TJØRNEGÅRDSKOLEN SKOLEBESTYRELSESMØDE DAGSORDEN. ONSDAG D. 14.1. 2015 KL. 18.30 21.00. Indkaldt Indbudt Forældre: Repræsentanter: Jette Thorsen, Dorthe Højborg, Ejner Øvlisen, Kristine Lund Jacobsen, Lars Boe, Anne Gaardsted, Lone Simoni. Erhvervsrepræsentanter: Francisco Ortega, Christian Blands. Suppleanter: Kirsten Mølgaard, Trine Villadsen, Jakob Fink Nielsen, Charlotte Philipson. Elever: Melissa Husain, Aja Husain Medarbejdere: Henrik Hansen (lærer) og Anja Lausten(SFOpædagog), Ledelse: Nils Nørbo (skoleleder) Signe Nabe-Nielsen (viceskoleleder) Lone Druedal (SFO-leder) Afbud Fraværende Lars Boe. Signe Nabe-Nielsen Ca. tid Punkt Referat Mødeleder Lone Simoni Næste møde Onsdag den 11. februar klokken 18.30. Referent 18.30-18.35 18.35-19.00. 19.00-19.30. 19.30-20.00 20.00-20.30 Godkendelsespunkt. 1. Godkendelse af dagsorden. Orienteringspunkt. 2. Meddelelser: Elevrådet, formanden, SFO. - Bl.a. orientering vedr. hashkonferencen den 8.1.15. - Tilbagemelding fra elevrådet og skoleledelsen om hvordan det går med bevægelsen i undervisningen. Til drøftelse 3. Samarbejde med boligselskabet om lektiecaféer. Oplæg ved Boligselskabet. Beslutningspunkt 4. Principsamlingen. Skoleledelsen har gennemgået principsamlingen vedr. organisering (til og med side 15). Forslag til redigering er markeret med rødt. Se bilag. Orienteringspunkt. 5. Meddelelser fra skolelederen.
Ansættelse af afdelingsleder. Ansættelse af læsevejleder. Barsler på vej. Pædagogtimer fra klubben. Folkeskolens venner. Jobrotation. Evt. multibaner. Skemaændring fra uge 4. Div. vedr. vedligeholdelse. Fremtidens kvalitetsrapport. 20.30-20.55. 20.55-21.00. 10. Eventuelt. Godkendelsespunkt. 11. Godkendelse af referat og opdatering af projektliste. Bilag.
Tjørnegårdskolen 2014-2015 Skoles principsamling - side 1
Indholdsoversigt Princip for udarbejdelsen af principper side 3 Principper om organiseringen Princip om teamdannelse/selvstyrende team side 4 Princip om undervisningens organisering side 5 Princip for undervisningsdifferentiering side 7 Princip for arbejdets fordeling mellem lærerne side 8 Principper for personalets efter- og videreuddannelse side 9 Princip om klassedannelse, klassesammenlægning side 9 og klasseombrydning Principper for samarbejdet mellem skole og hjem Principper for skole-hjemsamarbejde side 11 Principper for klasse- og forældrerådsarbejde. side 12 Princip for underretning af hjemmene om elevernes udbytte side 13 af undervisningen Princip for fællesarrangement for eleverne i skoletiden side 13 Princip for opfyldelse af undervisningspligten. Side 14 Principper for samarbejde i lokalområdet Side 15 Principper for sponsorering og brugerbetaling side 15 Princip vedr. brugerbetaling og sponsorering side 16 Princip for mobiltelefonregler på Tjørnegårdskolen side 18 Princip for fremvisning af film side 18 Princip for elevers fravær og skolefri udenfor almindelige Side 19 ferier og fridage - side 2
Princip for udarbejdelse af principper I folkeskolelovsammenhæng er et princip en grundtanke, der rummer en forestilling om, i hvilken retning skolens virksomhed skal bevæge sig. Skolebestyrelsen udarbejder principper jf. de i folkeskoleloven nævnte områder, og skolebestyrelsen beslutter et indsatsområde i forhold til arbejdet med principper. Beskrivelsen af et princip på Tjørnegårdskolen består af: Selve princippet den overordnede grundtanke, herunder en beskrivelse af de mål eller udvikling, som skolebestyrelsen ønsker for skolens virke. Principper tager udgangspunkt i ønsket om at kommunikere skolens ståsted og udstikke den retning og de mål, som skolen har valgt. Ved den konkrete udformning af et princip lægger skolen vægt på følgende: Holdninger: Principperne skal signalere at skolen har klare holdninger der efterleves i skolens praksis, og at disse holdninger opleves som værdifulde for skolens daglige drift. Handlefrihed. Principperne skal være tilstrækkeligt rummelige til at skolens ledelse og pædagogiske personale kan tage initiativer og træffe beslutninger. Klarhed. Principperne skal være præcist og klart formuleret og der lægges vægt på princippets praktiske anvendelighed i hverdagen. Skabelon og fremgangsmåde for planlægning og vedtagelse af principper: Grundlag Skolebestyrelsen beslutter et indsatsområde i forhold til arbejdet med principper. Dette kan være både formulering af et nyt princip eller ændring af et eksisterende. Skolebestyresen sikrer, at principperne løbende evalueres og er tidssvarende. Gennemgangen af principperne skrives ind i skolens årshjul. Fremgangsmåde Skolebestyrelsen drøfter holdninger til indholdet af principperne for det valgte indsatsområde. - side 3
Skolebestyrelsen kan vælge at nedsætte en arbejdsgruppe der udarbejder forslag til formulering af principper. Repræsentanter i denne arbejdsgruppe kan være medlemmer af skolebestyrelsen, skolens ledelse, elever, medlemmer af klasse- og forældreråd samt skolens medarbejdere. Arbejdsgruppens forslag forelægges skolebestyrelsen og dernæst skolens personale til udtalelse. Denne udtalelse forelægges skolebestyrelsen sammen med formuleringen af princippet. Skolebestyrelsen godkender arbejdsgruppens forslag til formulering af princippet Skolebestyrelsen godkender princippet i sin helhed. Kommunikation Det løbende arbejde med formulering og revidering af principper offentliggøres løbende på Tjørnegårdskolens Intranet. Princippet og den tilhørende praksis der følger af princippets vedtagelse offentliggøres på skolens hjemmeside og på Intranet Vedtaget af skolebestyrelsen d. 9. februar 2011 Principper om Organisering. Princip for teamdannelse/selvstyrende team Målet for arbejdet med selvstyrende team er at kunne give eleverne optimale forhold ved at det er målene for såvel det sociale som det faglige som er styrende for teamets tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Alle lærere på Tjørnegårdskolen arbejder i selvstyrende team efter følgende principper: Definition af selvstyrende team En gruppe voksne, der har et forpligtende samarbejde om og ansvaret for planlægning, gennemførelse og evaluering af såvel sociale og faglige sider af undervisningen af den gruppe børn, en årgang udgør. Princip for Teamdannelse Et årgangsteam består af alle lærere og pædagoger omkring eleverne på en årgang. Et team dannes af færrest mulige lærere og pædagoger med de fornødne faglige og personlige kompetencer. Alle lærere er kernelærer i ét team. En lærer kan desuden være ressourcelærer med få timer i et andet team. - side 4
Et team dannes, så det i videst mulige omfang har en ligelig fordeling af kvinder og mænd, ældre og unge, erfarne og uerfarne, Det er ledelsens ansvar at organisere teamdannelsen ud fra et helhedssyn i samarbejde med de involverede lærere efter de aftalte principper og aktuelle behov. Teamdannelsen skal være dynamisk, således at der i teamene er balance mellem på den ene side kontinuitet og stabilitet og på den anden side udfordring og udvikling Ledelse og medarbejdere skal være opmærksomme på balance i forholdet mellem tryghed og udfordring for den enkelte lærer eller pædagog. Teamene dannes så der i hvert team, så vidt muligt, knyttes en lærer med tosprogs- og specialundervisningskompetencer. Alle årgangsteams samarbejder med teamet på en naboårgang, så bl.a. teammøder muliggøres. Vi kalder dette samarbejde tvillingeteams. Teamstruktur Flyttet fra s. 6. Alle ansatte er organiseret i selvstyrende årgangsteam 1 eller funktionsteam 2. Alle arbejder som udgangspunkt i èt team. Teamsamarbejdet beskæftiger sig konkret med undervisningsplanlægning, udvikling af elevernes læringsmiljø såvel fysisk som psykisk. Teamet udarbejder skema og vurderer anvendelsen af ressourcetimerne. Teamene holder teammøde èn gang om ugen, hvor der bl.a. drøftes fælles planlægning af undervisningen, forældresamarbejde, undervisningsdifferentiering 3, elevernes trivsel og evaluering af undervisningen. Vedtaget november 2005 Princip om undervisningens organisering Vedtaget oktober 2012 Herunder principper for: Timefordelingsplan, herunder udbud af valgfag Skoledagens længde Teamstruktur Specialpædagogisk bistand Elevernes placering i klasser Undervisningsdifferentiering 1. Timefordelingsplan 1 Lærerne omkring en årgang er et team. De er selvstyrende fordi de som udgangspunkt laver al pædagogisk planlægning og styrer de fleste ressourcer omkring årgangen. 2 Et funktionsteam er nedsat for at løse en særlig opgave f.eks. skolens AKT funktion adfærd, kontakt og trivsel. 3 Undervisningsplanlægning efter den enkelte elevs særlige forudsætninger. - side 5
Udgangspunktet for fordelingen af undervisningstimer er Undervisningsministeriets timefordelingsplan. Det tilstræbes at nå det vejledende timetal. Ressourcetimer 4, herunder D2-timer 5, holdtimer og specialundervisningstimer fordeles med udgangspunkt i kompetencecenterets 6 vurderinger af behovet på de enkelte årgange. Størstedelen af vikartimepuljen er fordelt på de enkelte team, så teamet ved en medarbejders fravær i høj grad nogen grad selv har mulighed for, at læse timerne. Der tilbydes både tysk og fransk. Begge fag bliver oprettet, under hensyntagen til, at holdstørrelserne giver mulighed for udbytterig 7 undervisning. Valgfag i overbygningen er obligatorisk på Tjørngårdskolen, hvilket betyder at alle elever i overbygningen èn eller flere perioder deltager i skolens udbud af valgfag. 2. Skoledagens længde. Det tilstræbes at skoledagen begynder som hovedregel klokken 8.00. Undervisningen organiseres i moduler af 1 ½ time, i det omfang det er muligt. Skoleugens længde er: 30 timer for 0. 3. klasse. 33 timer for 4. 6. klasse. 35 timer for 7. 9. (10. specialklasse) klasse. For elever der deltager i konfirmationsundervisning i 7. klasse er skoleugen 37 timer inkl. konfirmationsundervisning. På Tjørnegårdskolen er der ingen ringeklokke. Pauserne er som udgangspunkt mellem kl. 9.30-10.00 og mellem kl. 11.30-12.15 og mellem 13.30 og 13.45. De enkelte team kan lave ændrede aftaler med eleverne, hvis det passer bedst i undervisningen. 3. Teamstruktur Flyttet til s. 4. Alle ansatte er organiseret i selvstyrende årgangsteam 8 eller funktionsteam 9. Alle arbejder som udgangspunkt i èt team. Teamsamarbejdet beskæftiger sig konkret med undervisningsplanlægning, udvikling af elevernes læringsmiljø såvel fysisk som psykisk. Teamet udarbejder skema og vurderer anvendelsen af ressourcetimerne. Teamene holder teammøde èn gang om ugen, hvor der bl.a. drøftes fælles planlægning af undervisningen, 4 Timer, der ikke er knyttet til at undervise en klasse i et fag, men der imod timer som oftest er tildelt for at give individuel støtte, til at have to lærere på i et fag eller timer til vikardækning. 5 Timer der støtter elever, der har dansk som deres andet sprog. 6 Kompetencecentret er det sted hvor lærere med særlige uddannelser inden for f.eks. specialpædagogik, læsning, D2 osv. holder til. 7 Et hold må ikke være for lille. På små hold kommer der ikke den særlige faglige synergi, der skal til for at eleverne får nok ud af undervisningen. 8 Lærerne omkring en årgang er et team. De er selvstyrende fordi de som udgangspunkt laver al pædagogisk planlægning og styrer de fleste ressourcer omkring årgangen. 9 Et funktionsteam er nedsat for at løse en særlig opgave f.eks. skolens AKT funktion adfærd, kontakt og trivsel. - side 6
forældresamarbejde, undervisningsdifferentiering 10, elevernes trivsel og evaluering af undervisningen. 4. Specialpædagogisk bistand Skolens specialpædagogiske bistand er organiseret henholdsvis i specialcenter og ved specialundervisningsressourcer udlagt til den enkelte årgang. Skolens specialcenter betjenes af et lærerteam med særlige specialpædagogiske kompetencer. De udlagte timer til årgangene tildeles lærere, der tilrettelægger specialundervisning til navngivne børn med et længerevarende specialpædagogisk behov pga. specifikke 11 eller generelle indlæringsvanskeligheder 12. For elever der får særlig tilrettelagt undervisning udarbejdes der udviklingsplaner der løbende evalueres. De samme forhold gør sig gældende for timeressourcerne til Dansk som andetsprog (D2) 5. Elevernes placering i klasser Se princip for klassedannelse og klasseombrydning. Vedtaget d. 18. april 2012 Princip for undervisningsdifferentiering Gennem undervisningens tilrettelæggelse i alle fag, tager vi udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og aktuelle udviklingstrin med sigte på, hvad den enkelte elev kan nå. Hermed er undervisningsdifferentieringen gjort til et bærende princip for undervisningens organisering og tilrettelæggelse. 13 Forudsætning at undervisningsmålene 14 for klassen er fælles, at rammen 15 for undervisningen er fælles, at alle elever arbejder under samme ramme. Det betyder også at der kan være forskellige læringsmål 16 for de enkelte elever, som vi giver dem mulighed for at nå ved at differentiere undervisningen: 10 Undervisningsplanlægning efter den enkelte elevs særlige forudsætninger. 11 Elever der typisk har det vanskeligt i et enkelt fagområde. 12 Elever det har vanskeligt ved at følge flere eller alle fag. 13 Undervisningsministerens bemærkninger til lovforslag nr. L 270 af 22. april 1993 om lov om folkeskolen. 14 Jf. Fælles Mål faghæfterne som kan ses her: http://www.uvm.dk/uddannelser-ogdagtilbud/folkeskolen/faelles-maal/faghaeftenummerering 15 Rammen: Samme emne, samme fysiske rammer og samme lærer uanset fagligt udgangspunkt. 16 De specificerede faglige mål for den enkelte elev. - side 7
Organisering Vi organiserer undervisningen på mange forskellige måder. Fysisk ved at bruge trappen/samling til fælles instruktion, præsentationer, målsætning, evaluering, mv. ved at bruge arbejdspladser i grupper, parvis eller individuelt ved at bruge rundkreds til klassesamtaler, diskussioner og andre samtaler Undervisning kan også foregå på tværs af klasser og årgange. Arbejdsformer: Pararbejde, gruppearbejde, individuelt hvor organisationsformerne her kan leve side om side i det samme forløb, således at de enkelte elever kan arbejde på forskellige måder alt efter behov. Metoder Vi ved at elever lærer på forskellige måder og at der er mange veje til læring. Vi medtænker at der skal være mulighed for at se, lytte, tale, læse, skrive, tegne, bruge hænderne og udtrykke sig på andre måder. Undervisningen skal ofte være undersøgende og eksperimenterende og den skal rumme elementer af leg og bevægelse i alle fag, når det fagligt er muligt og hensigtsmæssigt. Indhold Vi vælger indhold så vidt muligt - der giver mulighed for at arbejde med forskellige metoder. Når indholdet er givet bliver vores metoder afgørende for differentieringen. Vi medtænker elevernes forskellige sproglige og kulturelle forudsætninger og arbejder med forforståelse 17 som forudsætning for det fælles. Vi har fokus på arbejdet med sprog og begreber i alle fag. Tid Vi giver eleverne mulighed for at bruge forskellig tid på arbejdet/opgaverne og vi tilbyder lærerstøtte af forskelligt tidsmæssigt omfang nogle elever kan arbejde selvstændigt uden megen lærerstøtte, andre kan bedst lære med meget lærerstøtte. Materialer Vi bruger forskellige materialer, så alle elever bliver udfordret på deres niveau. Vi gør os umage med at visualisere og konkretisere hvad det er, vi taler om. Vi synliggør mål, opgaver og elevproduktioner fx på væggene. Dette kan medvirke til stilladsering 18 for nogle af eleverne. Vi bruger så vidt muligt materialer der tilgodeser forskellige læringsstile (fx lytte, se, gøre). 17 Den forudgående forståelse, der gør det muligt at forstå en særlig sammenhæng. 18 Opbygning af de nødvendige forudsætninger for at læring kan finde sted. - side 8
Princip for arbejdets fordeling mellem lærerne vedtaget april 2012 Dette princip er lavet ud fra den grundholdning, at jo færre voksne det enkelte barn skal have relation til, jo større tryghed oplever det enkelte barn og tryghed er en afgørende faktor for succesfuld læring. Samtidig er det afgørende, at lærerne besidder kvalifikationer, der kvalificerer den til undervisning i faget. Fra 2020 skal alle lærere have linjefag eller tilsvarende kompetencer i de fag, de underviser i. Lærere, med en eksamen fra før 1998, kan undervise i de fag, de har grunduddannelse i, til og med 6. årgang. Princippet beskriver derfor den afvejning mellem få lærere og gode faglige kvalitet som finder sted hvert år ved skoleårets planlægning. Gennem skoleforløbet går vi fra få lærere i indskolingen til flere faglærere i udskolingen. Få lærer faglærerprincip. Det tilstræbes, at klasserne, især i indskolingen, har så få lærere som muligt, idet det ved sammensætningen af et klassetrins lærergruppe samtidig sikres, at alle fag dækkes fagligt forsvarligt. Der tilstræbes en ligelig fordeling mellem kvindelige og mandlige lærere. Det tilstræbes at en lærer kun er klasselærer i én klasse. Klasselærerskift. Klasselæreren kan følge klassen så længe det er meningsfuldt. Ofte vil der dog være 1 til 2 skift gennem skoleforløbet. Lærerteams. Årgangsteamet består af de lærere og pædagoger, der har mange timer i storrummet. Alle lærere medarbejdere er tilknyttet et årgangsteam. Årgangstemaet arbejder selvstyrende 19. Principper for personalets efter- og videreuddannelse vedtaget april 2012. Tjørnegårdskolen vil have et kompetent og veluddannet personale, der løbende opkvalificeres. Frem imod 2020 prioriteres linjefagsuddannelsen, MOOC som styres centralt i kommunen, højest. Princippet skal sikre at: Tjørnegårdskolens kursustildeling skal afspejle skolens langsigtede strategi og behov. Personalets kompetenceudvikling har tæt relation til praksis og har sammenhæng med skolens indsatsområder og behov for videreudvikling. 19 Selvstyrende. Dvs. at teamet har ansvaret for time og fagfordeling, skemalægning, teamets økonomi, en del af vikardækningen og en del af kompetencetimerne til specialpædagogisk bistand og dansk for tosprogede. - side 9
Efter- og videreuddannelse i form af længerevarende kurser har en sammenhæng med skolens indsatsområder og institutionens udviklingsbehov generelt. Der tages hensyn til den enkelte medarbejders behov for opkvalificering i form af korte kurser Kompetenceudvikling for det samlede personale sker i form af fælles kursusvirksomhed på skolen, studiekredsarbejde og konsulenter tilknyttet det enkelte team (den enkelte afdeling) og prioriteres i forhold til Roskilde kommunes indsatsområder og skolens/sfo ens behov for videreudvikling. Princip for klassedannelse og klasseombrydning - Vedtaget den 26.11.2014. Målet med klassedannelsen på Tjørnegårdskolen er, at der såvel i de enkelte klasser som på årgangen som helhed, etableres velfungerende fællesskaber. Ved klassedannelsen ligger følgende kriterier til grund for beslutningen: Oplysninger fra børnehaverne om relationer, styrker og svagheder i forhold til det enkelte barn. De observationer og erfaringer fritidsafdelingen og undervisningsafdelingen gør sig i forbindelse med den udskudte klassedannelse. Ens klassestørrelser. Ligelig fordeling af: Drenge, piger og børn med særligt behov for undervisning i dansk som andetsprog. Modne og umodne børn. Børn med særlige behov. Klassedannelsen er aldrig mere endelig, end at den kan ændres, hvis balancen mellem klasserne på årgangen viser sig at være skæv. Ved en evt. ændring skal der ikke kun fokuseres på en evt. dårligt fungerende klasse eller på grupper af børn, men derimod på hele årgangen. Principper for klasseombrydning På Tjørnegårdskolen vil vi gerne arbejde med samlede årgange, i højere grad end enkelte klasser. Det er især vigtigt i udskolingen. Der kan opstå grunde til, at en klassesammenlægning kan komme på tale på de øvrige årgange. Ledelsen orienterer skolebestyrelsen om behov for klassesammenlægning. Skolebestyrelsen diskuterer, godkender eller afviser klassesammenlægningen. Skolelederen træffer den endelige beslutning om sammenlægningen, hvorefter der afholdes orienterende møde med forældrene på det berørte klassetrin. Forældrene orienteres om baggrund og årsag til sammenlægningen. Her kan forældrene bl.a. komme med råd og kommentarer vedr. hvordan sammenlægningsprocessen kan finde sted. - side 10
I forbindelse med sammenlægningen af klasserne tages hensyn til kriterier for klassedannelse som ovenfor beskrevet. Undervejs i hele processen er udgangspunktet, at informationsniveauet er på et højt niveau. Som udgangspunkt er der tale om, at alle klasser på en årgang brydes op samtidig, hvis der viser sig behov for en klasseombrydning. Beslutning om klasseombrydning, hvor antallet af klasser bibeholdes, træffes af skolelederen Bestyrelsen orienteres. Princip for skole-hjemsamarbejde Vedtaget november 2011. Overordnet holdning Tjørnegårdskolens skole-hjemsamarbejde tager udgangspunkt i skolens grundholdning om, at læring og udvikling bedst sker i fællesskaber, i gode anerkendende relationer og i en positiv stemning. Tjørnegårdskolen ser det som sin opgave at skabe undervisning og fritid, der giver de bedste muligheder for læring og udvikling for alle skolens børn. Denne opgave kan ikke foregå uden forældrenes opbakning til hele skolen, til fællesskabet i det enkelte barns klasse og til samarbejdet om at tilbyde det enkelte barn de bedst mulige udviklingsbetingelser. Vi har brug for et godt samarbejde med forældrene i arbejdet med at sikre en skole, der inddrager børnenes forskellighed på lige fod i det daglige samvær, i legesituationer og i undervisningen. Skole ønsker et højt informationsniveau. Forældrene skal vide, hvad de kan forvente af skolen, og hvad skolen forventer af dem, dette beskrives i forældrefolderen Forældresamarbejde. Principper Information. Information foregår via forældreintra og skolens hjemmeside. Forældre og elever orienteres regelmæssigt om klassernes arbejde med undervisningens tilrettelæggelse, om lektier samt om mål og indhold for det faglige og sociale arbejde Ledelsen informerer løbende alle forældre om, hvad der rører sig på skolen såvel via forældreintra som på skolens hjemmeside. - side 11
Skolebestyrelsen præsenterer sig på skolens hjemmeside og præsenterer skolebestyrelsens årsberetning på et årligt møde for klasse- og forældreråd, evt. med oplæg til debat om emner af fælles interesse for skolens forældre. Forældremøder. Der afholdes (som minimum ét) to forældremøde(r) om året, hvortil forældres deltagelse forventes Lærerne og klasse- eller forældrerådet sørger for, at indholdet på forældremøderne er relevant for alle parter. De sørger desuden for at mødet bliver organiseret, så forældrene får talt med hinanden og får mulighed for at deltage med ønsker, synspunkter og forslag. Det er lige så vigtigt at bruge tid på at planlægge organiseringen som indholdet i mødet. Klasse- og forældreråd. Alle klasser og SFO er vælger et klasse- eller forældreråd. Rådene repræsenterer så vidt muligt klassens/sfo ens sammensætning, såvel med hensyn til kulturforskelle som med hensyn til drenge og piger. Det er naturligt med en vis udskiftning hvert eller hvert andet år, hvilket vil fremme samarbejdet mellem klassens forældre. Aktiviteterne i klasserådene er forskellige fra klasse til klasse, fælles for rådene er, at de (såvel tager) kan tage såvel initiativer til sociale arrangementer som (med inddrages i drøftelser i formen af skolehjemsamarbejde, herunder planlægning af forældremøder Evaluering af elevens udbytte af skolegangen. Der holdes to skole-hjemsamtaler om året. Mindst den ene tager udgangspunkt i elevplanen, som indeholder de faglige, personlige og sociale mål for eleven for den kommende periode. Elevplanen tager afsæt i barnets resurser og udarbejdes af teamets lærere. Læreren sikrer løbende nødvendig kontakt til hjemmet om barnets faglige og sociale udvikling. Princip for klasse- og forældrerådsamarbejde Hvem deltager i klasse- og forældreråd? Klasserådene er repræsenteret med forældre fra hver klasse på årgangen. SFO'en har et forældreråd i hver afdeling på SFO'en Skal drøftes: Lærerne er repræsenteret i det enkelte klasseråd. Pædagogerne er repræsenteret i forældreråd. Eleverne inddrages i relevante sammenhænge så hurtigt som muligt i klasseog forældrerådenes arbejde - side 12
Arbejdsindhold Klasse- og forældrerådene er skolebestyrelsens bindeled til forældrene og mødes hvert år samlet med skolebestyrelsen dels med henblik på introduktion til arbejdet på baggrund af disse principper og dels med henblik på evaluering af klasse- og forældrerådenes arbejde. Klasse- og forældreråd er medansvarlige for klassernes og SFO'ens trivsel Klasse- og forældrerådenes arbejdsindhold skal være repræsentativt for alle klasser på en årgang og den enkelte for SFO-afdeling Klasse- og forældrerådene inddrages i planlægning af forældremøder Klasse- og forældrerådene støtter klassens/sfo'ens sociale fællesskab ved at planlægge og gennemføre sociale arrangementer Klasse- og forældrerådene arbejder på, at der etableres kontakt til alle forældrene i forbindelse med møder for forældre Klasse- og forældreråd inddrages i drøftelser af klassernes sociale og faglige mål, evt. på baggrund af årsplanen Klasse- og forældrerådsmøderne har en dagsorden og der skrives et referat, som uddeles til samtlige forældre Evaluering Principperne for klasse-og forældreråd evalueres i skolebestyrelsen hvert 4. år - når der har været nyvalg til skolebestyrelsen Princip for underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen - Vedtaget oktober 2002 Karakterer. Elever i 8. og 9. får terminskarakterer 2 gange årligt i de i folkeskoleloven nævnte fag. Endvidere får eleverne årskarakterer ved skoleårets afslutning. Terminsprøver. Som støtte for karaktergivningen og for at give eleverne kendskab til prøveformen kan der efter lærerens vurdering afholdes terminsprøver før karaktergivningen. Mundtlig og skriftlig orientering. For eleverne i 0. 7. klasse foregår underretningen foregår ved forældresamtaler, som afholdes mindst to gange årligt. - side 13
I særlige tilfælde kan den mundtlige underretning erstattes med en skriftlig. Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden Skolen lægger vægt på nedenstående fælles arrangementer omfattende alle skolens elever eller dele af skolen. Elevråd. Skolen lægger vægt på at have et velfungerende elevrådsarbejde. Temauger eller dage. (Featureuger) I forbindelse hermed kan undervisningen 1-2 gange om året henlægges til en lørdag. Disse arrangementer kan undertiden involvere parter uden for skolen. Drama- og musikarrangementer. Jule- og årsafslutning. Lejrskoleophold. (Obligatorisk på 4. og 8. klassetrin). Praktikudsendelse (i samarbejde med UUV) klassevis for de elever på 8. og 9. klassetrin som vurderes ikke uddannelsesparate. Studiebesøg på arbejdspladser og institutioner for elever eller klasser på 8. 9. trin. Klasseudflugter. Idrætsdage. Ekskursioner og teaterbesøg. Princip for Opfyldelse af undervisningspligten ved deltagelse i undervisning på den lokale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening. - Vedtaget oktober 2014 Efter 33, stk. 9, i folkeskoleloven, kan skolens leder efter anmodning fra forældrene, jf. folkeskolelovens 54, tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening. Med dette princip er det skolebestyrelsens intention, i begrænset omfang, at give elever, der i forhold til deres alder, dyrker eliteidræt mulighed for at fortsætte deres - side 14
idrætsmæssige udvikling selvom skoledagen er blevet længere samt i begrænset omfang at give elever, der ønsker at gå til undervisning på den kommunale musikskole mulighed for dette, i de tilfælde hvor undervisningen ikke kan ligge udenfor almindelig undervisningstid. Det er skolens leder, der godkender Adgangen til at opfylde undervisningspligten ved deltagelse i undervisning på den lokale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening. I vurderingen tager skolelederen højde for om: Det vurderes om eleven kan undvære undervisningen på skolen og hvordan eleven kan leve op til læringsmålene. Fraværet fra skolen kan ligge i valgfagstimerne eller i den understøttende undervisning. Tilladelsen gives så længe ovenstående forudsætninger holder. Når f.eks. skemaet ændres, tages der fornyet stilling efter 33, stk. 9. Princip for samarbejde i lokalområdet Åben skole Skolen lægger vægt på at indgå i samarbejdet i lokalområdet. Kulturcenter. Der oprettes kulturcenter på skolen. Skolen bakker op bag kulturcentrets arbejde. Lokalråd. Skolen deltager aktivt i lokalrådets arbejde og stiller arbejdskraft til rådighed. Samarbejde med institutionerne: Skolen indgår i et forpligtende samarbejde med områdets institutioner, foreninger og erhvervsliv og er initiativtagende. Arrangementer i lokalområdet. Skolen deltager aktivt i lokalområdets arrangementer. som f.eks. flerkulturel dag og stiller resurser til rådighed. SSP. Skolen deltager aktivt og initiativtagende i SSP-arbejdet i skoledistriktet. Princip for sponsorering og brugerbetaling (færdigdrøftet??) 1. Der kan opkræves betaling for forplejning til lejrskole - side 15
2. Sponsorering fra private firmaer, - såsom kalendere, skemaer og lektiebøger kan modtages og uddeles til børnene efter konkret vurdering. 3. Andet materiale fra private firmaer f.eks. fra byggemarkeder, træaffald, gardinprøver m.m. kan ligeledes modtages. 4. Undervisningsmateriale fra private firmaer kan ligeledes benyttes efter konkret vurdering af materialets lødighed og brugbarhed i undervisningen. 5. For al sponsorering gælder, at der ikke kan loves modydelser i form af reklame eller handelsaftaler eller andre aftaler. Princip vedr. brugerbetaling og sponsorering Sponsorering: Sponsorering er accepteret, såfremt det er stilet mod hele skolen og efter aftale med lederen. Der må ikke ydes modydelse fra skolens side - vedtaget december 2000 Indledning. Alle steder i regelsættet, hvor der står "lærerne" og "undervisning", vil disse ord kunne erstattes af "pædagogerne" og "aktiviteter". Principper. Brugerbetaling. Det fremgår klart, at det er kommunalbestyrelsens overordnede beslutning, at alt i forhold til den obligatoriske skolegang skal være betalt af kommunen. Der kan ikke kræves eller modtages forældrebidrag til en skoles basisydelser. Basisydelsen skal tolkes således, at det er den ydelse, der skal til, for at aktiviteten, lejrskolen eller turen overhovedet kan gennemføres. Det er "boller" på suppen, der kan doneres, men ikke ydelsen. Som eksempler kan nævnes, at det ikke er maden, men ekstraudgiften til at lave hverdagsmaden til festmad. Med den seneste tilføjelse har man desuden sat en stopper for eventuelle overvejelser over, om man kunne opkræve samtlige kostpenge - side 16
eller andre udgifter, i forbindelse med f. eks. lejrskoler. Tilsvarende som brugen af forældre som gæstelærere ikke kan erstatte den sædvanlige lærer, kan undervisningsmaterialer, der er givet til skolen, aldrig erstatte det normale under- visningsmateriale, men begge kan naturligvis supplere henholdsvis læreren eller undervisningsmaterialerne. I mindre grad kan opsamling af beløb som overskud fra arrangementer o. lign. indgå i eller i tilknytning til den almindelige undervisning, ture eller lignende. Deltagelse i denne form for opsamling af midler er dog i alle tilfælde helt frivillig, og må aldrig være betinget af en modydelse. Donation og sponsorering. Overordnet kan det sammenfattes således: Der må ved donation ikke være tale om noget krav om modydelser. Ved sponsorering skal arten og omfanget af en eventuel modydelse være aftalt og accepteret på forhånd. Der må ikke være tale om nogen form for erstatning af den kommunale betaling af skolens drift, men det kan komme på tale, at ydelsen supplerer, tilføjer eller udvider skolens drift og vedligeholdelse af f. eks. bygninger, inventar, materialer m.m. Tilsvarende kan undervisningen ikke udelukkende baseres på gaver eller tilskud, ligesom der heller ikke kan ske en styring af hverken undervisningens form eller indhold. Der kan højst blive tale om en supplering heraf. Sammenfattende gælder det, at alle arrangementer, der foregår i skoletiden, og hvor deltagelsen derfor er obligatorisk, skal for basisudgifternes vedkommende finansieres af Upernavik Kommune. Kostpenge ved lejrskoler og lign. Vedtaget i skolebestyrelsen den 11. oktober 1999 Med baggrund i de overordnede regler, der fastsætter at forældrebetalingen ved lejrskoler og lign. maksimalt kan udgøre et beløb svarende til omkostningen ved bespisning af barnet i hjemmet i tilsvarende periode, skønnet til maksimalt at kunne udgøre kr. 50,00 pr. barn pr. dag (1999 niveau), vedtager skolebestyrelsen hermed, i enighed med lærerkollegiet, at beløbet der kan indkræves fra forældre, ved skolens børns deltagelse i lejrskoler, ekskursioner, skolerejser og lign., maksimalt må udgøre kr. 40,00 pr. barn pr. dag. - side 17
Skolebestyrelsen skal ligeledes fremhæve, at ingen elev på skolen må afholdes fra at deltage i lejrskoler, ekskursioner og skolerejser og lign., på grund af forældres evt. manglende evne til betaling af de ovenfor nævnte kostpenge. Bestyrelsen vil søge at få oprettet opsparing / hensat midler til sådanne tilfælde. Skolebestyrelsen vil, desuagtet ovenstående, fastholde at gratisprincippet stadigvæk skal være gældende i størst muligt omfang for offentligt drevne skoler, som en fundamental forudsætning disses virke. Princip for mobiltelefonkultur på Tjørnegårdskolen Mobiltelefonen er et godt hjælpemiddel med mange funktioner: Lommeregner Stopur Musikafspiller Kalender/lektiebog Kamera Når den skal bruges, er det efter aftale med læreren! Den skal være på lydløs i timerne! Reglerne gælder såvel for elever som lærere! Der må ikke skal sendes eller modtages beskeder i timerne! Sms hører til i frikvartererne! Forventer du en vigtig besked eller opkald, må du lave en aftale med din lærer! Vedtaget jan.09 Princip for fremvisning af film Overordnet holdning: Når der vises film for eleverne i skoletiden er det et led i undervisningen Princip Når vi viser film i skolen og på SFO en retter vi os efter medierådets vejledning i forhold til hvilken aldersgruppe, de anbefaler filmen er egnet Vi kan dog vise uddrag af film i undervisningen, der ikke overholder aldersgrænserne, hvis læreren/pædagogen vurderer, at det er en god støtte til undervisningen og forældrene er informerede i forvejen - side 18
Vedtaget maj 2011 Princip for elevers fravær og skolefri udenfor almindelige ferier og fridage - Vedtaget juni 2011 Overordnet holdning Tjørnegårdskolen ønsker, at alle elever får mest mulig undervisning og at elevfravær derfor minimeres. Elevfravær bør derfor begrænse sig til sygdom. Gennem de senere år er det blevet mere og mere almindeligt, at familier holder ferie udenfor skolernes ferier og fridage. Der er ingen tvivl om, at disse ferier er af stor betydning for familierne de er måske planlagt som eneste mulighed for ferie på forældrenes arbejdsplads. Det er dog utvivlsomt, at elevernes udbytte af undervisningen kræver elevens tilstedeværelse og aktive medvirken, og når børn fritages op til flere uger om året bliver det sværere, at nå de faglige mål for den enkelte elev. Ekstraordinær frihed: Elever kan ekstraordinært bedes fri fra undervisning til særlige begivenheder i familien. Tilladelse hertil beror på en individuel vurdering og gives i 1-3 dage af elevens lærer/pædagog. Tilladelse til mere end 3 dages frihed gives kun af skoleledelsen. Vurderingerne tager udgangspunkt i det enkelte barns situation. Frihed udenfor skolens ferieperioder er alene forældrenes valg og ansvar. Alligevel skal skolen have underretning fra forældrene om elevens fravær Alt andet fravær er ulovlig forsømmelse af undervisningen og registreres som ulovligt fravær Ifølge folkeskoleloven fremgår det at: Skolen kan ikke pålægges forpligtelser overfor elever, der således forsømmer undervisningen. Lærerne er ikke forpligtet til kompenserende undervisning heller ikke til at lave ekstramaterialer til at tage med eller til at give lektier for. Forældrene skal selv varetage barnets undervisning i perioden (jvf. 33). - side 19
Skolebestyrelsens årshjul/projektliste 2014-2015 Område August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Elevernes undervisning Prioritering af principper til behandling. Princip: Adgangen til at opfylde undervisningspligten på musikskolen eller i idrætsforeningen. Høringssvar Budget 2015 og overslagsårene Princip: Adgangen til at opfylde undervisningspligten på musikskolen eller i idrætsforeningen. Evalueres i 2015. Matematiklærerne i overbygningen kommer med et bud på hvordan man kan samarbejde med Katedralskolen om matematik i overbygningen. Princip: Klasseombrydning og klassesammenlægning. Princip for kommunikation. Fx ugeplaner. Det opleves, at det gøres meget forskelligt. Forældre Udkast til beretning Kørsel. Information om. Elevfravær Elevfravær Orientering om årets nationale tests. Samarbejdet med boligselskabet omkring lektiecaféer. Boligselskabet inviterer til et informationsmøde. Der inviteres en person fra UVM som kender til arbejdet med lektiecaféer. Princip Princip Fravær Princip Status fra elevrådet på hvordan det går med bevægelse. Timefordelingsplan Princip: Organisering af valgfagene. Elevfravær Planlægning af indskrivning 2014. Synliggørelse af beslutninger og principper. Drift Budgetopfølgning Budgetopfølgning Kvalitetsrapport oplæg / drøftelse/udtalelse Indberetning af undervisningstid til UVM Budget 2015 til godkendelse. Budgetop
Lektiecafé eksterne samarbejdspartnere. Er der kommet nye ideer? Nedsættelse af arbejdsgruppe. Kan vi trække noget ind i skoletiden? Boligselskabet kommer med mere konkret målsætning. Godkendelse af budget 2012 Regnskab 2014 til orientering. Mødevirksomhed Introduktion til nye skolebestyrelsesmedlemmer. Samarbejde om indskrivning med boligselskabet i. fb. med fest i Æblehaven/Rønnebærhaven. Flerkulturel dag Mødeplan 2015-16 Punkter den gamle bestyrelse overvejede at behandle var: Tilsynspligten, evaluering, anvendelse af frivillige nationale tests. Beslutningsprotokol Dato Beslutning. 27.10. Valgfagsmodel for 1. halvår af 2015. 27.10. Plan for indskrivningsmødet blev gjort færdig. 26.11. Alle principper vedr. organisering revideres først og der tilføres principper som mangler jf. lovgivningen. 26.11. Klassesammenlægning på 7. årgang vedtaget. 26.11. Skoleledelsen arbejder videre sammen med skolens personale om at udarbejde princip vedr. kommunikation.