Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming, Ribe og Esbjerg Kommuner... 3 1.1.2 Sammenlægningsudvalget/Underudvalget for Nærdemokrati3 1.1.3 Udkast til landdistriktsplan fra Esbjerg Kommune... 3 1.2 Vision og formål... 4 1.2.1 Vision for Esbjerg Kommune... 4 1.2.2 Formål med Politik for Nærdemokrati... 4 2 Rammer for nærdemokratiet... 5 2.1 Definition af lokalområder... 5 2.2 Lokal repræsentation... 5 2.3 Rammer for den lokale repræsentation... 6 2.3.1 Rammer for lokalrådene... 6 2.3.2 Politisk forankring... 6 2.3.3 Administrativ forankring... 6 2.4 Dialogen med kommunalbestyrelsen... 7 2.4.1 Økonomiudvalget... 7 2.4.2 Fagudvalgene... 7 2.4.3 Ad hoc dialog... 7 3 Indhold i nærdemokratiet... 8 3.1 Mål for lokalområderne... 8 3.2 Temaer i politikken for lokalområder... 8 3.2.1 Bosætning... 9 3.2.2 Erhverv... 9 3.2.3 Trafik... 9 3.2.4 Lokale servicetilbud... 10 3.2.5 Kultur og fritid... 10 3.2.6 Sikring af natur- og kulturværdier... 10 3.3 Det videre arbejde med Politik for Nærdemokrati... 11 4 Evaluering af Politik for Nærdemokrati... 12 Side 2

1 Indledning 1.1 Baggrund 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming, Ribe og Esbjerg Kommuner Udgangspunktet for Politik for Nærdemokrati er sammenlægningen af Bramming, Ribe og Esbjerg Kommuner samt Grimstrup, der træder i kraft den 1. januar 2007 I beslutningsfasen om sammenlægningen blev der lagt stor vægt på, at lokalområderne i den nye kommune skulle have mulighed for at blive hørt. I den sammenhæng blev også intentionerne bag Esbjerg Kommunes landdistriktspolitik fremhævet. Da den blev set som et middel til at sikre en fortsat trivsel uden for byområderne i den nye kommune. 1.1.2 Sammenlægningsudvalget/Underudvalget for Nærdemokrati Sammenlægningsudvalget blev valgt i november 2005. Udvalgets opgave er at forberede den nye kommune. I forhold til nærdemokratiet har Sammenlægningsudvalget besluttet at nedsætte Underudvalget for Nærdemokrati. Dette underudvalg har til opgave at udarbejde et forslag til Politik for Nærdemokrati, som Sammenlægningsudvalget siden hen kan træffe beslutning om. Underudvalget for Nærdemokrati består af: Formand Bjarne Steiner Bente Bendix Jensen Finn Lambek 1.1.3 Udkast til landdistriktsplan fra Esbjerg Kommune En væsentlig inspiration for Politik for Nærdemokrati er den landdistriktsplan, der indtil videre har været i Esbjerg Kommune og ikke mindst det forslag til en ny landdistriktsplan, der er udarbejdet i gamle Esbjerg Kommune. Det færdige forslag er blevet sat i bero, da det er besluttet, at alle lokalområder i Ny Esbjerg Kommune skal have mulighed for at få indflydelse på indholdet af Politik for Nærdemokrati. Side 3

1.2 Vision og formål 1.2.1 Vision for Esbjerg Kommune Sammenlægningsudvalget for Esbjerg Kommune har vedtaget en vision for kommunen. Under overskriften: Borgerne ved, hvor de har Esbjerg Kommune står der bl.a.: Politikerne er til enhver tid klar til at gå i dialog med borgerne og til at stå til regnskab for de politiske handlinger. Esbjerg Kommune sikrer formaliserede fora omkring lokalsamfundene, der skal udfordres på medejerskabet på helhedsudviklingen ud fra lokalområdernes egenart. Under overskriften Esbjerg Kommune er åben overfor borgerne står der bl.a.: I Esbjerg Kommune praktiseres nærdemokrati. Det betyder, at borgerne i lokalområderne har medindflydelse på udviklingen af kultur- og idrætslivet, børneinstitutionerne, ældreservicen og lignende i eget lokalområde. Ansvarsdelingen mellem kommunen og borgerne er til stadighed genstand for en konstruktiv debat. Visionerne er overordnede retningslinier for udformningen af Politik for Nærdemokrati. Hermed bliver politikken et første skridt i udmøntningen af de overordnede tanker i visionen. 1.2.2 Formål med Politik for Nærdemokrati Formålet med Politik for Nærdemokrati er delt i 2. For det første skal politikken fastlægge rammerne inden for hvilke nærdemokratiet skal fungere, herunder skal den sikre de formaliserede rammer for dialogen mellem lokalområderne og det politiske system. For det andet skal politikken fastlægge en række mål i forhold til lokalområderne. I forlængelse heraf skal der peges på en række emner, der skal indgå i det samarbejde og den dialog, der skal finde sted mellem lokalområderne og det politiske system. Side 4

2 Rammer for nærdemokratiet 2.1 Definition af lokalområder Politik for Nærdemokrati omfatter alle lokalområder i Esbjerg Kommune. Lokalområder omfatter både landdistriktsområder inklusiv landsbyer, de større byer i kommunen samt de forskellige områder af Esbjerg by. I praksis vil de fleste lokalområder være defineret ud fra den geografi, der afgrænser lokalrådene. Dog findes der områder i Esbjerg Kommune, der ikke er omfattet af lokalråd. Det drejer sig bl.a. om nogle sogne/landsbyer i den gamle Esbjerg Kommune såsom Guldager, Hjerting og Skads-Andrup. Der skal arbejdes på, at finde praktiske løsninger for de lokalområder, der ikke er omfattet af lokalråd således, at disse områder også bliver hørt om forhold, der vedrører deres lokalområde. I øvrigt skal der arbejdes hen mod, at alle områder i Esbjerg Kommune er dækket af lokalråd inden 2008. 2.2 Lokal repræsentation Tankegangen bag organiseringen af nærdemokratiet i Esbjerg Kommune er, at lokalområderne skal have mulighed for at komme til orde overfor det politiske system og dermed have mulighed for at fremføre de synspunkter, behov og problemer lokalområdet har. Dette sker via de oprettede lokalråd. Lokalråd er samlebetegnelsen for de lokale organisationer, der på et formaliseret grundlag mødes med det politiske system. Den lokale repræsentation er baseret på frivillighed fra lokalområdernes side. Dette betyder for det første, at lokalområderne selv definerer, hvordan lokalområdet afgrænses. Dog kan et stort antal lokalråd medføre, at dialogen med lokalrådene må organiseres på en sådan måde, at det er muligt for det politiske system at afholde møderne med lokalrådene jf. afsnit 2.4. For det andet er der indtil videre ikke opsat formelle krav til, hvordan lokalrådene organiseres, herunder er der specielt ikke opstillet krav om, hvordan medlemmerne af lokalrådene bliver valgt. Hvis det på sigt viser sig hensigtsmæssigt at fastlægge egentlige rammer med hensyn til afgrænsning og organisering af lokalrådene skal en sådan ændring ske via inddragelse af lokalrådene. Side 5

2.3 Rammer for den lokale repræsentation 2.3.1 Rammer for lokalrådene Høringsret Lokalråd har en høringsret i forhold til kommunale tiltag, der har særlig betydning for deres område. Et oplagt eksempel på høringsretten er, hvis der skal udarbejdes/ændres en lokalplan i lokalområdet. Her er kommunen forpligtiget til at sende forslaget direkte til høring i lokalrådet. Hertil kommer retten til dialog med det politiske system jf. afsnit 2.4 Ingen kompetence Lokalrådene er ikke tillagt beslutningskompetence for kommunale forhold. Lokalrådene kan via dialog og høring fremføre argumenter for, hvorfor en bestemt beslutning bør træffes, men det er byrådet, der træffer beslutningen. Lokalrådenes økonomi Lokalrådene får et årligt tilskud. Tilskuddet er beregnet til at dække afholdelse af møder samt kursusvirksomhed for medlemmerne af lokalrådet. Størrelsen af tilskuddet fastsættes årligt ved kommunens budgetlægning. For nuværende forventes tilskuddet at udgøre 2000 kr. pr. lokalråd samt 1 kr. pr. indbygger i det område lokalrådet dækker. Dog kan tilskuddet samlet maximalt udgøre 8.000 kr. pr. lokalråd. Ingen kontingentbetaling Lokalrådene skal repræsentere hele lokalområdet. Det betyder, at der ikke må være tale om, at beboerne i lokalområdet skal betale kontingent til lokalrådet. Da kontingent betaling hverken kan eller skal være obligatorisk, ville kontingentbetaling betyde, at dele af lokalbefolkningen ikke ville være repræsenteret. 2.3.2 Politisk forankring Nærdemokratiet er forankret i Økonomiudvalget. Dvs., at det er Økonomiudvalget, der afholder møder med lokalrådene, og det er Økonomiudvalget, der fremover har ansvaret for revisionen af Politik for Nærdemokrati. 2.3.3 Administrativ forankring Direktøren for Kultur og Borgerservice har på direktionens vegne det administrative ansvar for arbejdet med nærdemokrati. Herunder har Direktøren ansvar for, at der udpeges medarbejdere på direktørområderne, der fungerer som Side 6

kontaktpersoner til lokalrådene inden for hver enkelt direktørområdes fagområde. 2.4 Dialogen med kommunalbestyrelsen 2.4.1 Økonomiudvalget Udgangspunktet er, at alle lokalråd mødes 1 gang årligt med Økonomiudvalget. Alle emner inden for kommunale forhold, der har betydning for det enkelte lokalområde, kan drøftes på disse møder. Kommunen har ansvar for i god tid inden mødet med et lokalråd at indkalde emner til dagsorden for mødet hos lokalrådet. Det tilstræbes, at møderne afholdes så tidligt på året, at inputtene herfra kan indgå i kommunens budgetlægning. Da der er oprettet mange lokalråd i Esbjerg Kommune kan det af praktiske hensyn være nødvendigt at samle flere lokalråd og afholde et fællesmøde mellem disse lokalråd og Økonomiudvalget. Ved samling af flere lokalråd til et fællesmøde skal der i videst mulige omfang tages hensyn til det enkelte lokalråds ønsker både med hensyn til at deltage i et fællesmøde og i givet fald, hvilke øvrige lokalråd de ønsker at deltage i et fællesmøde med. 2.4.2 Fagudvalgene Fagudvalgenes kontakt til og dialog med lokalområderne går dels via institutionsområdet, hvor brugerbestyrelser er en dialogpartner til det konkrete fagudvalg. Der drejer sig om skoler, daginstitutioner og ældrecentre. Dels kan fagudvalgene afholde møder med lokalrådene om helt konkrete faglige spørgsmål. Der kan opstå overlap i forhold til, hvad brugerbestyrelserne og lokalrådene drøfter med det politiske system. 2.4.3 Ad hoc dialog Ved særlige behov kan der arrangeres møder mellem lokalrådene og repræsentanter fra det politiske system og ligeledes kan der arrangeres møder med det administrative system. Desuden kan lokalrådene løbende føre dialog med både det politiske og det administrative system via forskellige kommunikationsmidler. Side 7

3 Indhold i nærdemokratiet 3.1 Mål for lokalområderne Der er en fastsat en række mål for lokalområderne, som Politik for Nærdemokrati skal medvirke til at opfylde. Målene for lokalområderne er: Lokalområderne skal være attraktive steder at bo for alle aldersgrupper. Lokalområderne skal have et velfungerende og afpasset udbud af aktiviteter og services. Lokalområderne skal fastholde udviklingen, beskæftigelsen og bosætningen. Lokalområderne skal udvikles i respekt for den eksisterende kultur, natur og miljø Infrastrukturen skal understøtte muligheden for lokalområdernes udvikling Nogle af målene har større relevans for visse typer af lokalområder end for andre typer af lokalområder. Heri ligger, at det politiske system og lokalområderne skal samarbejde om at iværksætte indsatser, der er tilpasset til det enkelte lokalområde. En vej til opfyldelsen af målene er via de beslutninger, der bliver truffet på baggrund af møderne mellem lokalrådene og Økonomiudvalget. Et vigtigt element i denne forbindelse er indarbejdelse i budgettet af forslag til tiltag i lokalområderne 3.2 Temaer i politikken for lokalområder Temaerne afspejler i vid udstrækning målene for lokalområderne. Hensigten med temaerne er at angive nogle væsentlige emner i samarbejdet og dialogen mellem lokalområderne og det politiske system. Samtidig er der i Esbjerg Kommunes hovedstrukturdel 1 beskrevet politiske mål inden for hvert af 1 Hovedstrukturdelen er den del af kommuneplanen, hvor de overordnede politiske målsætninger for forskellige kommunale temaer og områder fremgår. Dette ledsages af nærmere beskrivelser af planer og retningslinier samt kortbilag for temaerne og områderne. Side 8

temaerne, og det er et krav til denne politik, at den er i overensstemmelse med de politiske mål, der fremgår af kommuneplanens hovedstrukturdel. På tilsvarende måde skal målene og temaerne koordineres med de mål, retningslinier med mere, der findes i anden planlægning i Esbjerg Kommune. Der kan f.eks. være tale om sektorplaner, lokalplaner, byggemodningsplaner med mere. Et andet væsentligt aspekt i forhold til temaerne er, at der på sigt udarbejdes mere konkrete retningslinier og handlinger for, hvad kommunen forpligter sig til inden for de forskellige temaer fremover jf. afsnit 3.3 3.2.1 Bosætning Det overordnede politiske mål med bosætningen i Esbjerg Kommune er at sikre attraktive boligområder i alle lokalområder i kommunen. Dette skal bl.a. ske ved et geografisk varieret udbud af byggemuligheder i hele kommunen. Dog skal udbudet af byggemuligheder tilpasses den efterspørgsel, der findes. Desuden skal planlægningen og udbygningen af boligområder afvejes i forhold til eksisterende boligområder og servicetilbud. Beboernes trivsel og tryghed skal styrkes ved at skabe alsidige og oplevelsesrige bolig- og bymiljøer, hvor der er tilbud og muligheder for alle aldersgrupper. 3.2.2 Erhverv For at sikre økonomisk og beskæftigelsesmæssig vækst skal der i lokalområderne etableres mulighed for erhverv, der er afpasset til det enkelte lokalområde. Dette skal ske i samarbejde med det enkelte lokalområde/lokalråd. Desuden skal der arbejdes mod, at der i lokalområdet etableres en infrastruktur, der understøtter den erhvervsudvikling, der ønskes/planlægges for det enkelte lokalområde. 3.2.3 Trafik Trafikken skal overordnet set medvirke til at opfylde de mål og behov, der er i det enkelte lokalområde. Her ud over er det et mål at begrænse de negative konsekvenser af trafikken i forhold til både miljø og sikkerhed mest muligt for at skabe sunde og trygge forhold for befolkningen. Side 9

Dette skal bl.a. ske ved at fremme miljøvenlige transportformer, forbedre forholdene for cyklisterne, sikre at den kollektive trafik udgør et attraktivt transport alternativ og øge trafiksikkerheden. 3.2.4 Lokale servicetilbud Et afgørende element i lokalområdernes liv og udvikling er udbudet af kommunale services i området. Udbudet af kommunale servicetilbud i lokalområderne skal ske på et befolkningsmæssigt bæredygtigt grundlag herunder, at den enkelte service har et omfang, der medfører, at der kan opretholdes et bæredygtigt fagligt niveau. På denne baggrund skal der arbejdes mod at fastholde services som f.eks. skoler, børnepasning og ældrepleje/plejehjem i lokalområder. 3.2.5 Kultur og fritid Det skal skabes spændende aktiviteter indenfor kultur- og fritidsområdet i lokalområderne, hvilket skal være med til at fastholde eller udvikle områderne som levende lokalsamfund med stærke lokale netværk. Et godt og varieret udbud af kultur- og fritidsaktiviteter i lokalområderne fordrer, at der dels stilles de nødvendige fysiske faciliteter til rådighed såsom lokaler, baner og anlæg til fritidskulturelle formål samt at lokale initiativer understøttes. Derfor skal de lokale kultur- og fritidsaktiviteter samt breddeidrætten fastholdes eller udbygges primært inden for de nuværende rammer eller i tilknytning til skoler. I forbindelse med lokalplanlægning af nye boligområder sikres et alsidigt udbud af aktiviteter. 3.2.6 Sikring af natur- og kulturværdier Hvert lokalområde har sine egne natur- og kulturværdier. Bevarelsen af disse værdier medvirker til at opretholdelse af lokalområdernes særkende, hvilket har en afledt rekreativ og bosætningsmæssig effekt. På denne baggrund skal bevaringsværdige bygninger, bymiljøer og landskabelige træk søges sikret. Side 10

3.3 Det videre arbejde med Politik for Nærdemokrati Nærværende Politik for Nærdemokrati indeholder alene overordnede politiske mål for de temaer der indgår i Politik for Nærdemokrati. Disse mål har det sigte at medvirke til udviklingen af lokalområderne. I det fremtidige arbejde med politikken skal målene og temaerne udmøntes i konkrete retningslinier, der forpligter Esbjerg Kommune, og i forlængelse heraf skal der udarbejdes konkrete og finansierede handlingsplaner, der skal relateres til de enkelte lokalområder. Et væsentligt input i handlingsplanerne er den dialog der føres mellem det enkelte lokalråd og det politiske system. Handlingsplanerne kan på denne baggrund f.eks. indeholde ønskerne til tiltag fra lokalrådene, og de beslutningerne det politiske system træffer i forhold til gennemførelse af tiltagene. Det videre arbejde med mål, retningslinier og handlinger under Politik for Nærdemokrati skal koordineres i forhold til anden planlægning i kommunen. Her tænkes f.eks. på kommuneplanen, sektorplaner, byggemodningsplaner, lokalplaner, budgetlægning med mere. Det videre arbejde med Politik for Nærdemokrati skal ske med udbredt inddragelse af lokalrådene. Side 11

4 Evaluering af Politik for Nærdemokrati Det har været vigtigt for Sammenlægningsudvalget, at der ikke har skullet sættes snærende bånd for det enkelte lokalområdes organisering af deres lokalråd. Dette har ledt til, at der er store forskelle i organiseringen af lokalrådene. Det vil givetvis betyde, at der vil blive gjort mange og forskellige erfaringer med hele tilrettelæggelsen af nærdemokratiet. For at udnytte de erfaringer, der vil blive gjort, skal området evalueres i løbet af 2009 således, at der kan træffes politisk beslutning i kommunalbestyrelsen angående den fremtidige tilrettelæggelse af nærdemokratiet efter valget af den nye kommunalbestyrelse, der tiltræder den 1. januar 2010. Evalueringen skal dække alle dele af nærdemokratiet, hvor de væsentligste er: Organiseringen af lokalrådene Samspillet mellem lokalråd og kommunen Indholdet i de temaer der er indeholdt i Politik for Nærdemokrati Det er helt afgørende, at lokalrådene inddrages i den evaluering, der skal finde sted, så deres erfaringer bliver et vigtigt input i evalueringen og dermed i det fremtidige indhold af Politik for Nærdemokrati. Side 12