Borgerservice i Kerteminde Kommune



Relaterede dokumenter
Kanalstrategi

Koncept for kundeservice. 18. december 2015

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI Januar 2011

Henvendelser til og fra kommunen - Kanalstrategi

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

SORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN. Sorø Kommune Byrådet

ATP s digitaliseringsstrategi

KANAL- OG SERVICESTRATEGI KANAL- OG SERVICESTRATEGI KANAL- OG SERVICESTRATEGI KANAL- OG

Den fælles kommunikationsstrategi Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier Kommunikationsstrategiens fem kriterier...

Handlingsplan for området digital borgerbetjening.

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Til direktionen KFF. Sagsnr Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr.

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Social - og Omsorgspolitik

Henvendelsesstrategi for Næstved Kommune

Indhold Indledning Formål med kanalstrategien Vision Hvordan henvender borgerne sig i dag?... 4

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Kanalstrategi

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Jeg har en fornemmelse af, at vi arbejder for at gøre tingene nemmere for os selv ikke for borgeren. Borgerservicemedarbejder i Hørsholm kommune

Indhold. Dagtilbudspolitik

Effektivitet med kunden i fokus

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

GENOPSLAG. Job- og personprofil til stillingen som leder af Borgerservice i Favrskov Kommune

Kanal- og Servicestrategi

Familie- og velfærdsafdelingen. Organisering, samspil og opgaver

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Job og personprofil for skolechef

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Aftale mellem Borgerservice og Michael Maaløe

Hvordan indfrier vi Projekt bedre borgerservice?

Borgerrådgiver Gladsaxe Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

Udviklingsplan Dagplejen

Job- og personprofil Leder af jobudvikling Jobcenter Horsens

Strategi for samarbejde med virksomheder

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Decentralisering i Slagelse Komme Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Budget 2012 Erhvervsudvalget

Velfærdsforvaltningen. Referat. til mødet i. Jobudvalget. 16. august 2012 i Jobcentret, mødelokale 1.34 B

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Børne-, Unge- og Familiepolitik. August 2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Rådhus Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

Beskæftigelsesplan 2016

- Om håndtering af telefoniske henvendelser til Jobcenter København

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling

April Fælleskommunale kontaktcentre Mulige modeller for fremtidig organisering

Norddjurs Kommune. Forslag til Borgerbetjening i Norddjurs Kommune

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET

Overordnet kanalstrategi for Jammerbugt Kommune

Flyt borgerne - fra skranke til pc Lyngby-Taarbæk Kommunes strategi for mere effektiv og fleksibel borgerkommunikation

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune

1 Strategi for Danmarks Domstole Indsatser 2011

Facilities Management i. DFM-konferencen 2007: Facilities Management - for mennesker Vejle den 2. februar 2007, kl til kl. 12.

Hjælpeplan for overgang til fuld digital kommunikation

Job- og personprofil til stillingen som leder af Borgerservice i Favrskov Kommune

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Udviklingsstrategi Udviklingsstrategi 2016

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Slagelse Kommunes Personalepolitik

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE SKANDERBORG MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF

ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE...

1.2. Hvad indeholder styringskonceptet for Assens Kommune?

Specialist i borgerkontakt. Fremtidens kompetencer

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

Kanalstrategi

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

Strategi for kommunikation

Leder af Familieværket

Handicap og psykiatripolitik

Randers Kommune. Forslag til nyt skiltningsprincip, ved administrationsbygningerne omkring Laksetorvet.

Min digitale Byggesag (MDB)

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Personale & Udvikling. Furesø Kommune Personalepolitik

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Job- og personprofil til stillingen som sekretariatschef for Børn og Skole i Favrskov Kommune

Digitalisering og retssikkerhed

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

Velfærd gennem digitalisering

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode liv i Holmegårdsparken.

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Det får I ud af at samle it og telefoni i én komplet løsning. TDC Erhverv One

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Transkript:

Sagsid. 27040, Dok.id. 70315 Maj 2006 Borgerservice i Kerteminde Kommune 1. Indledning Kommunalreformen har for alvor fået sat politisk fokus på borgerbetjeningen, og borgerkontakten i den offentlige sektor. I Lov om kommunale servicecentre 1 formuleres det således: Formålet med denne lov er at fremme, at kommunalbestyrelserne opretter borgerservicecentre, som kan fungere som borgernes indgang til den offentlige sektor. Byrådene i de tre kommuner har besluttet, at der i Kerteminde Kommune skal oprettes 3 Borgerservicecentre i de nuværende kommunale bygninger, eller i tilknytning hertil. Det følgende tager afsæt i de præmisser, der er givet for etableringen af Borgerservice i Kerteminde Kommune. Det anbefales dog at se organiseringen af Borgerservice som en dynamisk proces, hvor der etableres en organisation ud fra de givne forudsætninger, som løbende udvikles og tilpasses mht. at bevare fokus på fortsat udvikling og bedst muligt løsning af opgaven. 1.1. Hvad er Borgerservice? Tankesættet bag Borgerserviceloven er at lette borgerens adgang og løsning af henvendelser til den offentlige myndighed. Borgerservice forstås som den måde hvorpå kommunen organiserer den sagsbehandling, som sker i umiddelbar kontakt med borgeren. Dvs. henvendelser fra borgeren, personligt, telefonisk, eller pr. mail, som kan løses uden stor specialiseret sagsbehandling. I Borgerserviceloven udtrykkes Borgerservicetanken således:..en enhed inden for kommunens administration, som varetager administrative borgerbetjeningsopgaver for kommunen samt eventuelt for andre myndigheder. 1.2. God borgerbetjening Det rigtigt nye i Borgerservice er, at den kommunale organisation i højere grad indretter sig efter borgernes henvendelsesmønstre snarere, end efter hensynet til de indre strukturer og arbejdsgange. God borgerbetjening er kundeservice som vi kender den fra den private sektor. Servicekravene er stigende, og her indretter man sig i høj grad efter kundens behov. Dvs. at de indre strukturer tilrettelægges efter en ydre logik. Borgerservicestrategien skal derfor læne sig op ad en kundeservicestrategi, hvor de seneste tendenser indeholder følgende: 1 Lov nr. 544 af 24. juni 2005 om kommunale borgerservicecentre 1

Borgerne - har mindre tid og mindre tolerance overfor fejl - ønsker mere individualiseret kundebehandling - stiller krav til kundeviden og servicestandarder på tværs af kanaler - ønsker mere selvbetjening, som er en servicekanal i vækst - stiller stigende krav til frontlinie-medarbejderes kompetencer - ændrer adfærd fra reaktiv til proaktiv service (sms, mails, oplysning) Virksomhederne - skal sætte øget fokus på at synliggøre værdien af kundeservice 2. Vision, værdigrundlag og strategi 2.1. Overordnet vision for Borgerservice Den overordnede vision tager udgangspunkt i kommunalreformens fokusområde, samt de lokalpolitiske visioner om Kerteminde Kommune: En moderne, sammenhængende, effektiv, og lokal borgerservice, der sætter borgeren i centrum Borgeren får en professionel og hurtig sagsbehandling, med mindst mulig ventetid. IT-strategien understøtter den hurtige sagsbehandling gennem integrering af selvbetjeningsløsninger fagsystemer, love og blanketter, samt information og kommunikation via hjemmesiden. Opgaveløsningen hænger sammen på tværs af kommunens fagforvaltninger og på tværs af interne og eksterne myndigheder. Borgeren oplever, at der bliver taget hånd om henvendelsen, og at Borgerservice tager ansvar for, at borgeren får en sammenhængende borgerbetjening. Kanalstrategien er tilrettelagt, således at der er sammenhæng og klarhed i informationen via de enkelte medier (telefon, personlig henvendelse, hjemmeside, selvbetjeningsløsninger, administration, forvaltninger). Det lokale er udtryk for, at kommunen er tæt på borgeren, uanset valg af kontaktmedie. 2.2. Værdigrundlag for Borgerservice Vi behandler borgeren som en ligeværdig partner Vi tager udgangspunkt i borgerens behov Vi servicerer borgeren ud fra et helhedssyn Vi giver velargumenterede, korrekte afgørelser Vi informerer og kommunikerer professionelt og åbent Vi udviser fleksibilitet, og følger borgerens sag til dørs Det betyder at: Borgerservicemedarbejderne skal udvise høj service og respektere borgeren. Medarbejderne skal være troværdige, fagligt kompetente, og besidde stor viden om 2

kommunens service og andre myndigheder. Medarbejderne skal arbejde helhedsorienteret i forhold til borgerens ønsker og behov i åben dialog med borgeren. Medarbejderne skal kunne guide borgeren rundt i systemet, herunder vejlede om selvbetjeningsmuligheder. Medarbejdere, strukturer og medier skal understøtte serviceorganisationen, og sikre borgerens adgang til hele den kommunale organisation. 2.3. Strategi og målsætninger for Borgerservice Strategierne skal understøtte visionen og værdigrundlaget, og tilrettelægges i to niveauer: Langsigtet strategi: 5 10 år: Det øgede servicebehov stiller krav til hurtig opgaveløsning, og dermed viden, kompetencer og ressourcer. I udviklingen af den moderne service er IT-udnyttelsen i fokus, fordi det giver mulighed for direkte kontakt mellem borger og myndighed, uanset fysisk placering. Redskaberne er lige ved hånden. Ressourcerne kan udnyttes optimalt. Det betyder: Én kommune én indgang o Kontaktcenter som bindemiddel. Udvikling mod optimal anvendelse af moderne medier / teknik i Borgerservice. Større samspil med andre myndigheder o Øget fleksibilitet. 24 timers borgerbetjening: Hjemmearbejdsplads (vagtordning v. Pc-skærm og telefon) Fokus på digital forvaltning o Selvbetjeningsløsninger, e-mails, chat-rum mv. o Høj standardiseringsgrad o Borgerne har adgang til egne data Kortsigtet strategi: 1-2 år: Etablering af Borgerservicecentre lokalt i de tre hidtidige kommuner o Etableringen af Borgerserviceenheder i de tre nuv. kommuners hovedbyer tilgodeser borgerens behov for let adgang til den offentlige sektor. De tre Borgerservicecentre skal organiseres ens, og således at strukturen understøtter serviceringen af borgeren o Ens struktur i alle enheder: administration, skranke og kontaktcenter (telefonbetjening m. rådgivning og sagsbehandling) o Ensartet sagsbehandling i alle centre (samme serviceniveau) Fleksible åbningstider o Åbningstiderne og telefontider skal tilgodese borgernes og virksomhedernes forskellige behov for at få kontakt til kommunen. 80% af alle henvendelser løses i Borgerservice o En så fuld opgaveløsning som muligt, således at borgeren oplever mindst mulig sagsbehandlerskift 3

o Helhedsorienteret servicering af borgeren, med udgangspunkt i borgerens livssituation 2 o Medarbejderne skal kompetenceudvikles på serviceområdet, samt kvalificeres til sagsbehandling på flere områder (sidemandsoplæring, faglig uddannelse, samt uddannelse i kundeservice) o Der udarbejdes kontraktlignende aftaler med fagforvaltninger om ansvar og kompetence, snitflader, procedurer, information, budgetkalkulationer mv. God og meningsfyldt vejledning i forhold til andre myndigheder o Vejledning og rådgivning i forhold til andre myndigheder o Servicering af borgerne i forhold til andre myndigheder, f.eks. videreforsendelse af dokumenter mv. o Hjemmesiden skal understøtte information og videreformidling til andre myndigheder God information og guidening til kommunens øvrige organisation o Borgeren skal opleve sammenhæng i den kommunale organisation, således at der via Borgerservice skabes kontakt til relevante sagsbehandlere i forvaltningerne o Adgang til alle sagsbehandleres kalendere og flekssystem mhp. reservation af tid til borgeren Sammenhæng mellem kommunens kontaktmedier: personlig kontakt, telefoni, mail, brev o Klare budskaber: telefonbetjening, den personlige kontakt, hjemmeside og mail skal give en sammenhængende information om adgangen til kommunen o Kanalstrategien skal tilrettelægges, således at borgerne over tid ledes over til de teknologiske kanaler (Internet, mails) o Borgercenterportal med let adgang til blanketter, fagsystemer, love, servicestandarder mv. o IT-baserede selvbetjeningsløsninger, og en informativ og vejledende hjemmeside o Borgerne skal i højere grad have mulighed for at betjene sig selv via Internettet o Medarbejderne i Borgerservice skal vejlede borgere i brug af Internet o Der er adgang til en Pc-stander i Borgerserviceenhederne, som kan anvendes til vejledning om brug af selvbetjeningsløsninger, samt til brug for borgeren o Der skal arbejdes hen imod at borgerne får adgang til egen sag via IT En god, udfordrende arbejdsplads i et velfungerende arbejdsmiljø o Borgerservice-indretningen skal tilgodese et godt arbejdsmiljø for medarbejderne o Strukturen i de enkelte enheder tilrettelægges, således at medarbejderne både har mulighed for direkte kundebetjening (kontaktcenter og skranke), samt fordybelse i administration o Veltilrettelagte oplæringsfaser, løbende opdatering, uddannelse som servicemedarbejder, indsigt i værdier og holdninger for god borgerservice o Ressourcer og opgaver skal svare til serviceniveauet 3. Politisk forankring og administrativ organisation 3.1. Politisk forankring 2 En situation, hvor der sker ændringer, der typisk medfører behov for kontakt til mere end et ydelsesområde i den off. sektor. KL opdeler borgerens livssituationer i 4 typer: familieforhold, arbejdsforhold, den 3. alder og boligsituation. 4

Borgerserviceopgaven skal forankres i den politiske struktur, således at der er politisk bevågenhed på opgaveløsning og ansvarsplacering i forhold til Borgerservice. Borgerservice placeres under Økonomiudvalget, som har ansvar for at følge op på strategi og målsætninger for Borgerservice. Borgerservicerepræsentanter kan deltage ad hoc ved f.eks. budgetopfølgning, temamøder mv. i øvrige fagudvalg. 3.2. Administrativ organisation 3.2. 1 Organisation Borgerservice organiseres som én organisation, fordelt på tre lokale enheder i Kerteminde, Langeskov og Munkebo, under ledelse af borgerservicechef. Enhederne struktureres ens, således at alle enheder kan løse de samme borgerhenvendelser, uanset henvendelsessted og form. Der tilknyttes en teamleder i hver af de tre enheder. Funktionen er daglig ledelse, sikring af serviceorganisationen, information og instruktion mv. Teamlederen indgår i den daglige drift. Der etableres vagtordning, således at der er fuld dækning i frontlinierne: kontaktcenter og skranke. Alle medarbejdere indgår på skift i vagtordningen. Medarbejdere, der ikke har vagter ved frontlinierne har derfor ro til at varetage dybere sagsbehandling, særlige ad hoc opgaver, budget- og økonomifunktioner mv. Dette sikrer en mere korrekt sagsbehandling, og et vist flow mellem direkte serviceopgaver og administrative opgaver, og dermed også større udfordringer og større arbejdstilfredshed for den enkelte medarbejder. 3.2. 2 Kontaktcenter Kontaktcentrene er en telefonisk borgerserviceenhed. Der gives direkte borgerservice, og lettere sagsbehandling. På sigt skal målet være, at al sagsbehandling skal kunne ske via telefonisk henvendelse, gerne i samspil med kontakt via Internettet. Kontaktcentrene etableres i alle tre enheder med 2 3 medarbejdere, med samme indgangstelefonnummer. Kontaktcentrenes telefontid svarer til min. en fuld arbejdsuge. På sigt kan arbejdes hen imod øget telefontid. 3.2. 3 Kompetence i forhold til forvaltningerne Borgerservice har ikke overordnet budgetansvar, men er ansvarlig for tilrettelæggelse og udførelse af de dertil knyttede opgaver. Det betyder, at Borgerservice er en udførerenhed i relation til øvrige fagforvaltninger, men at forvaltningerne har det overordnede ansvar for økonomistyringen, også for opgaver placeret i Borgerservice. Borgerservice har derfor til opgave at yde forvaltningerne bistand i forbindelse med udarbejdelse af budgetter og materiale til budgetopfølgninger. Borgerservice har ansvar for at levere kalkulationsmaterialet til forvaltningerne. Borgerservice og forvaltningerne skal indgå kontraktlignende aftaler med hinanden om løsning af opgaver, ansvar og kompetence, procedurer mv. 3.2. 4 Samarbejde og koordinering med fagforvaltningerne 5

Sammenhæng og effektivitet handler bl.a. om hvorledes samarbejdet mellem Borgerservice og de enkelte forvaltninger mv. er struktureret. Der skal være mulighed for faglig sparring med fagspecialister i fagforvaltningerne. Borgerservice får adgang til sagsbehandlernes kalendere og flekssystem mhp. at yde videst mulig service. Fagforvaltningerne informerer Borgerservice om ændringer i strukturer, servicestandarder og lign. 4. Bygninger og indretning 4.1. God indretning Borgerservice er kommunens profil udadtil. Borgerservice placeres i de gamle rådhuse, samt Kerteminde Rådhus. Adgangsforholdene skal være tilgængelige (parkering, handicapvenlig adgang mv.), og skal signalere imødekommenhed og synlighed. Det betyder: Etablering i de hidtidige rådhuse Ensartet design og profil i alle centre Tydelig skiltning om Borgerservice Venlig og imødekommende indretning: lette skranker, som leder borgeren det rigtige sted hen Informativ og kundevenlig: Pc-stander, f.eks. i et cafe-hjørne med informationsmateriale, evt. tv-skærm med løbende information om kommunen og andre myndigheder Samtalerum til personfølsomme henvendelser IT-servicering: information om hjælp til selvbetjening, guidening til borgerportaler mv. 4.2. Arbejdspladserne Gode arbejdsforhold er en betingelse for at kunne levere god kundeservice. Arbejdspladserne skal tilrettelægges, således at de tilgodeser borgerkontakten samt strukturen i enhederne. Det betyder: Indretning til frontliniebetjening (skranke) Afdækning af kontaktcenter-arbejdspladser (minimering af telefonstøj) Individuelle arbejdspladser til alle Opbevaringsplads Ekstra drejelig PC ved skranke Trådløs telefoni 5. Måling og evaluering 5.1. Brugertilfredshedsundersøgelser Målinger gennemføres min. 1 gang årligt, som en undersøgelse af tilfredshed, både overfor brugerne og overfor medarbejderne. Målingerne anvendes til evaluering af de politiske målsætninger og strategier, og skal anvendes som afsæt til udvikling, således at kommunens Borgerservice er tidssvarende og moderne, og kan endvidere være en målestok for udviklingspotentialer i hele den kommunale organisation. Brugertilfredshedsundersøgelserne skal klarlægge, om kommunen lever op til borgernes forventninger / behov, f.eks.: Åbningstider: Svarer åbningstiderne til borgernes og virksomhedernes behov? 6

Telefontider: Svarer telefontiden til borgernes og virksomhedernes behov? Er der ventetid ved telefonisk kontakt? Tilgængelighed: Er det let for borgeren at komme i kontakt med kommunen? Virker kanalerne / indgangene til kommunen logiske? Sammenhæng: Er der sammenhæng mellem informationerne i de forskellige kanaler telefon, mail, hjemmeside, personlig betjening? Er der sammenhæng mellem kommunikationen i de forskellige medier? Hjemmesiden: Er hjemmesiden let at finde rundt i? Er den informativ nok? Borgerservice evalueres mhp. afdækning af ressourcer / arbejdsmiljø, korrekt sagsbehandling mv., f.eks.: Struktur: Er strukturen fleksibel i forhold til opgaveløsningen? Opgaver: Er der udfordringer i opgaverne? Ansvar og kompetence: Er retningslinier klare og entydige? Vagtordning: Fungerer vagtordningen efter hensigten? Åbningstider: Svarer åbningstider til det konstaterede behov? 6. Implementeringsplan Der udarbejdes en implementeringsplan for etablering af IT: Borgercenterportal, selvbetjeningsløsninger, fagsystemer mv. Telefoni: Kontaktcentre Borgerserviceuddannelse, oplæringsfaser Løbende politisk opfølgning på implementeringsprocessen Karin Friis-Brixen Maj 2006 Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 1. juni 2006 7