INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen



Relaterede dokumenter
INTEGRATIONSPOLITIK 2012

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD.

Principper om: Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Integrationspolitik Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Pædagogiske læreplaner isfo

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Fjordskolens udmøntning af Mål og indholdsbeskrivelser.

Skolestart På Abildgårdskolen

Integrationspolitik

MELLEMTRINNET årgang

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

TJØRNEGÅRDSKOLEN. Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Mandag d. 8. november 2004 kl

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Handleplan for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016

Mere undervisning i dansk og matematik

Evaluering i Helsingør Privatskole

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?

Overgang fra børnehave til skole på Sønderbro

Idékatalog: Alle etniske minoritetsbørn i Esbjerg får en god skolestart - hvordan skaber vi den succes?

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Undervisning i fagene

#Spørgsmål og svar om den nye skole

På vej i skole. En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Det handler bl.a. om:

Skole/hjem samarbejde på Engstrandskolen

Procedure for modtagelsesklasser 0. M, M1 og M2 i Hillerød Kommune

ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN

Skolereform & skolebestyrelse

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Principper: Forældresamarbejdet

Velkommen i skole 2011

Børne- og Ungepolitik

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej Aalborg SØ Tlf: Hjemmeside:

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Spørgsmål og svar om den nye skole

Integrationspolitik. Furesø Kommune

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO/SFK Toftevangskolen

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:

Fritidsvejledning og fritidspas

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune

DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Velkommen til Birkerød Skole

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010

Generelt om Holmebækskolen

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Skoleudvikling. Skoleudvikling 2008/09

Indskolingen klasse - læring, trivsel og glæde

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Norddjurs Kommune Integrationspolitik

SKOLESTART 2016 Klar, parat... start!

Integrationspolitik. Marts Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

Folkeskolereform Åben Skole

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Odense Kommunes Integrationspolitik

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra klasse

Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold.

Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K

Maglebjergskolens seksualpolitik

Legen får det røde kort

Sammenhængende Børnepolitik

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

SKOVVANGSKOLENS SFO. Side 1 af 12

Greve Kommunes integrationspolitik

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Brobygning. Handleplan

Lundergårdskolens Sprogcenter

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014

Virksomhedsplan SFO Oasen

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

FOLKESKOLEREFORMEN.

Beskrivelse af SFO-klub tilbuddet. i Halsnæs kommune.

Princip nr. 1 - Elevernes valg af valgfag i 7. klasse for Vaarst- Fjellerad skole

Skole. Politik for Herning Kommune

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Nordvestskolens værdigrundlag

Transkript:

INTEGRATIONSPOLITIK på Lundergårdskolen Alle elever på Lundergårdskolen har de samme rettigheder og pligter. Det er en fælles forpligtelse for det samlede personale, alle elever og alle forældre at arbejde for en vellykket integration. Målet er at den multietniske elevsammensætning af børn, forældre og personale bliver en berigelse af skolens kultur at Lundergårdskolen præges af en kulturel rummelighed, hvor udgangspunktet tages i det enkelte barns personlige, kulturelle og sproglige forudsætninger at de tosprogede elever klarer de faglige krav på linie med de danske elever at de tosprogede elever opnår så gode uddannelsesmæssige resultater, at de kan indgå i samfunds- og arbejdslivet på lige fod med deres danske kammerater at forældre til tosprogede elever deltager i forældresamarbejdet på samme niveau som danske forældre at de tosprogede elever deltager i fritidsaktiviteter på samme niveau og sammen med danskere DANSK SOM ANDETSPROG Tosprogede elever tilbydes undervisning i dansk som andetsprog efter behov igennem hele skoleforløbet Pædagoger og lærere er meget opmærksomme på det tosprogede barns sproglige udvikling Undervisningen varetages af faglærere, sprogcenterlærere og pædagoger - hvoraf nogle er tosprogede. Kontaktmøde Koordinatoren for tosprogscenteret arrangerer mødet i samarbejde med socialrådgivere. Ved det første møde med familien deltager en tolk, en socialrådgiver, evt. en pædagog fra SFO og koordinatoren for de tosprogede elever.

Familien får o Information om skolen o Viden om, hvad skolen forventer af forældrene og eleven o Udleveret skema, kontaktbog, ordbog, farver og mappe o Skriftligt informationsmateriale om skolen og SFO på dansk og evt. modersmål o Mulighed for at informere om barnet og familien o Rundvisning på skolen og evt. SFO Modtageforløb Eleven knyttes umiddelbart efter det første kontaktmøde til en klasse og deltager i de praktisk/musiske fag sammen med klassekammeraterne. Resten af undervisningen foregår i Sprogcenteret. Eleven udsluses i alle fag i løbet at 1½ - 2 år. Eleverne har i udslusningsfasen undervisning i sprogcenteret efter behov. Kursusundervisning Undervisningen varetages af sprogcenterets lærere. Timerne sikrer, at eleverne hele skoleforløbet igennem følges tæt, således at de mestrer det danske sprog tilfredsstillende. Faglig støtte Faglærerne har ekstra undervisningstid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen i SFY og efter behov i udslusningsfasen efter modtageforløb. Lektiehjælp Alle skolens elever tilbydes lektiehjælp på mellemtrinet og ældste trin. De ældste elever kan evt. undervise de små elever. Indskoling o Koordinatoren for de tosprogede elever tager på hjemmebesøg før skolestart. Hensigten er at teste barnets sprog, vejlede familien og skabe kontakt. Børnehaverne kontaktes vedr. barnets sociale og motoriske udvikling. Familien vejledes om evt. skolestart o Der ydes ekstra sprogstimulering i børnehaveklassen o Der afholdes et forældremøde for tosprogede elever og deres forældre i børnehaveklassen o De faglige støttetimer bruges til at sætte fokus på det enkelte barns sproglige, sociale og faglige udvikling Udskoling o De tosprogede elever forberedes til at planlægge egen fremtid o Der tilbydes efter behov ekstra uddannelses- og erhvervsvejledning, så eleverne får kendskab til forskellige uddannelsesmuligheder og overblik over danske samfundsforhold også i lokale sammenhænge Idræt, svømning og hjemkundskab er obligatoriske fag. Kristendomskundskab er ikke forkyndende, men almentdannende. Det forventes derfor som udgangspunkt, at alle børn deltager i undervisningen. Fritagelse skal foreligge skriftligt. Lejrskole er en integreret del af undervisningen. Vi forventer, at alle elever deltager.

KULTUREL RUMMELIGHED I skolens hverdag styrkes den internationale dimension og de tosprogede børns tokulturelle identitet Gennem kulturelle arrangementer skabes indblik i og forståelse for de mange kulturer, skolen rummer o Skolens værdigrundlag bygger på tillid, respekt, tolerance, ligeværd og demokrati o Undervisningen præges af interkulturel forståelse for at inkludere, rumme og udnytte alle børns sproglige, faglige og kulturelle kompetencer o Alle børn lærer andre kulturer at kende og kan fungere i forhold til en kulturel mangfoldighed o Undervisningen indeholder interkulturelle emner og temadage evt. inddragende forældre o Skolen er med i internationale netværk o Vi har en forældreproduceret Kulturkuffert med undervisningsmaterialer fra Vietnam og Afghanistan/Iran o Skolen synliggør forskellige kulturer gennem udstillinger, bøger på forskellige sprog, musik, kunst og teater fra forskellige lande o Alle børn lærer andre kulturer at kende og kan fungere i forhold til en kulturel mangfoldighed o Ved skolefesten laver forældrene cafeer og traktørsteder o Skolen inviterer til kulturaften med fællesspisning og underholdning o Skolen danner ramme om andre kulturelle arrangementer, eksempelvis foredrag o Skolen støtter etniske arrangementer o Tosprogede lærere kan fungere som identifikationsfigurer for tosprogede elever o Modersmålet værdsættes og benyttes, hvor det er relevant SKOLE - HJEMSAMARBEJDE Samarbejdet mellem skole og hjem prioriteres højt, da forældrenes aktive deltagelse i skolens liv er et vigtigt element, når det gælder om at sikre barnets uddannelse og integration Sprogcenterets lærere har ansvaret for skole/hjemsamtaler i modtagefasen så længe eleven ikke er med i danskundervisningen. Skolen forventer at forældrene deltager i o Skole/hjemsamtaler hvor det enkelte barn er i fokus o Forældre/børnarrangementer hvor det sociale og evt. faglige vægtes f.eks. skolefester, klasseforældrerådsaftener, udstillinger, teater el.lign.

o Et årligt fælles forældremøde for tosprogede forældre. Mødet indeholder information om det danske skolesystem og skolekultur. Forældrene har mulighed for at diskutere holdninger og give udtryk for deres forventninger og undren vedrørende skolegangen i Danmark. Der vælges repræsentanter til etnisk råd. Skoleledelsen deltager i mødet, og der er tolke til stede o Kulturarrangementer hvor vi lærer om hinanden o Klasseforældremøder i barnets klasse o Storforældremøder for alle forældre eller en del af skolens forældre Skolen o Afholder et kontaktmøde med familien hurtigst muligt efter ankomsten til Hjørring o Udleverer informationsmateriale på forskellige sprog o Har tosprogede medarbejdere o Sørger for tolk til samtaler o Arrangerer hjemmebesøg før skolestarten i børnehaveklassen for at opnå en positiv kontakt og gensidig forståelse o Informerer skriftligt om forskellige møder og arrangementer. Tosprogede forældre kan kontaktes mundtligt af klasselæreren for at sikre, at de har husket aftalen og forstået den skriftlige information Tolkning Hensigtsmæssig benyttelse af tolk øger kvaliteten af skole/ hjemsamarbejdet Skolen afsætter resurser til tolkebestand til et fælles forældremøde for de tosprogede forældre, samt til forældresamtaler efter behov, hvilket vurderes af læreren/sprogcenteret. Skriftlige beskeder gøres enkle og lette at forstå og oversættes efter behov. Udleveres på dansk og modersmålet. Forældremøder gøres så visuelle som muligt. FRITID Det er vigtigt, at tosprogede børn er sammen med danske børn og voksne i fritiden, for hurtigere at lære dansk sprog og kultur at kende Skolefritidsordning SFO'en og dennes fritidstilbud er en vigtig del af det tosprogede barns integration. Barnets sproglige og sociale kompetencer udvikles I SFO'en har legen første prioritet. Gennem legen oplever og udvikles barnet forståelse for det omgivende miljø og for andre mennesker. I legen har de tosprogede børn mulighed for ligeværdig deltagelse, trods et mangelfuldt dansk ordforråd. Her kan talen erstattes af noget visuelt.

o Ved det første kontaktmøde med familien deltager en tolk, koordinatoren for tosprogscenteret og den pædagog fra SFO, som skal have barnet o Familien får skolens/sfo s skriftlige informationsmateriale udleveret på deres eget sprog + på dansk o Informationer sendes hjem efter konkret vurdering og oversættes efter behov o I løbet af de første uger orienteres barnet om stedet. Tidligere SFO-brugere med samme modersmål kan evt. hjælpe o Indenfor den første måned vises barnet rundt og indføres i stedets dagligdag på lige fod med de øvrige børn. Her deltager en tolk efter behov o Forældrene inviteres til forskellige arrangementer i SFO på lige fod med de danske. Arrangementerne bærer oftest præg af forskellige lege og konkurrencer, hvor et mangelfuldt dansk sprog ikke er nogen hindring for at deltage o Gensidig orientering og et godt samarbejde med skolen er vigtigt for barnets trivsel Fritids- og foreningsliv Det er vigtigt, at så stor en del af de tosprogede familier som muligt deltager i et aktivt fritids- og foreningsliv i lokalområdet. Her mødes alle på lige fod et mangelfuldt dansk sprog er ingen hindring o Klasselærerne og sprogcenterlærerne fortæller om, hvor vigtigt det er at have et aktivt fritidsliv i Danmark og informerer elever og forældre om forskellige aktivitetsmuligheder o Skolen uddeler og fortæller om materialer fra LIUF, musikskolen, spejderbevægelser, ungdomsskolen etc o Evt. åbent hus arrangementer/messer hvor idrætsforeningen præsenterer de mange forskellige idrætstilbud. Der er gratis prøvegange i LIUF o Fødselsdage og leg i hjemmene er også en vigtig del af den danske kultur, som de tosprogede børn bør deltage i o Skolen undersøger aktivitetsmuligheder og formidler evt. kontakt