4.8.1 Kvalitetsvurdering af interview...26 4.9 Analysestrategier...27 4.9.1 Operationalisering af Sharon Zukins gentrificeringsteori...28 4.9.

Abstract This study examines the demographic development of the inner part of Vesterbro in Copenhagen and the urban renewal the area has undergone from 1988 to 2002. We wish to examine whether the urban renewal has influenced the gentrification, which we believe have taken place in the inner part of Vesterbro. Further we will examine which objectives the City of Copenhagen had with the urban renewal. Based on Sharon Zukin s theory of gentrification and Neil Smith s rent gap-theory, we wish to analyze the prerequisites of gentrification and how the urban renewal has affected these. Furthermore we will discuss if gentrification overall is an unwanted development or a natural outcome of the capitalistic market. We also wish to discuss the possibility of making urban renewal without increasing gentrification. Dette projekt undersøger den demografiske udvikling på Indre Vesterbro i København og den byfornyelse, området har undergået fra 1988 til 2002. Vi vil undersøge om byfornyelsen har påvirket den gentrificering, vi mener har fundet sted på Indre Vesterbro. Derudover vil vi undersøge hvilke målsætninger Københavns Kommune havde med byfornyelsen. På baggrund af Sharon Zukins gentrificeringsteori og Niels Smiths rent gap-teori vil vi analysere forudsætningerne for gentrificering og hvordan byfornyelsen har påvirket disse. Endvidere vil vi diskutere om gentrificering overordnet set er en uønsket udvikling eller en naturlig følgevirkning af det kapitalistiske marked. Vi vil også diskutere muligheden for at lave byfornyelse uden at øge gentrificering. 1

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt...5 1.1 Vesterbros historie...5 1.2 Byfornyelsens start...5 1.3 Problematisering...6 1.4 Motivation...7 1.5 Afgrænsning...8 2. Problemformulering...9 2.1 Arbejdsspørgsmål...9 3. Begrebsafklaring...10 4. Metode...12 4.1 Problemstillingen og dens konsekvenser for projektet...12 4.2 Fastlæggelse af tese og hypotese...12 4.3 Projektets opbygning og design...13 4.3.1 Casestudiet...13 4.3.2 Casestudiet for og imod...13 4.3.3 Strategi for udvælgelse af case...15 4.3.4 Kritik af valg af case...16 4.3.5 Tværfagligheden i projektet...16 4.3.6 Projektdesign...18 4.4 Teori...18 4.4.2 Begrænsninger ved valg af teori...19 4.5 Kvantitative værktøjer...19 4.5.1 Kvalitetsvurdering af statistisk materiale...20 4.6 Interview...21 4.6.2 Analysestrategi af eliteinterviews...21 4.6.3 Interviewets struktur...22 4.6.4 Interviewets syv faser...22 4.6.5 Kvalitetskriterier for interviews...24 4.7 Interview med Jørgen Stein...25 4.7.1 Kvalitetsvurdering af interview med Jørgen Stein...25 4.8 Interview med Niels Andersen...26 2

4.8.1 Kvalitetsvurdering af interview...26 4.9 Analysestrategier...27 4.9.1 Operationalisering af Sharon Zukins gentrificeringsteori...28 4.9.4 Operationalisering af Neil Smiths rent gap- teori:...30 5. Teori...32 5.2 Sharon Zukin...32 5.2.1 Centrale begreber...33 5.2.2 Zukins gentrificeringsteori...34 5.2.3 Kritik af anvendelse af teori...35 5.3 Neil Smith...36 5.3.1 Centrale begreber:...36 5.3.2 Rent gap- teorien...37 5.3.3 Byens udvikling...38 5.3.4 Sociale argumenter...39 5.3.5 Globale argumenter...39 5.3.6 Kritik af anvendelse af teori...40 6. Københavns Kommunes hensigt med byfornyelsen på Indre Vesterbro...41 6.1 Kvalitetsvurdering af dokumenterne...42 6.2 Analysen af Københavns Kommunes hensigt...42 6.3 Delkonklusion...45 7. Analyse ud fra Sharon Zukins gentrificeringsteori...46 7.1 Analyse...46 7.2 Delkonklusion...53 8. Analyse ud fra Neil Smiths rent gap- teori...55 8.1 Analysen...55 8.2 Delkonklusion...63 9. Diskussion...65 10. Konklusion...69 11. Perspektivering...71 12. Litteraturliste...74 12.1 Artikel:...74 12.2 Bilag:...74 12.3 Bøger og skrifter:...74 3

12.4 Internetsider:...75 12.4 Rapporter & specialer:...75 12.7 Videoklip:...76 13. Bilagsoversigt...77 4

1. Problemfelt 1.1 Vesterbros historie Vesterbro er i de seneste årtier gået fra at være et nedslidt arbejderkvarter, hvor mange boliger var uden toiletter, bad, centralvarme og varmt vand (Finansministeriet, 2013), til i dag at være en trendy og populær bydel med masser af charme og historie (Jørgensen et al., 2010; 110). I slutningen af 1800-tallet begyndte byggespekulanter at finansiere en opførelse af bygninger, der skulle forme den bydel, vi i dag kender som Vesterbro. Industrisamfundets udvikling medførte en urbanisering, hvor landarbejdere flyttede til byen for at arbejde på fabrikker (Petersen, 2013), selvom boligforholdene var langt ringere end de forhold, de var vant til på landet (Jørgensen et al., 2010; 110ff). 1960 erne var en periode med hidtil uset økonomisk vækst og på få år blev Danmark et af de mest velhavende lande i verden (Rasmussen et al., 2013a). En af grundene var ekspansionen af den producerende industri og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet (Rasmussen et al., 2013b). Arbejderfamilierne havde nu råd til at flytte i hus i forstæderne uden for byen. Det resulterede i, at den demografiske befolkningssammensætning i byerne primært bestod af enlige, arbejdsløse og gæstearbejdere (Jørgensen et al., 2010; 110ff). Da oliekrisen ramte Danmark i 1970 erne begyndte økonomien for alvor at tage skade og den vækst, som man havde bygget den danske velfærdsstat på, begyndte at blive undermineret. Der var politisk ustabilitet og den siddende socialdemokratiske regering mistede dens legitimitet (Fink, 2013), da de ikke længere kunne sikre beskæftigelse, øge velfærden og sikre social stabilitet. Den pludselige stigning i arbejdsløsheden, samt de første tegn på eksklusion og forsømmelsen af svage kvarterer i den anden halvdel af 1970 erne, kombineret med det øgede antal statslige initiativer, beviste, at den centrale statslige styring var forbi (ibid). 1.2 Byfornyelsens start Oliekrisens indtog i Danmark endte med at have stor indflydelse på den kommende byfornyelse af Indre Vesterbro. Man havde oprindeligt lavet planer for Vesterbro, som indebar at hele bydelen skulle nedrives og erstattes af et erhvervscenter med kontorer og 5

erhvervsbyggerier. Lyngbyvejen, som i dag ender på Hans Knudsens Plads, skulle fungere som indfaldsvej og skære gennem København langs søerne (Andersen, 2013; 2). Denne plan blev dog aldrig realiseret, i stedet gik man i gang med saneringen af Nørrebro. Under forarbejdet med de tidligere planer for Vesterbro havde man dog nået at lave en registrering af bygningernes tilstand på Indre Vesterbro (Andersen, 2013; 1). Dette betød at man hurtigt kunne komme i gang, da man i midten af 1980 erne tog planerne for Vesterbro op til genovervejelse. Efter tre års politisk arbejde gik man i gang med forhandlingerne omkring byfornyelsen med blandt andre Byfornyelsesselskabet København, som var blevet oprettet i 1970 af København Kommune (Andersen, 2013; 2). Byfornyelsen på Indre Vesterbro har været meget omfattende og har samlet kostet ca. fire mia. kr. De mange renoveringer af lejligheder, byrum, infrastruktur, samt kulturelle og sociale institutioner har gjort at Vesterbro i dag er et særdeles attraktivt sted at bo. Bydelens stigende popularitet afspejler sig da også i demografien, hvor gennemsnittet i dag er langt mere ressourcestærke end det borgersegment, der var dominerende før byfornyelsen (bilag 5). På den ene side er Indre Vesterbro altså blevet en bydel med langt større variation i beboersammensætning end tidligere. På den anden side ser man en relativ høj til- og fraflytningsfrekvens på Indre Vesterbro, hvor tilflytterne er langt mere ressourcestærke end fraflytterne. Når et af kommunens mål med byfornyelse blandt andet var at sikre mangfoldighed i bydelen (Københavns Kommune, 2011; 15), kan denne tendens virke paradoksal, da der i et vist omfang sker en udskiftning af de ressourcesvage. 1.3 Problematisering Det demografiske skift fra arbejderklassekvarter til et mere hipt og velhavende kvarter kaldes videnskabeligt gentrificering. Anders Munk definerer begrebet som: Gentrification eller fordansket gentrificering betegner [ ] et storbyfænomen, hvor de øvre statuslag (gentry) overtager de lavere statuslags boliger og kvarterer. (Munk, 1998; 29). I takt med gentrificering sker der en huslejestigning. Når gentrificering er et samfundsproblem, er det først og fremmest, fordi der sker en eksklusion af udsatte befolkningsgrupper. Dette er ikke hensigtsmæssigt, fordi det ikke løser problemet med de 6

udsatte grupper, men bare flytter dem et andet sted hen. Gentrificering er ligeledes et samfundsproblem, fordi man kan frygte at byerne i fremtiden, som følge af de fortsat stigende huslejepriser, udelukkende vil blive for middel- og overklassen. Hvis der i fremtiden sker en super-gentrification (Butler et al., 2006), kan man frygte at de relativt velhavende og succesfulde borgere heller ikke vil have råd til at betale den stigende leje. Dette vil skabe en ubalance i huslejen og befolkningens økonomiske ressourcer. Der tegner sig et klart paradoks mellem Københavns Kommunes ønske om at byforny for de oprindelige borgere og samtidig tiltrække ressourcestærke borgere. I projektet arbejder vi ud fra en tese om, at der er foregået gentrificering på Indre Vesterbro. I forlængelse af dette undrer vi os over hvilke processer, der går forud for gentrificering, og om byfornyelse kan påvirke en gentrificeringsproces. I projektet arbejder vi ud fra en hypotese om, at byfornyelse har øget gentrificeringen på Indre Vesterbro. 1.4 Motivation Alle i gruppen er fra København og omegn, og vi har derfor en umiddelbar og naturlig interesse i byen. Dette bunder til dels i vores kendskab til byen og dens udvikling, og dels i ønsket om at skrive et projekt, der er relevant for os og vores hverdag. Vi ønsker at undersøge hvad Københavns Kommunes hensigt var med byfornyelsen og paradokset i deres udmelding om at byforny for de oprindelige borgere og samtidig tiltrække ressourcestærke. Ørestaden var til at starte med en interesse i vores indledende diskussioner omkring projektets fokus. Vi undrede os over, hvad der var gået galt i planlægningen af Ørestaden og hvorfor det har fået ry for at være en fiasko. Med det fokus kunne vores projekt være gået i flere retninger. På baggrund af dette begyndte vi at diskuterer mulighederne for eventuelt at inkludere byplanlægningen af det nye kvarter i Nordhavn. Det som interesserede os var, hvilke tiltag Københavns Kommune havde taget i planlægningen af kvarteret i Nordhavn for at undgå en fiasko som Ørestaden. Det menneskelige aspekt ville dog til dels mangle i sådan et projekt, som primært ville komme til at handle om den overordnede planlægning. Vi havde også diskuteret muligheden for at lave et projekt om byfornyelsen på Indre Vesterbro, som fandt sted fra 1992 til 2002 (Københavns Kommune, 2005; 9f). Vores første idé var at lave en sammenligning mellem et tidligere byfornyelsesprojekt og et igangværende 7

byfornyelsesprojekt. I gruppen har der været interesse for at undersøge, hvordan den demografiske beboersammensætning ændres som følge af byfornyelse. En stor del af drivkraften bag projektet er de sociale konsekvenser af byfornyelse, og dette aspekt var ikke tilstede i et projekt om byplanlægning i Ørestaden eller Nordhavn. Dette er fordi, der endnu ikke har boet tilstrækkeligt mange mennesker til, at der foreligger nok statistisk materiale. Det stod derfor efterhånden klart, at Indre Vesterbro var den case der tiltalte projektgruppen mest. Vi valgte endvidere at afgrænse os til en enkelt case og derfor ikke sammenligne to forskellige byfornyelsesprojekter i København. Hele forudsætningen for projektet var, at vi så gentrificering og social eksklusion som et problem. Det er derfor nødvendigt kort at redegøre for vores normative indstilling, da det i høj grad er dette, der danner projektets grundlag. Vores normative indstilling er vigtig for at forstå motivationen bag at skrive et projekt om byfornyelsen på Indre Vesterbro. Vores indstilling er at gentrificering bliver problematisk, når det får uheldige konsekvenser for de oprindelige beboere i et område. 1.5 Afgrænsning Byfornyelsesprocessen på Indre Vesterbro strækker sig fra 1985, hvor Københavns Kommune vedtog at området skulle fornyes, og frem til 2002, hvor de sidste karréers renovering blev afsluttet. Den egentlige byfornyelse fandt sted i årene fra 1991 til 2002 (Københavns Kommune, 2005; 3ff). I projektet bestræber vi os på kun at anvende statistisk materiale fra 1985 til 2008. Vi er dog bevidste om, at det måske ikke er muligt at finde relevant data for hele perioden. Finanskrisen startede i 2008 (Jespersen et al., 2013; 166), og vi afgrænser os derfor fra at undersøge byfornyelsesprojektets konsekvenser i årene herefter, da vurdere at tallene er misvisende. Vi har i vores projekt valgt at fokusere på én case, nemlig Indre Vesterbro. Vi har valgt ikke at komme ind på de andre bydele i København for bedre at kunne arbejde i dybden med vores case. Indre Vesterbro er den bydel, der har gennemgået den mest omfattende byfornyelse (Netpublikationer, 2013), hvilket gør den svært sammenlignelig med andre byfornyelsesprojekter. Den svære sammenlignelighed er imidlertid også den primære grund til, at vi har valgt at afgrænse os fra at generalisere vores konklusioner over på andre byfornyelsesprojekter. I projektet afgrænser vi os samtidigt fra at opstille løsningsforslag 8

på, hvordan fremtidige byfornyelsesprojekter kan undgå og begrænse gentrificering. Når vi har vurderet nødvendigheden af denne afgrænsning, er det hovedsageligt fordi vi ikke har den nødvendige erfaring til at kunne rejse realistiske løsningsforslag. I projektet har vi valgt at inddrage fagene sociologi, samfundsøkonomi og planlægning, rum og ressourcer. Vores tværfaglighed spænder derfor relativt bredt, men vi begrænser os dog fra at inddrage faget politologi. Med gentrificering som fokusområde kunne projektet have centreret sig om flere forskellige måder at forbedre en by på. Vi afgrænser os fra at beskæftige os med byudvikling, byplanlægning og politiske beslutningsprocesser omkring byfornyelse for på den måde, at have mulighed for at arbejde mere i dybden med hvordan byfornyelsen har påvirket gentrificering. Dette har ledt frem til vores problemformulering. 2. Problemformulering Hvad var Københavns Kommunes hensigt med byfornyelsen, og hvordan har byfornyelsen påvirket gentrificeringen på Indre Vesterbro? 2.1 Arbejdsspørgsmål Hvad var Københavns Kommunes hensigt med byfornyelsen? Vi vil undersøge Københavns Kommunes hensigt med byfornyelsen og komme ind på borgerinddragelse, kommunens mål om en ændret beboersammensætning samt deres støtte til erhvervsdrivende. Hvordan har byfornyelsen påvirket gentrificeringen på Indre Vesterbro? Vi vil analysere gentrificeringen på Indre Vesterbro og hvordan byfornyelsen har påvirket denne først ud fra Sharon Zukins gentrificeringsteori og efterfølgende ud fra Neil Smiths rent gap-teori. Vi vil blandt andet komme ind på butikssammensætning, beboersammensætning, aldersfordeling, boligudgifter, kommunale regulativer og grundlejeniveau. Er gentrificering nødvendigvis en negativ udvikling og kan man lave byfornyelse uden at øge gentrificering? 9

Vi vil diskutere gentrificering ud fra Sharon Zukin og Neil Smiths teorier, samt diskutere om det er muligt at lave byfornyelse for alle. Derudover vil vi diskutere om det er muligt at lave byfornyelse, der ikke øger gentrificering. 3. Begrebsafklaring Byfornyelsen: Dækker over perioden fra 1991 til 2002 og er perioden, hvor det konkrete byfornyelsesarbejde blev udført. Byfornyelsesprocesen: Dækker over perioden 1988 til 2002 og inkluderer, udover det konkrete arbejde, planlægningsfasen af byfornyelsen. Gentrificering: Gentrificering er processen, hvor middelklassen overtager arbejderklassens kvarterer og boliger. Middelklassen: Vi definerer middelklassen som borgere, der tjener mellem 20.000 og 35.000 kr. om måneden før skat. Social kapital: Social kapital er den velvære beboere vil opnå i forbindelse med forbedringer i deres tilværelse. Rent gap Rent gap et er forskellen mellem den potentielle grundleje og den reelle grundleje. Den potentielle grundleje er den mængde kapital, som en grundejer er i stand til at tjene ind gennem leje af grunden, når grundens økonomiske potentiale udnyttes maksimalt (Smith, 1996; 62). Den reelle grundleje, eller det Smith kalder kapitaliseret grundleje, er den leje, som en grundejer får ved den aktuelle brug af grunden (Smith, 1996; 62). Pris gap Pris gap er et begreb som gør sig gældende, når der er tale om værdistigninger i områder med statsregulationer. Hvis en bygnings værdi stiger, mens den opkrævede leje ikke stiger tilsvarende grundet statsregualtioner, vil der være et incitament for at skifte fra lejelejligheder til ejer- eller andelslejligheder. 10

Indre Vesterbro: Indre Vesterbro er et geografisk område, som er nærmere defineret på side 13 og 14 i Udkast til handlingsplan bind 1: mål og midler. Indre Vesterbro er området mellem Vesterbrogade mod nord, Dannebrogsgade mod vest, Halmtorvet mod syd og Reventlowsgade mod øst. Derudover inkluderer det også karréerne mellem Halmtorvet og Tietgensgade, samt Den Brune Kødby. 11

4. Metode 4.1 Problemstillingen og dens konsekvenser for projektet Problemstillingen om gentrificering i forbindelse med byfornyelse gælder ikke kun for Indre Vesterbro, men er en problemstilling, der gør sig gældende i alle Københavns brokvarterer, hvor der har været omfattende byfornyelse (Netpublikationer, 2013). Derudover er gentrificering en tendens, som er set i mange europæiske såvel som amerikanske storbyer (Smith, 1996; 32), hvilket gør problemstillingen global. Vi ønsker gennem projektet at klarlægge hvordan byfornyelse påvirker gentrificering. Vi er klar over at vores case kun i begrænset omfang kan sige noget grundlæggende om gentrificering, fordi vi som nævnt kun analyserer på ét eksempel. I bedste fald kan vi konkludere noget generelt for gentrificering i de brokvarterer i København, der har haft de samme forudsætninger for at udvikle sig som Indre Vesterbro. Vi identificerer vores problemstilling som et planlægningsproblem (Olsen et al., 2003; 31), da projektet i høj grad lægger op til at finde ny viden om en problemstilling, hvor der i øjeblikket kun i begrænset omfang foreligger sikker viden. Vi har at gøre med et praktisk problem, hvor det overordnet set er virkningerne af byfornyelsen, der skal analyseres og diskuteres for at undersøge, om de har forøget gentrificeringen. 4.2 Fastlæggelse af tese og hypotese En vigtig del af vores projekt har været at udvikle den hypotese, vi ønskede at teste i projektarbejdet. For at kunne bestemme denne hypotese, var det nødvendigt at fastlægge en tese, som vi kunne arbejde ud fra. I projektarbejdet er vores overordnede tese, at der er foregået gentrificering på Indre Vesterbro (jf. problemfelt). Vores hypotese er som sagt at byfornyelsen har øget gentrificeringen på Indre Vesterbro. En lignende hypotese udviklede vi allerede i projektarbejdets første dage, hvor drivkraften var, hvad der skete med de mennesker, der blev presset ud af et område som følge af gentrificering. Efter at have undersøgt gentrificeringsbegrebet og Københavns udvikling i de seneste årtier, er vores fokus gået fra de udstødte til at undersøge hvordan byfornyelsen 12

udført af Københavns Kommune har påvirket gentrificeringen på Indre Vesterbro. Efterfølgende rettede vi vores hypotese ind efter dette. 4.3 Projektets opbygning og design I dette afsnit vil vi fremlægge de metodiske overvejelser omkring projektets opbygning og design. Undersøgelsens design skal fungere som bindeleddet mellem de forskellige undersøgelsesmetoder, der er anvendt i projektet. Vores casestudie danner paraplyen over vores analyse. Først vil vi undersøge Københavns Kommunes hensigt med byfornyelsen vha. empiri bestående af interviews, statistik og handlingsplaner udarbejdet af Byfornyelsesselskabet København. Dernæst vil vi analysere hvordan byfornyelsen har påvirket gentrificeringen på Indre Vesterbro vha. Neil Smiths rent gap-teori og Sharon Zukins gentrificeringsteori. 4.3.1 Casestudiet Vi har valgt at udforme vores projekt, som et casestudie af Indre Vesterbro og bydelens udvikling under byfornyelsesprocessen fra 1985 til 2002. Et casestudie kan defineres som et intensivt studie af en case, for derved så vidt muligt at kunne kaste lys over en større samling cases (Gerring, 2007; 20). En case er et rumligt afgrænset fænomen observeret på et bestemt tidspunkt eller over en tidsperiode (ibid; 19). Vi har valgt Indre Vesterbro som case, da der her er foregået et af de største byfornyelsesprojekter i København (Netpublikationer, 2013). Derudover er Indre Vesterbro et af de områder i København, der har gennemgået den mest omfattende demografiske udvikling i de seneste årtier (Københavns Kommune, 2013). I casestudiet kan indgå såvel kvantitative som kvalitative teknikker (Gerring, 2007; 33). Hvilke vi benytter os af, vil vi komme ind på senere i kapitlet. 4.3.2 Casestudiet for og imod En af casestudiets styrker er den tætte forbindelse med virkelige situationer og den detaljerigdom, der udspringer af dette. Dette er vigtigt for, at få et nuanceret syn på virkeligheden. I vores projekt ønsker vi undersøge byfornyelsen på Indre Vesterbro og om denne efterfølgende har betydet en øget gentrificering. Ved at arbejde i dybden med Indre Vesterbro som case, får vi et særligt indblik i udviklingen i dette område. Bent Flyvbjerg, professor og leder af BT Centre for Major Programme Management ved Oxford 13

University, argumenterer for at casestudiet er en god læringsmetode, da det kan hjælpe forskerne med at opnå kompetence gennem erfaring med enkelttilfælde og kontekstafhængig viden. Ifølge Flyvbjerg er kontekstafhængig viden den mest værdifulde form for viden i samfundsvidenskaben, da der her ikke findes universel, forudsigende viden eller teori (Flyvbjerg, 2010; 465f). Ovenstående argumenter, specielt tilegnelsen af erfaring og nye kompetencer, er nogle af de afgørende grunde til, at vi har valgt at beskæftige os med casestudie. Det er en udbredt opfattelse blandt forskere, at man ikke kan generalisere ud fra et enkeltstående tilfælde eller en enkelt case. Dette er dog ifølge Flyvbjerg ikke helt sandt, da det afhænger af den pågældende case og af, hvordan casen er udvalgt (Flyvbjerg, 2010; 469). Vi er klar over, at det sætter store krav til os, i forhold til udvælgelsen af en case og bedømmelsen af om og i hvor høj grad, vi kan generalisere ud fra casen. Vi må som minimum være bevidste om hvilke parametre, der er sammenlignelige ved en eventuel generalisering. Projektets mål er at få afprøvet vores hypotese om, at byfornyelsen har øget gentrificeringen på Indre Vesterbro. Ifølge Flyvbjerg er det en misforståelse, at casestudier kun kan bruges til udvikling af hypoteser og ikke til hypotesetestning (Flyvbjerg, 2007; 465). Dette relaterer sig til foregående misforståelse om, at man ikke kan generalisere ud fra enkeltstående tilfælde. Flyvbjerg mener at spørgsmålet om afprøvning af hypoteser er direkte forbundet med casens generaliserbarhed (ibid; 473), og her vender vi tilbage til den strategiske udvælgelse af casen. Vi vil komme ind på vores strategi for caseudvælgelse senere i dette kapitel. Mange forskere mener, at casestudier har en tendens til at bekræfte forskerens hypoteser, da forskerens subjektive bedømmelse har et stort spillerum (Flyvbjerg, 2007; 479). Tendensen i casestudier er dog i højere grad falsifikation end verifikation og subjektivisme gælder for alle forskningsmetoder, som noget man altid skal være opmærksom på (ibid; 480). Da det er første gang, vi benytter os af casestudiet, er vi særligt opmærksomme på at vores egne normative holdninger så vidt muligt ikke spiller ind i analyserne. Et andet udbredt kritikpunkt af casestudier er, at de ofte er svære at sammenfatte i få hovedresultater. Flyvbjerg ser ikke dette som et umiddelbart problem, men argumenterer for at nogle casestudier ikke skal sammenfattes, da selve casehistorien er resultatet. 14

Belønningen ligger ofte i en større opmærksomhed på de problematikker casestudiet omhandler (Flyvbjerg, 2010; 483). Fortællinger hjælper os med at forudse situationer, inden vi møder dem. Dermed hjælper de os med at se alternative former for fremtid. (ibid; 485). Målet med projektet er ikke at sammenfatte en generel teori om byfornyelse og gentrificering, men at forstå den proces, der er foregået på Indre Vesterbro. Grundet tidsbegrænsningen vurderer vi at det er urealistisk at lave en bred generalisering. Derimod er øvelsen og tilegnelsen af færdigheder, samt nyt kendskab til forskningens verden, vores hovedfokus. Når det er sagt, mener vi dog stadig at vores undersøgelser i et vist omfang vil være generaliserbare i forhold til andre byfornyelsesprojekter, hvor forudsætningerne vel at mærke har været lignende. Hvordan man måler disse forudsætninger, er imidlertid udfordringen og en sådan undersøgelse vil kræve en mere omfattende viden om andre byfornyelsesprojekter, hvor vi i projektet som sagt har valgt at afgrænse os fra disse. Hvis projektet havde haft en mindre begrænset tidsramme, kunne det have været interessant at undersøge disse forudsætninger og eventuelt lave en komparativ analyse med flere cases. 4.3.3 Strategi for udvælgelse af case Vi har valgt Indre Vesterbro som case, da et af de største byfornyelsesprojekter i København har fundet sted her. Vi har dermed benyttet os af det, som Flyvbjerg kalder informationsorienteret udvælgelse af cases, hvor cases udvælges ud fra forventningen om deres informationsindhold (Flyvbjerg, 2010; 475). Vores casestudie rummer elementer af det, Flyvbjerg karakteriserer som en kritisk case, da formålet med casestudiet i høj grad er, at indhente information til at verificere eller falsificere en hypotese. Det er ifølge Flyvbjerg svært at identificere en kritisk case. Det er som hovedregel en god idé, at se efter mest eller mindst sandsynlige cases, altså cases der klart kan af- eller bekræfte hypotesen (Flyvbjerg, 2010; 475). Gennem projektarbejdets første fase, hvor vi lavede informationssøgning og blev bekendte med den problemstilling, vi ønskede at arbejde med, blev det hurtigt klart for os, at Indre Vesterbro netop var en af de mest sandsynlige cases til at be- eller afkræfte vores hypotese. Derfor valgte vi at beskæftige os med Indre Vesterbro og den byfornyelse kvarteret har gennemgået. Andre gange kan vores case læne sig mere op af det, som Flyvbjerg karakteriserer som en ekstrem case. En ekstrem case er defineret som en case, hvor man ønsker at opnå information om en særlig usædvanlig case (ibid; 475). Byfornyelsen på Indre Vesterbro er 15

den mest omfattende byfornyelse og når man undersøger casen nærmere set i forhold til andre byfornyelsesprojekter, er det tydeligt hvor meget borgerinddragelsen har haft betydning på Indre Vesterbro. Den markante demografiske udvikling på Indre Vesterbro, gør at man også kan tale om en usædvanlig case. 4.3.4 Kritik af valg af case Et kritikpunkt ved valget af casestudiet som forskningsdesign er blandt andet den tidsbegrænsning projektet har. Vi ønsker i projektet at undersøge gentrificering i et relativt stort område og det kan diskuteres om undersøgelsen vil blive dybdegående nok. Hvis vi havde valgt en mindre case, som for eksempel en enkelt karré i et større byfornyelsesprojekt, kunne vi være gået mere i dybden med casen. De konklusioner, vi når frem til i projektet, vil som tidligere nævnt kun i begrænset omfang kunne generaliseres over på andre cases. Hvis vi havde lavet en komparativ analyse af to cases, havde vores konklusioner formentlig været mere generaliserbare. Når vi vælger at arbejde med én case, har vi imidlertid mulighed for at undersøge denne mere dybdegående, hvilket især har været en vigtig overvejelse grundet projektets tidsbegrænsning og casens størrelse. 4.3.5 Tværfagligheden i projektet I projektet vil vi arbejde tværfagligt med fagene samfundsøkonomi, sociologi og planlægning, rum og ressourcer. Ved at arbejde tværfagligt er vi bedre i stand til at anskue de komplekse problemstillinger ved gentrificering fra et mere helhedsorienteret perspektiv. Ved at favne flere fag, vil der være mere substans i analysen. Som repræsentant for det sociologiske fagområde bruger vi Sharon Zukin, som kan belyse nogle af problemstillingerne forbundet med gentrificering. For at inddrage samfundsøkonomi bruger vi Neil Smiths rent gap-teori og forklarer derved gentrificering ud fra en økonomisk rationel tankegang. Med de to teorier er vi klar over, at vores analyse kommer til at spænde relativt bredt, men vi mener det er nødvendigt med to perspektiver for at kunne nå frem til et nuanceret billede af gentrificeringen på Indre Vesterbro. Med faget planlægning, rum og ressourcer vil vi fokusere på planlægningsdelen af problematikken, hvor Handlingsplanen bind 1 og 2 er den empiri, der primært vil relatere 16

sig til fagområdet. Planlægningsdelen kommer endvidere til udtryk i selve projektets fokus, som kredser om byfornyelse og Københavns Kommunes målsætninger med projektet. 17

4.3.6 Projektdesign Problemfelt Historisk gennemgang, problematisering, motivation og afgrænsning. Problemformulering: Hvad var Københavns Kommunes hensigt med byfornyelsen, og hvordan har byfornyelsen påvirket gentrificeringen på Indre Vesterbro? Metode Problemstillingen og dens konsekvenser for projektet, fastlæggelse af tese og hypotese, projektets opbygning og design, teori, kvantitative og kvalitative værktøjer, interview og analysestrategier. Sharon Zukin Gentrificeringsteori Neil Smith Rent gap-teori Arbejdsspørgsmål Hvad var Københavns Kommunes hensigt med byfornyelsen? Hvordan har byfornyelsen påvirket gentrificeringen på Indre Vesterbro? Er gentrificering nødvendigvis en negativ udvikling og kan man lave byfornyelse uden at øge gentrificering? Analyse Københavns Kommunes hensigt med byfornyelsen af Indre Vesterbro, Fornyelse af Indre Vesterbro Udkast til Handlingsplan bind 1 + 2, kvalitetsvurdering af dokumenterne, analysen. Analyse ud fra Sharon Zukins gentrificeringsteori Analyse af forskellige begreber og fænomener ud fra Sharon Zukins teori - hovedsageligt kvalitativ empiri. Analyse ud fra Neil Smiths rent gap-teori Analyse af forskellige begreber og fænomener ud fra Neil Smiths teori - hovedsageligt kvantitativ empiri. Delkonklusion. Diskussion Københavns Kommunes målsætninger, borgerinddragelse, gentrificering. Konklusion Samling og opsummering af delkonklusioner og diskussion. Perspektivering Globalisering og gentrificering, supergentrification, ekskluderingen af de svageste som føgle af gentrificering, byfornyelse i fremtiden. 18

4.4 Teori I dette afsnit vil vi redegøre for hvordan vi har valgt de teorier, vi arbejder med i projektet, samt diskutere begrænsningerne ved samme. 4.4.1 Valg af teoretikere I begyndelsen af projektet blev vi hurtigt opmærksomme på, at der er mange teoretikere, der beskæftiger sig med gentrificering. Dette blev vi blandt andet gennem vores indledende litteratursøgning og undersøgelse af problemstillingen. For at få et overblik over de mange teoretikere, undersøgte vi hver to og i fællesskab lagde vi os fast på Neil Smith og Sharon Zukin, da vi fandt dem mest passende for projektets problemstilling. Vi tog også højde for at teoretikerne skulle have fokus på hver deres fagområde, så projektet ville blive tværfagligt. Dette var vigtigt for at teoretikerne bedre kunne både udfordre og komplementere hinanden, og for at den endelige analyse ville få et bredere perspektiv, da problemstillingen blev belyst fra flere vinkler. 4.4.2 Begrænsninger ved valg af teori Da der som sagt findes mange teoretikere, der beskæftiger sig med gentrificering, var det svært at danne sig et fyldestgørende overblik over hvilke teorier, der er relevante for netop vores projekt. Vi mener dog, i vores forarbejde, at have dækket en god del af de relevante teoretikere, så vi kunne træffe et bedre valg i forhold til problemstillingens fokus. Vi fik bekræftet vores valg, da vores teoretikere begge blev nævnt blandt de vigtigste til workshoppen om gentrificering på Roskilde Universitet. Et andet kritikpunkt ved teorivalget er, at begge teorier er udarbejdet med fokus på USA og amerikanske forhold. I teorikapitlet kommer vi nærmere ind på, hvordan vi vil tage højde for dette, når vi overfører teorierne til danske forhold. Vi vil forsøge at kombinere de to analyser lavet på baggrund af teorierne til en samlet konklusion. 4.5 Kvantitative værktøjer Kvantitative værktøjer kan bruges til at skabe overskuelighed i store datamængder og samtidig give overblik over faktiske forhold (Olsen et al., 2003; 226). Hvis man skal pege på nogle kritikpunkter ved de kvantitative metoder kan det være, at de er præget af en envejskommunikation (Olsen et al., 2003; 227). Kvantitative metoder vil være anvendelige 19

for vores projekt, da vi laver undersøgelser inden for fagene samfundsøkonomi og sociologi, hvor vi kan finde statistikker om indkomst, ledighed og befolkningssammensætning på Indre Vesterbro. I vores projekt vil det være for omfattende at skabe den kvantitative empiri selv. Vi bruger derfor sekundær kvantitativ empiri udarbejdet af Statistikbanken, Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) og Københavns Kommunes Statistik Kontor. Når vi bruger sekundær kvantitativ empiri, er det imidlertid vigtigt at vi er opmærksomme på, hvor materialet kommer fra samt hvordan det er udviklet. Vi har tidligt i projektarbejdet formuleret præcise forskningsspørgsmål, der var dækkende for vores erkendelsesopgaver i forhold til brugen af statistik. Disse spørgsmål har vi derefter forsøgt at besvare i statistikindsamlingen. Spørgsmålene blev dermed den styrende røde tråd i indsamlingen af sekundær kvantitativ empiri. 4.5.1 Kvalitetsvurdering af statistisk materiale Den sociale status og udvikling på Indre Vesterbro, CASA I projektet anvender vi statistisk materiale fra rapporten Den sociale status og udvikling på Indre Vesterbro, produceret af CASA. CASA er en non-profit forening med 26 års erfaring i analyser, evalueringer og undersøgelser (CASA, 2013). Rapporten er udarbejdet som en evaluering af byfornyelsesindsatsen på Indre Vesterbro (Henriksen, 2002; 4). Det er Københavns Kommune, der har bestilt undersøgelsen, og den er finansieret af Økonomiog Erhvervsministeriet. CASA er dog en uafhængig erhvervsdrivende forening, og det må derfor antages at deres undersøgelser er uden indflydelse fra Københavns Kommunes. Statistikkerne i CASA rapporten er udarbejdet på baggrund af forskellige kvalitative metoder, herunder spørgeskemaer, dialogmøder samt enkelt- og gruppeinterviews (Henriksen, 2002; bilag 1; 1). Beboerne blev inddelt i forskellige kategorier såsom permanent genhusede og tilflyttere samt køn og alder (Henriksen, 2002; 18). Nogle af tabellerne er udarbejdet på baggrund af talmateriale fra Københans Statistik Kontors registerdata. Datamaterialets geografi og tidsinddeling er ikke altid helt ensartet, da det ikke har været muligt at indsamle de data, der var mest optimale. I registerundersøgelserne er dataene for eksempel ikke rettet direkte mod Indre Vesterbro, men mod Vesterbro som helhed (Henriksen, 2002; bilag 1; 1). I rapporten er de også skeptiske overfor spørgeskemaundersøgelsens svarprocent på 60 procent af de permanent genhusede. Denne 20

beboergruppe formodes at være de ressourcesvage og derfor mindst motiverede (Henriksen, 2002; bilag 1; 2). Den lave svarprocent skyldes imidlertidigt også at det var svært at få fat på beboerne (ibid; 3). 4.6 Interview I projektet benytter vi os af kvalitativ empiri i form af eliteinterviews (Kvale et al., 2009; 167) for at skabe et overblik over de emner, vi vil undersøge. Vores formål er at undersøge og klarlægge eksperternes forståelser af og holdninger til byfornyelsen på Indre Vesterbro. I forskning vil forståelsen af genstanden ofte bære præg af forståelsen af de valgte teorier (Tanggaard et al., 2010; 51). Derfor er vores interviewguides i et vist omfang designet, så de supplerer vores teorier. At vi laver egen empiri gør det nemmere at operationalisere vores teorier og derved gøre teoriernes abstrakte og generelle billede af virkeligheden mere konkret. Interviewet kan bidrage med menneskelige erfaringer, men man kan ikke forvente at en interviewperson er objektiv (ibid; 33). Derfor vil vi vha. statistisk materiale forsøge at understøtte vores interviewpersoners udtalelser. 4.6.2 Analysestrategi af eliteinterviews I analysen anvender vi eliteinterviews, hvor interviewpersonerne i vores tilfælde består af personer, vi karakteriserer som eksperter, fra Københavns Kommune og Byfornyelsesselskabet København. Vi følger ikke en bestemt metode til at analysere vores eliteinterviews, men vi forsøger at opretholde en objektiv tilgang til udtalelserne. I et kvalitativt interview er interviewpersonerne altid subjektive (Kvale et al., 2009; 192). Når vi analyserer på vores interviewpersoners udtalelser, er vi derfor opmærksomme på deres subjektivitet. Vi er samtidigt opmærksomme på, at vi kun interviewer to personer, der begge arbejder indenfor det samme område, hvilket forringer vores kvalitative empiris objektivitet yderligere. Hvis vi havde interviewet beboere på Indre Vesterbro, havde vi i højere grad kunnet belyse problemstillingen fra flere vinkler. I vores interviews forsøger vi at stille spørgsmål, der retter sig direkte mod vores teorier. Vi sætter dermed en teoretisk ramme ned over interviewet, så det bliver lettere at operationalisere teorien. I analysen fortolker vi primært vores interviewpersoners udtalelser ud fra teoretiske standpunkter, hvor vi forsøger at inddrage aspekter, der matcher disse. I 21

retrospekt må vi dog konkludere at det havde været fordelagtigt med flere informationer fra vores interviewpersoner, der var rettet mod vores teorier. 4.6.3 Interviewets struktur Interviewet skal fungere som en professionel samtale med en struktur og et formål (Kvale et al., 2009; 18). Før interviewet var det vigtigt for os at være godt forberedt og have et godt kendskab til vores interviewpersoners roller i byfornyelsesprojektet, samt en grundlæggende viden om processen og problemstillingen for at kunne stille relevante spørgsmål. Vores baggrundsviden kombineret med vores teoretiske viden var det, der dannede grundlag for vores dagsorden. Vi har valgt at foretage vores interviews som semistrukturerede forskningsinterviews. Denne interviewform er kendetegnet ved en kontinuerlig vekselvirkning mellem spørgsmål og svar (Tanggaard et al., 2010; 40). Semistrukturerede interviews er de oftest anvendte i moderne interviewforskning (ibid; 36). Interviewet skal helst forløbe som en almindelig samtale, hvor nogle af spørgsmålene er planlagt på forhånd, mens andre dukker op undervejs. Vi har lavet interviewguide til hvert interview, som skulle hjælpe til at holde struktur og overblik gennem interviewet og sikre at alle relevante spørgsmål blev stillet. Guiden bygger på viden om interviewpersonerne og de dele af deres ekspertområde, vi er interesserede i at undersøge. Interviewguiden er med til at skabe nogle klare rammer for interviewet, så selve samtalen kan blive mere spontan (Tanggaard et al., 2010; 38). Inden selve interviewet havde vi sat os grundigt ind i guiden, så vi under interviewet kunne lytte aktivt og abstrahere fra denne, samt være gode til at spørge ind til interviewpersons fortællinger. 4.6.4 Interviewets syv faser Vi vil til bearbejdelsen af vores interviews gøre brug af Steinar Kvale og Svend Brinkmanns syv faser tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering (Kvale et al., 2009; 122). Tematisering er formulering af forskningsspørgsmål, samt teoretisk afklaring af det undersøgte tema (ibid; 125). I denne fase gjorde vi os overvejelser omkring hvilke spørgsmål vi ville have besvaret gennem vores interviews. Inden interviewet satte vi os grundigt ind i byfornyelsens forløb, vores empiriske og teoretiske rammer og identificerede vores interviewpersoner som relevante. Sidst bruges tematiseringen til at definere interviewmetoden (ibid; 125). Vi vil som nævnt ovenfor gøre brug af det semistrukturerede eliteinterview. 22

Design bruges til at planlægge interviewet og hvilke emner, der skal gennemgås i interviewet for at opnå den ønskede viden (Kvale et al., 2009; 122). Vi har arbejdet med en opdeling af vores spørgsmål i forsknings- og interviewspørgsmål. Et forskningsspørgsmål kan bruges til at opklare fænomener, processer og sammenhænge. Spørgsmålene befinder sig ofte på et abstrakt niveau (Tanggaard et al., 2010; 40). For at udarbejde en dækkende interviewguide, formulerede vi en række forskningsspørgsmål, der skulle favne de aspekter, vi ønskede belyst i vores interviews (bilag 1 og 3). Forskningsspørgsmålene skulle derfor bruges til at skabe overblik over samt sikkerhed for at vi fik belyst de relevante fænomener. Ud fra forskningsspørgsmålene formulerede vi de konkrete interviewspørgssmål til vores interviewpersoner. Tredje fase, som er selve interviewet, bliver foretaget på baggrund af den interviewguide, man har udarbejdet (Kvale et al., 2009; 122). Under et semistruktureret interview er det vigtigt, at man fortolker svarene fra den interviewede, så man løbende kan stille uddybende spørgsmål. Transskription er oversættelsen fra talesprog til skriftsprog (ibid; 200), altså der hvor man skriver interviewet ned, så det kan bruges i en analyse (ibid; 122). Vi har i vores gruppe valgt at lave en direkte transskription. Det vil sige, at vi ordret skriver interviewet ned, dog undlader vi lyde, pauser og gentagende ord uden betydning. Vi har derudover valgt ikke at tage højde for kropssproget, da det ikke har indflydelse på meningen i vores interviews. Vi er opmærksomme på, at det i en direkte transskription er svært at skelne mellem ironi, sarkasme og almindelig tale. Den femte fase er analyse. Det er tematiseringen og interviewet, der afgør hvilken analysemetode, der skal bruges (Kvale et al., 2009; 122). Vi vil ikke gøre brug af en bestemt metode til analyse af vores interviews, men i højere grad bygge analysen på generel læsning og teoretisk prægede fortolkninger (Kvale et al., 2009; 259). I verifikationsfasen laver vi en kvalitetsvurdering af interviewet. Dette gør vi for at kunne bedømme validiteten og reliabiliteten af interviewet og derved bedømme, hvor troværdige interviewpersonerne er. Dette vil vi gøre i afsnittene om de konkrete interviews herunder (Kvale et al., 2009; 122). Den syvende og sidste fase er rapportering. Her kommunikeres undersøgelsens resultater og de anvendte metoder (ibid; 123). Da vores interviews indgår i et casestudie af Indre Vesterbro, vil rapportering foregå i form af citater i rapporten. Derudover er 23

transskriptionerne af begge interviews vedlagt som bilag. De anvendte metoder, både i forhold til interviews og resten af undersøgelsen, er præsenteret i dette kapitel og vores interviewguides er ligeledes bilag. I rapporteringsfasen tages der også stilling til de etiske aspekter af interviewet (ibid; 298). Det kunne for eksempel være, at interviewpersonen vil se en transskription af interviewet for at godkende, at han ikke bliver citeret forkert. Niels Andersen har bedt om at blive informeret om hvilke udtalelser, vi citerer ham for, så han kan godkende dem endeligt. 4.6.5 Kvalitetskriterier for interviews Ud over at vi skal sikre at få stillet spørgsmål med relevans for vores projekt og for interviewpersonens ekspertise, er det vigtigt, at vi er opmærksomme på validiteten af vores arbejde. Til dette vil vi gøre brug af Kvale og Brinkmanns seks kvalitetskriterier for interviews. Det er dog de tre sidste, som er mest centrale for det gode interview (Kvale et al., 2009; 186). At interviewet i vid udstrækning fortolkes i løbet af interviewet. At intervieweren forsøger at verificere sine fortolkninger af interviewpersonernes svar i løbet af interviewet. At interviewet er selv-rapporteret, en selvstændig historie, som ikke kræver yderligere forklaringer. Disse kriterier stiller høje krav til interviewerens dygtighed og erfarenhed, da der skal tages højde for dem under interviewet. Vi har derfor valgt at være minimum to interviewpersoner ved hvert interview; en primær interviewer og en assistent. Assistenten kan komme med et andet syn på sagen og hjælpe med at holde styr på at alle emner bliver belyst. Kvale og Brinkmann opstiller også nogle krav til den gode interviewers kunnen (Kvale et al., 2009; 188). De mest relevante for os er, at intervieweren er kritisk, velinformeret, åben og styrende. Kritisk fordi begge vores interviewpersoner har været med i planlægningen og udførelsen af byfornyelsen og derfor kan tænkes at glorificere deres egen indsats. Af samme grund bliver vi nødt til at gå ind til interviewet med en solid baggrundsviden, da emnet ud over at være meget bredt, også er særdeles komplekst. Fordi der er så mange nuancer og komplicerede beslutninger undervejs i projektet, bliver vi nødt til at være åbne under interviewet. Da vi med vores interviews ønsker at belyse mange emner, er det vigtigt at vi er styrende under interviewet. Dertil benytter vi vores interviewguides. 24

Kvale og Brinkmann konkluderer dog at der ikke findes endelige kvalitetskriterier for et interview og at et godt interview afhænger af formålet og en grundig forberedelse (Kvale et al., 2009; 186). 4.7 Interview med Jørgen Stein Vi fik kontakt med Jørgen Stein gennem Københavns Kommune. Vi ønskede at interviewe en medarbejder, som havde deltaget i hele byfornyelsesprocessen og blev henvist til Jørgen Stein, der er chefkonsulent ved Teknik- og Miljøforvaltningen hos Københavns Kommune. Jørgen Stein har været ansat i Københavns Kommune siden saneringen af Nørrebro og var med under hele byfornyelsesprocessen på Indre Vesterbro. Jørgen Stein er relevant for vores projekt, da han var en del af byfornyelsesprocessen på Indre Vesterbro og derfor ville kunne besvare spørgsmål vedrørende kommunens rolle og målsætninger under byfornyelsen. Til interviewet var der en anden gruppe fra Roskilde Universitet til stede, der stillede spørgsmål efter at vi havde færdiggjort vores interview. Da vi ikke på forhånd vidste, at der ville være en anden gruppe til stede, havde vi ikke mulighed for at koordinere vores spørgsmål med deres. Deres spørgsmål og dertilhørende svar er derfor ikke relevante for os, og vi har valgt ikke at arbejde videre med dem, selvom det indgår i vores transskription. Vi vil som nævnt benytte os af det semistrukturerede eliteinterview og har derfor udarbejdet en interviewguide specifikt til interviewet med Jørgen Stein (bilag 1). 4.7.1 Kvalitetsvurdering af interview med Jørgen Stein Kvale og Brinkmann opstiller en række kriterier, der skal være opfyldt for at et interview er af god kvalitet (Kvale et al., 2009; 186). Kravene er blandt andet, at interviewspørgsmålene er forholdsvis korte og efterfulgt af lange svar. Svarene fra den interviewede skal være spontane, specifikke og relevante. Det er vigtigt at intervieweren fortolker svarene løbende for at kunne stille supplerende spørgsmål (ibid). Vi har under vores interviews været opmærksomme på at overholde disse kriterier. Vi har derfor gjort, hvad vi kunne for at sikre, at vores interviews er af god kvalitet. Et andet kriterie til det gode interview er at interviewpersonen er troværdig. Dette indebærer blandt andet at interviewpersonen er samarbejdsvillig, svarer præcist på 25

interviewspørgsmålene, holder sig til emnet og ikke modsiger sig selv (ibid; 187). Jørgen Stein opfylder, i vores optik, alle disse krav, og kan derfor ses som en troværdig interviewperson. Han udtaler i interviewet, at han var kontorchef fra 1995 til 2006, dog er hans arbejdsopgaver som kontorchef ikke specificeret og vi ved derfor ikke, hvad de indebar. 4.8 Interview med Niels Andersen Vi fik kontakt til Niels Andersen gennem en privat kontakt. Vi fandt det yderst relevant at interviewe Niels Andersen, da han var administrerende direktør for Byfornyelsesselskabet København under byfornyelsesprocessen. Med interviewet ønskede vi at få indblik i tankerne bag planerne og udførelsen af byfornyelsen, og at få et indblik i den politiske beslutningsproces omkring samme. For interviewguide udarbejdet til interviewet med Niels Andersen, se bilag 3. 4.8.1 Kvalitetsvurdering af interview Som tidligere administrerende direktør for Byfornyelsesselskabet København var vi klar over, at Niels Andersen ikke kunne give en objektiv holdning til byfornyelsen af Indre Vesterbro. Han lagde dog ikke skjul på hverken sin egen normative indstilling eller sin holdning til projektet. Han indrømmede endda at byfornyelsesselskabet lavede fejl og at der var steder, hvor man formentlig ville have gjort det anderledes i dag. Hans normative indstilling kom blandt andet til udtryk, da han talte om hvorvidt de beboere, der blev genhuset følte sig tvunget til at flytte.... vores vurdering var at med de huslejefastsættelsesregler man startede med [...] var det muligt for et sted mellem 95 procent og 100 procent at blive boende i deres lejligheder eller flytte tilbage til dem efter renoveringen, hvis de ville. (Andersen, 2013; 5). Dog viser en efterfølgende rapport fra CASA, at halvdelen af de genhusede følte, at de var nødt til at flytte, som vist i tabel 19 herunder. 26

(Henriksen, 2002; 36) Under byfornyelsen blev mange beboere permanent genhuset. For nogle beboere var denne genhusning ikke et valg, men en nødvendighed. Tabellen viser at det blandt de adspurgte var ca. halvdelen der af forskellige årsager følte sig nødsaget til at flytte, mens lidt under halvdelen svarede at det var noget, de selv valgte. Da de genhusede beboere blev spurgt hvorfor de følte sig tvunget til at flytte, svarede hele 29 procent at det var på grund af lejeforhøjelsen. Der var også 28 procent af dem, der valgte genhusning frivilligt, der angav lejen som årsag til at de flyttede (Henriksen, 2002; 36). Denne uoverensstemmelse mellem statistisk materiale og Niels Andersens udsagn gør, at hans udtalelser bliver mindre troværdige. Dog er interviewet som helhed overordnet en troværdig kilde, der giver indsigt i hele problemstillingen og hans udsagn vil sagtens kunne bruges, så længe vi forholder os kritisk til dem. De mest centrale kriterier, som vi har fokuseret på, er kvaliteten og troværdigheden. Ifølge Kvale og Brinkmann er det et tegn på god kvalitet at Niels Andersen kommer med lange og uddybende svar. Hans troværdighed er overordnet set høj, fordi han har været ansat i Københavns Kommune under byfornyelsen og derfor har en omfattende viden om processerne bag. Hans normative indstilling tager dog somme tider overhånd, og hans udtalelser stemmer andre gange ikke helt overens med virkeligheden. Dette er imidlertid noget, vi er opmærksomme på i analysen. 4.9 Analysestrategier I projektet arbejder vi hovedsageligt med den abduktive analysestrategi. Denne analysestrategi adskiller sig fra de to klassiske analysestrategier induktion og deduktion, hvor der tages udgangspunkt i henholdsvis det empiriske og det teoretiske (Olsen et al., 27