Implementering af tværfagligt samarbejde Et undersøgelsesprojekt omhandlende implementering af tværfagligt samarbejde i Sverigesprojektet i Herning Kommune. Dette bachelorprojekt er udarbejdet af Sallie Andersen Eksamensnummer: RA116640 Hold 11I C Juni 2014 VIA University College, Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus Denne rapport er udarbejdet af studerende på Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og udokumenteret fra skolens side og er således et udtryk for forfatterens egne synspunkter, der ikke nødvendigvis er sammenfaldende med skolens i øvrigt. Denne rapport eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse i henhold tilgældende lov om ophavsret. 0
Resumé: Bacheloropgaven er en selvstændig udarbejdet rapport omhandlende et udviklingsprojekt i Herning Kommunes børne- og familieafdeling. Projektet er navngivet Sverigesprojektet og er søsat i januar 2013 og forventes at løbe over fire år. Formålet er at sikre en målrettet, helhedsorienteret og langsigtet indsats overfor udsatte børn og unge. Projektet bygger på tre overordnede tiltag; styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og større fokus på forebyggelse. Der er i Sverigesprojektet iværksat en række forskellige tiltag i forhold til den almene praksis. Et af de tiltag er øget fokus på det tværfaglige samarbejde. Problemformuleringen for dette bachelorprojekt lyder derfor: Hvordan er Sverigesprojektet i Herning kommune foreløbigt implementeret med fokus på det tværfaglige samarbejde? Det har været mit formål med bachelorprojektet at undersøge, hvordan det øgede tværfaglige samarbejde er blevet implementeret i Sverigesprojektet, og hvad det vil sige at arbejde øget i forhold til den almene praksis, men også især i forhold til lovgivningen, som i forvejen ligger op til at der skal være et tværfagligt samarbejde. God fornøjelse Sallie Andersen Jeg vil hermed rette en stor tak til Sverigesprojektets team i Herning Kommune for deltagelse i interviews og besvarelse af generelle spørgsmål. Derudover ønsker jeg at rette en speciel tak til min kontaktperson; Stinne Højer Mathiasen for sin store hjælp gennem hele bachelorprojektet. Uden Stinne og teamets hjælp ville det ikke have været muligt at udforme dette bachelorprojekt. 1
Indhold 1.0 Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 4 1.2 Problemformulering... 7 1.3 Afgrænsning... 7 1.4 Begrebsafklaring... 9 1.5 Opgavens struktur... 10 2.0 Sverigesprojektet... 11 2.1 Historien bag Sverigesprojektet... 11 2.2 Sverigesprojektet i Herning Kommune... 12 2.3 Målgruppe... 16 2.4 Kompetenceudvikling... 16 3.0 Metode... 17 3.1 Valg af videnskabsteori... 18 3.2 Kritisk realisme... 19 3.3 Undersøgelsesmetode... 21 3.4 Reliabilitet og validitet... 21 3.5 Kvalitativ metode... 22 3.6 Konstruktion af interviewguide... 23 3.7 Informanter... 24 3.8 Transskribering... 25 4.0 Teoretiske perspektiver... 26 4.1 Tværfaglighed... 26 4.2 Juridiske rammer... 29 2
4.3 Helhedssyn... 32 4.4 Den udviklingsøkologiske model... 33 4.5 Den integrerede implementeringsmodel... 35 5.0 Analyse... 39 5.1 Analyse af underspørgsmål 1... 39 5.2 Delkonklusion underspørgsmål 1... 47 5.3 Implementering... 48 5.4 Analyse af underspørgsmål 2... 52 5.5 Delkonklusion underspørgsmål 2... 57 6.0 Konklusion... 58 7.0 Handleanvisninger... 62 8.0 Perspektivering... 63 9. Litteraturliste... 65 10.0 Bilagsliste... 69 3
1.0 Indledning 1.1 Problemfelt Vi har i Danmark de seneste år haft stor på fokus på børne- og ungeområdet blandt andet med de seneste reformer 1 (Barnets reform, Anbringelsesreformen og senest Tilsynsreformen). Der har været bred konsensus om spørgsmålene; Hvad kan gøres anderledes for udsatte børn og unge, og hvordan kan vi mindske udgifterne? Der er ingen tvivl om, at de danske kommuner er pressede rent økonomisk, og medierne er venlige til at holde den danske befolkning opdaterede om, både hvor mange økonomiske midler, der bliver brugt på anbringelser årligt, men også på kommunernes håndtering af sager som eksempelvis Brønderslev og Tønder-sagen. Denne udvikling har ikke just gjort arbejdet for de danske socialrådgivere nemmere. For alle implicerede parter har det derfor været nødvendigt at tænke anderledes, og oftest kan små ændringer gøre en stor forskel. Denne forskel kan oftest være svær at definere helt konkret, og man har derfor hentet inspiration udefra. Studier af Sveriges måde at arbejde på har vist gode resultater, og Danmark har derfor i flere tilfælde hentet ideer fra vores naboland. Resultaterne konkluderer blandt andet, at kommunerne kvalitetsmæssigt kan opnå bedre resultater med særligt udsatte børn og unge og samtidig spare store beløb. Det er to vigtige faktorer, som Danmark har søgt at finde en løsning på i mange år. Hvad gør de anderledes i Sverige? Der er selvfølgelig flere forhold, der spiller ind i sådan et spørgsmål, og det kan ikke besvares med en enkelt problemformulering i et bachelorprojekt. Helt fundamentalt så har Sverige et andet mindset, end vi har i Danmark. Der en anden tradition for at arbejde vidensbaseret, og der er tæt samspil mellem forskning og praksis. De indsatser, som sårbare børn og unge tilbydes i Sverige, er baseret på dokumenterede effekter og fælles viden modsat i Danmark, hvor indsatserne ofte er baseret på plejer, erfaringer, den gode fornemmelse og skøn 2. 1 www.socialstyrelsen.dk 2 Projektbeskrivelse af Sverigesprojektet - www.sverigesprogrammet.herning.dk 4
Kort fortalt er tænkningen på det specialiserede socialområde for børn og unge anderledes i Sverige end i Danmark. De tænker i Sverige langsigtet. De tænker, at de skal finde muligheder for at børn og unge skal varetage sig selv resten af livet og leve i et fællesskab, samtidig med at barndommen er tryg og god. I Danmark har vi desværre tradition for at have fokus på, at skulle give børn og unge en tryg og god barndom, men glemmer dem, efter det 18. år. At skulle ændre et mindset, eller doxa om man vil, i et land på én gang i en forholdsvis kort periode, kan være en meget stor udfordring og nærmest tættere det umulige. Derfor har man undersøgt og evalueret på, hvorvidt den svenske model overhovedet har en chance for at blive succesfuld i Danmark, og skabe større ressourcer kvalitetsmæssigt og ikke mindst økonomisk. Herning Kommune har valgt at deltage i en undersøgelse omkring dette. I Sverigesprojektet i Herning Kommune er man gået realistisk til værks og holdt fokus på tre overordnede områder, som ønskes implementeret; styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og større fokus på forebyggelse. Derved kan doxa på sigt måske ændres. Inden for ovennævnte områder er der opstillet en række mål 3, hvor flere af disse ligger vægt på et øget tværfagligt samarbejde. Specielt denne faktor finder jeg interessant ved Sverigesprojektet. Efter at have læst og hørt om Sverigesprojektet, blev jeg nysgerrig på forskellen på at arbejde tværfagligt og arbejde øget tværfagligt, og hvordan en øget tværfaglighed implementeres med succes. Jeg har en forforståelse om, at ordet tværfaglighed er blevet et moderne ord at bruge, da ordklangen lyder positiv. I overvejene modstrid mod dette siger min forforståelse yderligere, at jeg ikke betvivler det tværfaglige samarbejde, som en fornuftig måde at arbejde på, hvis vi formår at bruge den rigtig og holde fast i hver vores kernefaglighed. Vi siger ofte ordet tværfaglighed og agerer derefter på forskellig vis. Carsten Yndigegn Hansen giver mig umiddelbart ret i min forforståelse, da han ofte er mødt på sætninger 3 Projektbeskrivelse af Sverigesprojektet - www.sverigesprogrammet.herning.dk 5
som: Tværfagligt samarbejde jamen, jamen det er der da intet nyt i, vi har jo altid samarbejdet eller Tværfagligt samarbejde Er det ikke bare et nyt modeflip, som spilder en masse tid og ingen vegne fører hen? 4 Jeg undrer mig over, de forskellige udtalelser jeg har mødt gennem mit studie, om hvad tværfaglighed i virkeligheden er, og hvordan vi bruger den. Jeg har i eget praktikforløb oplevet tværfagligt samarbejde, men om det styrkede sagsbehandlingen, kvaliteten og den helhedsorienterede indsats i arbejdet for barnet/den unge med særlige behov, eller blot var en faglig magtdiskussion eller ansvarsfralæggelse har jeg reflekteret over flere gange. Derudover har mine tanker kræset om opfyldelse af den lovgivende del omkring en tværfaglig og helhedsorienterede indsats 5. Jeg er derfor optaget af, hvilke metoder der findes inden for tværfaglighed, og hvad der skal til for at samarbejdet bliver en ressource og ikke en barriere. Når vi arbejder tværfagligt, så er det min forforståelse, at vi med andre ord siger, at vi arbejder helhedsorienteret og forsøger at afdække alle aspekter i barnet/den unges liv. Jeg vurderer, at det i nogle tilfælde kræver en omstilling i måden at udføre sagsbehandling på, hvis det tværfaglige skal udnyttes på den optimale måde. Jeg er bevidst om, at det kræver en omstilling hos de enkelte faggrupper/professioner impliceret i Sverigesprojektet, men også i hele organisationen. Her vurderer jeg, at implementeringen af Sverigesprojektet er interessant, da denne inddrager alle relevante parter i forhold til at lave en omstilling, i blandt andet måden at arbejde tværfagligt på i forhold til børn og unge med særlige behov. 4 Yndigegn Hansen (1999), s. 235 5 Barnets Reform, Servicelovens 49a samt Retssikkerhedslovens 5 6
1.2 Problemformulering I forlængelse af problemfeltet ønsker jeg at undersøge følgende: Hovedspørgsmål: Hvordan er Sverigesprojektet i Herning Kommune foreløbigt implementeret med fokus på det tværfaglige samarbejde? For at kunne besvare mit hovedspørgsmål så fyldestgørende som muligt, har jeg valgt at undersøge følgende to underspørgsmål: Hvorledes arbejder socialrådgiverne ansat i Sverigesprojektet anderledes med borgeren, end socialrådgiverne ansat i almen praksis med fokus på det tværfaglige? Hvilken betydning har den øgede tværfaglighed i Sverigesprojektet for socialrådgiverens arbejde i implementeringen af modellen fremadrettet? Jeg har i løbet af processen tilføjet med fokus på det tværfaglige i underspørgsmål 1, da jeg vurderede, at det gav en bedre mulighed for at lave en afgrænse samt bedre sammenhæng med mit hovedspørgsmål. Jeg har i underspørgsmål 2 tilføjet fremadrettet, da det i analysesammenhængen gav en bedre forståelse og bedre mulighed for besvarelse af problemformuleringen. 1.3 Afgrænsning Jeg har i denne opgave valgt at afgrænse mig betydeligt, for at kunne fordybe mig bedst muligt og gennembelyse min valgte problemstilling. Opgaven afgrænses således, at fokus ligger på implementeringen af den tværfaglige del i Sverigesprojektet. Jeg er bevidst om, at der er flere elementer i Sverigesprojektet, der skal implementeres og tages hensyn til, blandt andet økonomi, organisering, inklusion med 7
mere, men det vil være en vanskelig proces, at undersøge alle aspekter indenfor opgavens rammer, selvom elementerne alle er afhængige af hinanden for at kunne lykkedes og samtidig spændende at undersøge. Selvom tværfagligt samarbejde indeholder flere faggrupper/professioner har jeg valgt, at afgrænse min opgave yderligere til at omhandle socialrådgiverens perspektiv. Da PPRpsykologer og sundhedsplejersker også er faggrupper/professioner, der indgår i Sverigesprojektet, har mit tværfaglige fokus været på disse tre faggrupper/professioners samspil. Der vil ydermere være en vinkel på det tværfaglige samarbejde med skoler, daginstitutioner og udføreenheder set fra socialrådgiverens perspektiv. Jeg har mig for øje, at det kunne være interessant også at have analyseret på andre faggrupper/professioners perspektiver, men grundet egen faglighed og opgavens rammer, er det afgrænset til socialrådgiverens perspektiv på det tværfaglige samarbejde. Jeg har i forhold til socialrådgiverens arbejde med borgeren og dennes familie også afgrænset mig, da jeg vurderer, det mest hensigtsmæssigts at fastholde opgavens indhold til socialrådgiverens eget perspektiv. Det kunne dog have været interessant, at have interviewet borgere som tidligere har haft en sag i almen praksis, og nu har en sag i Sverigesprojektet for at afdække en eventuel forskel sagsbehandlingen. Jeg har i min udvælgelse af teori været meget bevidst om, at også andre teorier har kunnet være relevante for belysning af min problemstilling. Jeg har udvalgt få teorier for at kunne gå i dybden med min analyse, men jeg finder disse teorier tilstrækkeligt afdækkende. Disse teorier præsenteres i teoriafsnittet. Jeg vil i min analyse anvende den introducerede teori, men også kort inddrage andet relevant teori, som ikke er præsenteret i mit teoriafsnit, da det ikke er primær teori. Derudover vil jeg gøre brug af min indhentede empiri samt yderligere relevante dokumenter omkring Sverigesprojektet. 8
1.4 Begrebsafklaring Opgaven vil anvende flere nøglebegreber, som jeg i dette afsnit vil uddybe for at undgå tvivl om begrebernes indhold. Socialrådgiver: En socialrådgiver arbejder professionelt med mennesker i en samfundsmæssig sammenhæng. Socialrådgivere er uddannet til at løse og forebygge sociale problemer mennesker kan støde på i livet 6. PPR psykolog: PPR psykolog en betegnelse for ansættelse som uddannet psykolog i kommunens pædagogisk-psykologiske rådgivningsvirksomhed 7. Sundhedsplejerske: Sundhedsplejerske er en videreuddannelse for sygeplejersker, hvor man beskæftiger sig med sundhedspleje i forhold til børn og unge og deres forældre. Man undersøger og følger børn, fra de er under et år, til de går ud af folkeskolen samt rådgiver og vejleder forældre 8. Implementering: Implementering er udførelsen af en idé, en plan eller en strategi i praksis. Begrebet anvendes om den proces, som en beslutning gennemløber fra vedtagelsen til gennemførelsen 9. Tværfaglighed: Tværfagligt samarbejde er interaktion mellem repræsentanter fra forskellige fag med et dobbelt formål: Sikring af kvalitet i arbejde ved, at den samlede faglige kompetence bliver udnyttet maksimalt, og Udvikling af et fælles kundskabsgrundlag på tværs af fag og stimulering til faglig udvikling inde for bidragende fag 10 6 Uddannelsesguidens definition af en socialrådgiver - www.ug.dk 7 Undervisningsministeriets definition af en PPR psykolog www.uvm.dk 8 Uddannelsesguidens definition af en sundhedsplejerske www.ug.dk 9 Wikipedias definition af implementering www.wikipedia.org 10 Lauvås og Lauvås (2009), s. 54 9
1.5 Opgavens struktur Dette afsnit vil indeholde opgavens opbygning, så det for læseren er nemmere at skabe et overblik over indholdet. Opgaven påbegyndes med en indledning, som indeholder problemfelt, problemformulering, afgrænsning, begrebsforklaring og til slut opgavens struktur. I afgrænsningen argumenteres for til og fravalg, og i begrebsafklaringen defineres de begreber, der ofte anvendes i opgaven, og har behov for en definition. Dernæst vil Sverigesprojektet introduceres. Denne indeholder en kort præsentation af forløbet før igangsættelsen af Sverigesprojektet samt en beskrivelse af Sverigesprojektet og yderligere relevant information. Herefter vil opgavens metodeafsnit præsenteres, hvor jeg vil klarlægge hvilken videnskabsteoretisk position, jeg i opgaven har valgt at anvende. Derudover vil jeg redegøre for valg af undersøgelsesmetode, kommentere på validiteten og reliabiliteten af det undersøgte samt forklare valg af kvalitativ metode. Dette afsnit afsluttes med en beskrivelse af metodiske overvejelser i forhold til mine interviews. Det teoretiske grundlag for opgaven vil dernæst præsenteres. Præsentationen inddrager relevant teori i forhold til problemformuleringen om tværfaglighed, juridiske rammer, helhedssyn, den udviklingsøkologiske model samt den integrerede implementeringsmodel. Efter den teoretiske præsentation, vil jeg gennemgå min analyse. Jeg vil indlede med en analyse af underspørgsmål 1 og derefter underspørgsmål 2. Forud for analyse af underspørgsmål 2, vil jeg gennemgå den integrerede implementeringsmodel med inddragelse af de svar, jeg har analyseret mig frem til via underspørgsmål 1. Dette vil give en dybere forståelse i analysen af underspørgsmål 2. Der vil efter hvert underspørgsmål være en delkonklusion. Som afslutning på analysen vil konklusionen være, som besvarer opgavens problemformulering. Herefter vil jeg angive, hvilke handleanvisninger der er i forhold til det under- 10
søgte i opgaven. Dette indeholder blandt andet forslag til yderligere styrkelse af det tværfaglige samarbejde. Afslutningsvis vil der foreligge en perspektivering. Bagerst i opgaven findes litteraturliste og bilagsliste med tilhørende bilag. 2.0 Sverigesprojektet Dette afsnit omhandler en kort introduktion af processen før igangsættelsen af Sverigesprojektet, en beskrivelse af Sverigesprojektets indhold samt konteksten det udspiller sig i og hvilken målgruppe, der tages afsæt i. Jeg finder det relevant, at dette afsnit er en del af opgaven, da det giver læseren en god introduktion til analysen senere i opgaven. 2.1 Historien bag Sverigesprojektet Det er ikke en tilfældighed, at Sverigesprojektet er blevet opkaldt efter vores naboland Sverige. Den korte historie bag Sverigesprojektets opstart er, at KREVI (nu KORA) 11 i 2010 udgav rapporten: Tilbud og udgifter til udsatte børn og unge 12. Formålet med rapporten var at finde en løsning på, hvorledes de børn og unge der bliver svigtet af deres forældre, kan hjælpes bedst muligt. Derudover var en vigtig faktor også at undersøge, hvordan kommunernes tårnhøje udgifter på børne- og ungeområdet kunne mindskes. Der blev gennemført analyser; en skandinavisk sammenligning og et nationalt studie af, hvordan der arbejdes socialfagligt i Sverige. Det viste sig, at Sverige var meget interessant, og der kunne være noget at lære både fagligt og økonomisk 13. Der blev herefter lavet endnu et studie af Sverige; Den svenske model 14, som kort kan beskrives som et nærbillede af den svenske praksis på området for udsatte børn og unge. Der blev derudover undersøgt forskelle på Danmark og Sverige, samt forskningens resultater om kvaliteten i den svenske model. 11 Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning www.kora.dk 12 Tilbud og udgifter til udsatte børn og unge Danmark i forhold til Sverige og Norge 2002-2008 www.kora.dk 13 Bilag 6 14 Den svenske model et første nærbillede af den svenske praksis på området for udsatte børn og unge. www.kora.dk 11
Efter udformningen af disse to rapporter, stod det klart, at der var noget at hente i Sverige både økonomisk og fagligt. Projektleder i forskningsstudierne i Sverige og nu projektleder i Sverigesprojektet i Herning Kommune udtaler i den forbindelse: det er fint nok, nu har vi lavet to rapporter, men derfra til også at kunne give noget viden, som kommunerne sådan helt konkret lavpraktisk kan bruge til noget, så syntes jeg, det var vigtigt at få lavet et; hvordan-studie af en svensk kommune." I KORA-regi benchmarkede man en række svenske kommuner på en lang række parametre og udvalgte derefter Borås Kommune, da denne klarede sig fornuftigt, både økonomisk og fagligt, men også en realistisk kommune, som kunne sammenlignes med danske kommuner 15. Under disse studier af Sverige var der opmærksomhed på, at der var behov for medforskere i form af praktikere, således at det ikke kun var forskere uden socialfaglig viden der undersøgte svensker modellen. Her kom Herning Kommune ind i billedet, da de i fællesskab med Kolding Kommune viste interesse for Sverigesprojektet. Forskere fra KORA og medforskere i form af praktikere fra Herning og Kolding kommuner drog derfor til Borås i Sverige og med fælles indsats, blev der udformet rapporten: Tæt på en svensk kommune 16, hvor man lavpraktisk gik tæt på Borås Kommunes praksis på området for udsatte børn og unge, og resultaterne stod klare i rapporten 17. Efter studierne i Sverige gav Herning Kommune grønt lys til at søsætte Sverigesprojektet. 2.2 Sverigesprojektet i Herning Kommune Efter alle forberedende akter blev Sverigesprojektet i Herning Kommune søsat i januar 2013 og forventes afsluttet i december 2016. Projektet tager udgangspunkt i Byrådets børne- og familiesyn, som lyder: 15 Bilag 6 16 Tæt på en svensk kommune Inspiration fra Borås Kommune praksis på området for udsatte børn og unge www.kora.dk 17 Bilag 6 12
Alle børn og unge i Herning Kommune har krav på en tryg opvækst. Forældrenes ansvar og betydning for børn og unges udvikling og trivsel er fundamental og central. Den kommunale indsats tilpasses i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unges behov og forudsætninger. Kommunens indsats tager udgangspunkt i barnets tarv, og der lægges vægt på, at alle barnets og den unges kompetencer danner afsæt for barnets og den unges udvikling. Alle børn/unge skal som udgangspunkt rummes i kommunens normaltilbud. Alle familier og alle børn/unge besidder ressourcer, og ansvaret for barnets og den unges udvikling og trivsel ligger hos familien. En kommunal indsats skal understøtte børnenes og de unges potentialer samt videreudvikle dem. Forældreinddragelse vil være et vigtigt omdrejningspunkt. Det er et bærende princip, at der fokuseres på muligheder frem for barrierer ved planlægning af strategier for børn og unges fortsatte udvikling. 18 I forlængelse af ovenstående er formålet med Sverigesprojektet at sikre en målrettet, helhedsorienteret og langsigtet indsats overfor udsatte børn og unge. Dette skal gerne bidrage til øget inklusion samt en højere gennemførelsesprocent af en ungdomsuddannelse. Dette giver flere forskellige perspektiver som eksempelvis: økonomisk -, sundhedsfremmende -, normaliserings - og ikke mindst et tværfagligt perspektiv. Det tværfaglige perspektiv indeholder: at arbejde ud fra en helhedsorienteret tilgang med fokus på det tværsektorielle arbejde, både indenfor Børn og Unge og i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere 19. 18 Projektbeskrivelse af Sverigesprojektet www.sverigesprogrammet.herning.dk 19 Ibid 13
Herning Kommune har i forbindelse med formålet med projektet samtidig opstillet en række mål. I en komprimeret udgave lyder disse mål, at udsatte børn og unge skal bevare deres tilknytning til nærmiljøet og familien. Der skal henligges fokus på færre institutionsanbringelser og flere i slægts-/netværkspleje og plejefamilier. Dette øger blandt andet fokus på tidsbegrænsede anbringelser på institutioner, som samtidig også er en prioritering af det forebyggende arbejde. Der arbejdes således ud fra en såkaldt indsatstrappe, inspireret af Borås Kommune. Denne er illustreret herunder: Figur 1 20 : Indsatstrappen (se bilag 7 for detaljeret indsatstrappe med Herning-tilbud) Indsatstrappen illustrerer de forskellige indsatstyper, og så vidt muligt, holder man sig på så lavt et trin, som lader sig gøre. Da øget inklusion er et yderligere mål, skal der udvikles nye samarbejdsformer mellem medarbejdere i PPR, sundhedsplejen og børne- og familieafdelingen. Yderligere skal dagtilbud og skoler og ikke mindst institutionerne naturligvis inddrages i projektet. Sidst men ikke mindst er målet, at der skal ske en besparelse på 4,5 millioner kroner i 2016 ved implementeringen af Sverigesprojektet 21. 20 Tæt på en svensk kommune Inspiration fra Borås Kommune praksis på området for udsatte børn og unge. www.kora.dk 21 Projektbeskrivelse af Sverigesprojektet www.sverigesprogrammet.herning.dk 14
Selvom Herning Kommune har tradition for at være innovative, er der ingen garanti for at Sverigesprojektet bliver en succes 22, og med økonomien i mente, er det derfor besluttet, at dette vidensbaserede udviklingsprojekt skal løbe over fire år i tre nøje udvalgte projektdistrikter; Sønder Felding/Skarrild, Gjellerup og Brændgård. Visionen er, at hvis projektet bliver velimplementeret i disse tre distrikter, så vil det formentlig fungere i hele Herning Kommune, da disse tre distrikter afspejler den variation der her er 23. Under studierne i Borås Kommune observerede man en vigtig faktor; hver sagsbehandler har i gennemsnit 15 sager modsat Herning Kommune, hvor hver sagsbehandler sidder med gennemsnitlig 45-50 sager. Det lave sagsantal i Borås Kommune skyldes, at der er langt mere opfølgning på hver enkel sag, som er en del af forebyggelsestrategien. Dette lave sagsantal er også indført i Sverigesprojektet, dog ikke helt så lavt som i Borås. Hver rådgiver sidder med gennemsnitlig 25 sager 24, som dermed giver mere tid til opfølgninger af barnet/den unge, og bidrager til at samarbejdet med samarbejdspartnere og ikke mindst forældre, kan øges. Dette betyder at de tre distrikter, der tidligere var dækket af 4 socialrådgivere, nu er blevet opnormeret med yderligere 4 socialrådgivere, således at sagsantallet kan holdes nede. Udover socialrådgivere indeholder Sverigesteamet også tre PPR psykologer, tre sundhedsplejersker og en teamleder. Fysisk har man fra Sverigesprojektets start valgt at placere Sverigestemaet i samme bygning. Det vil sige, at socialrådgivere, PPR psykologer og sundhedsplejersker sidder placeret i samme hus side om side. For at inddrage de implicerede parter i Sverigesteamet bedst muligt, blev der i maj 2013 arrangeret en studietur til Borås, så praktikerne kunne se, hvad Sverigesprojektet er inspireret af. Derudover blev teamet inddraget i Sverigesprojektets forandringsteoriproces således, at de i fællesskab med Metodecenteret i Aarhus udviklede en forandringsteori. Projektleder for Sverigesprojektet udtaler: vi har fået hældt viden ind i vores hoveder, vi har været af sted på studietur, vi har fået en masse forskning og tal præsenteret. Hvad tror vi så på? Hvis vi skal rykke det her område, hvad 22 Projektbeskrivelse af Sverigesprojektet www.sverigesprogrammet.herning.dk 23 Bilag 6 24 Bilag 3 15
er det så for nogen indsatser, vi tror der vil gøre en forskel, hvis vi skal ud at nå nogen af de mål her, som er opstillet i projektet 25. For at nå de omtalte mål, er der i projektet opstillet en række pilotprojekter 26, som er en del af implementeringen af Sverigesprojektet. Disse pilotprojekter har man valgt ikke at igangsætte på en gang, da det ikke er holdbart, at implementere så mange nye tiltag på én gang. Fokus i dette projekt er overordnet; styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og større fokus på forebyggelse. 2.3 Målgruppe Målgruppen for Sverigesprojektet udgøres af børn og unge under 18 år med særlige behov 27. Indkredset vil det sige, at børn med fysiske handicaps tilhører handicapafdelingen. I Sverigesprojektet arbejder man med børn og unge, som har så store vanskeligheder, at det ikke kan løses i almen regi som eksempelvis skole, dagtilbud eller egen læge 28. Et af hovedpunkterne i implementeringen er den forebyggende indsats. Derfor gribes der Sverigesprojektet i flere tilfælde hurtigere ind end man normalt ville gøre i almen regi. Hvordan jeg vil definere særlige behov uddybes senere i opgaven. 2.4 Kompetenceudvikling Dette afsnit omhandler en komprimeret version af den kompetenceudvikling de implicerede parter har modtaget for blandt andet at forstærke implementeringen af det øgede tværfaglige samarbejde, for dermed at kunne sikre kvalitet i arbejdet med børn og unge med særlige behov. De implicerede aktører i Sverigesteamet (teamleder, socialrådgivere, PPR psykologer og sundhedsplejersker) har alle inden Sverigesprojektets start orienteret sig grundigt om indholdet. Derefter søgte de opslåede stillinger i projektet, grundet egne personlige inte- 25 Bilag 6 26 Projektbeskrivelse af Sverigesprojektet www.sverigesprogrammet.herning.dk 27 Servicelovens 46 28 Bilag 3 16
resser. Socialrådgiver X udtaler: Jeg syntes, vi trængte til at tænke anderledes. Jeg syntes egentlig, ikke at vi gjorde det helt godt nok, så jeg syntes vi trængte til noget udvikling og noget nytænkning 29. Socialrådgiver Y udtaler:.. at der var fokus på det her med ikke så mange anbringelser og gøre tingene anderledes. Og så var der fokus på det tværfaglige samarbejde, og det går jeg meget ind for 30. Efter ansættelse i projektet tog de implicerede parter og Sverigesprojektets projektleder af sted på en studietur til Borås Kommune, hvor der som nævnt var lavet tidligere rapporter og evalueringer ud fra. Her mødte de fagfæller, og fik dermed en anden forståelse af måden at tænke svensk på 31. Efter hjemkomsten var de implicerede parter i Sverigesteamet med til at udvikle en forandringsteori og deltog herudover i forskellige kurser som Det vanskelige forældresamarbejde, om inddragende netværksmøder og så videre. Der har derudover været holdt en række foredrag med eksempelvis Morten Ejrnæs og Tore Andreassen 32. 3.0 Metode Jeg vil i dette afsnit redegøre for, hvilke metodiske overvejelser jeg har haft igennem opgaven. Opgaven omhandler som tidligere nævnt tværfaglighed, som er indbegrebet af flere faggrupper/professioners samarbejde. Jeg har i min afgrænsning uddybet, at jeg har valgt at ligge mit perspektiv ud fra socialrådgiverens, hvilket mine underspørgsmål også ligger op til. Jeg har i opgaven anvendt kvalitative interviews, da jeg ved denne undersøgelsesform ligger vægt på at gå i dybden og forsøger at få tilkendegivet meninger 33. Jeg har grundet mit udvalgte perspektiv valgt at interviewe tre socialrådgivere, der har været ansat i Sve- 29 Bilag 3 30 Bilag 4 31 Bilag 6 32 Bilag 3 33 Thagaard (2004), s. 18 17
rigesprojektet fra start. Disse tre socialrådgivere har tidligere været ansat i den almene børne- og familieafdeling. Det er meget bevidst, at jeg har valgt erfarne rådgivere, da jeg vurderer, det giver en bedre mulighed for blandt andet at kunne få besvaret underspørgsmål 1, end hvis det var en nyuddannet socialrådgiver. Jeg har derudover fået mulighed for at interviewe Sverigesprojektets projektleder. Udover kvalitative interviews har jeg fået adgang til Herning Kommunes dokumenter om Sverigesprojektet, samt anskaffet mig yderligere viden fra allerede udformede rapporter og evalueringer, som har samme interessefelt for både Sverigesprojektet og denne opgave. Derudover vil jeg naturligvis anvende relevant teori til at uddybe svar og skabe forståelse for min problemstilling. Jeg vil indlede med at beskrive mit valg af videnskabsteoretisk perspektiv, da videnskabsteori altid inddrages enten implicit eller eksplicit 34. Jeg vurderer derfor stor vigtighed i at klarligge, hvilket videnskabsteoretisk perspektiv der i opgaven er anvendt, så der ikke bliver brugt kræfter på modsigelsesfyldte antagelser i min senere analyse. Derefter vil jeg beskrive min undersøgelsesmetode dybere og præsentere det empiriske grundlag. Der vil herefter følge en beskrivelse af mine metodiske overvejelser i forhold til mine interviews samt projektets reliabilitet og validitet. 3.1 Valg af videnskabsteori Af videnskabsteoretisk perspektiv for denne opgave, har jeg anvendt kritisk realisme. Mine første overvejelser var at anvende det hermeneutiske perspektiv, da det umiddelbart ville give mest mening under fortolkningen af mine kvalitative interviews. Efter nærmere overvejelser og studier af det kritisk realistiske perspektiv, valgte jeg dette, da min problemformulering omhandler sondringen mellem ontologi og epistemologi 35 (disse to begreber omtales også som intransitive og transitive 36 ). Endnu nærmere beskrevet, betyder det at jeg i min opgave har pendlet mellem teori og empiri og stadigvæk anvendt fortolkning i forhold til mine interviews. 34 Bitsch Olsen og Pedersen (1999), s. 136 35 Andersen (2007), s. 13 36 Ibid s. 23 18
3.2 Kritisk realisme Kritisk realisme er et forholdsvis nyt videnskabsteoretisk perspektiv, der opstod i 1970 erne i England. Grundlæggeren bag var primært den engelske filosof Roy Bashkar 37 dog med bidrag fra øvrige kollegaer. Kritisk realisme er i opposition til positivistiske positioner på den ene side, som stræber efter sikker viden opnået gennem objektiv erkendelse og relativistiske positioner på den anden side, som ikke tror på en specifik sandhed, men har sit fokus på den fortolkende og forståelsesorienterede tilgang. Men kan dermed udnævne kritisk realisme til et alternativ til positivismen og hermeneutikken, som oftest bliver skildret som de dominerende udgangspunkter i samfundsvidenskaben 38. Dette illustreres endnu tydeligere ved, at kritisk realisme betegnes som et både-og perspektiv, hvilket kort sagt betyder, at den ikke tager udgangspunkt i enten teori eller empiri, men anvender begge dele, også betegnet som abduktion. Abduktion fremhæver det dialektiske mellem teori og data. Nærmere forstået betyder det også, at kunne forstå noget på en ny måde ved at betragte dette noget i en ny idésammenhæng 39. Kritisk realisme tager således afstand fra positivismens tro på, at alt hvad der er virkeligt er empirisk iagttaget og relativismens subjektive opfattelse af, at der ikke er en virkelighed uden vores perspektiver, fortolkninger og overbevisninger 40. Kritiske realister mener i stedet, at der eksisterer en virkelighed uafhængigt af vores viden om den, og at erkendelsen af den eksisterende virkelighed altid er formidlet i begreber 41. Det kritisk realistiske perspektiv anerkender det hermeneutiske perspektiv og anser tolkning som en nødvendighed for frembringelse af ny viden. Især sociale fænomener kan ikke måles, tælles eller vejes, men skal derimod forstås, hvilket stemmer overens med hermeneutikken 42. 37 Andersen (2007) s. 14 38 Ibid, s. 11 39 Ibid, s. 113 40 Ibid s. 16 41 Ibid s. 15 42 Ibid s. 25 19
En af de mest grundlæggende opgaver inden for den kritisk realistiske videnskab, er at finde de iboende mekanismer, der genererer hændelser 43 også kaldet kausale kræfter eller generative mekanismer. Det drejer sig altså om, mekanismer der genererer, producerer, frembringer eller forårsager bestemte udfald (effekter). Her antager man, at objekter i virkeligheden (både objekter i naturen, men også mennesker) besidder kausale kræfter. Man er således optaget af at finde en ikke direkte observerbar kendsgerning, men et resultat vi kan komme frem til via abduktion 44. Virkeligheden sondres mellem tre overlappende områder i det kritisk realistiske perspektiv. Her tages der udgangspunkt i empiriens domæne (observerende begivenheder), det faktiske domæne (sekvenser af begivenheder som bliver observeret eller ej) og det reale domæne. Det grundlæggende domæne er her det reale domæne, da denne omfatter både det empiriske og faktiske; med andre ord, er det altså her mekanismerne findes, som eksisterer uanset, om der er produceret en hændelse eller ej 45. Mellem de tre domæner eksisterer der en såkaldt kløft, og det er derfor videnskabens opgave, at afdække sammenhængen mellem 1. det, vi erfarer, 2. det, der faktisk sker, og 3. det, som får tingene til at ske 46. Kritisk realisme ser virkeligheden som stratificeret (lagdelt). Men selvom de forskellige strata (lag) står adskilte, så mener kritiske realister ikke, at objekter kan eksistere i vakuum uden kontakt til andre objekter, altså står de forskellige objekter i relation til hinanden 47. Dermed ligger den kritiske realisme op til, at de tre niveauer 48 (individuelle, gruppe/institution og samfundsmæssige) der er inkorporeret i samfundsvirkeligheden alle står i relation til hinanden. 43 Andersen (2007), s. 26 44 Thagaard (2004), s. 181 45 Andersen (2007), s. 28 46 Ibid s. 29 47 Ibid s. 29 48 Ibid s. 27 20
3.3 Undersøgelsesmetode Inden for det kritisk realistiske perspektiv er der flere oplagte muligheder i forhold til forskningsmetoder. Modsat hermeneutikken og positivismen kan der anvendes metoder af kvalitativ, kvantitativ og etnografisk karakter. Valget afhænger af undersøgelsesmetode af studieobjektets art, og hvad man ønsker at vide om det 49. Der bør dog være en vis sammenhæng mellem brugen af forskningsmetode og det videnskabsteoretiske perspektiv 50. Jeg har i min opgave valgt, at ligge fokus på den kvalitative forskningsmetode, hvorved den kritisk realistiske tilgang vil have betydning herfor. Den kvalitative forskningsmetode vil primært tage sit afsæt i interviews. Jeg interviewet tre socialrådgivere, som er ansat i Sverigesprojektet samt en projektleder. Fordelen ved inddrage flere kvalitative interviews er at højne bekræftbarheden (validiteten) 51. Et yderligere mål ved interviews, er at opnå informanternes subjektive perspektiv på min problemstilling, så den på fornuftig vis kan inddrages i min analyse. Jeg vil derudover tage udgangspunkt i allerede udformede rapporter og evalueringer udformet af KORA (tidligere KREVI). Disse omhandler såvel kvalitative som kvantitative undersøgelser af Sverige, hvor forskere og medforskere i form af praktikere, har undersøgt dele af Sveriges børne- og ungeområde. Derudover har Herning Kommune været medvirkende til at udlevere dokumenter omkring Sverigesprojektet, og jeg har haft informationssamtaler med projektlederen. Derudover vil jeg anvende relevant teori. 3.4 Reliabilitet og validitet To vigtige parametre når der anvendes kvantitative og kvalitative metoder er validitet og reliabilitet. Dette er for at kvalitetssikre sine data. Reliabilitet kan beskrives som pålidelighed/troværdighed. Det vil sige, at kunne måle samme resultater ved en ny måling, og læseren skal kunne have tillid til forskningens udførelse 52. 49 Andersen (2007), s. 102 50 Thagaard (2004), s. 35 51 Ibid s. 177 52 Ibid s. 176 21
I forhold til reliabiliteten i Sverigesprojektet finder jeg det svært at opnå konkret samme svar, hvis der blev iværksat nye interviews med selvsamme informanter. Hvis interviewenes tidsrum lå med forholdsvis kort interval, ville svarerne formentlig ligge sig op af hinanden, men hvis tidsrummet var forholdsvist stort, vurderer jeg, at svarene ville ændre sig. Dette begrundes med, at Sverigesprojektet er i en dynamisk proces, hvor der ofte sker ændringer og tiltag. Jeg mener derfor, at svarene vil afhænge af hvornår interviewene i implementeringen gennemføres. Validitet kan beskrives som gyldighed/bekræftbarhed 53. Dette forstås således, at undersøgelsen skal være gyldig, og at de spørgsmål der besvares i undersøgelsen, skal være relevante. Der skal altså med andre ord findes svar på dét, som vi egentlig ønsker at undersøge. Tre af mine informanter er socialrådgivere og har alle været med siden Sverigesprojektets start. Den fjerde informant er projektleder og har derudover været forsker i de allerede nævnte rapporter fra KORA. Jeg vurderer derfor, at alle informanter har et godt kendskab til Sverigesprojektet og anser derved undersøgelserne som valide. Min kritiske holdning til validiteten og mine egne tolkninger af projektet, er min positionering i forhold til Sverigesprojektet. Jeg har en bekendt, der tidligere har været ansat i projektet, og jeg har dermed haft en forbindelse til Sverigesprojektet inden påbegyndelsen af opgaven. Dermed er jeg bevidst om, at mine tolkninger kan bære præg af tidligere informationer, og i sidste ende den forståelse jeg når frem til i løbet af opgaven. 3.5 Kvalitativ metode Jeg har i min opgave anvendt den kvalitative metode og herunder det kvalitative forskningsinterview. Karakteristisk for den kvalitative metode er, at gå i dybden med undersøgelsen og hovedvægten ligges på informantens meninger og oplevelser. Da der oftest ligger en målsætning om, at der skal skabes forståelse for det undersøgte, er fortolkning 53 Thagaard (2004), s. 177 22
dermed et vigtigt begreb, og man kan i denne sammenhæng hurtigt kombinere den kvalitative metode med blandt andet hermeneutikken 54. Da jeg i mine underspørgsmål har valgt, at ligge mit perspektiv på socialrådgivernes arbejde, finder jeg det nærliggende, at tolke på netop informanternes forståelser, meninger og oplevelser. Her adskiller det kvalitative interview sig i forhold til andre undersøgelsesmetoder, da denne gør det muligt at opnå dybdegående informationer om informanternes egne tanker og følelser. Jeg vurderer, at den kvantitative metode vil være uegnet at anvende, da den ikke går i dybden på samme måde som den kvalitative metode, og jeg har, i forhold til mit perspektiv, behov for viden om informanternes oplevelser. I forhold til de kvalitative interviews er der ydermere en fordel i, at intervieweren kan hjælpe informanten med forståelse af spørgsmålene, hvis der er udfordringer heri. På denne måde vil jeg vurdere, at man samtidig højner validiteten, da man herved får svar på det man ønsker. I forhold til de kvalitative metoders etiske retningslinjer mener jeg, det er vigtigt at forholde sig hertil. Nævneværdigt er blandt andet informanternes samtykke til deltagelse i projektet samt fortrolighed. Jeg har i dette projekt givet hver informant information om formålet med undersøgelsen, kort skitseret interviewforløbet samt givet information om, at de i opgaven vil optræde anonymt 55. 3.6 Konstruktion af interviewguide Jeg har som tidligere skrevet i opgaven valgt at inddrage fire informanter; tre socialrådgivere ansat i Sverigesprojektet og en projektleder. Af den grund har jeg valgt at lave to forskellige interviewguides 56. Interviewguiderne tager afsæt i Steiner Kvales begreb om halvstrukturerede interviews 57. Spørgsmålene i interviewguiderne har jeg delvist indordnet i temaer, med mulighed for justeringer under interviewet. Spørgsmålene er præcist 54 Thagaard (2004), s. 15 55 Ibid s. 24 56 Bilag 2 og 3 57 Kvale (1997), s. 133 23
formuleret, og består primært af åbne spørgsmål, så informanterne får mulighed for at uddybe svarene og komme ind på punkter, som jeg eventuelt har stirret mig blind på i forberedelsesprocessen, men er relevante i forhold til problemstillingen. Der er derved plads til opfølgende spørgsmål på svar, og dette indebærer, at jeg som interviewer er bevidst om aktiv lytning 58 og hurtigt kan træffe beslutning om hvilke interviewtemaer, der skal følges op på i forhold til min problemformulering. Jeg har som nævnt valgt, at dele min interviewguide delvist op i temaer og udformet en rækkefølge således at spørgsmålene kommer i naturlig rækkefølge. Hvert interview blev indledt med en kort introduktion af projektets formål som nævnt under de etiske retningslinjer for kvalitative interviews. Under interviewene har jeg været opmærksom på den interaktion, der er imellem informant og jeg som interviewer. Dette i kraft af, at jeg har fokus på, at jeg som interviewer har indflydelse på udfaldet af situationen i form af samtaleemner og styring af interviewforløbet. 3.7 Informanter Dette afsnit omhandler en kort præsentation af mine informanter fra Sverigesprojektet, som har medvirket i de kvalitative interviews. Som tidligere beskrevet har jeg bevidst udvalgt tre socialrådgivere, som alle har været ansat i Sverigesprojektet fra start, og som tidligere har fungeret i den almene børne- og familiepraksis, da jeg derved har større mulighed for at få besvaret mine underspørgsmål. Derudover har det været muligt for mig at interviewe Sverigesprojektets projektleder. Socialrådgiver X 59 er kvinde og har været ansat i Hernings børne- og familieafdeling i cirka fem år, hvoraf lidt over et af år er blevet tilbragt i Sverigesprojektet. Socialrådgiver X har primært sit fokus på Brændgårds distriktet og arbejder med unge i alderen 12-18 år. Socialrådgiver Y 60 er ligeledes kvinde og har været ansat i Herning Kommune i fem år, både som socialrådgiver i børne- og familieafdelingen, men også i familieplejen. Social- 58 Kvale og Brinkmann (2009), s. 159 59 Bilag 3 24
rådgiver Y har ligeledes været i Sverigesprojektet i lidt over et år. Hendes primære fokus ligger på Sønder Felding/Skarrild distriktet og hun arbejder med børn fra 0-12 år. Socialrådgiver Z 61 er mand og har været ansat i Herning Kommune i de sidste 3 år, hvoraf de to af årene er tilbragt i den almene børne- og familieafdeling og det sidste år er tilbragt i Sverigesprojektet. Hans primære fokus ligger ligesom socialrådgiver X i Brændgårds distriktet og han arbejder ligeledes med unge mennesker i alderen 12-18 år. Projektleder 62 for Sverigesprojektet er kvinde og har i flere år været forsker for KORA (offentligt analyse og evalueringsinstitut), været evaluator for Aarhus amt på social området og har derudover en Ph.d. i statskundskab. Hun har som tidligere nævnt været projektleder i forskningsstudierne af Sverige, som danner grundlag for de rapporter og evalueringer, der har givet anledning til Sverigesprojektets iværksættelse. 3.8 Transskribering Som tidligere skrevet er der i den kvalitative metode, taget udgangspunkt i fire kvalitative interviews. Hvert enkelt interview tog cirka en time, og jeg har derefter transskriberet hvert enkelt af interviewene fuldt ud, alt imens jeg har været opmærksom på Kvales og Brinkmanns teori om transskription 63. Min baggrund for at transskribere alle interviews i fuld længde, er at den skriftlige form strukturerer interviewsamtalerne i en form, der egner sig til en dybere analyse 64, samt at interviewene er anvendt meget i min analyse. Selvom de forskellige interviews havde en varighed af samme karakter, var der forskel på antallet af sider der blev transskriberet, da der var stor variation i hvilket tempo informanterne talte. Jeg må derfor erkende, at det var en længere og stressende proces end først antaget. 60 Bilag 4 61 Bilag 5 62 Bilag 6 63 Kvale og Brinkmann (2009), s. 199 64 Ibid s. 202 25
4.0 Teoretiske perspektiver Jeg vil i dette afsnit præsentere, hvilke teoretiske perspektiver jeg vurderer, kan bidrage til at besvare min problemformulering i samarbejde med min indhentede empiri. Jeg har i teoriafsnittet bevidst inddraget udtalelser fra praksis, for at påvise hvordan dette kan anvendes i forhold til Sverigesprojektet. For overskuelighedens skyld har jeg valgt at gennemgå den udvalgte teori og placere mit analyseafsnit herefter. Jeg er bevidst om, at det er muligt at anlægge andre teoretiske vinkler på besvarelsen af min problemformulering, men de udvalgte perspektiver, har jeg vurderet passer til min afgrænsning samt min egen personlige interesse for netop denne teori. Jeg vil med tanke for anden relevant litteratur derfor inddrage andre teoretikere, der deler samme synspunkt som de udvalgte i mit analyseafsnit. Dette afsnit skal derfor læses som en introduktion til det udvalg af teorier jeg har valgt som styringsredskab for min senere analyse. Jeg vil for en god ordens skyld nævne, at jeg er bevidst om, at afsnittet omkring de juridiske rammer naturligvis ikke er et teoretisk perspektiv, men jeg har vurderet, at det for forståelsens skyld var det mest optimale afsnit, at placere dette. 4.1 Tværfaglighed I min indledning insinuerede jeg, en undren over forskellige definitioner af begrebet tværfagligt samarbejde. Jeg vil derfor forsøge at konkretisere, hvad et tværfagligt samarbejde består af, og hvordan det i denne opgave skal opfattes. Jeg vil herefter argumentere for, hvilke vigtige aspekter der skal tages hensyn til i forhold til det tværfaglige samarbejde, specielt med fokus på de juridiske rammer. Jeg er bevidst om, at tværfaglighed er et bredt perspektiv, og jeg har i dette afsnit afgrænset mig, så jeg inddrager det mest relevante i forhold til min problemstilling. 26
Der er flere forskellige måder at definere, hvad et tværfagligt samarbejde omhandler. En af de definitioner jeg vurderer, beskriver det med akkurathed er Lauvås og Lauvås 65 : Tværfagligt samarbejde er interaktion mellem repræsentanter fra forskellige fag med et dobbelt formål: Sikring af kvalitet i arbejde ved, at den samlede faglige kompetence bliver udnyttet maksimalt, og Udvikling af et fælles kundskabsgrundlag på tværs af fag og stimulering til faglig udvikling inde for bidragende fag Jeg vil tage udgangspunkt i denne definition igennem min opgave. Under gennemgang af relevant teori undrede jeg mig over Morten Ejrnæs fokus på at omtale socialrådgiveres kvalifikationer som fag i stedet for profession 66. Jeg undrede mig først negativt over dette, da Ejrnæs beskriver, professionsbegrebet som tilhørende akademikere med en lang universitetsuddannelse bag sig og at have specialiseret sig i dybden. Modsat kan en socialrådgiver karakteriseres som ekspert i bredden, da de benytter sig af kombineret viden fra forskellige fag (socialt arbejde, psykologi, jura og samfundsvidenskab). Efter nærlæsning af Ejrnæs begrundelse for valget af begrebet fag, følger jeg denne forklaring, da dette tilmed giver en nærmere sammenhæng med ordet tværfaglighed modsat tværprofessionelt. Gennem opgaveforløbet er ordet tværsektorielt blevet anvendt, og jeg har været optaget af at finde ud af forskellen, da jeg personligt vurderer, at ordet tværfagligt optræder oftere. Carsten Yndigegn Hansen laver et skel, hvor han identificerer det tværsektorielle arbejde som sigende noget bestemt om, hvor de samarbejdende kommer fra, hvorimod tværfagligt samarbejde omhandler selve samarbejdet mellem forskellige fagpersoner 67, som modsvar til det monofaglige arbejde. Det tværsektorielle samarbejde kan blandt andet omhandle organisationer i forskellige sektorer som eksempelvis et SSP eller SSD samarbejde 68. 65 Lauvås og Lauvås (2009), s. 54 66 Ejrnæs (2004), s. 14 67 Yndigegn Hansen (1999), s. 25 68 Barnets Reform (2011), s 71 27
Primært bliver der i Sverigesprojektet udført tværfagligt samarbejde, da der er fokus på det tværfaglige inden for samme forvaltning (samarbejdet mellem socialrådgivere, PPR psykologer og sundhedsplejersker). Derudover bliver der udført tværsektorielt arbejde i forbindelse med samarbejdet med skoler, dagtilbud, politi med mere. Jeg vil i opgaven anvende ordet tværfagligt som et overordnet begreb. Jeg har de i kvalitative interviews undersøgt, hvordan tre af de ansatte socialrådgivere i Sverigesprojektet vil definere tværfagligt samarbejde. Socialrådgiver X definerer tværfagligt samarbejde således:..det er jo, at man bruger sine tværfaglige kompetencer til at løse en problemstilling, at man er god til ikke bare at se monofagligt på det, men at man får de andre faggruppers vinkel ind over en problemstilling og at man så fælles finder en løsning for, hvad kan vi hver især gøre fra vores stol for at nå hen mod samme mål 69. Socialrådgiver Y inddrager således en yderligere vinkel omkring definitionen af et tværfagligt samarbejde:..altså et tværfagligt samarbejde det fordrer jo ikke nødvendigvis at man er enig, men man får belyst sagen.. 70. Dette perspektiv er meget relevant i forhold til de forskellige faggrupper/professioners bevidsthed om egen kernefaglighed og i forhold til min senere analyse. Jeg har i min undersøgelse været nysgerrig på, om tværfagligt samarbejde er noget man bare gør eller om de implicerede parter i samarbejdet i Sverigesprojektet har fået en form for uddannelse/undervisning i det tværfaglige samarbejde. Ud fra de kvalitative interviews kan det erfares, at der ikke har været undervisning i forhold til at øge det tværfaglige samarbejde i Sverigesprojektet. Derimod har det faktum, at man fysisk har omrokeret i børne- og familieafdelingen, så de tre forskellige faggrupper/professioner (socialrådgivere, PPR psykologer og sundhedsplejersker) sidder i samme hus, modnet det tværfaglige samarbejde betydeligt 71. Derudover har de ansatte i Sverigesprojektet, som tidligere nævnt været på forskellige kurser i metoder, der anvendes inden for det tværfaglige samarbejde. 69 Bilag 3 70 Bilag 4 71 Bilag 3,4,5 28