Projekt 3.7. En algebraisk tilgang til udvidelsen af potensbegrebet

Relaterede dokumenter
Projekt 3.7. En algebraisk tilgang til udvidelsen af potensbegrebet

Sammensætning af regnearterne - supplerende eksempler

Bogstavregning - supplerende eksempler. Reduktion b Ligninger d

Projekt 3.1 Potensbegrebet og geometriske rækker

Differentiation af potensfunktioner

Projekt 4.1 Potensbegrebet og geometriske rækker

Projekt 9.1 Regneregler for stokastiske variable middelværdi, varians og spredning

Analyse 1, Prøve maj Lemma 2. Enhver konstant funktion f : R R, hvor f(x) = a, a R, er kontinuert.

Komplekse tal Matematik og naturfag i verdensklasse, Komplekse tal

Projekt 9.10 Differentiation af potensfunktioner ved hjælp af binomialformlen

a b cos. n=1 er positiv på N. Vi kan nu benytte sammenligningskriteriet (sætning ) og sammenligne 2a sin ( )

Grundlæggende matematiske begreber del 1 Mængdelære Talmængder Tal og regneregler Potensregneregler Numerisk værdi Gennemsnit

Kap 1. Procent og Rentesregning

og Fermats lille sætning

Opgave 1. a) f : [a, b] R er en begrænset funktion for hvilken. A ε = {x [a + ε, b] f(x) 0}

Lidt Om Fibonacci tal

Kap. 1: Integralregning byggende på stamfunktioner.

MATEMATISK FORMELSAMLING

Grundlæggende matematiske begreber del 1 Mængdelære Talmængder Tal og regneregler Potensregneregler Numerisk værdi

TAL OG BOGSTAVREGNING

Grundlæggende matematiske begreber del 1

Uge 37 opgaver. Opgave 1. Svar : Starter med at definere sup (M) og inf (M) :

Matematikkens mysterier - på et højt niveau. 1. Integralregning

Projekt 7.8 To ligninger med to ubekendte

Projekt 5.7 Hovedsætninger om differentiable funktioner et opgaveforløb

FUNKTIONER del 2 Rentesregning Eksponentielle udviklinger Trigonometriske funktioner Potensfunktioner Polynomier

Elementær Matematik. Polynomier

Projekt 4.8 De reelle tal og 1. hovedsætning om kontinuerte funktioner

Grundlæggende matematiske begreber del 1 Mængdelære Talmængder Tal og regneregler Potensregneregler Numerisk værdi Gennemsnit

Simple udtryk og ligninger

b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion Potensfunktioner

Sandsynlighedsregning og statistisk

2 Erik Vestergaard

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet.

Analyse 1, Prøve maj 2009

Projekt 0.4 Modulo-regning, restklassegrupperne ( lille sætning. {} 0, ) og Fermats { } ...,-44,-20,4,28,52,...

Statistik Lektion 4. Kovarians og korrelation Mere om normalfordelingen Den centrale grænseværdi sætning Stikprøvefordelingen

Trigonometri. Matematik A niveau

Finitisme og Konstruktivisme. 22. November 2010

Kommentarer til VARIABLE

Regneregler for brøker og potenser

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 7. Ligninger, polynomier og asymptoter

Ligninger. 1 a 3 b 2 c 8 d 9 e 42 f 6 g 70 h 9 i 2 eller 2 j 13 k 8 l 9 eller 9

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17

BEVISER TIL SÆTNINGER I BOGEN

Projekt 2.1 Det gyldne snit og Fibonaccitallene

Bogstavregning. for gymnasiet og hf Karsten Juul. a a

Notater til Analyse 1

Renteformlen. Erik Vestergaard

Lektion 6 Bogstavregning

Løsningsformel til Tredjegradsligningen

Projekt 1.3 Brydningsloven

Formelskrivning i Word 2. Sådan kommer du i gang 4. Eksempel med skrivning af brøker 5. Brøker skrevet med småt 6. Hævet og sænket skrift 6

Diverse. Ib Michelsen

Bjørn Grøn. Analysens grundlag

MM501 forelæsningsslides

MM501 forelæsningsslides

Eksponentielle Sammenhænge

Projekt 9.10 St. Petersborg paradokset

Introduktion til uligheder

Kapitel 7. Hvad er matematik? 1 ISBN Øvelse Øvelse a = 3 0, = 8 2,6 3 = 25 3, , =

Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler

MM501 forelæsningsslides

Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, februar Kombinatorik

TAL OG REGNEREGLER. Vi ser nu på opbygningen af et legeme og noterer os samtidig, at de reelle tal velkendte regneoperationer + og er et legeme.

Introduktion til uligheder

gudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper

Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable Karsten Juul

MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX)

og Fermats lille Projekt 0.4 Modulo-regning, restklassegrupperne sætning ..., 44, 20,4,28,52,... Hvad er matematik? 3 ISBN

Integralregning. 2. del Karsten Juul

Ny Sigma 9, s Andengradsfunktioner med regneforskrift af typen y = ax + bx + c, hvor a 0.

Matematikkens sprog INTRO

Projekt 8.4 Logaritmefunktionerne

Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, februar Kombinatorik

Projekt 2.1 Det gyldne snit og Fibonaccitallene

6 Populære fordelinger

Tankegangskompetence. Kapitel 9 Algebraiske strukturer i skolen 353

Talfølger og -rækker

Mat. B (Sådan huskes fomlerne) Formler, som skal kunnes til prøven uden hjælpemidler

Sandsynlighedsregning og statistisk. J. C. F. Gauss ( ) Peter Haremoës Niels Brock. 9. april 2013

Pointen med Integration

KULTURARVEN det skal der ske. vegne

Regneregler. 1. Simple regler for regning med tal.

3.-årsopgave, matematik Tønder Gymnasium & HF

Supplerende noter II til MM04

Integration ved substitution og delvis (partiel) integration

Pointen med Integration

Erik Vestergaard Erik Vestergaard, 2009.

vejer (med fortegn). Det vil vi illustrere visuelt og geometrisk for (2 2)-matricer og (3 3)-matricer i enote 6.

- et værktøj til fejlrettende QR-koder. Projekt 0.3 Galois-legemerne. Indhold. Hvad er matematik? A, i-bog

Bilag 5: DEA-modellen Bilaget indeholder en teknisk beskrivelse af DEA-modellen

Algoritmer og Datastrukturer 2. Gerth Stølting Brodal

Tips. til træningsambassadørerne

Dagens program. Estimation: Kapitel Eksempler på middelrette og/eller konsistente estimator (de sidste fra sidste forelæsning)

Note til Spilteori Mikro 2. år 2. semester Erik Bennike. Note til Spilteori

De reelle tal. Morten Grud Rasmussen 5. november Se Sætning 3.6 og 3.7 for forskellige formuleringer af egenskaben og dens negation.

Grundlæggende funktioner

Algoritmer og Datastrukturer 2. Gerth Stølting Brodal

Mattip om. Vinkler 2. Tilhørende kopier: Vinkler 2-3. Du skal lære om: Polygoner. Ligesidede trekanter. Gradtal og vinkelsum

Transkript:

Hvd er tetik? C ISBN 97 887 7 79 Projekter: Kitel. Projekt.7.E lgebrisk tilgg til udvidelse f otesbegrebet Projekt.7. E lgebrisk tilgg til udvidelse f otesbegrebet Ld i det følgede tllet være et ositivt tl. x E udvidelse f otesbegrebet, så et udtryk so er defieret for lle reelle tl x, kræver i virkelighede, t vi hr styr å defiitioe f de reelle tl. Det får vi først å A iveu. Me vi k gå et lgt stykke f veje og få e god.7 foreelse for, hvorfor vi ku hr et bestet vlg, år vi fx vil defiere, hvd vi forstå ved. Dette rojekt er således et ekseel å, hvord tetik obygges: Det er et lille ksiotisk deduktivt forløb, hvor vi er ohyggelige ed defiitioer, ed beviser, og hvor vi i hvert tri ku udytter hvd vi hidtil hr bevist. Vi strter ed de turlige tl.. Poteser og otesregler for de turlige tl Defiitio: Poteser For lle tl, og lle turlige tl defieres:... (å højre side står der i lt ' er ) Ekseel: Bevis for de otesregeregler for de turlige tl Geerelle forel Ekseel 8. Bevis for (ggereteser k sættes og hæves so vi fordi ggereteser k sættes og hæves so vi øsker): øsker: (... ) (... ) 'er 'er (... ) + 'er Forudsætiger: Ige, gælder for lle,,. Bevis for (vi k forkorte brøker, år tæller og æver er skrevet so rodukter): (...... ) 'er (... ) 'er (...... ) 'er Forudsætiger: og. ( ) Bevis for (ggereteser k sættes og hæves so vi øsker): ( ) (... ) ' er (... ) (... )... (... ) 'er 'er 'er reteser (............ ) i lt er ' Forudsætiger: Ige, gælder for lle,, 8 ()() 7 L&R Uddelse A/S Voggergde DK 48 Købehv K Tlf: 4 Eil: ifo@lru.dk 4. b b Bevis for 4 (brøker gges se ved t gge tæller ed tæller, æver ed æver): (... ) 'er... b ( bb... b) b'er b b b brøker b Forudsætiger: b 4 fordi vi k forkorte brøker, år tæller og æver er skrevet so rodukter: 4 4 8 fordi ggereteser k sættes og hæves so vi øsker: 4 4 4 ()() 4 8 8 8 4 4 fordi brøker gges se ved t gge tæller ed tæller, æver ed æver: 8 88888 8 8 8 8 8 8 4 44444 4 4 4 4 4 4 4

Hvd er tetik? C ISBN 97 887 7 79 Projekter: Kitel. Projekt.7.E lgebrisk tilgg til udvidelse f otesbegrebet. b b, 4 (, 4) Bevis for (ggereteser k sættes og hæves so vi øsker, og ultiliktio er kouttiv, så vi k bytte o: bb): b (... ) 'er ( bb... b) b'er (... bb... b) 'er og b'er ( b ) ( b )...( b ) b reteser Forudsætiger: Ige, gælder for lle,b, fordi ggereteser k sættes og hæves so vi øsker, og fordi ultiliktio er kouttiv (dvs: vi k bytte rudt:,4 4, ) :,4 (,,,,,) (44444),,,,,44444 (,4) (,4) (,4) (,4) (,4) (,4). Udvidelse f otesbegrebet, så lle rtiole tl k otræde so eksoet (De rtiole tl er lle brøker, so fx. I et rojekt i kitel 7 beviser vi, t ægde f lle brøker 7 svrer til ægde f lle deciltl, der ete er edelige, so tllet,4 eller er eriodiske so tllet:. 487487.487. Tl so og π er ikke rtiole, de otler vi i fsit ). I rojekt. geeføres et rguet for udvidelse f otesbegrebet ud fr e betrgtig f det øster so otesere teger og e geerliserig f dette. Her vil vi gå e de vej: Vi vil rguetere for, t hvis vi øsker t otesreglere skl være let gyldige, dvs. også gælde for de ye oteser, vi defierer, så er der ku é ulighed for dee udvidelse. Vi vil secielt hve fokus å de første f otesreglere... Tilfældet =. Hvilke værdi skl vi tillægge tllet? Vi tger først, t For et vilkårligt tl skl der ifølge første otesregel gælde: er e ukedt størrelse, hvis værdi vi er i færd ed t fstlægge. Ld os klde for x. Så er ligige ltså: x, hvorf vi får: x Koklusio: Hvis otesreglere skl gælde, er vi ødt til t fstlægge værdie f x til. For ikke t hve udtgelser fr regle vælger vi, t dette også skl gælde år : Defiitio f For ethvert tl fstlægger vi:. Tilfældet = egtivt helt tl. Hvilke værdi skl vi tillægge, hvor er et turligt tl? For et vilkårligt skl der ifølge første otesregel gælde: Me hr vi lige fstlgt til t være, så ligige er: er e ukedt størrelse, hvis værdi vi er i færd ed t fstlægge. Ld os klde for x. Så er ligige ltså: x Vi øsker t isolere x, ved t dividere ed. Derfor ser vi u, t vi å tge. Gør vi det, får vi: 7 L&R Uddelse A/S Voggergde DK 48 Købehv K Tlf: 4 Eil: ifo@lru.dk

Hvd er tetik? C ISBN 97 887 7 79 Projekter: Kitel. Projekt.7.E lgebrisk tilgg til udvidelse f otesbegrebet x Koklusio: Hvis otesreglere skl gælde, er vi ødt til t fstlægge værdie f og, til t være. x, hvor er et turligt tl Defiitio f For ethvert tl, og ethvert turligt tl fstlægger vi: Beærkig: Forle er også korrekt, hvis er et egtivt tl. Ld os fx røve ed = 7: ( 7) 7 Vestre side:, g. fortegsreglere. 7 7 7 7 Højre side: 7 7 7 7 7 7 Gør selv rede for, hvilke regeregler vi hr udyttet i oskrivigere f højre side. Alt i lt ser vi, t vestre side og højre side er es. Så år vi veder defiitioe f, behøver vi ikke tge t er ositiv... Tilfældet. Hvilke værdi skl vi tillægge? Ifølge første otesregel skl der gælde:, eller: er e ukedt størrelse, hvis værdi vi er i færd ed t fstlægge. Ld os klde xx, eller: x D x ser vi, t dette også å gælde for. Dvs k ku defieres for. Hvis dette er ofyldt, dvs, så er løsige å ligige x : x for x. Så er ligige ltså: Koklusio: Hvis otesreglere skl gælde, er vi ødt til t fstlægge værdie f x, hvor, til ete eller. Hvis vi skl udgå udtgelser fr de forskellige regler, er vi ødt til t vælge de ositive: Defiitio f For ethvert tl fstlægger vi: Arguet for, t vi ikke kue hve vlgt det egtive tl : Vi øsker t foretge udvidelse, så der ikke skl være udtgelser fr vores defiitioer, og således t lle otesreglere bliver ofyldt. Ld os sige, vi hvde vlgt de egtive løsig, så ekseelvis: 4 4 4 4 Så ville vi ifølge regel r hve: Me 4 giver ige eig ide for de reelle tl. Dvs vi ville ikke kue give eig til 4, hvilket strider od hele vores rojekt ed udvidelse f otesbegrebet. 7 L&R Uddelse A/S Voggergde DK 48 Købehv K Tlf: 4 Eil: ifo@lru.dk

Hvd er tetik? C ISBN 97 887 7 79 Projekter: Kitel. Projekt.7.E lgebrisk tilgg til udvidelse f otesbegrebet Dette er også forklrige å de idledede tgelse o, t tllet er ositivt..4. Tilfældet eksoete = vilkårlig stbrøk,. Hvilke værdi skl vi tillægge? Øvelse Geefør selv rgueter å lije ed ukt, og rgueter for følgede defiitioer: Defiitio f For ethvert tl fstlægger vi: Defiitio f For ethvert tl fstlægger vi:. Tilfældet, hvor og er hele tl,. Hvilke værdi skl vi tillægge? For vilkårlige tl og, hvor skl der ifølge. otesregel gælde:, eller skrevet i e de rækkefølge: Me de to højresider f dette udtryk er jo begge defierede ovefor, så derfor hr vi:, og: Defiitio f For ethvert tl fstlægger vi: eller skrevet å e de åde: Ekseel: ) 7 7 7 7 7 8, og 7 7 Du k kotrollere, t de to tl fktisk er es. ) Et edeligt deciltl, so,9 k ltid skrives so e brøk: 9,9.,9 9 9 Derfor hr vi: Kotroller å dit værktøj, t det k udrege,9 9, og t resulttet er eto 7 L&R Uddelse A/S Voggergde DK 48 Købehv K Tlf: 4 Eil: ifo@lru.dk

Hvd er tetik? C ISBN 97 887 7 79 Projekter: Kitel. Projekt.7.E lgebrisk tilgg til udvidelse f otesbegrebet.. Tilfældet r, hvor r er et vilkårligt ositivt reelt tl. Hvilke værdi skl vi tillægge r? π Svret å dette sørgsål skl fx give eig til et udtryk so. Dette sørgsål fører os id i, hvd egetlig et reelt tl er. På A iveu fordyber vi os i dette ret vskelige roble. Me koklusioe er, t ethvert reelt tl k skrives so et uedeligt deciltl, og t det k ofttes so e græseværdi for lle de edelige deciltl, der frekoer ved t tge først heltlsdele, så et ciffer ed efter koet, så to, så tre osv i det uedelige. For tllet π er dee række f tl:,.,.4..4,.4,.49..49 Og for hver f disse deciltl hr vi lige set, t oteser so giver god eig. π Når vi udreger lle disse oteser, vi de kovergere od et bestet tl. Dette tl defierer vi so. M k også sige, t hvis vi i et koorditsyste ville idtege x, for lle rtiole tl x, så ville det se ud so e sehægede grf, fordi de rtiole tl ligger tæt overlt å tllije. Me der er huller, fordi de fleste tl i virkelighede ikke er rtiole. Vores defiitio f x gør iidlertid ræcis det, t de fylder hullere ud, så grfe bliver sehægede. Dered er otesbegrebet udvidet til lle ositive tl. 7 L&R Uddelse A/S Voggergde DK 48 Købehv K Tlf: 4 Eil: ifo@lru.dk