Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor
Begrundelse for nyt system Udbytte Nyt system Gammelt system Tid
Dagens forskellige systemer NorFor-systemet! fælles nordisk NorFor Plan Forplanlægning og optimering NorFor-plan er grundlaget + NorFor Evaluering Dybere evaluering av foderrationen Karoline er grundlaget
Målsætning for et nyt fodervurderingssystem At skabe et system, der anvender ny viden om: Fodermidlernes kemiske sammensætning Fordøjelsesprocesserne i forskellige dele af fordøjelseskanalen Mikrobiell syntese i vom og tyktarm Fodermidlernes indbyrdes påvirkning under fordøjelsen Estimering af foderoptagelsen Et system, som kan kvantificere udskillelsen af N i gødning, urin, mælk og tilvækst
Konsekvensen af et ikke-lineært system Det enkelte fodermiddel har ikke en konstant foderværdi, men denne er bestemt af foderrationens størrelse og sammensætning
Energiværdien i et fodermiddel er ikke konstant Energiværdien reduceres ved stigende foderniveau Udnyttelsen af foderet reduceres på grund af øget passagehastighed ud af vommen Mikroberne får mindre tid til nedbryde foderpartiklerne Dette har størst betydning for fordøjelsen af NDF fra grovfoder
Ny kemisk fraktionering af fodermidlerne i NorFor Nuværende system Aske Råprotein Råfedt Stivelse Sukker Rest (Cellevægge) NorFor Plan Aske Råprotein Råfedt Stivelse Rest (vandopløseligt kulhydrat) Gæringsprodukter NDF
Nedbrydningsprofil i vommen for et næringsstof Nedbrudt i vommen 1,00 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 Nedbrudt (t) = a + b(1 - e(-ct)) 0 24 48 72 96 120 Inkubationstid i vommen, timer Ufordøjelig andel b = potentiel nedbrydelig andel a = opløselig andel
Foderfraktioner i NorFor Plan Råprotein Ufordøjelig (icp) Nedbrydelig (pdcp) Opløselig (scp) NH 3 Råfedt NDF Ufordøjelig (indf) Fedtsyrer (FA) Nedbrydelig (pdndf) Stivelse Gæringsprodukter Rest Ufordøjelig (ist) (FPF) (RestCHO) Nedbrydelig (pdst) Opløselig (sst)
Følsomhedsanalyse på fordøjelighed af organisk stof 12 10 8 Sensitivity, % 6 4 2 0-2 -4-6 -8 icp Conc. (1.5-4.5 % of CP) i-starch Conc. (3-8 % of starch) kdndf forage (1.8-5.4 %/h) kdndf conc. (3.7-11.1%/h) indf forage (11-32 % of NDF) indf conc. (14-42 % of NDF)
De vigtigste nye parametre i NorFor Plan 1. indf i grovfoder og kraftfoder 2. kd for pdndf i grovfoder og kraftfoder 3. Opløselig protein i grovfoder og kraftfoder 4. kd for potentiel nedbrydelig protein i kraftfoder 5. kd for stivelse i kraftfoder 6. kd for opløselig protein 7. Ufordøjelig råprotein i kraftfoder
Mulige laboratoriemetoder Parameter indf kd NDF scp kd CP kd ST kd scp icp Laboratoriemetode NIR-kalibrering på in situ bestemmelser Beregning ud fra indf og FK org. stof Bufferopløselighed Tabelværdi Tabelværdi Tabelværdi Tabelværdi
Fælles nordiske analysemetoder og fodermiddeltabel Harmonisering af nuværende analysemetoder To årlige ringtest mellem 17 laboratorier i Danmark, Sverige, Norge, Island, Finland, Letland og Holland Udvikling af nye analysemetoder til prediktion af nedbrydningsprofiler Nordisk Fodermiddeltabel fra efteråret 2005
Nyt struktur/tyggetidsindeks Nuværende system Tyggetid (min. pr. kg tørstof) = F * 3 * % træstof, hvor F = findelingsfaktor udtrykker en partikelstørrelse Nyt System Tyggetid (CI) = Ædetid (EI) + Drøvtygningstid (RI) med udgangspunkt i NDF, partikelstørrelse og hårdhedsfaktor
Nyt struktur/tyggetidsindeks Ædetidsindeks EI = K E * NDF (% af ts.) * SizeE hvor K E er en konstant og SizeE = Findelingsfaktor for ædetid Drøvtygningsindeks RI = K R * NDF * SizeR * Hårdhedsfaktor hvor K R er en konstant og SizeR = Findelingsfaktor for drøvtygning
Nyt struktur/tyggetidsindeks Hårdhedsfaktor Udtrykker modstanden mod nedbrydning af fibre Har sandsynligvis stor relation til indf Hårdhedsfaktor vil ligge mellem 0,8 og 1,2 ved høj henholdsvis lav fordøjelighed
Nyt struktur/tyggetidsindeks Type af behandling Fint formalet Grov formalet Valset Snittet Usnittet Partikelstørrelse Sold < 2mm Sold 2-4 mm 5-6 mm TCL 7-40 mm TCL > 40 mm Eksempel på fodermidler EI Min/ kg ts Korn, pelleteret kraftfoder og Oliekager 4 Græs, helsæd, majs og foderroer K E * NDF * SizeE RI Min/ kg ts. 0 K R * NDF * SizeR * Hårdhedsfaktor
Eksempel på tyggetider Ensilage Kode KL. græs 524 Kl. græs 525 Majs 593 TCL mm Hårdheds-faktor 20 0,9 20 1 10 1,1 EI min/ kg ts. RI u. Hårdhed RI m. Hårdhed 21 42 37 22 45 45 16 35 38 Tyggetid DK CI u. Hårdhed CI m. Hårdhed 54 63 58 59 67 67 35 51 54
NDF Hvad havde betydning i FE-systemet Hvad har betydning i NorFor Plan Eksempler på rationer NDF s betydning for foderværdien og mælkeydelsen
Betydende faktorer i FE-systemet Fordøjeligheden af organisk stof har stor betydning for optimalt foderniveau og mælkeydelsen, samt for foderudnyttelsen Sukker og stivelse har grænseværdier, men påvirker ikke foderværdien Fordøjelige cellevægge har grænseværdier
Grovfoderkvalitetens betydning 32 for mælkeydelsen 30 28 26 24 22 Lav ford. 1,45 kg ts./fe Middel ford. 1,27 kg ts./fe Høj ford. 1,12 kg ts./fe Meget høj ford. 1,01 kg ts./fe 12 14 16 18 20 22 Foderenheder pr. dag
Betydende faktorer i NorFor Plan Andelen af NDF i rationen Nedbrydningshastigheden af NDF Den potentielle fordøjelighed af NDF Sukker + stivelse Nedbrydningshastighed af stivelse
Rationssammensætning Majsensilage Græsensilage Valset byg Rapskage Andet 3 slæt græsens. 10,5 4,7 1,4 1,6 4 slæt græsens. 12,3 4,1 1,7 5 slæt græsens. 14,0 2,3 1,7 2/3 græsens +1/3 majs 8,7 4,3 3,6 1,5 1/3 græsens + 2/3 majs 4,4 8,8 3 1,9 Majsensilage 11,7 1,2 4,2 1,0
Betydning af NDF Ensilage Ration NDF g/kg ts. Pot. ford NDF g/kg NDF NDF g/kg ts. Pot. ford NDF g/dag Stivelse g/kg ts. NDF- Faktor Korr. 3 slæt græsens. 450 872 369 6200 173 0,89 4 slæt græsens. 356 6068 174 0,89 5 slæt græsens. 420 958 372 6560 110 0,93 2/3 græsens +1/3 majs 352 5797 215 0,84 1/3 græsens + 2/3 majs 345 5470 250 0,79 Majsensilage 380 800 351 5185 235 0,81
Betydning af NDF Ensilage Ration NDF g/kg ts. Pot. ford NDF g/kg NDF NDF g/kg ts. Pot. ford NDF g/dag Stivelse g/kg ts. 3 slæt græsens. 450 872 369 6200 173 4 slæt græsens. 356 6068 174 5 slæt græsens. 420 958 372 6560 110 2/3 græsens +1/3 majs 352 5797 215 1/3 græsens + 2/3 majs 345 5470 250 Majsensilage 380 800 351 5185 235
Betydning af NDF NEL MJ/dag (relativt) Danske FE/dag (relativt) Forventet mælkeydelse (relativt) Forventet relativ ydelse fra FE-systemet 3 slæt græsens. 132 (97) 19,0 (102) 28,7 (95,5) 97 4 slæt græsens. 135 (99) 18,9 (101) 29,7 (99) 98 5 slæt græsens. 136 (100) 18,6 (100) 30,0 (100) 100 2/3 græsens +1/3 majs 132 (97) 18,8 (101) 28,9 (96) 98 1/3 græsens + 2/3 majs 131 (96,5) 18,8 (100,5) 28,5 (95) 98 Majsensilage 128 (94) 18,6 (100) 27,4 (91) 98
Protein Mikrobiel proteinsyntese Forgæringsprodukter i ensilage Pasagehastighed og foderniveau PBV Relativ protein værdi
Mikrobiel proteinsyntese i NorFor Plan I AAT/PBV-systemet syntetiseres 179 gram mikrobielt protein pr. kg fordøjeligt CHO I NorFor Plan beregnes mikrobielt protein ud fra vomfordøjet organisk stof Yderligere justeres for Foderniveau Rationens sammensætning Forskellig energibidrag fra næringsstofferne
Mikrobiel proteinsyntese i NorFor Plan Øget foderniveau øger passagehastigheden Øget passagehastighed øger syntesen af mikrobielt protein, fordi: 1. Der er mindre energitab til vedligehold for mikroberne 2. Færre mikrober fordøjes af protozoer
Virkning af foderniveau og kraftfoderandel på den mikrobielle proteinsyntese Gram mikrobielt protein pr. kg fordøjeligt organisk stof Kraftfoderandel, % af tørstof Foderniveau, kg tørstof pr. dag 30 40 50 60 10 154 152 148 142 15 181 179 175 169 20 201 198 194 188 25 215 213 209 203
Mikrobiel proteinsyntese i NorFor Plan Energi til mikrobielt proteinsyntese beregnes fra vomfordøjet organisk stof Nedbrudt eller fordøjet CHO sættes til 100% Nedbrudt protein sættes til 50% Glycerol fra fedt sættes til 25% Mælkesyrer sættes til 25%
Gram AAT pr. FE 100 Virkning af forgæringsprodukter 95 90 85 80 75 70 65 60 på AAT-indhold 87 83 AAT/PBV-systemet NorFor Plan Lavt (3,4%) Gennemsnit (8,6%) Højt (13,7%) Indhold af forgæringsprodukter i kl.græsensilage, 1. slæt 2003 79
Passagehastigheden varierer med foderniveau og fodersammensætning Påvirker den mikrobielle proteinsyntese Varierer nedbrydningsgraden af protein Varierer mængden af fordøjet CHO - både af cellevægskulhydrater og af stivelse
Beregning af PBV i NorFor Plan PBV beregnes som forskellen mellem nedbrydningen af protein og den mikrobielle proteinsyntese i både AAT/PBV-systemet og i NorFor Plan NorFor Plan har 3 betydelige ændringer Nedbrydningsgraden afhængig af foderniveau og rationens sammensætning Den mikrobielle proteinsyntese varierer Recirkuleringen sættes fast til 4,6% af protein i foderet
Relativ AAT-værdi i det nuværende system og NorFor Plan 120 110 100 90 80 70 60 50 40 Nuværende NorFor Plan Byg Majsensilage Byghelsædsens. Ærtehelsædsens. Kl.græsensilage Byghalm
Rangering af kraftfoder i det nuværende system og NorFor Plan 240 220 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Nuværende NorFor Plan Byg Majs Hvedeklid Roepiller Sojaskaller Palmekager Rapskage Rapsskrå Solsikkeskrå Sojaskrå
Virkning af foderniveau på foderrationens AAT-værdi med 50% kraftfoder 110 AAT, gram pr. kg tørstof 100 90 80 70 60 50 NorFor Plan AAT/PBV-systemet 40 5,0 7,5 10,0 12,5 15,0 17,5 20,0 22,5 25,0 Foderoptagelse, kg tørstof pr. dag
Virkning af foderniveau på foderrationens PBV-værdi med 50% kraftfoder PBV, gram pr. kg tørstof 60 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0-5 NorFor Plan AAT/PBV-systemet 5,0 7,5 10,0 12,5 15,0 17,5 20,0 22,5 25,0 Foderoptagelse, kg tørstof pr. dag
Virkning af foderniveau på foderrationens energi-værdi med 50% kraftfoder FEm pr. kg tørstof 1,12 1,08 1,04 1,00 0,96 NorFor Plan AAT/PBV-systemet 0,92 5,0 7,5 10,0 12,5 15,0 17,5 20,0 22,5 25,0 Foderoptagelse, kg tørstof pr. dag