Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for

1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Oddervej... 4 2.3 Vores lokale indsatsområder... 4 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet... 6 3.1 Indsatsområde 1:... 6 3.2 Indsatsområde 2:... 10 Side 2 af 11

2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som skole vil arbejde med i 2015-2016. Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når dertil. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Oddervej og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18- årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6- årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over 2016-2018 skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som genin- Side 3 af 11

vesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune. 2.2 Fælles indsatser i Område Oddervej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Oddervej på følgende punkter: Robuste fællesskaber Kommunikation Tidlig indsats Resultatbaseret ledelse Medarbejdere, forældre, børn Relationel koordinering Fælles sprog, systematik (0-16 år) Ledelse af læring, ledelse på effekter 2.3 Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende i vores skole: Udviklings- og tilsynspunkter for 2014: Udvikling af læring, herunder arbejdet med læringsmål, it-didaktik og fokus på at løfte den nederste fjerdedels gennemsnit. (Udviklingspunkt) Klar kommunikation, herunder forventningsafstemning mellem skolens interessenter (elever, lærere, forældre og ledelse) samt fokus på opgaveperspektiv frem for ydelsesperspektiv. (Udviklingspunkt) Folkeskolereformen lægger op til, at undervisningen og læringen i folkeskolen udvikles. Reformen fokuserer på målstyret undervisning som middel til at forbedre eleveres læring og trivsel. På Malling Skole vil vi sætte fokus på denne udvikling. Medarbejderne skal arbejde med at implementere læringsmålsstyret undervisning. De skal blive bevidste om at formulere og tilrettelægge undervisningen med afsæt i præcise læringsmål - og med afsæt i læringsmålene at kunne give Side 4 af 11

eleverne feedback i deres læreprocesser. Forskningen viser, at netop disse kompetencer er afgørende for, at børn får det størst mulige læringsudbytte af undervisningen. Som uddannelsesforsker John Hatte skriver: Gode læringsmål gør det klart for eleverne, hvilken type præstation de skal levere, eller hvilket niveau de skal præstere på, så de forstår, hvor og hvornår de skal investere energi, strategier og tænkning, og hvor de befinder sig på sporet hen imod målet. ( ) Effektive lærere planlægger effektivt ved at fastlægge passende udfordrende mål og derefter strukturere situationer, så eleverne kan nå disse mål Hattie 2013 For at sikre progression i elevens læring igennem hele skoleforløbet (i alle skolens tre afdelinger) har vi brug for at få drøftet, revideret og præciseret en fælles læringsforståelse. En læringsforståelse som alle ansatte tager afsæt i. Som middel til at styrke trivslen yderligere, vil vi sætte fokus på udviklende fællesskaber. Vi vil bevidst arbejde ud fra tydelige værdier og klar kommunikation. Vore mål er at få yderligere redskaber til gode overgange i barnets liv og sikre, at personale, børn og forældre taler det samme sprog og arbejder ud fra de samme sociale spilleregler. Såvel det øgede fokus på præcise læringsmål samt arbejdet med klar samstemt kommunikation om elevtrivslen på alle niveauer (elev, forældre og personale) skal styrke og investere i tidlige forebyggende indsatser for alle elever og i særdeleshed de elever, der har personlige, sociale og faglige vanskeligheder. Folkeskolereformen lægger op til at styre på effekt eller output. Vi, som ledelse, skal fokusere på at understøtte medarbejdernes udvikling med at implementere læringsmålsstyret undervisning. Vi er inspireret af Viviane Robinsons elev-centreret ledelse, der klart signalerer, at det ikke kun er personalet, men også os ledere, der skal have eleverne og deres læringsudbytte i fokus. Vi skal derfor have fokus på hvilken ledelse, der skal til for at sikre elevernes læring og skolens resultater. Side 5 af 11

3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 3.1 Indsatsområde 1: Udvikling af læring, herunder arbejdet med læringsmål, it-didaktik og fokus på at løfte den nederste fjerdedels gennemsnit. 1.1 Udvikling af læring, herunder arbejdet med læringsmål: Reformens fokus på målstyring nødvendiggør, at vi de kommende år arbejder på at flytte alles fokus fra undervisningsaktiviteter til, at alle arbejder ud fra konkrete læringsmål. 1.2 Arbejdet med it-didaktik: På Malling Skole har vi, også med afsæt i sidste LUP, arbejdet med udvikling af ITdidaktik. Vores vurdering er dog, at det er en proces, der fortsat kræver opmærksomhed og som er en naturlig del af arbejdet med udvikling af en ændret læringsforståelse. 1.3 Løfte den nederste fjerdedels karaktergennemsnit: Ved kvalitetssamtalen blev vi opmærksomme på Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag. Her er skolens resultat faldet fra 4,6 til 3,3. Det kræver en bevidst indsats at ændre det. 1.1 Udvikling af læring, herunder arbejdet med læringsmål: E: Den ønskede effekt Arbejdet med at skabe læringsmålsstyret undervisning med afsæt i de nye forenklede Fælles Mål skal udvikles, fordi undersøgelser viser, at eleverne lærer mere, og at læreren kan tage en langt klarere styring af undervisningen, når de ved, hvad målet med timen er. Det giver eleverne mulighed for at følge med i egen læringsfremgang, hvilket er motiverende for eleverne og gør dem bevidst om betydningen af deres egen aktive medvirken. Vi ønsker at skabe en udvikling, hvor lærerne bliver fortrolige med de nye forenklede Fælles Mål og bliver gode til at formulere og arbejde med læringsmål i tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen. Det er en ændring af den pædagogiske praksis, der vil tage tid. Vi har en forventning om, at det vil øge elevernes udbytte af undervisningen og på længere sigt afspejle sig på karaktergennemsnittet. Side 6 af 11

At ændre pædagogisk praksis tager tid. Vi vil ved MUS-samtalerne følge op på den enkelte lærers arbejde med implementering af læringsmål. Det kunne være et ønske, at forældrene i forældretilfredshedsundersøgelsen blev spurgt om, om de oplevede, at målene dannede grundlag for dialogen mellem medarbejderne og forældrene om elevens læring. Ledelsen vil deltage i fagteammøderne, for at være med til at følge op på og justere arbejdet med læringsmål. Y: De planlagte ydelser Som indledning til arbejdet med læringsmål kommer lektor Bodil Nielsen, der er ekspert på området og afholder en fageftermiddag for alle lærere på Beder og Malling Skole i januar 2015. Temamøde for lærergruppen arrangeret af læringsvejlederne og ledelsen, hvor vi skal drøfte, revidere og præcisere en fælles læringsforståelse. En læringsforståelse som alle ansatte tager afsæt i. Dette for at sikre progression i elevens læring igennem hele skoleforløbet (i skolens tre afdelinger). Derudover er vi blevet en del af UVM s udviklingsprogram: Fokus på læringsmålsstyret undervisning i foråret 2015. Vi deltager i udviklingsprogrammet med dansk og matematik på alle klassetrin og de naturfaglige fag og de humanistiske fag på mellemtrinnet og i udskolingen. Udviklingsprogrammet har fokus på, hvordan læringsmålsstyret undervisning bedst planlægges, gennemføres og evalueres med udgangspunkt i de forenklede Fælles Mål. Vi får derfor: Halvdagsseminarer for skoleledere, vejledere og ressourcepersoner i læringsmålstyret undervisning. Heldagsseminar for lærere i fag og fagblokke. En startpakke med div. planlægningsværktøj Endvidere vil vi: Etablere fagteam som sparrings og videndelingsrum. Holde halvårlige temamøder for hele lærergruppen om arbejdet med læringsmål Ledelsen vil deltage i fagteammøderne, for at være med til at følge op på og justere indsatserne. Vi kunne overveje: Om vi skulle gentage en fageftermiddag i januar 2016 med lektor Bodil Nielsen, så hun kunne tilføre ny viden og give fagteamene yderligere faglig sparring. O: Organisering af indsatsen Side 7 af 11

Se ovenstående afsnit (De planlagte ydelser) R: Konsekvenser for ressourcer Tid: prioritere tid til fagteamarbejdet og afsætte tid i årsplanen for lærermøder (2 temamøder), ledelsestid/opmærksomhed til opfølgning. Økonomi: udgift til foredragsholder, deltagergebyr ved deltagelse i UVM s heldagsseminar, vikardækning de dage lærerne er på seminar. 1.2. Udvikling af læring herunder, arbejdet med it-didaktik: E: Den ønskede effekt IT og medier er et af de tværgående temaer i de nye Forenklede Fagmål, altså et middel til at optimere elevernes læring. I forbindelse med vores drøftelse af fælles læringssyn og implementeringen af læringsmål, vil IT-didaktik være en naturlig del. Vi vil fortsat udvikle elevernes rolle som brugere af it og inddrage følgende fire temaer i undervisningen: informationssøgning og indsamling, produktion og formidling, analyse og kommunikation, vidensdeling og samarbejde. De fire temaer inddrages med henblik på at facilitere elevernes læreprocesser og skabe bedre læringsresultater samt for at understøtte, at eleverne tilegner sig digital dannelse. På personaleniveau vil vi fortsat sikre videndeling vedr. ITdidaktik og digitale læremidler. Y: De planlagte ydelser Vores IT-styregruppe holder månedlige møder, hvor viden deles og initiativer aftales og sættes i værk. På hvert lærermøde er der videndeling IT-kvarteret. Denne form har vist sig effektiv i forhold til at understøtte lærergruppens arbejde med IT. På fagteammøder evalueres og drøftes brugen af digitale læremidler. Der udarbejdes en spørgeskemaundersøgelse for at få overblik over anvendelsen af skolens digitale læremidler. Vi har kontakt til De 32 fra Center for Læring, som vil understøtte IT indsatsen på fagteammøder såvel som på lærermøder. IT-gruppen /IT-vejlederne vil støtte og udvikle: eksemplariske undervisningsforløb med afsæt i IT-didaktik og læ ringsmål. implementering af GoogleDocks. Side 8 af 11

O: Organisering af indsatsen Se ovenstående afsnit (De planlagte ydelser) R: Konsekvenser for ressourcer Fokus på fremover kun at købe de digitale læremidler, der anvendes og som understøtter Mallings Skoles læringsforståelse. Licenser købes således, at der er samme Windows-version på alle PC er. IT-hjælpere ansættes blandt eleverne på 9. årgang. De aflønnes som bogopsættere. Indkøb af flere udlåns-pc er. Flere elevlockers til elevernes medbragte PC/tablets. 1.3. Løfte den nederste fjerdedels karaktergennemsnit: E: Den ønskede effekt Vi ønsker at løfte karaktergennemsnittet for den laveste fjerdedel af vore elever. Det er gennem de sidste 4 år faldet fra 4,6 til 3,3. Vores mål er at komme op på 4,3. Vi vil: lave klar ledelsesmæssig procedure for løbende opfølgning på skolens testresultater og på elevfravær. skabe videndeling i personalegruppen i forhold til best practi ces. have fokus på tidlig indsats, tydelig forældreinvolvering og klar fælles målsætning for elever, der bekymrer. Y: De planlagte ydelser Drøftelsen af den fælles læringsforståelse (jf. punkt 1.1) vil i lærergruppen øge en forståelse af hvad effektiv/god undervisning og læring er. Arbejdet med klare læringsmål vil styrke elevernes mulighed for at følge med i egen læringsfremgang. Sproglig udvikling er et af de tværgående temaer i de nye Forenklede Fagmål - altså et middel til at optimere elevernes læring. Derfor vil vi : Side 9 af 11

fortsætte vores fokus på tidlig indsats i forhold til sproglig udvik ling i samarbejde med dagtilbudene. med initiativer fra læsevejlederen: a. arbejde på at forøge elevernes ordforråd (vore tests viser, at der er behov for forbedring). b. udvikle lærernes forståelse af, at læsning er en opgave for alle fag. c. arbejde mod ny skrivekultur, der sikrer læring gennem skriveprocesser, så skrivning bliver en vej til begrebsdannelse og metarefleksion. O: Organisering af indsatsen Ud over de beskrevne indsatser i punkt 1.1 og 1.2 sker flg.: læsevejlederen har en række initiativer på alle årgange jf. årsplan for læsevejledning. læsekonferencer på 3. og 7. årgang (pædagogisk leder, læsevejleder og team) klassekonferencer på 7., 8., og 9. årgang. Her spottes de elever, der bekymrer, og der vil tilrettelægges særlige forløb for dem. (pædagogisk leder, FU, UU og team) på fagteammøder drøftes best practices og skabes fælles refleksion over testresultater. vi vil fortsætte vort nære samarbejde med forældrene via netværksmøder og skole-/hjemsamtaler men med øget fokus på elevernes læringsfremgang. R: Konsekvenser for ressourcer Tid: prioritere tid til fagteamarbejdet og afsætte tid i årskalenderen til læse- og klassekonferencer, ledelsestid/opmærksomhed til opfølgning. 3.2 Indsatsområde 2: Klar kommunikation, herunder forventningsafstemning mellem skolens interessenter (elever, lærere, forældre og ledelse) samt fokus på opgaveperspektiv frem for ydelsesperspektiv. E: Den ønskede effekt Af forældretilfredshedsundersøgelsen fremgår det, at forældrene ikke har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Vi er faldet fra 51,4% til 48,8%. Vores ønske er mindst at komme op på kommunalt gennemsnit; 55,1%. Næste forældretilfredshedsundersøgelse skal vise, om vi har nået vores mål. Side 10 af 11

Y: De planlagte ydelser Skolebestyrelsen er i gang med at udarbejde principper for: forældrenes ansvar i samarbejdet mellem hjem og skole. For at kvalificere bestyrelsens forslag til principper, og for at øge forældrenes opmærksomhed på de forventninger, der er til dem, holder vi et dialogmøde i april. På mødet deltager hele personalegruppen og alle forældre er inviteret. På det møde vil psykolog Jens Andersen holde et oplæg og bestyrelsens forslag vil blive drøftet. Efter mødet vil bestyrelsen udsende referat af debatten, de endelige principper og en mere udspecificeret handleplan. Det er vigtigt for os, at forældrene og de ansatte sammen tager drøftelsen om forventninger til forældrene. Personalet vil derved fremover være bevidste om deres andel i at fremme tydelig kommunikationen om forældreopgaven. Forældrene skal blive klar over, hvad der forventes af dem og hvordan de understøtter deres barns læring og dermed skolens virke. Ledelsen vil i alle sammenhænge med forældre være rollemodel i forhold til den tydelige kommunikation om forventning til forældrenes rolle i skolen. O: Organisering af indsatsen Se ovenstående afsnit (De planlagte ydelser) Ledelsen vil efter et år sende spørgsmålet fra forældretilfredshedsundersøgelsen ud til hele forældregruppen. Resultatet af denne miniundersøgelse bearbejdes i bestyrelsen, og om nødvendigt vil der blive indkaldt til endnu et fælles dialogmøde mellem personale og forældre. R: Konsekvenser for ressourcer Tid: afsætte tid i årsplanen for lærermøder og bestyrelsesmøder, ledelsestid/opmærksomhed generelt. Økonomi: udgift til foredragsholder. Hanne Gammelgaard Jensen Malling Skole 19.12.14 Side 11 af 11