Planlægning: Fokus i denne del af skriveprocessen er elevernes forforståelse og tilrettelæggelse af processer til

Transkript

1 TEKST 1 Undervisningsfrløbet i skematisk pstilling Planlægning: Fkus i denne del af skriveprcessen er elevernes frfrståelse g tilrettelæggelse af prcesser til fremstilling af prdukter. Hvad skal eleverne arbejde med, inden de har fået en idé at skrive ud fra? Instruktinssituatin: Læreren præsenterer den frestillede skrivesituatin fr eleverne: I skal frestille jer, at I er bebere i Balleby Kmmune, hvr partiet Brgerlisten har fremsat et frslag til byrådet m, at alle kmmunens flkeskleelever skal have flere undervisningsdage på et skleår, hvilket betyder, at der blandt andet skæres af smmerferiens længde. Læreren læser Brgerlistens frslag til byrådet højt (se hjemmesiden tekst 2) g frtæller eleverne, at deres pgave bliver at skrive et brev til byrådet, hvri de argumenterer fr eller imd frslaget. Arbejde med frfrståelse: Kmmune g byråd, deres funktin i samfundet g evt. eksempler på byrådets arbejde i elevernes hjemkmmune. Argument, hvad er et argument? Hvrnår bruger vi argumenter g hvrfr? Eleverne præsenteres fr ét eller flere eksempler på en argumenterende tekst, g der arbejdes i denne sammenhæng med sprget i argumenterende tekster, g hvrdan sprget tilpasses mdtageren. Brevet sm genre. Udarbejdelse af plancher (Fx Hvad kendetegner et gdt argument?, Gde rd g sætninger til argumenterende tekster g Brevgenrens karakteristika). Andre begreber eller mråder der skal arbejdes med. Læringsaktivitet: Læreren udleverer kpiarkene til eleverne, hvrpå den planlagte læringsaktivitet er beskrevet g stilladseret (se hjemmesiden, tekst 3). Læringsaktiviteten læses højt i klassen, g der arbejdes fælles med feedbackspørgsmålet Hvr er jeg på vej hen? på pgave-- g prcesniveau. Dette arbejde kan tage udgangspunkt i spørgsmål sm: Hvad går pgaven ud på? Er der dele af pgaven, jeg ikke frstår? Hvrfr skal jeg arbejde med argumenterende tekster? Hvad er frmålet med at skrive et brev til byrådet? Hvilke frventninger er der til min arbejdsprces? Hvilke frventninger er der til mit færdige prdukt: brevet til byrådet?.. Arbejdet med spørgsmålene kan fregå sm en fælles diskussin i klassen, men inden da kan det være en frdel at give eleverne tid til at refleksinsskrive m de frskellige spørgsmål, da svartiden er væsentlig fr kvaliteten af de svar, sm eleverne kmmer med (Hartberg, Dbsn g Gran 2012).

2 Frberedelse: Fkus i denne del af skriveprcessen er elevernes udvikling g udfldelse af ideer til deres tekst. Instruktinssituatin: Læreren udleverer kpiarket med læringsaktiviteten Hvad mener jeg? (se hjemmesiden, tekst 4) g underviser eleverne i, hvrdan de skal arbejde med idéudvikling ved hjælp af det udleverede ark. Læreren kan med frdel mdellere denne prces ved at give egne eksemler på, hvad han ville skrive. Det kan være en gd idé at lave en aftale med eleverne m, at læreren skal læse g fretage en mundtlig feedback på indhldet i besvarelsen Hvad mener jeg? med udgangspunkt i feedbackspørgsmålet Hvrdan klarer jeg mig på pgaveniveau g evt. prcesniveau. Der vil frmdentlig være elever, der springer let ver idéudviklingsfasen, hvilket fr ngle elever kan blive en udfrdring i fremstillingsfasen. Spørgsmål, sm læreren kan stille i denne frbindelse, kan fx handle m, hvrvidt elevens argumenter minder fr meget m hinanden, er mdstridende, er udfldet tilstrækkeligt, er frståelige g målrettede til mdtageren etc. Fremstil: Fkus i denne del af skriveprcessen er elevernes udarbejdelse af tekst i skrift (evt. i samspil med andre mdaliteter). Eleverne skriver g arbejder med at udtrykke sig frståeligt, klart g varieret. Eleverne arbejder individuelt i klassen med fremstilling af hver deres brev til byrådet. Eleverne går i gang med dette arbejde, når de har afsluttet arbejdet med arbejdsarket Hvad mener jeg? At elever er frskellige g arbejder i hver deres temp, vil altid udgøre en udfrdring fr lærerens tilrettelæggelse af undervisning. Det anbefales, at læreren finder mulige løsninger på denne udfrdring (der passer til den enkelte situatin), da det erfaringsmæssigt udgør en frhindring i skriveprcessen, hvis eleverne enten skal vente på hinanden eller skal springe en del af skriveprcessen ver, fr at klassen kan følges ad. Den følgende instruktinssituatin kan derfr med frdel gives til eleverne individuelt, i grupper eller evt. skrives på en planche g hænges p i klassen, g læreren kan således henlede elevernes pmærksmhed på denne. Instruktinssituatin: Læreren gør eleverne pmærksmme på de hjælpemidler, de har til rådighed i fremstillingsfasen. Det udfyldte ark Hvad mener jeg? De fælles prducerede plancher med rd, sætninger g kendetegn fr gde argumenter sm hænger i klassen Hvis du går i stå: Læs pgavearket igen g spørg dig selv: Hvr er jeg på vej hen? Spørg din makker Spørg din lærer. Hvrfr er jeg gået i stå? En central pinte i undervisningsfrløbet er, at eleverne primært skriver deres tekster i sklen da det er væsentligt, at eleverne kan efterspørge g mdtage knkret hjælp g støtte i skriveprcessen det er svært at give, hvis skrivningen fregår hjemme. Eleverne kan gså i mange tilfælde hente hjælp hs hinanden.

3 Revidering: Fkus i denne del af skriveprcessen er elevernes arbejde med gennemskrivning g videreudvikling af deres tekst med afsæt i lærerens feedback. Lærerens feedback er fretaget med udgangspunkt i de t feedbackspørgsmål: Hvrdan klarer jeg mig? g Hvr skal jeg hen herfra? på pgave--, prces-- g læringsreguleringsniveau. Læringsaktivitet: Læreren sender et dkument til eleverne, hvr feedbacken er indskrevet i dkumentet evt. sm meningsgivende marginkmmentarer evt. suppleret med afrundende kmmentarer g frslag til videre arbejde. I frbindelse med elevernes mdtagelse af lærerens feedback gør læreren pmærksm på, at eleverne kan finde hjælp til redigeringsarbejdet på læringsaktiviteten med verskriften Skriv et brev til byrådet i Balleby (Se hjemmesiden, tekst 3), sm stilladserer elevens prces med at revidere sin tekst. Fruden den skriftlige feedback kan der være elever, der har brug fr supplerende mundtlig feedback fra læreren. Lærerens arbejde med feedback skal tage udgangspunkt i det pstillede læringsmål g vurderingskriterierne, sm fremgår af læringsaktiviteten, g sm gengives herunder: Læringsmål: At argumentere med vægt på at verbevise Vurderingskriterier: Er der pstillet tre argumenter? Argumenternes kvalitet: Sprg: Brevgenren: Overhlder dine argumenter de retningslinjer fr gde argumenter, sm vi beskrev i klassen? (se planchen) Støtter dine argumenter hinanden? Er dit sprg tilpasset din mdtager? Overhlder dit brev de retningslinjer fr brevgenren, sm vi beskrev i klassen? (se planche). Krrektur: Fkus i denne del af skriveprcessen er elevernes arbejde med udvikling af stavekmpetencer g sprglig præcisin. Instruktinssituatin: Læreren udleverer g gennemgår arket Læs krrektur på din tekst! (se hjemmesiden tekst 5) med henblik på at igangsætte elevernes arbejde med krrekturlæsning af deres egne tekster. Læringsaktivitet: Eleverne arbejder med arbejdsarket Læs krrektur på din tekst! Erfaringen viser, at det kan være en udfrdring fr elevernes skriveprces, hvis de allerede tidligt i prcessen er fkuseret på skrivningens frmalistiske side (fx stavning g tegnsætning). Det kan lette elevernes skriveprces, hvis der pbygges en skrivekultur, hvr skrivningens frmelle side ikke får den stre pmærksmhed før i slutningen af prcessen.

4 Præsentatin g evaluering: Fkus i denne del af skriveprcessen er på elevernes frmidling af tekst g vurdering af skriveprces g prdukt. Instruktinssituatin: Læreren beder eleverne printe g aflevere deres breve. Eleverne skal huske at underskrive brevet med deres persnlige håndskrift. Læreren samler brevene g afleverer dem til parallelklassens lærer (eller en anden årgangs lærer). Samarbejdsklassens elever agerer sm byrådet, der på byrådsmødet tager stilling til det indkmne frslag. De har læst alle brevene fra eleverne g tager i deres diskussin af frslaget udgangspunkt i de argumenter, sm de har læst i brevene. Byrådet tager herefter en endelig beslutning m, hvrvidt frslaget skal vedtages (evt. med ændringer), eller m det skal frkastes. (Denne læringssituatin kræver i sig selv undervisning g stilladsering, men af hensyn til artiklens mfang behandles dette perspektiv ikke). Byrådsmødet ptages g vises efterfølgende fr den klasse, der har skrevet brevene. Instruktinssituatin: Eleverne, der har skrevet brevene, ser ptagelsen fra Byrådsmødet g har efterfølgende en diskussin m argumentatinen på byrådsmødet. Der kan tages udgangspunkt i spørgsmål sm: Hvrdan fungerede de frskellige argumenter? Hvilke frskelle er der på skriftlig argumentatin verfr mundtlig argumentatin? etc. Instruktinssituatin: Sm afrunding på frløbet igangsætter læreren en skriftlig evaluering af frløbet. Hvis eleverne er trænede refleksinsskrivere, der kender arbejdsgangen med at reflektere skriftligt ver egen skrive-- g læreprces, kan eleverne umiddelbart efter præsentatin af refleksinsspørgsmålene påbegynde deres skrivning. Er det derimd stadig nyt fr eleverne at arbejde på denne made, anbefales det, at læreren mdellerer skrivningen fx ved at skrive sætningsindledere ( Jeg synes, det er svært at skrive, når, Mit bedste råd er.. eller Jeg kan bruge min nye viden m argumenter næste gang, jeg skal ) på tavlen g bede eleverne færdiggøre sætningerne mundtligt, mens han skriver elevernes frslag på tavlen. Når der er givet eksempler på mulige måder at besvare spørgsmålene på, kan eleverne gå i gang med skrivearbejdet. Det anbefales, at eleverne har en digital mappe eller et hæfte, hvr de pbevarer deres refleksinsarbejde, da en væsentlig pinte ved dette arbejde er, at det skal kunne hentes frem g læses g anvendes i andre læringssammenhænge. Læringsaktivitet: Eleverne præsenteres fr arbejdsarket Refleksinsskrivning (se hjemmesiden tekst 6). Fkus i refleksinsskrivningspgaven er elevernes metarefleksin ver arbejdsprces g den læring, der har fundet sted ud fra følgende spørgsmål: Hvad har du lært m skriftlige argumenter? Hvilke tre råd vil du give til en kammerat, der skal vide nget m at skrive gde argumenter? Nævn en eller flere situatiner, hvr du vil kunne bruge din nye viden m gde skriftlige argumenter. Hvilken del af skriveprcessen var den mest udfrdrende fr dig? Begrund hvrfr! Hvrdan brugte du lærerens feedback til at frbedre din tekst? Variatiner til frløbet: Læreren kan undersøge, m der er et aktuelt emne i kmmunen, sm kunne være genstand fr arbejdet, g på baggrund af dette selv udarbejde de relevante dkumenter eller bruge autentiske dkumenter. Læs læserbreve i det lkale ugeblad med eleverne g bed eleverne skrive et svar på et læserbrev til lkalavisen, hvr de argumenterer fr deres hldning.

5 TEKST 2 Balleby den 1. april 2014 Balleby Byråd Langballevej Balleby Nedenstående frslag bedes ptaget på byrådets førstkmmende dagsrden. Med venlig hilsen Brgerlisten i Balleby Bent Blmsted Byrådsmedlem Bent Blmsted Lyngvej Balleby Frslag fra Brgerlisten m frøgelse af antallet af skledage fr eleverne i Balleby kmmune. Brgerlisten freslår, at der sættes en prces i gang med henblik på at ændre antallet af skledage fr alle flkeskleelever i Balleby kmmune. Hvrfr flere skledage? I lvfrslaget m flkesklerefrmen, sm blev vedtaget af Flketinget i december 2013, fremgår det blandt andet, at eleverne i flkesklen skal have længere skledage. Brgerlisten ser med bekymring på den del af lvfrslaget, sm handler m længere skledage. Bekymringen går på, hvrvidt kmmunens velfungerende klub--, idræts-- g freningsliv fr børn g unge kan frtsætte i sin nuværende frm, når kmmunens flkeskleelever skal have længere skledage. I Brgerlisten er vi glade fr at b i en kmmune med lav ungdmskriminalitet, g der er meget, der tyder på, at den lave ungdmskriminalitet blandt andet skyldes det velfungerende klub--, idræts-- g freningsliv. Hvad vil der ske med ungdmskriminaliteten i kmmunen, hvis vi bliver nødt til at fretage gennemgribende frandringer i klub--, idræts-- g freningslivet på grund af udvidelse af skledagen? Brgerlisten freslår derfr, at der i stedet fr længere skledage indføres flere, men krtere skledage så eleverne frtsat kan benytte frskellige tilbud fra klubberne, idrætsklubberne g freningerne. De krtere skledage vil betyde, at flkeskleeleverne skal gå i skle tre uger mere m året. Vi freslår, at smmerferien afkrtes med t uger, g at vinterferien sløjfes.

6 TEKST 3 Skriv et brev til byrådet i Balleby Læringsmål: At argumentere med vægt på at verbevise. Skrivepgave: Skriv et brev til byrådet i Balleby kmmune, hvr du argumenterer fr din hldning fr/eller imd frslaget m flere skledage til flkeskleelever. Du skal skrive dit brev med det frmål at påvirke byrådsplitikerne til enten at stemme fr eller imd frslaget. (Du bestemmer selv, m du vil være fr eller imd frslaget). I brevet skal du pstille mindst tre argumenter fr/imd frslaget. I din argumentatin må du gerne kmme med ændringsfrslag til det prindelige frslag. Vurderingskriterier: Er der pstillet tre argumenter? Argumenternes kvalitet: Sprg: Brevgenren: Overhlder dine argumenter de retningslinjer fr gde argumenter, sm vi beskrev i klassen? (Se planche). Støtter dine argumenter hinanden? Er dit sprg tilpasset din mdtager? Overhlder dit brev de retningslinjer fr brevgenren, sm vi beskrev i klassen? (Se planche). En beskrivelse af arbejdsprcessen: Planlægning: Fælles arbejde i klassen: Hvad går pgaven ud på? Er der dele af pgaven, jeg ikke frstår? Hvrfr skal jeg arbejde med argumenterende tekster? Hvad er frmålet med at skrive et brev til byrådet? Hvilke frventninger er der til min arbejdsprces? Hvilke frventninger er der til mit færdige prdukt: brevet til byrådet? Frberedelse: Makkerarbejde: Du skal sammen med din makker arbejde med idéudvikling ved hjælp af kpiarket Hvad mener jeg? Det er vigtigt, at du gemmer arket, når I har lavet pgaven, da du skal bruge det sm hjælp g inspiratin, når du skal i gang med at skrive dit brev til byrådet. Fremstilling - Skriv på dit brev: Alene: Nu skal du til at skrive dit brev. Husk, at de ting, du har arbejdet med indtil nu, er tænkt sm en hjælp, når du skal skrive. Hvis du går i stå, når du skriver:

7 Læs pgavearket igennem igen g spørg dig selv: Hvrfr er jeg gået i stå? Hvr er jeg på vej hen med det, jeg skriver? Læs de svar, du har skrevet på arket: Hvad mener jeg? Læs plancherne, sm hænger rundt i klassen, g se, m de kan inspirere dig til at kmme videre Spørg din makker, m han/hun kan hjælpe dig. Spørg din lærer. Når du har skrevet et første udkast til dit brev, skal du aflevere det til din lærer. Du skal senest aflevere den xx.xx.xx, men du må gerne aflevere før. Revidering - Skriv igen: Alene Når din lærer har læst dit første udkast, får du det tilbage sammen med kmmentarer g spørgsmål. Læs din tekst igen g læs samtidig de kmmentarer g spørgsmål, sm læreren har tilføjet i din tekst. Du skal nu arbejde med lærerens kmmentarer ud fra følgende spørgsmål, sm du stiller dig selv: Frstår jeg kmmentarerne g spørgsmålene? Hvrdan kan jeg frbedre min tekst med udgangspunkt i de kmmentarer g spørgsmål, sm læreren har skrevet? Hvis du er i tvivl eller evt. uenig i ngle af de kmmentarer, sm læreren har skrevet, så spørg! Nu skal du skrive igen g frbedre din tekst ved at arbejde med de kmmentarer, sm din lærer har givet dig. Læs krrektur: Makkerarbejde Du skal nu arbejde med at rette din tekst, så der ikke er stave-- g sprgfejl. Læs arket: Læs krrektur på din tekst g følg vejledningen, når du arbejder med at rette din tekst. Layut: Alene eller med makker Når du er helt færdig med at skrive g rette din tekst, skal du sørge fr, at dit brev har det rette layut. Kig på planchen m brevgenren g find hjælp til, hvrdan du laver layut på dit brev. Print brevet g skriv under med din persnlige underskrift. Aflevering: Du skal aflevere brevet til din lærer senest xxxdag den xx.xx.xx. Byrådsmødet: Når du har afleveret dit brev, bliver de sendt ind i den klasse, sm I samarbejder med. De skal nu læse brevene g afhlde et byrådsmøde, hvr de skal diskutere frslaget fra Brgerlisten i Balleby. Byrådsmødet bliver ptaget, g I skal efterfølgende se ptagelsen g se, hvilken beslutning byrådet kmmer frem til.

8 Klassediskussin: Når vi har set ptagelsen fra byrådsmødet, skal vi i klassen diskutere, hvrdan de frskellige argumenter blev brugt i byrådet. Evaluering: Fælles g alene Afslutningsvis skal frløbet evalueres. I får udleveret arket Refleksinsskrivning med en række spørgsmål, sm I skal svare på. HUSK, når I skal refleksinsskrive, skriver I til jer selv, g jeres tekst skal ikke rettes eller vurderes af læreren. Du skal bruge din refleksinsskrivning sm frberedelse til den mundtlige evaluering på klassen.

9 Tekst 4 Hvad mener jeg? Navn: Gem dette ark sm inspiratin g støtte til, når du skal i gang med at skrive dit brev til byrådet. Diskuter frslaget med din makker. - Hvilke frdele er der ved frslaget? - Hvilke ulemper er der ved frslaget? Frdele: Skriv mindst tre hele sætninger: Ulemper: Skriv mindst tre hele sætninger: Efter at have diskuteret g vervejet frdele g ulemper ved frslaget mener jeg.. Frdi Diskuter med din makker: - Hvrdan kan jeg bedst verbevise andre m mit synspunkt? - Skriv nter eller hele sætninger fra jeres diskussin, så du ikke glemmer, hvad I talte m.

10 Tekst 5 Læs krrektur på din tekst! Byt tekst med din makker! I skal nu skiftes til at læse hinandens tekst højt. Mens din tekst læses højt, sidder du med en kpi af din tekst fran dig. Ntér med en blyant de steder, hvr højtlæsningen ikke flyder (hvis der gøres et stp, eller der læses frkert sv.). Når din kammerat er færdig med at læse teksten, bytter I, så du læser hans/hendes tekst p. Når begge tekster er læst p, skal I kigge på sprget de steder, hvr højtlæsningen ikke flød. Sammen finder I ud af, hvad det er, der er galt: Er det stavefejl? Er det brug af frkerte rd? Er der fejl i sætningsknstruktinen? Er der frkert brug af tegn (kmma, punktum sv.)? Andet? Ret teksten fr sprglige fejl. Find stavefejl! Det kan være lidt svært at se sine egne stavefejl. Læs din tekst bagfra g markér rd, der er fejlstavet eller, hvr du er i tvivl m, hvrvidt du har stavet rigtigt. Når du har gjrt dette kan, du evt. få din mr, far, søster eller brr til at læse teksten igennem fr dig.

11 Tekst 6 Refleksinsskrivning At kunne argumentere er en væsentlig del af vres hverdag. Vi argumenterer hver dag i mange frskellige situatiner g på mange frskellige måder. Det kan være mundtligt, på sms eller andre frmer fr skrift. Vi argumenterer i frhld til fx venner eller familie. Når vi argumenterer mundtligt, kan vi bruge både krpssprg g tnefald til at hjælpe, men det kan vi ikke, når vi skal skrive vres argumenter. Du skal nu reflektere ver følgende spørgsmål: Hvad har du lært m skriftlige argumenter? Hvilke tre råd vil du give til en kammerat, der skal vide nget m at skrive gde argumenter? Nævn en eller flere situatiner, hvr du vil kunne bruge din nye viden m gde skriftlige argumenter. Hvilken del af skriveprcessen var den mest udfrdrende fr dig? Begrund hvrfr! Hvrdan brugte du lærerens kmmentarer g spørgsmål (feedback) til at frbedre din tekst?