Rikke Tft Nørgård MIRAKLER FOR REALISTER en analyse af Brev i april Dwnlad fra Spring nr. 18, 2002 Cpyright, Frlaget Spring Systemets verden www.frlagetspring.dk Inger Christensens Brev i april fra 1979 står sm en perifert berørt digtsamling i et ellers kanniseret frfatterskab. De få tilgængelige analyser kmmer kun verrdnet ind på de systemiske principper g deres betydning fr indhldet g vice versa. Brev i april arbejder med en dbbeltbevægelse idet det vksne jeg hen gennem digtsamlingen vervinder angsten fr en tilsyneladende katisk verden g genfinder sin barnlige undren. Parallelt hermed pnår barnet evnen til lgisk at kunne tlke verden ud fra et vksent ratinalistisk syn på denne. Labyrinten figurerer både tematisk g stilistisk sm grundfigur. Stilistisk genereres systemet via dels Olivier Messiaens kmpsitinsprincipper g dels en vævningens struktur. På det tematiske niveau ses den labyrintiske figur i barnets måde at pfatte verden på, g i jeg ets angst fr det katiske. Labyrinten er hs Inger Christensen en revlutinær plevelse. Mintaurus (uhyret g angsten i midten af labyrinten) skal besejres før jeg et kan generbre sin undren g dermed leve g verleve i en labyrintisk verden, sm på verfladen kan ligne kas. I Inger Christensens frfatterskab, der til tider kan virke hermetisk g labyrintisk fr læseren, er brugen af systemer et strukturerende træk g de kan være døren ind til værket, det der sætter frståelse g tlkning i gang. Fælles fr de systemiske værker er kblingen mellem tal g sprg. Matematiske regler bliver etableret i et samspil med sprget g sammen genererer de digtsamlingen g dens udfldelse sm skrift. Det ydre system bliver således veralt i de systemiske værker frankret g integreret i indhldet g betydningshelheden. Tal er et fænmen der frbinder menneske g verden, rd g ting, idet de afbilder en rden der ligger uden fr mennesket. Systemer g tal fungerer sm de instanser der muliggør en samtale mellem menneske g verden, g ved at indskrive dem i digtene bliver der fremstillet et erstatningsunivers. Brev i aprils verrdnede struktur består af syv afsnit indehldende hver fem digte, nummereret -, sm skifter plads i hvert afsnit. Systemet 141
er hentet fra Pul Brum g Erik Christensens bg Messiaen en håndbg, g består i en permutatin af disse fem digtnumre. Digtsamlingen vil ud ver Messiaen blive kblet med refleksiner ver vævningens g labyrintens struktur. I matematikken udregnes antallet af mulige gennemløb (afsnit) fr en mængde (fem) ud fra følgende frmel: Fr et vilkårligt tal n gælder: Antallet af mulige permutatiner af en frelagt n-mængde er: P(n,n) = n!1. (ACM s. 46). I Brev i aprils tilfælde bliver det: P(5,5) = 5! = 5 4 3 2 1 = 120 mulige gennemløb. Hvis Brev i april skulle afspejle en fuldt elabreret permutatin, ville den bestå af 120 afsnit eller 600 digte, et i g fr sig lige så umuligt system sm det der findes i Inger Christensen digtsamling alfabet hvis afsluttende å-digt skulle være på 514229 linier. Men alfabet bryder sammen midt i n-digtet (systemet er en kmbinatin af alfabetet g Fibnaccis talrække) frdi systemet ikke er gennemførligt. Men Brev i april undgår at dens system brænder sammen idet der kun figurerer 7 afsnit hvr afsnit I g afsnit VII derudver er identiske. Det er altså ikke en ægte permutatin der ptræder i digtsamlingen, men en permutatin der pfylder visse nærmere specificerede krav. Messiaen sm system Den franske kmpnist Olivier Messiaens (1908-1992) knstruktinsprincipper inden fr de mdale g rytmiske mråder har gjrt ham til én af seriel musikkens fædre. Sm serialismens grundlægger har han været med til at nedbryde musikkens nrmalsprg, dvs. metrummet g det faste taktslag, fr at genskabe en ny rden gennem serialitet en måske strengere rden pga. den herskende symmetri i hvert fald en mere gennemskuelig g matematisk rden. På den måde erstatter Messiaen den metriske musiks regelmæssighed med en stadig smidig g bølgende bevægelse (PB g EC s. 37) Messiaen frsøger, ligesm Inger Christensen, at mspænde alt fra atmare spring til universets pbygning i sine kmpsitiner. Og han besidder samme grunderfaring sm hende nemlig erfaringen af at være deltager i en bilgisk g ksmisk cyklus, hvr tiden ikke fører til slutning, men til en ny begyndelse (PB g EC s. 34). I Chrnchrmie fra 1960 ptræder den bestemte permutatinstype sm Inger Christensen benytter, g sm Messiaen kalder fr symmetrisk mbytning eller interversins symmetriques. Sm tidligere nævnt har Inger Christensen den særlige måde at permutere på fra Pul Brums g Erik Christensens bg m Messiaen der sm den eneste indehlder en nøjagtig 142
kpi af hendes system. At systemet ikke starter med rækken 1,2,3,4,5, skyldes de regler der gælder fr gennemløb af systemet (se nedenstående citat). Hvis digtsamlingen således startede med tallenes naturlige rækkefølge, ville hvert afsnit bestå af den samme talfølge, g der ville ingen variatin finde sted, blt en evig gentagelse. Og variatinen er netp vigtig i Brev i april idet det er den der beskytter md døden g det stivnede sprg. Systemet er sm følger: Man går ud fra en række, f.eks. 5 4 1 2 3 g læser den sådan: rækkens 5. element 4. element 1. element 2. element 3. element 3 2 5 4 1 Den nye række læses på samme måde: 5. element 4. element 1. element 2. element 3. element 1 4 3 2 5 sv. Når man permuterer en række på denne måde, kmmer man på et tidspunkt tilbage til den række, man begyndte med. Her bliver den 7. mbytning lig med den første: 5 4 1 2 3 3 2 5 4 1 1 4 3 2 5 5 2 1 4 3 3 4 5 2 1 1 2 3 4 5 5 4 1 2 3 (PB g EC s. 57) Messiaens system består nemlig af en helt anden række tal sm går fra 1/32 til 32/32, g symbliserer hs ham frskellige pdelinger af rytme. Talrækken tager sig således ud: 3, 28, 5, 30, 7, 32, 26, 2, 25, 1, 8, 24, 9, 23, 16, 17, 18, 22, 21, 19, 20, 4, 31, 6, 29, 10, 27, 11, 15, 14, 12, 13, g dette giver 36 permutatiner i stedet fr de 7 Inger Christensen benytter sig af. Men brtset fra denne uverensstemmelse er det dg stadig den samme systemtype de benytter. Og Messiaens refleksiner mkring Chrnchrmie har betydning fr Brev i aprils strukturering. 2 Chrnchrmie er pbygget 143
ud fra princippet m charm f impssibilities dvs. umuligheden af at gå ud ver et bestemt psitinsnummer i permutatinsrækken før man vender tilbage til udgangsrækken. Chrnchrmie består af syv sektiner, ligesm Brev i april består af syv afsnit, g pbygningen har frm efter den græske tragedie. Sammenlignes Messiaens brug af den græske tragedie med systemet i Brev i april findes slående ligheder. Først intrduktin (afsnit I) g cda (afsnit VII) der hs Messiaen refererer tilbage til intrduktinen. Dette sker gså meget eksplicit hs Inger Christensen idet afsnit VII vender tilbage til udgangspunktet da afsnit I g afsnit VII består af den samme talrække. Endvidere er epden (afsnit VI) det eneste sted hvr permutatinerne ikke råder. Også her finder vi verensstemmelse idet afsnit VI i digtsamlingen er det afsnit hvr talrækken falder på plads i tallene 1, 2, 3, 4, 5. Afsnittet kan således siges at stå uden fr permutatinen, der sker ingen mbytning af tallenes rækkefølge. Og slutteligt skulle strfe I (afsnit II) frhlde sig til strfe II (afsnit IV) sm antistrfe I (afsnit III) til antistrfe II (afsnit V), g hvis man stiller afsnittene p under hinanden viser der sig en fælles struktur: Afsnit II Det første digt: duer lvbunden vldelig fred Det andet digt: lyset efterbillede Det tredje digt: alt glider i ét med sig selv sm rdet dug, g hvis man læser det spejlvendt, sm gud. Det fjerde digt: huset undren en tisken Det femte digt: vinter trøstesnak g håb m en udvej mens du sver Afsnit III Det første digt: verdensløs (granatæble) Det andet digt: kun rester af elektrisk hvisken Afsnit IV fugl vldsmt enrum brændende magnesium efterbillede tingene taler deres eget tydelige sprg huset det underste en hvisken verden er et hvidt vaskeri prisgivne fyger vi tilbage i børnenes drømme børnenes drømme Afsnit V gentage verden landskab i hjernen kun rester af elektrisk hvisken 144
kære frsvundne undren Det tredje digt: palmen er stærk sm vinden er grøn lad æggene lyse Det fjerde digt: bliver sindene spundet til verden mkring s Det femte digt: verden gennem tåge undervejs mens vi går lille frstandige drøm pinjen af ild sm teksten er vild anemnevinden så legende let sm i en anden slags hjerne verdens frieste åndedræt granatæble (verdensløs) halvt i søvne går jeg tørsket ver Messiaen bruger veralt i sine kmpsitiner farver sm han frbinder med de enkelte tner. Chrnchrmie betyder gså tidsfarve eller tidens farve. I Brev i april bliver farverne tilsvarende brugt systematisk idet der er frbundet gennemgående farver med digtenes nummerering (f.eks. er -digtene dmineret af den grønne g hvide farve), g gennem alle digtene løber sm en verrdnet farve den hvide der ambivalent knnterer død g liv, mørke g lys. Læses digtsamlingen i verensstemmelse med Messiaen, kan digtenes nummerering fra til ses sm helnder på et ndeark idet er en helnde i musikken. Digtenes antal af helnder signalerer hver sin farve ligesm hver tne fr Messiaen repræsenterer en ny farvesammensætning. Af venstående ses at Inger Christensen ikke blt har taget systemet fra Pul Brum g Erik Christensen (selvm talrækkerne eksplicit stammer derfra) idet denne bl.a. ikke mtaler Messiaens brug af tragedien i Chrnchrmie. Inger Christensens vertagelse af Messiaens system er således ikke blind kpiering, men i stedet en vertagelse af både system g refleksiner. 3 Vævningens struktur Sm nævnt kunne nummereringen af digtene læses sm antallet af helnder, men derudver kan de gså ses sm hulkrt i en Jacquardmaskine. En Jacquardmaskine er en autmatisk væv pfundet i 1805 af franskmanden Jseph Marie Jacquard (1752-1834). Princippet i den er en række nåle der styres af huller i papirskrt, g den fungerer således at Hvr der er huller i krtet, vil nålene gå ind i disse. (...) Hvr der ingen huller er, vil krtet trykke de tilsvarende nåle g platiner tilbage. (AAJ g BT s. 36). Hver gang alle nålene er fri af krtet drejes et nyt krt frem idet krtcylinderen 145
hele tiden svinger frem g tilbage. Hvis man tegner linier mellem digtenes numre, g giver hvert enkelt nummer en bestemt farve, får man en figur der på mange måder minder m en vævning: Fig. 1 Det er gså dette system Lisbeth Møller Jensen kmmer frem til i Mdernisten g barnet, dg kun med det spiraliske sm pinte. Ser man nærmere på figuren, finder man at de lige islæt (sm trådene hedder) har en krtere rute end de ulige. Dette minder m kelim. I kelim støder farvefladerne p md hinanden under slyngning med tilstødende farver, g der dannes et mellemrum mellem hver farve. Derfr må denne teknik anvendes, hvr mønsteret stadig frskydes. Der kan dg i visse tilfælde anvendes en bindetråd, det vil sige en meget tynd islættråd (...) Den binder farvefladerne sammen g kan ikke ses i vævningen. (IMH s. 50). Den tynde bindetråd, der binder de enkelte digte g dermed farvefladerne sammen til en helhed, er den hvide farve. Den er ikke synlig i selve vævningen, eller det ydre system, men er derimd et strukturerende element på indhldssiden. Derudver er den usynlig i kraft af sin hvidhed, en baggrund hvrpå alt det andet træder frem, sm ubeskrevet papir. Også andre steder i systemet slår vævningens struktur igennem. Antallet af rd g linier i de enkelte afsnit afslører ikke umiddelbart nget system. 146
Men hvis man tegner en linie mellem de enkelte afsnits rdantal g linieantal pstillet således at det mindste tal står længst til venstre g det største længst til højre, træder et system frem: Antal linier i de enkelte afsnit: 89 I 123 II 102 III 108 IV V 184 255 VI VII 193 Antal rd i de enkelte afsnit: 198 I II III IV V 289 329 353 472 559 VI VII 468 Fig. 2 147
Der dannes t identiske spiraliske bevægelser, g disse er af samme type sm den verrdnede struktur i figur 1. En struktur der minder m islættrådens evige bevægelse frem g tilbage i væven. På indhldsplanet sker en udfldelse af vævningen. Allerede fra første digt etableres den sm metafr fr digtsamlingens system: Vi taler m edderkppens spind, / hvrdan går det til (afsnit I, digt ), g derefter ptræder edderkppen g spindet regelmæssigt gennem hele samlingen. Edderkppen er en spinder der laver et symmetrisk, matematisk spind mkring sig sm digteren spinder sit system rundt m digtsamlingen. Systemet bliver på denne måde et transparent spind, eller væv, der pfanger rdene sm igen virker tilbage på systemet g synliggør det. Tydeligst bliver metafren i afsnit II, digt : Duggen der m smmeren dunede spindet så blødt sm kun et under kan være; lærte hvad arbejde var, sm rdet dug, g hvis man læste det spejlvendt, sm gud. Arbejdet bliver at få rdene til at hænge blødt g smidigt fast ved systemet, så det ikke bliver statisk men rganisk g bøjeligt ligesm en spirals runde drejninger. Det guddmmelige bliver at skabe et system der afspejler verden på samme måde sm duggen synliggør det ellers usynlige spind. Vævningen eksisterer i Brev i april sm et billede på systemet hvr rdene kan hænge fast g blive til guddmmelige digte. En afspejling af strukturer i verden der langsmt væves til et hele, til en digtsamling, til et brev. Labyrintens struktur Det ydre system har frm sm en klassisk labyrint (se fig. 1). En labyrint hvr man ikke kan fare vild g bevæger sig frem g tilbage i pendulerende bevægelser md midten, eller slutningen. Carsten Thau beskriver i Frvirringens eufri g den genvundne verden, Kritik 125/126 labyrinten sm en fysisk figur g tankemdel. 4 Han definerer labyrinten sm et begreb der spænder ver hele feltet fra en figur, der ekspansivt g besættende, fra et klart markeret centrum, bevæger sig udad i en linieføring, der ganske vist vil virke evident g 148
tvetydig, men sm i sin samlede figuratin besidder én indgang g én udgang, til et højkmpliceret netværk med mangfldige ind- g udgange, uden entydigt phav (CT s. 52). Labyrintfigurerne i Brev i april er både klassiske g højkmplicerede. Den klassiske labyrint finder vi sm sagt i det ydre system, g i edderkppens spind hvis tråd er en spiral der stadig bevæger sig ind md midten. Edderkppens spiraliske spind sm gså genfindes i vævningens struktur, g i systemet i det hele taget er netp labyrintens grundfigur eftersm Kmpsitinsprincippet [i den klassiske labyrint] består i at skabe et maximum af mløb i en figur (CT s. 58). Derudver dannes der i digtsamlingen en parallel mellem Ariadnes tråd g edderkppens tråd (afsnit I, digt ), så edderkppens spind både bliver labyrinten, g den tråd der viser ud af den, en kmpliceret figur der peger på netværkslabyrinten. Tydeligst bliver mdstillingen af den klassiske labyrint g netværkslabyrinten i afsnit II, digt : Jeg tænker, altså er jeg del af labyrinten. Trøstesnak g håb m en udvej. Der er j kun flden g dens t stre bredder. På den ene frtælling, idyl g det rasende håb m frklaring g slutning. På den anden den eneste ene frklaring der breder sig g breder sig g breder sig ind i sig selv. Der er t grunde til at dette er et af de væsentligste steder i digtsamlingen. Fr det første bliver jeg et g labyrinten kædet sammen på en måde der gør dem uadskillelige. En del af menneskets eksistensvilkår er at være indhyllet i labyrinten, eftersm det er en del af denne så længe det tænker, g netp det at vi tænker er med til at knstituere s sm mennesker. 149
Fr det andet ramler t frståelser af verden sammen: håbet m frklaring g slutning, sm hænger sammen med den klassiske labyrint, g den eneste ene frklaring / der breder sig, et billede på netværkslabyrinten. Der er ingen udvej, i stedet må man sm jeg et gradvist nærme sig en tilegnelse af verden der ligner barnets, g sm giver en spiralisk bevægelighed g en umiddelbar udtryksfuldhed sm mdstilles døden g det stivnede sprg. 5 Inger Christensens essaysamling fra 1982 hedder Del af labyrinten, g i denne er titlen på et essay fra 1978 Jeg tænker, altså er jeg en del af labyrinten. Brev i april indehlder denne intertekstuelle reference i citatet. I essayet udspringer den idé m sammenhæng mellem det labyrintiske g det revlutinære sm gså udtrykkes i digtsamlingen: nu i 1978 minder jeg mig selv m, at rdet révlutin på fransk prindeligt betyder en cirkelbevægelse, hvrved et bevægeligt legeme vender tilbage til sin prindelige psitin. (...) Hvis det bevægelige legeme er et menneske, vil jeg tilføje, at det altid vender tilbage til sin prindelige psitin, men frvandlet, altid frvandlet. (IC 1982, s. 57-58). At tænke labyrintisk sm det sker i Brev i april, er på den måde en revlutinær plevelse sm man kmmer frvandlet ud af. Den indre sammenhæng Indtil nu har fkus ligget på beskrivelsen af det ydre systems struktur. Men gså indhldets gentagelsessystematik g tematikkerne afspejler det ydre systems labyrint- g vævestruktur. Systemet er i Brev i april ikke blt en ydre strukturering af teksten, men i lige så høj grad et system der bestemmer hvad der verhvedet kan skrives i de enkelte digte. Indre g ydre struktur er intimt frbundne, en uadskillelig vekselvirkning mellem matematisk struktur g sprglig rganisering. Gentagelser g tematikkers tilbagekmst er nøje knyttet til digtenes nummerering g afsnittenes rækkefølge. Der skabes på den måde t systemer på indhldssiden der udtrykker dels tallenes tavse tale, dels frløbets tidslige udvikling. Et på en gang spiralisk g fremadskridende spr. Det spiraliske spr består af digtnumrenes slyngede struktur, hvr hvert digtnummer indehlder et bestemt spr. Meget krt kan det pstilles således: : Stilheden, jeg et har prblemer med at huske g frtlke sin 150
mverden. Granatæblet sm er garant fr en anden slags rden. Du ets krtlægning af verden. Jeg et kan ikke tyde tingenes sprg g fremsætter en bøn i afsnit VI: Sig mig / at tingene / taler / deres eget / tydelige / sprg. Men det eneste det kan knstatere er at: Jeg tænker, / altså er jeg del / af labyrinten. : Det hvide lys der enten skjuler eller synliggør. Disse digte er henlagt til smertens april, men den grønne farve bringer et strejf af håb ind i digtene: Lad vinden være grøn / g srgen slukkes. (afsnit III). I det sidste -digt åbner verden sig fr jeg et, g en frtlkning g bearbejdning kan begynde. : Disse digte finder hvedsageligt sted i byen: allerede på gaden igen, g verden er nu hvid på en mere industriel måde i frm af vaskeriers g bageriers hvidhed. Der er en tematisk gentagelse af lænker g fængsel, g disse undslippes først i afsnit VI hvr der sker en vending i vejret. Derefter indtræder en ny frihed i afsnit VII idet vi taler / vres eget / tydelige / sprg. : Huset g den truende mangel på undren udgør fundamentet i disse digte hvr en hvisken g tisken hersker. Der drømmes m det sted hvr undren kan bryde frem, så verden kan ses uden frygt. Vandfaldet der mødes med angst i afsnit I, frdi det er ufrståeligt, pløses i afsnit VI, g jeg et kan se verden sm den er: virkelig / et hus (...) så fuldkmmen synligt / fr en undrende verden. Og der ryddes slutteligt p i afsnit VII hvr alting srteres g kmmer på plads. : Digtene her er præget af vand g vergange mellem lys g mørke, her hersker fugt, dug, tusmørke g tåge. Sm det vigtigste symbl er edderkppen der muliggør at sindene spindes til en verden mkring du et g jeg et. I afsnit VII står verden frem i en ny klarhed, g edderkppen er blevet verflødig: Vi bader, / gør rent, / fejer edderkppen / ned (...) den hånd / i min / g krppene / i huset. Et generelt træk fr digtene er rejsen md en ny klarhed, et nyt sprg der gør nærhed g frståelse mulig. Dette fremadskridende eller krnlgiske spr aftegner afsnittenes rækkefølge: Afsnit I: Ankmsten til huset g digtsamlingen. Der pakkes ud, g de gennemgående temaer præsenteres. 151
Afsnit II: Betydningen frsvinder g alt glider i ét / med sig selv. Jeg et håber på en udvej men det eneste der gives er: den eneste ene frklaring / der breder sig (...) ind / i sig selv. Afsnit III: Sprget mister sin retning, g stilheden sætter ind. Jeg et har mistet evnen til at sammenligne g dermed frtlke verden. Det er i den indre verden jeg et må bevæge sig frem fr at nå den ydre. Afsnit IV: Afsnittet indledes med indespærringen i det indre: Her sidder vi så / i dette vldsmme enrum. Derfra sker en udvikling, tingene g jeg et begynder at blive synlige: Sig mig / at tingene / taler / deres eget / tydelige / sprg. Afsnit V: En ny frihed indtræder: det vldsmme / enrum / åbner sine sluser, g en hjemkmst breder sig i krppen. Jeg et genfinder til slut granatæblet g den nye rden sm det ellers / ligeså stille / havde glemt. Afsnit VI: Lyset indhyller digtene enten sm skjulende eller afslørende lys. Revlutinen bryder ud, g alting begynder at strømme. Verden bliver nu begribelig, dette skyldes en skiftet belysning g en vending / i vejret. Jeg et kan endelig ankmme til huset i slutningen af afsnittet. Afsnit VII: Alting summeres p g væves sammen til en ny helhed. Digtene får her en narrativ tne, g edderkppen, det labyrintiske, fejes ned. Der ryddes p i kælderen g det ubevidste, g endelig kan det fastslås at vi taler / vres eget / tydelige / sprg. Fælles fr afsnittene er vejen fra ankmsten til den katiske verden i afsnit I, til ankmsten til den rdnede, men labyrintiske verden, i afsnit VII. Det frløbsmæssige spr bevæger sig altså i digtsamlingen fra en ankmst til en anden, et spr der peger på strukturens uendelighed. Det mangetydige er bibehldt. Frløbet er ikke færdigt, men først begyndt. Digtsamlingen standser ikke da talrækken falder på plads i sit 1, 2, 3, 4, 5, men begynder på endnu et gennemløb. Den har ikke lineært bevæget sig frem md et mål, men blt tilendebragt et mløb i en uendelig spiral. Talrækken i afsnit VII er identisk med talrækken i afsnit I men indhldet er 152
frandret. Det samme, men frandret, er ikke kun spiralens grundmatrice, men gså den bevægelse systemet g indhldet i Brev i april fretager. Sm sagt i indledningen, så pnår det vksne jeg faktisk at generbre den barnlige undren g barnet får faktisk et rdnende syn på verden, hvilket bl.a. afspejles i samlingens afsluttende afsnit hvr verden beskrives gennem et lgisk, narrativt g frtløbende sprg. Verden er sat i system g derefter sat fri, g vksen g barn kan nu vende hjem efter deres g sprgets gennemførte dannelses-rejse. Litteraturliste Christensen, Inger (IC) (1979): Brev i april, Brøndums Frlag. (1982): Del af labyrinten, Gyldendal. (1981): alfabet, Gyldendal. (1991): Smmerfugledalen, Brøndums Frlag. Aaj/BT (1982): Væveriteknik, Dansk Textil Institut. Brum, Pul g Christensen, Erik (PB g EC) (1977): Messiaen en håndbg, Editin Egtved, Egtved. Henningsen, Ingebrg Mule (IMH) (1995): Væverens ABC, Bgan, Hlstebr. Hill, Peter (red.) (PH) (1995): The Messiaen Cmpanin, Amadeus Press, Oregn. Jensen, Lisbeth Møller (1983): Mdernisten g barnet, Iben Hlk (red.): Tegnverden, Centrum, Århus. Lundell, Laila (LL) (1978): Frums stre vævebg, Frum, København. Malmberg, Allan C (ACM) (1980 [1970]): Tællemdeller, G.E.C Gads Frlag 3. udgave, 2. plag, København. Messiaen, Olivier (OM) (1995): Chrnchrmie, The Cleveland Orchestra and Pierre Bulez, Deutsche Grammphn GmbH, Hamburg. Nichls, Rger (RN) (1975): Messiaen, Oxfrd University Press, Lndn 1975 Pape, Lis Wedell (LWP) (1998): Om labyrinten sm figur i Inger Christensens frfatterskab, Unni Langås (red.): Kvinnelitteratur-histrier rapprt fra frskersympsiet: Nrdiske kvinners litteratur, Høgsklen i Agder, Frskningsserien nr. 7, Kristiansand. Thau, Carsten (CT) (1997): Frvirringens eufri g den genvundne verden, Kritik 125/126. Nter 1. n! læses n fakultet g betyder: n (n-1) (n-2) 2 1. 153