Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse

Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Redigeret april 2012

Indholdsfortegnelse Forord... 3 Generelle bemærkninger... 6 Center for Borgerservice... 37 Jobcenter... 49 Center for Social Service... 61 Center for Sundhed og Omsorg... 73 Center for Skole og Dagtilbud... 83 Center for Plan, Kultur og Erhverv... 103 Center for Teknik og Miljø... 113 Center for Ejendomme og Intern Service... 123 Center for Personale og Økonomiservice... 137 Borgmestersekretariatet... 151 Investeringsoversigt samt bemærkninger... 157 Bilag 1. Hovedoversigt til budget... 167 Bilag 2. Sammendrag af budget... 169 Bilag 3. Tværgående artsoversigt... 177 Bilag 4. Budgetoversigt 2012 15... 179 Bilag 5. Renter, tilskud, udligning og skatter m.v.... 245 Bilag 6. Takstoversigt... 249 Bilag 7. Tillæg Aftale om økonomisk genopretning 20.08.10 Aftale om budget 2012-2015... 257 Bilag 8. Effektiviseringsstrategi... 269 1

2

Forord Forord indtægter og samtidig presse Kommunens udgifter opad. Kommunens samlede omsætning er på ca. 3 mia. kr. Heraf er ca. 1,8 mia. kr. serviceudgifter, dvs. udgifter til f.eks. skoler, dagtilbud til børn, klubber, omsorg og plejecentre, kultur og administration. Budgettet ligger 0,4 % lavere end rammen for serviceudgifterne, for Egedal Kommune, som er aftalt mellem staten og Kommunernes Landsforening. Budgettet for årene 2012-2015, som du sidder med i hånden, blev vedtaget enstemmigt af Kommunalbestyrelsen den 21. september 2011. Det er ikke kun den økonomiske situation i Danmark, som sætter rammerne for det økonomiske råderum i Egedal Kommune. Også den globale økonomi har en direkte effekt på vores lokale råderum. Det som startede som en finansiel krise i 2008, har udviklet sig til en økonomisk krise med stigende ledighed og lav vækst til følge. Samtidig ser vi en ganske alvorlig gældskrise i flere europæiske lande. Dette understreger blot behovet for at sikre en stabil og sund økonomi. I den budgetaftale som ligger til grund for budgettet, har det været sigtet, at der skulle være langsigtet balance i økonomien. Det betyder, at det har været nødvendigt at indarbejde reduktioner og effektiviseringer, som beløber sig til 60 mio. kr. i hele perioden 2012 2015. Jeg vil gerne takke mine kollegaer i Kommunalbestyrelsen for et konstruktivt samarbejde, hvor alle har ydet en indsats og taget et ansvar. Jeg vil også gerne takke administrationen for en flot indsats. Willy R. Eliasen Borgmester Ved aftalen om økonomisk genopretning fra 2010 lagde Kommunalbestyrelsen grundstenen for skabelsen af en sund og robust økonomi i Egedal Kommune. Budgettet for 2012 2015 markerer Kommunalbestyrelsens vilje til at fastholde denne genopretningskurs. Baggrunden for budgetaftalen er, at der skal skabes et overskud på den ordinære drift. Der skal være overskud så vi kan finansiere anlægsudgifter og opbygning af kassebeholdningen så vi kan modstå uforudsete udgifter. Dette kaldes også budgetsikkerhed, og dette er påkrævet i disse år hvor der er stor usikkerhed om samfundsøkonomien. Denne usikkerhed kan ramme dobbelt, da den både kan påvirke grundlaget for Kommunens skatte 3

Politisk organisation Kommunalbestyrelsen Der vedtog budget 2012-2015 den 3. oktober 2012 Jens Jørgen Nygaard (C) Willy Eliasen (V) Ib Sørensen (A) 1. Viceborgmester Borgmester 2. Viceborgmester Vicky Rasmussen (A) Marianne Røgen (A) Esben Vognsen Jensen (C) Niels Lindhardt Johansen(C) Finn Højgaard Mortensen (C) Erhard Filtenborg (C) Svend Kjærgaard Jensen(I) Peter Hansen (F) Ida Bode (F) Gudmund Kjær Hansen (F) Egil Møller (O) Christian Friis Bach (R) Lisbeth Dupont-Rosenvold(V) Karsten Søndergaard (V) Ole B. Hovøre (V) Bent Højgaard Mortensen (V) Jørgen Hvidemose (-) Natasha Enetoft (C) 4

Administrativ organisation Egedal Kommunes nye administrative organisation pr. 1. februar 2012 Egedal Kommune fik ny administrativ organisation den 1. februar 2012. På den baggrund er budget 2012 blevet ombrudt, så det afspejler organisationen. Den nye administrative organisation skal agere ud fra Kommunalbestyrelsens vision om, at borgerne og virksomhederne I Egedal Kommune skal opleve en venlig, effektiv og korrekt service. De kommende års udsigt til en fortsat stram økonomi, det stigende udgiftspres, vigende skattegrundlag samt stigende forventninger hos borgere og politikere om service, har gjort det nødvendigt at justere, udvikle og effektivisere driften og organisationen, så Kommunen fortsat kan yde en god service under de nye vilkår. Den nye organisation skal derfor fremme det sammenhængende serviceforløb for borgeren, sikker myndighedsudøvelse, vedligeholdelse af realkapitalen samt at organisationen er handlekraftig. Desuden er ledelsesrollerne blevet mere klare og éntydige. Organisationen i Egedal Kommune er bygget op omkring: Syv store fagcentre, der er i stand til at levere sammenhængende ydelser af god faglig kvalitet til kommunens borgere To servicecentre, der skal bistå Direktionen, fagcentre og institutioner med administrativ/teknisk service, vejledning, controlling og økonomisk analyse To sekretariater, der skal bistå Direktionen med at støtte den øvrige organisation. 5

Generelle bemærkninger Generelle bemærkninger Budgetaftalen for 2012 Den 21. september 2011 vedtog Kommunalbestyrelsen enstemmigt budgettet for 2012 2015. Budgettet fastholder kursen i den økonomiske genopretningsplan, som blev vedtaget i 2010 og de pejlemærker der er i Kommunens økonomiske politik. Dermed sikres den fortsatte genopretning af Kommunens økonomi, herunder opbygning af kassebeholdningen. Egedal Kommunes økonomi har været under pres. De overordnede konjunkturer medfører en manglende vækst i indkomstgrundlaget. Samtidig er ledigheden stigende, hvilket medfører et udgiftspres. Derudover har Kommunen oplevet et pres på udgifterne på flere områder i løbet af 2011. Det har gjort det nødvendigt at gribe ind for at sikre overholdelse af budgettet for 2011, samt foretage budgetreduktioner for 2012 2015 for at sikre at kursen i genopretningsplanen kan holdes. De væsentlige styrepunkter som indgik i budgetlægningen har været: Robust overskud på den ordinære drift Overholdelse af servicerammen Rummeligt anlægsbudget Solid Kassebeholdning. Som et centralt element i den økonomiske politik, er det vigtigt at sikre en robust ordinær drift jf. tabel 1. Det betyder, at der skal være et så stort overskud på den ordinære drift, at det kan finansiere de skattefinansierede anlægsudgifter, indbetaling til SOLT, afdrag på lån, budgetsikkerhed overfor uforudsete hændelser i budgetåret og opbygning af kassebeholdningen. Regeringen har fastlagt en serviceramme for Egedal Kommune. Hvis servicerammen overskrides, udløser det individuelle såvel som kollektive sanktioner. Derfor har det været væsentligt at budgetlægge under servicerammen. Der er i anlægsbudgettet afsat midler til renovering af eksisterende anlæg, samt energibesparende foranstaltninger. Derudover er der afsat anlægsmidler til byggeri af nyt rådhus og sundhedshus i 2012-2013. Den løbende kassebeholdning er altid udtryk for et øjebliksbillede, der viser evnen til at betale de løbende driftsudgifter samt enkeltstående udgifter. Derfor er kassebeholdningen ikke et entydigt styringsparameter i budgetlægningen, men et sigtepunkt som skal ses i sammenhæng med den strukturelle balance. Tabel 1. Den strukturelle balance i budget 2012 (1.000 kr.) Vedtaget budget Skatter, tilskud og udligning -2.194.953 Driftsudgifter i alt 2.066.926 Renter -39.520 Resultat af ordinær drift -167.547 6

Generelle bemærkninger Forudsætninger for budget 2012 15 Følgende forudsætninger for budgetlægningen vil blive gennemgået nedenfor: Egedal Kommunes økonomiske politik Økonomiaftalen mellem KL og regeringen Væksten i serviceudgifterne Befolkningsprognose og den demografiske udvikling Pris- og lønskøn Finansiering SOLT, lån, renter og balanceforskydninger Aktivitetsbaseret budgetlægning. Egedal Kommunes økonomiske politik Kommunalbestyrelsen godkendte den 23. februar 2011 en revidering af den økonomiske politik. Formålet med den økonomiske politik er at sætte rammerne for planlægningen af den ønskede udvikling i Kommunen. Den økonomiske politik er tæt sammenhængende med kommuneplanen og de visioner, der afspejler sig i denne. Den økonomiske politik er desuden tilrettelagt med hensyntagen til den kendte demografiske udvikling på de store serviceområder: ældreområdet, sundhedsområdet, skoleområdet og dagpasningsområdet. Kommunalbestyrelsen lægger afgørende vægt på, at Kommunens økonomi er i strukturel balance. Det betyder, at forholdet mellem driftsudgifter og skatteindtægter skal udvise et overskud, der sikrer, at der er finansieringsmæssig dækning for de budgetterede anlægsudgifter m.m. Endelig afspejler den økonomiske politik de rekrutteringsmæssige problemer, der tegner sig i de kommende år. De grundlæggende principper i den økonomiske politik er nævnt nedenfor i kursiv. Strukturel balance Den strukturelle balance angiver i hvilket omfang, skatteindtægterne kan dække de skattefinansierede drifts- og anlægsudgifter. Den overordnede målsætning er, at der skal være et strukturelt overskud i Kommunens budget hvert år. Overskuddet skal være af en sådan størrelse, at det kan dække de skattefinansierede anlægsudgifter, og der kan henlægges midler til opbygning af kassebeholdningen. Såfremt den løbende økonomiske opfølgning viser, at finansieringsforudsætningerne eller udgifterne ikke holder, skal der iværksættes tiltag for at sikre opfyldelse af målsætningen. Det strukturelle overskud i 2012 er på 167,5 mio. kr. jf. tabel 1. Dette overskud skal bl.a. ses i relation til Kommunens samlede anlægsbudget, og ønsket om at opbygge Kommunens kassebeholdning. 7

Generelle bemærkninger Robust kassebeholdning Kommunens kassebeholdning består af flere elementer. F.eks. mellemværende med renovationsområdet, institutionernes opsparing/overførsler, klausulerede midler m.m. Fratrækkes disse elementer den samlede kassebeholdning, fremkommer den likviditet, som der i praksis er politisk rådighed over. Af hensyn til budgetsikkerheden og for at imødegå udsving i likviditetsbehovet er det nødvendigt at sikre en kassebeholdning af en vis størrelse. Ultimo kassebeholdningen skal søges øget med minimum 25 mio. kr. årligt frem til 2013, hvor det er målet, at den ultimo året skal andrage minimum 100 mio. kr. ekskl. eventuel opsparing til større anlægsprojekter og frigivelse af indefrosne og opsparede midler. I budgettet for 2012 15 er der ved udgangen af 2013 en kassebeholdning på 133,4 mio. kr. bl.a. som følge af henlæggelser i bl.a. 2012 og 2013. Målet er dermed opfyldt idet den robuste kassebeholdning samt henlæggelsen, gør Kommunen bedre i stand til at imødegå budgetusikkerhed. Der er imidlertid lagt bånd på en del af kassebeholdningen. Kommunen har ved indgangen til 2012 en gæld til affaldssektoren på 24 mio. kr., som må forventes at skulle tilbagebetales, idet der skal foretages en selskabsgørelse af området. Desuden er der indefrosne opsparinger på 37 mio. kr. Endvidere forudsætter den fortsatte opbygning af kassebeholdningen, at budgetterne holdes. Realistisk budgettering Vi budgetterer realistisk ud fra kendte forudsætninger. Det betyder bl.a., at der ikke i driftsbudgettet budgetteres med indtægter fra salg af jord og fast ejendom. Kommunens budgetstyring tager udgangspunkt i udmeldte rammer, som så vidt muligt er fastlagt med udgangspunkt i aktivitetsniveauet. Ved budgetvedtagelsen bliver rammerne fastlagt og alle efterfølgende aktiviteter på området skal holdes inden for rammen. I budgettet for 2012 15 er der ikke indregnet indtægter fra salg af jord og fast ejendom. SOLT En række af Kommunens skoler samt et rådhus er solgt, renoveret og herefter lejet tilbage. Salgssummen er deponeret hos en række kapitalforvaltere med henblik på senere tilbagekøb af bygningerne. For at sikre en fortsat udvikling/opbygning af den deponerede formue indbetales der årligt 17 mio. kr. (niveau 2010) til depotet. Afkastet fra kapitalforvalternes formuepleje forbliver ligeledes deponeret, således at der skabes det finansielle grundlag for at indfri leasingkontrakterne ved udløb. I budgettet for 2012 15 er der i henhold til politikken afsat det fastlagte beløb til indbetaling i SOLT projektet. Planlægning og sikring af handlemuligheder - gennem opsparing Opsparing anvendes som finansieringsprincip for større investeringer og ønsker om fremtidige handlemuligheder. Det betyder f.eks. at bevilling til større anlægsopgaver forudsætter, at der enten er plads til finansieringen, under hensyntagen til opretholdelsen af den strukturelle balance, eller at der tidligere er sket en opsparing med henblik på finansieringen af projektet. Opsparing til særskilte projekter nedsætter ikke kravet til kassebeholdningens løbende forøgelse og størrelse. I budgettet for 2012 15, er der i anlægsbudgettet afsat midler til projekter, som der er fuld finansiering til under hensyntagen til opbygningen af kassebeholdningen. Der opspares ikke midler til konkrete formål, men når det besluttes at optage anlægsprojekter i budgettet, skal det sikres, at der er den fornødne finansiering under hensyntagen til den fortsatte opbygning af kassebeholdningen. 8

Generelle bemærkninger Forberedt til fremtiden Den demografiske udvikling i de kommende år betyder, at Kommunen vil opleve en nedgang i antallet af borgere i de erhvervsaktive aldersgrupper samtidig med, at vi vil opleve en markant stigning i antallet af ældre borgere. Dette vil sætte den kommunale økonomi under et voldsomt pres. Det er derfor nødvendigt at sikre, at den nedgang i antallet af børn med pasningsbehov der forventes i de kommende år, udmønter sig i, at de økonomiske ressourcer på dagpasningsområdet reduceres i takt med den demografiske udvikling, og de frigivne ressourcer anvendes til at dække det øgede udgiftsbehov på ældreområdet. I budgettet er der indregnet korrektioner, der tager højde for den demografiske udvikling. Fastholdelse af Kommunens værdier i ejendomme og anlæg Kommunen har store værdier i ejendomme og anlæg. Investeringerne i disse værdier skal sikres. Det er målsætningen, at der afsættes de nødvendige midler således at værdien af de kommunale ejendomme og anlæg, kan fastholdes. I forbindelse med enhver form for byggeri og anlæg skal fremtidige alternative anvendelsesbehov og muligheder indgå i overvejelserne omkring placering og udformning, f.eks. placering af daginstitutioner nær skoler, således at institutionen eventuelt senere kan overtages af skolen og anvendes til undervisningsformål. Det forudsættes desuden, at mulighederne for at anvende den eksisterende bygningsmasse er undersøgt inden nybyggeri planlægges, og budgetteres. I budgettet for 2012-15, er der i budgettet afsat driftsmidler til bygningsvedligeholdelse samt anlægsmidler til ejendomsrenovering for et samlet beløb på 35,9 mio. kr. i 2012. I alt er der afsat 177 kr. pr. m 2 inklusive uddelegeret budgetbeløb. Gæld Der skal være sammenhæng mellem Kommunens lånoptagelse og afdrag på lån. Kommunens lånoptagelse i de senere år har været relativ høj. Dette skyldes regeringens ønske om, at kommunerne igangsætter anlægsinvesteringer finansieret via låntagning fra dertil afsatte lånepuljer. I årene 2013 og frem er der kun afsat begrænset låntagning, men dette afhænger bl.a. af fremtidige økonomiaftaler imellem staten og kommunerne. Tillægsbevillinger Der gives principielt ikke tillægsbevillinger. Det kan dog af lovgivningsmæssige årsager eller lignende være nødvendigt at overveje tillægsbevillinger. Eventuelle tillægsbevillingsansøgninger kan først fremsendes til det politiske niveau, når kompenserende besparelser og aktivitetsændringer har været vurderet, ligesom besparelsesforslag skal fremgå af tillægsbevillingssagen. I de senere år er tillægsbevillinger blevet relativt mindsket. Niveauet er fortsat ikke i overensstemmelse med den økonomiske politik. Kommunaløkonomiske aftaler Egedal Kommune vil sikre overholdelse af de årlige aftaler mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi. Egedal Kommune overholder i budgettet for 2012 aftalen om kommunernes økonomi for så vidt angår serviceudgifterne og skattesatserne. 9

Generelle bemærkninger Økonomiaftalen mellem KL og regeringen Indledning Den 4. juni 2011 blev der indgået en aftale mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2012. Aftalens overordnede præmis er, at dansk økonomi står over for store udfordringer i de kommende år. Tidligere års store overskud på de offentlige finanser er vendt til underskud, hvilket medfører stigende offentlig gæld og øgede rentebetalinger. Samtidig bliver der færre i den arbejdsdygtige alder, og antallet af ældre vil være stigende. Aftalen indebærer, at der skal være nulvækst i de kommunale udgifter. Som i tidligere år vil der naturligvis ske korrektioner i henhold til DUT princippet. I lighed med tidligere år indeholder aftalen en sanktion i form af et betinget bloktilskud på 3 mia. kr. Bloktilskuddet er således betinget af, dels at kommunerne budgetterer udgifterne inden for de aftalte rammer, dels at regnskabet for 2012 viser, at de kommunale budgetter vedrørende serviceudgifterne bliver overholdt. Overordnet indgår det i aftalen, at kommunerne skal fortsætte nytænkning og omstilling i opgaveløsningen både på de borgernære serviceområder og i den kommunale administration. I det følgende er redegjort for aftalens øvrige væsentligste elementer: Skatter Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2012 vil være 7.024,7 mio. kr. Skatter, tilskud og udligning er nærmere beskrevet andetsteds i de generelle bemærkninger. I lighed med tidligere år skal kommunerne under ét holde skatterne i ro, og der vil være sanktioner såfremt aftalen ikke overholdes. Da kommunerne under ét holder aftalen i 2012, har dette ingen konsekvenser for Egedal Kommune. Ejendomsskatter Kommunerne har i en række tilfælde afholdt udgifter til tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat. Det fremgår af aftalen, at staten fremover vil refundere de faktiske tilbagebetalinger i den enkelte kommune. Det er af ministeriet anslået, at Egedal Kommune skulle tilbagebetale ca. 15 mio. kr., som efter de nye regler vil blive refunderet af staten. Der er desuden lavet aftale om, at kommuner der lider et provenutab som følge af nedsættelsen af grundskyldspromillen for landbrugsejendomme, får et særligt tilskud. For Egedal Kommune udgør tilskuddet ca. 2 mio. kr. i 2012. Kommuner med særlige økonomiske udfordringer Den ordinære særtilskuds-pulje til kommuner med særlige økonomiske udfordringer forhøjes ekstraordinært i 2012 med 50 mio. kr. til 550 mio. kr. Indenrigs- og Sundhedsministeriet udmelder kriterier for tildeling. Overførsler Regeringen og KL er enige om, at kommunernes aktive indsats kan påvirke størrelsen af indkomstoverførslerne. Afbureaukratisering - gensidighedsaftalen Som led i økonomiaftalen for 2009 indgik regeringen og KL en flerårsaftale om, at der fra 2009 til 2013 skal frigøres ressourcer svarende til i alt 5 mia. kr. (Gensidighedsaftalen). Staten forpligtede sig til at fremlægge forslag, der kan frigøre 0,5 mia. kr. i 2009 stigende til 2,5 mia. 10

Generelle bemærkninger i 2013. Samtidig skal kommunerne ved egen indsats frigøre 1 mia. kr. i 2009 stigende til 2,5 mia. kr. i 2013. Regeringen har fremlagt en række nye statslige initiativer, der i alt frigør mindst 534 mio. kr. i kommunerne i 2012. Sammen med de initiativer, der indgik i økonomiaftalerne for 2010 og 2011, har regeringen dermed fremlagt konkrete initiativer, der i alt frigør mindst 1,8 mia. kr. i kommunerne i 2012. De frigjorte ressourcer forbliver i kommunerne, og anvendes til bedre borgernær service. Potentialet afhænger i flere tilfælde af kommunens udgangspunkt og hidtidige indsats på området. På nogle områder har kommunen måske allerede høstet dele af gevinsten. På andre områder er gevinsten måske større end den andel, bloktilskudsnøglen lægger op til. KL anbefaler, at kommunen hjemtager alle gevinster, men også at potentialet i det enkelte initiativ vurderes ud fra de lokale forhold inden, at de bliver udmøntet i budgettet. Kommunerne har frem mod 2013 fortsat mulighed for at udfordre statslige krav og regler. Der er enighed om, at der er mulighed for at forenkle reglerne på folkeskoleområdet således, at midlerne kan flyttes til en styrket undervisning. Regler og arbejdsgange på beskæftigelsesområdet er blevet forenklet for at frigøre ressourcer til arbejdet med at få ledige i arbejde. I april 2012 vil der blive fremlagt yderligere forslag til afbureaukratisering og forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Det forudsætter dog, at kommunerne gør en aktiv indsats, for at kunne opnå disse effektiviseringer, som lovgivningen muliggør i henhold til gensidighedsaftalen. Indkøb Aftalen indebærer en målsætning om, at der frem mod 2015 etableres 15-20 forpligtende indkøbsaftaler for kommunerne. Senest i første halvår 2012 skal de første fire indkøbsaftaler være etableret. Det fremgår ikke, hvilke områder der vil blive tale om, men alene at aftalerne etableres på standardiserede indkøbsområder, der erfaringsmæssigt har resulteret i store effektiviseringer. Ny digitaliseringsstrategi Den Fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har som mål, at skriftlig kommunikation med borgere som udgangspunkt skal foregå digitalt. Det skal være obligatorisk i 2015. Aftalen indebærer, at kommunerne finansierer 40 mio. kr. i 2012 og 30 mio. kr. i 2013-15. Der reserveres en pulje fra bloktilskuddene på 30 mio. kr. årligt i 2012-14. Midlerne disponeres efter aftale mellem parterne. Konkurrenceudsættelse Frem mod 2015 skal der ske en stigning i kommunernes konkurrenceudsættelse til 31,5 %. Særligt hjemmehjælpsområdet skal have bevågenhed. De kommuner der i dag konkurrenceudsætter mindst, skal øge konkurrenceudsættelsen mest. I Egedal Kommune lå konkurrenceudsættelsen i 2010 på 28,1 %. Landsgennemsnittet ligger på ca. 25 %. Velfærdsteknologi Aftalen indebærer at anvendelsen af velfærdsteknologi (robotteknologi m.v.), skal fremmes for at sikre en bedre personaleudnyttelse. Regeringen har etableret Fonden for Velfærdsteknologi, som uddeler midler til projekter, der afprøver og demonstrerer potentialet i teknologiske løsninger (fonden afløser ABT-fonden). Folkeskolen Regeringen og KL er enige om, at der i de kommende år er behov for en omstilling af folkeskolen. Det gælder både i forhold til en mere inkluderende folkeskole og i forhold til styrket anvendelse af it i undervisningen. Samtidig er det nødvendigt fortsat at have fokus på, at få mere undervisning ud af de eksisterende ressourcer, og på tilpasninger i lyset af den demografiske udvikling med færre elever. 11

Generelle bemærkninger Klagesystemet på specialundervisningsområdet skal indrettes med hensyntagen til målsætningen om en mere inkluderende folkeskole. Det vil bl.a. indebære, at det vil kræve særligt vægtige faglige grunde, før klagenævnet kan tilsidesætte en kommunal afgørelse om at give et inkluderende tilbud. Det specialiserede socialområde Der har de senere år været en kraftig udgiftsudvikling på det specialiserede socialområde. På den baggrund er bl.a. lanceret ny forenklende lovgivning. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne skal styre indenfor rammerne for de kommunale serviceudgifter frem mod 2013. Regeringen vil fremsætte yderligere lovforslag, der understøtter fastsættelse af lokalt fastsatte serviceniveauer, og et lovligt fastsat serviceniveau skal indgå i afgørelsesgrundlaget for ankeafgørelser. Herudover fremsættes lovforslag, der sætter grænser for, hvor sent kommuner kan sende regninger til hinanden. Sundhedsområdet Kommunerne har ansvaret for den borgerrettede forebyggende indsats. Regeringen har taget initiativ til en omlægning af modellen for den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet fra 2012. Med omlægningen øges den kommunale aktivitetsafhængige medfinansiering fra 10 til 20 % samtidig med, at det kommunale grundbidrag til regionerne afskaffes. Modellen skal give kommunerne tilskyndelse til en effektiv pleje- og forebyggelsesindsats. Omlægning af finansieringen vil koste Egedal Kommune ca. 2,7 mio. kr. årligt i 2011 priser. Lukkedage i institutioner Med økonomiaftalen for 2009 aftalte regeringen og KL, at afskaffe løsrevne lukkedage i daginstitutioner. Det er imidlertid ikke alle kommuner, der har efterlevet aftalen. Derfor fremsætter regeringen i løbet af efteråret lovforslag på området. Egedal Kommune har administreret i henhold til aftalen. Udbetaling Danmark Indsatsen mod socialt bedrageri skal ske i samarbejde mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. For Egedal Kommune vil det betyde, at et mindre antal medarbejdere skal overføres til Udbetaling Danmark end oprindeligt forudsat. Anlæg Aftalen sikrer fuld finansiering til et anlægsniveau i 2012 på 15,5 mia. kr., hvilket stort set svarer til 2011, men er mindre end i 2010. I 2012 udmøntes 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden. Kommunernes investeringsniveau på kvalitetsfondsområderne (skoler, daginstitutioner, idræt og ældreområdet) udgør således mindst 7 mia. kr. i 2012. Der afsættes en lånepulje på 600 mio. kr., herunder til kvalitetsfondsprojekter og it-investeringer. I 2011 var afsat 800 mio. kr. Den samlede aftale kan ses på www.fm.dk. Væksten i serviceudgifterne Servicevækstrammen for alle landets kommuner Regeringen har i den økonomiske politik hvert år haft et mål for, hvor meget det offentlige forbrug må stige fra år til år. Det offentlige forbrug er summen af kommunernes, statens og regionernes offentlige forbrug. I de økonomiske aftaler mellem regeringen og henholdsvis KL og Danske Regioner indgår det, hvor meget serviceudgifterne er opgjort til, og hvor meget det er forudsat, at de må stige. De kommunale serviceudgifter er de udgifter, som i nationalregnskabsmæssig henseende kan sammenlignes med offentligt forbrug. Kommunernes serviceudgifter i 2012 opgøres som kommunernes samlede nettodriftsudgifter fratrukket de brugerfinansierede områder (forsyningsvirksomhed), overførsler til personer (eksempelvis kontanthjælp), forsikrede ledige samt, som noget nyt fra 2012, indtægterne fra 12

Generelle bemærkninger den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager. Det er nettodriftsudgifterne, som er i fokus, da de finansieres ved skatteindtægter. Rammen for de kommunale serviceudgifter tager udgangspunkt i et uændret udgiftsniveau i forhold til aftalen for 2011. Dermed er det økonomiaftalen, der danner udgangspunktet for servicerammen for 2012. Den økonomiske aftale for 2012 mellem KL og regeringen indebærer en nulvækst i serviceudgifterne. I forhold til niveauet i aftalen for 2011 er der korrigeret for følgende: Pris- og lønstigninger (2,2 %), korrektioner vedr. omlægning af kommunernes grundbidrag til regionerne, korrektioner vedr. refusion på særligt dyre enkeltsager og konsekvenser af øvrige lovændringer. Servicevækstrammen og serviceudgifterne for Egedal Kommune i 2012 Rammen for serviceudgifterne for Egedal Kommune er opgjort til 1.786,9 mio. kr. Det er således de maksimale serviceudgifter, som Kommunen må have for at overholde økonomiaftalen. I budget 2012 er serviceudgifterne opgjort til 1.780,3 mio. kr. Egedal Kommune ligger således 6,6 mio. kr. under servicerammen. I forbindelse med ombrydningen af budget 2012 til den nye administrative organisation, er der sket omplaceringer af budgetposter, som samlet set forøger serviceudgifterne med 2,4 mio. kr. Egedal Kommune ligger herefter 4,2 mio. kr. under servicerammen. Hvis kommunerne under ét ikke overholder servicerammen, det vil sige, at de budgetterede serviceudgifter for 2012 i hele landet overstiger de aftalte serviceudgifter, bliver der effektueret en kollektiv sanktion. Udformningen fastlægges først endeligt efter kommunernes budgetvedtagelse. Sanktionen består i, at 3 mia. kr. af bloktilskuddet er gjort betinget af, at kommunerne overholder servicevækstrammen. Hvis kommunerne ikke overholder rammen, kan Egedal Kommune miste op til 22 mio. kr. Herudover er der indført en kollektiv sanktion af samme størrelse, der er gjort betinget af, at budget 2012 overholdes. Det vil i princippet sige, at kommunerne kan blive ramt af sanktioner, både hvis budgetterne overskrider servicerammen, og hvis regnskabsresultatet ikke ligger inden for servicerammen. En eventuel sanktion på grund af regnskabsresultatet for 2012 vil først ske i 2013. Opgørelser af kommunernes serviceudgifter i budget 2012 viser, at serviceudgifterne ligger under det aftalte i niveau i aftalen for 2012. Kommunerne undgår derfor sanktioner for så vidt angår budgettet. Befolkningsprognose og den demografiske udvikling Befolkningsprognosen for 2011-21 indgår i planlægning af den fysiske byudvikling, og anvendes derudover til vurdering af kapacitetsbehovet for bl.a. daginstitutioner, skoler, skolefritidsordninger og plejeboliger, ligesom prognosen også anvendes til Kommunens økonomiske planlægning og budgetarbejde. Kommunens samlede folketal frem til 2021 ventes at stige med 1.548 personer fra 41.613 personer pr. januar 2011 - svarende til en stigning på 3,7 %. I de seneste fire år er folketallet i gennemsnit steget lidt under 1 % om året. I de kommende år forventes en mere afdæmpet stigning på ca. 0,4 % p.a., hvilket bl.a. skyldes nedjusterede forventninger til boligbyggeriet, jf. Kommunens boligindflytningsplan. 13

Generelle bemærkninger Tabel 2 Antal indbyggere i Egedal Kommune fordelt på aldersgrupper Antal pr. 1. januar Ændring Ændring Ændring (%) (%) (%) 2011 2012 2013 2014 2015 2018 2021 11-15 11-18 11-21 0-2 år 1.470 1.440 1.394 1.382 1.366 1.359 1.364-7,1-7,6-7,2 3-5 år 1.887 1.819 1.762 1.686 1.672 1.607 1.599-11,4-14,8-15,3 6-16 år 7.121 7.122 7.193 7.198 7.150 7.030 6.855 0,4-1,3-3,7 17-24 år 2.948 2.987 3.063 3.104 3.144 3.199 3.191 6,6 8,5 8,2 25-39 år 6.625 6.367 6.221 6.041 5.878 5.781 5.759-11,3-12,7-13,1 40-64 år 15.348 15.268 15.362 15.402 15.526 15.768 15.973 1,2 2,7 4,1 65-74 år 4.524 4.783 4.922 5.082 5.123 4.945 4.407 13,2 9,3-2,6 75-84 år 1.381 1.562 1.740 1.882 2.054 2.596 3.282 48,7 88,0 137,7 85+ år 309 321 361 391 424 575 731 37,2 86,1 136,6 I alt 41.613 41.669 42.018 42.168 42.337 42.860 43.161 1,7 3,0 3,7 Kilde: Egedal Kommunes befolkningsprognose, marts 2011. I budgetperioden frem til 2015 ventes et fald på -7,1 % for de 0-2 årige børn i vuggestue- og dagplejealderen og et fald på -11,4 % for 3-5 årige børn i børnehavealderen. På det lange sigt ventes et fald på henholdsvis -7,2 % for de 0-2 årige og -15,3 % for de 3-5 årige. Antallet af skolesøgende børn ventes stort set uændret i budgetperioden med en stigning på 0,4 %. Herefter falder antallet af de 6-16 årige således, at antallet i 2021 er -3,7 % lavere end i 2011, svarende til -266 personer. Antallet af 25-39 årige personer i gruppen af de yngre erhvervsaktive børnefamilier forventes i budgetperioden at falde med -11,3 %. Antallet af de modne erhvervsaktive fra 40-64 år forventes at stige med 1,2 % til 2015. De 65-74 årige stiger med 13,2 % frem til 2015. På det lange sigt frem til 2021 ventes de 65-74 årige dog at falde med -2,6 % set i forhold til 2011. Den relativt største vækst ses blandt de ældste. De 75-84 årige stiger således i budgetperioden med 48,7 % mens de 85+ årige forventes at stige med 37,2 %. Det er også disse aldersgrupper der relativt set stiger mest set på det lange sigt frem til 2021. Antallet af 75-84 årige ventes at stige fra 1.381 til 3.282 svarende til 1.901 personer eller 137,7 %. De 85+ årige ventes at stige fra 309 til 731 personer i 2021, svarende til 136,6 %. Tabellen nedenfor viser den forventede udvikling i aldersprofilen udtrykt i de enkelte aldersgrupper som relative andele af den samlede befolkning. 14

Generelle bemærkninger Tabel 3 Befolkningens relative fordeling på aldersgrupper 2011-21 Fordeling i procent 2011 2012 2015 2018 2021 0-2 år 3,5 3,5 3,2 3,2 3,2 3-5 år 4,5 4,4 3,9 3,7 3,7 6-16 år 17,1 17,1 16,9 16,4 15,9 17-24 år 7,1 7,2 7,4 7,5 7,4 25-39 år 15,9 15,3 13,9 13,5 13,3 40-64 år 37,0 36,5 36,7 36,8 37,0 65-74 år 10,9 11,5 12,1 11,5 10,2 75-84 år 3,3 3,7 4,9 6,1 7,6 85+ år 0,7 0,8 1,0 1,3 1,7 I alt 100 100 100 100 100 Kilde: Egedal Kommunes befolkningsprognose, marts 2011. Den overordnede udvikling i Kommunens befolkningsprofil svarer til tendensen i de tidligere befolkningsprognoser. De 0-2 årige udgør i 2011 i alt 3,5 % af den samlede befolkning. Deres andel vil falde i årene fremover og vil i 2021 udgøre 3,2 %. For de lidt større børn fra 3-5 år vil andelen falde fra 4,5 % til 3,7 %. Skolebørnene vil også opleve at fylde mindre i den samlede befolkning og falde fra 17,1 % til 15,9 %. Andelen af 17-24 årige forventes at stige svagt fra 7,1 % til 7,4 %. Andelen af yngre erhvervsaktive fra 25-39 år falder fra 15,9 % til 13,3 %. Generelt ventes fortsat færre børnefamilier med små og større børn, idet de yngre erhvervsaktive medio 30 år er små årgange. Aldersgruppen med de modne erhvervsaktive fra 40-64 år vil udgøre en stort set uændret andel af befolkningen. Andelen af 65-74 årige ventes at falde med 10,9 % til 10,2 %. For de 75-84 årige forventes der en stigning fra 3,3 % til 7,6 %, mens der for de ældste 85+ årige ventes en stigning fra 0,7 % til 1,7 % af den samlede befolkning. Prognosens forudsætninger Befolkningsprognosen er baseret på en fremskrivning af folketallet ud fra en forventning til, at en række historiske og fremadrettede forudsætninger holder stik i hele prognoseperioden. Prognosen har taget udgangspunkt i de historiske befolknings- og boligtal for de seneste seks år (2005-2010) samt den aktuelle boligindflytningsplan. Ud over folketal fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antal fødsler, dødsfald samt til- og fraflytninger for alle basisområder i Egedal Kommune. Udtynding/fortætning Antallet af tilflytninger til nye boliger er sædvanligvis større end den samlede befolkningsudvikling. Det indebærer en udtynding i den eksisterende boligmasse. I 2009 var der for første gang fortætning, hvilket må anses for en afvigelse fra den langsigtede tendens. 2010 viste en udtynding på -2 %. Der er således tegn på en hurtig tilbagevenden til normalsituationen, hvilket der er taget hensyn til ved vægtningen af flytteparametre for de historiske år. De historiske data for husstandsstørrelse i Egedal Kommune viser, at der i gennemsnit: tilflytter 3,40 personer pr. parcelhus (49 % tilflyttet fra anden kommune) tilflytter 2,33 personer pr. rækkehus (66 % tilflyttet fra anden kommune) tilflytter 2,16 personer pr. etagebolig (41 % tilflyttet fra anden kommune). 15

Generelle bemærkninger Historisk og planlagt boligbyggeri Boligindflytningsplanen har stor betydning for prognosen, og udgør et element, hvorved Kommunen kan regulere befolkningsudviklingen. Frem til 2022 ventes indflytning i 1.024 boliger, svarende til ca. 100 boliger pr. år. Byggeriet udgjorde i 2005-10 gennemsnitligt 219 boliger pr. år dvs. væsentligt flere end nu. Flyttebalance Flyttebalancen handler om forholdet mellem tilflyttere og fraflyttere. Der forventes netto tilflytning af 677 personer i prognoseperioden. I 2012 forventes opført/indflyttet i det største antal nye boliger (196 stk.) og dermed også den største nettotilflytning med 223 personer. Kvinder og fødsler Antal fødsler afhænger af antal kvinder og den aldersbetingede fødselshyppighed for kvinder i Egedal. Fertilitetsniveauet varierer, hvorfor der arbejdes med varierende fødselshyppigheder i delområderne. Der regnes med ca. 2 % vækst i fertilitetsniveauet i perioden 2011-2021. Dødelighed Den aldersbetingede dødelighed er lig antallet af døde i en aldersgruppe i relation til antal mennesker i den pågældende alder. Prognosen er baseret på de gennemsnitlige landsdækkende dødshyppigheder korrigeret for niveauet i Egedal. Indbyggerne i Egedal har en lavere aldersbetinget dødelighed end for landet som helhed. 16

Generelle bemærkninger Pris- og lønskøn Økonomiudvalget vedtog ved fastlæggelse af budgetproceduren for budgetlægningen 2012-15, at pris- og lønfremskrivningen til 2012 prisniveau sker ud fra KL s pris- og lønskøn. Nedenfor angives, de skøn som er benyttet i budget 2012-15. Tabel 4 Oversigt over pris- og lønstigningsprocenter Pris- og lønstigninsprocenter, fordelt på arter 2011-12 2012-13 2013-14 2014-15 1. Lønninger 2,29 2,70 2,70 2,70 2.2 Fødevarer 1,80 0,48 0,48 0,48 2.3 Brændsel og drivmidler 0,30 0,48 0,48 0,48 2.6 Køb af jord og bygninger 0,00 0,48 0,48 0,48 2.7 Anskaffelser -4,20 0,48 0,48 0,48 2.9 Øvrige varekøb 0,60 0,48 0,48 0,48 4.0 Tjenesteydelser uden moms 2,60 2,60 2,60 2,60 4.0.0 Tjenesteydelser uden moms u/prisreg. 0,00 0,00 0,00 0,00 4.5 Entrprenør- & håndværkerydelser 3,70 3,70 3,70 3,70 4.5.0 Entrprenør- & håndværkerydelser u/prisreg. 0,00 0,00 0,00 0,00 4.6 Betalinger til staten 2,25 2,53 2,53 2,53 4.7 Betalinger til kommuner 2,25 2,53 2,53 2,53 4.8 Betalinger til regioner 2,08 2,37 2,37 2,37 4.9 Øvrige tjenesteydelser 2,60 2,60 2,60 2,60 4.9.0 Øvrige tjenesteydelser u/prisreg. 0,00 0,00 0,00 0,00 5.1 Tj. mandspensioner m.v. 2,29 2,70 2,70 2,70 5.2 Overførsler til personer 2,90 2,90 2,90 2,90 5.9 Øvrige tilskud og overførsler 1,80 1,80 1,80 1,80 6. Finansudgifter 0,00 0,00 0,00 0,00 7.1 Egne huslejeindtægter 2,25 2,53 2,53 2,53 7.2 Salg af produkt og ydelser 2,25 2,53 2,53 2,53 7.6 Betalinger fra staten 2,25 2,53 2,53 2,53 7.7 Betalinger fra kommuner 2,25 2,53 2,53 2,53 7.8 Betalinger fra regioner 2,25 2,53 2,53 2,53 7.9 Øvrige indtægter 2,25 2,53 2,53 2,53 7.9.0 Øvrige indtægter u/prisreg. 0,00 0,00 0,00 0,00 8.6 Finansudgifter 2,90 2,90 2,90 2,90 Kilde: KL s budgetvejledning 2012, afsnit G1-3 Generelle forudsætninger for budgetlægningen 2012-15 Den samlede løn- og prisudvikling i budgettet I tabel 5, 6 og 7 er vist den løn- og prisudvikling, som ligger til grund for budgettet 2012-15. Tabel 5 De anvendte lønskøn Procent 2011-12 2012-13 2013-14 2014-15 Anvendt lønstigning i budgettet 2012-15 2,29 2,70 2,70 2,70 Det skal bemærkes, at lønfremskrivningsprocenten anvendes på alle overenskomsters grupper i form af en gennemsnitlig fremskrivning. 17

Generelle bemærkninger Tabel 6 Den anvendte prisudvikling Procent 2011-12 2012-13 2013-14 2014-15 Anvendt prisstigning i budgettet 2012-15 2,16 2,16 2,16 2,16 Tabel 7 Den samlede pris- og lønudvikling Procent 2011-12 2012-13 2013-14 2014-15 Anvendt pris-/lønstigning i budgettet 2012-15 2,20 2,50 2,50 2,50 Genforsikringsprocent for tjenestemandsforsikringer I budget 2011 er indregnet en afregningsprocent på 40,75 %, og udløbsalderen er sat til 65 år. I budgettet 2012-15 er efter anbefaling fra Sampension valgt uændret afregningsprocent på 40,75 % samt uændret udløbsalder på 65 år. Finansiering Kommunalbestyrelsen skal ved budgetvedtagelsen beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal selvbudgettere skatter, tilskud og udligning. Valget sker for ét år ad gangen. Tabellen nedenfor viser resultatet af den samlede finansiering for 2012 baseret på henholdsvis statsgarantien og selvbudgettering med egen skatteprognose. Tabel 8 Samlet finansiering 2012 - Statsgaranti eller selvbudgettering (1.000 kr.) Statsgaranti 2012 Selvbudgettering 2012 Forskel SKAT -2.013.055-2.050.971-37.916 TILSKUD OG UDLIGNING -181.897-146.744 35.153 I alt -2.194.951-2.197.714-2.763 Det fremgår at selvbudgettering med Kommunens egen skatteprognose, vil indbringe ca. 38 mio. kr. mere i skatteindtægter end statsgarantien. Imidlertid modsvares gevinsten stort set af øgede udgifter til udligning og færre tilskud. Samlet set kan Egedal Kommune tjene ca. 2,8 mio. kr. ved at vælge selvbudgettering med egen skatteprognose. Gevinsten ved at selvbudgettere er således begrænset. Når det herudover tages i betragtning, at der dels fortsat er stor usikkerhed og risiko forbundet med den generelle økonomiske situation, og dels at man ved selvbudgettering kan risikere et økonomisk tab i forhold til garantien, er det ikke vurderet fordelagtigt at vælge selvbudgettering. Kommunalbestyrelsen besluttede på dette grundlag, at vælge statsgaranti for budgetåret 2012. Kommunalbestyrelsen vedtog samtidig uændrede skatteprocenter i forhold til 2011. 18

Generelle bemærkninger Tabel 9 Skatteprocenter i budget 2012 Udskrivningsprocent for kommunal indkomstskat 25,70 Grundskyldspromille 23,98 Dækningsafgiftspromille på forretningsejendomme 5,31 Dækningsafgiftspromille på offentlige ejendommes grundværdi 11,99 Dækningsafgiftspromille på offentlige ejendommes forskelsværdi 8,75 KL har udarbejdet skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget. Skønnet for vækst er dannet på baggrund af den senest kendte konjunkturudvikling i Finansministeriets Økonomisk Redegørelse. KL s skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fremgår nedenfor. Tabel 10 Skøn over den landsgennemsnitlige udvikling i udskrivningsgrundlaget 2009 / 2010 2010 / 2011 2011 / 2012 2012 / 2013 2013 / 2014 2014 / 2015 Vækst i udskrivningsgrundlag i % 8,7 4,1 1,3 3,8 4,3 3,4 Kilde: Vækstskøn efter økonomiaftalen juni 2011 Der hersker fortsat stor usikkerhed omkring størrelsen af et eventuelt økonomisk opsving. Det har været vurderingen, på baggrund af den fortsatte økonomiske usikkerhed, at KL s vækstskøn er for optimistiske for så vidt angår overslagsårene 2013-15. Det er derfor Kommunens vurdering, at finansieringen i overslagsårene 2013-15 skal baseres på uændrede vækstskøn i forhold til Kommunens budget for 2011-14, jf. nedenfor. Tabel 11 Vækstskøn fra budget 2011 2012 / 2013 2013 / 2014 2014 / 2015 Vækst i udskrivningsgrundlag i % 3,3 3,2 2,4 Kilde: Vækstskøn fra 2010 som indregnet i budget 2011-14 Samlet finansiering Tabellen nedenfor viser Kommunens samlede finansiering for 2012-15. For 2012 er vist såvel statsgarantien som selvbudgettering. Til orientering er tillige medtaget tal for 2010 og 2011. 19

Generelle bemærkninger Tabel 12 Samlet finansiering Beløb i 1.000 kr. Løb. pris Regnskab 2010 Korr. Budget 2011 Statsgaranti 2012 Selvbudgettering 2012 2013 2014 2015 SKAT: Kommunal indkomstskat -1.700.139-1.750.871-1.805.352-1.843.268-1.866.527-1.926.256-1.972.486 Selskabsskat -29.215-9.931-14.904-14.904-9.475-10.617-10.872 Grundskyld -172.958-188.350-192.529-192.529-210.343-223.385-228.746 Anden skat på fast ejendom -8.404-8.853-6.236-6.236-9.995-10.615-10.869 Tilskud for ændret skat på produktionsjord 0 0-2.151-2.151 0 0 0 Medfinansiering af skrå skatteloft 8.364 8.628 9.059 9.059 10.589 10.928 11.190 Skat af forskerindkomst -810-802 -517-517 -869-898 -920 Skat af dødsbo -347-334 -425-425 -354-369 -378 SKAT I ALT -1.903.509-1.950.513-2.013.055-2.050.971-2.086.974-2.161.212-2.213.081 fortsættes. 20

Generelle bemærkninger fortsat.. Beløb i 1.000 kr. Løb. pris Regnskab 2010 Korr. Budget 2011 Statsgaranti 2012 Selvbudgettering 2012 2013 2014 2015 TILSKUD OG UDLIGNING: Kommunal udligning 63.576 64.260 39.528 74.604 94.527 107.364 109.941 Statstilskud -131.976-189.108-145.073-144.982-169.323-158.886-162.700 Heraf betinget -7.464-22.464-22.416-22.406-22.406-22.406-22.406 Udligning af selskabsskat -8.400-11.832-8.172-8.172-11.493-12.951-13.262 Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner 0 0 0 0 0 0 0 Bidrag til kommuner i hovedstadsomr. med sær. øko. vanskeligheder 4.742 5.340 5.436 5.434 5.725 5.921 6.063 Tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med sær. øko. vanskeligheder -6.000-6.000 0 0 0 0 0 Udligning og tilskud vedr. udlændinge 10.698 10.284 10.560 10.543 10.722 10.926 11.188 Beskæftigelsestilskud -33.588-58.752-65.808-65.808-66.597-66.581-67.069 Tilskud vedr. frokostordning i daginstitutioner -2.988 0 0 0 0 0 0 Statstilskud til et generelt løft af ældreplejen -3.204-3.384-3.648-3.652-3.510-3.577-3.663 Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen -4.284-4.524-4.896-4.893-4.703-4.793-4.908 Tilskud fra kvalitetsfonden -29.868-14.976-14.952-14.946-15.004-15.005-15.365 Refusion af købsmoms 5.025 0 0 0 0 0 0 Udviklingbidrag til regionen 4.956 5.030 5.128 5.128 5.321 5.495 5.677 Grundbidrag til regionen 49.680 50.471 0 0 0 0 0 TILSKUD OG UDLIGNING I ALT -81.631-153.191-181.897-146.744-154.335-132.087-134.098 EFTERREGU- LERING AF SKAT, TILSKUD OG UDLIGNING -4.562 51.426 0 0 0 0 0 I alt -1.989.702-2.052.278-2.194.951-2.197.714-2.241.309-2.293.299-2.347.179 21

Generelle bemærkninger Kommunal indkomstskat Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag udgør 7.024,7 mio. kr., hvilket med en udskrivningsprocent på 25,7 giver et provenu i 2012 på 1.805,4 mio. kr. I selvbudgetteringen er anvendt Kommunens egen skatteprognose, der viser et skøn for udskrivningsgrundlaget på ca. 7.172 mio. kr., svarende til et provenu på 1.843,3 mio. kr. Selskabsskat Selskabsskat og fondsskat indgår i 2012 i Kommunens skatteindtægter med ca. 15 mio. kr. Tabel 13 Selskabsskat 2012-15 Beløb i 1.000 kr. 2012 2013 2014 2015 Provenu af selskabsskat og fondsskat -14.904-9.475-10.617-10.872 Fortegn: - angiver indtægt Grundskyld og anden skat på fast ejendom Egedal Kommune budgetterer i 2012 med at modtage 192,5 mio. kr. i grundskyld. Heraf vedrører 3 mio. kr. produktionsjord, mens resten kommer fra øvrige jorder. Kommunen modtager i 2012 et tilskud på 2,1 mio. kr. som kompensation for nedslaget i grundskyld af produktionsjord. Dækningsafgiften på forretningsejendomme forventes at indbringe lidt over 6 mio. kr. i 2012. Tabel 14 Ejendomsskatter 2012-15 Beløb i 1.000 kr. 2012 2013 2014 2015 Grundværdier vedr. produktionsjord 421.703 460.424 488.971 500.706 Grundskyld vedr. produktionsjord (7,2) -3.036-3.315-3.521-3.605 Grundværdier vedr. øvrig jord 7.902.100 8.633.362 9.168.630 9.388.677 Grundskyld vedr. øvrig jord (23,98) -189.492-207.028-219.864-225.140 Grundskyld i alt -192.529-210.343-223.385-228.746 Forskelsværdi på forretningsejendomme 1.163.220 1.672.832 1.776.548 1.819.185 Dækningsafgift vedr. forretningsejendomme (5,31) -6.177-8.883-9.433-9.659 Grundlag for dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi 4.766 27.219 28.907 29.601 Dækningsafgift på offentlige ejendommes grundværdi (11,99) -57-326 -347-355 Grundlag for dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi 196 89.858 95.429 97.719 Dækningsafgift på offentlige ejendommes forskelsværdi (8,75) -2-786 -835-855 Anden skat på fast ejendom i alt -6.236-9.995-10.615-10.869 Ejendomsskat i alt -198.764-220.338-234.000-239.615 Kilde: Ejendomsskattestatistikken og egne beregninger. -= indtægt Tilskud og udligning - generelt Egedal Kommune er som landets øvrige kommuner omfattet af landsudligningen. Dertil kommer udligningsordningen for kommunerne i Hovedstadsområdet. Derudover er der nogle særlige udlignings og tilskudsordninger samt den mellemkommunale udligning af selskabsskat. 22

Generelle bemærkninger I statsgarantien skal Egedal Kommune i 2012 samlet betale 39,5 mio. kr. i kommunal udligning. I hovedstadsudligningen betaler Kommunen således 75 mio. kr., mens Kommunen i landsudligningen modtager 40 mio. kr. Herudover indgår korrektioner vedrørende overudligning i hovedstadsudligningen med 4,5 mio. kr. Egedal Kommunes andel af bloktilskuddet udgør i statsgarantien 145 mio. kr. Det skal bemærkes, at regeringen har gjort 3 mia. kr. af bloktilskuddet i 2012 afhængigt af, at kommunerne overholder servicevækstrammen i 2012 i forbindelse med budgetlægningen. Bloktilskuddet er ydermere gjort betinget af, at kommunernes regnskaber ikke overskrider budgetterne i 2012. Denne del fratrækkes bloktilskuddet i 2013. Egedal Kommunes betingede bloktilskud udgør ca. 22,4 mio. kr. I 2012 modtager Egedal Kommune 8,2 mio. kr. i mellemkommunal udligning af selskabsskat. Der modtages et tilskud fra ordningen, da Kommunen har et provenu pr. indbygger, som ligger under landsgennemsnittet. Til kommuner i hovedstadsområdet med økonomiske vanskeligheder afsættes der en pulje på 1 % af kommunernes beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet. Kommunerne bidrager til puljen i forhold til deres befolkningsandel. Kommuner i hovedstadsområdet, som er i økonomiske vanskeligheder, kan søge om tilskud fra puljen. Egedal Kommunes bidrag til puljen udgør 5,4 mio. kr. i 2012. Kommunen har i hvert af årene 2010 og 2011 efter ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, modtaget et tilskud fra puljen på 6 mio. kr. I 2012 får Egedal Kommune ikke noget tilskud. Til udligningsordningen vedrørende udlændinge skal Egedal Kommune netto betale 10,6 mio. kr. Fra 2010 har kommunerne overtaget udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. Derfor yder staten et beskæftigelsestilskud til kommunerne. Tilskuddet udgør et grundtilskud og en regulering for merudgiftsbehov frem til tilskudsåret. Tilskuddet er øget i 2011 og frem på grund af lovændringer. Kommunerne modtager et statstilskud til et generelt løft af ældreplejen samt et tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen. Endeligt modtager Kommunen på grundlag af folketallet et tilskud fra kvalitetsfonden på 15 mio. kr. Egedal Kommune har siden budget 2009 valgt at budgettere skatter, tilskud og udligning på grundlag af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, hvorfor der ikke sker efterregulering i 2012 og frem. Kommunen betaler et udviklingsbidrag til regionen på grundlag af betalingskommunefolketallet. Tabel 15 udvikling i folketal 2012 2013 2014 2015 Indbyggertal 1. januar ifølge egen befolkningsprognose 41.669 42.018 42.169 42.337 Procentvis udvikling i indbyggertal 0,838 0,359 0,398 Betalingskommune-folketal 41.695 42.044 42.195 42.363 Befolkningsprognosen marts 2011 Reglerne om Kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering på sundhedsområdet er ændret. Grundbidraget bortfalder fra 2012, og erstattes af en forøget aktivitetsbestemt 23

Generelle bemærkninger medfinansiering. Kommunerne betaler dog fortsat udviklingsbidraget på 123 kr. pr. indbygger til regionen. Nedenfor fremgår bidragene. Tabel 16 Bidrag til Regionen Beløb i 1.000 kr. 2012 2013 2014 2015 Kommunalt udviklingsbidrag (123 kr. i 2012) 5.128 5.321 5.495 5.677 Kommunalt grundbidrag 0 0 0 0 I alt 5.128 5.321 5.495 5.677 Kilde: Danmarks Statistik samt økonomiaftalen SOLT, lån, renter og balanceforskydninger SOLT I Ølstykke Kommune blev skolerne og en grund i 2000 solgt til et leasingselskab for 297 mio. kr. Omkostningerne udgjorde 3 mio. kr. I september 2004 blev der indgået aftale vedr. Jørlunde Skole, der blev solgt for 5 mio. kr. I 2001 blev der indgået en aftale om renovering af Kommunens skoler samt bygning af en ny skole. I alt udgjorde disse arbejder en udvidelse af leasingaftalen på 230 mio. kr. Således udgjorde den samlede leasingaftale i Ølstykke Kommune i alt 535 mio. kr. I Stenløse Kommune blev Sandbjergskolen, Ganløse Skole, Lærkeskolen og rådhuset i 2000 solgt til et leasingselskab for 217 mio. kr. Omkostningerne hertil udgjorde 2 mio. kr. I 2004 blev der indgået samlet entreprisekontrakt for den integrerede institution Degnebakken på 11 mio. kr., og i 2005 blev Veksø Skole og Slagslunde Skole solgt til leasingselskabet for i alt 63 mio. kr. I Stenløse Kommune blev også indgået aftale om renovering af Kommunens skoler. Disse arbejder blev for hovedparten færdiggjort i 2005, med en udvidelse af leasingaftalen på 209 mio. kr. Således blev den samlede leasingaftale i Stenløse Kommune på i alt 502 mio. kr. Samlet set er der således bygningsmæssige leasingarrangementer til en værdi af 1,037 mia. kr. Ifølge lovgivningen skal de penge Kommunen tjener på salg af jord og bygninger, deponeres på en særskilt konto. Afkastet (renten) af den deponerede kapital går dels til at finansiere leasingafgiften (lejen for fortsat benyttelse af bygningerne) og dels til at sikre, at Kommunen kan tilbagekøbe bygningerne, når leasingperioden udløber. Leasingafgiften Leasingafgiften fastsættes ud fra den korte rente (tre måneders variabel rente). Leasingafgiften for leasingprojekterne i Stenløse samt salg af skoler i Ølstykke, inkl. opførelse af Bækkegårdsskolen, er indtil henholdsvis 2015 og 2020 baseret på en ren renteafgift. Dvs., at for disse arrangementer betales der indtil videre ikke afdrag. For renovering af skolerne i Ølstykke indeholder leasingafgiften både renter og afdrag. Leasingafgiften (lejen) for Jørlunde Skole er fast med hensyn til både renter og afdrag. Renten er 4,7 %. Leasingafgiften betales i Danske Kroner. 24