Tema Beskrivelse Tegn

Relaterede dokumenter
Tema Beskrivelse Tegn

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Handleplan for inklusion jan 2018

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Sortedamskolens ressourcecenter

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Folkeskolestrategi

Rammenotat vs. 4 Gældende politiske beslutninger

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Skoledagen styres af elevernes læring

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Skolernes mål og handleplaner

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november Skole og Undervisning - januar 2015

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Handleplan for inklusion 2014

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Skolens handleplan for sprog og læsning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen

Fanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Temaaften om status og udvikling

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen

Til alle pæd. medarbejdere

Indhold Indledning... 2 Forhold som resultaterne i kvalitetsrapport giver anledning til at have fokus på... 3 Status:... 3 Mål hvilke ændringer vil

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Skolepolitiske målsætninger. Fanø Skole.

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Fokusområder

Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen

Oplæg for deltagere på messen.

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Holdningsnotat - Folkeskolen

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen

Transkript:

September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål. Jf. skoleudviklingsplanen skal hver skole skal have en handleplan for inklusion, således at der skabes et inkluderende læringsmiljø, hvor flest muligt trives. Det mål er et ud af i alt otte mål for udvikling af folkeskolen i Dragør. Det er en samlet ledelsesopgave at sikre opfyldelsen af disse mål, da de gensidigt understøtter hinanden. (De otte mål fremgår nederst i denne handleplan.) Handleplanen består af 1) To hovedindsatser, som går på tværs af de otte skolepolitiske mål. Det er ledelse tæt på og målstyret undervisning. Og 2) en lang række aktiviteter og indsatser, som er beskrevet i sammenhæng med temaerne fra inklusionspolitikken: Faglighed, forældresamarbejde, tidlig indsats og organisation. De tre skoler har valgt at udarbejde en samlet handleplan for inklusion. Tema Beskrivelse Tegn Ledelse tæt på Den nye ledelsesstruktur med flere ledere har blandt andet som mål, at ledelsen skal være mere synlig og mere til stede i skolens virke. Det indebærer bl.a., at skolens ledere deltager i teammøder og er til rådighed for faglig og social sparring i meget højere grad end tidligere. Et af målene er, at de forskellige teams bliver mere afklarede og bevidste om deres syn på læring og klasserumsledelse samt opmærksomme på, at tilpasningen af egen praksis er det første skridt, når de ser et barn i en udsat position. Det skal ledelse tæt på understøtte, samtidig med at der er fokus på videndeling, så der arbejdes inden for en ensartet ramme. Et løft af fokus på læring, klasserumsledelse, udvikling af praksis mv. Systematisk deltagelse af ledere i bl.a. årgangsteammøder, teammøder, fagmøder, forældremøder, udvalgte forældresamtaler m.m. Skifte af fokus fra barnet/ forældre til udvikling af skolens læringsrum/rammer. 1

vil have en tydelig effekt i forhold til inklusion af alle børn. Målstyret undervisning En central del af hensigten med målstyret undervisning er, at fagligt og socialt udsatte elever oplever en øget undervisningsdifferentiering, så undervisningen tilrettelægges ud fra deres behov såvel som øvrige børns behov. At der er opnåelige mål for alle elever. Faglighed Det stiller krav om, at alle undervisere er bevidste om behovet for undervisningsdifferentiering og har kompetencerne til at tilrettelægge og tage hensyn til forskellige børns forskellige behov. Indsatsen hænger tæt sammen med det overordnede mål om at have fuld kompetencedækning af alle klasser, da lærerne med faget som linjefag må forudsættes at have bedre mulighed for relevant undervisningsdifferentiering. MinUddannelse Den digitale platform skal bruges på en måde, så der er konkrete mål i hvert forløb, som er opnåelige for alle elever. Fagligt testapparat Udover de nationale test skal der tages systematiske test på bestemte årgange i udvalgte fag (særskilt plan herfor). Såfremt der er bekymring for enkelt elev eller en klasse, undersøges det nærmere via yderligere målrettet test. Digitale læringsmidler Digitale læringsmidler skal bruges til at variere undervisningen og skabe flere læringsmuligheder, så der kan tages hensyn til forskellige behov. Udvikling af vejledernes rolle Vejledernes rolle i forhold til social og faglig inklusion skal tydeliggøres. Den didaktiske leder medvirker til i tæt dialog med vejlederne at prioritere og udvikle deres rolle og fokus Fagudvalgets rolle i at udvikle et læringsrum med flere mulige tilgange Fagudvalget har en særlig rolle i forhold til at understøtte de enkelte lærere i bl.a. undervisningsdifferentiering, herunder med henblik på At eleverne oplever, at de kan deltage meningsfuldt i undervisningen ud fra individuelle forudsætninger. At der tages test, som supplement til de nationale test efter en plan udarbejdet af vejlederne i samarbejde med den didaktiske leder/ledelsesteamet. At vejleder og ledelse bruger faglige tests til at iværksætte og evaluere faglig progression. At der anvendes forskellige tilgange til læring af samme stof. At medarbejdere oplever, at vejledere er vigtige sparringspartner i forbindelse med faglig inklusion At medarbejdere oplever fagudvalgsmøderne som en væsentlig inspirationskilde til øget undervisningsdifferentiering/flere læringsmuligheder for eleverne. 2

Forældresamarbejde Tidlig indsats inklusion. Vejledningsforløb med fokus på klasseledelse, arbejde med relationer m.m. Den didaktiske leder yder vejledning af teams vedr. emner med relevans for inklusion. Forsøg med læring Medarbejdere understøttes i at lave pilotforsøg med forskellige læringstilgange m.v. Såfremt der er positive resultater af forsøget, vil viden herfra blive delt i relevante fora med henblik på eventuel udbredelse. Et aktuelt forsøg er TMTM, Tidlig Matematikindsats Til Marginalgrupper. Det er et systematisk forløb, som tilbydes via holddeling/kurser til fagligt svage eller særligt dygtige elever. MinUddannelse Forældre skal have adgang til informationer om deres barns læringsmål via MinUddannelse. Deltagelse af ledelse til forældremøder Der deltager en repræsentant fra ledelsen på alle forældremøder, så vidt det er muligt. Ledelsen skal medvirke til, at Dragør Kommunes og den enkelte institutions værdigrundlag, herunder inklusion, kommer til syne i dialogen med forældrene Åbenhed for dialog med forældre på alle niveauer i skolen Ledelse og medarbejdere skal være tilgængelige for dialog med forældrene på en let og hurtig måde, dog i respekt for gældende rammer og muligheder. Den røde tråd samarbejde mellem børnehave, børnehaveklasse, indskoling og SFO Der skal være sammenhæng i indsatserne på tværs, hvilket også indebærer en samlet planlægning af undervisning og skoleforberedende handlinger i børnehave og SFO. Tidlig sprogstimulering At skolens læsevejleder følger børnehaveklasserne tæt og deltager i teammøder/årgangsmøder. At medarbejdere oplever, at skolen arbejder hen imod en skole, der har mere fælles tilgange til klasseledelse og arbejdet med elevers relationer, samt at der er fokus på kompetenceudvikling og sparring med ledelsen. At der gennemføres forsøg, når der er en relevant problemstilling og koncept for forsøget, som virker lovende. At der er kort vej fra ide til handling samt fra resultat til videndeling. At elever med særlige behov oplever et løft. At forældre oplever MinUddannelse som et brugbart sted til at finde information om læringsmål. At forældrene oplever, at ledelsen er til stede og gør en positiv forskel med hensyn til at øge vidensniveauet m.v. på forældremøderne. At forældre oplever at det er muligt at komme i kontakt med ledelse og medarbejdere og oplever at bekymringerne bliver taget alvorligt. At der opleves et løft i overgange, og at eleverne oplever en sammenhæng på tværs af institutionerne. At handleplanen vedr. den røde tråd gennemføres. At der er daglig fokus på sprogstimulering i særligt børnehaveklasse, 1. klasse og 2. klasse. 3

Organisation Åben rådgivning/resurseteam Der afholdes resurseteammøder/åben rådgivning en gang om måneden. Resurseteamet har en særlig opgave i forhold til at håndtere/understøtte tidlige indsatser. Den didaktiske leder koordinerer arbejdet i resurseteamet, hvor der igangsættes forskellige indsatser og vejledning. Mere konkret dokumentation i overgangene i skolen Der er bliver udarbejdet individuelle handleplaner for udsatte elever, der bl.a. anvendes til at sikre gode overgange. Klassepædagoger bindeled mellem SFO og skole Der er en klassepædagog i alle klasser i indskolingen og delvist på mellemtrinnet, som fungerer som bindeled mellem SFO/klub og skole. Implementering af resurseteamet rolle Resurseteamet er forbindelsesled mellem Socialforvaltning, PPR, sundhedsplejerskerne og skole. Resurseteamet skal sikre et øget samarbejde mellem de forskellige fagprofessioner tæt på praksis. Den didaktiske leders rolle er at lede resurseteamet, herunder at planlægge og dokumentere teamets arbejde. Kompetencecenterets rolle Kompetencecenteret er opdelt i tre satellitter, henholdsvis AKT, dansk/dsa og mat-satellit, hvor skolens faglige vejledere og inklusionsvejledere/inklusionspædagoger er tilknyttet. AKT-satellitten/teamets rolle Består af AKT-vejleder og inklusionspædagoger og ledes af den didaktiske leder At medarbejderne oplever resurseteammøderne/åben rådgivning som en relevant, tilgængelig og hurtig adgang til vejledning og sparring vedr. enkeltelever eller en klasse. At der som minimum foreligger handleplaner i forbindelse med overgangen fra børnehaveklassen til 1. klasse, da denne overgang er særligt sårbar. At pædagogen overleverer de vigtigste informationer om trivsel til de øvrige medarbejdere i SFO en/klubben samme dag. At vedkommende overleverer relevant viden på interne møder, herunder særligt i forhold til at indsatser for bedre trivsel. At den didaktiske leder og resurseteamet sammen koordinerer indsatser. - At medarbejdere oplever nem og hurtig adgang til faglig og trivselsmæssig sparring/vejledning - At varetage systematisk og målrettet opfølgning på testresultater og indsatser - At vejlederne kvalificerer handleplaner for faglige og trivselsmæssige indsatser - At vejlederne varetager holddelinger, hvor særlige indsatser fagligt og socialt iværksættes og afprøves - At teste elever for dysleksi og undervise elever, forældre og medarbejder i brugen af Intowords og CD-ord - At både yde vejledning til teams og udføre konkrete inklusionsopgaver i klasserne med eleverne sammen med lærere og pædagoger 4

Fælles tilgange til inklusion i ledelsesteamet og medarbejdere Der skal være en fælles tilgang til inklusion, herunder den overordnede forståelse af begrebet og konkrete indsatser (konsolidering). Tættere samarbejde mellem SFO og skole Indskolingslederen har et særligt ansvar for at sikre et tæt samarbejde. Flexdage tematisk undervisning Flexdage giver mulighed for at arbejde med samme tema en hel dag. Det giver mulighed for fordybelse og planlægning af undervisning, der tager højde for forskellige elevers behov. Fokus på kvalitet af pauser, udeskole og åben skole I pauser, udeskole og åben skole er der særlig mulighed for at arbejde med sociale relationer/social inklusion. Årgangsteamkoordinatoren som bindeled mellem organisation og årgangsteamet En medarbejder udvælges for hver årgang til teamkoordinator. Der afholdes møder mellem ledelse og årgangsteamkoordinatorerne, hvor der bl.a. er fokus på at sikre en ensartet indsats på tværs af klasser og årgange, herunder i forhold til inklusion. Fokus på fuld kompetencedækning Det er en del af udviklingsplanens mål, at der i 2020 skal være linjefagsuddannede lærere i alle fag. Det vil understøtte øget læring - I samarbejde med skolens didaktiske leder at målrette arbejdet med inkluderende tiltag, kvalificere handleplaner og dokumentation - At deltage i teammøder, trivselsforældremøder, udvalgte skole/hjemsamtaler - At iværksætte trivselsundersøgelser, observationer og klassemøder - At iværksætte prøvehandlinger i samarbejde med skolens ledelse, som kan være til at skabe mere trivsel og bedre deltagelsesmuligheder for alle. Fx legepatrulje, stillerum, holddelinger, klassemøder og nye undervisningsformer At ledelsesteamet i det daglige giver sig tid til at tage diskussioner med hinanden og medarbejdere vedr. inklusion og eksklusionsmekanismer. At der er en sammenhængende og helhedsorienteret indsats generelt og individuelt. At flexdage er dage, hvor det forsøges at skabe en tættere sammenhæng mellem bevægelse, læring, fordybelse og deltagelses muligheder for alle. At der igangsættes sociale aktiviteter i pauser, og at der er fokus på at skabe en skole med trivsel for alle i forbindelse med åben skole og udeskole. At årgangskoordinatoren er et bindeled mellem ledelse og medarbejdere i forhold at skabe et mere ensartet læringsrum i forhold til arbejdet med udsatte elever. At der er fuld kompetencedækning, og at det giver mulighed for at skabe flere deltagelsesmuligheder og øget undervisningsdifferentiering. 5

og øget kvalitet i undervisningen, herunder give bedre forudsætninger for tilrettelæggelse af undervisningen ud fra elevernes individuelle forudsætninger. De 8 skolepolitiske mål for Dragør Kommunes skolevæsen 1. Mindst 94 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, og i år 2020 udgøre 20 procent. Vi ønsker et særligt fokus på, at også de dygtigste elever udfordres. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 100 procent af eleverne skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 4. Trivslen blandt elever og medarbejdere skal øges i perioden 2015 til 2020. 5. Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. 6. Hver skole skal have en handleplan for inklusion, således at flest muligt har deltagelsesmuligheder på deres eget niveau. 7. 90 procent af eleverne og 100 procent af lærere og pædagoger svarer i evaluering af bevægelse i undervisningen, at anvendelsen af bevægelse reelt forøger elevernes faglige udbytte. 8. I Dragør opfordres der til at arbejde med læringsmål styret undervisning for at synliggøre læring og et muligt værktøj er MinUddannelse. Det henlægges til skolelederne i samarbejde med lærerne og pædagogerne at effektuere dette. 6