Kvalitetsrapport for Voel Skole, skoleåret 9/ Voel Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Voel Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der beskriver Den gode skole i Silkeborg, som dækker både undervisnings- og fritidsdel. Skolens vurderinger er udmøntet i ti Dialogspind. Disse ses som figurer på side og i denne rapport, og detaljerede Dialogspind med kommentarer ses i bilaget Dialogspind. En opgørelse over skolens rammebetingelser ses i et fælleskommunalt bilag, som findes under Borger > Skole og uddannelse > Folkeskole på www.silkeborgkommune.dk. Kvalitetsrapporten er et væsentligt redskab for Silkeborg Byråd til at tage politisk ansvar for udvikling af kommunens folkeskoler. Rapporten giver Byrådet mulighed for at føre tilsyn med, hvordan folkeskoleloven og de lokalpolitiske mål bliver opfyldt på den enkelte skole og i skolevæsenet som helhed. Dette kræver dialog mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Denne foregår bl.a. med udgangspunkt i kvalitetsrapportens Dialogspind. Kvalitetsrapportens udseende og indhold er resultatet af et kommunalt indsatsområde i 8-. Det har været et ønske for Silkeborg Byråd at udbygge kvaliteten af de oplysninger, der ligger til grund for vurdering af skolens virke, samt at udvikle en kvalitetsrapport, som klart og tydeligt præsenterer skolens kvalitet i forhold til skolepolitikkens fokusområder. Silkeborg Byråd har gennem udnyttelse af udfordringsretten fået dispensation til at udforme kvalitetsrapporten, så den passer til den politisk vedtagne skolepolitik. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden, www.voel-skole.skoleintra.dk
Overblik over Voel Skoles dialogspind Skole-hjem samarbejde - skolepolitikkens fokusområde : Læringsmiljø - skolepolitikkens fokusområde : Skole-hjem samtaler Læringsgrundlag Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusområdets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Kommunikation Forventnings- /rolleafklaring Kreativ proces IT-integration Anvender skolen ikke progressionen, anfører skolen summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Elevplaner Elevsamtaler Fysiske rum Undervisningens tilrettelæggelse Udvikling af faglighed - skolepolitikkens fokusområde : Læsning - skolepolitikkens fokusområde : Systematik i uv.metoder Dokumentation læseniveau * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Fagligt fællesskab Progression enkelte fag Udvikling Metodeudvikling Faglig evalueringskultur Progression tværfagligt Strategier for læsning Stimulerende læsemiljø Dialogspind nr. 5- på næste side. Skolepolitikken Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik
Forpligtende fællesskaber - skolepolitikkens fokusområde 5: Rummelighed - skolepolitikkens fokusområde 6: Sammenhæng - skolepolitikkens fokusområde 7: Elevdemokrati Overblik over Voel Skoles dialogspind Specialpædagogisk bistand Modtagelse Spilleregler Fællesskaber Integration AKT a 9. klasse til Mellem skolens faser Trivsel medarbejdere Trivsel elever Inklusion Undervisningsmiljø Fra SFO til klub Fra børnehave til skole Organisation - skolepolitikkens fokusområde 8: Netværk - skolepolitikkens fokusområde 9: Politisk indsatsområde - skolepolitikkens fokusområde : Teamledelse Eleven Kommunale værdier Skole - lokalsamfund Ledelsessparring Skolen Klassen Kvalitetsrapp. Politisk grundlag Samarbejde m/andre Medarbejderes samarbejde Skoleledelsen Medarbejderen Institutionsmål Politiske bevillingsmål Samarbejde m/ledelse Dialogspind nr. - på forrige side. Skolepolitikken Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik
Kvalitetsrapport for Voel Skole, skoleåret 9/. Væsentligt for udvikling i 9/ I forhold til dialogspindene og den indgåede institutionsaftale for skoleåret 9/ er den væsentlige udvikling sket inden for læringsmiljø, faglighed og forpligtende fællesskaber. På det faglige niveau har skolen deltaget i det tre-årige NaTeKu-projekt, hvor 9/ har været det sidste og afsluttende år. Evalueringen viser, at der er sket en stor udvikling på området med udgangspunkt i et stort engagement hos naturfagslærerne. Fokuseringen på naturfag har også betydet, at SFO en i skoleåret deltager i naturfagsprojektet NatPlus, hvor der er fokus på naturfag i fritidsmiljøer. Projektet på Voel Skole er to-delt. Den ene del fokuserer på natur og den anden på den mere tekniske side med udgangspunkt i alternativ energi i første omgang. Inspireret af en studietur til Sverige vil der også i forløbet blive sat fokus på, at eleverne i høj grad skal arbejde med åbne eksperimenterende opgaver. Det er endvidere tanken at have fokus på at få en ligelig fordeling mellem drenge og piger i projektet. Igennem hele skoleåret har lærere og pædagoger arbejdet med LP-modellen med det formål, at der etableres gode læringsmiljøer med gunstige betingelser for både faglig og social læring hos alle eleverne. I skoleåret 8/9 opstillede Voel Skole mål og rammer for udviklingen i fase (.-6. klasse). De konkrete planer og hele undervisningens organisering er afprøvet og evalueret i skoleåret 9/. Evalueringen er gennemført dels i lærergruppen dels ved inddragelse af elever og forældre. Resultatet af evalueringen viser blandt andet, at der er stor tilfredshed med indførelsen af torsdag som fast ugentlig fordybelsesdag. Endvidere viser evalueringen, at der næste skoleår er behov for at fokusere på morgensamlingerne. Desværre har de kommunale besparelser betydet, at den forventede udvikling af skolens fysiske rammer med udgangspunkt i de pædagogiske tanker og idéer kun er blevet til en beskrivelse uden efterfølgende mulighed for konkret handling.. Fremtidig udvikling Den fremtidige udvikling vil være præget af de besparelser, der er gennemført og som skal gennemføres de kommende skoleår. Det betyder, at der skal tænkes anderledes også pædagogisk for fortsat at leve op til fagenes mål og timetal. Forhåbentlig bliver der mulighed for at arbejde med skolens fysiske rammer, da der allerede fra august var behov for et ekstra klasselokale et behov der bliver yderligere påtrængende fra august, hvor skolen vil være to-sporet fra.-5. klasse. Arbejdet med udviklingen af fase vil fortsættes med udgangspunkt i forårets evaluering. Det betyder, at der er fokus på morgensamlingerne. Endvidere er der fokus på udvikling af samarbejdet mellem klasser og årgange, da skolen nu er to-sporet til og med. klasse, hvilket giver nye samarbejdsmuligheder dels i forhold til lærersamarbejde, dels i forhold til konkrete samarbejdsprojekter mellem klasser og årgange. I skoleåret 9/ var der under overskriften Vi passer på hinanden fokus på elevernes trivsel. Det betød blandt andet, at der blev etableret kontakter mellem de ældste klasser og børnehaveklasserne. Dette samarbejde forventes at fortsætte og blive udbygget. Skolens legepatrulje vil ligeledes fortsætte med det formål at skabe gode sociale relationer eleverne imellem i frikvartererne.
Kvalitetsrapport for Voel Skole, skoleåret 9/ Inden for naturfag bliver der sat fokus på en beskrivelse af den røde tråd i natur og teknik, så eleverne oplever sammenhæng i faget gennem forløbet på Voel Skole. Beskrivelsen tager udgangspunkt i den kommunale naturfagsstrategi og vil blive udarbejdet af skolens natur og tekniklærere i fællesskab. Der vil i høj grad være fokus på den internationale dimension på skolen, da 6. klasse gennemfører et samarbejde med en Slovakisk skole dels ved kommunikation med elever fra skolen, dels ved besøg i Slovakiet i januar måned med genbesøg på Voel Skole i maj.. Samlet vurdering Udviklingen i skoleåret 9/ på Voel Skole har samlet set været noget præget af de udmeldte kommunale besparelser. På trods af det har skolens hverdag, undervisning og pædagogiske udvikling i høj grad været præget af engagerede lærere, hvis mål er at sikre, at eleverne får den bedste undervisning og den bedste sociale udvikling inden for de givne rammer.. Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se www.brugerinformation.dk, vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign Folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik Vælg. Klik på Sammenlign. 5. Skolens rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation (via udfordringsretten), så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser. Skolelederen kommenterer her rammebetingelserne, som er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på www.silkeborgkommune.dk under Skole og uddannelse > Folkeskole. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på http://statweb.uni-c.dk/uvmtimetal, vælg Silkeborg Kommune. 6. Skolens Dialogspind - pædagogiske processer (skolens bilag) Kvalitetsspindene er i år udarbejdet i samarbejde med en gruppe lærere, der repræsenterer begge skolens faser. Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside, www.voel-skole.skoleintra.dk
Kvalitetsrapport for Voel Skole, skoleåret 9/ Samarbejde mellem. og 6. klasse 7. Skolens resultater Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. Der er fokus på læsning i indskolingen. Det begynder i børnehaveklassen, hvor der arbejdes målrettet med bogstaver og den første læsning. Skolens læseresultater er meget tilfredsstillende. Der vil være variationer fra år til år, men overordnet set er resultaterne som forventede. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: http://www.uvm.dk/service/statistik/folkeskolen og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Karakterer, Undervisningstimer, Tosprogede, Vidtgående specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg gerne via Region Midtjylland > Silkeborg Kommune > Skole.
Kvalitetsrapport for Voel Skole, skoleåret 9/ 8. Skolebestyrelsens anbefalinger iht. årsberetning Besparelser - igen igen! 9 blev desværre endnu et år, hvor kommunen pressede citronen yderligere, og vores opgave blev atter engang at søge det optimale i en besparelse ØV! Vi længes efter rammer og muligheder for udvikling frem for nedskæringer. Desværre bliver udfordringen med at få tingene til at hænge sammen blot endnu større i og! Ovenstående er uddrag fra skolebestyrelsens årsberetning. Følg dette link for at se hele skolebestyrelsens årsberetning for 9: www.voelskole.skoleintra.dk 9. Skolelederens anbefalinger Skoleåret 9/ har været præget af besparelser på både skole og SFO. Udsigterne for fremtiden tegner til endnu større besparelser i det/de kommende skoleår. Det betyder, at Voel Skoles ressourcer reduceres markant, hvilket betyder, at elevernes timetal kommer på ministeriets minimumstimetal. Det er ikke befordrende for den fremtidige udvikling, at skolerne og skolens personale gang på gang udsættes for nedskæringer, der gør det svært at leve op til opstillede mål for fagene. I forbindelse med arbejdet med dialogspindene er det vanskeligt at leve op til spindet vedr. de fysiske rammer på Voel Skole. Kravet i spindet er: De fysiske rammer er fleksible, så de understøtter mange forskellige måder at lære på. I forbindelse med læsning står der: Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning. Derudover har skolen pladsproblemer i forhold til det stigende elevtal samt behov for lokaler til etablering af klubtilbud pr.. januar. Ud fra ovenstående har jeg følgende anbefalinger: Der er behov for, at folkeskolerne tilføres flere ressourcer for at leve op til kravene i Folkeskoleloven. For at udvikle skolerne i Silkeborg Kommune er der behov for, at skolernes personale får mulighed for kompetenceudvikling det betyder, at der skal afsættes flere ressourcer til efteruddannelse af personalet. Sammenlignet med en privat virksomhed er midlerne til efteruddannelse og kurser særdeles små. Gennem de senere år har udviklingen været præget af centralisering på en række områder f.eks. rengøringsområdet og der tales i øjeblikket om centralisering af ejendomsområdet. Anbefalingen er, at der i stedet decentraliseres, så den enkelte skole får større råderum. Konkret i forhold til Voel Skole er anbefalingen, at der i løbet af afsættes midler til en udbygning af skolens lokaler med det formål at skabe sammenhæng mellem de pædagogiske tanker og de fysiske rammer samtidig med, at der bliver plads til det stigende elevtal samt udviklingen af SFO og klub.
Kvalitetsrapport for Voel Skole, skoleåret 9/ Vind og vand Forskning??