Notat 07-08-2018 Bilag 6 Tilskud og udligning Økonomiafdelingen 1. Opsummering De samlede nøgletal for skat (bilag 5) og tilskud og udligning opsummeres i nærværende bilag, idet skatteskønnet har konsekvens for tilskud og udligning. Tabel 1.1 viser det samlede indtægtsskøn for perioden 2019-22. I alt udgør tilskud og udligning nettoudgifter på 218,4 mio. kr. i 2019, 187,0 mio. kr. i 2020 og en stigende profil i de efterfølgende år, så 2022 indeholder udgifter på 428,3 mio. kr. Det samlede billede inklusiv skatteindtægter viser et billede af nettoindtægter stigende fra 5,8 mia. kr. i 2019 til 6,2 mia. kr. i 2022. Tabel 1.1 Budgetforslag 2019 (2. FO) for skat, tilskud og udligning Udligning og generelle tilskud 543,0 541,8 616,1 689,3 Efterregulering af tilskud og udligning -77,6 Udlændingeudligning -2,9-3,7-3,9-3,8 Særlige tilskud -392,3-363,6-266,1-271,1 Efterregulering af parkeringsindtægter 26,0 30,2 31,0 31,7 Usikkerhedspulje 27,0 0,0 0,0-30,0 Kommunalt udviklingsbidrag til regionen 14,2 11,7 12,0 12,3 Refusion af købsmoms 3,5 3,5 3,6 3,7 Tab vedr. manglende udligningsreform 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt T&U 218,4 142,4 392,7 432,0 Skat (jf. bilag 5) -6.058,4-6.102,3-6.362,4-6.586,1 I alt T&U og SKAT -5.840,0-5.960,0-5.969,7-6.154,1 Tabel 1.2 viser ændringer i forhold til skønnet fra 1. finansielle orientering om budget 2019 (1. FO). Udligning og generelle tilskud udviser betydelige afvigelser med mindreudgifter i 2019 på 84,4 mio. kr. og merindtægter i de efterfølgende år med stigende profil. Forskellen skyldes dels opdatering af uddannelsesstatistikken som er indarbejdet i udligningsordningerne og giver et tab, og så at tabet på indkomstskat og grundskyld kompenseres i udligningsordningerne og betyder lavere nettobidrag i landsog hovedstadsudligningen. Den nedjusterede vækst i udskrivningsgrundlaget på landsplan gør også at en større del af kommunernes finansiering leveres gennem bloktilskuddet, hvilket på sigt giver større indtægter fra bloktilskuddet, som fordeles på baggrund af folketal.
Kommunen modtager likviditetstilskud i 2019 på 27 mio. kr., mens beskæftigelsestilskuddet er nedjusteret med ca. 3,5 mio. kr. årligt. Driftsudgifterne til de forsikrede ledige er nedjusteret svarende til beskæftigelsestilskuddet. Frederiksberg modtager 99,5 mio. kr. i 2019 og 2020 fra overgangsordningen vedr. opdatering af uddannelsesstatistikken. På de øvrige særtilskud forventes kun marginale ændringer. Der er reserverede midler til at imødegå usikkerhed vedr. hhv. overskridelse af udgiftslofter og manglende boligudbygning i 2019 samt 2022. Efterregulering af parkeringsindtægter forventes at give marginale mindreudgifter mellem 0,2 og 0,4 mio. kr. årligt som følge af forventede mindreindtægter på driften. Skøn for konsekvenserne af parkeringsaftalen er indregnet heri, som det også var ved 1. FO. Udlændingeudligningen udviser en mindre forbedring i budgetperioden, som skyldes forskydninger i befolkningssammensætningen. I budget 2017 er valgt selvbudgettering og efterreguleringen heraf modtages i 2020. Den reelle effekt af selvbudgetteringen kan først opgøres med maj-afregningen i 2019. Foruden Frederiksberg er der 15 kommuner, der har valgt selvbudgettering i 2017 og KL har foreløbigt opgjort den samlede gevinst herved til 414 mio. kr. Princippet om balancetilskuddet betyder dog, at den samlede gevinst modregnes i kommunernes finansiering og kommer til udtryk som en reduktion af balancetilskuddet i 2020. Dette betyder, at det restbloktilskud, som fordeles til alle landets kommuner via befolkningsandel, reduceres tilsvarende. Foreløbige opgørelser viser, at der fortsat er udsigt til en provenugevinst som følge af beslutningen om at selvbudgettere i 2017. Der budgetlægges derfor med en indtægt på 25,3 mio. kr. (fordelt på 77,6 mio. kr. på efterregulering af tilskud og udligning og 52,3 mio. kr. på efterregulering af indkomstskat) i 2020 svarende til en neutralisering af tabet i 2017 samt Frederiksberg Kommunes bloktilskudsandel af KL s skøn for samlet efterregulering. Dette tal er opgjort netto for efterregulering af skat, tilskud og udligning. Tabel 1.2 Forskel i samlet finansiering fra 1.FO til 2.FO Udligning og generelle tilskud 84,4-23,8-64,0-194,0 Efterregulering af tilskud og udligning 0,0-52,3 0,0 0,0 Udlændingeudligning -0,3-1,9-2,3-2,2 Særlige tilskud -123,1-96,3 2,9 1,6 Efterregulering af parkeringsindtægter -0,3 3,3 3,4 3,5 Usikkerhedspulje 27,0 0,0 0,0-30,0 Kommunalt udviklingsbidrag til regionen 0,0-2,8-2,9-2,9 Refusion af købsmoms -0,1-0,1-0,1-0,1 Tab vedr. manglende udligningsreform -103,0-103,0-103,0-103,0 I alt -115,3-276,8-165,9-327,0 Skat -2,0 134,6 177,4 266,6 I alt T&U og SKAT -117,3-142,2 11,5-60,4 2
2. Udligning De væsentligste tre generelle udligningsordninger med relevans for Frederiksberg er landsudligning, hovedstadsudligning og overudligning. Disse beskrives i afsnittet nedenfor. Tabel 2.1 viser bloktilskud og udligning af selskabsskat, som indgår i posten udligning og generelle tilskud fra Tabel 1.1 og 1.2. Tabel 2.1 Skøn for udligning og generelle tilskud Landsudligning 385,6 376,1 434,8 496,2 Hovedstadsudligning 356,3 353,4 364,2 368,9 Overudligningsbidrag -70,5-69,3-67,5-63,2 Korrektion for overudligningsbidrag 18,8 18,8 18,6 18,3 Særligt overudligningsbidrag 2,6 2,6 2,8 2,9 Korrektion for særlig overudligning -0,3-0,3-0,3-0,3 Udligning af selskabsskat -45,7-49,7-47,5-45,8 Bloktilskud -103,6-89,8-88,9-87,8 I alt 543,0 541,8 616,1 689,3 3. Landsudligning Landsudligningen er en generel ordning, som omfatter alle landets kommuner. Udligning sker på baggrund af beregnede skatteindtægter ved en gennemsnitlig skatteprocent og et beregnet udgiftsbehov opgjort ud fra aldersmæssig sammensætning og socioøkonomiske kriterier. Forskellen mellem de to tal betegnes det strukturelle over- eller underskud, og udligning sker med 61 pct. af beløbet. Kommuner med overskud bidrager til ordningen, og kommuner med underskud modtager et tilskud. Kommunernes samlede udgiftsbehov er højere end skatteindtægterne, fordi kun en del af den kommunale finansiering indregnes. Derfor er der for kommunerne under ét strukturelt underskud, som finansieres af bloktilskudspuljen. I 2019 udgør det strukturelle underskud 48,9 mia. kr. som finansieres af en samlet bloktilskudspulje på 62,1 mia. kr. Tabel 3.1 viser beregningen af Frederiksbergs bidrag til landsudligningen i 2019 sammenholdt med den tilsvarende beregning for 2019 fra 1. finansielle orientering. Af kolonnen for 2. FO fremgår det, at Frederiksberg har et strukturelt overskud på 6.017 kr. per indbygger og derfor bidrager i landsudligningen med 385,6 mio. kr. I forhold til 1. FO er der tale om en forværring som hovedsageligt skyldes opdateringen af uddannelsesstatistikken, som sænker kommunens beregnede udgiftsbehov. Kommunen kompenseres i 2019 og 2020 gennem et særtilskud jf. afsnit 9 Tabel 3.1 Forskelle i landsudligningen 1. FO 2. FO Forskel A. Udgiftsbehov (mio. kr.) 5.884 5.774-109 B. Folketal 104.665 105.076 411 C. Udgiftsbehov pr. indb. (A/B) (kr.) 56.214 54.952-1.262 D. Beskatningsgrundlag (mio. kr.) 25.806 25.723-82 E. Beskatningsgrundlag pr. ind. (D/B) (kr.) 246.554 244.806-1.748 F. Skattetryksfaktor 24,9% 24,9% 0,0% G. Beregnede skatteindtægter pr. indb. (E F) (kr.) 61.405 60.969-437 H. Strukturelt under/overskud pr. indbygger (G-C) (kr.) 5.192 6.017 825 I Udligning (H 0,61 B) (mio. kr.) 331,5 385,6 54,2 3
4. Hovedstadsudligning Hovedstadsudligningen er ligesom landsudligningen en generel ordning, der dog kun omfatter kommuner inden for det definerede hovedstadsområde (som ikke svarer til afgrænsningen af regionen). Baggrunden for ordningen er blandt andet, at hovedstadsområdet ses som et sammenhængende arbejdsmarked, og at høj pendlingsgrad skævvrider sammensætning af indtægtsgrundlag og udgiftsbehov som følge heraf. Som i landsudligningen beregnes et strukturelt overskud per kommune, og udligningen sker med 27 pct. af over-/underskuddet. Modsat landsudligningen er hovedstadsudligningen dog finansieret fuldt ud af de omfattede kommuner og udelukkende et internt omfordelingsspørgsmål. Tabel 4.1 viser beregningen af bidraget til hovedstadsudligningen for Frederiksberg i 2018 sammenholdt med den tilsvarende beregning for 2019 fra 1. FO. Kommunen har ligesom i landsudligningen strukturelt overskud og bidrager derfor til ordningen med 356,3 mio. kr. I forhold til 1. FO er der tale om merudgifter på 54,1 mio. kr., hvilket ligesom for landsudligningen væsentligst skyldes opdateret uddannelsesstatistik, udskrivningsgrundlag og folketal. Tabel 4.1 Forskelle i hovedstadsudligningen 1 FO 2 FO Forskel A. Udgiftsbehov (mio. kr.) 6.015 5.822-193 B. Folketal 104.665 105.076 411 C. Udgiftsbehov pr. indbygger (A/B) (kr.) 57.467 55.407-2.059 D. Beskatningsgrundlag (mio. kr.) 25.806 25.723-82 E. Beskatningsgrundlag pr. indbygger (D/B) (kr.) 246.554 244.806-1.748 F. Skattetryksfaktor 27,6% 27,8% 0,1% G. Beregnede skatteindtægter pr. indbygger (E F) (kr.) 68.160 67.965-195 H. Strukturelt over/underskud pr. indbygger (G-C) (kr.) 10.693 12.557 1.864 I. Udligning (H 0,27 B) (mio. kr.) 302,2 356,3 54,1 Tabel 2.1 viser udviklingen i overslagsårene, hvor det fremgår, at der er en stigning i bidrag til både lands- og hovedstadsudligningen fra 2018-2021. Stigningen skyldes en løbende forbedring af det strukturelle overskud, idet skattegrundlaget for Frederiksberg skønnes at vokse hurtigere end udgiftsbehovet for kommunen. 5. Overudligning Overudligningen er en ordning, som sikrer de største bidragsydere i de øvrige udligningsordninger, at de får en vis gevinst ud af en stigning i beskatningsgrundlaget. Ordningen er formuleret således, at en kommune maksimalt kan afgive 93 pct. i udligning af en isoleret skattegevinst fra en stigning i udskrivningsgrundlaget. Overudligningen beregnes dog ud fra en række andre forudsætninger for bl.a. udgiftsbehov, beskatningsgrundlag og beskatningsniveau for både hovedstadskommunerne og landets øvrige kommuner. Da mindst én af disse faktorer i praksis altid vil ændre sig samtidig med kommunens eget udskrivningsgrundlag, er den omtalte grænse på 93 pct. teoretisk. Da Frederiksberg har et højere strukturelt overskud end landsgennemsnittet i begge udligningsordninger og bidrager betragteligt til hovedstadsudligningen, er kommunen tilskudsmodtager i overudligningen. Tabel 5.1 viser beregningen af overudligningstilskuddet for Frederiksberg i 1. FO sammenholdt med det nye skøn for 2018 til budgetforslaget. Samlet modtager kommunen 70,5 mio. kr. i overudligning, hvilket er en forbedring på 11,7 mio. kr. i forhold til skønnet ved 1. FO. 4
Tabel 5.1 Overudligningsbidrag 1 FO 2 FO Forskel A. Overudligningsgrænse 93,00% 93,00% 0,0% B. Udskrivningsprocent i FK 22,80% 22,80% 0,0% C. Udligningsniveau i hovedstadsområdet 27,00% 27,00% 0,0% D. Skattetryksfaktor hele landet 24,91% 24,90% 0,0% E. Skattetryksfaktor hovedstadsområdet 27,65% 27,76% 0,1% Beregning af maksimalt udligningsniveau 0,0% F. 93 pct. af udskrivningsprocent (A B) 21,20% 21,20% 0,0% G. -61 pct. af fælles skattetryksfaktor (-0,61 D) -15,19% -15,19% 0,0% H. I alt sum (F+G) 6,01% 6,01% 0,0% I. Maks udligningsniveau (H/E) 21,75% 21,66% -0,1% Hvis det maksimale udligningsniveau (I) er mindre end 0,27 beregnes overudligningsbidrag som: J. Folketal 104.665 105.076 411 K. Strukturelt overskud, hovedstadsudligningen (kr.) 10.693 12.557 1.864 L. Overudligningsbidrag (I-C) J K (mio. kr.) -58,8-70,5-11,7 Korrektion for overudligningsbidrag 15,1 18,8 3,7 Særligt overudligningsbidrag 2,2 2,6 0,3 Korrektion for særlig overudligning -0,3-0,3 0,0 I alt -41,8-49,5-7,7 Tabel 2.1 indeholder også et særligt udligningsbidrag på 2,6 mio. kr. i 2019 med en stigende profil i overslagsårene. Dette er en særlig ordning, som modregner kommuner med en særligt stor andel af skatteindtægterne fra grundskyld. Kommunens udgifter til ordningen er reduceret med tidligere års vedtagne reduktioner af grundskyldspromillen. Overudligningsordningerne finansieres af landets kommuner efter folketal, dog vægtet efter landsdel, således at hovedstadsområdet generelt finansierer tilskud til kommuner i området. Tabel 2.1 indeholder derfor også en udgift på 18,8 mio. kr. i 2019 med en let faldende profil i overslagsårene til finansiering af eget og andre kommuners overudligningstilskud. Endelig fremgår det også af tabel 2.1, at tilskuddet fra overudligning netto har en faldende profil for Frederiksberg. Dette skal ses i sammenhæng med beregningsmetoden kombineret med at kommunernes beskatningsgrundlag generelt stiger hurtigere end udgifterne. Den løbende reduktion af udgifterne i forhold til beskatningsgrundlaget, betyder et stadigt stigende maksimalt udligningsniveau, hvilket reelt bevirker en forøgelse af udligning, som ikke modregnes i overudligning. 6. Bloktilskud Bloktilskuddet udgør statens tilskud til kommunernes finansiering. Udover basisbeløbet reguleres puljen hvert år ud fra den skønnede udvikling på de budgetgaranterede områder (overførselsindkomster) og DUT-reguleringer som følge af lovændringer, der flytter opgaver til eller fra kommunerne. Endelig reguleres puljen også med et balancetilskud, som opgør kommunernes samlede finansiering i forhold til udgifterne. Hvis kommunernes indtægter (skatter og tilskud mv.) samlet set er større end udgifterne (drift og anlæg mv.) reduceres bloktilskudspuljen via regulering af balancetilskuddet. Tabel 6.1 viser oversigten over kommunernes samlede balance for året 2019 i KL s skøn fra henholdsvis juli 2017 og juli 2018. Det fremgår af seneste skøn, at der er samlede udgifter på 356,8 mia. kr. og 5
samlede indtægter på 369,7 mia. kr. Den samlede overfinansiering på 13,3 mia. kr. trækkes ud af bloktilskudspuljen på 75,4 mia. kr., så den i udgangspunktet udgør 62,3 mia. kr. 1 Tabel 6.1 Balancetilskud Mio. kr. 1 FO 2 FO Forskel Nettoudgifter på serviceområdet 251.738 252.264 526 Udgifter til medfinansiering 22.747 22.430-317 Indtægter vedr. den centrale refusionsordning -1.850-1.710 140 Nettoudgifter på overførselsområdet 74.320 71.820-2.500 Nettoanlægsudgifter 10.462 11.286 824 Nettorenter, finansforskydninger, likviditetsforbrug m.v. -643-46 597 Udviklingsbidrag til regionerne 789 785-4 Udgifter i alt 357.563 356.829-734 Skatteindtægter, herunder Forskudsskat -255.166-250.680 4.486 Afregning vedr. tidligere år, inkl. udligning -34-37 -3 Dødsboskat -269-271 -2 Selskabsskat -7.924-9.217-1.293 Grundskyld -27.849-27375 474 Andre ejendomsskatter -3.300-3200 100 Det skrå skatteloft 221 231 10 Øvrige skatter og afgifter -679-666 13 Skatter i alt -295.000-291.215 3.785 Bloktilskud -77.454,0-75.165 2.289 Særtilskud -2.747,0-2736 11 Låneadgang vedr. anlæg -650,0-650 0 Indtægter i alt -375.851,0-369.765,8 6.085 Behov for mertilskud afrundet 18.300 12.900-5.400 Af tabel 6.1 ses, at balancetilskuddet er hævet med 5,4 mia. kr. Dette skyldes helt overvejende at skønnet for kommunernes samlede forskudsskatteindtægter er reduceret med 4,5 mia. kr. Derudover er der trukket 2,3 mia. kr. ud af basisbloktilskuddet, mens nettoudgifter på overførselsområdet er reduceret med 2,5 mia. kr. som følge af stigende beskæftigelse. Den samlede bloktilskudspulje for 2019 udgør 62,1 mia. kr. efter indregning af balancetilskuddet, hvilket er 3 mia. kr. mere end skønnet ved 1. FO. Hhv. 48,9 og 7,5 mia. kr. anvendes til finansiering af landsudligningen samt særtilskudsordninger, hvilket er 3,2 mia. kr. mere end forudsat ved 1 FO. Restbloktilskudspuljen er derfor reduceret med samlet set ca. 200 mio. kr. til 5,7 mia. kr., som fordeles efter folketal. 1 KL s balanceopstilling indeholder afrundinger og kan derfor ikke direkte sammenlignes med bloktilskudsberegningen i tabel 6.2 6
Tabel 6.2 Bloktilskudspulje 2019 Mio. kr. 1 FO 2 FO Forskel A. Bloktilskudspulje -59.106-62.104-2.997,7 B. Finansiering af landsudligning 46.185 48.886 2.701,3 C. Finansiering af 12 og øvrige udligningsordninger 7.023 7.482 459,9 D. Restbloktilskudspulje (A+B+C) -5.899-5.735 163,5 Frederiksberg andel -106,2-103,6 2,5 7. Udligning af selskabsskat Selskabsskat udlignes med 50 pct. af afvigelsen fra det landgennemsnitlige niveau per indbygger. Da Frederiksbergs provenu fra selskabsskat er lavere end landsgennemsnittet, modtager kommunen tilskud i ordningen. Tabel 7.1 viser beregningen af tilskuddet. Provenuskønnet for Frederiksberg er steget med 6 mio. kr. i 2019, hvilket skyldes, at det gennemsnitlige provenu på landsplan er steget i forhold til 1. FO. Tabel 7.1 Udligning af selskabsskat 1 FO 2 FO Forskel A. Provenu (mio. kr.) -66.312-73.813-7.500,3 B. Folketal 104.665 105.076 410,6 C. Provenu pr. indbygger, Frederiksberg (A/B) (kr.) -634-702 -68,9 D. Provenu pr. indbygger, Landsplan (kr.) -1.349-1.572-222,7 E. Udligning (0,50 B D-C) (mio. kr.) -39,7-45,7-6,0 8. Udlændingeudligning Udlændingeudligningen skal kompensere kommuner med en høj andel af indvandrere og efterkommere for de ekstra udgifter, der vurderes at være forbundet hermed. Ordningen supplerer landsudligningen, hvor der også indgår et socioøkonomisk kriterium for antallet af indvandrere. I alt omfordeles udgifter på 5,0 mia. kr. finansieret af kommunerne under ét. Frederiksbergs bidrager med sin befolkningsandel med 90,6 mio. kr. i 2019 og modtager på baggrund af antal af udlændinge et tilskud på 93,6 mio. kr. Netto er der altså indtægter fra ordningen på 2,9 mio. kr. I forhold til 1. FO er der et tab på 0,3 mio. kr. i 2019, som skyldes relative forskydninger i befolkningssammensætning på Frederiksberg i forhold til landsplan. Tabel 8.1 Udlændingeudligning Tilskud -93,6-95,9-98,1-100,4 Bidrag 90,6 92,2 94,2 96,6 I alt, netto -2,9-3,7-3,9-3,8 1 FO, netto -2,7-1,9-1,7-1,7 Ændring -0,3-1,9-2,3-2,2 9. Særtilskud Udover udligning og bloktilskud findes en række særlige tilskudsordninger, som fordeles efter forskellige kriterier. Tabel 9.1 viser oversigten over særtilskud. 7
Tabel 9.1 Særlige tilskud Bidrag til hovedstadskommuner med særlige økonomiske problemer 12,9 13,1 13,5 14,0 Tilskud til generelt løft af ældreområdet -11,9-12,2-12,5-12,7 Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen -15,9-16,3-16,7-17,1 Beskæftigelsestilskud -230,2-234,8-239,5-244,3 Tilskud til bedre dagtilbud -11,1-11,0-10,9-11,0 Tilskud til skattelettelse (budget 2014, 2015 og 2016) -9,5-2,9 0,0 0,0 Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet -27,1 0,0 0,0 0,0 Overgangsordning vedr. uddannelsesstatistikken -99,5-99,5 0,0 0,0 I alt -392,3-363,6-266,1-271,1 Frederiksberg bidrager til en særtilskudsordninger for hovedstadskommuner med særlige økonomiske problemer. Bidraget til ordningen udgør for 2019 ca. 12,9 mio. kr. med stigende profil i overslagsårene, idet det følger beskatningsgrundlaget. Kommunen modtager tilskud til kvalitet på både dagtilbuds- og ældreområdet i tre forskellige tilskudsordninger på i alt 39,0 mio. kr., som fordeles efter demografiske nøgler. Kommunen modtager tilskud til skattelettelser givet med budgetterne for 2015, 2016 og 2017 svarende til i alt 12,4 mio. kr. i 2019 og 2020. Fra 2021 bortfalder tilskuddet. Med økonomiaftalen er det ekstraordinære likviditetstilskud videreført i 2019. Der fordeles 3,5 mia. kr. på landsplan, men kun 1,5 mia. af disse fordeles til alle kommuner pba. befolkningstal. Frederiksbergs andel heraf udgør 27,1 mio. kr. Beskæftigelsestilskuddet finansierer udgifter til forsikrede ledige for landet under ét og har sit eget lukkede kredsløb uden for udligning. Beskæftigelsestilskud udgør 230,2 mio. kr. i 2019 svarende til det udmeldte beløb i statsgarantien. Fra 2020 og frem er niveauet fremskrevet med satsreguleringsprocenten på 2 pct. Fremskrivning af beløbet er foretaget ens for både drifts- og finansieringssiden. I 2019 og 2020 modtager kommunen 99,5 mio. kr. årligt fra en overgangsordning for kommuner med tab som følge af revision af uddannelsesstatistikken. Særtilskuddet er betinget af, at kommunen ikke forhøjer skatten i 2019 eller 2020. Skønnet for indtægter fra særtilskud er hævet med 123,1 mio. kr. i 2019, og 96,3 mio. kr. i 2020, og kun marginalt ændret de efterfølgende år. Som det fremgår af tabellen skyldes det primært likviditetstilskuddet samt den nye overgangsordning vedr. uddannelsesstatistikken, som er nye i forhold til 1. FO. 8
Tabel 9.2 Forskel i særlige tilskud fra 1. til 2. finansielle orientering Bidrag til hovedstadskommuner med særlige økonomiske problemer 0,0-0,3-0,4-0,6 Tilskud til generelt løft af ældreområdet 0,1 0,0-0,1-0,1 Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen 0,2 0,1-0,1-0,2 Beskæftigelsestilskud 3,4 3,5 3,5 2,6 Tilskud til bedre dagtilbud -0,2 0,0 0,0 0,0 Tilskud til skattelettelse (budget 2014, 2015 og 2016) 0,0 0,0 0,0 0,0 Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet -27,1 0,0 0,0 0,0 Overgangsordning vedr. uddannelsesstatistikken -99,5-99,5 0,0 0,0 I alt -123,1-96,3 2,9 1,6 10. Generel usikkerhedspulje Det indstilles, at det ekstraordinære likviditetstilskud reserveres til at modgå en eventuel sanktion hvis ikke kommunerne samlet set kan overholde økonomiaftalen eller overskrider udgiftsrammerne. I alt 4 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af dette. Derudover reserveres 30 mio. kr. i 2022 som udtryk for kommende, yderligere boligudbygning i forlængelse af Bæredygtigt Frederiksberg. Beløbet svarer til ca. 600 nye boliger udover de allerede indarbejdet i befolkningsprognose 2018 og forudsætter indflytning senest 1. januar 2022. 11. Udviklingsbidrag til Region Hovedstaden Kommunerne bidrager til regionernes finansiering med et udviklingsbidrag på i alt 785 mio. kr. Bidraget fordeles efter folketal og Frederiksbergs bidrag for 2019 udgør 14,2 mio. kr. I overslagsårene falder beløbet til 11,7 mio. kr. med stigende profil svarende til den forudsatte befolkningsvækst. 12. Efterregulering af parkeringsindtægter Det er fastlagt ved lov, at den enkelte kommune modregnes i bloktilskuddet som følge af øgede parkeringsindtægter i forhold til 2007. Frederiksberg har haft øgede indtægter siden, og især parkeringsstrategien fra 2015 bidrager med merindtægter på driften, som medfører udgifter i tilbagebetaling af tilskud. I alt skønnes efterreguleringen at udgøre 26,0 mio. kr. i 2019, svarende til mindreudgifter i forhold til 1. FO på 0,3 mio. kr. I dette skøn er indregnet konsekvenserne fra regeringens parkeringsaftale, hvor de hidtidige fradagsregler erstattes af en flad 70 pct. afregning. Aftalen træder i kraft fra 2019. Dette medfører isoleret set merudgifter på ca. 3,7 mio. kr. fra 2020, hvor regnskabsåret 2019 efterreguleres. 13. Refusion af købsmoms Kommunen er forpligtet til at afregning 7,5 pct. af huslejeindtægterne fra momsbelagte regnskaber. Baggrunden er, at kommunen som ejer og udlejer af beboelsesejendomme er begunstiget ved at være fritaget for moms. Denne gevinst afregnes i momsudligningsordningen som en tilbagebetaling. Udgiftsskønnet er beregnet ud fra indtægtsbudgetterne fra udlejning af kommunens ejendomme, og er kun justeret marginalt i forhold til 1. FO, som følge af ændrede pris- og lønskøn. 9