Handleplaner: Der er udarbejdet en projektplan samt en implementeringsplan for Det Gode Børneliv i SFO i 2005-2008.

16 Der henvises til rapport Integrationsindsatsen i Høje-Taastrup Kommune siden 1999 hvordan kommer vi videre?. Handleplanen for 2007-2011 vil blive evalueret 1 gang årligt, såvel skriftligt som mundtligt ud fra en detaljeret evalueringsplan. Det er administrationens vurdering, at kursusforløbene Sprog og Fag, som har været afholdt for de fleste skoler i perioden 2005-2007, har vist de centrale områder, som der er behov for at arbejde med, samt de nødvendige, reelle udviklingsmuligheder for såvel lærere som elever. Områderne er for det første faglighed dimensionen dansk som andetsprog i fagene, for det andet forældresamarbejde og for det tredje afsluttende skolekompetencer. De skoler, som har haft kurset, har skærpet fokus og indsats på området. Skolerne befinder sig fortsat på forskelligt niveau, men har fået viden, et fælles begrebsapparat og handlemuligheder for andetsprogspædagogik bredt set. Der er skabt fokus på den sproglige dimension i alle fag, hvilket er en klar forudsætning for forståelsen og evnen til at bruge indholdet af faget hos elever, som modtager undervisning i dansk som andetsprog, når det for eksempel gælder fagene fysik og geografi. Det er vigtigt, at de resterende skoler får mulighed for en skærpet bevidsthed dels om faget dansk som andetsprog og dels om inddragelsen af dimensionen dansk som andetsprog i de øvrige fag. 3. Det gode børneliv i SFO Formålet er at skabe et overordnet og samlet afsæt for SFO ernes udvikling i en treårig periode for derigennem at sikre børnene en alsidig udvikling, der tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og i de rammer, som fællesskabet danner. Alle SFO er skal på tre år have arbejdet med, samt beskrevet følgende fokuspunkter: Uddannelse: Personale/studerende Samarbejdet i skolen Pædagogik Overgang mellem børnehave/sfo og SFO/klub Forældresamarbejde Personalesamarbejde Ledelsesarbejde Der er ikke udarbejdet en politik for dette indsatsområde. Der er udarbejdet en projektplan samt en implementeringsplan for Det Gode Børneliv i SFO i 2005-2008. I 2005 deltog det pædagogiske personale fra SFO erne i et kursusforløb, hvor omdrejningspunktet var en beskrivelse af Det gode børneliv i SFO i Høje-Taastrup Kommune. Udgangspunktet var at se på de muligheder og udfordringer, som samfundsudviklingen stiller pædagogen og det pædagogiske arbejde over for i fremtiden. I samarbejde på tværs af SFO erne skulle udfordringer og muligheder defineres for derigennem at skabe et overordnet og samlet afsæt for SFO ernes udvikling. I perioden 2005-2008 skal SFO erne opfylde mål og handleplaner for hvert fokuspunkt på baggrund af en selvprioriteret rækkefølge. Det pædagogiske arbejde i hverdagen består af mange elementer. Det er ikke alene beslutningen om den pædagogiske retning, der skaber et godt børneliv. Det var derfor vigtigt at kigge på alle aspekter af arbejdsfeltet i en SFO. De enkelte SFO er har arbejdet med projektet i 2 ½ år og diverse beskrivelser og statusrapporter er publiceret på www.pucinfo.dk

17 Der udarbejdes en samlet, ekstern evalueringsrapport ultimo 2007. Alle SFO er vil således i samarbejde med konsulenter fra PUC have foretaget en evaluering af processen og resultaterne. Det er administrationens vurdering, at projektfasen samt implementeringsfasen har skabt et samlet afsæt for SFO ernes udvikling. Det er endvidere vores vurdering, at arbejdet kan mærkes ud i det yderste led: hos børnene og deres forældre. Den endelige evalueringsrapport forventes ultimo 2007. Det er politisk vedtaget at indføre selvstyrende teams i kommunens SFO er, hvilket implementeres bl.a. ved hjælp af kurser fra efteråret 2007. 4. Læringscentre (de tidligere skolebiblioteker, nu pædagogiske servicecentre) Der findes endnu ikke et nedskrevet og godkendt formål for dette indsatsområde. Det foreløbige formål er at skabe et center på hver skole, hvor alle brugere, elever såvel som undervisere, kan hente inspiration til den daglige læring og undervisning, samt til den kortsigtede såvel som den langsigtede udvikling på skolen. Der findes endnu ikke et nedskrevet og godkendt mål for dette indsatsområde. Det foreløbige mål er at udvikle et center, der fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Dette opnås ved at samle en række funktioner i et team, fx skolebibliotekarer, læsevejleder, sprogvejleder, AKT-lærer, it-vejleder, medievejleder og ad hoc ressourcepersoner. Der findes endnu ikke nogen besluttet politik for indsatsområdet i Høje-Taastrup Kommune. Skolerne har hidtil udarbejdet handleplaner for de pædagogiske servicecentre. Ved en indførelse af Pædagogiske Læringscentre vil skolerne blive bedt om at udarbejde handleplaner for disse. Samtidig vil der blive udarbejdet en overordnet handleplan for PUC s del af arbejdet. Det er vigtigt, at hver skole ud fra nogle minimumskriterier udarbejder sit koncept, så der tages hensyn til de lokale forhold. På nuværende tidspunkt har de fleste skoler pædagogiske servicecentre, hvilket ikke automatisk inddrager andre funktioner end skolebiblioteks- og it-virksomhed. Nogle skoler har visioner nok til at kunne gennemføre udviklingen, mens andre ikke ønsker ændringer. Når læringscentre er indført, forventes sammensætningen af funktioner evalueret efter et år, mens selve strukturen evalueres efter tre år. Administrationen vurderer, at hvis man skal skabe disse læringscentre til hjælp for såvel den daglige undervisning som den generelle pædagogiske udvikling på skolerne, er det nødvendigt at opprioritere dette område. Ændringen fra pædagogisk servicecenter til læringscenter vil koste nogle ressourcer, men tanken rummer en omlægning, hvor brugerne på nogle områder bliver mere selvhjulpne (søgning, lån, aflevering osv.). 5. Lektiecaféer Der er ikke formuleret et overordnet formål med lektiehjælp. Tilrettelæggelse og herunder formålsbestemmelse finder sted på den enkelte skole.

18 Der er ikke formuleret mål for lektiehjælp. Tilrettelæggelse og herunder målformulering finder sted på den enkelte skole. Byrådet har besluttet at indføre lektiehjælp på kommunens 12 folkeskoler og Linie 10 fra skoleåret 2007/08. Der er afsat økonomiske midler til at indføre lektiehjælp i fem lektioner pr. uge på hver skole. Lektiehjælp er et frivilligt tilbud, der organiseres efter skoletid og kan rettes mod alle årgange. Denne politik er dog ikke gældende for denne kvalitetsrapport. Der er ikke udarbejdet handleplaner. Lektiehjælpen organiseres på den enkelte skole. I alt 6 af kommunens folkeskoler har lektiecaféer i 2006/07. Hertil kommer Linie 10s lektiecafé og Selsmoseskolens lektiehjælp, som foregår i undervisningstiden mellem kl. 8 og 16. Lektiecafé udbydes typisk på 7.-9. klassetrin og på enkelte skoler på 1.-3. klassetrin. Antallet af lektioner varierer mellem 2 og 6 pr. uge. Evaluering: Der er ikke foretaget egentlige evalueringer af de nuværende tilbud om lektiecafé. Administrationen vurderer, at elevernes søgning til og udbytte af lektiecaféerne er forskelligt fra skole til skole. På nogle skoler betegnes tiltaget som en stor succes med høj elevdeltagelse og et godt fagligt og socialt udbytte. På enkelte andre skoler betegnes udbyttet som svingende eller begrænset, idet det er svært at motivere eleverne til at deltage uden for skoletid. Enkelte skoler har forsøgt med forskellige modeller, og enkelte vil forsøge med nye tiltag, herunder inddragelse af forældrene for at skabe opbakning om ordningen fra deres side. 6. Mobbeplaner og arbejdet med AKT (adfærd, kontakt og trivsel) I Høje-Taastrup Kommunes sammenhængende børnepolitik står der under indsatsområde C, Trivsel: I forhold til den psykiske dimension af trivsel skal der være fokus på, at alle børn og unge indgår i sociale fællesskaber og netværk, som de føler sig trygge ved og bliver mødt med anerkendelse og respekt for deres forskelligheder og individuelle behov. Fagpersoner i dagtilbud, skoler, klubber mv. skal altid have et særligt fokus på, at børn og unge ikke udsættes for stress og mobning eller viser tegn på mistrivsel. Byrådet har besluttet følgende målsætninger for perioden 2007-2010: Det enkelte dagtilbud, skole, klub udarbejder og evaluerer principper og mål for trivsel, der omfatter både fysiske og psykiske dimensioner af trivsel Høje-Taastrup Kommunes sammenhængende børnepolitik. Børne- & Ungdomsudvalget skal behandle et forslag vedr. handleplan mod mobning i kommunens skoler og institutioner. Alle skoler har udarbejdet en politik/handleplan i forhold til trivsel/mobning, som kan læses på skolernes hjemmesider.

19 På alle skoler (undtagen Linie 10 og Øtofteskolen) er der i dag 1-2 lærere med lokal efteruddannelse inden for AKT (adfærd, kontakt og trivsel). I skoleåret 07/08 fortsætter efteruddannelsen af disse lærere, og som et nyt tiltag deltager de i erfaringsudvekslingsmøder med AKT-konsulenten. Endvidere er der afsat 25 timer pr. spor på skolerne, hvor AKT-lærerne kan observere i klasserne og være sparringspartnere for lærerne. På kommunalt plan har der ikke været foretaget nogen evaluering af indsatsen/principperne. Målet var, at alle udarbejdede principper for såvel den fysiske og psykiske dimension af trivsel. Denne del er ikke fuldstændigt opfyldt på alle skoler, da det primært er den psykiske dimension af trivslen, der er beskrevet. Det er fremmende for udviklingen, at alle skolerne har udarbejdet en politik i forhold til trivsel/mobning. Fremadrettet er det vigtigt, at denne politik tages op til revurdering og gøres operationel jævnligt for at blive reelt implementeret i skolernes praksis i hverdagen. Derudover vil det være relevant løbende at overveje behovet for tilbud om efteruddannelse af AKT-lærere på skolerne. 7. IT-handlingsplan Fra IT-Handlingsplan 2001-2004: Eleverne skal være i stand til at anvende IT. De skal gennem IT-undervisning lære at anvende informationsteknologiens begreber og metoder og have kendskab til problemløsning vha. IT Eleverne skal have viden om, hvordan anvendelsen af IT påvirker samfundsmæssige forhold Undervisningen skal medvirke til at give eleverne en baggrund for at tage ansvar for egen anvendelse af IT og kunne tage stilling til andres anvendelse af IT Lærerne skal kunne anvende IT i deres undervisning, forberedelse og forældresamarbejde Lærerne skal være i stand til at undervise eleverne i IT som beskrevet i handlingsplanen. De vigtigste mål for IT-handlingsplanen var: At få en ensartet standard for kvalitet og mængde af udstyr på skolerne At indføre elevmål for forskellige trin i skolen At øge lærernes IT-kompetencer. Der er ikke udarbejdet en politik for IT på skolerne udover de vedtagne handlingsplaner Den sidst gældende handlingsplan blev vedtaget i 2001 gældende til og med 2004. En del af handlingsplanen, som vedrørte fornyelse af udstyret, blev først iværksat i 2004 og blev først opfyldt i 2007. Som supplement til den udløbne handlingsplan har byrådet i 2005 og 2006 hvert år vedtaget en strategi og handlingsplan for området. Af de beskrevne mål, er det første mål fuldt ud opfyldt. Høje-Taastrup Kommune har en høj standard for skolernes IT-udstyr. Udstyret er forholdsvis nyt (mindre end tre år gammelt), der er installeret en stor softwarepakke fra centralt hold, der er udbygget netværk med servere og god internetforbindelse m.m. På alle skoler er indført et vidensdelingssystem SkoleIntra med følgende indgange til systemet: LærerIntra, ElevIntra, ForældreIntra og skoleport.

20 I 2006 og 2007 har PUC besøgt alle skoler med det formål at opsamle indtryk og ønsker vedr. IT i undervisningen. Der er udarbejdet en besøgsrapport og foretaget en lille IT-undersøgelse. Efterfølgende udarbejdes en fælles rapport, som danner grundlag for indsatsområder og indkøb. Det er administrationens vurdering, at lærernes brug af computerne i undervisningen kun er gennemsnitlig. Lærerne mangler kendskab til de installerede programmer og har ofte ikke nok kendskab til de beskrevne IT-mål i IT-handlingsplanen 2001-2004 eller i Fælles mål. Lærerne har ofte kun basale IT-kompetencer, og det kan være svært at angive årsagerne til dette, men det er et område i fokus. 8. Helhed i barnets liv overgange At gøre overgangene nemmere og bedre for børnene At sikre at forældrene er velorienteret om forskellene på institutionerne At proceduren bidrager til at styrke forældrenes forhold til deres børns institutioner At bidrage til et tæt samarbejde mellem institutionerne og skolen i lokalområdet. At proceduren generelt og for det enkelte skoledistrikt evalueres hvert år At synliggøre de pædagogiske værdier og målsætninger i det enkelte skoledistrikt At samarbejdet mellem skole, daginstitution og klub bidrager til et bredere syn på børnenes hele hverdag At der afholdes fælles temadage i skoledistriktsnetværkene omkring relevante emner At der bliver et tættere og mere synligt samarbejde omkring børnenes overgange via møder mellem institutioner, skoler, SFO er og klubber At der sker en erfaringsudveksling instanserne imellem om, hvordan det går med børnene At der sker et samarbejde om problemer i forhold til mobning, konflikter, pjækkeri m.v. At der omkring sårbare børn og tosprogede børn sker et tæt samarbejde i overgangene. Børne- og Ungdomsudvalget har godkendt proceduren for overgangene og projektplanen, samt at en årlig samlet evaluering for overgangene, som tager udgangspunkt i hver skoledistriktsnetværks evaluering. Der er udarbejdet en tidsplan for overgange fra daginstitution til skolens undervisnings- og fritidsdel. Procedure og tidsplan for overgange har fungeret siden 1997, men siden 2006 har arbejdsgruppen udarbejdet en samlet evaluering om hvert enkelt skoledistriktsnetværks samarbejde. Denne evaluering indeholder: Forældreinformation om skolens undervisnings- og fritidsdel Mødet for kommende forældre til børnehaveklassebørn Gensidige besøg mellem børnehaveklasseledere, institutioner og SFO Ønsker om forbedringstiltag, metodevalg og succeskriterier. I alle skoledistrikter samarbejder skole, fritidsdel og institutioner omkring overgangene i større eller mindre omfang. Der finder gensidige besøg sted mellem skole og institution i året op til skolestart for at sikre større kendskab for alle. Børnene ser skolen og de nye voksne, som får kendskab til børnehavens kultur og rammer.

21 Evalueringen viser, at fokus er blevet meget forældreorienteret, derfor øges fokus på børnene i evaluerings-materialet for 2007. Samlet kan det konstateres, at der i skoledistrikterne samarbejdes om at lave gode, systematiske overgange med helhed for børnene. Distrikterne har selv peget på forbedringspunkter, bl.a. overlevering af støttekrævende børn, inddragelse af dagpleje og større kendskab til hinanden på tværs af institutionstyperne. Det er administrationens vurdering, at overgangene fungerer fint set i forhold til procedure og tidsplan. Der er lagt op til, at det enkelte skoledistriktsnetværk skal lave deres eget indhold ud fra proceduren. Derfor ser det på nuværende tidspunkt forskelligt ud i det enkelte skoledistriktsnetværk, hvilket er med til at styrke ejerskabet. For at der stadig er fokus på sammenhæng og overgange i børns institutionsliv, hvilket også den nye dagtilbudslov foreskriver, og der fortsat sker en udvikling i de enkelte områder, er der brug for en intensivering af arbejdet i forhold til skoleledelser og områdeledelser. Dette sker bl.a. ved, at punktet sættes på dagsordenen til områdeledermøde og skoleledermøde først på efteråret 2008. Evalueringerne har til formål at støtte skoledistriktsnetværkene i at skabe større tydelighed og genkendelighed i overgangene. 9. Kost og motion Under indsatsområdet Kost og motion findes syv delprojekter, som er beskrevet i det følgende. 9a. Skolemad Byrådet har besluttet at indføre skolemadsordninger på kommunens skoler. Formålet med skolemadsordningerne er ikke præciseret af byrådet, men ved hjælp af Sundhedspolitikken har administrationen tolket formålet som at indføre skolemadsordninger, som er med til at påvirke børnenes madvaner i en sundere retning Målet er at etablere skolemadsordninger på alle folkeskoler i Høje-Taastrup Kommune. Der foreligger ikke en besluttet politik vedr. skolemad. Der er ikke udarbejdet handleplaner vedr. skolemad. Tre skoler startede med skolemadsordning i 2006-07, og i det kommende skoleår starter endnu fire skoler. Da der mangler finansiering for de resterende fem skoler, er der endnu ikke lavet konkrete planer for indretning af udleveringskøkkener og ansættelse af kantinemedarbejder på disse skoler. Evaluering: Der er udarbejdet en evaluering af det første år med skolemad. Evalueringen viser, at ordningen har været en betinget succes på de tre skoler. Evalueringen fremlægges til politisk behandling i juni 2007. Administrationen vurderer, at det går godt med at etablere skolemadsordninger. Hvorvidt de påvirker børnenes mad- og måltidsvaner i en sundere retning, vides ikke. Der er behov for undersøgelser/forskning for at få dette afdækket. Formodentlig skal der sælges flere skolemadsmåltider, og skolen skal arbejde pædagogisk med at skabe en sund mad-kultur, hvis det skal lykkes at ændre børnenes mad- og måltidsvaner i en sundere retning. I forbindelse med høringsfasen omkring mad- og måltidspolitik, vil holdninger og synspunkter blandt børn, forældre og personale blive belyst, og administrationen vil kunne danne sig et overblik over, hvor og hvordan man kunne styrke skolemadens formål.

22 9b. Kommunens plan mod overvægt Byrådet har ønsket at igangsætte et projekt Kost og Motion i SFO er og klubber med støtte fra Sundhedsstyrelsens Satspulje. Formålet er, at motion og kostlære aktivt skal inddrages i skolefritidsordninger og fritidsklubber. Målet er at nedbringe antallet af overvægtige børn og unge og at øge sundheden hos dem, der forbliver overvægtige. Der foreligger ikke en besluttet politik vedr. overvægt. Der er ikke udarbejdet handleplaner vedr. overvægt. Høje-Taastrup Kommunen har ansøgt Sundhedsstyrelsen om midler til dette projekt, der både omhandler etablering af en forebyggende indsats og et decideret tilbud til allerede overvægtige. Sundhedsstyrelsen har efterfølgende givet afslag på ansøgningen. 9c. Mad- og måltidspolitik for skolerne Det er skolemadsprojektgruppens intention, at Mad- og måltidspolitikkken skal skabe ejerskab blandt skolernes medarbejdere, børn og forældre for sundere mad og måltidsvaner på skolens arena. Målet er, at der vedtages en fælles mad- og måltidspolitik for skolerne, og at hver enkelt skole formulerer deres lokale fortolkning/præcisering af den fælles mad- og måltidspolitik. Af sundhedspolitikken fremgår det, at Høje-Taastrup Kommune vil: arbejde for, at borgerne i Høje-Taastrup Kommune vælger sundere kostvaner videreføre fokus på sund kost og sunde rammer omkring kosten i forbindelse med udmøntningen af Høje-Taastrup Kommunes ernæringspolitik arbejde for, at flest mulige børn og unge får sunde kostvaner fjerne sodavand, slik og lignende usunde fødevarer fra skoler, institutioner og dagplejen. I forbindelse med skolemadsprojektets opstartfase blev der udarbejdet et forslag til mad- og måltidspolitik, som sendes i høring på skolerne i efteråret 2007 og herefter sendes til politisk behandling. Mad- og måltidspolitikken er sendt til høring. Administrationen vurderer, at i forbindelse med høringsfasen omkring mad- og måltidspolitik vil holdninger og synspunkter blandt børn, forældre og personale blive belyst, og administrationen vil kunne danne sig et overblik over, hvor og hvordan man kunne styrke skolemadens formål. 9d. Legepatrulje Projekt Legepatruljen har til formål at skabe fysisk aktivitet for alle børn i frikvartererne gennem leg og bevægelse. Elever fra 6.-9. klassetrin uddannes til legepatruljer på kurser med legeinstruktører. Tilbage på skolerne skal eleverne fungere som forbilleder for yngre skolekammerater og inspirere dem

23 til forskellige legeaktiviteter. På den enkelte skole knyttes en lærer som tovholder for skolens legepatrulje. Målet er, at flere børn bruger frikvartererne med fysisk aktivitet. Der skabes forbindelse mellem skolens ældste og yngste elever. Dette indsatsområde knytter sig til Høje-Taastrup Kommunes sundhedspolitik, hvor kommunen vil arbejde for, at medarbejdere i Høje-Taastrup Kommune, der arbejder med børn, unge eller ældre, styrker fokus på bevægelse i hverdagen, i samarbejde med frivillige og andre inspirere til at tænke bevægelse ind i hverdagen etablere forsøgsprojekter med mere idræt på tværs af kommunens daginstitutioner og idrætsforeninger. Legepatruljen fortsætter skoleåret 2007-2008. Der er koordineret et fælles kursus for skolernes legepatruljer, og det forsøges at skaffe midler til en anerkendelse af elever, der bruger deres frikvarterer som legepatruljer. Der er forskelligt niveau på skolerne. Dansk Skole Idræt har sammen med en specialestuderende en evaluering i gang. Den har HTK koblet sig på, da flere skoler har deltaget i evalueringen. Det vurderes, at legepatruljerne er blevet meget godt modtaget på skolerne både blandt legepatruljen og indskolingsbørnene. 9e. Idrætsstævner Idrætsstævner skal motivere lærere og elever til at planlægge et forløb frem mod en afslutning, hvor eleverne viser, hvad de har lært. Både socialt og fagligt er der store oplevelser at hente ved at deltage i stævnerne. Stævner arrangeret af idrætsforeninger har samtidig til formål at vise lærere og elever det lokale foreningsliv. Motivationen for idrætsundervisningen øges. Eleverne får nogle gode oplevelser sammen med klassekammerater og på tværs af kommunens skoler. Der skabes en forbindelse til foreningslivet. Ifølge sundhedspolitikken vil Høje-Taastrup Kommune arbejde for, at medarbejdere i Høje-Taastrup Kommune, der arbejder med børn, unge eller ældre, styrker fokus på bevægelse i hverdagen, i samarbejde med frivillige og andre inspirere til at tænke bevægelse ind i hverdagen etablere forsøgsprojekter med mere idræt på tværs af kommunens daginstitutioner og idrætsforeninger. Der er planlagt stævner til skoleåret 2007-2008.

24 Det er svingende, hvor mange der melder sig til stævnerne. Typisk er det de samme lærere, der melder deres klasser til stævnerne. Det er altså lærerafhængigt, om eleverne får lov at deltage i idrætsstævnerne. Der er ikke udarbejdet en evaluering på dette område. Stævner, der er blevet afholdt i kommunen, har haft varierende tilslutning men kvaliteten af stævnerne har været fin. Eleverne får mange gode oplevelser af at deltage i stævnerne samtidig med at de motiveres til at deltage aktivt i idrætsundervisningen. Skolelederne bør give plads og opfordre til, at lærerne kommer af sted til stævnerne specielt de stævner, der er arrangeret af frivillige, bør have stor anerkendelse ved massiv deltagelse, da man også politisk prioriterer samarbejdet mellem institutioner, skoler og foreninger. 9f. Netværk af idrætslærere Netværket har til formål at koordinere de indsatser, der er på idrætsområdet, at informere om nationale og kommunale ændringer og initiativer og give idrætslærerne i HTK mulighed for at udveksle viden og erfaringer. Målet er at udvikle og forbedre idrætsundervisningen. Der foreligger ikke en besluttet politik på dette område. Der arbejdes med en plan, hvor antallet af lærere i netværket reduceres til 5-8 af de mest engagerede lærere. Det forsøges at forstærke gruppen ved at udvælge de lærere der indtil videre har vist engagement og interesse. Der er ikke foretaget evaluering på dette område. Netværket giver de engagerede idrætslærere et godt forum at arbejde og diskutere i. Samtidig giver det feedback til administrationen om, hvilke initiativer der kan hjælpe idrætslærerne til at gøre idrætsundervisningen så attraktiv som muligt. 9g. Idræt og Helhed Formålet er at skabe et lokalt netværk af institutioner, foreninger og skole med idræt som omdrejningspunkt. Netværket skal gerne munde ud i flere og bedre koordinerede indsatser til gavn for børn og unge. Børnene i området skal opleve, at der er en sammenhæng mellem det, der bliver sagt og gjort, og at udmeldingerne er ens, uanset om de befinder sig i en kommunal institution eller en af områdets

25 idrætsforeninger. At skabe flere og bedre idrætstilbud, samt at områdets faciliteter bliver udnyttet bedre. Indsatsområdet knytter sig til Høje-Taastrup Kommunes fritids- og kulturpolitik, hvoraf fremgår følgende: Der skal gøres en aktiv indsats for øget tilgang af medlemmer til bestående og nye foreninger, og nye foreninger skal hjælpes i gang. Samarbejdet mellem kommunale institutioner og det frivillige foreningsliv skal fremmes. Indsatsen retter sig mod at styrke børns og unges interesse for at dyrke idræt og bevægelse. Dels er de tidlige timer i de offentlige idrætsanlæg forbeholdt børn og unge. Dels gør kommunen en aktiv indsats for at styrke samarbejdet mellem kommunens skoler, institutioner og foreninger. Indsatsen er rettet mod at skabe helhedsløsninger i børns og unges hverdag, hvor idræt og bevægelse er i centrum. I Charlotteager kører det med de planlagte møder. I Torstorp er der planlagt opstartsmøde i september 2007. I Charlotteager har det givet et fast forgrenet netværk og flere gode idrætstilbud. I Torstorp er projektet i opstartsfasen. Der er udarbejdet en ekstern evalueringsrapport. Der vurderes, at Idræt og Helhed har skabt det netværk, der er behov for i et lokalområde, som deler faciliteter og kompetencer. 5.2. Pædagogiske processer og skolebestyrelsernes principper herom I det følgende gives en sammenfattende fremstilling af de pædagogiske processer, som skolerne arbejder med. For at illustere god praksis fremdrages undervejs konkrete eksempler fra de forskellige skoler. Her er det vigtigt at bemærke, at der ikke er tale om en fuldstændig opgørelse, idet ikke alle skoler har valgt at nævne og lægge vægt på de samme processer i deres indberetninger. Således kan andre skoler også arbejde med lignende praksis uden at være nævnt. 1. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Syv ud af tretten folkeskoler har udarbejdet principper for den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen. Også blandt dem, der ikke har udarbejdet egentlige principper, har de fleste målsætninger og har iværksat initiativer til at følge op på elevernes udbytte. Generelt er målet med løbende at evaluere elevernes faglige udbytte af undervisningen at kunne tilrettelægge undervisningen, så den tilgodeser den enkelte elevs behov og dermed forbedre elevens udbytte af undervisningen. Endvidere anvender skolerne evalueringsmaterialer til at orientere forældrene og til at fremme elevernes medansvar for deres læring, samt deres faglige og sociale udvikling. Hedehusene Skole afholder eksempelvis to årlige skole-hjem-samtaler med udgangspunkt i minimum to årlige test/vurderinger af eleven, og på 1.-6. klassetrin udfylder elev, forældre og lærer desuden et samtaleark forud for samtalen. Samtidig afholdes to årlige faglærermøder pr. klasse. Der er udarbejdet en fast struktur for gennemførelsen af disse forløb, og ledelsen følger løbende op på dette arbejde ved to årlige klassekonferencer. Alt i alt vurderer skolen, at den løbende evaluering fungerer tilfredsstillende ud fra de vedtagne principper, men for at skabe et mere ensartet grundlag for bedømmelse igangsættes et udviklingsarbejde med henblik på en mere systematisk gennemgang af elevresultaterne.

26 På Linie 10 har fagudvalgene udarbejdet en evalueringsmodel i forhold til elevernes udbytte af undervisningen i de forskellige fag. Alle fagteams har anvendt denne model i linjefags- og faguger, hvor den gav et brugbart billede af elevernes udbytte. På Charlotteskolen anvender nogle lærere ligeledes test efter tematiske undervisningsforløb. Der er i skolernes indberetninger ikke mange beskrivelser af, hvordan selve opfølgningen på elevernes udbytte af undervisningen mere konkret varetages. Men i det følgende gives eksempler på det arbejde, som skolerne gør. Mange skoler anvender læseprøver med efterfølgende opfølgning (konference) for 1. op til 7. klassetrin. Samtidig anvendes læseudviklingsskemaet til at klarlægge alle elevers læsestandpunkt, at tilrettelægge fokusområder i den enkelte klasse og at give lærere og ledelse et klart billede af det læsefaglige niveau. Der gennemføres diverse (systematiske/standardiserede) test i fx dansk og matematik på forskellige årgange og elevsamtaler med udgangspunkt i samtaleark og med aftale om målsætning (læringsmål) for den kommende periode. Nogle lærere arbejder med logbog eller portfolio. På Charlotteskolen foretages endvidere to årlige test af børnehaveklassebørnene med tale-hørepædagog med efterfølgende opfølgning. Alt i alt er mange af skolerne godt tilfredse med arbejdet omkring den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Det fremgår af skolernes indberetninger, at man gennem længere tid har arbejdet med evaluering, men at den mere formaliserede/systematiske evaluering er i den begyndende fase. Som Borgerskolen beskriver, er det, der gør forskellen i arbejdet med evaluering, når lærerne oplever, at det giver mening for dem at foretage en systematisk, løbende evaluering. Fem ud af 13 folkeskoler har udarbejdet principper for elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. På Reerslev Skole, Borgerskolen og Parkskolen er målsætningen bl.a. at fastholde elevernes engagement, motivation og medansvar gennem deres medindflydelse på emnevalg og arbejdsformer. Dette gælder især i forbindelse med tværfaglige emner, projektarbejde eller for de yngste elever sociale aktiviteter. Elevernes medindflydelse og medansvar varierer i forhold til deres alder. På Sengeløse Skole vil man arbejde for, at eleverne bliver bevidste om de konkrete mål for undervisningsprojekter. På Selsmoseskolen har man besluttet at afholde ugentlige klassemøder i begyndelsen med særligt fokus på de sociale aspekter, og man arbejder på at styrke de faglige aspekter. Også på Borgerskolen og Fløng Skole anvendes klassemøder til at drøfte indhold og metoder i undervisningen, og elevernes ønsker omkring den fremtidige undervisning inddrages i den løbende evaluering. På Fløng Skole har man endvidere arbejdet med elevernes inddragelse i målfastsættelse og evaluering af undervisningen i forbindelse med fokus på socio-emotionel læring. Samtidig arbejder man i mange klasser med at synliggøre dagens eller ugens program med eksempelvis en dagsorden eller ugeplan. Skolerne oplever, at det gør en forskel, når elevernes medinddragelse er indarbejdet og systematiseret. Samtidig øger medinddragelsen elevernes ansvarlighed. Nogle skoler har ikke indberettet konkrete oplysninger for dette tema. Flere angiver, at det i henhold til folkeskoleloven er op til det enkelte team, hvordan de tilrettelægger inddragelsen af eleverne. Enkelte udtrykker ønske om at udvikle og formalisere arbejdet omkring elevinddragelsen. 2. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Samtlige folkeskoler i kommunen har udarbejdet principper for skole-hjem-samarbejdet. De typiske målsætninger handler om en ligeværdig, åben og konstruktiv dialog, samt gensidighed og et tæt samarbejde til gavn for eleverne. Der gøres et stort arbejdet for at gøre samarbejdet mellem skolen og hjemmet til et fælles anliggende for lærere og forældre. Ofte mindst to forældremøder og to skole-hjem-samtaler årligt, sidstnævnte ofte med udgangspunkt i et samtaleark. Der er etableret klasse-/forældreråd eller kontaktforældre på flere skoler. På Sengeløse Skole og Rønnevangsskolen er der udgivet en pjece til forældrene om klasse-/forældreråd, og på Rønnevangsskolen har man succes med, at det er skolebestyrelsen, der varetager opstarten af forældrerådet og følger op, hvis der er brug for yderligere inspiration. Evaluering af forældremøder på forældremøder. På Charlotteskolen er