Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg af metoder og aktiviteter. Beskrive hvordan vi vil dokumentere og evaluere læreprocesser. De seks temaer vi skal lave læreplaner for er: Barnets alsidige personlighedsudvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier. Vores arbejde med læreplaner vil selvfølgelig tage udgangspunkt i vores institutions kultur, værdigrundlag og målsætning og skulle dermed gerne afspejle den aktuelle hverdag, vi har i institutionen. Læring er betinget af et godt læringsmiljø, dvs. en god atmosfære i institutionen med tryghed for barnet, nærværende voksne, plads til glæde og humor og ikke mindst et praksisfællesskab, hvor de voksne handler og deltager i praksis. Læring sker dels gennem spontane oplevelser og leg og dels ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. Hvis der er plads og tid til at komme i flow med oplevelser, leg, eksperimenter m.m., er det god grobund for læring. Læring er også den uformelle læring den der foregår ubemærket dag for dag uden at vi egentlig lægger mærke til det. Social kompetence Social kompetence er en grundlæggende og vigtig kompetence, som vi udvikler hele livet i relationen med andre mennesker. Det er at kunne rumme andre/tage hensyn til andre men alligevel kende sig selv. Altså accepterer hinandens forskelligheder. Det er ikke lige meget hvordan og hvad man gør ens handlinger betyder noget for andre mennesker. Social kompetence læres dels gennem leg og dels i fællesskabet med andre. Et godt selvværd/en god selvtillid hos barnet har grundlæggende betydning for at man bliver socialt kompetent.
I vores institution skal der være rart at være både for børn og voksne det betyder noget hvordan man er overfor hinanden. Derfor prioriterer vi, at børnene udvikler og lærer spillereglerne for socialt samvær. At tale pænt til hinanden, at bruge et sprog, som ikke generer nogen. At vente på tur, ikke altid at skulle først. At lytte til hinanden, respektere andres mening og evt. gå på kompromis. At have omtanke og vise medfølelse for hinanden. At hjælpe hinanden. Disse ting arbejder vi bl.a. med ved samling, omkring måltiderne, i planlagte/spontane aktiviteter med få eller flere børn, på ture, i garderoben og i det hele taget ved at være opmærksomme i det daglige. I vores institution skal der være plads og rum til leg, da legen med andre børn er vigtig for udviklingen af den sociale kompetence. Derfor prioriterer vi, at der i vores dagligdag er plads til leg, at man kan lege uforstyrret og have god tid til fordybelse i legen med sine venner. At en lille gruppe børn kan få lov at have et rum for sig selv og eventuelt afvise andre. At vi støtter børnenes venskaber og hjælper med at skabe dem. At vi som voksne inspirerer til leg, laver projekter, tilbyder forskellige aktiviteter. I vores institution vil vi gerne give det enkelte barn en oplevelse af, at være set og holdt af, så barnets selvværd/selvtillid vokser. At man får lov til særlige ting. At man er vigtig for andre. At det har betydning, at man gør noget, som er positivt for andre. At man bliver rost og lagt mærke til, når man har lært noget nyt. At vi lytter til barnet, at alles mening er vigtig. Det arbejder vi f.eks. med, når nye børn starter og de ældre hjælper med at oplære til børnehavelivet. Vi inddrager børnene i daglige gøremål, f.eks. borddækning, oprydning, tømme opvaskemaskine, gøre rent ved dyrene. Vi viser barnet positiv opmærksomhed, lærer barnet nye metoder/handlinger, så negative mønstre kan vendes, og gøre barnet stolt. Barnets alsidige personlighedsudvikling Barnets personlige kompetencer har en stor betydning for dets generelle udvikling og trivsel. Barnets personlighedsudvikling er først og fremmest afhængig af barnets egne iboende muligheder samt de relationer og det samspil, barnet har til og med andre. Hvordan et barn opfatter sin egen
betydning og værdi skabes i samspil med de voksne/børn, som barnet er sammen med. Hvis man har en fornemmelse for sig selv, kan man tage hensyn til andre, se ud over sig selv og bruge sine evner i fællesskabet. I vores institution lægger vi vægt på, at børnene får plads, tid og mulighed for at udvikle den personlige kompetence, at man får en tro på sig selv og sit eget værd. At føle sig holdt af, set og lyttet til. At føle sig værdsat som en del af fællesskabet, betyde noget for andre. At man støttes i at klare udfordringer og komme over næste hurdle. At man kan sætte grænser, sige til og fra. Når vi arbejder med dette, er det centrale for os samspillet med barn/voksen nærheden, den respons vi giver, den positive tilgang vi har til barnet den rummelighed vi ser på barnet med. Helt konkret bruger vi samtalen med det enkelte barn/eller ferle sammen som metode til at få en forståelse af barnets personlige udvikling. Vi kan fremhæve nye ting, barnet har lært, opgaver det har klaret m.m. Vores opmærksomhed på barnet og dets personlige udvikling er altid til stede i løbet af dagen når vi siger godmorgen/farvel, ved spisning, på legepladsen, ved spontane/planlagte aktiviteter, i små og store grupper. Legen er barnets frirum der hvor man udvikler sig i samspillet med andre, der hvor man fordyber sig. Derfor giver vi mulighed for leg, vi tilrettelægger, fremmer og arbejder for legen. Når børn udvikler personlige kompetencer, handler det også om helt konkret færdigheder. At tage tøj på/af. At have styr på sine ting, vide hvad det er, og hvor det er. At kunne være i ro, lytte og lukke noget ude. At kunne blive i samværet, små og store grupper, med de andre. I børnehavens dagligdag er arbejdet med disse ting en balance mellem at den voksne hjælper, men ikke automatisk servicerer. Det er en balancegang mellem at opfordre til at prøve /øve selv og at vi tager ansvaret for, at barnet ikke føler sine grænser overskredet. Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen er en vigtig del af grundlaget for børns forståelse for omverdenen. Har man fri adgang til natur og dermed kan bruge naturen som rum for leg, til sanseoplevelser, til eksperimenter, til bevægelse samt få kendskab til naturfænomener og miljø, er det en af vejene til at nå rundt om hele barnets udvikling.
Vi er så heldige, at vores institution er beliggende i et stort og åbent naturområde med en legeplads/udearealer på mange kvadratmeter. Det betyder, at vi er tæt på naturen hele tiden. Vi kan se ud fra husene og følge årets gang med sne, regn, storm, lyn, torden, dyrenes færden m.m. Derfor er naturen også en vigtig ressource og daglig prioriteret aktivitet hos os. Vi lægger vægt på, at børnene oplever glæde ved udelivet at de får mulighed for at gå i fordybelse med ting og oplevelser i naturen. Dvs. får den nødvendige tid, den nødvendige plads til at eksperimentere og udfolde sig. Man kan røre ved ting dyr, jord, vand, træer m.m. Man kan bruge naturen som ekstra rum, både til de vilde og stille aktiviteter. Vi tager naturen ind i husene, akvarier med haletudser m.m. Vi har egne dyr, som børnene passer og lærer at omgås og føle ansvarlighed for. Man kan bruge redskaber som ikke adskiller sig fra den voksnes verden, dvs. dolke, save, økse, tænde bål med tændstikker. Vi går til andre naturområder strand, sø m.m. Vi går i skovbørnehave to gange årligt med alle børn og ellers løbende. Vi laver projekter ud fra spontant opståede spørgsmål såvel som planlagte emner. Vi er ude hver dag. Børn er helt af sig selv nysgerrige og undersøgende og har en medfødt interesse for ting, som udvikler og forandrer sig, som naturen gør. Derfor kræver det, at vi voksne er engagerede, interesserede og kan handle og give svar/finde frem til svar på diverse fænomener. Vores rolle er også at sørge for, at redskaberne er i orden og tilgængelige at vi har ting at samle dyr i, at vi har fiskenet, at vi har opslagsbøger, at vi har skovle, save, knive m.m. Krop og bevægelse Børns kropslighed er både en forudsætning og et udtryk for deres udvikling og læring. Kropslighed betyder, at barnet er en krop og har en krop. Børn oplever og erfarer verden gennem kroppen. Det er vigtigt, at barnet har mulighed, tid og plads til at opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse. Ved at sikre udfoldelse kan man lægge grundlaget for barnets fysiske og psykiske sundhed. I vores institution har vi varierende bevægelsesmiljøer både ude og inde. Den stille og den vilde krop har lige meget ret. Vores store udeareal giver god mulighed for bevægelse og udfoldelse. Børnene har adgang til bevægelse, som ikke er forudbestemt. Man kan udforske med sin krop, og man kan finde udfordringer forskellige steder så meget man vil, og så længe man vil. Vi har tæer, bakker, plads til løb, til huler og til at gemme sig. Vi er bevidste om ikke at være overbeskyttende, man kan klatre langt op
Vi har cykler, mooncars, rulleskøjter og andre køretøjer, og man må cykle på sin egen cykel. Man kan grave, køre sand og arbejde med praktiske ting sammen med de voksne. Vi har plads til boldspil hockey, fodbold m.m. Vi har legeredskaber med mulighed for at klatre/gynge på flere måder. Indendørs forsøger vi også at skabe plads til både bevægelsen og finmotorikken. Vi har hoppe- og pølerum. Vi har rum med plads til dans og optræden. Vi bruger forskellige materialer som tilgodeser finmotorikken næsten ubegrænset adgang til papir, sakse, perler, tape, farver, puslespil, syting og bagning. Vi går til gymnastik i hallen i vinterhalvåret. Vi vil ligeledes gerne give barnet en forståelse af sin egen krop og kroppens funktioner samt at kost/sundhed har betydning for energi og trivsel. Det forsøger vi bla. at gøre ved jævnligt at snakke om forskellige kropsbygninger, mål vægt, høj lav, at man vokser og ændrer sig. I dagligdagen opfordrer vi børnene til at tage tøj på/af, vaske hænder, tørre mund mm., så man selv mærker, hvad man kan. Da vi spiser sammen med børnene ved tre måltider dagligt, finder vi tit lejlighed til at snakke om sundt/usundt at maden har betydning for ens energi og kroppens formåen. Sprog Sprog er en forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i barnets udviklingsproces. Feks. talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Sproget har betydning for tilegnelse af færdigheder og forståelse af omverdenen. Gennem sproget (alle slags sprog) skaber barnet dets kontakter og sociale relationer med hinanden, og dermed kan barnets sprog udvikles i legen med andre børn. Barnet får mulighed for at sig til og fra udtrykke følelser gøre opmærksom på egne ideer/tanker og løse konflikter i samværet med andre. I vores institution tillægger vi den daglige samtale/dialog med barnet stor værdi. Vi både lytter og taler vi bruger humor i sproget, for bla. derved, at tilføre samtalen flere sproglige nuancer. Derudover kan barnet udvikle sit sprog gennem alle hverdagens aktiviteter. Vi læser bøger, også rim og remser. Vi fortæller historier og opfordrer børnene til selv at bruge fantasien og fortælle. Vi synger og leger sanglege og bruger sangbøger som højtlæsning. Vi spiller spil. Vi bruger det skriftlige sprog, skriver navne, opslag og dagbog over dagens aktiviteter i kombination med billeder, så man kan øve sig i at tyde det. Vi giver børnene oplevelser, så de derved får fyldt på deres indre sprog.
Vi forsøger at give alle plads til at bruge sproget, således at andre skal tie stille. Vi er opmærksomme på, at det talte sprog kan være svært, og at barnet kan have brug for særlig opmærksomhed og hjælp til udviklingen af sit sprog. En vigtig del af vores hverdag er også, at vi har en sproglig omgangstone i huset, så alle kan være her. Vi voksne er opmærksomme på, at vi også sender signaler med vores sprog/kropssprog, at vi skal være anerkendende og åbne. Kulturelle udtryksformer og værdier Kulturelle udtryksformer er mange ting, man kan udtrykke sig på mange måder gennem musik, sang, teater, billedkunst m.m. Det der må være vigtigst er, at barnet bliver præsenteret for en bred vifte af kulturen og selv får lov til at eksperimentere med og bruge forskellige materialer og redskaber. I vores institution betyder det bla.: Vi laver kunstprojekter og holder ferniseringer. Vi laver månedstegninger og udstiller dem og andre af børnenes produkter. Vi går ud af huset til teater og deltager i lokale kulturelle arrangementer. Vi har træværksted og malerværksted i hvert hus. Vi laver cirkusforestillinger og optræder for forældre. Vores kulturelle traditioner har værdi for barnet. Derfor prøver vi at bibeholde dem i institutionen. Samtidig med at vi er opmærksomme på, at børnene skal kende til andre former for traditioner/kultur, når der opstår en naturlig lejlighed. Vi har forskellige arrangementer omkring jul, fastelavn, påske m.m. Vi fejrer fødselsdage med og for børnene. Vi holder bedsteforældredag. Vi læser og fortæller de klassiske eventyr/historier. Det er vigtigt, at vi som institution forholder os aktivt til det, der dukker op i samfundet. Børnene er her og nu en del af den tid/kultur vi lever i, og det må vi have respekt for. Vi forsøger at holde os ajour med nye bøger, film, og spil samt nyt musik. Vi følger med i, hvad der rør sig i medierne MGP, Fjernsyn for dig m.m. og bruger det aktivt, når børnene optræder.