1. september 2013 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13
Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 3.1 3.2 4.1 Resultatmål 4.2 Evaluering af visioner 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 6. 6.1 6.2 6.3 7. 8. 8.1 Præsentation af skolen Kontaktinformation Struktur og fysiske rammer Undervisningens organisering Skolens organisering Ledelsen Skolebestyrelse Pædagogisk råd Elevråd 3. Drift - Ansvarsområder og serviceydelser Ansvarsområder Evaluering af ansvarsområder 4. Udvikling - Visioner og resultatmål Kvalitetsløft - indsatser der har været helt eller delvist i gang i 2012-13 Undervisning i undervisningen - klasseledelse Undervisning i undervisningen - it Uddannelse af lærere Uddannelse af ledere Talentforløb 'Godt du kom' - elevfravær På vej mod digital dannelse Daglig it-ledelse og organisering Udvikling af pædagogisk it-vejlederrolle Digitale enheder og didaktik/pædagogik Skolens særlige indsatser Opfølgning på Kvalitetsrapport 2011-2012 Anerkendelse og anbefalinger ved resultatsamtale i efteråret 2012 Side 2 af 25
1. Præsentation af skolen Her i indledningen laves en kort beskrivelse af skolen. Tjek evt. om den tidligere beskrivelse (fra sidste års kvalitetsrapport) stadig passer og juster nævneværdige ændringer. er en velfungerende skole med 44 lærere og 550 elever. Skolen er beliggende i villakvarteret i Hvidovre Nord. Vi lægger stor vægt på faglighed, dette er selvfølgelig under forudsætning af, at eleverne fungerer socialt. Vi lytter meget til vores elever, forældre og ansatte og er i dialog om relevante emner/problemstillinger, men samtidig forsøger vi, at skåne lærerne for at blive overdynget med informationer og krav, således at der bliver arbejdsro til skolens primære opgave undervisningen. Vi lægger stor vægt på, at alle trives både personligt og fagligt. Vi lægger vægt på at dagligdagen forløber i trygge og overskuelige rammer. Et tæt skole/hjemsamarbejde gør, at vi stort set alle kender hinanden det er vi glade for. Vi har udarbejdet et værdigrundlag for vores arbejde, der lyder: På lægger vi stort vægt på trivsel, høj faglighed, sundhed samt dialog og tillid. Elever, forældre, personale og ledelse er ansvarlige overfor fællesskabet og de fælles opgaver. Vi taler og behandler hinanden ordentligt. 1.1 Kontaktinformation Her skriver skolen sin adresse, kontorets åbningstider samt navn, telefonnr. og e-mail til brug for kontakt til skolens ledelse. Plovheldvej 8 2650 Hvidovre 36750797 holmegaardsskolen@hvidovre.dk 1.2 Struktur og fysiske rammer Her beskriver skolen de strukturelle og fysiske rammer her kan bl.a. også nævnes bygningsfornyelser mv. blev indviet den 1. april 1940 og er således en af Hvidovre kommunes ældste skoler. er en afdelingsopdelt skole og derudover har skolen en gruppeordning for elever med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD eller lignende problemstillinger. Skolen råder over en sportshal og har gode faglokaler, nye sciencelokaler står klar til brug i august 2013. Vi har en dejlig aula, hvor vi kan mødes til fællesarrangementer og se teater- eller musikforestillinger. Vi har naturligvis et stort antal PC er. Vi har 2 datalokaler, ligesom et stort antal bærbare PC er, et stigende antal ipads og Interactive Whiteboards i alle klasselokaler og stort set alle faglokaler. Og så synes vi selv, vi har rigtig gode aktivitetsmuligheder i skolegården. 1.3 Undervisningens organisering Her beskriver skolen, hvordan undervisningen er organiseret eksempelvis holddeling, afdelingsopdelt skole mv. er nu en afdelingsopdelt skole, med Indskolingsafdeling 0.- 3. klasse Mellemtrin 4.- 6. klasse Udskoling 7.- 9. klasse Denne faste opdeling er nyt fra skoleåret 2012/13. Derudover er der fokus på samarbejdet på årgangene, for at øge mulighederne for holddeling og derved øge mulighederne for at ramme det enkelte barn i undervisningen. Der udarbejdes to årlige skemaer, efterår og forår og her vægtes parallellægning af dansk- og matematiktimerne højt. Side 3 af 25
2. Skolens organisering Her i indledningen til kapitlet beskriver skolen den konkrete organisation på den enkelte skole. 2.1 Ledelsen Her beskriver skolen de ledelsesmæssige strukturer på skolen og eventuelle ændringer, indsatser, fokusområder mv. indenfor det ledelsesmæssige felt i årets løb. Skolens ledelse har i perioden august 2012 til maj 2013 bestået af skolelederen, viceskolelederen og afdelingslederen. Ledelsen har et tæt samarbejde og der er en klar opdeling i ledelsens opgaver. Skolelederen er afdelingsleder for mellemtrin og specialcenter, viceskolelederen er afdelingsleder for indskolingen og gruppeordning, afdelingslederen er leder for udskoling og Pædagogisk Læringscenter. I størstedelen af skoleåret 2011/2012 var skolelederen udlånt til forvaltningen, derfor var der i 2012/2013 fokus på udvikling og udbytte af en fuldtallig ledelse. 2.2 Skolebestyrelse Her beskriver skolen sin skolebestyrelse, dens arbejde samt eventuelle fokusområder eller indsatser mv. inden for skolebestyrelsens regi i årets løb. s skolebestyrelse består af syv forældrerepræsentanter, formand og næstformand fra elevrådet, to lærerrepræsentanter og skoleledelsen. Den ene forældrerepræsentant repræsenterer gruppeordningen. Det er en aktiv og velfungerende skolebestyrelse, med engagerede medlemmer. Det seneste skoleår har bestyrelse bl.a. arbejdet med revidering af principper, revidering af skolens mad- og måltidspolitik, afgivelse af høringssvar og sikring af sikker skolevej for eleverne i samarbejde med By- og Teknikforvaltningen. Der har endvidere været afholdt en fælles temaaften om kommunikation, med deltagelse af alle Kontaktforældrene og skolebestyrelse. 2.3 Pædagogisk råd Her beskriver skolen det pædagogiske råds organisering, arbejde, fokusområder eller indsatser i årets løb. s Pædagogiske Råd (PR) består af samtlige lærere, ledelsen og pædagogerne i det omfang det er foreneligt med deres arbejdstid på fritidshjemmene. En skolesekretær deltager som referent. Der afholdes seks PR-møder årligt, to møder a 1 times varighed og fire møder af 2 timers varighed. På baggrund af tidligere års manglende aktivitetsniveau og engagement på møderne, er der fokus på, at der på møderne behandles emner, der involvere flest muligt. Der er fokus på dynamikken i afholdelsen af det enkelte møde i form af vekslen mellem plenum diskussioner og gruppearbejde/-øvelser. Planlægning af møderne og fastsættelse af dagsordenen sker i Forretningsudvalget (FU). Der afholdes som udgangspunkt 10 FU møder årligt, der kan dog indkaldes til yderligere møder, hvis det vurderes nødvendigt. FU er sammensat af de tre afdelingstovholdere, tre lærerrepræsentanter og ledelsen. En skolesekretær deltager som referent. I forbindelse med, at antallet af PR-møder er blevet nedskåret fra 20 til 10 timer årligt, har FU fået en mere væsentlig rolle, bl.a. som ledelsens sparringspartner. Mange emner der tidligere blev behandlet på PR, behandles nu kun på FU. Derudover afholdes der fire til seks afdelingsmøder pr. år. Planlægning af afdelingsmøderne sker delvist på FU-møderne og delvist af tovholderen og afdelingslederen. 2.4 Elevråd Her beskriver skolen elevrådets organisering, arbejde, fokusområder eller indsatser i årets løb. Side 4 af 25
Elevrådet består af repræsentanter fra samtlige klasser og en kontaktlærer. I dette skoleår begyndte en længere proces for ændring af elevrådets arbejde. Eleverne skulle mere på banen og de skulle opleve at det var deres elevråd og at elevrådet kunne gøre en forskel. 0. Klasserne blev inviteret med i elevrådet. Disse havde ikke tidligere deltaget, men vi ønskede, at de allerede fra skolestart oplevede elevdemokratiet og blev opmærksomme på, at de havde indflydelse. Dette gjorde selvfølgelig, at der var et stort spring på alderen på deltagerene. Derfor blev det ved afstemning i elevrådet vedtaget, at elevrådet fremover ville være opdelt i to et stort- og et lille elevråd. Det lille elevråd skulle dække 0.-5. Klasse og det store elevråd skulle dække 6.-9.klasse. Udover aldersforskellen, så blev elevrådet også opdelt, da vi oplevede at det var vidt forskellige emner, som de ønskede at diskutere, samt for at de yngste også fik mulighed for at sige noget. Evalueringen af opdelingen var ved årets afslutning, at alle elever synes det havde været en god beslutning og at de ønskede, at elevrådet fortsat skulle være opdelt på denne måde. Elevrådsformanden og næstformanden deltager på begge elevrådsmøder og er dermed bindeleddet mellem disse to. Elevrådsformanden og næstformanden deltager i de kommunale Fælleselevrådsmøderne. Det er ikke vedtaget at de begge skal deltage, men at der helst skal være en tilstede, men i dette skoleår har de begge deltaget til langt de fleste møder. Elevrådet ønskede, at der var flere aktiviteter for eleverne i frikvartererne, samt efter skoletid. Der var en længere diskusion i begge elevråd om, hvordan dette skulle ske. Det mundede ud i både konkrete forslag, men også forslag, der krævede et større arbejde. Elevforslagene var: - At der kom et bordfodbold. - Aktivitetseftermiddage i Aulaen - Fodboldtræning/kampe i frikvartererne, hvor udskolingen skulle være trænere for de yngste elever. - Udsmykning af skolen. Der blev indkøbt et bordfodboldsbord, som står i skolens aula. Udsmykningen af skolen blev en sjov historie. Eleverne satte vittigheder, sjove billeder og quizzer op på skolens gange og toiletter. Både bordfodboldsbordet og udsmykningen af skolen er blevet godt modtaget af elever og lærere og responsen var elevrådet meget stolte af. Både fodboldstræningen og aktivitetseftermiddage kræver en del organisering, dette skal eleverne varetage med vejledning fra elevrådets kontaktlærer. Dette er et arbejde, som vi ikke blev færdige med. Side 5 af 25
3. 3.1 Drift - Ansvarsområder og serviceydelser Ansvarsområder Ansvarsområde Pædagogiske og faglige processer Inklusion Specialpædagogisk bistand, herunder supplerende undervisning Dansk som andet sprog (DA2) Undervisningsmiljø Skole-hjem-samarbejde Serviceydelse Arbejdet med pædagogiske processer / pædagogisk udvikling Arbejdet med inklusion Arbejdet med specialpædagogisk bistand herunder supplerende undervisning Arbejdet med dansk som andet sprog (DA2) Arbejdet med undervisningsmiljø Arbejdet med skole-hjem-samarbejde 3.1.1..1 Ansvarsområde: Pædagogiske og faglige processer Serviceydelse: Arbejdet med pædagogiske processer / pædagogisk udvikling Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med pædagogiske processer / pædagogisk udvikling? Her beskrives, hvad der generelt kendetegner skolens arbejde med pædagogiske processer og det daglige, løbende pædagogiske arbejde. Fx hvilken rolle teamstrukturen har, SPU/LPmodel, CL o.lign. Desuden en beskrivelse af skolens arbejde med det faglige niveau, herunder hvordan skolen arbejder med at højne niveauet, fx faglige satsninger, evalueringspraksis, videndeling, efteruddannelse eller andet. Det kan også være beskrivelse af særlige pædagogiske tilbud til eleverne som fx lektiecafé(er), sport/idræt, kor, teater, legepatruljer eller andet. er en velfungerende skole, som har en yderst kompetent personalegruppe, der i samarbejde med ledelsen løfter skolens mange og alsidige opgaver. I lærergruppen forsøger vi at skabe ro om lærernes primære opgave - undervisningen. Dette gør vi ved at være i dialog med elever, forældre, personalet og med forvaltningen om relevante problemstillinger. Vi satser meget på kerneydelserne - undervisning og elevernes trivsel. Dette gør vi gennem arbejdet med SPU, der giver en fælles platform til arbejdet med elevernes faglige og sociale trivsel. Vi gør det også gennem arbejdet med klasseledelse og ledelsesobservationer, der sætter fokus på, hvad der virker i undervisningen for den enkelte lærere og hvad der skal skrues op for. Skolens specialcenter har en vigtig rolle ift. understøttelsen af de pædagogiske processer. I skoleåret 2012/2013 indførte vi frivillig lektiecafé to gange ugentligt á to timer og så har vi en velfungerende og populær legepatrulje. Afdelingsopdeling af skolen er med til at styrke specialiseringen hos lærerne og dermed styrke det fagllige niveau. 3.1.2..1 Ansvarsområde: Inklusion Serviceydelse: Arbejdet med inklusion Side 6 af 25
Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med inklusion? Her beskrives, hvordan skolen arbejder med inklusion, og hvad man har satset på i løbet af året. Der ønskes en refleksion over udviklingen fra sidste års kvalitetsrapport. Udgangspunktet er kommunens inklusionsstrategi og definition, der omhandler barnets hele tilhørsforhold og udbytte af faglige og sociale fællesskaber. (Se evt. bilag 1). Arbejdet med SPU har haft en afgørende betydning for lærernes tilgang til eleverne, det har rykket forståelsen for, hvordan vi ser på den enkelte elev, og hvem og hvordan vi kan ændre vilkår, for at understøtte en positiv udvikling for den enkelte. En fortsat systematisering af ugentlige klassemøder, der afholdes under samme form i samtlige klasser. Dette understøttes af, at AKT-lærerne i begyndelsen af hvert skoleår deltager i alle klasse for at sikre struktur og form. Det vigtige er, at eleverne fra begyndelsen af deres skoleliv lærer at udtrykke hvad de oplever og hvordan de har det. Der arbejdes også med tretrinsraketten og konflikttrappen. Ændringen af specialcenterets arbejdsform, fra at elever overvejende blev taget ud af undervisningen, til at de i dag overvejende modtager støtten i klassen eller at støtten består af vejledning af klassens lærere. Klasseledelse er en væsentlig faktor ift. øget mulighed for inklusion. Ved ledelsesobservationerne er der i høj grad fokus på lærernes kompetencer ift. klasseledelse. Et godt samarbejde med skolepsykolog og tale-/hørepædagog (logopæd) er væsentlige faktorer. Skolens gruppeordning har gennem mange år haft en praksis, hvor de elever der kunne drage nytte fagligt og/eller socialt af en tilknytning til en alderssvarende almenklasse, har været delvist inkluderet i undervisningen, svingende fra to til 16 ugentlige lektioner. Dette betyder, at mange af skolens lærere har erfaring med at inkludere elever fra gruppeordningen i almenundervisningen. 3.1.3 Ansvarsområde: Specialpædagogisk bistand, herunder supplerende undervisning..1 Serviceydelse: Arbejdet med specialpædagogisk bistand herunder supplerende undervisning Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med specialpædagogisk bistand herunder supplerende undervisning? Her beskriver skolen art og omfang af den tildelte specialpædagogiske støtte. Beskrivelsen omhandler støtte og supplerende undervisning i henhold til Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk og Bekendtgørelsen 380 af 28. april 2012 / ændring 794 af 12. juli 2012. (Se evt. bilag 2). På arbejder specialcenteret rådgivende og konsultativt i forhold til de faglige og sociale udfordringer, vi møder i klasserne, der tilbydes støtte i dansk, matematik, dansk som andetsprog og AKT. Specialcenteret har særlig fokus på inklusionsarbejdet og på det forebyggende arbejde med dansk, matematik og de sociale kompetencer. Specialcenteret er organiseret, med faglige specialcenterlærere, med fokus på dansk og matematik, lærere i dansk som andet sprog og AKT-lærere. Specialcenteret har desuden tilknyttet to læsevejledere og skolens SSP-lærer. Det er skolens visitationsudvalg der sikrer, efter indstilling fra skolens lærere, at den rette støtte gives til det enkelte barn. Specialcenterlærerne begynder altid et forløb med nye klasser/hold/elever med at afdække problematikken. I afdækningen tages der udgangspunkt i indstillingen, klasseobservationer, teamsamtaler og eventuelt forældresamtaler eller lign. Der udarbejdes en handleplan, sættes klare mål for forløbet og der aftales evaluering. På IT-området udstyrer vi elever, der kan have gavn af IT-støtte i undervisningen, med en note-book eller en ipad, der kan bruges i skolen og derhjemme. Vi arbejder struktureret med CD-ord, IntoWords, materialebasen og Nota. har lektiestøtte to gange om ugen i 7. og 8. lektion. Lektiestøtten har fast en matematiklærer og en dansklærer tilknyttet. I lektiestøtten kan skolens elever komme og få hjælp til lektier. Endvidere kan elever fast tilknyttes lektiestøtten efter aftale mellem hjem og skole/lærer. Tilknyttes en elev fast til lektiestøtten, sætter elevens faste lærere i samarbejde Side 7 af 25
Beskrivelse af serviceydelse med lektiestøttens lærere klare mål for elevens arbejde i lektiestøtten. 3.1.4..1 Ansvarsområde: Dansk som andet sprog (DA2) Serviceydelse: Arbejdet med dansk som andet sprog (DA2) Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med dansk som andet sprog? Dansk som andet sprog er et selvstændigt fag i folkeskolen, men samtidig er det en dimension i alle folkeskolens fag. Beskriv hvordan skolen arbejder med dansk som andet sprog. Støtten gives først og fremmest til elever, der har et andet sprog end dansk som modersmål. Derudover kan støtten også tilbydes børn, der i det daglige møder to eller flere sprog. Tosprogede børn omfatter således børn med vidt forskellige sproglige kompetencer og behov for undervisning i dansk som andetsprog. Nogle børn vil have behov for omfattende støtte gennem hele skoleforløbet, nogle kun i mindre grad og andre slet ikke. I de tilfælde, hvor der er et behov for undervisning i dansk som andetsprog, gives støtten for at stimulere elevens sproglige udvikling i form det før-faglige og faglige ordforråd. Dette sker i samarbejde med klassens lærere, som sammen med DSA -læreren udarbejder mål, handleplaner og ansvarsfordeling for den enkelte elev. I forbindelse med DSA-støttetimer, vil DSA-elevens lærere blive vejledt ift. sproglig opmærksomhed i de enkelte fag. (Se andre eksempler på vejledning under Vejledningstimer ) Sprogscreeningsmateriale: Vis hvad du kan Eleverne tilmeldes de frivillige nationale tests i Dansk som Andetsprog I skoleåret 2012/2013 afsatte vi ressourcer til DSA-vejledningstimer Vejledningstimerne er tiltænkt alle lærere med DSA elever. Vejledningstimerne vil kunne bruges: Hvis læreren/teamet oplever, at en elev har sproglige vanskeligheder, og teamet ikke ved, hvordan situationen skal gribes an. Til at konkretisere hvilke fag/situationer eleven klarer sig godt i, og hvor eleven støder på problemer Vejledning i hvilke sproglige vanskeligheder klassens bøger/materialer indeholder i forskellige fag Hvis læreren/teamet får en ny DSA elev i klassen, og der ikke følger informationer med om eleven hvad bør man være opmærksom på? Samtale med eleven Observation i klassen Hvis forældre udtrykker bekymring for elevens faglige udbytte pga. sproglige vanskeligheder DSA læreren kan deltage i møder med elevens lærere, forældrene, pædagoger Sprogscreeninger hvis dette synes nødvendigt Formidling af info fra/til og samarbejde med skolens talepædagog (logopæd) Hjælp til indstilling af DSA støttetimer til en elev 3.1.5..1 Ansvarsområde: Undervisningsmiljø Serviceydelse: Arbejdet med undervisningsmiljø Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med undervisningsmiljø? Beskriv, hvordan skolen arbejder med undervisningsmiljøet som fx rammer, værdier, krav, regler, forventninger og kultur. Herunder også hvornår skolen sidst har lavet den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering (mindst hvert 3.år) samt hvordan der eventuelt er fulgt op på denne. Skolen har senest lavet den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering i foråret 2011. Resultatet blev behandlet på PR-møde og afdelingsmøder. Side 8 af 25
Beskrivelse af serviceydelse I arbejdet med undervisningsmiljøet indgår klasseledelse, systematiserede klassemøder og elevsamtaler som væsentlige faktorer. De fysiske rammer har også betydning og vi har haft fokus på løbende at forbedre disse, ved bl.a. at få malet gangarealer og klasseværelser. 3.1.6 Ansvarsområde: Skole-hjem-samarbejde..1 Serviceydelse: Arbejdet med skole-hjem-samarbejde Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med skole-hjem-samarbejde? Beskriv hvordan skolen arbejder med skole-hjem-samarbejdet. Skole-hjem samarbejdet på er velfungerende. Forældreintra samt elevplanerne har været med til at udbygge det i forvejen velfungerende samarbejde. Nøgleordene for skole-hjem samarbejdet er information og åbenhed. Skolens hjemmeside holdes løbende opdateret med aktuel, relevant information om skolen og de enkelte klasser. I efteråret 2012 blev der afholdt KF-aften, hvor ledelsen, skolebestyrelsen og KontaktForældrene (KF) fra de enkelte klasser mødtes omkring en oplægsholder og til diskussion om kommunikation og KF'ernes funktion og rolle. En lørdagsskole i foråret 2013 med deltagelse af forældrene blev desværre aflyst pga. lærernes lockout. I indskolingen foregår der et udvidet skole-hjem samarbejde. I foråret, når de kommende børnehaveklasseforældre har fået besked om klassedannelsen, indkalder vi til et infomøde for forældrene med deltagelse af repræsentanter fra skolen, fra de 2 fritidshjem, der er knyttet til skolen, og fra de børnehaver, der ligger i skoledistriktet. I tiden derefter, kommer børnehaverne på besøge i børnehaveklasserne med de børn, der skal starte i skole. I maj eller juni afholder vi grillaftener for de kommende børnehaveklasser, så elever, forældre, børnehaveklasseleder og pædagoger samt skolens ledelse kan mødes under hyggelige former. Vi bestræber os på, at de lærere, der skal have 1. klasse, deltager i undervisningsforløb og/eller udflugter sidst på skoleåret i børnehaveklasserne, så lærere og elever kan lære hinanden at kende. Side 9 af 25
3.2 3.2.1 Evaluering af ansvarsområder Ansvarsområde: Pædagogiske og faglige processer Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Vi er gode til at holde fokus på kerneydelserne og lade det sætte retning for skolens udvikling. Dette var grunden til indsatsen omkring klasseledelse, men har også været grunden til, at skolens arbejde med SPU fortsat udvikler sig. Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Udnyttelsen af hinandens kompetencer, i form af øget samarbejde på årgangene, skal udvikles. Derved skulle der bl.a. kunne opnås bedre mulighed for at holddele på tværs af en årgang, med deraf følgende øget mulighed for differentiering af undervisningen. Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Vi skal satse endnu mere på de ting/metoder der virker, ved f.eks. efteruddannelse af lærerne at have fokus på, at lærerne uddannes i grupper eller alle samlet, og i langt mindre grad den individuelle efteruddannelse. Det har vi i 2012/2013 gjort i forhold til klasseledelse. Til skoleåret 2013/2014 er der planlagt fælles efteruddannelse af alle skolens sproglærere (14 stk), der er endvidere planlagt to pædagogiske eftermiddage og et internat for alle lærere, hvor indholdet omhandler teamsamarbejde og endeligt er der et kursus for alle lærere om det at være mødedeltager/-facilitator. 3.2.2 Ansvarsområde: Inklusion Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Fastholde arbejdet med SPU Specialcenterets indsats. Udvikling af den enkelte lærers kompetencer indenfor klasseledelse Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Samarbejdet mellem lærerne på årgangene skal forbedres. Samarbejdet mellem lærerne og pædagogerne skal forbedres Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Udvikle samarbejdet på årgangene, for derved at øge muligheden for holddeling og undervisningsdifferentiering. Udvikle samarbejdet med pædagogerne gennem bl.a. at alle indskolingsmøder afholdes om aftenen, så pædagogerne kan deltage, faste ledelsesmøder mellem fritidshjem og skole. Udvikle specialcenteret til et kompetencecenter 3.2.3 Ansvarsområde: Specialpædagogisk bistand, herunder supplerende undervisning Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Side 10 af 25
Evaluering På har vi et rigtig velfungerende specialcenter. I specialcenteret har vi været igennem en længere proces i forhold til udviklingen af vores struktur. Vi har været gode til at organisere arbejdet, at arbejde med inklusion og med den forbyggende specialundervisning. Lærerne i specialcenteret er gode til at sparre med hinanden og lærerne tager hinandens udfordringer alvorligt. Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Vi kan i vores handleplaner blive endnu bedre til at sætte klare mål for specialundervisningen. Vi skal ligeledes blive bedre til at evaluere på de opstillede mål. Vi vil være endnu bedre til at arbejde med inkluderende specialundervisning. Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Vi vil ændre den fysiske udformning af indstillingsskemaer og handleplaner. Indstillinger og handleplaner skal i deres udformning kunne sætte rammerne for målfastsættelse og evaluering. Vi vil i specialcenteret sætte yderligere fokus på den inkluderende specialundervisning. Vi vil have fokus på specialundervisning i klassen og ved øget fokus på f.eks. klasseledelse og aktionslæring. 3.2.4 Ansvarsområde: Dansk som andet sprog (DA2) Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. At arbejde målrettet med den enkelte elevs sproglige udvikling Vi udarbejder konkrete og realistiske målsætninger/handleplaner (her er indstillingsarket med handleplaner, mål, evaluering m.m. et rigtig godt arbejdsredskab). Lærerne ved hvad DSA-vejlederens rolle og fokus er ift. eleven og omvendt og der bliver evalueret jævnligt: Hvad virker/virker ikke og hvorfor. Dette gør også, at der er en bedre sammenhæng i elevens skoledag. Vi er blevet bedre til at støtte op om eleven i klassens undervisning (pga prioritering kvalitet/kvantitet) Vi har et godt samarbejde med talepædagogen (logopæd) Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. At få hele teamet omkring eleven involveret, ikke kun dansklæreren. DSA elevgruppen har ændret sig, vi har fået markant flere elever med sproglige udfordringer. Vi har derfor brug for at få forbedret/optimeret overleveringen af DSA-elever fra andre institutioner. Her tænkes specielt på nye 0.klasse elever og overgangen fra børnehave, fritidshjem og til skolestart. Der mangler information, både i slutningen af skoleåret op mod fagfordelingen. Vi oplever en manglende plan for de nyindskrevne DSA-elever i månederne maj-juli og hvordan har de rykket sig i denne periode? Vi har en fremadrettet opgave, da lærerne ikke har været vant til så store grupper af elever med sproglige udfordringer i klassen. Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Vi har udarbejdet og vil afprøve en ny sprogscreening til nye elever. Vi screener eleverne helt fra skoleårets begyndelse for at sikre, at vi ikke overser nogen DSA-elever. Screeningen har fokus på det passive ordforråd. Der er blevet ansat en DSA-lærer med mange års erfaring med et stort antal af dsa-elever i klassen 20 lektioner er sat af til vejledning, f.eks..til lærere, både de som har elever der modtager støtte og de som har elever der ikke modtager DSA-støtte. Vi vil følge årshjulet i hæftet "Sammenhænge i børn og unges liv - fælles ansvar", for derved at forbedre overgangen fra børnehave til skolen for det enkelte barn. Side 11 af 25
3.2.5 Ansvarsområde: Undervisningsmiljø Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Systematiserede elevsamtaler og klassemøder, understøttet af AKT-vejlederne. Fokus på tryghed og trivsel for den enkelte elev. Udnyttelse af de rammer der nu en gang er i bygninger fra 1940. Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Inddragelse af elevrådet. Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Ny kontaktlærer for elevrådet arbejder konstruktivt for at øge elevrådets deltagelse og engagement i og omkring undervisningsmiljøet. 3.2.6 Ansvarsområde: Skole-hjem-samarbejde Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Vi har en god kontakt til forældrene, gennem forældremøder, skole/hjemsamtaler og gennem Intra-systemet Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Vores elevplaner bliver ikke anvendt godt nok. Der bruges mange arbejdstimer på at udarbejde dem i efteråret, men i de fleste tilfælde anvendes de ikke yderligere. Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Øge antallet af skole/hjem samtaler. Revidere vores elevplaner således, at det bliver et dynamisk værktøj til løbende individuel evaluering og målsætning. Et værktøj der er brugbart for alle tre parter, eleven, forældrene og lærerne. Side 12 af 25
4. 4.1 4.1.1 Udvikling - Visioner og resultatmål Resultatmål Kort oversigt over resultatmål Resultatmål Aftalt opfyldt ultimo Status Vurdering af målopfyldelse ultimo 2012-13 Vision: Kvalitetsudvikling gennem skolernes kontraktmål Bedre læseresultater for 7. klasses elever på Klasseledelse på Pædagogisk Læringscenter (PLC) - år 2 på 2012-13 2012-13 2012-13 Opfyldt Opfyldt Opfyldt 4.1.2 Vision: Kvalitetsudvikling gennem skolernes kontraktmål Resultatmål Bedre læseresultater for 7. klasses elever på (2012-13) Læseresultaterne på 7. klassetrin er forbedret. Der sættes fokus på evaluering og målsætning for den enkelte elev og klassen, ift. dansk at forbedre differentieringen af undervisningen at sætte fokus på læsevaner og læseglæde. Vi ønsker at udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde en god læsekultur. Initiativer: Der arbejdes fortsat i klasseteamet med de seneste års kontraktmål omkring den faglige læsning. Vi vil evaluere elevernes læsning med henblik på opstilling af fremadrettet læringsmål for den enkelte elev og for klassen herunder også elev- og forældreinddragelse. I begyndelsen af skoleåret afvikles TL 2-testen på 7. klassetrin. Der afsættes timer til læsevejleder til analyse af testresultaterne og til vejledning af lærerne i anvendelsen af disse. Resultaterne danner grundlag for lærernes opstilling af fremadrettede læringsmål for den enkelte og for klassen. Der afsættes timer til læsevejlederens indsats omkring forbedring af læsevaner og læserutiner. Eleverne på 7. klassetrin opretter læsekontrakter i ElevIntra. Der aftales læsebånd på 7. klassetrin med inddragelse af alle lærere. Læsevejlederen deltager i forældremøderne på 7. klassetrin. Der afholdes klasselæsekonference i maj med deltagelse af læsevejleder, ledelse, klassens dansk- og faglærere. Vurdering af målopfyldelse, ultimo 2012-13 Status: Opfyldt Generelt har der været arbejdet målrettet med samtlige fokusområder/særlige læseindsatser. Skoleåret for 7.årgang har desværre været skæmmet af manglende kontinuitet hos dansklærerne, i starten af skoleåret, pga. langtidssygemelding og barselsorlov. Lockouten kom ligeledes til at påvirke enkelte særlige indsatser. Midtvejs evalueringer, læsekonferencer og faguger med særligt fagligt læsningsfokus er nogle af de redskaber der har været anvendt i arbejdet med at skabe læringsmål for de enkelte elever og klasserne på årgangen. Elevplanerne fik en delvis rolle som et procesorienteret redskab for formidling af resultater og målsætninger, mellem skole, elev og forældre. Der har foruden de faste læsevejleder ressourcer været afsat yderligere timer til konkret at arbejde med læseindsatsen på 7.årgang. Disse timer var afsat til at dække forberedelses-, afviklings-, og evalueringsopgaver ifm. de særlige læseindsatser. Arbejdet med læsekontrakter i Intra blev påbegyndt planmæssigt, men ganske hurtigt viste redskabet sig, at være utilstrækkeligt i dets form. Der blev i stedet for arbejdet med et alternativ udenfor Intra. Dette virkede fornuftigt, men dog med mere fokus på fælles målsætninger, fremfor individuelle målsætninger. Læsebånd blev anvendt og i forskellig grad. Særligt naturfagene oplevede store fremskridt i arbejdet med den faglige læsning vha. læsebånd og f.eks engelskfaget optimerede ligeledes denne del af undervisningen. Læsevejlederen deltog planmæsigt på samtlige forældremøder på årgangen og kunne her beskrive, processer, status og fremtidige indsatser. Side 13 af 25
Resultatmål Forløbet og resultaterne evalueres på et Pædagogisk Råds møde sidst på skoleåret. Evalueringen drøftes på skoleårets sidste skolebestyrelsesmøde. Vurdering af målopfyldelse, ultimo 2012-13 Klasselæsekonferencen var, bl.a. med erfaringer i tidligere læsekonferencer, en god progressiv oplevelse. Udfordringer omkring de forskellige faglæreres arbejde med faglig læsning var konstruktive og brugbare i det videre arbejde. Der blev arbejdet målretter med såvel evaluering og målsætninger. Læsevejlederen fremlagde arbejdet med læseindsatserne, herunder testresultater, læsekonferencer m.m. En god og fyldestgørende gennemgang blev afsluttet med en reflekteret evalueringsvinkel mhp. det fremtidige arbejde. Skolebestyrelsen deltog aktivt og konstruktivt i evalueringsdrøftelsen. Klasseledelse på (2012-13) Vi vil øge lærernes viden om klasse-ledelse i teori og praksis, øge lærernes bevidsthed om egen god praksis og udvikle denne at sætte fokus på det inkluderende læringsmiljø. Klasseledelse handler om at skabe et inkluderende læringsmiljø, hvor den voksne gennem organisering, synlige regler og rutiner hjælper eleverne til at få en overskuelig og tryg skolegang med plads til udfordringer, hvor den enkelte elevs læring er i fokus. Initiativer: Fredag den 24. august 2012 skal alle lærerne og nogle af pædagogerne deltage i et heldagskursus med Lene Heckmann. De efterfølgende kurser og vejledninger vil ligeledes være med Lene Heckmann. I september afholdes der et to-timers kursus/vejledning i hvert afdelings-team. Inden dette kursus skal hvert afdelingsteam have udarbejdet en handleplan for afdelingens arbejde med klasseledelse. I oktober afholdes der et tre-timers fælleskursus med fokus på Den gode time, herunder struktur og målsætning. I oktober december gennemfører Lene Heckmann observationer på 20 lærere, ca. to fra hvert årgangsteam.. Observationer følges op af vejledninger i årgangsteam. En lærer fra specialcenteret skal gå ved siden af Lene, for fremadrettet at kunne foretage observationer og vejledning af lærernes praksis, ift. klasseledelse Ledelsen vil fremadrettet foretage undervisningsobservationer af lærerne, med fokus på klasseledelse. Der skal efter forløbet kunne ses en tydelig struktur og målsætning for undervisningen og læringsmiljøet. Status: Opfyldt Alle skolens lærere deltog i tre kursusgange med Lene Heckmann Alle skolens lærere er blevet observeret af Lene Heckmann og har efterfølgende modtaget vejledning af Lene Heckmann i årgangsteamet. De lærere der er blevet ansat i løbet af skoleåret er ligeledes blevet observeret af Lene. Det oprindelige mål var, at Lene Heckmann skulle observerer halvdelen af lærergruppen, hvorefter fire interne vejledere skulle obsereverer de resterende lærere. Da klasseledelsesprojektet blev en del af kvalitetsløftet for alle kommunens skoler, fik tildelt midler til, at Lene Heckmann kunne foretage observation af samtlige lærere. Fire lærere fra specialcenteret fulgte på skift Lene Heckmann for fremadrettet at kunne foretage observationer og vejledning af lærernes praksis ift. klasseledelse. Målet blev evalueret på PR-møde den 17. juni 2013. Evalueringen forgik i afdelingsgrupper, hvor der i hver gruppe deltog èn af de fire specialcenterlærere der fremadrettet skal foretage observationer. Der blev anvendt enslydende spørgsmål i de tre grupper. Den samlede evaluering pegede på en overordnet positiv oplevelse af forløbet. Der blev i evalueringen givet udtryk for et par problematiske oplevelser mht. etikken i vejledningssituationerne og det, at vejledningen af den enkelte skete i overværelse af hele lærerteamet. Der var et ønske om, at dette blev taget i betragtning i planlægningen af strukturen for det videre forløb omkring klasseledelse på. Forløbet skal evalueres på et Pædagogisk Råds møde sidst på skoleåret. Evalueringen drøftes på skoleårets sidste skolebestyrelsesmøde. Det enkelte teams erfaringer med klasseledelse evalueres på den årlige klasselæsekonference. Side 14 af 25
Resultatmål Pædagogisk Læringscenter (PLC) - år 2 på (2012-13) I skoleåret 2012-2013 øges indsatsen for at skabe et miljø omkring PLC der er samlingspunkt for specialisering herunder områderne litteraturviden, IT, AV og læsefærdigheder. Det gør vi for at udvikle PLC til et fælles og samarbejdsbetonet område for læring, for både lærere og elever, at skabe bedre muligheder for ressourcetilgang for lærere og elever, at synliggøre arbejdet på PLC-, AV- og IT-områderne overfor lærere, forældre og elever og at udvide elevernes kendskab til øvrige ressourcemuligheder i kommunen. (Kontraktmålet er en flerårig indsats. Vi fortsætter arbejdet med kontraktmålet 2011/2012). Initiativer: Vi vil udarbejde arbejdsbeskrivelser for personalet på PLC, herunder områderne bibliotek, IT og AV. Arbejdsbeskrivelserne fremlægges for MED-udvalget og Pædagogisk råd. Vi vil skabe et fælles kontormiljø, hvor PLC- og IT medarbejdere samt læsevejledere, i højere grad kan samarbejde og udnytte hinandens ressourcer. Vi vil udarbejde og tydeliggøre retningslinjer for arbejdskulturen på PLC for både elever og lærere. Vi vil invitere udvalgte klassetrin til en snak om PLC-ressourcerne og tydeliggøre hvad de kan bruges til på deres nuværende klassetrin og i tiden fremover. Vi vil formidle kontakt til- og sørge for tilmelding af klasser til arrangementer på Kommunens Hovedbibliotek. Vi vil give mulighed for kontrolleret tilgang til materialer i perioder uden bemanding på PLC. Vi vil på Personaleintra samt skoleårets PR-møder orientere om - og efterfølgende evaluere ressourcer, arrangementer og øvrige tiltag i samarbejde med lærerne. Vi vil informere forældrene om PLC-aktiviteter via en fast klumme i det elektroniske skoleblad. Vurdering af målopfyldelse, ultimo 2012-13 Status: Opfyldt Overordnet set er samtlige udsagn ifm. handleplan samt målinger blevet bearbejdet og gennemført. Dette er til trods for at arbejdet med kontraktmålet har været påvirket af ændringer i PLC-teamets sammensætning, herunder en barselsorlov og et længerevarende uddannelsesforløb hos to af tre PLCmedarbejdere. PLC- samt IT-medarbejderne har i samarbejde udarbejdet fyldestgørende arbejdsbeskrivelser, hvori arbejdsopgaver og særlige indsatsområder er beskrevet. Ligeledes er der udarbejdet årshjul, så der skabes rød tråd i konceptet og formen omkring PLC/IT. Arbejdsbeskrivelserne er at finde på personaleintra og en præsentation fandt sted på MED- samt PR-møder. Præsentationen af arbejdsbeskrivelserne blev mest hensigtsmæssigt placeret i starten på det nye skoleår, da der er kommet mange nyansatte medarbejdere til henover sommeren. En renovering af kontorlokalerne omkring PLC har medført et nyt, stort og åbent kontormiljø, der kan huse PLC-, IT- og læsevejledere. Kommunikationsvejen og samarbejdsmulighederne er derfor, også i fysisk forstand, blevet ligetil og PLC- samt IT-medarbejdere har bl.a. haft skemalagt kontortid parallelt med hinanden. Læsevejlederne har bl.a. afviklet læsekursus i samarbejde med PLC. Retningslinjerne om arbejdskulturen er blevet visualiseret i en PLC-folder, der blev præsenteret for skolens elever og endvidere for skolens lærere på et PR-møde i foråret. Folderen er ligeledes elektronisk tilgængelig på Intra. Eleverne på de enkelte klassetrin har fortsat haft glæde af faste ugentlige PLC-tider, ligesom mediepatruljen har været et godt indsatsområde ift. digitale ressourcer. De forskellige ressoucetilbud er ligeledes blevet præsenteret i form a forskellige temaer og konkurrencer. QR-koder, julekonkurrence og morgengry (nordisk tiltag) er blot nogle af de metoder der har været anvendt for at oplyse om de mange PLC-ressourcer eleverne har mulighed for at anvende. Der har løbende været dilog mellem skolens PLC og medarbejderne på Kommunens hovedbibliotek. I foråret blev der bl.a. afviklet "Booktalk" som et Kommunalt læseprojekt for 5. årgang. Projektet blev arrangeret og udført i et samarbejde mellem hovedbiblioteket, skolens læsevejledere og PLC. Personlige lånerkort, åben elektronisk selvbetjeningsskranke og nøgle anording i samarbejde med skolens kontor er tiltag, der har været påbegyndt for at give øget tilgang til PLCmaterialer udenfor bemandingstid. Med disse tiltag har eleverne mulighed for at kunne låne bøger og IT samt AVudstyr i hele deres undervisningstid. PLC og IT har skoleåret igennem haft faste meddelelsespunkter på PR-møderne, hvor der er blevet orienteret om planlagte og afsluttede forløb/plc-indsatser. Ligeledes har der løbende været information via faneblade og "nyt fra..." på Intra. Op til ferier samt højtider er der året igennem udgivet elektronisk skoleblade hvor PLC, på linje med Skolebestyrelsen, Elevrådet og ledelsen, har haft en fast klumme, hvor der er beskrevet, hvad der er hændt og hvad der er planlagt af forskellige PLC-aktiviteter og særlige Side 15 af 25
Resultatmål Vurdering af målopfyldelse, ultimo 2012-13 indsatsområder. Side 16 af 25
4.2 Evaluering af visioner 4.2.1 Vision: Kvalitetsudvikling gennem skolernes kontraktmål Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor visionsområdet. Reflekter over hvad vi har været gode til i arbejdet/processen med kontraktmålene - fx. hvordan er målene blevet udformet/formidlet?, hvordan er der skabt ejerskab? og hvordan er der blevet fulgt op - indhentet resultater/evaluering fra de involverede parter? Vi er gode til at opfylde kontraktmålene, de involverede lærere er engagerede og aktivt deltagende. Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor visionsområdet. Reflketer over hvordan arbejdet med kontraktmålene kan forberes. Hvordan er målene blevet udformet/formidlet?, hvordan er der skabt ejerskab? og hvordan er der blevet fulgt op - indhentet resultater/evaluering fra de involverede parter? Vi har gennem mange år haft en gruppe bestående af ledelsen og tre lærere, der har været ansvarlige for udarbejdelse af kontraktmålene. De seneste år, har dette arbejde båret præg af, at det primært blev ledelsen der kom med ideer til kontraktmål og ledelsen der stod for udarbejdelsen. Dette har fungeret og kontraktmålene har skabt gode resultater, men der er en fare for, at det kan skabe øget udfordringer omkring motivationen og følelsen af ejerskab hos de lærere, der skal udfører, kontraktmålet. Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvad skolen vil gøre fremadrettet for at sikre den faglige kvalitet af praksis indenfor visionsområdet. Reflketer over hvilke initiativer I vil kunne sætte i værk fremadrettet i forhold til arbejdet med kontraktmål i det hele taget. Fra skoleåret 2013/2014 er opgaven med udarbejdelse af kontraktmål placeret i FU. Dette giver en bedre repræsentation af skolens lærere i arbejdet og højner muligheden for at skabe ejerskab. Side 17 af 25
5. Kvalitetsløft - indsatser der har været helt eller delvist i gang i 2012-13 Her skrives en indledende tekst fra skolen, hvor skolen kort ridser situationen op hvilke af nedenstående kvalitetsløftsindsatser, skolen har været involveret i skoleåret 2012-13. Generelt: Skriv kun om de indsatser, der gør sig gældende for skolen! 5.1 Undervisning i undervisningen - klasseledelse Her beskrives, hvordan skolen har arbejdet med klasseledelse forløb, status, hvem/hvor mange har været involveret, udbytte og hvordan skolen vil bruge det fremover. I princippet kun Holmegård, der i 2012-13 har været pilotskole på Undervisning i undervisningen klasseledelse. Men hvis enkelte andre skoler på egen hånd uden Lene Heckmann har taget fat på klasseledelse, kan det beskrives her med reference til kvalitetsløftet og med en reference til, hvornår skolen kommer med i Undervisning i undervisningen og dermed kan bygge videre på det. Dette har været et kontraktmål for i 2012/2013 og er nærmere beskrevet under afsnittet om skolens kontraktmål. vil også fremadrettet have fokus på lærernes praksis indenfor klasseledelse og udvikling af denne. Dette sker ved, at fire lærere på specialcenteret skal varetage observationer og vejledningen af samtlige lærere ift. klasseledelse. Alle lærere vil blive observeret to gange årligt og få to vejledningssamtaler. Vejledningerne skal foregå individuelt. Vejlederne mødes fire gange årligt og der aftales to møder mellem Lene Heckmann og vejlederne. Organiseringen af vejlederne er følgende Der tilknyttes én vejleder til hver afdeling. For ikke at skulle observere tætte kollegaer, er vejlederne placeret i andre afdelinger, end der hvor de underviser. Den fjerde vejleder har ansvaret for lærerne i gruppeordningen og for nyansatte lærere. Denne vejleder skal skabe et ekstra forløb for nyansatte lærere, der ikke har deltaget i forløbet med Lene Heckmann. Udover disse observationer og vejledninger i klasseledelse, fortsætter ledelsen på tredje år med at gennemføre ledelsesobservationer af samtlige lærere, hvor der bl.a. vil være fokus på klasseledelse. 5.2 Undervisning i undervisningen - it Her beskrives, hvordan skolen har været med i Undervisning i undervisningen it. Konkret: Hvor mange forløb? Hvilke forløb, fag, klassetrin samarbejde mellem hvilke fag? Eller mellem faglærere på samme trin? Idéen og forløbet? Desuden overvejelser om udbytte og perspektiv. Der har i skoleåret 2012/2013 været gennemført tre forløb med undervisning i undervisningen - it. 1. I februar 2013 blev der gennemført et matematikforløb med to 8. klasser. Der blev arbejdet med geometriprogrammet Geogebra, på IWB-tavle og på bærbare pc'ere. Lærernes vurdering af forløbet var meget positivt og ligeledes vurderingen af elevernes udbytte. Det har endvidere givet lyst til i langt højere grad at inddrage it i deres undervisning. 2. I maj og juni 2013 blev der gennemført et danskforløb med to 3. klasser. Afviklingsdagen med konsulenten var en fire-timers-session, hvor der blev arbejdet med "Hele verden i skole" (IBIS). Side 18 af 25
Der blev taget udgangspunkt i app'en "Puppet Pals", hvor eleverne i grupper skulle omdanne en tekst om et U- landsbarn til "dukketeater" på ipad'en. I forløbet skulle eleverne bl.a. søge oplysninger om Nicaragua. Lærernes egen vurdering af forløbet: - Vi havde et godt udbytte af, at vores forudgående introduktion til ipad'ens muligheder (vi er nybegyndere) udmøntede sig i et konkret undervisningsforløb. - Afviklingen fungerede godt og børnene var både begejstrede og gode til at bruge værktøjet naturligt. - Vi har fået mod på at gå videre med at inddrage ipad'en i undervisningen, der hvor vi finder det relevant. 3. I gruppeordningen Gr.27 (0.-5. klassetrin) har de indtil videre nået to forskellige projekter med udgangspunkt i to forskellige apps til ipad. Der blev lavet et slangebogsprojekt med udgangspunkt i app'en "Book Creator". Eleverne skulle lave deres egen slangebog med en slange efter eget valg. Det indgik et Zoo-besøg og ekskursioner til elev, hvor de så på, hørte om og rørte ved slanger. På begge ekskursioner benyttede eleverne ipads til at tage billeder til deres bøger. Billederne blev siden delt via en Dropbox, oprettet til gruppen. Evaluering: Eleverne havde et godt udbytte af at prøve kræfter med brug af ipad'en, den specifikke app, dropbox og fotodokumentation. De større elever havde større succes med deres produkter pga bedre danskfaglige forudsætninger. Der blev også lavet et "humør"-projekt med udgangspunkt i app'en "Puppet Pals" som kan lave små animerede historier eller dukketeaterhistorier hvor man lægger speak på. Vi startede dagen med at introducere børnene for forskellige typer humør (glæde, vrede, tristhed osv.) og hvordan disse manifesterer sig som ansigtsudtryk. Denne første del forløb godt og med godt udbytte for eleverne. Eleverne skulle herefter lave en historie med tre forskellige humører i "Puppet Pals" med tilhørende egne ansigtsudtryk/grimasser, som skulle importeres i app'en. Denne del forløb også med fornuftigt udbytte. Sidste del hvor eleverne skulle lave deres små historier, magtede eleverne ikke at få styr nok på deres historier til at de endelige produkter var brugbare. I den efterfølgende evaluering kunne det ses, at opgaven var blevet for omfangsrig og at eleverne derfor ikke kunne fastholde fokus og få afsluttet tilfredsstillende på den afsatte tid. Det har været yderst lærerigt at prøve at arbejde så målrettet med ipads i undervisningen i Gr.27 og det overordnde indtryk er, at eleverne også er begejstrede for den integrerede brug af ipads i de to forløb beskrevet ovenfor. Det har været en kæmpe hjælp at have Anders Ferhmann med på sidelinjen, med gode ideer, overblik, faglig kompetence og sparring under forløbene. 5.3 Uddannelse af lærere Her beskrives, hvor mange lærere, der har været på hvilke uddannelsesforløb i 2012-13. Ift. spydspidser også gerne en kommentar om, hvor langt skolen (ved udgangen af 12-13) er med at have alle spydspidser uddannet efter planen. En lærer har taget et modul på skolebibliotekaruddannelsen. En lærer har taget et modul på læsevejlederuddannelsen. En lærer har taget 1. modul på spydspidsuddannelsen og færdiggør 2. modul i september 2013. En lærer har taget 1. modul på spydspidsuddannelsen, men blev fritaget for at færdiggøre 2. modul. har nu spydspidsuddannede lærere indenfor følgende områder AKT IWB PLC Læsevejleder/specialcenter x 2 Side 19 af 25
I skoleåret 2013/14 forventes følgende områder uddannet Matematik Engelsk 5.4 Uddannelse af ledere Her beskrives, hvor mange lærere, der har været på hvilke uddannelsesforløb i 2012-13. Også gerne en kommentar om, hvor langt skolen (ved udgangen af 12-13) er med at have alle ledere uddannet efter planen. Skolelederen havde afsluttet diplomuddannelse i ledelse Viceskoleleder mangler at gennemføre afgangsprojektet på diplomuddannelsen i ledelse Afdelingslederen har afsluttet 1. semester på diplomuddannelsen i ledelse og har endvidere taget to af de tre valgfag. 5.5 Talentforløb Her beskrives det talenthold, skolen har været værtsskole for i skoleåret 2012-13. Kort beskrivelse og status. Kun værtsskoler. Talenthold i matematik blev gennemført ved varetagelse af to lærere fra. Talentholdet er et hold for udvalgte elever på 7.-9. klassetrin i Hvidovre Kommune, som ønsker at dygtiggøre sig inden for faget matematik. I 2012/13 bestod talentholdet af 22 elever fra 8 skoler. Følgende forløb har matematiktalentholdet været igennem: De har været på Hvidovre gymnasium og arbejdet med talteori og talsystemer, endelighed, kryptering. De har været på erhvervsbesøg i Jyske Bank, hvor de udregnede billån, budgetter m.m. De har været på CPH West, hvor de arbejdede med modeller og sammenhæng mellem BNP og ændring af skattetryk, nationalregnskabsligning og multiplikatoreffekt, virksomhedsøkonomi og lineære programmering, Lorenz-kurven og Gini-koefficienten. De anvendte desuden lommeregner og GeoGebra som hjælpemidler. Talentholdet har en facebookside der hedder "Hvidovres matematiktalenthold 2013". Der blev skrevet en artikel til Hvidovre Avisen med beskrivelse af forløbet Den afsluttende evaluering blandt de deltagende elever, gav følgende. - At noget af matematikken var lidt svært. - Det var sjovt med nye udfordringer og en anderledes undervisning. - At det var fedt, at der også var fokus på dem, der godt gad og var gode til matematik. - Det var ikke helt optimalt for 9. kl., at det lå så tæt på deres eksamener. - De følte, at det var nogen lange dage, men ville ikke undervære det. - De syntes, det var fedt at se, hvordan virksomheder og uddannelsessteder fungerede. - De roste CBS-Ishøj (Peter) for på trods af lockouten at stille nye datoer til rådighed. - De var glade for, at der havde været lidt kiks, frugt og slik hver gang. 5.6 'Godt du kom' - elevfravær Her beskrives, hvordan skolen arbejder med elevfravær. Herunder at der (kommunalt) er ændret på elevregistreringen pr. 1. januar 2013, og hvordan det er gået med det. Alle skoler. De kommunalt besluttede nye retningslinjer for elevregistrering, trådte i kraft på pr. 1. jan. Side 20 af 25