Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 Absalons Skole 1
Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse 2.2. Kompetenceudvikling og efteruddannelse af lærere 2.3. Gennemførelsen af planlagte timer 2.4. Opfølgning på skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2008/2009 2.5. Skolens sammenfattende vurdering af rammebetingelserne 3. Pædagogiske processer mv. 3.1. Det kommunalt besluttede fokuspunkt: Teamsamarbejde 3.2. Den løbende evaluering af eleverne udbytte af undervisningen 3.3. Inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse 3.4. Beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem 3.5. Skolefritidsordning 3.6. Opfølgning på skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2008/2009 3.7. Skolens sammenfattende vurdering af de pædagogiske processer 4. Den specialpædagogiske bistand 4.1. Den specialpædagogiske bistand 4.2. Lærere med liniefagsuddannelse i specialpædagogik 4.3. Opfølgning på skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2008/2009 4.4. Skolens sammenfattende vurdering af den specialpædagogiske bistand 5. Undervisningen i dansk som andetsprog 5.1. Undervisningen i dansk som andetsprog 5.2. Lærere med liniefagsuddannelse i dansk som andetsprog 5.3. Opfølgning på skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2008/2009 5.4. Skolens sammenfattende vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog 6. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 6.1. Skolens sammenfattende vurdering af det faglige niveau 7. Politiske mål 7.1. Politiske mål 2
1. Indledning Baggrund for kvalitetsrapporterne I 2006 besluttede Folketinget, at kommunerne hvert år skal forholde sig til kommunens skolevæsen gennem en kvalitetsrapport. Roskilde Kommune har imidlertid i forbindelse med regeringens forsøgsinitiativ vedrørende udfordringsretten ansøgt om 2-årige kvalitetsrapporter, hvilket er imødekommet. Dette betyder, at kvalitetsrapportens tekstdel udgår for skoleåret 2010/2011. Bilagsdelen gennemføres dog og forelægges Byrådet i december 2011. Kvalitetsrapportens formål Der er tre hovedformål med kvalitetsrapporten, nemlig: At den skal bidrage til at fremme dialogen og danne grundlag for et forbedret samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Kvalitetsrapporten skal understøtte samspillet mellem politikere og professionelle om politik og resultater. At den skal give politikerne i Skole- og Børneudvalget og Byrådet mulighed for at forholde sig til det faglige niveau i kommunens skolevæsen. At den skal bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet, f.eks. over for kommunens forældre. I Roskilde Kommune ser vi kvalitetsrapporten som et meningsfuldt dialogværktøj. Rapporten er med andre ord en mulighed for og et redskab til at skabe en dialog om folkeskolens udvikling. Det gælder både dialogen mellem politikere og skoler og den løbende dialog mellem forvaltningen og skolelederne om skolernes udvikling. Ligesom det anbefales at kvalitetsrapporten udarbejdes i dialog mellem skoleledelsen og medarbejderne. Med kvalitetsrapporten får skolerne desuden lejlighed til at vise resultater af det daglige arbejde. Kvalitetsrapportens indhold Kvalitetsrapporten skal udarbejdes på den enkelte skole, og for kommunens folkeskoler som helhed. Rapporten udarbejdes derfor på to niveauer: Kvalitetsrapport for den enkelte skole. Skolelederne skal udarbejde en kvalitetsrapport for egen skole ud fra en overordnet skabelon, nemlig dette dokument. Når disse kvalitetsrapporter er udarbejdet, udarbejder Skole og Klub en vurdering af kvalitetsrapporterne, som efterfølgende sendes til udtalelse i skolens skolebestyrelse. Kvalitetsrapport for kommunens folkeskoler som helhed. På baggrund af de enkelte skolers kvalitetsrapporter og Skole og Klubs vurderinger heraf, udarbejder Skole og Klub en overordnet kvalitetsrapport for folkeskolerne som helhed. Alle kvalitetsrapporter med udtalelser fra skolebestyrelserne behandles af Skoleog Børneudvalget og Byrådet i december måned. Det er også hér, der skal tages stilling til, om der skal iværksættes handlingsplaner på baggrund af rapporterne. Rapporterne skal efterfølgende offentliggøres på kommunens hjemmeside således, at f.eks. forældrene har mulighed for at læse mere om skolerne. Hovedtemaet for kvalitetsrapporten er det faglige niveau. For at kunne beskrive og vurdere det faglige niveau, udarbejdes rapporten under tre hovedoverskrifter: 3
1. Indledning Skolernes rammebetingelser. Med rammebetingelser menes økonomi, elevtal, IT mv. Med andre ord en række kvantitative faktorer. De pædagogiske processer. De pædagogiske processer er udtryk for undervisningens indhold, tilrettelæggelse og organisering. Resultater. Dvs. resultater af prøver og tests. Kvalitetsrapportens røde tråd er sammenhængen mellem disse tre faktorer. Sagt med andre ord er rapporten bygget op således, at fagligheden beskrives ud fra, at faktorerne mere eller mindre påvirker hinanden, f.eks. at resultaterne er afhængige af rammebetingelser og af de pædagogiske processer. Udarbejdelse af kvalitetsrapporten Der er udsendt 2 dokumenter, som skolerne skal udfylde, nemlig: En tekstdel, som skal indeholde skolernes beskrivelser og vurderinger af en række områder. Beskrivelserne og vurderingerne skal skrives i tekstdelens bokse. En bilagsdel, som består af en række kvantitative data, angivet i en række skemaer. En del af dataene er udfyldt på forhånd, mens de resterende data udfyldes af skolerne selv. Der er sammenhæng mellem bilagsdelen og tekstdelen, idet bilagsdelen skal medvirke til at danne grundlag for skolernes beskrivelser og vurderinger i tekstdelen. Kvalitetsrapportens tekstdel er opbygget i en række overordnede temaer med en række kvalitetsindikatorer/spørgsmål, som skal besvares. Hvis oplysningerne fra sidste skoleårs kvalitetsrapport fortsat er aktuelle, kan teksten herfra genbruges. Skolerne skal desuden beskrive på hvilken måde de har fulgt op på Skole og Klubs vurderinger for skoleåret 2008/2009. Det er helt centralt, at den enkelte skoles kvalitetsrapport er overskuelig. Der skal lægges vægt på, at besvarelserne er så kortfattede, fyldestgørende og præcise som muligt. Der skal ikke henvises til andre dokumenter, f.eks. virksomhedsplaner, for uddybende beskrivelser eller vurderinger. Ligeledes er det ikke nok at henvise til sidste års kvalitetsrapport. Rapporten skal kunne læses som et selvstændigt dokument af læseren, f.eks. politikere og forældre. Spørgsmål Har skolen spørgsmål eller behov for råd og vejledning til kvalitetsrapporten, er I meget velkomne til at kontakte Skole og Klub. Kontakt Skole og Klubs udviklingskonsulent Lene Bentzen på mail eller på telefon 46 31 41 16, hvis I har spørgsmål om indholdet af kvalitetsrapportens tekstdel. Kontakt Skole og Klubs udviklingskonsulent Lars F. Jørgensen på mail eller på telefon 46 31 41 15, hvis I har spørgsmål til kvalitetsrapportens bilagsdel. Skole og Klub, april 2010 4
2. Rammebetingelser 2.1. LÆRERE MED LINIEFAGSUDDANNELSE Af skema 5 i bilaget til kvalitetsrapporten fremgår hvor mange liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer - skolen har i de enkelte fag i forhold til behovet. I det nedenstående skal skolen forholde sig til og redegøre for oplysningerne i skemaet. Hvilke principper/retningslinier/målsætninger har skolen i forhold til andelen af lærere med liniefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer? Vores ultimative målsætning er fortsat, at skolens fagrække dækkes af linjefagsuddannet personale eller lærere med tilsvarende kompetencer samtidigt med, at klasserne oplever et begrænset antal lærere og lærerne et begrænset antal klasser. Beskriv hvordan andelen af liniefagslærere eller lærere med tilsvarende kompetencer lever op til skolens principper/retningslinier/målsætninger. Vores andel af fag, der dækkes af linjefagsuddannede lærere, ønskes fortsat højere. Dette gælder først og fremmest i de to hovedfag, dansk og matematik, hvor vi arbejder på at blive styrket. Vurderer skolen, at lærerstaben har de nødvendige kompetencer til at leve op til trinmålene i Fælles Mål? Ja. Hvis lærerstaben ikke har de nødvendige kompetencer, hvad er der så gjort for at følge op? Er der f.eks. udarbejdet en handlingsplan? I vores kursustildeling har vi prioriteret linjefagsuddannelse i matematik, og vi har pt. én lærer, der afslutter og én der påbegynder uddannelsen. Vi er også meget fokuseret på at blive styrket i dansk og matematik ved nyansættelser. 2.2. KOMPETENCEUDVIKLING OG EFTERUDDANNELSE AF LÆRERE Af skema 4 i bilaget til kvalitetsrapporten fremgår hvor mange penge, der er brugt på kompetenceudvikling og efteruddannelse af lærere. I det nedenstående skal skolen forholde sig til oplysningerne i skemaet og redegøre for kompetenceudviklingen og efteruddannelsen. Hvilke principper/retningslinier/målsætninger har skolen valgt i forhold til efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærerne? I vores interne kursusprincipper vægtes skolens behov meget og lærerens eget ønske meget mindre. Dog er en mindre del af kursusmidlerne stillet til lærernes egen disposition. Hvis målsætningen ikke er opfyldt, hvad har skolen gjort for at følge op? Målsætningen i forhold til økonomien er opfyldt, ligesom det er lykkedes at få en ny lærer på linjefagsuddannelse i matematik. Endvidere sender vi nu to lærere på diplomuddannelse som matematikvejledere. 5
2. Rammebetingelser Hvor ser skolen sit største behov for kompetenceudvikling/videreuddannelse både på kort og på lang sigt? Linjefagsuddannelse eller tilsvarende i dansk og matematik er i fokus, ligesom vi er opmærksomme på vores sårbarhed ved eventuelle lærerskift i tysk / fransk. 2.3. GENNEMFØRELSEN AF PLANLAGTE TIMER Af skema 8 i bilaget til kvalitetsrapporten fremgår hvor mange timer, der bliver gennemført. I det nedenstående skal skolen forholde sig til oplysningerne i skemaet. Hvilke principper/retningslinier/målsætninger har skolen i forhold til gennemførelsen af planlagte timer? Ledelsen står for al vikardækning, og vi arbejder ud fra, at alle fraværstimer vikardækkes, og at den fraværende lærer ved planlagt fravær lægger arbejdsmaterialer til eleverne. Hvordan vurderer skolen, at den lever op til principperne/retningslinierne/målsætningerne? Vi lever i høj grad op til vores målsætning. Hvis skolen ikke lever op til principperne/retningslinierne/målsætningerne, hvad vurderer skolen så er årsagerne? For at nå et endnu bedre resultat skal det i højere grad lykkes at skaffe kvalificeret vikardækning til fagene fysik/kemi, fransk og tysk. Hvis principperne/retningslinierne/målsætningerne ikke er opfyldt, hvad har skolen gjort for at følge op? Vi synes, at vores målsætning er opfyldt i en sådan grad, at vi i år ikke har gjort yderligere tiltag. Har skolen udarbejdet principper for vikardækning? Hvis ja, hvilke? Målsætningen er fuld vikardækning. Hvis ikke det kan lykkes at skaffe et tilstrækkeligt stort antal vikarer eller hvis økonomien ikke tillader, at alt fravær vikardækkes, vurderes eventuelle aflysninger i forhold til kvalitet i undervisningen samt elevernes alder. Hvad er skolens kommentarer i øvrigt til antallet af aflyste timer? Desværre koster det også en del penge at have denne vikarmæssige standard. 2.4. OPFØLGNING PÅ SKOLENS KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2008/2009 I denne boks skal skolen beskrive hvordan den har fulgt op på Skole og Klubs vurderinger af skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2008/2009 i forhold til 6
skolens rammebetingelser. 2. Rammebetingelser Det var Skole og Klubs vurdering, at der var behov for forbedring vedrørende skolens rammebetingelser på følgende områder: I forbindelse med skolens dækning af liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetence skriver skolen, at vores ultimative mål er, at skolens fagrække dækkes af liniefagsuddannet personale eller lærere med tilsvarende kompetencer samtidig med, at klasserne oplever begrænset antal lærere og lærere et begrænset antal klasser. Skolen skriver videre, at vores andel af fag, der dækkes af liniefagsuddannede lærere, ønskes fortsat højere, især inden for det naturfaglige område. Skole og Klub har i år valgt specifikt at have fokus på faget danske set i sammenhæng med elevernes læsekompetencer, som er en vigtig forudsætning for det at gennemføre en ungdomsuddannelse. Skolens liniefagsdækning/lærere med tilsvarende kompetencer i dansk er på 74 % - set i forhold til 95 % på landsplan. Skolen opfordres til fortsat generelt at have fokus på lærernes uddannelsesniveau samt specifikt på faget dansk. Hvilke overvejelser har skolen gjort sig i forhold til ovenstående områder, herunder hvilke tiltag har skolen iværksat for at følge op på de forhold, hvor der var behov for forbedringer? Skriv hér I kommende skoleår uddanner vi en ny læsevejleder, der skal have sin daglige virksomhed på normalskolen, hvilket på sigt vil betyde mere danskfaglig debat. Desuden har vi sikret, at to nyansættelser have dansk som linjefag. Vores kursuskonto er blevet forøget, og der er flere lærere, der er tildelt danskkurser, dog desværre ikke på linjefags- eller tilsvarende niveau. Skolens læsevirksomhed (processer og resultater) vil være et hovedfokuspunkt i alle leder-/medarbejdersamtaler. 2.5. SKOLENS SAMMENFATTENDE VURDERING AF RAMMEBETINGELSERNE I denne boks skal skolen lave en sammenfattende vurdering af rammebetingelserne og det faglige niveau ud fra beskrivelserne for dette skoleår samt opfølgningen fra skoleåret 2008/2009. Skolen skal ligeledes vurdere om andre faktorer, end de, der er beskrevet i boksene, som har betydning for det faglige niveau. Hvordan vurderer skolen generelt at de givne rammevilkår (beskrevet i de foranstående bokse) påvirker det faglige niveau? Vi synes, vi lykkes. Vi har været igennem en periode med økonomiske problemer, og vi kan nu sige, at vi er kommet ud på den anden side med en Absalons Skole, der leverer gode faglige og sociale resultater, suppleret med pædagogisk nytænkning, bl.a. i forhold til vores it-udvikling og familieklassen. Denne aktion er lykkedes fuldstændig uden personaleflugt eller øget sygefravær i en situation, hvor personalets undervisningstimetal er sat betragteligt i vejret. Er der særlige forhold blandt rammevilkårene, der påvirker det faglige niveau? 7
2. Rammebetingelser Skriv hér Personalets og forældrenes engagement til i fællesskab at finde den rette vej for barnet! Bilaget til kvalitetsrapporten indeholder oplysninger om skolens øvrige rammevilkår, f.eks. vedr. computere, fraværsprocenter, aflyste timer mv. Beskriv hvilke af disse faktorer skolen vurderer har betydning i forhold til det faglige niveau. Vi er meget spændte på over tid at følge den udvikling, der forventes at følge i kølvandet på vores it-satsning, der både omhandler digitale tavler og pc ere i klasserne. På samme måde bør vores lave antal aflyste timer understøtte et fagligt godt udbytte. Hvad vurderer skolen er den største udfordring for skolen set i forhold til ovenstående rammebetingelser? Begge ovenstående områder er ekstra interessante, fordi de er økonomisk tunge at opretholde og udbygge. Hvad er det, skolen gør rigtigt godt, set i forhold til rammebetingelserne, som gør at skolen gør en forskel for eleverne? Vi synes, det er lykkedes at give et billede af sammenhængende billede af skolen med et fagligt og socialt godt fundament, hvorpå pædagogisk nytænkning med bl.a it-satsning og familieklasse kan rodfæstes. Vi (skolen selv og den afgående skolebestyrelse) betragter det som både et direkte og indirekte kvalitetsløft, at skolen er involveret i udviklingsprojekter. Er der noget, skolen burde være blevet spurgt om, set i forhold til rammebetingelserne? Vi er bekymrede over de nedskæringer, der har været gennemført i foråret på SFO-området, og som er blevet gentaget op til sommerferien. VI frygter, at det vil betyde en konkret kvalitetsnedgang, bl.a. i samarbejdet mellem skole og SFO. 8
3. Pædagogiske processer mv. 3.1. DET KOMMUNALT BESLUTTEDE FOKUSPUNKT: TEAMSAMARBEJDE I denne boks skal skolen beskrive teamsamarbejdet. Hvordan bruger skolen som organisation teamet som bærende enhed? Skolens teamstruktur ser således ud: Skolen opdeles i afdelinger/storteam: Indskoling: 0. 3. kl. Mellemtrin: 4. 6. kl. Udskoling: 7. 9. kl. Afdelingerne opdeles igen i årgangsteam, der defineres som klassernes danskog matematiklærere. Lærerne underviser nu ikke længere kun på én årgang men i storteam og udgangspunktet for fagenes besættelse er 1. lærernes kompetence og 2. fålærerprincip. Dertil kommer funktionsteamene B (Bibliotek) og K (Kompetence- /specialcenter) samt D (Dysleksi-afdelingen) Endelig er der etableret fagteam i dansk, matematik, engelsk, naturfag og idræt. Hvorledes struktureres samarbejdet mellem skolens team og skolens ledelse? Alle afdelinger, funktions- og fagteam har en leder tilknyttet, og hovedopgaven her er teamsamtaler og sparring i det daglige arbejde. Hvilke overvejelser har skolen gjort sig i forhold til skolens teamstruktur og en fleksibel undervisningstilrettelæggelse, fx holddannelse? Vi har bevidst begrænset lærernes fokusering på administration, herunder bl.a. skemalægning og egen vikardækning. Til gengæld har vi kunnet parallellægge dansktimer på næsten alle årgange og derved givet umiddelbar adgang til holddannelse på årgangen i dette fag. Vi skal fremadrettet sikre, at denne mulighed udnyttes i højere grad. Hvilke overvejelser har skolen gjort sig i forhold til teamsamarbejdet og implementeringen af LP-modellen? Vi arbejder ud fra en målsætning om, at LP-arbejdet giver os et fælles sprog og referenceramme. Det skal kunne ses i dagligdagen, der derfor vil blive præget af, at alle samtaler føres med aktiv brug af LP-terminologi og - tankegang. Dette er et krav, der skal håndhæves på teamniveau af tovholder og i lærer/leder-samtaler af afdelings- og skoleleder. Desuden sættes gode historier fra LP-arbejdet på pædagogiske dagsordener i afdelingerne. Hvad vurderer skolen er den største udfordring for skolen set i forhold til teamsamarbejdet? At professionalisere det i forhold til såvel tekniske forhold som 9
3. Pædagogiske processer mv. dagsorden/referat mv. som indholdsmæssige, hvor forskellige samtale- og mødeformer kan øge det faglige udbytte af teamsamarbejdet. Denne udfordring har Udviklingsgruppen påtaget sig at tage op. Er der noget, skolen burde være blevet spurgt om, set i forhold til teamsamarbejdet? 3.2. DEN LØBENDE EVALUERING AF ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN I denne boks skal skolen beskrive tilrettelæggelsen af den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Beskriv hvordan skolen tilrettelægger den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, herunder hvor meget tid, der anvendes til elevsamtaler. På skoleniveau dansktestes børnene på alle klassetrin, og i matematik gælder dette på 3., 6. og 8. klassetrin. På klasseniveau arbejdes indtil videre med forskellige evalueringsredskaber efter team ets og/eller lærerens valg. Elevsamtalerne overlades til det enkelte team og den enkelte lærer og er en del af den almindelige undervisning, som der ikke gives ekstra tid til. Samtalerne bruges som et led i elevplanen, hvor hele skolen bruger et fælles udarbejdet system. Elevplanen indgår i begge årets skole/hjemsamtaler, dels som målsætningsredskab og dels som opsamling. Hvordan evaluerer skolen arbejdet med den løbende evaluering? Resultatet af testene er en del af den årlige teamsamtale. 3.3. INDDRAGELSE AF ELEVERNE I UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE I denne boks skal skolen beskrive, hvorledes eleverne inddrages i tilrettelæggelsen af undervisningen. Beskriv hvordan skolen inddrager eleverne i undervisningens tilrettelæggelse Det foregår på klasseniveau og derfor med den forskellighed, der ligger heri. 3.4. BESKRIVELSE AF SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM 10
3. Pædagogiske processer mv. I denne boks skal skolen nærmere beskrive hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges. Beskriv hvilke principper/retningslinier/målsætninger skolen følger i samarbejdet mellem skole og hjem. Mål: At samtalerne er ligeværdige med gensidig respekt for hinandens kompetencer - elever, forældre, lærere og pædagoger imellem. Samtalen bør belyse alle forhold af betydning for elevens læring og trivsel. Samtalen skal tegne et tydeligt billede af elevens udbytte af undervisningen, arbejdsindsats og personlig udvikling. Der er moralsk mødepligt til alle samtaler. Bruger skolen en fast model for hele skoleforløbet eller bruger skolen forskellige modeller? Hvilke fordele og ulemper er der ved den/de modeller, skolen bruger? For hele skolen gælder: Der afholdes som minimum 2 fællesmøder pr. klasse. Dato for det første forældremøde er fælles for årgangen med mulighed for fælles temamøde i max. den første halvdel af mødet. Alle årgangens lærere deltager i det første møde. Dagsordener udarbejdes i fællesskab af klasseråd og klasselærere. Årets første forældremøde skal rumme dialog om brugen af den tildelte lærertid til skolehjemsamarbejde. Der udarbejdes en plan for emner, der tages op på forskellige klassetrin (se eksempel nedenfor). Planens aktualitet justeres løbende. Forældrene opfordres til at afholde egne møder efter behov, og skolen stiller gerne mødelokale til disposition. Desuden: Der afholdes som minimum 2 skole/hjemsamtaler pr. klasse med deltagelse af klassens to hovedlærere. Samtalerne har elevplaner som omdrejningspunkt, og i 0. 3. klasserne deltager såvel skole som SFO i mindst en af samtalerne. Fra 7. 9. kl. deltager faglærerne i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi i den ene skole/hjemsamtale. Endelig kan forældre forvente, at skole tager initiativ til andre samtaler efter behov. På hvilken måde inddrages forældrene i samarbejdet? Forældrene involveres på klasseniveau i forhold til proaktive sociale tiltag og reaktive foranstaltninger, hvor der måtte være behov for dette. Der er klasseråd i alle klasser, der er med til at vurdere indhold i de fælles møder samt varetagelse af forældrenes interesser over for ledelsen. Desuden er mange af klasserådene aktive i forhold til egne arrangementer for børnene. Vi har ved flere lejligheder brug hele forældregruppen til at løse udfordringer omkring enkeltbørn. Hvordan forholder skolen sig til nye forældre på skolen hvad lægges der vægt på? Med nye forældre menes de forældre, der kommer til løbende i skoleforløbet samt forældre til skolestartsbørn. Nye forældre fra andre skoler deltager i en introduktionsmøde med afdelingsleder og klasselærer ved ankomst til skolen. Her vil de fremover modtage det overordnede dokument Samarbejdsaftale mellem skole og hjem, der danner grundlag for forventningsaftaler mellem hovedlærerne i en 11
3. Pædagogiske processer mv. klasse og klassens forældregruppe. De nye skolestartere er deltagere i en proces, der rummer intromøde med skole/sfo-ledelse, forventningsmøde med ledelse og besøg i SFO og børnehaveklasse inden skolestarten i august. Hvor meget tid bruger skolen på skole/hjemsamarbejdet: - Forældresamtaler? - Forældremøder? - Andet? 50 timer i alt til den enkelte klasses to hovedlærere i indskoling og mellemtrin. 30 timer i alt til den enkelte klasses to hovedlærere i udskoling og 30 timer til faglærerne i de bundne udtræksfag til de afsluttende prøver. 3.5. SKOLEFRITIDSORDNING Denne boks indeholder mål og indholdsbeskrivelse på SFO området. Ifølge den kommunale børnepolitik er det relevant, at SFOen beskriver hvordan de sikrer: - Arbejde med tidlig indsats og forældresamarbejde - Sammenhæng i overgange i samarbejdet med børnehaver og fritidsklubber Fokus på børnenes trivsel er et af vore absolutte kerneområder. Det sker i vort daglige pædagogiske arbejde, i samarbejdet med lærerne på klasseniveau, i samarbejde med børnehaverne og klubberne omkring overgange, og med specifikke fagpersoner som skolepsykolog, talepædagog, sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Specialpædagogisk Rådgivning. Roskilde Kommunen har udarbejdet forskellige politikker og værktøjer, som er en del af grundlaget for vores arbejde og samarbejde på disse områder. Vi kan henvise til Roskildemodellen, Overgangen mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud og Overgangen fra SFO og skole til klub. I relation til forældresamarbejdet holder vi to informationsmøder (november og april) inden de nye børn starter, samt et åbent hus arrangement for både børn og forældre ved indskrivningen i november måned. En formiddag i april besøger de nye børn SFO en sammen med deres børnehavepædagog eller deres forældre. Mål og indholdsbeskrivelsen skal angive mål for samspillet mellem SFOens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem? Vi har siden 1997, hvor SFO en blev bygget og blev en integreret del af skolen, arbejdet målrettet med samarbejdet mellem undervisnings- & fritidsdelen her på skolen. Vi har i dag et velfungerende og godt samarbejde omkring samtlige de 12 klasser, vi har til fælles. Hovedvægten omkring samarbejdet ligger på børnenes trivsel og socialisering, som er et vigtigt grundlag for, at de kan modtage læring i såvel SFO som skole. Vi har et bilag der viser de aftalte rammer for samarbejdet og et bilag som 12
3. Pædagogiske processer mv. beskriver Isbjergsmodellen, som er et af de materialer, som ligger til grund for samarbejdet. Men der planlægges individuelt for hver klasse hvert skoleår, så arbejdet i klassen bliver så optimalt som muligt, i forhold til hvad der rører sig i klassen og klassens sammensætning. Så det er en bred vifte af aktiviteter, der gøres brug af i dette samarbejde, og lærere og pædagoger kan dermed trække på hinandens erfaringer fra tidligere forløb. Både lærere & pædagogerne er i gang med et fælles kommunalt uddannelsesforløb LP-modellen (Læringsmiljø & Pædagogisk analyse). De erhvervede værktøjer, til bl.a. analyse, strategi og handleplaner, skal bruges både individuelt i skole og SFO, og i det fælles samarbejde om børnene. I en af årets to skole/hjem-samtaler deltager både lærere og pædagoger. Vi har et forældreråd i hver af SFO ens afdelinger. Her drøftes det daglige pædagogiske arbejde, mere overordnede ting i relation til hele skolen og kommunale tiltag, og her planlægges arrangementer for afdelingens børn og forældre. De tre forældreråd mødes en gang om året med Skolebestyrelsen, som er det overordnede forældreorgan for SFO en. På dette møde drøftes forskellige emner i relation til SFO en og til skole & SFO samarbejdet. Beskriv her den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der foregår i skolefritidsordningen. I SFO ens tre afdelinger udføres et meget grundigt og veltilrettelagt arbejde med og omkring børnene. Dels det daglige pædagogiske arbejde med børnene, og dels de mange andre funktioner og opgaver som varetages. Det er bl.a. et grundigt forældresamarbejde, samarbejdet med lærerne om hver klasse, og en del samarbejde med fagfolk på og uden for skolen, omkring socialt udsatte børn og deres familier. Vi lægger stor vægt på den daglige forældrekontakt, da vi har det privilegium at mødes med mange af vore børns forældre hver dag. Dette er kimen til et godt samarbejde og en vigtig del af vores samlede forældrekontakt, som suppleres med faste forældresamtaler, forældremøder og arrangementer af forskellig karakter. Der er mere fyldestgørende beskrivelser af hele det pædagogiske arbejde i 3 eksisterende bilag, som beskriver hver afdelings pædagogiske arbejde. Det skal her fremgå i hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde SFOen tilbyder lektiestøtte. Vi prioriterer ikke lektiestøtte, da vi mener SFO-tiden er vigtig for børnene i forhold til mange andre former for læring, som de har mulighed for i vort mangfoldige hus og i samspil med mange andre børn. I forhold til ressourcesvage børn, og børn med særlige vanskeligheder, støtter vi dem i det sociale og i trivslen, som basis for læring - for det er dét, vi er gode til! Børn, der har ønske om lektiehygge, med voksne i nærheden, har selvfølgelig mulighed for dette. Men et hus med begrænset plads og mange brugere gør det svært at finde ro. Det skal her fremgå i hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde SFOen gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v. Vi prøver at skabe struktur, forudsigelighed og faste rammer, i det omfang det er muligt. Vi har skærpet opmærksomhed, og er på forkant - så vidt det overhovedet er 13
muligt. 3. Pædagogiske processer mv. Vi arbejder som anerkendende og troværdige pædagoger. Vi tilstræber at have et åbent og tæt samarbejde med barnets forældre. Vi har et intensiveret samarbejde med barnets lærere. Vi samarbejder med skolepsykolog, talepædagog, PPR/SPR, sagsbehandlere og andre fagfolk, og opdaterer vores viden med specifik faglitteratur. Vi arbejder med LP-modellen, AKT (adfærd, kontakt, trivsel) og med SFO ens børnechecklister. I helt særlige tilfælde tilkøber vi ekstra personaletimer, som ekstra hjælp i vanskelige perioder. Det skal her fremgå i hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde SFOen inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende. Skriv her! Beliggende direkte i midtbyen er vore udearealer relativt små og derfor under pres af de mange børn. Skolen har heller ikke grønne områder til idrætsaktiviteter eller gymnastiksale, som vi kan gøre brug af på matriklen. Vi har adgang til disse ting, men det kræver at vi skal ud af huset. Dette kræver mere organisering og planlægning, end hvis vi havde mulighederne her. Vi prioriterer at have aktive og inspirerende voksne på vore udearealer, og dermed stimulere lege og aktiviteter udendørs året rundt. Fysiske aktiviteter: Lege/boldspil/bevægelse i SFO ens Aktivitetsrum. Svømmehal 1 gang om ugen, fra september til juni, for grupper af børn. Daglig udeleg med udgangspunkt i årstiden og vejret. Legeplads med klatrestativer, legeredskaber, boldbaner, cykelbaner, rulleskøjter o.l. Vi har mange 1-hjulede cykler og stylter, som børnene træner meget på både inde og ude. Vi har en bålplads som bruges flittigt året rundt til bl.a. mange former for bålmad, og vi har en udendørs pizza-/brødovn, som ligeledes bruges flittigt. Vi har hver uge en fælles fysisk aktivitets- og legedag for alle 3 afdelingers børn. Vi deltager i turneringer med de andre af kommunens SFO er i fodbold og hockey, og i en dragefestival - alle med forudgående træning. Nogle af disse aktiviteter er på frivillig basis - andre er skal -aktiviteter Sundhed, på andre fronter: Vi har en kostpolitik og en bevidsthed om, hvad vi serverer for børnene. Vi er med til at udvide børnenes kost-repertoire. Vi opfordrer børnene til at drikke vand, og har opsat en drikkevandkumme på legepladsen. Vi har fokus på, at børnene vasker hænder i forbindelse med toiletbesøg og spisning - helst oftere. Vi arbejder bevidst med støj i vores dagligdag, af hensyn til både børn og voksnes trivsel og hørelse. Vi har fået opsat støjdæmpende plader og materialer i rummene, har indrettet vore lokaler, så støjende og mere stille aktiviteter adskilles og har støjdæmpet med filtdupper, tæpper etc. Vi tænker også støjen med ind, når vi skal finde balancen mellem, hvilke aktiviteter der kan foregå inde og hvad som må flyttes ud. Og det er en 14
3. Pædagogiske processer mv. balance, for mange børn samlet på relativt få m2 vil give støj, og de skal også have lov at udfolde sig, lege og have det sjovt. Vi er med i projektet Sund-Skole-Nettet, som Absalons skole er tilmeldt, og hvor samtlige børn bliver testet, og hvor vi også sætter fokus på andre sundhedsmæssige aspekter omkring bevægelse og kost. Vi har ikke noget formaliseret samarbejde med idrætsforeninger. Mål og indholdsbeskrivelsen skal indeholde overvejelser om balancen mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i skolefritidsordningen. Skriv her! Pædagogerne lægger rammen - børnene udfylder den. Børnene ved hvad de har lyst til - pædagogerne ved hvad der er godt for børnene. Vi skaber en vekselvirkning mellem planlagte aktiviteter og børnenes egen leg, som passer til ovenstående holdning. Vi prioriterer børnenes egen, selvorganiserede leg, som en del af deres socialisering og basis for opbyggelse af relationer. Børnene skal lære hvad det vil sige at forpligte sig over for andre, og overfor de valg de selv træffer Børnene skal lære at være forpligtet af valg, som er til fælles bedste, selvom de kan være uenige i disse. Børnene skal lære at ytre sig, og at føle ansvar overfor deres ytringer. Børnene skal vide at de har ret til at have deres mening, men at andre ikke nødvendigvis deler den. Der står meget mere omkring dette i de 3 afdelingers målsætninger, hvor det daglige pædagogiske arbejde er mere nuanceret beskrevet. Holde fokus på: Balancen mellem den fri og den organiserede tid, det gælder både i forholdet mellem undervisningstid og SFO-tid, men også konkret i børnenes SFO-tid. Kan - og skal -aktiviteter i balancen mellem ovenfra kommende krav - og de tiltag vi, som pædagoger, ser som havende en pædagogisk værdi. Overvejelser: Skal vi have børneråd/-udvalg og børnemøder på SFO en, så vi dermed styrker børnedemokratiet, samt giver en mere direkte indflydelse på beslutninger og indkøb? Mål og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvordan sammenhængen sikres ved overgang fra dagtilbud til skolefritidsordning, herunder ved videregivelse af oplysninger om børnene. Skriv her! Se også det 1. afsnit her i pkt. 3.5 Vi følger det udmeldte kommunale koncept, som kan ses her i vores samarbejdsaftale for overgang mellem børnehave og SFO/skole. Hvem omfatter samarbejdsaftalen: Aftalen er gældende for skoleåret 09/10 og omfatter Børnehaven Bredgade, Børnehuset Skrænten, Børnehuset Sct. Jørgensbjerg, Børnehuset Molevitten Børnehuset Mælkevejen, Børnehuset Ungdommens Hus og Absalons Skole. Konkrete mål for overgangen: At børnehaver og SFO/skole kender hinanden så godt indbyrdes, at det er 15
3. Pædagogiske processer mv. naturligt at kontakte hinanden. At det pædagogiske arbejde koordineres, således børnene oplever et sammenhængende læringsforløb. At SFO/skolen får de relevante oplysninger om børnene til klassedannelsen og modtagelsen af børnene. At børnene oplever, at deres erfaringer og kompetencer bliver set og anerkendt. At børnene har set SFO/skolen og mødt de voksne inden SFO-start. At børn med særlige behov får den nødvendige støtte i overgangen. At alle forældre får den relevante information om overgangsaktiviteterne. Hvordan nås målene: Der afholdes ét til to møder på ledelsesplan om året. Samarbejdsaftalen revideres hvert år på et møde i august. Skolen inviterer til dette møde. Nyansatte bliver introduceret for institutionerne i samarbejdet. Dette skal fortrinsvis ske i forbindelse med de eksisterende besøg og møder. Punktet viderebearbejdes i løbet af skoleåret. SFO-afdelingsledere og børnehaveklasseledere mødes omkring efterårsferien med repræsentanter fra børnehaverne og udveksler erfaringer om udviklingsbeskrivelserne og den netop overståede overgangsfase samt afklarer gensidige forventninger. Værtsbørnehaven sørger for, at der bliver skrevet beslutningsreferat fra mødet. Børnehaverne inviterer på skift. Første møde er d. 21/10 kl. 16 i Børnehuset Sct. Jørgensbjerg. Vi udveksler pædagogiske handleplaner, for at vi kan få kendskab til hinandens arbejde. Mulighederne for en fælles elektronisk platform undersøges. Skoleledelsen og områdelederen er ansvarlige. Der udsendes en forældreinformation om overgangsaktiviteterne sammen med indskrivningsbrevet. Brevet er stilet både til forældre med børn i børnehaver omfattet af samarbejdsaftalen og til forældre med børn i andre børnehaver. Informationen sendes ud via forvaltningen sammen med indskrivningsbrevet, og lægges på Skoleporten. Afdelingsleder for indskoling er ansvarlig for opgaven. Børnehaverne informerer i perioden frem til efterårsferien forældrene om skoleparathed. Dette kan både foregå på fællesmøder og i samtaler om det enkelte barn. Børnehaverne gennemfører et skoleforberedende forløb frem til skolestarten. Skolen afholder et informationsmøde for kommende forældre i november. Skoleleder, SFO-leder, afdelingsleder for indskolingen og børnehaveklasselederne deltager. På mødet gives generel information om skolen og SFO en, og der fortælles om indhold og arbejdsmetoder i børnehaveklassen med speciel fokus på skoleparathed. Mødet består af en fælles del og en individuel del, hvor forældrene har mulighed for en samtale med repræsentanterne fra skolen. Børnehaverne inviteres. Skoleledelsen er ansvarlig. Mødedato i 2009 er d. 11/11 kl. 19-21. Børnehaverne udarbejder individuelle børnebeskrivelser inden nytår. Repræsentanter fra skolens klassedannelsesudvalg besøger eller kontakter børnehaverne i januar i forbindelse med overdragelse af de individuelle børnebeskrivelser. Afdelingsleder for indskolingen er ansvarlig for opgaven. Alle børn udarbejder en Her er jeg beskrivelse i børnehaverne. Beskrivelsen 16
3. Pædagogiske processer mv. lægges i kufferten. Pædagogerne besøger børnene i børnehaverne og giver dem en kuffert. Der må ikke skrives på kufferterne, da de vil blive genbrugt. Datoer for besøg udmeldes ca. 1. marts. Børnehaveklassepersonale og SFO er ansvarlige for opgaven. SFO en arrangere et besøg i SFO en for de nye børn inden skolestart. Datoen koordineres med skolerne i bydelen, d.v.s. Tjørnegårdsskolen og Sct. Jørgens Skole og meldes senest ud til børnehaverne sammen med af datoerne for kuffertbesøg. Dette års besøgsdag er 13/4 kl. 9-12. Skolen afholder et forældremøde inden skolestart. Her gives generelle informationer af relevans for nye forældre, og der fortælles i de enkelte SFO-afdelinger om det pædagogiske arbejde i den første tid i SFO en. Ledelsen, SFO-pædagoger og børnehaveklasseledere deltager. Der vælges klasseråd til børnehaveklasserne. Mødedato i 2010 er 14/4. Beskrivelsen skal i de tilfælde, hvor børnene starter i skolefritidsordning på et tidligere tidspunkt end i forbindelse med skoleårets start i børnehaveklassen, angive, om og i givet fald på hvilken måde arbejdet med dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner videreføres indtil skoleårets start, samt på hvilken måde SFOen varetager de yngre børns særlige behov. Skriv her! Vi modtager de nye børn i SFO en 1. maj ( Majbørnene ), og maj og juni måned bruger vi til at sammenkøre de nye grupper (kommende børnehaveklasser, da de er delt op klassevis inden de starter) samt til at introducere børnene til de mange værksteder og aktiviteter SFO en har. Vi bruger meget energi på at ryste dem sammen som grupper, så de får et godt kendskab til hinanden, og nogle gode sociale relationer at bygge videre på de næste mange år. Alt dette sker om formiddagen, hvor de andre børn er i skole. Vi arbejder ikke videre med børnehavernes læreplaner, men efter vore egne introplaner for de nye børn. Vi modtager børnehavernes udviklingsbeskrivelser, og børnenes Her er jeg -papir, som de har udfyldt i børnehaven. Disse dokumenter indgår i tilrettelæggelsen af vores pædagogiske arbejde med Majbørnene. 3.6. OPFØLGNING PÅ SKOLENS KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2008/2009 I denne boks skal skolen beskrive hvordan den har fulgt op på Skole og Klubs vurderinger af skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2008/2009 i forhold til de pædagogiske processer. Herunder skal skolen beskrive, hvordan den har fulgt op på skolefritidsordningen og sammenhængen mellem skolens fritidsdel og undervisningsdel samt teamsamarbejdet. Det var Skole og Klubs vurdering, at der var behov for forbedring vedrørende de pædagogiske processer på følgende områder: Der er tale om teamsamarbejde, når det er målene for arbejdet, der er styrende for tilrettelæggelse i teamet. Her tænkes både på de mål, der opstilles for den gruppe elever, teamet har ansvaret for og de mål, der er opstillet for teamets samarbejdsprocesser herunder også arbejdet med egen kultur og indbyrdes relationer. 17
3. Pædagogiske processer mv. Skolen vurderer, at den største udfordring set i forhold til teamsamarbejdet er at professionalisere det i forhold til såvel tekniske forhold som dagsorden/referat med videre som indholdsmæssige, hvor forskellige samtale- og mødeformer kan øge det faglige udbytte af teamsamarbejdet. Skole og Klub anbefaler, at skolen drøfter og i den kommende kvalitetsrapport beskriver områder inden for teamsamarbejdet som f.eks. mål for teamsamarbejdets indhold og samarbejdsprocesser herunder teammødets struktur og indhold samt en evalueringsplan for teamsamarbejdet såvel inden for det enkelte team som for skolen generelt. Hvilke overvejelser har skolen gjort sig i forhold til ovenstående områder, herunder hvilke tiltag har skolen iværksat for at følge op på de forhold, hvor der var behov for forbedringer? Skolens udviklingsgruppe havde sat en systematisk gennemgang af skolens teamsamarbejde på dagsorden for årets arbejde, men det blev prioriteret på et sådant niveau, at vi først når til dette arbejde i kommende skoleår. Det var Skole og Klubs vurdering, at der var behov for forbedring vedrørende skolefritidsordningen og sammenhængen mellem skolens fritidsdel og undervisningsdel på følgende områder: Hvilke overvejelser har skolen gjort sig i forhold til ovenstående område, herunder hvilke tiltag har skolen iværksat for at følge op på de forhold, hvor der var behov for forbedringer? 3.7. SKOLENS SAMMENFATTENDE VURDERING AF DE PÆDAGOGISKE PROCESSER I denne boks skal skolen lave en sammenfattende vurdering af de pædagogiske processer og deres betydning for det faglige niveau ud fra beskrivelserne for dette skoleår samt opfølgningen fra skoleåret 2008/2009. Skolen skal ligeledes vurdere om andre faktorer, end de, der er beskrevet i boksene, som har betydning for det faglige niveau. Er der noget særligt blandt de pædagogiske processer, der påvirker det faglige niveau? Hvor er der styrker, og hvor er der behov for forbedringer? At få en fælles forståelse af fællesskabsfølelsen er fortsat et område, der skal arbejdes med. Det gøres primært i dokumentet Absalons Skole 2013, der beskriver skolen i 2013 og samtidigt rammesætter den daglige tankegang for skolebestyrelsens, ledelsens og udviklingsgruppens valg af egne indsatsområder. Fællesskabsfølelsen omkring skolen eftersøges også i samarbejdet mellem skole og hjem, hvor begrebet Åbenhed er i fokus, og hvor konkrete tiltag er indført af forældre og skole i fællesskab. Vi har etableret et it-fundament med hensyn til hardware og infrastuktur, der 18
3. Pædagogiske processer mv. gør det rimeligt på sigt at forvente, at det faglige udbytte af undervisningen forøges. Det kræver en proces blandt lærerne, der sikrer, at itkompetencerne i forhold til fagenes didaktik øges. Denne pædagogiske proces vil blive afgørende for resultaterne af it-satsningen, og den påbegyndes i kommende skoleår. En anden stor udfordring ligger i at få efterset vores strategi for udvikling af et godt læsestandpunkt, ikke kun inden for faget dansk med også i de øvrige fag. Hvad vurderer skolen er den største udfordring for skolen set i forhold til ovenstående pædagogiske processer? Den store udfordring er fortsat at bevare lærernes engagement og humør, nu hvor det øgede undervisningstimetal i forhold til tidligere er slået igennem. Hvad er det, skolen gør rigtigt godt, set i forhold til de pædagogiske processer, som gør, at skolen gør en forskel? Skolen er god til fokusere på det hele menneske, så både den faglige og sociale dimension tilgodeses. Er det noget, skolen burde være blevet spurgt om, set i forhold til de pædagogiske processer? 19
4. Den specialpædagogiske bistand 4.1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks skal skolen lave en særskilt beskrivelse af målsætninger, organisering og evaluering af den specialpædagogiske bistand. Hvilke principper/målsætninger/retningslinier har skolen i forhold til den specialpædagogiske bistand? Den almindelige, overordnede målsætning: At hjælpe elever, der har behov med udgangspunkt i princippet om mindsteindgreb. Hvordan prioriterer og koordinerer skolen indsatsen i forhold til børn med særlige behov? Skoleåret er delt op i 4 perioder, hvor kompetencecenterets undervisning er forskelligt prioriteret på årgange for på den måde at kunne give et mere intensivt tilbud til børnene. Kompetencecenteret fordeler deres arbejde mellem sig de 4 gange om året. Lærerne indstiller børn til specialundervisning, og de har også en mulighed for at ønske støtte til et barn for hele året - kompetencecenteret vurderer og prioriterer disse ønsker. Endelig mødes koordinator for kompetencecenteret, skolepsykologen, tale/hørepædagogen og skolelederen med 3 ugers interval for at belyse problemstillinger af tungere karakter samt prioritere disse opgaver. Hvordan organiseres den specialpædagogiske bistand i forhold til børn med særlige behov? Hvilke specialpædagogiske tiltag har skolen iværksat? Al specialundervisning læses af lærerne i Kompetencecenteret. Lærerne er delt mellem at varetage opgaver i forbindelse med indskoling, mellemtrin, udskoling, AKT og IT-rygsækbørnene. Fagligt tilgodeses primært dansk men også matematik. Hjælpen ydes dels som støtte til enkeltbørn eller grupper eller som præventiv kursusvirksomhed. Hvordan evalueres skolens specialpædagogiske målsætninger? Gennem teamsamtale og samarbejdet mellem Koordinator for Kompetencecenteret og ledelsen. Hvordan evalueres indsatsen for det enkelte barn med særlige behov? For hver elev, der modtager specialundervisning, udarbejdes en handleplan. Denne evalueres på et særligt ark med inddragelse af testresultater og samtaler med elev, forældre og lærer. 4.2. LÆRERE MED LINIEFAGSUDDANNELSE I SPECIALPÆDAGOGIK Af skema 15 i bilaget til kvalitetsrapporten fremgår hvor mange liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer skolen har i forhold til den samlede lærerstab. I det nedenstående skal skolen forholde sig til og redegøre for oplysningerne i skemaet. 20
4. Den specialpædagogiske bistand Hvilke principper/retningslinier/målsætninger har skolen i forhold til andelen af lærere med liniefagsuddannelse i specialpædagogik eller tilsvarende kompetencer? Vi har en målsætning om, at lærere der underviser i Kompetencecenteret har linjefagsuddannelse eller tilsvarende uddannelse. Beskriv hvordan andelen af liniefagslærere lever op til principperne/retningslinierne/målsætningen. Vi har endnu et stykke vej at gå, inden vi lever op til målsætningen. Hvis ikke lærerstaben har de nødvendige kompetencer, hvad er der så gjort for at følge op? Er der f.eks. udarbejdet en handlingsplan? Kursusvirksomhed til lærerne i Kompetencecenteret er højt prioriteret. 4.3. OPFØLGNING PÅ SKOLENS KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2008/2009 I denne boks skal skolen beskrive hvordan den har fulgt op på Skole og Klubs vurderinger af skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2008/2009 i forhold til den specialpædagogiske bistand. Det var Skole og Klubs vurdering, at der var behov for forbedring vedrørende den specialpædagogiske bistand på følgende områder: I boksen vedrørende hvordan den specialpædagogiske bistand organiseres i forhold til børn med særlige behov, og hvilke specialpædagogiske tiltag skolen har iværksat, skriver skolen, at lærerne i kompetencecenteret er delt mellem at varetage opgaver i forbindelse med indskoling, mellemtrin og udskoling, AKT og på det sidste også IT-rygsækbørnene. Fagligt tilgodeses primært dansk men også matematik. Hjælpen ydes til som støtte til enkeltbørn eller grupper eller som præventiv kursusvirksomhed. Skole og Klub anbefaler, at skolen tydeliggør, hvorledes undervisningen tilrettelægges for elever med andre vanskeligheder end fagspecifikke f.eks. enkeltintegrerede elever og elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Hvilke overvejelser har skolen gjort sig i forhold til ovenstående to områder, herunder hvilke tiltag har skolen iværksat for at følge op på de forhold, hvor der var behov for forbedringer? Vores arbejde med de børn, der tidligere gik under betegnelsen enkeltintegrerede børn har som grundlag statusmøder mellem barnets lærere, forældre og støttelærer, hvor indsatsområder aftales. En gang om året har skoleleder og forældre et særligt møde om forventninger til kommende skoleår. 21
4. Den specialpædagogiske bistand 4.4. SKOLENS SAMMENFATTENDE VURDERING AF DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks skal skolen lave en sammenfattende vurdering af det faglige niveau ud fra beskrivelserne for dette skoleår samt opfølgningen fra skoleåret 2008/2009. Skolen skal ligeledes vurdere om andre faktorer, end de, der er beskrevet i boksene, som har betydning for det faglige niveau. Hvordan vurderer skolen generelt at tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand påvirker det faglige niveau hos elever med særlige behov? Vi har gennem et par år fokuseret på at komme tættere på en systematik og viden omkring arbejdet med de børn, der indstilles til specialundervisning, og vi er på rette vej. Der er nu ikke så langt fra, at vi udskifter, at vi synes vi lykkes, til vi ved vi lykkes. Er der særlige faktorer, der påvirker det faglige niveau? Hvor er der styrker, og hvor er der behov for forbedringer? Lærerkompetencerne er bredt fagligt funderet, og vi er på rette vej i forhold til lærernes specialpædagogiske viden. Vi har et behov for øgede integration af IT i specialundervisningen som sådan, herunder også undervisningen i dansk som andetsprog. Hvilken betydning tillægger skolen indikatorerne i skolens besvarelser i de ovenstående bokse i forhold til det faglige niveau? Vi er på vej mod en større systematik, hvilket er til gavn for skolens evne til endnu bedre at målrette specialundervisningen. Hvad vurderer skolen er den største udfordring for skolen set i forhold til den specialpædagogiske bistand? At opretholde at læreren i normalundervisningen fortsat har ansvaret for undervisningen af børn, der modtager specialundervisning især i forhold til brugen af IT og IT-rygsæk. Hvad er det, skolen gør rigtigt godt, set i forhold til den specialpædagogiske bistand, som gør, at skolen gør en forskel for eleverne? At vi et langt stykke hen ad vejen er i stand til at forbedre fagligheden OG selvværdet også hos den svage gruppe af børn. Er det noget, skolen burde være blevet spurgt om, set i forhold til den specialpædagogiske bistand? Vi kunne godt tænke os at blive spurgt, om vores holdning til den tiltagende decentralisering af opgaver og økonomi, også inden for specialundervisningsområdet. Det skyldes en frygt for, at decentraliseringen vil fjerne fokus fra barnets problemstilling til økonomi. 22