Samarbejde om rehabilitering af borgere udenfor arbejdsmarkedet Steen Rank Petersen, Chefkonsulent KL Daniel Schwartz Bojsen, Afdelingschef, Rambøll Management
Dominerende indkomstgrundlag i 2006 fordelt efter sygdomsgrupper. Psykisk sygdom Pct. Klassisk kronisk Kræft Psykotisk Ikkepsykotisk Selvforsørgelse 74 73 36 56 66 Dagpenge 5 5 5 6 6 Sygedagpenge 5 10 8 9 6 Kontanthjælp 5 3 30 13 9 Revalidering 1 1 5 2 2 Fleksjob 5 5 6 5 5 Anden ydelse 5 3 10 8 7 I alt Antal individer 249.282 23.802 17.375 192.031 443.405 Kilde: Egne beregninger på baggrund af Dannmarks Statistiks forskerordning. Anm.: I alt stemmer ikke overens med summen af de fire sygdomsgrupper, da borgerne kan have mere end en sygdom.
Udvikling i selvforsørgelsesgraden for kroniske syge førtidspensionister i årene op til tilkendelse Selvforsørgelsesgrad 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 7 6 5 4 3 2 1 Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistiks forskerordning.
For mange er langvarigt psykisk syge og bliver førtidspensioner Stigning i antallet af førtidspensioner pga psykisk sygdom Ofte er der tale om lettere psykisk sygdom Jobcentrene oplever, at udredning eller behandling tager meget lang tid - og at disse borgerne ofte ikke får tilstrækkelig hjælp fra almen praksis og behandlingspsykiatrien Udviklingen i andelene i tilkendelser til førtidspension på grund af psykisk sygdom fordelt på aldersgrupper (1999 2006) Kilde: Ankestyrelsens tilkendelsesstatistik Særligt problem med udredning af borgere med samtidigt alkoholeller stofmisbrug
To borgerhistorier En ung pige med psykiske vanskeligheder En kvinde har et forløb på 2 år på skiftende forsørgelsesydelser i jobcentret (sygedagpenge og kontanthjælp).
Spørgsmål til overvejelse Ved I hvor mange af jeres borgere der har en sag på både beskæftigelses-, sundheds- og socialområdet? Oplever borgerne i jeres kommune, at indsatsen er koordineret på tværs af fagomårder? Anvender I de jeres faglige kompetencer på sundheds- og socialområdet, når I møder borgeren i jobcenteret? Og indtænkter I et beskæftigelsesfokus i borgerens rehabiliteringsindsats på sundheds- og socialområdet?
Hvordan kan vi styrke samarbejdet om rehabilitering? Hvilke borgere uden for arbejdsmarkedet giver mening at samarbejde om? Hvad er potentialet i forhold til at øge borgeres funktionsniveau og hvad kan det give af økonomisk råderum for kommunen? Hvilke erfaring har kommunerne allerede og hvordan kan disse erfaringer omstættes til bedre modeller for samarbejde på tværs af beskæftigelse og øvrige velfærdsområder?
Præsentation af modellerne Modellerne er prioriterings- og samarbejdsmodeller Modellerne giver kommunerne et redskab til prioritere centrale målgrupper, som man ønsker at have et særligt fokus på Modellerne understøtter etablering af centrale samarbejdsstrukturer og procedurer for udvalgte målgrupper
Vejen til et styrket tværfaglige samarbejde Iværksæt samarbejdsstruk -turen Vælg målgruppe(r) og fokus Opbyg samarbejdsstrukturer og rammer Vælg metode til tværfaglig afdækning af borgeren
Vælg målgruppe(r) de 6 borgertyper Borgertype 1: Borgere med fysiske lidelser (muskelskeletsygdomme) Borgertype 2: Borgere med psykiske lidelser (på sygedagpenge) Borgertype 3: Borgere med psykiske lidelser (på kontanthjælp) Borgertype 4: Borgere med en kombination af fysiske og psykiske lidelser Borgertype 5: Borgere med diffuse lidelser med tendens til livsstilsudfordringer Borgertype 6: Unge med psykiske lidelser, evt. med en kombination af misbrug
Valg af målgruppe(r) - optimering eller investering? Optimering Borgere med fysiske lidelser (muskelskeletsygdomme) Borgere med psykiske lidelser (på kontanthjælp) Borgere med en kombination af fysiske og psykiske lidelser Unge med psykiske lidelser evt. med en kombination af misbrug Investering Borgere med psykiske lidelser (på sygedagpenge) Borgere med diffuse lidelser med tendens til livsstilsudfordringer
Opbyg samarbejdsstrukturer og rammer - hvilke fagområder?
Vælg metode til tværfaglig afdækning af borgeren Tværfagligt udrednings- og screeningsredskab der er afprøvet Der opstilles forslag til relevante redskaber for de enkelte borgertyper
Iværksæt samarbejdsstrukturen modellernes kerneelementer Tværfaglig identifikation af borgerne i målgruppen ved brug af fælles vurderingskriterier Tværfaglig afdækning af borgerens behov ved brug af allerede afprøvede metoder Tværfaglig koordination som dosseres efter tyngden på borgeren o Fra orientering og adgang til hinandens it-systemer til fælles målsætninger for borgeren og fælles opfølgningsmøder Rammerne for borgerens indsats
Det videre forløb Modellerne offentliggøres den 22. maj på KL s hjemmeside Kontakt KL hvis din kommune er interesserede i at indgå i et partnerskab om at fremme et øget samarbejde om rehabilitering af borgere udenfor arbejdsmarkedet Kontaktperson i KL: Steen Rank Petersen Mail: srp@kl.dk Tlf.: 3370 3437