KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og vurderinger af det samlede skolevæsen i Tønder Kommune. De generelle oplysninger og konkrete vurderinger følges af de handleplaner, som analysen af kvalitetsrapporterne har medført. SKOLERNES RAMMEBETINGELSER: Udover Folkeskoleloven fungerer skolerne i Tønder Kommune under mål og rammer fastsat i Vedtægt for styrelse af Tønder Kommunes skolevæsen. Gennemsnitlig udgift pr. elev og udgift til undervisning i dansk som andetsprog: Skolevæsnets gennemsnitlige udgift pr. elev er 54.201 kr. I udgiften indgår såvel elever i specialklasser som i normalklasser. I udgiften er ikke indregnet bygningsudgifter. Fra skoleåret 2007/2008 vil opgørelsen af elevudgiften ændres således, at normalklasseelever og specialklasseelever udregnes hver for sig. I tildelingsmodellen til de enkelte skoler indgår resurser til undervisning i dansk som andetsprog. Tildelingen i 2006/2007 bygger på 6 gamle kommuners beslutninger. For skoleåret 2007/2008 er områdets tildelingsmodel harmoniseret. Antal elever i specialklasser og i undervisning uden for kommunen: Tønder Kommune har 265 elever, der går i specialklasser og 40 elever, der undervises på skoler uden for kommunen. Antallet af planlagte timer i forhold til antallet af afholdte timer: For samtlige skoler er det gældende, at der er stor overensstemmelse mellem antallet af planlagte timer og antallet af afholdte timer. I gennemsnit aflyses under 1% af de planlagte timer. Aflysningerne rammer primært overbygningseleverne. Anvendelse af linjefagsuddannede lærere: For samtlige skoler er det gældende, at der primært anvendes linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer, hvor dette er muligt. Særligt i natur/teknik er det svært at besætte undervisningen med linjefagsuddannede lærere. Tønder Kommune har i skoleåret 2007/2008 oprettet eget linjefagshold i natur/teknik for at imødekomme behovet for linjefagsuddannede i faget. PÆDAGOGISK UDVIKLING: Skolernes pædagogiske indsatsområder: Alle skoler har vedtagne indsatsområder. Indsatsområderne, og måderne hvorpå de bearbejdes og implementeres, afspejler den enkelte skoles særlige kultur og udviklingsforløb. De enkelte skolers kvalitetsrapporter vidner om seriøs og målrettet pædagogisk udvikling. Løbende evaluering Alle skoler arbejder med løbende evaluering, således som Folkeskoleloven stiller krav om. I de enkelte skolers beskrivelse af den løbende evaluering fremgår det: o Arbejdet med løbende evaluering varierer meget fra skole til skole o Arbejdet og dermed kvaliteten af den løbende evaluering har udviklet sig over en lang periode
o Nogle skoler har vedtaget fast anvendelse af specifikke evalueringsformer. o Der er behov for synliggørelse af resultaterne af den løbende evaluering. Der udarbejdes handleplan for området for hele skolevæsnet. Skole-hjemsamarbejdet Alle skoler redegør detaljeret og grundigt for skole-hjemsamarbejdet. I skolernes beskrivelser fremgår det: o Skole-hjemsamarbejdet varierer meget fra skole til skole o Skole-hjemsamarbejdet bygger på den enkelte skoles kultur udviklet over en lang periode o Skole-hjemsamarbejdet foregår i rammer, der er både faste og fleksible o Skole-hjemsamarbejdet indeholder på alle skoler mundtlig information via møder og samtaler og skriftlig information via elevplaner og informationsbreve. RESULTATER: Karaktergennemsnit og nationale test: Kommunens samlede karaktergennemsnit opnået ved FSA og FS10 maj/juni 2007 ligger ca. 0,1 under landsgennemsnittet i samtlige fag. De samlede resultater ved de nationale test følger generelt det forventede resultat på landsplan. Resultaterne af de nationale test har medført, at alle skolelederne har udfærdiget en udtalelse om, hvilke tiltag den enkelte skole har iværksat på baggrund af de nationale test. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser: Den samlede overgangsfrekvens er ca. 92 %, hvilket er meget højt i forhold til landets samlede overgangsfrekvens. Kommunen arbejder fortsat på at øge overgangsfrekvensen. Den særlige udfordring i forhold til overgangsfrekvensen i Tønder Kommune er at fastholde de unge mennesker i ungdomsuddannelser. Klager: Kommunalbestyrelsen har ikke modtaget klager over skolevæsnet. Tønder Kommune har for skoleåret 2006/2007 haft 1 sag indstævnet for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Sagen er ikke afsluttet ved udgangen af skoleåret, HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU: Vægtning af oplysningerne i kvalitetsrapporterne: I kvalitetsrapporten for 2006/2007 vægtes primært skolernes pædagogiske udvikling i helhedsvurderingen af det faglige niveau. I forbindelse med kommunesammenlægningen arbejdes der fortsat med at optimere administrative arbejdsgange, der inden for overskuelig tid vil gøre det muligt i højere grad at anvende rammebetingelserne som et parameter i helhedsvurderingen af det faglige niveau. I et skolevæsen bestående af skoler med 0.-6. klasse og 0.-9/10. klasse kan karaktergennemsnittet ikke alene være med til at udtrykke skolernes faglige niveau, da en del skoler ikke giver karakterer. De nationale test er med til at give et billede af alle skolers styrker og svagheder på de testede områder. I første år for både nationale test og kvalitetsrapporterne indgår resultaterne i de nationale test udelukkende som parameter for helhedsvurdering af det samlede skolevæsens faglige niveau. Oplysningernes anvendelighed i forhold til helhedsvurdering af det faglige niveau: Kvalitetsrapporternes oplysninger gør det muligt at vurdere specifikke områder fx klassekvotient, elevpc-ratio, resurser afsat til efteruddannelse etc. De specifikke oplysninger er ikke alene afgørende i forhold til en helhedsvurdering af det faglige niveau for en skole. Beskrivelserne af skolernes anvendelse af løbende evaluering gør det muligt at se på forskellige typer praksis. Disse beskrivelser er i sig selv ikke nok
til en helhedsvurdering af det faglige niveau på området. De oplysninger, der er kommet frem via kvalitetsrapporterne, giver et godt indblik i skolernes praksis, men oplysningerne er ikke nødvendigvis brugbare i forhold til en helhedsvurdering af den enkelte skoles faglige niveau. Oplysningerne er velegnede til at give et overblik over, hvilke indsatsområder det samlede skolevæsen med fordel kan have for at påvirke det faglige niveau i positiv retning. Vurdering af de enkelte skoler faglige niveau Den første kvalitetsrapport anvendes i Tønder Kommune primært til at give et billede af skolernes forskellige kulturer og præmisser for at drive undervisning. Det er vurderet, at det for det samlede skolevæsen vil være en forbedring, hvis der sættes fokus på undervisningen i dansk som andetsprog og på en synliggørelse af resultaterne af den løbende evaluering. Vurdering af den specialpædagogiske bistand I Tønder Kommune har 9 skoler specialklasser, mens alle skoler giver specialpædagogisk bistand i form af særlig tilrettelagt undervisning. Det samlede billede af den specialpædagogiske bistand i kommunen viser, at procedurerne for undervisningens udmøntning er velbeskrevede. Undervisernes faglige forudsætninger for at varetage undervisningen i specialklasser eller i specialundervisningen er meget forskellige. Undervisere i specialklasser er primært uddannede via særligt tilrettelagte kurser med fokus på specialklassers elevgruppe. Undervisere i specialundervisningen er primært lærere med meget store erfaringer på feltet eller særligt uddannede læsekoordinatorer. Vurdering af undervisning i dansk som andetsprog Undervisningen i dansk som andet sprog foregår på 10 af kommunens skoler med stor spredning i antallet af elever, der modtager undervisningen. For skoler med mange elever, der modtager undervisning i dansk som andet sprog, er der tydelige procedurer for undervisningen, ligesom personalet er særligt kvalificeret til at varetage undervisningen. Det påvirker det faglige niveau af undervisningen i dansk som andet sprog. På skoler med ganske få elever, der modtager undervisning i dansk som andet sprog, er det vanskeligt at skaffe og fastholde personale med særlige kvalifikationer inden for området. Det påvirker det faglige niveau i undervisningen i dansk som andet sprog. Der er behov for en samlet plan for undervisningen i dansk som andetsprog i kommunen. OPFØLGNING PÅ SENESTE KVALITETSRAPPORT Med udgangspunkt i kvalitetsrapporterne for skoleåret 2006/2007 er der udarbejdet handleplaner for følgende områder: o Synliggørelse af resultater af den løbende evaluering. Handleplanen implementeres o Ensartede procedurer for undervisning af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Handleplanen implementeres pr. 1. august og evalueres første gang i kvalitetsrapporten for skoleåret 2008/2009 Desuden forventes kommunesammenlægningen at slå helt igennem i skoleåret 2007/2008 og dermed give et mere ensartet billede af følgende områder: o Indberetning af elevfravær o Elev-pc-ratio o Lønsums- og kontraktstyring o Undervisningstimetal
Handleplan for elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Baggrunden for udarbejdelse af handleplan for elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog: Kvalitetsrapporterne for Tønder Kommunes 21 skoler viser, at Tønder Kommune i skoleåret 2006/2007 har ca. 120 børn, der modtager undervisning i dansk som andet sprog. Disse 120 børn fordeler sig på 10 af kommunens skoler. De 6 af skolerne underviser til sammen 8 elever i dansk som andetsprog, mens de øvrige 4 skoler underviser den resterende del. Det fremgår endvidere af kvalitetsrapporterne, at 5 af skolerne har lærere med linjefag i dansk som andetsprog eller tilsvarende kompetencer. Kvalitetsrapporterne viser, at skoler, der underviser mange børn i dansk som andetsprog har meget tydelig procedurer for, hvordan eleverne sprogvurderes, undervises og løbende evalueres. Flere skoleledere i kommunen har peget på, at det er vanskeligt at finde kvalificerede undervisere i dansk som andetsprog. Dette gør sig særligt gældende for skoler med meget få elever, der skal have undervisning i dansk som andetsprog. Handleplanen skal medvirke til: o At skabe mere ensartede procedurer for Tønder Kommunes skolevæsens undervisningstilbud til 2- sprogede elever. o At give det enkelte barn den bedst mulige undervisning i dansk som andetsprog. o At udnytte lærernes faglige kompetencer i undervisningen i dansk som andetsprog. o At optimere udnyttelsen af resurserne anvendt til undervisning i dansk som andetsprog. I handleplanen indgår overvejelser og handlemuligheder for følgende områder: o Hvem kan deltage i og hvor placeres basisundervisningen i dansk som andetsprog (modtagerklasse) samt det forventede behov o Elementer i undervisningen af 2-sprogede elever o Udnyttelse af lærernes faglige kompetencer o Resursetildeling transport o Handleplanen i forhold til Vedtægt for styrelse af Tønder Kommunes skolevæsen o Tidsplan over handleplanens ikrafttræden Hvem kan deltage i og hvor placeres basisundervisning i dansk som andetsprog (modtagerklasse) samt det forventede behov. o Et barn kan henvises til undervisning i modtagerklasse på baggrund af manglende sprogkundskab/lille kendskab til dansk ikke på grund af manglende modenhed eller lignende o Det foreslås, at der fra skoleåret 2008/2009 oprettes modtagerklasser i kommunens nordlige og sydlige del. Konkret kan placeringen være Toftlund Skole og Holmeskolen. o Der foreslås en maksimal klassestørrelse på 6-8 elever pr klasse. o Integrationskontoret oplyser, at Tønder Kommune for skoleåret 08/09 kan forvente at modtage 15-20 elever med behov for basisundervisning i modtagerklasser. Elementer i undervisningen af 2-sprogede elever: o Der skelnes mellem basisundervisning og supplerende undervisning: o Basisundervisning: gives til elever, der har manglende sprogkundskab/lille kendskab til dansk o Supplerende undervisning: gives til elever, der har sprogkundskaber, der gør det muligt at indgå i almindelig klasseundervisning, men fortsat har behov for særlig undervisning i begreber, abstraktioner og kulturelle sammenhænge/forskelle o Alle elever sprogvurderes inden basisundervisningen i dansk som andetsprog indledes (Screeningsmaterialet Vis, hvad du kan fra Undervisningsministeriet er velegnet)
o For elever, der modtager basisundervisning, afholdes der efter 3-6-9-12-15-18 måneder mindre interne statusmøder og hver 6. måned større interne statusmøder, hvor den enkelte elevs sproglige fremskridt vurderes med fokus på behovet for fortsat basisundervisning eller udslusning til almindelig klasseundervisning med supplerende undervisning. o Elever, der modtager supplerende undervisning, evalueres 2-3 gange årligt med fokus på behov for fortsat supplerende undervisning eller fuldstændig udslusning til almindelig klasseundervisning (Screeningsmaterialet Vis, hvad du kan fra Undervisningsministeriet er velegnet) Udnyttelse af lærernes faglige kompetencer: o Undervisningen i modtagerklasser varetages af lærere med linjefag i dansk som andetsprog eller tilsvarende kompetencer o Toftlundskole og Holmeskolen har lærere med linjefag i dansk som andet sprog eller tilsvarende kompetencer. o Der laves systematisk overlevering af 2-sprogede elever mellem børnehaver og børnehaveklasser. Overleveringen sker i samarbejde med PPRs 2-sprogskonsulenter for 3-6 års området. Resursetildeling - transportudgifter o Resursetildeling til undervisningen af 2-sprogede følger normeringsmodellen vedtaget på Kommunalbestyrelsesmødet d. 31/5 2007. o Med oprettelse af modtagerklasser kan der efter 1/8 2008 kun tildeles akuttimer til nyankomne elever til skoler med modtagerklasser. o Med oprettelse af modtagerklasser kan der opstå etableringsudgifter på Holmeskolen og Toftlund skole o Med oprettelse af modtagerklasser kan der opstå transportbehov for nogle elever. Udgift til transport pr. elev vil maksimalt være svarende til et buskort til 2 zoner = ca. 3380 kr. pr oktober 2007 Handleplanen i forhold til Vedtægt for styrelse af Tønder Kommunes skolevæsen Handleplan for elever, der modtager undervisning i dansk som andet sprog kan iværksættes i forhold til gældende vedtægt for styrelse af Tønder Kommunes skolevæsen godkendt af Kommunalbestyrelsen d 25. januar 2007 med en tilføjelse om, hvor i kommunen modtagerklasserne placeres jvf. bekendtgørelse nr. 31 af 10. januar 2006 11. Tidsplan for handleplanens ikrafttræden o December 2007: Forelægges for det politiske system o August 2008: Handleplanen gøres til særligt indsatsområde for folkeskolerne i Tønder Kommune o Juli 2009: Resultaterne af arbejdet med handleplanen fremgår af den enkelte skoles kvalitetsrapport Definition af 2-sprogede: Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, om som først ved kontakt med det omgivende samfund evt. gennem skolens undervisning lærer dansk. Når børnene er begyndt som elever i folkeskolen benytter de både dansk og deres modersmål i deres daglige tilværelse. I skolen møder eleverne ikke alene et nyt sprog, men ofte også et kulturmønster, som er forskelligt fra hjemmets. Elevernes opvækst er således både tosproget og tokulturel. Handleplanen bygger på bekendtgørelse nr. 31 af 10. januar 2006
Handleplan om folkeskolernes eksplicitering af resultater af løbende evaluering Baggrunden for udarbejdelse af handleplan for folkeskolernes eksplicitering af resultater af løbende evaluering: Kvalitetsrapporterne for Tønder Kommunes 21 skoler for skoleåret 2006/2007 viser, at der på alle skoler foretages løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, således som Folkeskoleloven foreskriver. 75 % af kommunens skoler har truffet formelle beslutninger om løbende evaluering på særlige tidspunkter i skoleforløbet. Få skoler har truffet beslutninger om anvendelse af konkrete redskaber til brug i den løbende evaluering. I kvalitetsrapporterne synliggør 3 skoler resultaterne af den løbende evaluering og de pædagogiske beslutninger, der træffes på baggrund af den løbende evaluering. Handleplanen skal medvirke til: o At synliggøre resultaterne af den løbende evaluering o At synliggøre de pædagogiske beslutninger, der træffes på baggrund af den løbende evaluering o At gøre resultaterne af den løbende evaluering til et aktivt redskab i den daglige undervisning. I handleplanen indgår overvejelser over: o Hvilke typer resultater af den løbende evaluering, der ønskes synliggjort o Hvordan resultaterne af den løbende evaluering kan synliggøres. o Tidsplan for handleplanens ikrafttræden Hvilke typer resultater af den løbende evaluering ønskes synliggjort: o Eksempler på resultater med fokus på: o elevernes faglige udvikling o elevernes sociale udvikling o lærernes anvendelse af den løbende evaluering. Her tænkes fx på resultater af den løbende evaluering, der medfører særlige undervisningsforløb, særlige fokusfelter etc. o anvendelse af specifikke evalueringsredskaber. Her tænkes fx på overvejelser over udbyttet af brug af portfolio, logbog etc. o skolernes særlige indsatsområder Hvordan resultaterne af den løbende evaluering kan synliggøres: o Resultaterne kan fx synliggøres ved opsummering, eksemplificering, refleksion over og evt. dokumentation af ændring af praksis o Resultaterne kan være af både summativ og formativ karakter: o Summativ evaluering: har fokus på det konkrete resultat på fakta og færdigheder (evalueringsformer er fx test, prøve) o Formativ evaluering: har fokus på forløbets proces (evalueringsformer er fx logbog, portfolio) Tidsplan for handleplanens ikrafttræden o December 2007: Forelægges for det politiske system o Fra januar 2008: Handleplanen gøres til særligt indsatsområde for folkeskolerne i Tønder Kommune o Juli 2008: Resultaterne af arbejdet med handleplanen fremgår af skolernes kvalitetsrapport