Forslag til ændret indsats over for børn i udsatte positioner i Hvidovre Kommune

Forslag til ændret indsats over for børn i udsatte positioner i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Børne- og Ungeforvaltningen September 2011

Indhold 1. Baggrund... 3 1.1 Andre kommuners praksis...3 1.1.1. Nye tendenser... 3 1.1.2. Fra individ til relation... 3 1.1.3. Øget professionalisering... 3 1.1.4. Efteruddannelse... 3 1.1.5. Ressourcepædagoger... 4 1.1.6. Dokumentation... 4 1.2. Ledere og pædagogers oplevelse af kvalitet og effekt (foreløbige resultater)...4 1.2.1. Ledernes perspektiv... 4 1.2.2. Pædagogernes perspektiv... 5 1.2.3. Forældreperspektivet... 5 1.2.4. Sammenfatning... 6 2. Reorganisering af indsatsen i Hvidovre Kommune... 6 2.1. Hvorfor reorganisere indsatsen?...6 2.1.1. Ledelsesansvaret... 6 2.1.2. Støtteteamet opløses og ressourcer målrettes børnenes nærmiljø... 6 2.1.3. Inklusionspædagogernes indsats... 7 2.2. Specialpædagogisk videnscenter...7 2.3. Etablering af grupper i de almene institutioner...7 2.4. Den meget specialiserede indsats...8 2.5. Øget viden om og metoder til udvidet forældresamarbejde i daginstitutionerne...8 2.6. Fysiske krav for at kunne tilrettelægge fleksible fællesskaber...8 2.7. Mulig modstand mod reorganiseringen...8 2.8. Overgang mellem dagtilbud og skole...9

1. Baggrund Med kommunalreformen i 2007 blev ansvaret for indsatsen for børn med særlige behov overdraget fra amterne til kommunerne. Hvidovre Kommune har både før og efter kommunalreformens gennemførelse købt hovedparten af de specialpladser, som kommunen benytter sig af, i omegnskommunerne. Siden 2007 er disse pladser blevet stadig dyrere, og efterspørgslen og udgifterne til støttepædagogområdet er steget. Kommunen har således oplevet, at der er en lang venteliste for de børn, der har behov for en støttepædagog. Årsagen hertil er en stigende andel af børn med indlæringsvanskeligheder, en multipel vifte af diagnosticerede børn, samt børn med forskellige former for handicaps. En tendens der også gør sig gældende på landsplan. På baggrund af de ovenstående tendenser har Børne- og Ungeforvaltningen undersøgt, hvordan andre kommuner har valgt at organisere deres indsat på området samt hvilken oplevelse ledere og medarbejdere i kommunens institutioner har haft i deres arbejde med børn i udsatte positioner. 1.1 Andre kommuners praksis Andre kommuner har gjort sig erfaringer med organiseringen af indsatsen over for børn i udsatte positioner. Børne- og Ungeforvaltningen har undersøgt denne praksis og analyseret fordele og ulemper ved de forskellige måder at organisere sig på. Hovedtrækkene fra kommunernes praksis er sammenfattet nedenfor. 1.1.1. Nye tendenser De fleste kommuner er i gang med at analysere og omlægge deres hidtidige praksis på det specialiserede område. Kommunernes økonomi er en del af årsagen hertil, men også den nyeste forskning viser, at børn skal ses og forstås i den sammenhæng de lever og indgår i, og at der i højere grad skal tages udgangspunkt i barnets ressourcer og udviklingsmuligheder frem for, at der alene er et problemfokus. 1.1.2. Fra individ til relation Som en konsekvens af de kommunale tendenser ønskes en bevægelse hen mod en styrkelse af den forebyggende indsats i dagtilbuddene. Det forebyggende arbejde er orienteret mod børnegruppen som helhed og over for de udsatte børn og deres forældre. Generelt er der et ønske om en udvikling væk fra den individorienterede indsats og hen mod en understøttelse af daginstitutionernes generelle pædagogiske praksis. 1.1.3. Øget professionalisering Kommunerne har generelt stor opmærksomhed på kravet om øget professionalisering af det pædagogiske personale, ligesom de har en øget viden om tidlig opsporing og indsats, viden om udsatte børn samt inklusions- og eksklusionsmekanismer. 1.1.4. Efteruddannelse De tiltag der typisk udfolder sig i sammenlignelige kommuner, er efteruddannelse, der har til formål at understøtte medarbejdernes kompetencer i forhold til at arbejde inkluderende. Efteruddannelsen fokuserer på inklusion og mangfoldighed med henblik på at styrke samarbejdet mellem pædagoger i den almene del af dagtilbuddene, specialgrupper og specialpædagoger.

1.1.5. Ressourcepædagoger De færreste kommuner har valgt at efteruddanne hele pædagoggruppen. Til gengæld har kommunerne som udgangspunkt haft fokus på vigtigheden af, at den enkelte institution bidrager med minimum 2 pædagoger, som efterfølgende benævnes ressourcepædagoger. 1.1.6. Dokumentation I Hvidovre Kommunes dagtilbud er der behov for udvikling af materiale, der kan kvalificere beskrivelsen af udsatte børn og deres ressourcer samt beskrive de mål, der er for indsatsen, på måder, så børnene ikke stigmatiseres. Målet er, at materialet kan støtte pædagogerne i beskrivelsen af deres indsatser, på en måde som er meningsfuld, og som er med til at støtte op om udviklingen af den almene pædagogik. 1.2. Ledere og pædagogers oplevelse af kvalitet og effekt (foreløbige resultater) Ud over erfaringerne med de andre kommuners arbejde med børn i udsatte positioner, har Børne- og Ungeforvaltningen lavet en undersøgelse blandt lederne og medarbejderne af 0-6 års institutionerne i forhold til deres syn på den eksisterende indsats, og hvilke muligheder der er for at forbedre denne. Endvidere har forvaltningen undersøgt forældrenes holdning til den fremtidige organisering. 1.2.1. Ledernes perspektiv For institutionslederen er det væsentligt, at støttepædagogen kan arbejde loyalt i institutionens kontekst. Støttepædagogen skal besidde ankerkendelse og respekt for den kontekst institutionen repræsenterer. Støttepædagog og institution skal oparbejde en ligeværdig respekt og dialog, og ønsket er, at støttepædagogen som person, indgår på lige fod med de øvrige medarbejdere i huset, og samtidig kan repræsentere stor faglighed og vidensdele. Lederne pointerer, at klare aftaler, tydelighed om roller og opgavefordeling er væsentlige elementer for opstart af et konstruktivt samarbejde. Lederne ønsker at støttepædagogen lærer pulsen i institutionen at kende, for at de derved mere kvalificeret kan inkludere barnet. Det er derfor vigtigt med faglige kompetencer, men de personlige egenskaber hos den enkelte støttepædagog er også medvirkende til, hvordan samarbejdet forløber, og hvordan indsatsen lykkedes. Der er bred enighed om, at støttepædagogen har et stort medansvar for at blive inkluderet i institutionen. Dette fremmes ved tydelighed om roller, anerkendende kommunikation, respekt for pædagogernes faglighed samt signaler som for eksempel at blive i institutionen, selv om barnet går hjem eller har fri. Der er eksempler på samarbejdsvanskeligheder, hvor lederen har været meget usikker på hvilket ansvarsområde, hun havde, hvilket kan føre til, at en konflikt ikke håndteres effektivt eller korrekt.

1.2.2. Pædagogernes perspektiv Støttepædagogens indsat er ud over hvad der er ressourcer til i hverdagen. Ofte er det sådan, at det bliver støttepædagogens opgave at håndtere alt det særlige, der skal ske omkring et barn, fx træne, sprogstimulere, holde møder, forældresamarbejde, tværfagligt samarbejde mm. Det kan betyde, at pædagogerne bliver hægtet af, og får mindre opmærksomheder på det barn støttepædagogen er bevilget til. Men det kan også skabe en ond cirkel, hvor pædagogen oplever at være utilstrækkelig og mangle viden og kompetencer. Herved kan pædagogen utilsigtet skubbe ansvaret endnu mere over til støttepædagogen, og den onde cirkel fortsætter. Det er oftest støttepædagogen, der påtager sig ansvar for at udarbejde den individuelle læreplan. Pædagogerne inviteres med i processen, men er ikke ligeværdige samarbejdspartnere, da det er støttepædagogen, der guider dem igennem de enkelte delelementer. Derudover sker der det, at støttepædagogen fortrinsvis har fokus på de perioder, hvor hun er til stede i institutionen, og i mindre grad fokuserer på pædagogernes mulighed for at tilegne sig nye handlemuligheder, uden støttepædagogen. Effekten af læreplanen, det mål at bruge læreplanen som en pædagogisk værktøjskasse, er ret forskelligt blandt pædagogerne. De fleste pædagoger samarbejder gerne, og svarer beredvilligt på støttepædagogens undersøgelser, men de færreste giver udtryk for, at de oplever sig i et arbejdsfællesskab, når der udarbejdes individuelle læreplaner. De kvaliteter pædagogerne fremhæver ved at samarbejde med støttepædagogerne er, at de får tilføjet nye vinkler og anskuelser på deres normer, holdninger og børnesyn. Støttepædagogen udfordrer en vanetænkning og en tilpassethed i institutionen, som kun kan lade sig gøre for et udefrakommende øje. Støttepædagogerne repræsenterer endvidere en stor faglighed, som kommer til udtryk i dialog, sparring, interviews og møder. Desuden fremhæver pædagogerne, at støttepædagogerne lærer fra sig i handlingen, i dagligdagen, i rutinerne og i særligt tilrettelagte aktiviteter. Men også at de fungerer som tovholdere, samler alle trådene i en børnesag, følger op på, og er ansvarlig for at sikre, så megen tværfaglig fokus på barnet som muligt. 1.2.3. Forældreperspektivet Forældrene udtrykker generelt stor tilfredshed med en enkeltintegrerede støttepædagogiske indsats, idet oplevelsen er, at der gøres noget helt særligt for deres barn, uafhængig af ressourcer, relationer eller andre forhold i den institution barnet går i. Forældrene knytter sig generelt også meget til støttepædagogen, da det oftest er støttepædagogen, der har det nære forældresamarbejde. Det kan forståeligt nok være svært for forældrene at acceptere, når fagfolk beslutter, at ydelsen skal afsluttes. Fra PPR, sagsbehandlerne i handicapgruppen og fra sundhedsplejerskerne får Dagtilbudsafdelingen årligt adskillige henvendelser, hvor de pågældende beskriver forældrenes ønske om, at der kan findes et særligt dagtilbud til deres handicappede barn her i kommunen. Et gennemgående ønske fra forældre er, at de derved kan bevare den daglige kontakt til deres barns dagtilbud, den daglige snak med pædagogerne om deres barns trivsel, og muligheden for, at kunne følge med i barnets udvikling i dagtilbuddet, via den kontinuerlige kontakt ved aflevering og afhentning.

Forældre der har barn i et 32 dagtilbud i en anden kommune, udtrykker generelt stor tilfredshed med tilbuddets kvalitet, men den lange transporttid 2 gange om dagen, finder de fleste forældre som en belastning. 1.2.4. Sammenfatning Der er alt overvejende stor respekt for støttepædagogernes faglighed, kompetencer, specielle ekspertise, erfaring og viden. Pædagogerne ønsker gerne at støttepædagogen ikke udskiftes for ofte, at der er klare rammer og aftaler for samarbejdet samt at støttepædagogen repræsenterer kontinuitet og genkendelighed. Det kommer særligt til udtryk i de støttesager, der omhandler børn med et varigt handicap, hvor støttepædagogen ses som en uvurderlig kompetent ressource. Pædagogerne ser og lærer af støttepædagogens metoder, og læringen breder sig ofte til resten af huset. Det er noget anderledes, når støtten er bevilget til udad reagerende børn, der betegnes som problembørn, der ikke kan afkode den relationelle kontekst. Pædagogerne oplever sig tit udfordret af, at støttepædagogen har fokus på det enkelte barns perspektiv og intention og motiverer for at skabe forskellige rammer og regler i børnegruppen end de gængs vedtagne. Pædagogerne fortæller også, at det i en travl hverdag er meget svært at skabe differentierede fællesskaber, og at de tit mener, at et enkelt barn er for meget i fokus. I sådanne støtteopgaver kommer der fokus på forældrerollen, det vanskelige forældresamarbejde samt frustrationen over, at institutionen kan gøre en lille forskel, men at den store forskel ligger i hjemmet. 2. Reorganisering af indsatsen i Hvidovre Kommune 2.1. Hvorfor reorganisere indsatsen? På baggrund af den ovenstående analyse er Dagtilbudsafdelingens vurdering, at den mest rentable løsning for indsatsen overfor børn i udsatte positioner i Hvidovre Kommune er, at støttepædagogerne ansættes som inklusionspædagoger i de enkelte institutioner, og at det er institutionslederen, der har ledelseskompetencen. Med modellen går kommunen væk fra at have et decideret støttepædagogteam. 2.1.1. Ledelsesansvaret Med den nye organisering er det forventningen, at lederen af den enkelte institution er ansvarlig for den pædagogiske udvikling, vidensdeling, kompetenceudvikling samt koordinationen af specialindsatser. Hver institution forventes således at kunne inkludere de fleste børn. 2.1.2. Støtteteamet opløses og ressourcer målrettes børnenes nærmiljø Dagtilbudsafdelingen foreslår, at støttepædagogteamet opløses i sin nuværende form. Fremover ansættes støttepædagogerne i de almene institutioner. Disse støttepædagoger benævnes herefter inklusionspædagoger. Støtteteamet er pt. i gang med PD modul i inklusionspædagogik, hvilket er en kompetence som er meget efterspurgt i institutionerne. Reorganiseringen understøtter arbejdet med inkluderende miljøer ved at støttepædagogerne tilknyttes faste institutioner, og således i højere grad repræsenterede den faglige og professionelle ressource i særlige institutioner.

De særlige institutioner kunne for eksempel udvælges blandt de institutioner, der har flest ansøgninger om ressourcer hos visitationsudvalget, eller blandt de institutioner, der er fysisk placeret i socialt belastede boligområder. Alternativt i de institutioner der allerede arbejder intens med inkluderende miljøer, og derfor har opbygget en særlig kompetence, der fremadrettet kan udnyttes til særlige pladser for børn, der vanskeligt kan inkluderes i en anden institution. 2.1.3. Inklusionspædagogernes indsats Inklusionspædagogerne skal arbejde ressource- og relationsorienteret. Pædagogerne skal sætte fokus på de fællesskaber som børnene i daginstitutionerne indgår i samt fremme og dyrke mangfoldige fællesskaber for børnene, så der altid er fællesskaber til rådighed. Endvidere har de særlig opmærksomhed på både børns og voksnes ressourcer, potentialer, værdier og ønsker samt på at relationer med voksne, har betydning for det enkelte barns udvikling. Inklusionspædagogerne får derfor en intern konsulentfunktion i institutionen, og har fokus på, at der sker en læring og spredning af læring i institutionen. Derudover kan inklusionspædagogens ressourcer understøtte udviklingen og implementeringen af særlige metoder og tiltag i det praktisk pædagogiske arbejde. 2.2. Specialpædagogisk videnscenter I videnscenteret er der samlet pædagogiske vejledere med kompetence i LP modellen, inklusionspædagogik, supervision, coaching og forældresamarbejde m.m. Vejlederne har som opgave, at understøtte institutionerne med viden, kompetence, læreplaner, iagttagelser, sparring og vejledning. Endvidere skal de medvirke i netværk med inklusionspædagogerne og de almene institutioner. For at sikre den kontinuerlige nysgerrighed og opmærksomhed på inklusionspædagogernes inkluderende rolle, er det nødvendig med kontinuerlige sparrings- og refleksionsmøder. Disse møder kan foregå i et etableret netværk hvor ressourcepædagoger, inklusionspædagoger, pædagogiske vejleder samt tværfaglige samarbejdspartnere deltager. Det sker, da det er vigtigt, at få jævnlige impulser udefra, så den fortsatte nysgerrighed og undren omkring den institutionskultur og dynamik, den enkelte pædagog er en del af, fastholdes. 2.3. Etablering af grupper i de almene institutioner I forbindelse med ombygningen af en af kommunens daginstitutioner, tiltænkes det, at der oprettes en gruppeordning. I gruppen ansættes der støttepædagoger. Institutionslederen har ledelseskompetencen og ansvaret for disse. Samtidig oprettes der specialgrupper/pladser i de institutioner hvor der er fysisk mulighed for det. Grupperne skal tildeles den nødvendige pædagogiske ressource, både fagligt, alt afhængig af visitationsgrundlaget, samt kvantitativt. Det skal være noget helt særligt, at kunne visitere til en specialgruppe, da formålet er at undgå segregering af børnene. Men nogle børn trives og udvikler sig bedst i særligt tilrettelagte miljøer, hvor der kan tages omsorg for, og gives mulighed for, skærmet og individuelle tiltag. Det er en særlig forudsætning, at de fysiske rammer i institutionen tilgodeser disse behov. De inkluderende muligheder der stiller sig til rådighed i en konstruktion hvor børn visiteres til en specialgruppe, der er beliggende i en almen daginstitution, vil især udfolde sig konkret gennem

muligheder for at deltage i forskellige typer fællesskaber med børn og voksne fra den almene institution. Det at have stabile og konstruktive relationer til jævnaldrende fællesskaber, er helt afgørende for den sociale og psykologiske læring hos børn. Derfor er adgang til en børnegruppe i en almen institution principielt et godt tilbud om differentierede læringsfællesskaber for de børn, der visiteres til en mindre gruppe. 2.4. Den meget specialiserede indsats Hvidovre Kommune køber fortsat, når behovet ikke kan dækkes af egne tilbud, pladser i andre kommuner. Disse pladser er dagtilbud oprettet efter servicelovens 32. Det vil fortrinsvis dreje sig om pladser i Børnehuset Troldemosen i Gentofte Kommune. Der er tale om højt specialiserede pladser for små og specifikke målgrupper. I Hvidovre Kommune findes der ikke befolkningsmæssige grundlag for at oprette egne tilbud, der tilsvarer disse tilbud. 2.5. Øget viden om og metoder til udvidet forældresamarbejde i daginstitutionerne I forhold til forældresamarbejdet medfører inklusionspædagogik et øget krav til, at personale og forældre indgår i kontinuerlige dialogiske processer. Forældrenes mulighed for at forstå og støtte barnets udtryk og potentialer er afhængig af, at de kan begribe og anerkende de væsentlige sider af barnets socialisation i dagtilbuddet, som de ikke selv er en del af, men som har stor betydning for barnets evne til at profitere af erfaringerne i begge opvækstmiljøer. For børn i sårbare og udsatte positioner er dette ofte vanskeligt. I forhold til disse børn er det derfor vigtigt, at forældre og personale samarbejder intensivt om at støtte barnets erfaringsoverførsel fra institution og til hjemmet. For at sikre dette, skal alle institutionsledere tilbydes PD modul i Inklusionspædagogik og to pædagoger fra hver institution tilbydes PD modulet i inklusionspædagogik. 2.6. Fysiske krav for at kunne tilrettelægge fleksible fællesskaber For at kunne tilrettelægge fleksible fællesskaber kræves ikke kun faglige kompetencer, men også fysiske muligheder. Det er væsentligt, at der i institutioner med børn i udsatte positioner er mulighed for, at tilbyde børnegrupperne fysiske rum der kan tilgodese små legegrupper og læringsaktiviteter i mindre fællesskaber. Hvert børnehavebarn bør således tilbydes minimum 5 m 2 indeplads. 2.7. Mulig modstand mod reorganiseringen Der kan i forbindelse med reorganiseringen opstå modstand fra flere sider, som selvfølgelig skal håndteres. Specielt kan der opstå modstand fra støtteteamet, der, som de er organiseret i dag, fremstår meget autonomt, hvor den enkelte sætter stor pris på selvstændighed, selvansvar, selvledelse og uafhængighed. Det vil derfor blive svært for flere af støttepædagogerne at skulle arbejde teamorganiseret.

Støttepædagogerne vil opleve et tab i handlefrihed ved ikke længere at have egen ledelse, men i stedet være underlagt den enkelte institutionsleder. Det vil kræve nogle gode samarbejdsaftaler mellem inklusionspædagogen og lederne. Man kan forestille sig, at støttepædagogerne vil argumentere for, at de mister inspiration, nysgerrighed, viden om forskellighed og andre måder at anskue miljø, kultur og pædagogik på. Det vil derfor kræve en holdningsbearbejdning at motivere støttepædagogerne til at arbejde voksenpædagogisk. Støttepædagogerne vil formentlig, i første omgang, se reorganiseringen som en degradering. 2.8. Overgang mellem dagtilbud og skole Der skal udarbejdes en aftale mellem daginstitutionsafdelingen og skoleafdelingen, der skal sikre barnets overgang mellem dagtilbud og skole.