PURHUS KOMMUNE Social- og kulturforvaltningen



Relaterede dokumenter
PURHUS KOMMUNE Social- og kulturforvaltningen

Spjald Skole. SPECIALCENTER ØST et specialundervisningstilbud organiseret i specialklasser.

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Visitation til specialundervisning 2010/2011

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Forslag. Lovforslag nr. L 103 Folketinget Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Emne: Bilag 1- Skolernes ramme

Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Skolerne og deres distrikter Stk. 1. Skolens navn Registernummer

Beslutningsoplæg Forslag til organisering af ungdomsuddannelse til unge med særlige behov

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Beskrivelse af ressourcecenteret for skoleåret 2015/16

Kolding Kommune Uddannelsesudvalget Sidenr. 1

Mere undervisning i dansk og matematik

Ad 3 Skolebestyrelsen tilslutter sig Forvaltningens forslag. Høringssvar udarbejdet. Se bilag nederst på referatet.

Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid

Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Slotsskolen. Vision og præsentation

Driftsoverenskomst. mellem. Assens Kommune. Heldagsskolen Lærkeskolen. om undervisning

Dansk som andetsprog (DSA)

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING BUDGETPROCEDURE 5

Høringsnotat. Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s Mål og værdier i Familien i Centrum s Forløbet i Familien i Centrum s.

Rønde skoles special-klasser

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Undervisning i fagene

SOLRØD KOMMUNE Styrelsesvedtægt for Solrød Kommunes skolevæsen

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole

SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE

Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015

Bilag. Notat vedr. 32 særligt dagtilbud vedr. visitation, drift og lovgrundlag

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

BØRN PÅ EVALUERING MARTS 2013 B Ø R N O G U N G E

Arbejdet med gennemførelse af Lov 564 i Norddjurs Kommune Struktur på oplæg til politisk behandling

Vi tror på en tidlig og målrettet indsats, og derfor bruges der flere ressourcer i indskolingen end i udskolingen.

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

Retningslinjer for befordring af elever i folkeskolen mellem skole og hjem i Odsherred Kommune

Overenskomst om undervisning i dagbehandlingstilbud mellem Søstjerneskolen og Københavns kommune, Børne og Ungdomsforvaltningen

E klasserne på Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport 2013

Pkt.nr. 6 Pasningsproblemer i forbindelse med indførelse af Leg og Læring. Pkt.nr. 8 kvartalsstatistikker for klubber og fritidshjem 2.kvartal 1999.

2. behandling af struktur på specialområdet - specialklasser

Vejledning om folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.

Evaluering i Helsingør Privatskole

Nedenfor sammenholdes de opnåede resultater med de opstillede mål.

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Praktisk hjælp i Ærø Kommune

Social- og sundhedsudvalget

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TÅRNBORG SKOLENYT. Skolelederen Kære alle. 4. februar 2015

Tilsynsrapport for specialtilbud/entreen

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Formålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde.

SKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE

Sammenfatning af resultater marts 2014

Kvalitetsrapport Solvangskole

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Referat fra skolebestyrelsesmødet mandag d. 18. marts 2013 kl i personalelokalet afd. Byen

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler

Frederikshavn Kommune

Inklusion og specialundervisning. 12. juni 2012

Skole- og Kulturforvaltningens dagsordenspunkter:

Visitation januar 2016

Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv.

Procedureretningslinje for indstilling, visitation og revisitering til specialpædagogisk bistand Jammerbugt Kommune

Kære Læsere. Selvom Skolen på Kastelsvej er en amtskommunal folkeskole er vi forskellige fra den øvrige folkeskole le på visse punkter:

På skoler, som har specialklasser på mindst 3 klassetrin, skal forældrerepræsentationen for specialklasserne udgøre mindst 1.

Procedure for modtagelsesklasser 0. M, M1 og M2 i Hillerød Kommune

Mariagerfjord Kommune

PRAKTIK: Uddannelse af lærere på BRS

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Servicedeklaration. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Børn og unge. Århus Kommune

at der pr. 1. november normeres 2 stillinger til kursusledere for aktivering af sprogkursister, med lønudgift kr i 1999.

Adjunktansættelser og lektorkvalificeringicering

Kvalitetsrapport. Skoleåret

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den Aarhus Kommune

Dagsorden til møde i Kultur- og fritidsudvalget

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Transkript:

PURHUS KOMMUNE Social- og kulturforvaltningen Bakkevænget 16, 8990 Fårup Telefon 86 45 21 11, telefax 86 45 26 80 Eksp. 10-12, torsdag tillige 15-16.30 Tlf.eksp. Mandag-torsdag 8-15, fredag 8-12.30 Postgirokonto 7 06 72 40 Til: Skolebestyrelserne ved skolerne i Purhus Kommune Dato: 2/12-98 J.nr.: Ref.: JBJ Vedr: Specialundervisning i Purhus Kommune. Specialundervisning er indsatsområde på skolerne i skoleårene 1997/98 og 1998/99. Der har i den forbindelse været nedsat et udvalg bestående af 2 repræsentanter fra hver skole (skoleleder og specialundrvisningskoordinator) og 3 repræsentanter fra forvaltningen. Dette udvalg har udarbejdet et forslag til en beskrivelse af overordnede principper for specialundervisningen i Purhus Kommune. Et vigtigt element i forslaget er oprettelse af to kommunale specialklasser, der skal give undervisning til elever med massive generelle indlæringsvanskeligheder i henholdsvis 3.- 6. klasse og 7. - 9. klasse. Børne- og kulturudvalget skal udbede sig skolebestyrelsens høringssvar på denne samlede plan for specialundervisning i Purhus Kommune, herunder især forslaget om oprettelse af specialklasser. Svaret fremsendes til Social- og kulturforvaltningen senest 23. december 1998../. Forslaget Specialundervisning i Purhus Kommune vedlægges. Med venlig hilsen Lars Bang Børne- og Kulturudvalgsformand Torben Rugholm Social- og Kulturdirektør

Specialundervisning i Purhus Kommune Denne samlede overordnede plan for specialundervisningen i Purhus Kommune er udarbejdet af et arbejdsudvalg, der har arbejdet i skoleårene 1997/98 og 1998/99. Udvalget har bestået af skoleleder og 1 specialundervisningslærer fra hver skole foruden 3 repræsentanter fra forvaltningen (Skolepsykolog, læsekonsulent og afdelingsleder). Planen er efterfølgende blevet drøftet i skolernes fælles samarbejdsudvalg, på skoleledermøde, på de enkelte skoler samt i Børne- og Kulturudvalget. Planen skal ses som et supplement til og en præcisering af beskrivelser og målsætninger i den ministerielle bekendtgørelse og vejledning. Planen beskriver en række kommunale valg med hensyn til organisering af specialundervisningen. Disse valg er bindende for de enkelte skoler og afstikker sammen med lov, bekendtgørelse og vejledning den ramme, hvor skolen tilrettelægger specialundervisningen. Indhold: 1. Afgrænsning mellem almindelig undervisning og specialundervisning 2. Hvornår og hvordan skal visitation til specialundervisning foregå? 3. Organisering af specialundervisningen - herunder koordinatorens og speciallærerens opgaver. 4. Elever med særlige eller massive specialundervisningsbehov 5. Ressourcetildeling til specialundervisningen Side 1

1. Afgrænsning mellem almindelig undervisning og specialundervisning. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, som ikke kan ydes inden for rammerne af den almindelige undervisning. Den lovmæssige baggrund for specialundervisningen findes i Folkeskoleloven af 30. juni 1993 og i bekendtgørelse om specialundervisning af 16. juli 1990 med tilhørende vejledning. Det præciseres i vejledningen, at det påhviler enhver lærer at tilrettelægge og gennemføre differentieret undervisning og søge rådgivning og vejledning med henblik på eventuel yderligere differentiering. Side 2

2. Hvornår og hvordan skal visitation til specialundervisning foregå? Så snart læreren har vurderet, at der er et behov for specialundervisning, skal der ske indstilling. En tidlig indsats giver bedre mulighed for et godt resultat. Før indstilling indkaldes til en samtale mellem elevens forældre og lærer(e). Forældrene får en beskrivelse af de problemer, læreren har iagttaget, og forældrene giver samtykke til indstilling. Herefter drøftes indstilling med skolelederen, der er ansvarlig for indstillingen til børn- og ungerådgivningen. Inden forældresamtalen kan lærerne have en uformel samtale med psykolog eller konsulent for at blive bestyrket i egen opfattelse af, at en henvisning er nødvendig. Herefter foretager skolen indstilling jævnfør kommunal vejledning herom. Side 3

3. Organisering af specialundervisningen Specialundervisningen er ved hver skole organiseret i et specialcenter. Specialcenteret omfatter en personkreds omkring skolelederen, hvor man bl.a. kan drøfte ressourceanvendelse, de indstillede elevers vanskeligheder og særlige behov og løbende henvendelser fra lærere og andre om elever. Specialcenteret vil typisk bestå af skolelederen, en af ledelsen udpeget specialundervisningskoordinator, speciallærerne samt repræsentanter fra børnog ungerådgivningen, der deltager efter behov. Af hensyn til fleksibiliteten opdeles året i perioder. Forud for hver periode holdes møde i specialcenteret, hvor repræsentanter fra børn- og ungerådgivningen deltager, for at drøfte eleverne med henblik på skemalægning i den kommende periode. Endvidere mødes speciallærerne og koordinatoren jævnligt til fælles forberedelse for at diskutere undervisningens tilrettelæggelse, de enkelte elever samt specialpædagogiske problemstillinger. Timeressourcen til specialundervisning skal være fleksibel, så hjælpen til enhver tid kan sættes ind overfor de mest påtrængende behov. Derfor er det nødvendigt, at de lærere, som forestår specialundervisningen, har så mange timer indenfor dette område som muligt, samt at specialundervisningen ikke er delt ud på for mange lærere. Er der mere end én speciallærer om den enkelte elev, arbejder disse sammen om planlægningen. Det tilstræbes, at hver elev i specialundervisningen har max. 2 lærere. Skolen tilstræber - inden for den samlede timetildeling - at iværksætte en tidlig, målrettet og forebyggende specialundervisning, herunder eksempelvis sproglig opmærksomhed. Til hver elev udarbejdes ved start af specialundervisning en elev-handleplan. Eleven inddrages i målsætningen. Planen evalueres og justeres i forbindelse med hver ny planperiode. For hver enkelt elev besluttes det, hvilken lærer (klasselærer, faglærer, speciallærer) der er hovedansvarlig for elev-handleplanen. Organisationsform. Det afgøres i hvert enkelt tilfælde, hvilken form for specialundervisning, der vil give det bedste udbytte for eleven. Der kan eksempelvis tænkes følgende organisationsformer: Forebyggende specialundervisning, kortvarige intensive kurser, målrettet støtte på klassen, lektiehjælp og specialundervisning uden for klassen. Side 4

4. Elever med særlige eller massive specialundervisningsbehov Elever med vidtgående og vedvarende vanskeligheder visiteres til den amtslige specialundervisning. Vedr. procedure herfor henvises her blot til den kommunale vejledning. For enkeltintegrerede elever er det vigtigt, at der løbende i samarbejde mellem elev, forældre, lærere, skoleleder og børn- og ungerådgivning tages stilling til, om det fortsat er hensigtsmæssigt at bevare tilknytning til normalklassen, eller om der i stedet skal søges centerklasse eller lignende. Det foreslås, at der på én af kommunens skoler oprettes to specialklasser, henholdsvis 3.-6. klassetrin og 7. - 9. klassetrin, for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Formålet med undervisningen i specialklasserne er at øge elevernes reelle kompetence såvel fagligt som socialt, således at de får mulighed for at tilegne sig ny indsigt og nye handlemuligheder. Alle sider af barnets udvikling skal inddrages. Der er en gruppe elever med massive generelle indlæringsvanskeligheder, der har så stort et specialundervisningsbehov, at de skal have en meget stor del af deres undervisning som specialundervisning. Kendetegnende for disse elever er, at de ud over de indlæringsmæssige vanskeligheder også er marginaliserede i forhold til det sociale liv i klassen. Afstanden til klassekammeraterne er tydelig, og for mange øges den yderligere fra 3. - 4. klasse. Disse elever vil således såvel fagligt som socialt kunne profitere af optagelse i specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Sådanne specialklasser er en del af den kommunale opgave, idet der er tale om elever henhørende under den almindelige specialundervisning. Det vurderes, at der vil være elevgrundlag til at oprette to specialklasser i kommunen, én for elever på 3. - 6. klassetrin og én for elever på 7. - 9. klassetrin. Skolelederen indstiller elever til specialklasserne. Beslutning om optagelse i specialklasserne foretages af børn- og ungerådgivningen. Ved optagelse af en elev i specialklasse udarbejdes en individuel elev-handleplan til brug for planlægning af undervisningen. Elev-handleplanen udarbejdes for - at beskrive elevens kompetencer og potentialer - at beskrive de pædagogiske muligheder for at øge elevens potentialer. Elev-handleplanen evalueres løbende i samarbejde mellem elev, forældre, skole og børn- og ungerådgivning, ligesom der løbende skal tages stilling til, hvilke mu- Side 5

ligheder for delvis/fuld integration i normalundervisningen, der foreligger. Udslusning fra specialklasse skal være nøje tilrettelagt. Udslusning til normalklasse kan ske gradvist over en længere periode med støtte og vejledning fra specialklassens lærere. Udslusning for de større elever planlægges i samarbejde med kuratoren. Specialklasserne vil ikke være en del af den pågældende skoles specialcenter, men en selvstændig gruppe, hvor klassernes lærere (max. 2-3 lærere pr. klasse) jævnligt mødes for at planlægge undervisningens videre forløb. Skoleleder, læsekonsulent, psykolog og kurator deltager i møder efter behov. Af hensyn til specialklassernes mulighed for planlægning bør de have et selvstændigt budget til undervisningsmidler m.v. Side 6

5. Ressourcetildeling til specialundervisningen Af hensyn til skolernes mulighed for en fleksibel udnyttelse af specialundervisningsressourcen, anbefales en fortsat høj grad af decentral tildeling. Skolerne har de seneste år oplevet et stort pres på specialundervisningen. Der har været flere elever med specialundervsiningsbehov, og der har været enkeltelever med et meget stort specialundervisningsbehov. Dette har betydet, at det for skolerne har knebet med at have ressourcer til specialundervisning af elever med eksempelvis lettere læsevanskeligheder. Såfremt der, som foreslået i foregående afsnit, oprettes to specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder må det forudses, at ressourcerne til disse elever vil kunne udnyttes bedre. Dette vil lette en del af presset, men det vurderes fortsat, at der er behov for en udvidelse af den totale specialundervisningsressource. I den nuværende timetildelingsmodel gives der 0,18 U-timer pr. elev fra 0. - 10. klasse til specialundervisning: 0,15 U-time pr. elev - som skolen selv disponerer over. 0,02 U-time pr. elev - som forvaltningen disponerer over til fordeling forud for skoleåret til elever med særlige behov. 0,01 U-time pr. elev - som forvaltningen disponerer over i skoleåret ved akut opståede behov. Der kan i overenstemmelse med ovenstående anbefales følgende tildeling: Til specialundervisning gives der 0,20 U- time pr. elev: 0,14 U-time pr. elev - som skolen selv disponerer over. 0,04 U-time pr. elev til brug for specialklasser. 0,01 U-time pr. elev - som forvaltningen disponerer over til fordeling forud for skoleåret til elever med særlige behov (særligt til elever på. 0. - 2. klassetrin). 0,01 U-time pr. elev - som forvaltningen disponerer over i skoleåret ved akut opståede behov. De tre sidste puljer tilpasses gensidigt, så der er et tilstrækkeligt antal timer til, at specialklasserne kan tildeles minimumstimetallet. Endvidere anbefales det, at der afsættes et særskilt budget til undervisningsmaterialer og elevaktiviteter til specialklasserne. Dette kan ske ved omfordeling af den eksisterende bevilling. Med hensyn til transport af elever til specialklasserne anbefales det, at der bevilges taxakørsel eller lignende, såfremt en elev vil få væsentlig længere transporttid end elever, der bruger skolebus til normalundervisningen. Side 7