Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen som faglig vejleder er i de seneste år blevet opprioriteret og fylder således i dag meget i lærerens arbejde. Eleverne/kursisterne skal i højere grad kunne arbejde mere selvstændigt med viden og vidensproduktion. Læreren må derfor kunne indtage vejlederrollen på en måde, der understøtter elevernes kompetenceudvikling. Rollen som faglig vejleder stiller således også krav om refleksion, herunder i forhold til valg af vejledningsstrategier og de krav, der er forbundet hermed for eleverne. På workshoppen vil vi diskutere vejledning blandt andet ud fra følgende perspektiverende spørgsmål: Kan vejledning bidrage til at skabe læringsbaner for flere elever? Kan vejledning lettere end anden undervisning ramme elevens nærmeste udviklingszone? Kan individuel eller gruppevejledning i særlig grad tilgodese de elever/kursister, vi arbejder med i dag? Kan vejledning og feedback sammentænkes fornuftigt, så eleven/kursisten opnår større læring? Kan lærere vejlede hinanden? Hjemmeopgaver, workshop 5: 1. Videooptag (med mobiltelefon, ipad eller lignende) et uddrag af en vejledningsseance (cirka 5 minutter) hvor du foretager en faglig vejledning af en elev/kursist. Brug en reel vejledning når du alligevel vejleder i studieområdet, SSO, DHO, KS, NV, SRP, AT eller i den daglige undervisning. På workshoppen skal du vise optagelsen for en mindre gruppe af kandidater, og I skal herudfra diskutere elementer i vejledning, der fungerer, og elementer der kunne forbedres. 2. Observér herudover en kollegas vejledning (behøves ikke være en af dine vejledere). Udvælg på forhånd til fokusområder for observationen. Notér ned undervejs i forhold til fokuspunkterne. 3. Forbered endeligt svar på opgavepentagonen med udgangspunkt i din teopæd- opgave. Centrale temaer på workshoppen: Vejledning og undervisning: Arbejdsformer der kræver vejledning Formidlings,- proces,- og kritisk orienteret vejledning Lærer- og elevroller (læringscirklen) Vidensformer Etik og etiske dilemmaer i vejledningssituationer Gruppe- og/eller individuel vejledning Vejledningsstrategier
W5: Hvilken læring kan ske/sker gennem vejledning? 9.00 9.30: Ankomst og morgenkaffe/brød 9.30 9.45: Introduktion til dagens tema ved underviseren Med udgangspunkt i den vodcast, I har set hjemmefra, vil underviseren introducere dagens tema med fokus på vidensformer samt tilhørende lærer- og elevroller. 9.45 10.10: Vodcast: Vejledning af elever i gymnasieskolen I vodcasten vil rektor for Roskilde Universitets Center Hanne Leth Andersen præsentere teoriske og empiriske perspektiver på vejledning af gymnasieelever/hf- kursister ved at svare på følgende grundlæggende spørgsmål: 1) hvorfor vejledning, 2) hvordan vejledning, 3) komponenter i vejledningen og 4) udvikling af vejledning. 10.10 11.30: Vejlederroller og vejledningsstrategier Med udgangspunkt i hjemmeopgave 1 ser I her hinandens medbragte eksempler på vejledning. Herefter reflekteres i fællesskab over de valg, der blev truffet, samt om hvilken type vejledning, der er tale om (formidlings-, proces,- eller kritisk orienteret). Arbejdet leder op til punktet senere på dagen, hvor I skal udlede kriterier for god vejledning. 11.30 12.15: Opsamling og kort oplæg fra underviseren (begrebsafklaring) Centrale pointer fra jeres samtaler tages op her, ligesom underviseren vil sikre, at begreberne er på plads inden arbejdet over middag. 12.15 13.10: Frokost 13.10 14.00: Gruppearbejde kriterier for god vejledning I grupper skal I opstille et antal kriterier for god vejledning. Kriterierne skal dels være praktiske, dels etiske, og kriterierne bør/skal tage udgangspunkt i den læste litteratur samt hjemmeopgave 2. Undervejs udleverer underviseren nogle benspænd, som I må drøfte jeres kriterier ud fra. Afslutningsvis ser vi et eksempel på interdisciplinær vejledning. Hvordan forholder denne vejledning sig til jeres kriterier? 14.00 14.30: Walk- and- talk: Etiske dilemmaer i vejledningen (kaffe undervejs) Der er her tid til og mulighed for at drøfte vejledningens dilemmaer med udgangspunkt i jeres erfaring samt de observationer, I har gjort, når kolleger vejleder. 14.30 14.50: Opsamling i plenum Er der særlige etiske dilemmaer, læreren skal tænke over i vejledningen? 14.50 15.40: Strukturerede professionelle samtaler: Teopæd- opgaven Der er til slut afsat tid til, at I kan vejlede og sparre med hinanden i forhold til teopæd- opgaven (15 minutter pr. person og med udgangspunkt i hjemmeopgave 3). Formålet her er to- delt. For det første at indtage vejlederrollen og at kunne vurdere spørgsmål, kommentarer med mere i forhold til opgavens omfang og lignende i vejledningssituationen. For det andet at prøve at blive vejledt samt at reflektere over de råd og den vejledning, der bliver givet. 15.40 16.00: Evaluering samt præsentation af Almendidaktik 2
Litteratur: Kernetekster (skal læses) i alt 38/50 sider + vodcast: Anette Kjærgaard: Faglig vejledning i Gymnasiepædagogik en grundbog. 2. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Siderne 464 477. Tron Inglar: Lærer og vejleder. Om pædagogiske retninger, vejledningsstrategier og vejledningsteknikker. Forlaget Klim. Dansk udgave, 2012. Siderne 118-136 Lotte Rienecker et al: Vejledningsforløbet et overblik i Vejledning en brugsbog for opgave- og specialevejledere på de videregående uddannelser. Samfundslitteratur, 2005. Siderne 69-76. Steen Beck præsenterer læringscirklen (vodcast) på https://www.youtube.com/watch?v=miensazfnui&list=uuqkg WJsPqF9z3DpYMCoelAQ. SDU, 2014. Teksten i grundbogen ridser fænomenet vejledning op i en gymnasial kontekst. Flere temaer, fx etik, faser og vejledningsstrategier, berøres således. Det er derfor en god ide at begynde med denne korte tekst, idet den giver et overblik, inden du læser de øvrige tekster. På workshoppen arbejdes med at identificere og diskutere de tre vejledningsstrategier, der beskrives i grundbogen: Formidlingsorienteret, procesorienteret og kritisk orienteret vejledning. Artiklen er en collage af gode råd i forbindelse med vejledning af elever i skolesammenhænge. Vejledning forstås bredt i teksten, idet der både tales om vejledning i projektforløb, feedback på mundtlige og skriftlige elevarbejder med videre. Artiklen skal dermed bidrage til din tænkning i de roller og opgaver, der er forbundet med at vejlede elever i gymnasieskolen. Modellen på side 121 kan være inspiration til at tænke progression i forhold til vejledning over de år, vi arbejder med eleven/kursisten: Hvordan og hvornår kan vejledningen skifte karakter? I artiklen fokuseres på vejledning af elever i forbindelse med større skriftlige opgaver. Det kunne fx være SRP eller SSO. Forfatterne deler vejledningen i skriveprocesser op i tre dele: Før- skrivningen, under- skrivningen og efter- skrivningen. Der argumenteres for, at størstedelen af vejledningen bør placeres i før- og under- skrivningen, ligesom der argumenteres for, at vejledningen bør fokusere på rammerne og især bør gives som formativ feedback. Artiklen er skrevet i forhold til specialeskrivning, hvorfor det i en gymnasial kontekst kan være værd at overveje, om de foreslåede elementer i vejledningen også kan tænkes ind i en progression over de to eller tre år, vi møder eleverne, så det ikke kun er i SRP eller SSO, vejledningen udfoldes på denne måde? Pentagonen, som I fik præsenteret på fagenes samspil stammer i øvrigt også fra denne bog. I denne lille video folder Steen Beck læringscirklen ud. Steen Beck peger blandt andet på de forskellige videnformer, der
André Dekker: Vejledning i AT med innovation. SDU, 2015. Upubliceret artikel. Siderne 1-15. trænes i de forskellige læringsrum, der opstår, når lærerrollen og læringsmålene ændres. (KUN kernetekst for STX ere. For resten er teksten en ressourcetekst). Artiklen ser på vejledningen i forhold til AT med innovation. Igennem observation af vejledning af elever i AT 2014 diskuteres henholdsvis vejleder- og elevstrategier og elevreaktioner i forhold til arbejdet med innovation (i AT). På baggrund heraf opstilles to akser mellem faglighed og andethed og rettethed og befindtlighed, som vejledningen i innovative processer kan forholde sig til. Artiklen er en nedkogning af en masterafhandling på didaktiklinjen, Master i Gymnasiepædagogik. Ressourcetekster (kan læses): Peter Hobel: Teopæd- opgaven og den fagdidaktiske udfordring i Gymnasiepædagogik nr. 100. SDU, 2014. Anette Kolmos og Jette E. Holgaard: Situationsbaseret projektvejledning I Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, nr. 3, 2007 Denne artikel diskuterer målet med prøven i teoretisk pædagogikum, teopæd- opgaven. Hjemmefra har I hver især svaret på pentagonens spørgsmål. Artiklen peger på, at kandidater ofte tænker og skriver ud fra almendidaktikken, og at fagdidaktikken derfor ofte underspilles både i omfang og refleksivt i opgaverne. I jeres strukturerede, professionelle samtaler på dagen kan I jo se, om denne hypotese holder. Studieordningen for teoretisk pædagogikum foreskriver, at der skal ske en kobling mellem de almen- og fagdidaktiske spørgsmål i opgaven, hvor fagdidaktikken har en større grad af konkretisering end almendidaktikken jf. forfatteren. Artiklen her giver et bud på tre centrale temaer i denne sammenhæng: 1) Hvad er fag, 2) almen- og fagdidaktikkens grundspørgsmål og 3) forholdet mellem teori og praksis, sidstnævnte fx ved at diskutere hvad der menes med teori i lyset af teopæd- opgaven. Dette er en kort og meget informationstung artikel, der beskriver vejlederroller og vejlederstrategier i projektarbejdet. Artiklen sammenholder desuden vejledningen med erkendelses- og læreprocesser hos den studerende via Kolb. Med udgangspunkt i ingeniørstudiet på Aalborg Universitet udfoldes vejledningsbegrebet som situeret.
Torben Spanget Christensen: Refleksion og fagsamspil som omdrejningspunkt i skriftlige rapporter i Vatn, G.Å.; Folkvord, I.; Smidt, J. (red.): Skrivning i kunnskapssamfunnet. Trondheim: tapir akademisk forlag. 2009. Det vil sige, at vejledningen må tage udgangspunkt i dem, der vejledes, og dér hvor den/de vejledningssøgende befinder sig. Det kalder på en reflekteret tilgang til vejledning både i forhold til de strategier, roller og funktioner der er behov for i den konkrete situation. På side 56, 57 og 60 er tre figurer, der opsummerer vejledning som fænomen, og som alle bør orientere sig i. Teksten skal ikke læses til workshoppen. Teksten er central i forhold til opgavetema 1 om Studiekompetence og metalæring, hvorfor teksten er sat på her til orientering/brug for de af jer, der skal skrive denne opgave ud fra netop dette tema.