Fra top-downtil bottom-up inddragelse af lodsejere og frivillige i et handlingsorienteret natur-og vildtforvaltningsprojekt Niels Søndergaard, Afdelingschef/Jagtfagligchef Danmarks Jægerforbund, Rådgivnings- og uddannelsesafdelingen 1
Det nationale Markvildtsprojekt - Realisering af regeringsgrundlag (Naturstyrelsens forvaltningsplaner for agerhøns og harer.) Forvaltningsplaner har ingen effekt før de omsættes til praksis - Så det er det her det drejer sig om. Og mange andre arter 2
Markvildtsprojektet Lavenes geografiske fordeling
Hvad er et markvildtslav? Frivilligt projekt omkring samarbejde på tværs af markskel, og markvildtslavet definerer deres egen målsætning for arbejdet Målrettet og koordineret forvaltningsindsats med fokus på den brede agerlandsnatur Der arbejdes i et afgrænset interesseområde på ca. 1.000-1.500 ha. Lokal organisation og kommunikation. Tilbydes uforpligtende rådgivning om forvaltningstiltag via marknaturplanen. Fast markvildtsrådgiver tilknyttet som ressourceperson
Vildttælling
Terrænanalyse
Måling af biologiskeffekt ØKOLOGISK RUM OG BIODIVERSITET I DET ÅBNE LAND Stenbunker Veterantræer Vibelavninger Urtestriber Ormegårde
National markvildtsgruppe 8
Koordineringsgruppe Plantning & Landskab, Landsforeningen 9
Finansiering
Hvorfor interesserer Danmarks Jægerforbund sig for markvildtslav? Vi vil være med til at sætte dagsordenen på vildtforvaltningsområdet! Værdisætter vore medlemmers frivillige virke og frivilligt arbejde generelt Offensivt arbejde for at bevare jagten på agerhøne og hare Folkelig opbakning til jægernes arbejde Medvirke til dataindsamling og ikke mindst medvirken til bevidstgørelse om natur Deltage som en seriøs partner i naturforvaltningen Øget jagtligt potentiale og flere naturoplevelser
DJ frivilligorganisation Styrker Uvildig ift. landbrugspolitik Ikke myndighed Ingen kommercielle interesser Svagheder Ingen reel magt Kan opfattes som ensporet jagtinteresse Erfaring med frivillige og facilitering 12
Udgangspunktet Kalø Køng St. Restrup Forvaltningsplaner Historisk mulighed Regeringsgrundlag CAP og LDP 30 % af støtte betinget af grøn komponent Søvsø Interreg DJ har 15 20 års erfaring og forberedelse Biotopplaner Vildt & Landskab Jagttider Natur/biodiversitet Social accept Samfundsværdi Klima og miljø Natur og Landbrugskommission Naturplan Danmark Engagerede mennesker, der har vilje til at ville
Udgangspunktet Erfaringerne Ildsjæle afgørende for at projekter drives, og er bæredygtige ildsjæle brænder ud efter en periode Utidig ildhu skal bruges positivt, så det bliver rettidig omhu Professionel rådgivning og understøtning nødvendigt Forventningsafstemning og klare mål er væsentligt 14
Tilgang Hvem?, hvad?, hvor?, hvordan? og hvornår? Men ikke hvorfor? men hellere hvorfor ikke? 4 gode spørgsmål 1. Hvad virker? 2. Hvad virker ikke? 3. Hvad afholder os fra? 4. Hvordan gavner det her os? 15
SWOT Analyse Nuværende situation - internt Styrker Engagement Vilje til at ville Det er båret af frivillighed Der er ikke noget at miste Svagheder Usikker grund Tendens til at problematisere Så flere begrænsninger end muligheder Afsender budskab modtager filter og støj Muligheder Landsdækkende folkesag for naturen i landbrugslandet Reelt løft af naturen i agerlandet via frivillighed Dokumentation af økologiske rum og biodiversitet Trusler Frygt for overtrædelse af vilkår for landbrugsdrift Frygt for arealer overgår til 3 natur Fremtidig situation - eksternt
Barrierer
Overvejelser og tilgang Vi ved hvad der skal til i hvert fald rent fagligt Landmænd er meget handlingsorienteret Hvordan sikrer vi interesse - What s in it for me? Hvordan sikrer vi levedygtighed Identificere motivationsfaktorer Behov for tydelig og præcis kommunikation 18
Udgangspunktet Modenhed hvornår er vi klar? Top down eller Bottom up? Skal vi afvente det kommer nedefra? Skal vi tage lederskabet? Marineinfanterist versus sikkergrund, rundkreds og konsensus Uanset hvad så er løbende forventningsafstemning og tydelig kommunikation afgørende 19
Lederskabet Kom så går vi i gang! Screw it, Let's Do it -Lessons in Life Richard Branson 20
Markvildtsprojektet Indledende pilotprojekter, demoprojekter og projekter: Bottomup 2014 - Kalø Køng St. Restrup Søvsø Vildt & Landskab Interreg Top down -2014 21
Situationsbestemtsalg Fase2 Fase1 Bryde is Skabe tillid Afdækkebevidsteog ubevidste behov Afdække barrierer Lytte Åbne spørgsmål Fase 3 Fastsættelse af målsætninger Fase4 Løsningsforslag Salget Gentage spørgsmål Forskellige vinkler 22
Viden om vildtforvaltning Vilje til at ville vildtforvaltning Natur- og vildtpleje Økonomiskformåen/rentabilitet og/eller investeringsvilje Samspil og samarbejdsmuligheder mellem naboer og myndigheder 23
Interessekonflikter Få store rentable marker med få afgrøder, hvor der kan opnås stordriftsfordele. Ingen ukrudt og udyrkede arealer. Mange små marker med mange forskellige afgrøder, hvor natur og vildt tilgodeses. Masser af ukrudt og udyrkede striber. 24
Fælles mål og midler Natur-og Vildtplejetiltag Landbrugsproduktion Miljø-og Naturgevinst Klimagevinst 25
Målet Det langsigtede mål visionen -er igennem et landsdækkende netværk af markvildtslav, at Danmark har mindst 100.000par agerhøns om foråret, og mindst 500.000harer om efteråret.
Fase 1. Fastlæggelse af koncept for markvildtlavsdannelse Fase 2. Eksekvere markvildtslavdannelse i storskala Fase 3. Eksekvere levedygtig drift af markvildtlavene 2013 2014 2015 2016 2017 Evaluering af den biologiske effekt Evaluering af antropologien Viden opsamling ift. forvaltningsplanerne konklusioner
Informationsmøder Biavlerne Hundefolk Jægere Landmand Traktorfører Lodsejer Fællesskab samme mål? DN medlem Ornitolog Inddrage viden fra landbrug - ejerskab Forventningsafstemning Hvad kan man miste?
Problemstilling med samarbejde mellem hund og fører Lek. 1 Lek. 2 Lek. 3 Lek. 4 Lek. 5 Lek. 6 Lek. 7 Lek. 8 Lek. 9 Lek. 10 Ekvipagen starter selvfølgelig på samme niveau i lektion 1.
Problemstilling med samarbejde mellem hund og fører Lek. 1 Lek. 2 Lek. 3 Lek. 4 Lek. 5 Lek. 6 Lek. 7 Lek. 8 Lek. 9 Lek. 10 Lektion 2 og 3 går fint, så det kører bare.
Problemstilling med samarbejde mellem hund og fører Lek. 1 Lek. 2 Lek. 3 Lek. 4 Lek. 5 Lek. 6 Lek. 7 Lek. 8 Lek. 9 Lek. 10 Føreren føler stadig det går godt, så lad os komme videre, men HUNDEN kan IKKE følge med førerens ambitioner og ved ikke hvordan den skal agere, så den begynder så småt at tage sine egne beslutninger.
Problemstilling med samarbejde mellem hund og fører Lek. 1 Lek. 2 Lek. 3 Lek. 4 Lek. 5 Lek. 6 Lek. 7 Lek. 8 Lek. 9 Lek. 10 Føreren Her SKAL syntes du som stadig instruktør det går tage godt, lektionsplanen så JEG behøver frem ikke og de fortælle små ændringer ejeren hvor i øvelsen HAN og VI ikke SKAL mindst VIDERE hans MOD hund MÅLET. er i forhold til hinanden!!! Her er lektionsplanen et SUPER Jeg VÆRKTØJ! har jo trænet hund i mange år, så jeg ved hvordan det skal gøres!!! MEN VED HUNDEN DET???
Problemstilling med samarbejde mellem hund og fører Lek. 1 Lek. 2 Lek. 3 Lek. 4 Lek. 5 Lek. 6 Lek. 7 Lek. 8 Lek. 9 Lek. 10 Føreren er i mål, men hunden ANER IKKE hvor føreren er henne og må derfor tage sine EGNE beslutninger, hvilke ofte i førerens øjne er forkerte = altså: SAMARBEJDET ER OPHØRT!
Problemstilling med samarbejde mellem hund og fører Lek. 1 Lek. 2 Lek. 3 Lek. 4 Lek. 5 Lek. 6 Lek. 7 Lek. 8 Lek. 9 Lek. 10 Men følges ekvipagen ad HELE VEJEN
Problemstilling med samarbejde mellem hund og fører Lek. 1 Lek. 2 Lek. 3 Lek. 4 Lek. 5 Lek. 6 Lek. 7 Lek. 8 Lek. 9 Lek. 10 så opstår der et godt samarbejde
Problemstilling med samarbejde mellem hund og fører Lek. 1 Lek. 2 Lek. 3 Lek. 4 Lek. 5 Lek. 6 Lek. 7 Lek. 8 Lek. 9 Lek. 10 som der kan bygges videre på
Problemstilling med samarbejde mellem hund og fører Lek. 1 Lek. 2 Lek. 3 Lek. 4 Lek. 5 Lek. 6 Lek. 7 Lek. 8 Lek. 9 Lek. 10 hvilket i grunden er det ALLE ønsker.
Problemstilling med samarbejde mellem hund og fører Lek. 1 Lek. 2 Lek. 3 Lek. 4 Lek. 5 Lek. 6 Lek. 7 Lek. 8 Lek. 9 Lek. 10 SÅ DEM DER FØLGES AF HELE VEJEN DE VINDER TIL SIDST
Raffinerede mål Målene er på kort sigt, at vi i 2013 får afprøvet markvildtrådgivningen i praksis og får udarbejdet en kompetenceprofil for en markvildtrådgiver, at vi når 20 markvildtslav i 2013, at vi når op på etablering af 100 markvildtslav i 2014, og at vi i perioden 2013 2016 får et velbelyst beslutningsgrundlag for den fremtidige drift af et landsdækkende netværk af markvildtslav.
Status er bottomup Stor efterspørgsel fra landbruget Særligt grupper af landmænd uden og med jagtinteresser. Driftsøkonomi/tilskud er absolut ikke afgørende det er oprigtig og levedygtig vilje til at ville natur Der er stadig frygt for overtrædelse af rammevilkår Frihed og frivillighed er alt afgørende Professionel rådgivning og understøtning er en forudsætning 40
Fokus var og er fortsat på Bevidsthed omkring at den frivillige indsat er omdrejningspunktet for og det væsentligste succeskriterier for indsatsen med dannelse af markvildtlav, og ikke mindst, at vi kan lykkes med en målrettet indsats for en forøgelse af biodiversitet på landbrugsarealer i omdrift. 41
Samarbejde er en forudsætning for realisering af nationale forvaltningsplaner for markvildtet 42