolkningen i end i klyngen. Det er især indvandrere og efterkommere på kontanthjælp eller førtidspension, der er overrepræsenteret i forhold til klyngen. I relation til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser, er det derfor vigtigt at have fokus på ikke vestlige indvandrere, da disse har øget risiko for netop, at ende på permanente ydelser.