Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft efter næste folketingsvalg. Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for de frie grundskoler. Overordnede mål for folkeskolen Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Konkret nævnes, at eleverne via mere og bedre undervisning skal kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Disse mål nås ifølge forligspartierne ved: En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og ledere. Få klare mål og regelforenkling. Antal timer Det obligatoriske minimumstimetal for eleverne bliver 28 timer for 1.- 3. klassetrin, 30 timer for 4.- 6. klassetrin og 33 timer for 7.- 9. klassetrin, hvis tilbuddet om faglig fordybelse og lektiehjælp fravælges. Efter et valg udvides timetallet sådan at: De mindste elever fra børnehaveklassen til 3. klasse får 30 timer om ugen De mellemste fra 4. til 6. klassetrin får 33 timer om ugen De ældste fra 7. til 9. får 35 timer om ugen Dette sker på klassetrin fra 2014: Timer om ugen: Nye tiltag: 0. klasse 28 timer 1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. 2. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Natur/teknik forhøjes med 1 lektion om ugen 3. klasse 28 timer 4. klasse 30 timer Dansk forhøjes med 1 lektion om ugen. Håndværk og design forhøjes med 1 lektion om ugen. 1
Natur/teknik forhøjes med 1 lektion om ugen 5. klasse 30 timer Dansk forhøjes med 1 lektion om ugen. 2. fremmedsprog (tysk/fransk) indføres med 1 lektion om ugen. 6. klasse 30 timer Dansk forhøjes med 1 lektion om ugen. 2. fremmedsprog (tysk/fransk) indføres med 2 lektioner om ugen. 7. klasse 33 timer Dansk forhøjes med 1 lektion om ugen. Valgfag indføres med 2 lektioner om ugen. Geografi forhøjes med 1 lektion om ugen. 8. klasse 33 timer Dansk forhøjes med 1 lektion om ugen. Geografi formindskes med 1 lektion om ugen 9. klasse 33 timer Dansk forhøjes med 1 lektion om ugen. Lektiecafe eller faglig fordybelse Tid til faglig fordybelse og lektiehjælp bliver frem til næste folketingsvalg obligatorisk for skolerne at tilbyde, men et frivilligt tilbud for eleverne. Tiden til faglig fordybelse og lektiehjælp placeres om eftermiddagen i ydertimerne. Tilbuddet om lektiehjælp kan til og fravælges på daglig basis uden forudgående advisering. Efter et folketingsvalg det bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde faglig fordybelse eller lektiehjælp i løbet af skoledagen. Lektiehjælp er et tilbud, hvor eleverne kan blive hjulpet på de områder, de har brug for. Hvis eleverne og deres forældre hellere vil have, at lektierne bliver lavet hjemme, kan eleverne lave anden faglig fordybelse. Det er obligatorisk, at eleverne er på skolen. Bevægelse Alle elever skal have motion og bevægelse mindst 45 minutter om dagen. Det er ikke nødvendigvis egentlige idrætstimer, men kan også være en løbetur i løbet af dagen, boldspil eller i forbindelse med forskellige samarbejder med lokale idrætsforeninger. Dansk og matematik Fra 4. klasse og frem får eleverne en ekstra time dansk og en ekstra time matematik om ugen. Der afsættes samtidig penge til et treårligt forsøgsprojekt, der skal udvikle nye undervisningsmetoder i dansk og matematik. Sprogfag Engelsk fra 1. klasse i modsætning til fra 3. klasse i dag. I 1. og 2. klasse skal eleverne have én times engelsk om ugen. 2
Fransk eller tysk gøres obligatorisk fra 5. klasse. Fra syvende klasse er der mulighed for at fritage elever for det andet fremmedsprog efter aftale mellem forældre og skole. I 8. og 9. klasse går eleverne ned fra fire lektioner i deres andet fremmedsprog til tre. Som valgfag kan elever vælge et tredje fremmedsprog som valgfag fra 7. klasse. Natur/teknik Forhøjes med 1 lektion ugentligt i 2. og 4. klasse. Praktisk/musiske fag Sløjd og håndarbejde erstattes af faget Håndværk og design. Det vejledende timetal for musik forøges med 1 lektion. Indholdet i faget Hjemkundskab præciseres, og fagets navn ændres til Madkundskab. Afgangsprøverne Folkeskolens afgangsprøve omdøbes til 9. klassesprøven og skal have større vægt, når elever skal optages på ungdomsuddannelser. Inden forliget faldt på plads var der tale om, at der skulle kræves en karakter på mindst 2 i dansk og matematik før eleverne kunne optages på en ungdomsuddannelse. Med det endelige forlig bliver der i stedet sat en analyse i gang, der skal belyse, hvad forskellige modeller vil få af betydning. I første omgang indføres altså ikke karakterkravet. Der indføres en ny udtræksprøve i faget idræt. Undervisningsmål Der laves en præcisering og forenkling af Fælles Mål. Der skal laves tydelige mål for elevernes læring. Eleverne selv skal kunne forstå målene. Målene skal understøtte planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen. Der vil fortsat være kanonlister, men de kan blive ændret. Innovation og entreprenørskab skal tydeliggøres i folkeskolens fag og være en del af de faglige mål i faget Håndværk og design. IT Der vil blive forsøg med digitale demonstrationsskoler samt andre initiativer til at øge anvendelsen af it i folkeskolen. Dette indtænkes også i Fælles mål. Brug af IT i forbindelse med afgangsprøver øges. Der udvikles fælles brugerportal for folkeskolen, som understøtter et tættere samarbejde med forældre, bl.a. om faglig progression og styrket elevinddragelse. En forbedret elevplan indgår i brugerportalen. EMU Danmarks undervisningsportal moderniseres. Valgfag Valgfag fra 7. klasse skal give kommunerne mulighed for at arbejde med udskolingslinjer, profillinjer og toninger af udskolingen. Skolerne får desuden mulighed for at udbyde fagene Teknologi og kommunikation, Iværksætter og Produktudvikling og formgivning. Projektopgaven i 9. klasse ændres således, at valgfag, der ikke indgår i prøverækken, skal indgå i projektopgaven. Elever med særlige behov Der udvikles en test til diagnose af talblindhed. I 2015 bliver ordblindetest tilgængelig for indskolingselever. Test vil være gratis for folkeskolerne. Der sættes fortsat stærkt fokus på inklusion. Karakterer 3
Eleverne bliver ved med at få karakterer fra 8. klasse. De borgerlige ville gerne have haft karakterer fra 4. klasse. I stedet for karaktererne bliver der ændret på de såkaldte elevplaner, som ifølge forliget skal være mere målrettede. Elevplanen vil nu blive revideret og et forslag med henblik på lovændring vil være klar nu til efteråret. Den åbne skole Kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde mellem skolerne og det lokale foreningsliv. Folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler forpligtes også til samarbejde. Skolelederen kan dispensere i forhold til undervisningspligt, fx som erstatning for valgfag, ved at eleven går på lokal musikskole, dyrker idræt på eliteniveau eller deltager i ungdomsskolens fag. Videncenter for kulturarv Der oprettes et videncenter for kulturarv, der ifølge forliget skal fremme børns forståelse af historie og kulturarv. Hvordan er ikke nærmere specificeret. Videncenteret skal ligge i Jelling. Råd for Børns Læring Der nedsættes et nyt råd med navnet Råd for Børns Læring. Rådet skal afløse det nuværende Skoleråd. I det nye råd skal der også være repræsentanter fra de institutioner, hvor børnene er, når de ikke er i skole. Det nye råd skal se på elevernes læring fra de er 0-16 år på tværs af de institutioner, de er i berøring med. Eliteklasser i idræt Skolerne må oprette særlige eliteidrætsklasser i 7. 9. klasser. Talentklasser i musik Skolerne kan få dispensation til at oprette særlige talentklasser i musik. Elevernes uddannelsesparathed Elevplan og uddannelsesplan integreres. Formålet med UEA-undervisningen (Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering) skærpes i Fælles mål. Styrket forældresamarbejde og elevinddragelse Skolebestyrelserne skal udarbejde principper for forældrenes ansvar i samarbejdet mellem skole og hjem. Der gennemføres et elevinddragelsesprojekt i samarbejde med Danske Skoleelever. Undervisningsmiljø Lærerne skal klædes bedre på i forhold til trivsel i klassen og klasserumsledelse. Der skal udvikles klare og obligatoriske indikatorer til at undersøge dette felt. Samarbejde mellem faggrupper Der skal ske et øget samarbejde mellem lærere og andre faggrupper som eksempelvis pædagoger. De forskellige medarbejdergrupper kan varetage forskellige opgaver i den længere skoledag. Pædagoger og andre medarbejdere kan varetage understøttende undervisningsopgaver alene med eleverne. I indskolingen kan pædagoguddannede varetage afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt. Kompetencer Det er et mål, at lærerne skal have, hvad der svarer til linjefag, i de fag de underviser i. Der gennemføres et nationalt program for skolelederuddannelse og skolelederudvikling. Der oprettes et korps af læringskonsulenter. 4
Regelforenklinger Præcisering og forenkling af Fælles mål Enklere styring af timetal Skolebiblioteksfunktionen kan varetages af andre end lærere Regler vedr. fælles ledelse forenkles Mere fleksible regler for skolebestyrelser Kommuner kan selv godkende og udvikle valgfag Dannelse af pædagogisk råd gøres frivilligt Elevplan forenkles og videreudvikles Kvalitetsrapporter kommer i ny version Mere fleksible rammer omkring klasselærerfunktion Forenkling og forbedring af afgangsprøver Lempelse af holddannelsesregler 5