40 drenge fra de tre stevnske folkeskoler kan i kommende skoleår se frem til et helt anderledes undervisningsforløb



Relaterede dokumenter
Ansøgning til innovationspuljen.

Skoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet.

SKOLEPOLITIK

Københavnerdrenge skal lære nye vaner på camp

Skolereform. Skolegang på Snekkersten Skole

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

I Assens Kommune lykkes alle børn

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Lokal udviklingsplan for

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Synlig Læring i Gentofte Kommune

De femårige gymnasieforløb

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Kompetencebevis og forløbsplan

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Skole. Politik for Herning Kommune

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Skovsgård Tranum Skole

LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

Læringsmå l i pråksis

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Undervisningsmiljøvurdering

Læringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Indhold. Dagtilbudspolitik

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag

Information til pilotkommuner om Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Forslag til intensivt undervisningsforløb for fagligt svage elever i 9. klasse

Lær det er din fremtid

Sammen om De Yngste - SYNG

Spørgsmålene du skal svare på handler især om, hvordan du har det i og udenfor skolen.

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

Klatretræets værdier som SMTTE

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

UDKAST Faglig Ledelse

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

1: Oversigt over effektmål

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Sammenhæng i læringslokomotivet

Beskrivelse af SFO-klub tilbuddet. i Halsnæs kommune.

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune

INSPIRATION TIL LÆRERE

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

Slotsskolen. Vision og præsentation

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Elcykel Testpendlerforløb

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby. Mentorsamtalen. metoder og værktøjer til mentee og mentor

Behovsundersøgelse om intensive læringsforløb Præsentation af hovedresultater

Kaspo fritidshjem og Klub - info

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. udvikling trivsel

Transkript:

40 drenge fra de tre stevnske folkeskoler kan i kommende skoleår se frem til et helt anderledes undervisningsforløb Baggrund Skolelivet og det eleverne lærer i skolen, er ikke bare vigtigt for deres opvækst, men kan være afgørende for deres muligheder på arbejdsmarkedet, når de kommer så langt. Arbejdsmarkedet efterspørger i stigende grad gode menneskelige kompetencer: Her stilles krav til, at man er åben, positiv, god til at samarbejde og robust. At medarbejderen er til at stole på ikke mindst stoler på sig selv, har mod til at turde og mod til at udfordre. Tåler kritik og kan anvende denne positivt og proaktivt. På de tre stevnske folkeskoler gøres der en stor indsats for, at de elever, der ikke kan klare sig rent fagligt, ikke føler sig ydmyget men trives og føler sig værdsat og vigtig. Alligevel mister mange undervejs lysten til at lære, og muligheden for mistrivsel i skolen øges. Med selvtilliden og stoltheden i bund er det svært at se hvordan eleven og læreren alene eller i fællesskab skal genskabe lysten til at lære og gøre den ekstra indsats, der er nødvendig. Ideen med at give elever med særlige behov er intensivt læringsløft har slået rødder i den danske skoleverden. På næsten alle skoler har man gjort sig erfaringer med at tilbyde målrettet individuel træning og andre former for kortere undervisningsforløb til elever. I Stevns har vi gennemført Læse-, Skivekompetence-forløb på de tre folkeskoler og Ungdomsdagskolen. Hvorfor kun drenge? Fordi Danmark har et drengeproblem. Der er næsten dobbelt så mange drenge som piger uden funktionelle læsefærdigheder. To ud af tre specialklasseelever i folkeskolen er drenge. Der er derfor næsten dobbelt så mange drenge som piger uden funktionelle læsefærdigheder. I kvalitetsrapporten for 2014/2015 ses det at flere drenge end piger får under 02 i 9. klasses afgangsprøver i dansk og matematik. Desværre kan vi også konstatere, at færre unge på Stevns går i gang med en ungdomsuddannelse efter 9. klasse end unge på landsplan, og at 14 % af de unge der starter på en ungdomsuddannelse afbryder den igen, hvilket er dobbelt så mange som landsgennemsnittet. (Kilde: Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem) Erfaringer Der har indenfor de seneste år været gennemført flere sommercamps for børn og unge som har læringsmæssige udfordringer. DrengeAkademiet er en af dem. DrengeAkademiets resultater og effekter er blevet evalueret af Frans Ørsted Andersen, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Evalueringen viser, at det intensive tre-ugers læringsforløb, som 102 fagligt udfordrede drenge har deltaget i, har løftet dem markant både fagligt og personligt. I snit svarer det til en læringseffekt på to læringsår i stavning og tre læringsår i læsning og matematik. Det skal dog påpeges at evalueringen kun ser på de umiddelbare og kortsigtede resultater. Camp stevns Camp Stevns fokuserer, til forskel på flere af de andre camps placeret i skoleferier, på et integreret læringsforløb. For at få en varig effekt, er det essentielt, at der er en kraftig brobygning mellem læringsforløbet og den efterfølgende dagligdag på folkeskolen. Derfor er det bl.a. Stevnsskolernes egne lærere der står for Camp Stevns og gennemfører undervisningen, samt den efterfølgende forankring.

Camp stevns er et tre ugers intensivt læringsforløb for fagligt udfordrede drenge, som oplever læringsvanskeligheder, og derfor har stor risiko for at falde igennem det traditionelle skolesystem og ryge ud af det sociale fællesskab, de skal lære i og dannes med. Camp stevns vision er, at langt flere drenge får udviklet hele deres faglige og personlige potentiale, så de kan forlade folkeskolen parat til at fortsætte i uddannelsessystemet Derfor har campen fokus på 1. drengenes personlige udvikling, trivsel både i og uden for skolen 2. at forbedre deres faglige niveau markant i læsning, stavning og matematik 3. den enkelte elevs niveau, hans interesser og behov 4. at skabe øget motivation og mål for den videre skolegang Camp stevns målsætning er derfor, at den enkelte deltager på campen får indhentet efterslæbet og udviklet sig fagligt og personligt, så han i løbet af den sidste skoletid kan udvikle sig til den bedst mulige udgave af sig selv klar, parat til ungdomsuddannelsernes udfordringer, oplevelser og anstrengelser - som igen gør den enkelte klar til arbejdsmarkedet. Camp stevns er et stærkt koncept, fordi det ikke blot forbedrer drengenes faglige egenskaber, men også giver dem redskaber til at drive både deres egen læring videre, og at de i tanke og handling er mere end sig selv, når de forlader campen og vender tilbage til hjemskolen. Der skal et langt sejt træk til at ændre adfærd og tilegne sig nye vaner. Det tager camp stevns højde for både med valg af undervisere og med opfølgningen på drengenes skoler. Det er derfor lærere, vejledere og instruktører fra Stevnsskolerne, der forestår undervisningen, suppleret med eksterne undervisere /instruktører med særlige funktioner, der er i dagligdagen er tæt på drengene og har et fortroligt samarbejde med en eller flere Stevnsskoler. Campens udgangspunkt er den enkelte skole og klasse. Det er ligeledes tilbage på skolen, at campen slipper sit tag, men først når den enkelte dreng er klar. Derfor har campens intensive læringsforløb potentiale til at skabe varige forbedringer til gavn for både drengene og samfundet. Campens eftervirkninger sikrer, at Stevnsskolerne systematisk arbejder på at fastholde elevernes nye færdigheder og syn på sig selv. I denne fase indgår udover skole og hjemklasse, støtte-, kontaktperson/ mentorordning, undervisnings- og selvtillidshold i ungdomsskoleregi. 40 drenge Det er hensigten, at 40 drenge fra de tre stevnske folkeskoler i kommende skoleår kan se frem til et helt anderledes undervisningsforløb, end de har været vant til. 3 uger Over 15 dage heraf 7 dages internat gennemfører drengene et intensivt læringsforløb i dansk (læsning, stavning og skrivning), regning og matematik. Drengene udvælges efter fire kriterier 1. Faglige udfordringer i dansk og matematik

2. Forudsætninger for både at kunne og ville rykke sig. Det betyder, at de er indstillet på at yde en særlig indsats hænge i og holde fast! 3. Indstillet på, at campen varer 15 dage, med 5 dages internat i den 1. uge og 2 dages internat slut 3. uge 4. Forældreopbakning - til at hjælpe med til at holde fast i de gode vaner og rutiner der skabes på campen Fagligt, personligt, fysisk - og det lange seje træk Det er målet at rykke drengene væsentligt både fagligt, personligt, fysisk og ruste dem til det lange seje træk. Dvs. at drengene ud over det faglige også skal arbejde med deres personlige, sociale og fysiske kompetencer, så de tilegner sig redskaber, der kan drive deres egen læring videre, efter de forlader campen - rustet til at de kan placere sig solidt og midt i feltet, på den ungdomsuddannelse, de skal i gang med efter endt folkeskole. Skriftlig aftale Drengene forpligter sig gennem en skriftlig aftale til deltagelsen. Her bliver de bekendt med den omfattende økonomi, planlægning og forberedelse, der ligger forud, ikke mindst det engagement hver enkelt lærer og instruktør lægger i campen, for at den enkelte elev får maksimalt udbytte af forløbet! Opstart og forberedelsesfase Præcis en måned før camp opstart samles de udvalgte drenge for første gang for her at høre lidt om forløbet og møde de lærere og instruktører, der skal undervise og guide dem. I løbet af denne sidste måned, bliver drengene testet i dansk (læsning og stavning) og matematik/regning. De bliver interviewet om egne styrker og svagheder i skolelivet, om interesser i fritiden, håb og de første spæde mål med opholdet. Camp ledelsen og primære lærere gennemgår resultater, interviews og andre tilbagemeldinger. Herefter detailplanlægges de enkelte undervisningsforløb og -dage. Med dette forarbejde sikrer vi både, at den enkelte elevs motivation skærpes, og at alle påbegynder camp opholdet, lige dér, hvor den enkelte er. Samtidig har camp stevns de bedste vilkår til at undervisningsforløb og -dage tilrettelægges og gennemføres på den bedste måde. Strukturel ramme Camp stevns gennemføres i uge 41, 42 og 43 i skoleåret 2016-17 3 uger/15 dage med Faste rammer og samme daglige rytme, så der skabes ro til læring og fordybelse Synlige mål, så den enkelte kan følge sin egen udvikling og kender sit næste skridt Klare succeskriterier, så drengene ved hvad, der forventes, og hvordan succeserne opnås Løbende evaluering og feedback, så drengene kan reflektere over egen læring og forstå, hvad der skal til for at nå egne mål. Samtidig kan læreren følge undervisningens effekt undervejs og give individuel feedback om læringsprogressionen. Uge 1: Basecamp 5 dage Ugens motto: Semper paratus Indkvarteret væk fra venner og familie med en skemalagt hverdag fra 8.00 til 22.00. Med faste sengetider, sunde måltider, motion og begrænset adgang til mobiltelefoner kickstartes den nye arbejdsform og -dag, der skal være med til at drengene på sigt udvikler deres faglige potentiale fuldt ud.

Formålet med basecampen er netop en kickstart. Gode vaner, fast rutine, og en faglig skoledag hvor udgangspunktet for læringen er den enkelte elevs niveau. Alle dage indledes og afsluttes med motion og bevægelse og afbrydes af små fysiske eller mentale oplevelser og udfordringer. Hver af de fem dage indeholder en teambuilding øvelse, med fokus på samarbejde, tillid og selvtillid. Uge 2: En skoledag+ Ugens motto: Festina lente Skemalagt skoledag fra 08.00 til 15.30 (skolebus kører efter særlig plan). I uge 1 er der skabt ro og rutiner. I uge 2 er der tid til fordybelse. Den lange skoledag med fokus på alene tre fag giver tid og ro til, at drengene også kan læse om noget, der interesserer dem. i Fordybelsesbåndet i denne uge - plejes og forkæles frilæsningsbegrebet. Alle dage indledes og afsluttes med motion og bevægelse og afbrydes af små fysiske eller mentale oplevelser og udfordringer. Uge 3: Make my Day Ugens motto: Fac ut gaudeam Skemalagt skoledag fra 08.00 til 15.30 (skolebus kører efter særlig plan) De gode vaner fra uge 1 og 2 fastholdes og udbygges. Uge 3 har fokus på selvtillid og trivsel, som er afgørende forudsætninger for læring. Vi benytter E.P. Seligmans PERMA-begreb i arbejdet med trivsel. Seligman er en amerikansk psykolog og forfatter. I arbejdet med trivsel beskriver Seligman fem målelige elementer der rummer trivsel. Hvert element bidrager til trivsel, men ingen af dem definerer alene trivsel. PERMA er 1. (P) Positive emotioner, som bl.a. handler om det gode liv i stabile fællesskaber 2. (E) Engagement i hverdagens arbejde, uddannelse, familie- og fritidsliv 3. (R) Relationer. Gode og nære forbindelser til familie, venner, klassekammerater og kolleger. 4. (M) Mening, som handler om at deltage i, tilhøre og tjene noget, som er større og mere betydningsfuldt end én selv. 5. (A) Præstation/mestring: læring, uddannelse, udvikling og mestring Torsdag fredag i uge tre brydes den faste struktur til en vis grad ned. Opsamling, fremlæggelser og et teambuilding forløb afslutter campen. Pædagogisk metode - Hvad gør vi? drengene inddeles efter den læring, de skal gennemgå og efter den måde, de bedst lærer det på. Aldersinddeling og faste hold er no go! Allerede inden campen klarlægges alle elevers individuelle styrke- og læringsprofiler, Dermed kan vi starte forløbet med at gøre dem opmærksomme på, hvordan de bedst optager læring i de forskellige fagområder Vi stiller gode fysiske rammer til rådighed, der indeholder/rummer forskellige formelle og uformelle læringszoner og materialer, der understøtter forskellige måder at lære på, som eleverne selv kan vælge imellem.

Derfor indgår fysisk aktivitet, praktiske og kreative øvelser i undervisningen, når der derigennem kan åbnes nye muligheder for refleksion, faglig kreativ problemløsning og/eller praktisk anvendelse Struktur på hverdagen Der er fællestræk, der kendetegner mange af de drenge, der oplever store læringsvanskeligheder og føler sig uden for det faglige klassefællesskab. Det er manglende rammer og struktur derhjemme. Fritiden er gået med computerspil, youtube eller facebook til langt ud på natten. Forkert kost og for meget slik. I skolen er man koblet af og sidder og småsover. På camp stevns vil de opleve en anden hverdag med fast struktur. Et liv med motion, sund kost, søvn og læring i faste rammer: Det er hensigten, at de tre ugers struktur og indhold er en vigtig drivkraft til at skabe et helt nyt liv for dem Programmet på Basecampen 07.00 Vækning 07.15 Svømning, vandlege og -øvelser Svømmebadet 08.30 Morgenmad 09.00 Morgenbriefing 09.30 Evt. motions MTB til UNV Til: Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, 09.30/10.15 Faglig undervisning Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, 12.00 Frokost og pause Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, 13.00 Faglig undervisning Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, 14.00 Teambuilding Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, 15.00 Faglig undervisning Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, 17.00 Fritid og aftensmad Munkegården 18.30 Aftenbriefing og hvordan dagen er gået Munkegården 19.00 Logbog og refleksion, faglig træning Munkegården 20.30 Fritid (PS4/pc, fodbold, bordtennis, Munkegården fjernsyn mv.) 22.00 Alle er på værelserne 22.30 Godnat Programmet i uge 2 og 3 Fra 07.00 Afhentning skolebus Særlig plan 08.00 Morgenmotion 08.45 Morgenbriefing 09.00 Evt. motions MTB til UNV Til: Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården,

09.00/09.45 Faglig undervisning Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, 12.00 Frokost og pause Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, 13.00 Faglig undervisning Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, 14.30 Teambuilding Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, 15.00 Briefing og hvordan dagen er gået Stevns Fyr, Naturskolen, Munkegården, 15.30 Hjemtransport Løs snak i busserne Torsdag-fredag i uge 3: særligt program - tilgår Læringen fortsætter efter campen Hotherskolen, Strøbyskolen og Store Heddinge Skole bidrager til campen med op til to fagligt stærke, metodisk sikre og motiverede lærere hver, der både underviser på selve campen og er medansvarlig for at de gode vaner, den faste struktur og det faglige fokus drengene har tillært sig på campen videreføres resten af skoleåret. Dette foregår ved at lærerne står til rådighed, når den enkelte elev og elevernes lærere har brug for sparring mv. Bag om camp stevns Camp stevns er inspireret af Drengeakademiet, der er etableret af Løkkefonden af Københavnerakademiet, True North, der er skabt af Nicolai Moltke Leth samt Egmont Rapporten 2015 om Intensive Læringsforløb Camp stevns har hentet inspiration fra mønsterbrydere og fra andre egne end folkeskoleverdenen. I skrivefasen og den indledende planlægningsfase er der sparret med enkeltpersoner, der har gennemført noget tilsvarende. Ungdomsskolelederen har i ti år (1990-2000) arbejdet tæt sammen med lederen af Drengeakademiet 2012 og Københavnerakademiet 2015. Camp stevns er et stærkt koncept, fordi faglige stærke og metodiske sikre lærere fra vores tre folkeskole tilrettelægger og gennemfører undervisningen, sammen med dygtige og erfarne ledere og undervisere fra Ungdomsskolen Camp stevns er beviste om, hvad der kræver at kunne magte det lange seje træk!. Vi tager højde for, hvad der skal til for at ændre adfærd og tilegne sig nye vaner. Konceptet og indholdet af Camp Stevns har været drøftet med skolelederne som alle anbefaler projektet. Da Camp Stevns udelukkende henvender sig til drenge, vil der blive igangsat et undersøgende arbejde for at analysere behovet for særlige tiltag overfor de udfordrede piger. Semper parats - Festina lente - Fac ut gaudeam - Altid parat Skynd dig langsomt "Make my day