SÅDAN GØR VI August 2011 Fra det specialiserede mod det almene Side 2 PPR i en ny rolle Side 4 Vigtigt med en fælles forståelse Side 5 Inklusion en del af dagligdagen Side 7 Tema: Inklusion Et hjerte for inklusion Af: Skolechef Lone Vestergaard den anden side et kompetent blik for den enkelte elevs behov hvad enten det er i en almindelig folkeskoleklasse eller i et specialtilbud. Værdigrundlaget for Aalborg Kommunale Skole - væsen fastslår, at Børn og unge har lige adgang til Den høje prioritering af inklusionsindsatsen er en skole, hvor de voksne i holdning og handling ikke en spareøvelse. Det er ikke en økonomiargumentation, der ligger bag, men en argumentation, respekterer barnets og den unges ret til som individuelt og socialt menneske at blive mødt, at være der handler om værdier og holdninger. Beslut nin - der, hvor det er, og at udvikle sig og lære dertil, gen om at øge inklusionen af børn med særlige hvor det kan. behov er i tråd med folkeskoleloven, der præciserer, at der er plads til alle i folkeskolen. Beslut nin - Folkeskolen skal rumme fællesskabet og favne bredt, og der er i disse år stort fokus på inklusionsindsatsen og på at fortsætte udviklingen af en ger, og den harmonerer med værdigrundlaget i gen harmonerer med de landspolitiske udmeldin- skole og et skolevæsen, der er i den rette balance Aalborg Kommunale Skolevæsen. af en høj grad af inklusion på den ene side og på Før sommerferien godkendte Skole- og Kultur - Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen Layout Grafiker Lise Særker Forslag mailes til htp-kultur@aalborg.dk Næste blad udkommer september 2011 Fortsættes side 2
udvalget en køreplan for inklusionsindsatsen. I dette skoleår vil opmærksomheden i høj grad blive rettet mod skolernes behov for at efterleve forventningerne om øget inklusion. Hvordan skal der arbejdes lokalt, hvem kan, og hvem gør hvad, hvordan understøtter ledelsen de medarbejdere, der i dagligdagen står med opgaverne, og hvilke forventninger er der til Skoleafdelingen? Det handler om at fortsætte udviklingen af en inkluderende skolekultur, en skolekultur som har sammenhængskraft i værdier, holdninger og handlinger. Fra skoleåret 2012/13 vil flere skoler opleve at modtage elever, der har haft specialtilbud eller tidligere ville være blevet visiteret til specialtilbud. I køreplanen ligger, at der overføres midler fra det specialiserede til almenområdet i takt med udslusningen, men det er endnu ikke besluttet, hvordan økonomimodellen skal strikkes sammen. Der ligger en ledelsesopgave i at intensivere in - klusionsindsatsen, og jeg ved fra møder med skolelederne, at de har hjerte for inklusion. Vi må ikke glemme, at skolerne har løst en stor inklusionsopgave i mange år, og at mange lærere og pædagoger har kompetencer, der umiddelbart kan trækkes på. Samtidig bliver det essentielt, at vi gør brug af PPR og den specialpædagogiske viden, der findes hos medarbejderne i specialtilbuddene. Vi skal bringe kom petencerne inden for almen- og specialpædagogikken i spil. Trivselspersonerne og kompetencecentrene får også vigtige roller. Fra centralt hold er vi parate til en fortløbende dialog om inklusion og til at igangsætte initiativer, der kan støtte op om indsatsen. I efteråret vil vi bl.a. tage initiativer i forhold til skolebestyrelserne. Forældrenes forståelse og opbakning spiller en helt afgørende rolle i forhold til at få inklusionsopgaven til at lykkes i praksis. Vi skal have aflivet myten om, at eleverne mister noget, når der kommer en elev med særlige behov i klassen. Og vi skal have forsikret forældre til børn, der inkluderes, om, at skolen er i stand til at tilgodese deres børns forskellige behov. Jeg ved, at øvelserne på skolerne kan blive svære, men de giver rigtig god mening. Jeg vil ønske alle god arbejdslyst med opgaven i det skole år, vi netop har taget hul på. Med venlig hilsen Lone Vestergaard Fra det specialiserede mod det almene Inklusionsindsatsen i Aalborg Kommu - ne skal give plads og mulighed for, at flere børn kan indskrives i den lokale folkeskole og forblive i skolen. Det er vigtigt at pointere, at den specialpædago gis - ke bistand til børn med særlige behov opretholdes. Vi beskriver inklusionsindsatsen som en dynamisk bevægelse fra det specialiserede mod det almene fra specialskole mod specialklasse, normalklasse, hold og undervisningsdifferentiering, og vi flytter øko - nomien med, siger områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk, Skoleafde lingen. Visionen for inklusionsindsatsen i Aalborg Kom - mune er, at distriktets børn skal gå i distriktets skole Målet med inklusionsindsatsen er, at flere børn skal kunne lære og trives socialt i den lokale folkeskole. Fortsættes side 3 2
Det forventes, at der i skoleårene 2012-2014 kan udsluses 140-200 elever fra specialtilbud til almenskolen. Antallet af specialpladser forventes at kunne reduceres tilsvarende. (modelfoto) og have et læringsmæssigt og socialt udbytte af at gå i skolen. Målet er at øge inklusionen af børn med særlige behov, at fastholde børnene på distriktets skole, at inkludere børn, der under de rette betingelser vil kunne vende tilbage fra et specialtilbud, og at opnå en mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne til børn med særlige behov. Grænsen for inklusion defineres på den ene side af situationer, hvor eleven ikke kan profitere læringsmæssigt og socialt af tilbuddene i folkeskolen, på den anden side af hensynet til fællesskabet i klassen. Inklusion i fire faser På basis af drøftelser med skolelederne har Skole - afdelingen udarbejdet et notat, som bl.a. skitserer de opgaver, der venter skolerne og Skole afdelingen i forlængelse af Skole- og Kultur udvalgets beslutning om at indføre en ny vej i forbindelse med visitation af børn med særlige behov. Af notatet fremgår, at inklusionsindsatsen vil forløbe i fire faser. Det igangværende skoleår, 2011/ 2012, betragtes som et pilotår, hvor der opbygges et inklusionsberedskab på skolerne og i Skoleafdelin - gen (PPR og Pædagogik og Udvikling). Enkelte nyvisiterede børn, som tidligere ville være visiteret til specialtilbud, er visiteret til almenskolen. I fase 2, skoleåret 2012/2013, udsluses et antal børn fra specialtilbud til almenskolen i videst muligt omfang til distriktsskolen. Skolerne arbejder med at opbygge en anerkendende og inkluderende skolekultur og et inklusionsberedskab. PPR visiterer fortsat til specialtilbud, men antallet af pladser reduceres, og der arbejdes på børns forbliven på distriktsskolen. I fase 3, skoleåret 2013/14, udsluses der yderligere et antal børn fra specialtilbud til almenskolen. PPR visiterer fortsat til specialtilbud, og skolerne fortsætter opbygningen af en anerkendende og inkluderende skolekultur. Antallet af pladser i specialtilbud reduceres yderligere. I fase 4, fra skoleåret 2014, forventes reduktionen i antallet af specialpladser gennem udslusning til almenskolen at være afsluttet. Skolerne forventes at have et inklusionsberedskab og en skolekultur, der sætter dem i stand til at inkludere langt de fleste børn, men PPR visiterer fortsat til specialtilbud. Udslusning af op mod 200 elever Der er i dag ca. 870 elever i specialtilbud i Aalborg Kommune. Skoleafdelingen vurderer, at der i perio - den 2012-2014 kan udsluses 140-200 elever fra specialtilbud til almenskolen, og at antallet af pladser i specialtilbud kan reduceres tilsvarende. Det forventes, at: en gruppe elever fra specialklasserne vil kunne udsluses til almenskolen en gruppe børn fra indskolingsgrupperne vil kunne udsluses til almenskolen eleverne i læseprojekterne vil kunne udsluses til almenskolen nogle få elever fra Kollegievejens Skole og Ege - bakken vil kunne udsluses til et mindre indgribende specialtilbud, f.eks. en K-klasse (børn med kontaktvanskeligheder) nogle få børn med massive indlæringsvanskeligheder vil kunne udsluses til mindre indgribende specialtilbud, eksempelvis en G-klasse (børn med generelle indlæringsvanskeligheder) nogle få børn med fysiske handicap og specifikke indlæringsvanskeligheder vil kunne udsluses til et mindre indgribende specialtilbud, eksempelvis en sproglæseklasse Beredskab i Skoleafdelingen Inklusionsarbejdet vil give kompetencecentret, trivselsforum og den enkelte lærer og pædagog nye opgaver og udfordringer. Derfor er det vigtigt, at skolerne får igangsat en proces, hvor de får drøftet, hvad inklusionen vil betyde for deres skole, siger Hans Jørgen Nielsen-Kudsk. Der skal opstilles mål for inklusionen og planlægges handlinger, der gør det muligt at nå målene. Der skal drøftes beredskab og kompetenceudvikling, og der skal ses på de processer, der skal sættes i gang i forhold til dialogen med forældrene m.v. På samme måde er det naturligvis vigtigt, at Pædagogik og Udvikling og PPR får opbygget et beredskab, der tilgodeser skolernes forøgede behov for rådgivning og vejledning omkring inklusion. 3
PPR i en ny rolle Inklusionsindsatsen vil styrke samarbejdet mellem skolerne og PPR yderligere. Inklusion har været emnet for flere temadage i PPR. Her får chefpsykolog Sven Thomsen (th) en snak med afdelingslederne Birthe Lundsgaard og Flemming Engel ved en temadag 11. august. Inklusionstanken bygger på, at børnene skal udvikle sig til livsduelige mennesker. Det er ikke uden omkostninger at skærme børn, og der er ingen belæg for at mene, at børn lærer mere i specialforanstaltninger. Vi ser, at elever i normalklasser ofte kommer bedre ud i livet end elever, der har siddet beskyttet i skoletiden. Vi har mange positive inklusionshistorier, så vores budskab til lærerne er, at de skal tro på, at de kan lære eleverne noget, siger chefpsykolog Sven Thomsen, PPR Aalborg. Sven Thomsen og afdelingsleder Flemming Engel ved godt, at inklusionsindsatsen vil være en stor udfordring for både skolerne og PPR. Der skal opbygges en inkluderende kultur på skolerne, der skal tænkes i kompetenceudvikling og nye samarbejdsformer, og PPR skal have etableret et beredskab, der giver skolerne sikkerhed for, at de altid kan få den fornødne hjælp og vejledning. Helt overordnet mener de dog begge, at skolerne allerede har meget at byde ind med. Lærerne gør en rigtig god indsats, men de kan være for ambitiøse. De skal have ændret deres mentale billede. De skal vide, at det ikke gør noget, at en elev ikke når alle trinmål. Alle børn kan ikke lære alt. Vi oplever nogle gange, at en lærer bliver helt lettet, når han hører, at det er i orden, at en elev med vanskeligheder ikke behøver at lære brøker, siger Sven Thomsen. Indsats på to fronter PPR er godt i gang med at opbygge et beredskab, der modsvarer den nye rolle, afdelingens medarbejdere vil komme til at spille på skolerne. Der er afholdt temadage om inklusion, og der er sat gang i udviklingen af initiativer, der kan sikre skolerne en hurtig og nærværende indsats med udgangspunkt i ABC-modellen. Vi vil komme til at vejlede på flere fronter. Der vil både være vejledning i forhold til de børn, der inkluderes fra specialtilbud, og vejledning i forhold til elever, som skal blive på skolen, hvor de tidligere ville være henvist til et specialtilbud, siger Flemming Engel. Vi kommer til at lægge nye snit, når vi de kommende måneder skal visitere nye elever og revisitere de elever, der er i specialtilbud. Vi skal have målgrupperne skærpet, og vi skal have det kommunikeret ud til lærerne, så vi forhåbentlig får færre indstillinger. Får vi et uændret antal, vil det medføre, at vi skal afvise flere. Lærerne skal vide, at de har en livline hos PPR. Vi skal hjælpe dem med at opstille planer for, hvordan en elev i vanskeligheder kan undervises. Vi skal have ekspertisen bragt ud i klasserne, så flere elever kan udvikle sig inden for normalklassens rammer, siger Flemming Engel. Videncenter for inklusion Flemming Engel og Sven Thomsen ser PPR som en central medspiller i den nytænkning, der skal finde sted i skolernes kompetencecentre. Kompetence - centrene skal udvikles til videncentre for inklusion og specialpædagogik. Lærere og pædagoger, der arbejder eller har arbejdet med specialundervisning, skal inddrages i skolens kompetencecenter. Det samme skal trivselspersonerne, ledelsen, PPR og øvrige mulige ressourcepersoner. Der skal tænkes bredt i kompetencer og erfaringer. Skoler, der arbejder med PALS eller LP-modellen, har f.eks. mange gode værktøjer at gøre brug af, når de skal analysere behov i forhold til et enkelt barn, opkvalificering mv. Lærere, der arbejder med klasserumsledelse, har et godt udgangspunkt for at skabe struktur i klassen. På skoler, som arbejder med Den gode klasse, er det oplagt at drøfte inklusion med forældrekredsen. Man kunne forestille sig, at konceptet med Den gode klasse blev udvidet i de klasser, der har en elev med særlige behov. Man kunne sætte ekstra fokus på, hvad inklusionen betyder for undervisningen af den pågældende elev og resten af klassen og sætte gang i en debat mellem forældrene til den inkluderede elev og de øvrige elevers forældre. Det viser sig næsten altid, at holdningerne ændrer sig, når der arbejdes med Den gode klasse, siger Flemming Engel. Om ABC-Modellen ABC-modellen er en interventionsmodel, der bygger på principperne om tidlig indsats og mindste indgreb. Indsatsen starter normalt på niveau A. Om nødvendigt kan den eskalere til et højere niveau. På niveau A ydes en foregribende konsultativ indsats, der skal støtte klasseteamet og afdække, hvad teamet kan udrette på egen hånd. På niveau B ydes ligeledes en foregribende konsultativ indsats. Her skal det afklares, hvad teamet kan udrette med støtte fra skolens kompetencecenter. På niveau C arbejdes der med en indgribende indsats på individniveau. Det er først på dette niveau, der udarbejdes en pædagogisk/psykologisk vurdering. 4
Et nyindrettet stillerum for mellemtrinnet rummer både sofa, Fatboys og computerarbejdspladser til elever, der har brug for at kunne finde ro. Eileen Pedersen fortæller, at der også vil blive indrettet et stillerum i overbygningen som led i trivselsarbejdet. Vigtigt med et fælles sprog Gl. Lindholm Skole har allieret sig med University College Nordjylland om et uddannelsesforløb, der skal tilføre lærere og pædagoger fælles viden til inklusionsindsatsen. Jeg fornemmer, at holdningen har ændret sig. Først var medarbejderne bekymrede over at skulle inkludere. Så opstod der en vis usikkerhed og frustration. Nu er holdningen langt mere konstruktiv. Inklusionstanken er rigtig, og selvfølgelig kan vi løse opgaven. Man må bare ikke forsimple den. Det er alfa og omega, at vi får kvalificeret de lærere og pædagoger, der skal tage imod eleverne, siger skoleleder Peter Würtz, Gl. Lindholm Skole. Gl. Lindholm Skole er ikke uvant med at tilgodese elever med særlige behov. Skolen har et special - klassecenter med 2 AKT-klasser, en strukturklasse og en TF-klasse for tidligt følelsesmæssigt skadede børn. Enkelte af de 35 elever i specialklassecentret er delvist inkluderede i normalklasserne, en enkelt er nu fuldt inkluderet i en normalklasse. Som udgangspunkt for den forestående inklu - sionsindsats har Gl. Lindholm Skole altså både erfaringer og viden om specialpædagogik, men blandt ledere og medarbejdere er der enighed om, at der skal mere til. Derfor har skolen allieret sig med UCN, der har sammensat et uddannelsesforløb for samtlige ansatte. En fælles forståelse Vi har behov for indspark udefra, så vi får en fælles viden og en fælles forståelse af, hvad det vil sige at inkludere. Det er ikke inklusion, at en elev bare sidder i en klasse. Vi skal have vendt problematikkerne og finde et fælles sprog. Vi vil få mange pædagogiske diskussioner om opgaver og struktur og om teamsamarbejdet, der bliver fantastisk vigtigt, siger DUS-fællesleder Charlotte Dencker. Uddannelsesforløbet rummer dels fælles temaer for alle medarbejdere, dels temaer, der er målrettet medarbejdere i henholdsvis specialklassecenter, indskoling, mellemtrin, udskoling og DUS. Hensig - ten er bl.a., at medarbejdere fra henholdsvis spe - cialklasser og normalklasser i langt højere grad end hidtil skal udveksle viden og ideer. Personaleinklusion Lærere og pædagoger i specialklassecentret har en stor specialpædagogisk viden, som medarbejdere og elever i normalklasserne kan profitere af. Omvendt kan specialklassecentrets medarbejdere have behov for viden om arbejdet i normalklasserne, fordi normalbilledet kan forskubbe sig, når man kun arbejder inden for specialområdet. Sideløbende med inklusionen af eleverne skal vi have personaleinklusion. Vi vil give specialklassemedarbejderne timer i normalskolen. Vi vil også have dem involveret i kompetencecentret, siger afdelingsleder i specialklassecentret, Christian Møller, som ikke lægger skjul på, at centrets medarbejdere er usikre på, hvad der kommer til at ske. Det har været på tale, at nogle af dem skal arbejde på andre skoler. De frygter, at de så vil mangle den faglige sparring, som de har i dag. Samtidig er der en faglig stolthed. Vi har et specialklassecenter med stor ekspertise, og vi kan se, at mange elever profiterer voldsomt af at gå der. Derfor skal man passe på ikke at inkludere for enhver pris. En køreplan for inklusion I løbet af efteråret skal specialklassecentret sammen med PPR vurdere, hvilke elever der vil kunne inkluderes fra næste skoleår, og hvilke klasser der vil være de bedste for eleverne at komme ud i. Sideløbende er trivselspersonerne i færd med at udarbejde en køreplan for inklusion. Køreplanen skal sikre, at overgangsfasen forløber så optimalt som muligt, og at der holdes faste møder, hvor der Fortsættes side 6 5
Peter Würtz og Eileen Pedersen indgår i en task force, der også tæller koordinatorerne fra henholdsvis kompetencecenter, sprogcenter og trivselscenter. Task forcen skal yde hurtig hjælp til teamene, så de ikke står alene med svære problemer. fortløbende følges op på den enkelte elevs trivsel i klassen. Trivselspersonerne bliver vigtige bindeled i inklusionen. Sidste skoleår coachede en af vores trivselspersoner en elev, som nu er fuldt integreret i en klasse efter først at have været ude i klassen seks-syv timer ugentligt i en periode. Trivsels perso - nen talte med eleven efter skoletid, så eleven fik mulighed for at fortælle, hvad der var gået godt og skidt, siger Peter Würtz. Trivselspersonen er stadig coach for eleven i den udstrækning, eleven har brug for ham. Trivsels - personerne og kompetencecentret skal være en ressource for elever og team. Men der er ingen tvivl om, at ansvaret for eleverne ligger i årgangsteamet, siger Peter Würtz. endnu vanskeligere for dem, hvis de skal væk fra Gl. Lindholm Skole til en ny skole, som de ikke kender. Med den rette støtte og tilførsel af de nødvendige midler ser hun langt mere positivt på mulighederne for at inkludere elever, som ikke længere vil blive visiteret til specialtilbud ved skolestart. Tankegangen med, at elever skal gå i skole, hvor de bor, er helt rigtig. Men der vil altid være brug for specialtilbud. Eleverne i TF-klasserne vil f.eks. ikke kunne tilgodeses tilstrækkeligt i en normalklasse, siger Eileen Pedersen. I bestræbelserne på at ruste skolerne maksimalt til inklusionsopgaven har ledelsen på Gl. Lindholm Skole sammen med ledelserne fra de tre andre Nørresundby-skoler tilrettelagt en studietur til Norge, hvor skolerne har arbejdet med inklusion i flere år. De fire Nørresundby-skoler har et tæt samarbejde, og hensigten er, at ledelserne også på inklusionsområdet skal kunne drøfte problemstillinger og ud - veksle erfaringer. En task force Skolen har etableret en task force bestående af koordinatorerne fra henholdsvis kompetencecentret, trivselscentret og sprogcentret samt Peter Würtz og souschef Eileen Pedersen. Task forcen skal agere hurtigt og give teamene den fornødne bistand, så de ikke står alene med problemer, de finder svære at tackle. Det er også aftalt, at ledelsen fremover får referater fra alle teammøder, så den har tæt føling med inklusionsindsatsen. Eileen Pedersen mener, man skal være varsom med at trække elever ud fra specialklasser, som de er glade for at gå i. Hun tænker ikke mindst på de specialklasseelever, der ikke har Gl. Lindholm Skole som hjemskole. Hun forudser, at inklusionen vil blive DUS-fællesleder Charlotte Dencker finder det vigtigt, at alle lærere og pædagoger får en fælles forståelse af, hvad det vil sige at inkludere. Afdelingsleder Christian Møller pointerer, at der i langt højere grad end hidtil skal udveksles viden mellem medarbejderne i specialklasserne og medarbejderne i normalklasserne. 6
Inklusion en del af dagligdagen Fleksibilitet er omdrejningspunktet for lærere og pædagoger på Tofthøjskolen, der lægger vægt på, at specialklasse - eleverne undervises i normalklasserne i den udstrækning, elevernes dagsform og skemaet tillader det. Når vi taler med forældrene i en normalklasse, der skal have en specialklasseelev, pointerer vi altid, at deres børn ikke kommer til at lide afsavn. Tværtimod får de noget. De får lov til at opleve livets store varia - tion. De lærer at tage hensyn, og det budskab for - står langt de fleste forældre. Den tætte dialog med forældrene er vigtig. Vi har f.eks. gode erfaringer med at lade forældrene til en specialklasseelev fortælle forældrene i normalklassen om barnets vanskeligheder. Det øger forståelsen og baner vej for, at barnet bliver inviteret med til fødselsdage m.v. i klassen, siger skoleleder Peter Anker, Tofthøjskolen. På Tofthøjskolen har mange normalklasser en elev fra skolens specialklasser på klasselisten. 22 af de 26 elever, der går i skolens AKT-klasser eller i klassen for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, er med i undervisningen i en normalklasse i så stor udstrækning som muligt. Nogle kan fint have idræt eller kreative fag med kammeraterne i normalklassen, andre kan være med i mere strukturerede fag som matematik og dansk. Og enkelte Førskolebørnene og børnehaveklassebørnene følges tæt af både pædagoger og lærere, så der kan sættes tidligt ind med støtte, hvis børnene viser tegn på mistrivsel. ender med at blive sluset helt ud i normalklassen. sible skemaer, der kan ændres time for time. Antallet af lektioner i normalklassen tilpasses løbende den enkelte elevs dagsform. I gode perioder kan nogle specialklasseelever have mange lek- Fleksibiliteten omfatter ikke alene de 26 specialklas- Tre små hold tioner i normalklassen, men bliver det indimellem for seelever. Den omfatter også eleverne på de tre små hårdt, kan de være mere i specialklassen. Lærerne hold, som skolen har oprettet med midlerne til specialundervisning i kompetencecenterregi. Hol de ne fra specialklasserne følger med eleverne ud i normalklasserne, og dette system kan kun hænge sammen, fordi lærere og pædagoger arbejder efter flek- Fortsættes side 8 7
fungerer som base for elever med særlige behov, og målet er også her, at eleverne er mest muligt ude i normalklasserne. Specialundervisningslærerne går med ud og støtter i klasserne efter behov, og indsatsen er tilrettelagt, så det normalt er de samme lærere, der følger eleverne på de små hold gennem hele skoleforløbet. Vores udgangspunkt er, at når et barn bor i vores skoledistrikt, så hører det til her på skolen. Vi skal have plads til alle. Vores opgave er at finde løsninger, der gør det muligt at give hver eneste elev læring og trivsel, konstaterer Peter Anker. Specialundervisning og almindelig undervisning På Tofthøjskolen er det en fast regel, at specialundervisningslærerne kun har halvdelen af deres lektioner i specialklasserne. Den anden halvdel af tiden underviser de i normalklasserne, så deres viden føres ud i klasserne, og de ikke mister følingen med den normale undervisning. Specialom - rådet har stor status på skolen. Der er mange lærere, der har arbejdet med specialundervisning i mange år, og nye lærere får at vide, at inklusion er et særligt indsatsområde. I år er godt halvdelen af vores lærere involveret i specialundervisningen, og vi har flere lærere, der er i gang med en efteruddannelse inden for specialpædagogik. Det styrker teamene, at vi får flere uddannet, men samtidig er vi af den overbevisning, at alle medarbejdere har specialpædagogisk kompetence. Et teams erfaringer er lige så vigtige som specialistens, for de ser eleven på forskellige måder, siger viceskoleleder Sonja Poulsen. Det handler meget om relationskompetence. Som LP-skole er vi vant til at finde løsninger i stedet for at se en elev som et problem. Vi er vant til at tænke systemisk og rykke sammen, hvis der f.eks. er behov for at får afklaret, hvordan vi kan Som LP-skole er vi vant til at tænke i løsninger i stedet for at se en elev som et problem, siger viceskoleleder Sonja Poulsen. hjælpe en elev. Hvis en elev får en diagnose, er det ikke automatisk vejen til en specialklasse. Vi vil altid fokusere på, hvad eleven kan. Diagnosen skal ikke diktere skoletilbuddet. Fokus på førskolebørnene Med en nybygget indskolingsafdeling har Tofthøj - skolen fået mulighed for at igangsætte et nyt tiltag, hvor de kommende børnehaveklassebørn begynder i januar i en førskoleordning. Børnene modtages af såvel pædagoger som lærere, da målet er, at der fra første skoledag skal være fuld fokus på, om der bør sættes ind med en særlig indsats over for nogle af børnene. Vores opdeling i afdelinger er ikke fast. Nogle lærere foretrækker at være i en enkelt afdeling. Andre vil gerne føre eleverne gennem to afdelinger eller hele skoleforløbet. Det betyder, at vi har Eleverne i normalklasserne lærer meget af at opleve livets store variation, siger skoleleder Peter Anker. mange forskellige muligheder. Vi har f.eks. mulighed for at lade lærere i førskolegruppen følge eleverne på de små hold gennem hele skoleforløbet, hvis vi mener, det vil være til gavn for eleverne, siger Sonja Poulsen. Sonja Poulsen og Peter Anker har ikke hørt lærere og pædagoger udtrykke nervøsitet over, at Aalborg Kommune har sat inklusion på dagsordenen. Engagementet er stort, og mobiliseringen er på plads. De to skolelederes bekymring går primært på, hvad der skal ske med de AKT-elever, der hører til andre skoledistrikter. De håber, eleverne får lov til at blive i de normalklasser, de nu er tilknyttet, så de ikke skal rykkes op med rode. Af samme årsag håber de selvsagt også, at midlerne kommer til at følge det enkelte barn. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf. 99 31 41 00 Fax 99 31 40 87 www.aalborgkommune.dk skole-kultur@aalborg.dk 8