Hvordan kan dokumentation for en effektfuld socialindsats skabes og anvendes? Mads Roke Clausen Mødrehjælpen

Relaterede dokumenter
Hvordan arbejder vi med resultat- og effektmåling et praksiseksempel fra Mødrehjælpen

Hvordan måler vi vores indsats?

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

Resultatbaseret arbejde. April 2012

Mødrehjælpen. Resultatbaseret arbejde i Mødrehjælpen. En frivillig social organisation fra 1983.

INFORMATIONSMØDE FOR FORÆDLRENE DEN 9. APRIL

Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser. Januar 2012

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

FMKs fire ledelseværdier

Virksomhedsplan for 2014

Viden til gavn! Socialt Lederforums Landsmøde d. 27. marts Direktør Knud Aarup Socialstyrelsen. Disposition

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

Digital Læring Indsatsområde

Kend din stress tæm din stress

LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16

Virksomhedens sociale kapital Videncenter for arbejdsmiljø. Hvad er trivsel? Ledernes psykiske arbejdsmiljø. Socialpædagogerne Østjylland

Digital Læring Indsatsområde

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering

Det svære liv i en sportstaske

Skovsgård Tranum Skole

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?

Velkommen til årets 5. marts møde. Frede Olesen

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

NORDISK VELFÆRDSCENTER STOCKHOLM DECEMBER 2012

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Æblehaven. Formål:

Kalundborg Kommune Børneområdet

Erfaringer med forandringsteori og resultatstyring Jobcenterchef Lise Willer

Inklusion i klasseværelset 25 råd og redskaber til lærere og pædagoger

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Stammen hos små børn: tidlig indsats

Generelle oplysninger. Projektoplysninger

Udskoling og ungdomsuddannelse

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Sammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Velkommen! Strategi for de socialt udsatte grønlændere i Aalborg

Hvad siger brugerne om Familiens Hus?

Spørgsmå l til diskussion og spårring

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

3. evaluering 14/15, forældre. 1. Hvilket land er dit/jeres barn i? 3. evaluering 14/15, forældre :40 100% 90% 80% 70.

NORDISK VELFÆRDSCENTER KØBENHAVN MAJ 2013

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Programmet for i dag. Med udgangspunkt i jeres udfordringer (cases) Konkrete redskaber metodiske/pædagogiske

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

AP-Møller projekt: Læring, der ses. Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen. Julie Aarø-Hansen Fagligt Center

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

En læseindsats. der virker!

Arbejdet med tydeliggørelse af målgrupper, metoder og indsatser i regi af Tilbudsportalen og kvalitetsmodellen

Bruger og pårørendepolitik for socialområdet i Region Midtjylland. Region Midtjylland Psykiatri og Social

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl

Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis?

L Æ R I N G S H I S T O R I E

Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb

Socialt ansvar på din virksomhed

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen

Samtidig er der en række udfordringer med it-systemet, før jobcentret kan bruge systemet til reel ledelsesmæssig

1-2-3 klasse Præsentationsporteføjle

Daginst. Dagnæs handleplan for sprog og skriftsprog

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

Indledning og baggrund Mission Vision It i den pædagogiske praksis It i arbejdet med inklusion... 4

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

#ipraktik INNOVATIONSPRAKTIK. Få besøg eller rejs ud og lær noget nyt om dig selv og andre

Progressionsmålinger på velfærdsområdet muligheder og udfordringer

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Arbejdets kerne under forandring

Forandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen...

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Fra anbringelse til lokal behandling

Plads til alle - også til glade børn, der larmer

Forældretilfredshed 2015

ICF-CY Som element for vurdering af og vidensdeling om barnet med nedsat funktionsevne

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen

MTU og Psykisk APV 2012

Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Kogebog for god nordisk skoleudvikling

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Den Private Børnehave Dråbitten. Formål:

Kort præsentation af kandidater. Skolebestyrelsesvalg 2014 Tingstrup Skole

Værktøj 2 Personlige strategier Evaluering

Relationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats

Fortællende dokumentation som redskab i den sprogpædagogiske praksis. Tema-arrangement i Århus Kommune Tirsdag d. 8 februar 2011 v/ Pia Vinther Dyrby

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Musik og digital læring Indsatsområde

Notat. Lukning af Farvergården. Kommunalbestyrelsen i Hørsholm

Socialstyrelsens nye vidensnotater.

Transkript:

Hvordan kan dokumentation for en effektfuld socialindsats skabes og anvendes? Mads Roke Clausen Mødrehjælpen 1. december 2015

Tak for invitationen! Mødrehjælpen har ikke en universelopskrift på resultatbaseret socialt arbejde Vi har gjort rigtige ting Og vi har lavet fejl Jeg vil gerne fortælle om det hele og vise konkrete eksempler (og jeg er også til rådighed for spørgsmål i pause kl. 10.55-11.15 )

I februar modtog Mødrehjælpen SFI s jubilæumspris. Mødrehjælpen modtog prisen for at kvalificere sit arbejde for børn og forældre med forskningsbaseret viden, og for konstant at måle og dokumentere effekterne af deres indsats. I begrundelsen for prisen hedder det blandt andet: Mødrehjælpen har formået at skabe et unikt kredsløb mellem at inddrage forskningsmæssig viden, bruge den til udvikling af dokumentationen og samtidig bruge dokumentationen som dialogredskab med borgerne. Denne brug af forskning og dokumentation er eksemplarisk. De gør kolde hænder varme!

Mødrehjælpens formål At yde social, sundhedsmæssig, økonomisk og uddannelsesmæssig støtte til gravide og børnefamilier, som herigennem kan sikre deres børn bedre opvækst og levevilkår. At arbejde for øget offentlig og politisk forståelse for gravides og børnefamiliers levevilkår. At virke for en lovgivning, der i højere grad sikrer mulighed for en social, sundheds- og uddannelsesmæssig støtte til disse grupper.

Antal hjulpne 13000 12000 11000 10000 9000 8000 7000 6000 5000 4000 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Her kommer rosen

Da vi startede på rejsen i 2005 Situationen i Mødrehjælpen: Hvem er brugerne i Mødrehjælpen Med hvilke midler og redskaber har vi hjulpet dem? Når vi de mål, vi har sat os? Situationen i samfundet: Rigsrevisionen: Der mangler viden om effekter af sociale projekter i Danmark

De første skridt Vi har et etisk ansvar Det rigtige hold af ledere Mørke skyer truer og håndslag: Ledelsesværdier og nysgerrighed

Vores principper og hvad vi gjorde rigtigt Det handler om læring Tryghed: - Ingen fyringer, - Hvordan holder vi et godt møde om data - Ordbog - Manualer er vigtige, men kan ikke erstatte dygtige medarbejdere og supervision Vi er socialarbejdere, vi laver ikke forskning Stå fast på ledelsesværdierne

Ting vi ikke skulle have gjort For komplicerede systemer Omfattende videnskabelige spørgeskemaer på små indsatser Vi glemte ordborgen Vi overså, at vi har forskellige læringsstile

Det ledelsesmæssige fokus 1. Strategi 8. Målinger 2. Ledelse 7. Teknologi Præstationer 3. Kultur 6. Metoder 4. Kompetencer 5. Struktur Kilde: Det canadiske Finansministerium - Selv-vurderingsredskab til implementering af RBS

100 Mødrehjælpens organisatoriske kapacitet til at rådgive resultatbaseret 90 80 70 60 50 40 2007 2010 2012 30 20 10 0 Kilde: Rambøll Management og egne målinger

Modellen for resultatbaseret arbejde indeholder 3 komponenter: Forandringsteori, der præciserer sammenhæng mellem indsatsens ressourcer, aktiviteter og effekter, således at der skabes en fælles ramme for arbejdet og målbare indikatorer. Indikatorsystem, der med afsæt i forandringsteorien måler resultater gennem dybdegående før/efter målinger og kontinuerlig opfølgning Datamodel, der sikrer løbende monitering og evaluering, som baggrund for læring på alle niveauer.

UVS den brede model Datamodel Forandringsteori Psykiske følgevirkninger af volden Social inklusion Uafhængighed af voldelige ekspartner Relation til barnet Bestyrelse/Chefgruppe * Årsrapport med klientstatistik, stam- og effektdata. * Løbende status på projekternes samlede effektdata, kan supplereres med data for projektets målopnåelse på de enkelte faser. Styregruppe *Årsrapporter med klientstatistisk, stam- og effektdata for afsluttede klienter, som kan suppleres med specificerede analyser. (jf rapport ovenfor) * Kvartalvis status for projektets progression opdelt på afdelinger. Indikatorsystem Psykiske tests Netværksskala Afhængighedsskala Stressbarometer Team * Månedlig status på teamets progression. * Månedlig klientstatistisk Medarbejder * Individuelle resultatlister. * Grupperesultatlister

Styregruppeudtræk, UVS, Begge afdelinger, 2. kvartal 2013 START Psykiske følgevirkninger FASE 1 RÅDGIVNINGS- BEHANDLINGSFORLØB Styregruppens kommentarer til resultaterne: FASE 2: GRUPPEFORLØB FASE 3: EFTERVÆRN START TIL SLUT Før Efter Diff. Andel Før Efter Diff. Andel Før Efter Diff. Andel Diff Andel Diff Andel Angst/dep (1-4) 2,23 2,20 1,93-0,28 71% 2,16 1,85-0,31 71% 1,61 1,95 0,33 33% -0,45 75% - - 2,31 2,36 1,99-0,37 71% 2,2 1,91-0,28 67% 1,94 2,03 0,09 38% -0,42 69% -0,44 68% Traume (1-4) 2,25 2,17 2,01-0,16 59% 2,22 1,94-0,28 73% 1,65 1,85 0,19 33% -0,38 88% - - 2,22 2,32 1,98-0,35 79% 2,15 1,97-0,18 58% 2,02 2,03 0,01 46% -0,38 77% -0,49 75% PTSD (1-4) 2,79 2,73 2,70-0,03 36% 2,86 2,51-0,35 80% 2,33 2,19-0,14 33% -0,20 50% - - 2,78 2,76 2,44-0,33 67% 2,75 2,55-0,2 71% 2,63 2,57-0,06 58% -0,56 85% -0,37 71% Inklusion Stress ift økonomi (1-100) 55,25 50,34 54,03 3,70 40% 60 59-1 60% 28 47 19 33% -10 50% - - 55,73 58,15 50,16-7,98 49% 51 52 1 43% 60 63 3 31% -4 50% 0,72 48% Hverdagskompetence r * 46,39 37,07 38,30 1,23 63% 50 53 3 53% 77 67-10 67% -8 67% - - 34,72 18,86 22,43 3,57 29% 31 47 16 29% 47 52 5 33% 13 20% - - Netværk * 5,04 5,45 5,66 0,21 60% 5,23 5,11-0,13 40% 4,95 4,47-0,47 0% 0,59 83% - - 4,82 5,2 5,19 0 33% 5,58 5,27-0,31 43% 5,47 4,96-0,52 33% -0,67 0% - - Selvværd* 1,35 1,30 1,62 0,32 62% 1,32 1,65 0,33 80% 1,47 1,63 0,17 33% 0,35 67% - - 1,17 0,86 1,7 0,84 86% 1,21 1,64 0,43 57% 1,33 1,18-0,15 50% 1,46 100% - - Uafhængighed (Retur til UVS oversigt) Stress ifb sikkerhed (1-100) 46,85 42,92 35,08-7,84 59% 37 22-15 73% 2 36 34 0% -6 63% - - 40,5 47,07 32,36-14,71 53% 36 25-11 51% 26 33 7 35% -24 71% -17,32 60% Stole på andre (1-100)* 52,52 51,56 62,99 11,43 56% 66 68 2 40% 52 47-5 67% 2 67% - - 39,06 27,71 27,14-0,57 43% 20 32 12 29% 59 55-4 50% 11 20% - - Stress over fars samvær 67,00 68,45 63,15-5,30 53% 60 56-4 53% 32 28-3 67% 9 38% - - 61,65 66,67 47,76-18,91 55% 51 42-9 46% 43 50 7 35% -31 64% -8,84 44% Uafhængighed af ekspartne 2,54 2,53 3,15 0,62 87% 2,87 3,33 0,47 60% 3,08 3,67 0,58 67% 0,69 100% - - 2,63 2,61 3,16 0,56 67% 2,86 3,68 0,81 77% 3,76 3,39-0,37 19% 0,71 79% 0,83 71% KORT LANGT

I Gang - Moderskab Andel progression 83% Andel status quo Andel regression 4% 13% Moderskab, samlet score 4,800 4,700 4,600 4,500 N = 1064,521 0% 20% 40% 60% 80% 100% 4,692 4,654 4,615 4,400 4,435 4,407 4,300 4,306 Moderskab, samlet (1-5) 4,200 4,194 Forståelse af sig selv som en god mor (1-5) 4,100 4,000 Følelse af evne til at varetage barns behov (1-5) 3,900 Måling 1 Måling 2 Måling 3 Måling 4

Nye venner 90 80 70 60 50 40 30 Legede dit barn med andre børn? Skal du/i mødes med nogen fra turen igen? 20 10 0 Ja Ved ikke Nej

Effekter af I Gang - uddannelse Pct. i udd. 0,25 Effekt på uddannelse 0,2 0,15 0,1 0,05 0-0,05 0 1 2 3 År -0,1-0,15 Kilde: CEBR 2014

Knus pokalen hvad sker der nu De forskellige læringsstiler kræver varieret reflektionsfora Mindre systemer Nyt koncept for forandringsteori Sprede vores viden

Tak for jeres opmærksomhed