Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ

Dagsorden HSU Mødedato: Mandag den 14. juni 2011 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: L1.14 Journalnummer: Medlemmer: Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ Medarbejderrepræsentanter: Helle Waagner - TR for AC - Pædagoguddannelsen i Jelling (næstformand) Jesper Zimmer Wrang TR for AC Læreruddannelsen på Fyn Svend Aage Eghøj, 3F Lis Mulvad Kingo TR for AC Pædagoguddannelsen i Odense Aase Stamp Jørgensen TR for HK EVU Leila Pedersen TR for HK Blangstedgårdsvej Gitte Stokholm TR for Ergoterapeutforeningen uddannelserne til Ergoterapeut, Fysioterapeut og Radiograf Tina Westphal Jensen TR for DSR - Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Niels Kvium, TR for AC - Læreruddannelsen i Jelling Jytte Beck, TR for DSR Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Didde Auring TR for Dansk Socialrådgiverforening (DS) - Den sociale Højskole Lene Iversholt TR for AC EVU Ledelsesrepræsentanter: Erik Knudsen Rektor (Formand) Keld Vorup Sørensen Studierektor Læreruddannelsen Allan Kjær Hansen - Ressourcedirektør Alice Rasmussen Studierektor Samfundsfaglige uddannelser Søren Pedersen Studierektor Sygeplejerskeuddannelsen Jørgen Juul uddannelseschef Læreruddannelsen i Jelling Jens Kjær Larsen CFU chef Jørgen Hansen - EVU chef Lars Lynge Nielsen Studierektor Pædagoguddannelsen Ulla Mulbjerg - studierektor for uddannelserne til Bioanalytiker, Ergoterapeut, Fysioterapeut og Radiograf Sekretariatsbetjening: Lene Synnøve Andersen - Løn og Personale Side 1/9

Dagsordenspunkter 1. Godkendelse af dagsorden (10 min.)... 3 2. Budgetopfølgning 1. kvartal 2011 (15 min.)... 3 3. Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 (20 min.)... 3 4. Timetalsrapport (20 min.)... 4 5. Stjerneprojekter (10 min.)... 5 6. Fraværsstatistik 2010 (15 min.)... 5 PAUSE (15 MIN.) 7. Indledende drøftelse af kommende Telefonpolitik for UCL (10 min.)... 6 8. Fordeling af kompetencemidler fra Kompetencefonden (5 min.)... 6 9. Status på bygningsløsning i UC Lillebælt (10 min)... 7 10. Campusstrategi (15 min.)... 7 11. Nyt fra HAU (10 min.)... 8 12. Meddelelser (15 min.)... 8 13. Eventuelt (10 min.)... 9 14. Foreløbige punkter til næste HSU møde - den 12. september 2011... 9 Side 2/9

1. Godkendelse af dagsorden (10 min.) Dagsorden for mødet skal godkendes, og punkter til Eventuelt skal annonceres af de tilstedeværende. Det indstilles, at dagsordenen godkendes. 2. Budgetopfølgning 1. kvartal 2011 (15 min.) Budgetopfølgningen for 1. kvartal udviser et overskud på 14,63 mio. kr., hvilket er 6,87 mio. kr. bedre end det budgetterede resultat på 7,76 mio. kr. Den positive budgetafvigelse på 6,87 mio. kr. skyldes hovedsagligt periodeforskydninger af omkostninger i fællesadministration og bygningsafdelingen, og en permanent budgetafvigelse på leje af lokaler i Svendborg, samt en periodeforskydning i U&Vs køb af interne timer. Periodeforskydningerne forventes udlignet i de 3 resterende kvartaler i 2011. Resultatet for 1. kvartal 2011 er 6,56 mio. kr. bedre end 1. kvartal 2010. Det indstilles, at HSU tager budgetopfølgningen til efterretning. Bilag 2.1 Notat om budgetopfølgning for 1. kvartal 2011 Bilag 2.2 Budgetoversigter 1. kvartal 2011 3. Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 (20 min.) University College Lillebælt indgik i 2010 udviklingskontrakt med Undervisningsministeriet gældende for år 2010-2012. University College Lillebælt har netop afleveret midtvejsafrapportering på udviklingskontrakten. Udviklingskontrakten er udformet således at der er opstillet en række indikatorer, hvor University College Lillebælt har opsat årlige måltal. De fleste indikatorer er formuleret således at der skal opgives 2 tal for hver indikator: 1) den af institutionens uddannelser der har den laveste frekvens 2) samlet gennemsnit for alle institutionens uddannelser. Af kontraktens 12 aktive indikatorer er 6 opfyldt, 3 er delvist opfyldt og 3 ikke opfyldt. Det betragtes som et tilfredsstillende resultat. For de 2 af de 3 ikke opfyldte ses resultat først på længere sigt (det internationale område) og for den sidste handler det om en regnefejl i måltallet. På det internationale område hvor der er 2 ikke opfyldte indikatorer drejer det sig dels om Andel af de studerende, der gennemfører et studie- eller praktikophold i ud- Side 3/9

landet på min. 14. dages varighed og andel af undervisere, der gennemfører et undervisningsophold i udlandet. Der er ikke mange undervisere og studerende der rejser ud i en så lang sammenhængende periode, hvilket er påpeget overfor ministeriet. De 3 delvist opfyldte indikatorer drejer sig om fleksibilitet i uddannelserne, frafald og udvikling af ny viden. Indikatoren vedrørende fleksibilitet i uddannelserne opfylder ikke alle delmål. Måltallene er generelle og har været målsat meget højt uden hensyntagen til de variationer, der er mellem de forskellige grunduddannelser. Nye eller mindre uddannelser har ikke samme mulighed for at differentiere og ikke alle store uddannelser kan udnytte alle 4 fleksibilitetsparametre (a) job/uddannelse, b) særlige spor/toninger, c) netbaseret undervisning d) øvrige fleksible tilrettelæggelsesformer Indikatoren vedr. frafald her er gennemsnitstallet for studieaktive efter 1 år ikke helt så højt som ønsket. Til gengæld er der ingen uddannelser under minimumsmåltallet. Indikatoren vedr. udvikling af ny viden er samlet set opfyldt og de afvigelser der er handler om en anderledes fordeling mellem kategorierne og er derfor ikke et særligt fokuspunkt Undervisningsministeriet afholder dialogmøde med University College Lillebælt den 20. juni 2011, hvor afrapporteringen og eventuelle justeringer til udviklingskontrakten fremadrettet drøftes. Det indstilles at HSU drøfter afrapporteringen. Bilag 3.1 Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakter 2010-2012 http://esdhu001/pages/displaydocument.aspx?documentid=116605&mode=vi 4. Timetalsrapport (20 min.) Professionshøjskolernes Rektorkollegium besluttede på sit møde den 16. marts.2011, at iværksætte en indsamling af data i professionshøjskolesektoren om timetal på sektorens største uddannelser. Kollegiets beslutning blev taget på baggrund af Folketingets generelle politiske interesse for de studerendes timetal på universiteter og professionshøjskoler. Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning, og drøfter timetalsrapportens problematikker. Bilag 4.1 Notat vedr. timetalsrapport Side 4/9

5. Stjerneprojekter (10 min.) I lederforum har kørt en innovationsproces henover foråret. Der er nu udvalgt 3 stjerneprojekter, der arbejdes videre med. I bilag 5.1 kan læses nærmere omkring stjerneprojekterne. Det indstilles, at HSU tager Erik Knudsens orientering om innovationsprocessen og det fremadrettede forløb til efterretning. Bilag 5.1 Innovationsprojekter http://esdhu001/pages/displaydocument.aspx?documentid=116205&mode=view 6. Fraværsstatistik 2010 (15 min.) En sygefraværsstatistik er et redskab til at måle virksomhedens sygefravær. Sygefraværsstatistikken beskriver det aktuelle fravær, typisk i procenter og dage, dog uden at fortolke eller forklare, hvorfor eller hvordan sygefraværet er opstået Derfor vil en enkelt måling af sygefraværet, der f.eks. viser et sygefravær på X procent, ikke kunne anvendes til ret meget. Sygefraværsstatistikken bliver interessant og kan med fordel bruges som et redskab, når der er mulighed for at sammenligne fraværet på institutionen over tid samt benchmarke med sammenlignelige institutioner. Hvis der pludselig er en voldsom stigning eller gradvist sker en stigning i fraværet over nogle år, er det tid for at finde årsagen til stigningen. Af bilag 7.1 ses gennemsnitligt fravær pr. medarbejder for 2010 i UC Lillebælt - hhv. på basis af alle ansatte samt uden ansatte under Socialt kapitel (fleksansatte). Det gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder i UC Lillebælt er sammenholdt med gennemsnitligt sygefravær i de øvrige Professionshøjskoler. Heraf fremgår det, at det gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder er højere i UC Lillebælt end i de øvrige Professionshøjskoler. Set over tid (2008-10), er sygefraværet imidlertid faldende - dog med en lille stigning i 2009. I tabellen, hvor sygefraværet er fordelt på personalekategorier, er der visse personalekategorier, hvor sygefraværet er markant faldet/steget fra 2009-10. Hvorvidt denne ændring skyldes langtidsfravær, er ikke umiddelbar muligt at identificere, da rapporten alene genere på baggrund af det samlede sygefravær. Til orientering fremgår noterne til figurerne og tabellerne. Med udgangspunkt i bilag 7.1, indstilles det, at HSU drøfter fravær i UC Lillebælt isoleret set, samt i sammenhæng med de øvrige professionshøjskoler. Side 5/9

Bilag 6.1 Rapport fraværsstatistik 2010 PAUSE 15 MIN. 7. Indledende drøftelse af kommende Telefonpolitik for UCL (10 min.) Telefonen er på trods af stadigt flere kommunikationsmidler, fortsat det hyppigst anvendte blandt UCL s kunder og brugere. Dette underbygger blandt andet kommunikationsenhedens årlige spørgeskemaundersøgelse blandt 1. semesterstuderende. Telefonpolitikken har fokus på den enkelte medarbejders medansvar for at sikre en høj service overfor studerende, kursister, kunder, kollegaer og samarbejdspartnere, som henvender sig til University College Lillebælt. Målet med telefonpolitikken er således, at alle telefoniske henvendelser bliver betjent ensartet og professionelt, at færrest mulige kald går tabt at alle kald bliver besvaret hurtigst muligt Udkastet til telefonpolitikken er udarbejdet af ledelsessekretariatet i samarbejde med receptionister og medarbejdere i UCL s omstillingsgruppe. Det indstilles, at HSU har en indledende drøftelse af udkastet til telefonpolitik for UCL udkastet til telefonpolitikken sendes til kommentering i de lokale samarbejdsudvalg HSU i lyset af kommentarerne fra LSU erne tiltræder en endelig telefonpolitik for UCL. Bilag 7.1 Se venligst dokument 'Telefonpolitik for University College Lillebælt http://esdhu001/pages/displaydocument.aspx?documentid=36224&mode=view 8. Fordeling af kompetencemidler fra Kompetencefonden (5 min.) Undervisningsministeriet ventes snarligt at udmelde den sidste pulje for overenskomstperioden 2008-11 fra Kompetencefonden (til individuel kompetenceudvikling). Side 6/9

Der ventes ca. kr. 150.000, som skal fordeles på UC Lillebælts enkelte afdelinger. Det indstilles, at HSU godkender, at midlerne fordeles efter fordelingsnøgle, som blev godkendt på HSU, den 8. december 2008 (se bilag 8.1) Bilag 8.1 Fordelingsnøgle for fordeling af midler fra Kompetencefonden 9. Status på bygningsløsning i UC Lillebælt (10 min) Der er fremdrift i bygningsløsningerne. Der arbejdes i skrivende stund på at indgå en lejeaftale vedr. lokaler på Ryttervej i Svendborg for det kommende år. Det vil være pædagoguddannelsen, der skal samles der, men sygeplejerskeuddannelsen fortsætter med at være på Baagøes Alle. Sideløbende med aftalen om leje af lokalerne til pædagoguddannelsen arbejdes der på at indgå en købsaftale om den bygning, hvor de lejede lokaler ligger. Overtagelsen forventes at ske sommeren 2012, hvor sygeplejerskeuddannelsen også flytter ind her. Finansudvalget behandler den 26. maj aktstykke nr. 133 vedr. nybyggeri af teknisk fakultet ved Syddansk Universitet i Odense. University College Lillebælts overtagelse af de nuværende bygninger på Niels Bohrs Alle i Odense er en del af dette aktstykke. Det forventes, at der kan orienteres om, at begge aftaler er på plads på HSU-mødet. Som et led i bygningsrokaden i Odense er det tidligere aftalt mellem Odense Kommune og UBST, at kommunen pr. 1. august 2011 overtager Fællesbygningen. Der etableres i den forbindelse en pavillonløsning for læreruddannelsen på matriklen. Det indstilles, at HSU tager Erik Knudsens orientering tages til efterretning. 10. Campusstrategi (15 min.) De 29 pilotprojekter er nu alle samme blevet vurderet og prioriteret. Udvælgelsen og prioriteringen er sket med udgangspunkt i de rammebetingelser der blev stillet op i forbindelse med pilotprojekterne. Der er i udvælgelsen blevet lagt vægt på, at enten medarbejdere, studerende eller undervisere skal have noget på spil i projekterne, hvilket vil sige, at de rent fysisk skal sidde i de nye rammer, så vi ikke får døde faciliteter som kun i begrænset omfang bliver brugt Derudover så har vi prioriteret de projekter som fokuserer på de mentale ombygninger i stedet for fysiske ombygninger. Campusprojektet er ikke et renoveringsprojekt men primært et kulturprojekt som skal give os nogle erfaringer i forhold til indretningen af et kommende campus på Niels Bohrs Allé og andre steder. Side 7/9

Campusstrategien er formuleret, men det er pilotprojekterne og vores erfaringer med dem, der skaber indholdet til strategien. Derfor ændrer strategien sig også løbende ligesom vi i denne udvælgelsesproces er blevet endnu skarpere på hvilke elementer strategien skal indeholde. De mange pilotprojekter vil blive igangsat i tre tempi. Den første gruppe af projekter bliver sat i gang nu, anden gruppe igangsættes til oktober og sidste gruppe igangsættes i starten af 2012. Samtlige projekter har den 18. maj, fået en direkte tilbagemelding på deres projekt. Hvilke projekter der er blevet udvalgt og i hvilken rækkefølge de skal igangsættes fremgår af det vedlagte bilag. Næste skridt er at få igangsat den første gruppe af projekter, som især er mindre projekter med en høj grad af synlighed. Det er vigtigt, at vi får skabt synlighed omkring campusprojektet, så medarbejdere og studerende også kan se, at projektet nu begynder at manifestere sig i de fysiske rum. Den 16. juni inviteres den første gruppe af projekter til en workshop i Vejle. Her vil Signal Arkitekterne hjælpe med at få skærpet projekterne således, at de efterfølgende vil være i stand til at få formuleret en egentlig projektbeskrivelse med strategi, kommissorium, tidsplan og budget. For ikke at udelukke nogle på forhånd var det oprindelige oplæg til formuleringen af pilotprojekterne, at der blot skulle udarbejdes en projektskitse. Derfor er målet med denne workshop at få skærpet projektbeskrivelserne, således at de umiddelbart inden sommerferien kan godkendes af direktionen. Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. Bilag 10.1 Endelig rubricering af pilotprojekter Skrivebeskyttet: http://esdhu001/pages/displaydocument.aspx?documentid=109667&mode=view 11. Nyt fra HAU (10 min.) HAU har holdt møde den 31. maj, og dagsordenen er vedhæftet (Bilag 11.1). Det indstilles, at HSU drøfter ovenstående orientering. Bilag 11.1 Dagsorden HAU-møde den 310511 12. Meddelelser (15 min.) 1. Nyt vedr. APV Gruppen vedrørende APVén består af Kirsten Larsen (formand), Charlotte Fleischer, Ove Eskildsen, Poul Danchell og Christian Jansson. Side 8/9

Der er udarbejdet spørgeskema til næste APV (Bilag 12.1), der gennemføres 3 uger i november 2011. Der orienteres om APVén i Lederforum i september. 2. Lønstatistik 2010 - udvidet Ved be handling af kønsopdelt lønstatistik på HSU møde, den 6. december 2010, var der ønske fra B-siden om der kunne udarbejdes en mere dækkende statistik end den der var medtaget på HSU mødet. Ønsket er forsøgt imødekommet i form af bilag 12.2. Af bilaget fremgår alders- og kønsfordeling i UC Lillebælt, samt fordelingen af gennemsnitslønnen på disse to faktorer. Mændenes gennemsnitsløn er i alle aldersgrupper højere end kvindernes. 3. Status på arbejdstidsaftale på underviser-området. 4. Nedsættelse af arbejdsgruppe for udarbejdelse af kriterier ved afskedigelse af medarbejdere på TAP-området. Bilag 12.1 Spørgeskema til APV en Bilag 12.2 Rapport kønsopdelt lønstatistik 13. Eventuelt (10 min.) 14. Foreløbige punkter til næste HSU møde - den 12. september 2011 Budgetopfølgning 1. halvår 2011 Budget 2012 (procedure, proces og udfordringer) Strategi 2015 status Optag APV Nyt fra HAU Status for bygningsløsning i UC Lillebælt Campusstrategi Side 9/9

1. Budgetopfølgning for 1. kvartal 2011 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT T.kr. UCL total 1. kvartal 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2010 Taxameter mv. -116.698-116.341 357-103.928 Øvrige indtægter -38.816-36.170 2.647-33.627 OMSÆTNING I ALT -155.514-152.511 3.004-137.555 Internt salg timer -7.507-11.165-3.658-8.410 Internt køb timer 7.506 11.161 3.655 8.421 Personale omkostninger 85.161 85.119-42 80.966 Driftsomkostninger 39.097 42.517 3.420 29.576 Fællesomkostninger 13.246 13.246 0 13.785 RESULTAT FØR AFSKR. -18.011-11.633 6.379-13.217 Afskrivninger 1.978 2.295 317 2.952 RESULTAT FØR RENTER -16.033-9.338 6.696-10.265 Renteindtægter -366-228 138-316 Renteudgifter 1.764 1.802 38 2.502 PERIODENS RESULTAT -14.635-7.764 6.872-8.079 Nøgletal Teori STÅ 993,5 1.011,2-17,7 977,1 Praktik STÅ 463,0 492,7-23,1 359,9 Færdiggørelses STÅ 323,0 342,0-19,0 346,0 Åben uddannelse STÅ 62,8 61,3 1,5 67,6 Medarbejderårsværk 183,3 180,3 3,0 171,6 Minus (-) i periodens resultat er udtryk for et overskud, mens plus (+) i periodens resultat er et underskud. Forudsætninger og definitioner til perioderegnskabet fremgår af bilag 1. Side 1/10

2. Kommentar til perioderegnskabet. I de efterfølgende afsnit er der foretaget en sammenligning af perioderegnskabet for 1. kvartal 2011 for UCL i forhold til budget for 1. kvartal 2011, og en sammenligning med regnskabet for 1. kvartal 2010. 2.1 Sammenligning med budget for 1. kvartal 2011. Periodens resultat udviser et overskud på 14,64 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 7,76 mio. kr., hvilket er 6,87 mio. kr. bedre end budgetteret. De væsentligste budgetafvigelser kan dels op i permanente afvigelser og afvigelser, der er periodeforskydninger. Permanenter budgetafvigelser: Der er en positivt budgetafvigelse på 1,15 mio. kr. vedrørende leje og drift af ejendommen Ryttervej i Svendborg, da lejemålet ikke er indledt. Det forventes, at lejemålet for Ryttervej indgås med virkning fra 1. august 2011. De samfundsfaglige uddannelser har en negativ budgetafvigelse på 0,85 mio. kr. Heraf er der en permanent afvigelse i indtægterne på 0,65 mio. kr., som følge af mindre STÅ indtægter. Socialrådgiveruddannelse 0,50 mio. kr. og PB offentlig adm. 0,15 mio. kr. Periodeforskydninger: Der er i budgettet for 2011 afsat puljer til finansiering af digitalisering og udmøntning af pilotprojekter i campusstrategien på i alt 7,3 mio. kr. Udgifterne er i budgettet fordelt med en fjerdedel i hvert af kvartalerne i 2011. Da der ikke af afholdt udgifter fra disse puljer, betyder det en positiv budgetafvigelse på 1,83 mio. kr. i 1. kvartal 2011. Omkostninger til reparation og vedligeholdelse af bygninger er i 1. kvartal 2011 0,81 mio. kr. mindre end budgetteret. Der er en positiv budgetafvigelse på U&V på 1,77 mio. kr. Den positive budgetafvigelse skyldes, at der er indtægtsført flere globaliseringsmidler, end der er købt timer for hos uddannelserne og øvrige afdelinger. Det hænger sammen med princippet om indtægtsførelse af en fjerdedel af globaliseringsmidlerne i hvert kvartal. Den væsentligste forklaring på, at de realiserede indtægter fra taxameter mv. er højere end den budgetterede indtægt fra taxameter mv., er en periodeforskydning af bygnings-taxameterindtægterne på 0,66 mio. kr. Budgetafvigelsen udlignes hen over året. Side 2/10

Ovenstående budgetafvigelser giver anledning til følgende opmærksomhedspunkter: Tilpasning på de samfundsfaglige uddannelser som følge af faldende STÅ indtægter. Opfølgning på budgettering og anvendelse af puljemidler Opfølgning på forbrug af globaliseringsmidler. 2.2 Sammenligning med regnskab for 1. kvartal 2010. Resultat af regnskabet for 1. kvartal 2011 er 6,56 mio. kr. bedre end resultatet for 1. kvartal 2010. Omsætningen i 1. kvartal 2011 er 17,96 mio. kr. højere end omsætningen i 1. kvartal 2010. Taxameterindtægterne m.v. stiger med 12,77 mio. kr., fordelt med 2,27 mio. kr. på læreruddannelsen, 3,31 mio. kr. på sygeplejerskeuddannelsen, 0,81 mio. kr. på øvrige sundhedsuddannelser, 1,75 mio. kr. i fælles- og bygningstaxameter, og 4,42 mio. kr. i globaliseringsmidler i U&V. Stigning i øvrige indtægter på 5,19 mio. kr. skyldes hovedsagligt øgede indtægter i CFU med 2,39 mio. kr., U&V med 1,39 mio. kr. og EVU med 0,81 mio. kr. Den øgede omsætning i 1. kvartal 2011 i forhold til 1. kvartal 2010 har medført øgede omkostninger. En del af omsætningsstigningen medfører en stigning i omkostninger på samme niveau. Det gælder blandt andet projektindtægter og -omkostninger i U&V, praktikpladsomkostninger og praktikrefusionstaxameter i læreruddannelsen samt indtægter og udgifter i CFU i forbindelse med afholdelse af BETT konferencen. Stigningen i personaleomkostninger fra 1. kvartal 2010 til 1. kvartal 2011 på 4,20 mio. kr. skyldes en stigning på uddannelserne på 1,19 mio. kr., U&V på 0,97 mio. kr., EVU på 1,51 mio. kr. og CFU 0,63 mio. kr. Afskrivningerne er faldet med 0,97 mio. kr., hvilket skyldes fald i afskrivninger i it-afdelingen. Renteudgifterne er faldet med 0,74 mio. kr., hvilket er et resultat af omlægningen af realkreditlån i sommeren 2010. Side 3/10

3. Kommentarer til enkeltområder Fælles administration og bygningsdrift. Periodens resultat for fælles administration og bygningsdrift er et overskud på 3,60 mio. kr., hvilket er 4,58 mio. kr. bedre end det budgetterede resultat, der er et underskud på 0,99 mio. kr. Budgetafvigelsen for 1. kvartal 2011 ligger primært i 2 afdelinger, der er: Mio. kr. Realiseret Budget Afvigelse Fælles administration -16,28-15,16 1,12 Bygningsdrift 6,21 9,49 3,29 I alt 4,41 Fælles administrationen: Den samlede positive budgetafvigelse på 1,12 mio. kr. kan forklares med taxameterindtægter, der er 0,14 mio. kr. højere end budgetteret, driftsomkostninger der er 0,78 mio. kr. mindre end budgetteret og renteindtægter, der er 0,14 mio. kr. højere end budgetteret. Der er i budget 2011 afsat en digitaliseringspulje på 3,0 mio. kr., der er fordelt med en fjerdedel i hvert kvartal. Der har ikke været anvendt midler fra digitaliseringspuljen i 1. kvartal 2011. Dette har medført en positiv budgetafvigelse på 0,75 mio. kr. De højere renteindtægter skyldes, at vi har haft et større indestående i pengeinstitutter, samt at overskydende likviditet har været indsat på aftalekonti, der giver et højere afkast end SKB kontiene. Bygningsdrift: Den positive budgetafvigelse på bygningsdriften skyldes færre driftsomkostninger på 2,98 mio. kr., og afskrivninger der er 0,14 mio. kr. mindre end budgetteret. Faldet i driftsomkostninger på 2,98 mio. kr. kan forklares med følgende forhold. Der er budgetteret med husleje- og driftsomkostninger til ejendommen Side 4/10

på Ryttervej i Svendborg på 0,98 mio. kr. i 1. kvartal 2011. Dette medfører en positiv budgetafvigelse, da vi ikke lejer Ryttervej i 1. kvartal 2011. Der er ikke afholdt udgifter til Ryttervej. I budgettet for Bygningsdrift er der afsat en pulje til campusstrategi på 4,30 mio. kr. Denne pulje er fordelt med en fjerdedel i hvert kvartal, hvilket betyder, at der er afsat 1,08 mio. kr. i budgettet for 1. kvartal 2011. Der er ikke afholdt omkostninger fra denne pulje, hvilket giver en positiv budgetafvigelse på 1,08 mio. kr. Der har været afholdt færre reparations- og vedligeholdelsesomkostninger på ejendommene, end der er budgetteret. Der er i 1. kvartal 2011 afholdt reparations- og vedligeholdelsesomkostninger for 0,81 mio. kr., hvilket er 0,61 mio. kr. mindre end budgetteret. Budgettet indeholder afskrivninger på ombygning af Ryttervej i Svendborg, hvilket forklarer de faldende afskrivninger på bygningerne. Fællesomkostninger vedrørende undervisningen. Periodens resultat er et overskud på 0,82 mio. kr., hvilket er 0,59 mio. kr. bedre end budgetteret. It afdelingens resultat er 0,77 mio. kr. bedre end budgetteret. Det skyldes omkostninger til køb af småanskaffelser under 25 tkr., it - licenser og driftskontrakter er 0,54 mio. kr. mindre end budgetteret. It - afdelingens afskrivninger er 0,19 mio. kr. mindre end budgetteret. Kommunikationsafdelingens driftsomkostninger er 0,21 mio.kr. større end budgetteret, hvilket skyldes flere omkostninger til annoncer, markedsføring og reklamer. Bibliotekernes driftsomkostninger er 0,20 mio. kr. mindre end budgetteret, hvilket hovedsagligt skyldes et mindre forbrug til indkøb af bøger, tidsskrifter og aviser, samt it - licenser. Læreruddannelsen Periodens resultat er et underskud på 0,87 mio. kr. mod et budgetteret underskud på 1,6 mio. kr., hvilket er 0,73 mio. kr. bedre end budgetteret. STÅ indtægterne er indarbejdet med en fjerdedel af den budgetterede omsætning for hele 2011. Undtagelsen herfra er praktikrefusionstaxameter, hvor hovedparten af taxameterindtægten er indregnet, da langt hovedparten af praktikforløbene er afviklet i 1. kvartal 2011. Driftsomkostningerne for læreruddannelsen er 2,90 mio. kr. højere i 2011 end i 2010, hvilket hovedsagligt skyldes øgede praktikomkostninger. Hvilket Side 5/10

ligeledes har medført højere praktikrefusionstaxameterindtægter i 2011 end 2010. Resultatet for 1. kvartal 2011 for Læreruddannelsen Fyn er et underskud på 0,37 mio. kr., hvilket er 0,37 mio. kr. bedre end budgetteret. De væsentligste budgetafvigelser for Læreruddannelsen Fyn er besparelse på direkte omkostninger, der er 0,50 mio. kr. mindre end budgetteret, og salg af interne timer, der er 0,30 mio. kr. mindre end budgetteret. Læreruddannelsen i Jelling s resultat for 1. kvartal 2011 er et underskud på 0,66 mio. kr., hvilket er 0,22 mio. kr. bedre end budgetteret. Indtægterne er 0,10 mio. kr. mindre end budgetteret. Direkte omkostninger er 0,62 mio. kr. mindre end budgetteret, mens salg af interne timer er 0,20 mindre end budgetteret, og lønninger er 0,10 højere end budgetteret. Læreruddannelsen Netsam har et overskud for 1. kvartal 2011 på 0,35 mio. kr., hvilket er 0,16 mio. kr. bedre end budgetteret. Det skyldes øgede indtægter. Pædagoguddannelsen Det samlede resultat for pædagoguddannelsen er et overskud på 2,4 mio. kr., hvilket er som budgetteret. Det interne salg og køb af timer på pædagoguddannelsen er ikke nøjagtigt afregnet, hvilket først vil ske ved semesterafslutningen i forbindelse med halvårsregnskabet. Resultatet for Pædagoguddannelsen på Fyn er 0,1 mio. kr. bedre end budgetteret. Omsætningen er som budgetteret, da 0,5 mio. kr. færre taxameterindtægter modsvares af 0,5 mio. kr. flere øvrige indtægter. Driftsomkostninger er 0,4 mio. kr. mindre end budgetteret, og de samlede personaleomkostninger er 0,3 mio. større end budgetteret. Resultatet for Pædagoguddannelsen i Jelling er 0,1 mio. kr. dårligere end budgetteret. Afvigelsen skyldes færre taxameterindtægter. Dog har der samtidig været færre driftsomkostninger. Resultat for dette fællesområde er 0,2 mio. bedre end budgetteret. Dette skyldes dels et større salg af interne timer og færre driftsomkostninger. Sygeplejerskeuddannelsen Det samlede resultat for sygeplejerskeuddannelsen er et overskud på 2,8 mio. kr., hvilket er 0,2 mio. kr. dårligere end budgetteret. Generelt har sygeplejerskeuddannelsen en øget omsætning, som modsvares af et mindre internt timesalg på 0,6 mio.kr. Side 6/10

Sygeplejerskeuddannelsen i Odense har et resultat, der er på niveau med budgettet. Omsætningen er 0,2 mio. kr. bedre end budgetteret, mens omkostningerne er 0,1 mio. kr. større end budgetteret. Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg har et resultat, som er 0,1 mio. kr. dårligere end budgetteret. Omsætningen er 0,1 mio. kr. større end budgetteret, mens omkostningerne er 0,2 mio. kr. større end budgetteret. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle udviser et resultat som er 0,2 mio. kr. dårligere end budgetteret. Omsætningen er 0,1 mio. kr. større end budgetteret, samtidig med at internet timesalg er 0,3 mio. mindre end budgetteret. Herudover er der afholdt ekstra PR omkostninger på 0,3 mio. kr., som dog modsvares af et mindre forbrug på andre driftsomkostninger. Sundhedsuddannelserne På Sundhedsuddannelserne er der budgetteret med et overskud på i alt 0,97 mio. kr. Det samlede resultat viser et overskud på 1,13 mio. kr. hvilket svarer til, at resultatet er 0,16 mio. kr. bedre end budgetteret. Radiografuddannelsen har et resultat, der er 0,79 mio. kr. bedre end budgetteret. Dette skyldes hovedsageligt, at taxameterindtægterne har været 0,37 mio. kr. højere, og derudover har der været et større salg af interne timer på 0,33 mio. kr. Ergoterapeutuddannelsen har et resultat, der er 0,14 mio. dårligere end budgetteret, hvilket skyldes mindre salg af interne timer på 0,22 mio. kr. Dette opvejes til dels af et mindre forbrug på driftsomkostninger. På Fysioterapeutuddannelsen viser resultatet et mindre overskud på 0,10 mio. kr. De største afvigelser findes på taxameterindtægterne, som har været 0,19 mio. lavere end budgetteret, derimod har salget af interne timer været 0,25 mio. højere. Bioanalytikeruddannelsen har et resultat, der er 0,09 mio. dårligere end budgetteret. Afvigelsen skyldes fortrinsvis et merforbrug på driftsomkostningerne. På den fælles sundhedsafdeling har der været et underskud på 0,50 mio. kr. Årsagen til dette er et mindre salg af interne timer, der er dog et mersalg af interne timer på Radiografuddannelsen og Fysioterapeutuddannelsen, som udligner dette. Samfundsfaglige uddannelser På de samfundsfaglige uddannelser er der budgetteret med et overskud på i alt 0,68 mio. kr. Det samlede resultat viser et underskud på 0,17 mio. kr. hvilket svarer til at resultatet er 0,85 mio. kr. dårligere end budgetteret. Side 7/10

Afvigelsen skyldes hovedsageligt, at Socialrådgiveruddannelsen viser et resultat, der er 0,80 mio. kr. dårligere en budgetteret. Der er budgetteret med et overskud på 0,63 mio. kr., og resultatet viser et underskud på 0,17 mio. kr. Resultatet skylles fortrinsvis at omsætningen er 0,48 mio. kr. lavere end budgetteret pga. en mindre STÅ produktion end forventet. Derudover har der været et mindre salg af interne timer på 0,45 mio. kr. På PB i Offentlig Administration er der budgetteret med et overskud på 0,23 mio. kr. Resultatet viser et overskud på 0,18, hvilket resulterer i en mindre negativ budgetafvigelse på 0,04 mio. kr. På uddannelsen har der været en mindre STÅ produktion end budgetteret, til gengæld har der været en større omsætning på øvrige indtægter. Desuden har salget af interne timer været mindre end budgetteret. Udvikling & Viden Det samlede resultat for U & V er et overskud på 3,3 mio. kr., hvilket er 1,7 mio. kr. bedre end budgetteret. Køb af interne timer er mindre end det budgetterede. Det er bl.a. trækningsretsmidler, som ikke er anvendt proportionalt. I 2011 er indført nye procedurer, hvor trækningsretsprojekter vurderes efter færdiggørelsesgrad. I 1. kvartal er mange projekter endnu ikke igangsat, om end de er definerede. Set i relation til hele 2011 skønnes det, at budgettet for trækningsretsmidler vil blive anvendt fuldt ud. Driftsomkostninger er større end det budgetterede. Dette skyldes overvejende indarbejdelsen af eksterne partneres projektomkostninger. Der er en tilsvarende indtægt. CFU Det samlede resultat for CFU er et overskud på 1,0 mio. kr., hvilket er 0,2 mio. kr. bedre end budgetteret. CFU har en væsentlig større omsætning, 1,7 mio. kr. mere end budgetteret, og kan henføres til følgende afdelinger: DVD, mersalg 0,2 mio. kr. Kursusafdelingen, mersalg 0,8 mio. kr. Projektafdelingen, mersalg 0,7 mio. kr. Udlånsafdelingen, mindre salg 0,2 mio.kr. Grundtilskud, mere indtægt 0,2 mio. kr. Side 8/10

Dette modsvares af 0,8 mio. kr. flere personaleomkostninger og 0,5 mio. kr. flere driftsomkostninger samt et mindre internt køb/salg af timer på 0,2 mio. kr. De øgede personaleomkostninger kan henføres til følgende afdelinger: Informationsafdelingen, flere personaleomk. 0,3 mio. kr. Udlånsafdelingen, flere personaleomk. 0,1 mio. kr. Pæd. Vejledning, flere personaleomk. 0,5 mio. kr. DVD, færre personaleomk. 0,1 mio.dk De øgede driftsomkostninger ligger på Projektafdelingen og kan henføres til BETT konferencen. CFU har fået tilført 0,25 mio. kr. af Globaliseringsmidler til omstillingspuljen. EVU Det samlede resultat for EVU er et overskud på 0,6 mio. kr., hvilket er på niveau med det budgetteret. En større omsætning på 0,6 mio. kr. elimineres af større omkostninger til løn såvel internt som eksternt. Det interne time køb og salg udviser et underskud på 0,9 mio. kr. Personaleomkostninger og driftsomkostninger skal ses under et og udviser et mindre forbrug på 0,3 mio. kr. Årsagen til at disse omkostninger skal ses samlet er, at mange honorarudbetalinger er budgetteret under personaleomkostninger, men bogføres som driftsomkostninger. Side 9/10

Bilag 1 Forudsætninger og definitioner til budgetopfølgning. De væsentligste forudsætninger og definitioner i forbindelse med udarbejdelse af budgetopfølgningen for 1. kvartal 2011 er håndtering af globaliseringsmidlerne, STÅ indtægter, internt salg og køb af timer, intern buffer og nøgletal. Globaliseringsmidler I Udvikling og Videns regnskab er globaliseringsmidler indtægtsført med en fjerdedel af årets samlede globaliseringsmidler. De udmøntede globaliseringsmidler svarer til de i budgettet medtagne. STÅ - indtægter Ved indregning af taxameterindtægter på grunduddannelserne, anvendes på læreruddannelsen princippet om eksamens - STÅ. På de øvrige grunduddannelser anvendes semester - STÅ princippet. Indtægterne i regnskabet pr. 31. marts 2011 er, for uddannelser med semester - STÅ, baseret på aktiviteten opgjort pr. 28. februar 2011. Indtægterne på læreruddannelsen er bogført ud fra den budgetterede aktivitet. Dog er der fortaget en faktisk indregning af praktikrefusionstaxameter pr. 31. marts 2011, ligesom de faktiske praktikbetalinger er medtaget, da hovedparten af de lærerstuderendes praktikophold er afholdt i 1. kvartal 2011. Internt salg og køb at timer Internt salg og køb af timer er udtryk for køb og salg mellem afdelingerne. Det kan være U&Vs køb af timer i uddannelserne til udviklingsprojekter, EVU køb af timer i uddannelserne og uddannelsernes køb af timer hos hinanden. Intern buffer. Den budgetterede interne buffer er i budgetopfølgningen medtaget i regnskabsposten driftsomkostninger. Der er i budgettallene for 1. kvartal 2011 medtaget en fjerdedel af årets samlede buffer. Nøgletal. I budgetopfølgningen er udarbejdet 5 nøgletal, som er angivet for de ansvarsområder, hvor det er relevant. Teori STÅ Praktik STÅ Færdiggørelses STÅ Åben Uddannelse STÅ Medarbejderårsværk Realiserede nøgletal for STÅ er angivet som halvdelen af aktivitetsopgørelsen, der er indberettet til UVM pr. 28. februar 2011. På Læreruddannelsen er angivet de budgetterede STÅ. Medarbejderårsværk er et udtryk for de samlede medgåede årsværk til gennemførelse af periodens aktivitet. Heri indgår tillige timelønnede medarbejdere. Sammenligningstallene for 2010 og budgettal for 2011 er angivet som en fjerdedel af de samlede årsværk i afdelingen, hvilket vil kunne give en afvigelse hen over året. Side 10/10

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tkr. UCL total 1. kvartal 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2010 Taxameter mv. -116.698-116.341 357-103.928 Øvrige indtægter -38.816-36.170 2.647-33.627 OMSÆTNING I ALT -155.514-152.511 3.004-137.555 Internt salg timer -7.507-11.165-3.658-8.410 Internt køb timer 7.506 11.161 3.655 8.421 Personale omkostninger 85.161 85.119-42 80.966 Driftsomkostninger 39.097 42.517 3.420 29.576 Fællesomkostninger 13.246 13.246 0 13.785 RESULTAT FØR AFSKR. -18.011-11.633 6.379-13.217 Afskrivninger 1.978 2.295 317 2.952 RESULTAT FØR RENTER -16.033-9.338 6.696-10.265 Renteindtægter -366-228 138-316 Renteudgifter 1.764 1.802 38 2.502 PERIODENS RESULTAT -14.635-7.764 6.872-8.079 Nøgletal Teori STÅ 993,5 1.011,2 17,7 977,1 Praktik STÅ 342,2 365,2 23,1 359,9 Færdiggørelses STÅ 323,0 342,0 19,0 346,0 Åben uddannelse STÅ 62,8 61,3-1,5 67,6 Medarbejderårsværk 183,3 180,3-3,0 171,6 Side 1 af 1

HSU Vedr.: Timetals rapport undervisningsomfang i udvalgte professionsbacheloruddannelser Professionshøjskolernes Rektorkollegium besluttede på sit møde d. 16.3.2011 at iværksætte en indsamling af data i professionshøjskolesektoren om timetal på sektorens største uddannelser. Kollegiets beslutning blev taget på baggrund af Folketingets generelle politiske interesse for de studerendes timetal på universiteter og professionshøjskoler. Samtidig havde BUPL fremlagt en rapport baseret på de studerendes skemaer, der viste at de pædagogstuderende modtager 11 timers undervisning om ugen. Det var første gang, at kollegiet indsamler timetal siden Professionshøjskolerne blev etableret i 2008. Kollegiet prioriterede hurtigt at kunne give et billede af timetallet i sektoren. Kollegiet indhentede datamaterialet fra uddannelsernes Ledernetværk. Timetallet er opgjort som lektioner á 45 minutter. Talmaterialet er indhentet på baggrund af seks forskellige matrix, som hver af de seks ledernetværk har udarbejdet med udgangspunkt i de enkelte uddannelsers særpræg. Det svækker muligheden for at sammenligne på tværs af uddannelserne. F.eks. har lærer- og pædagoguddannelserne optalt antal undervisningstimer og divideret med antal uger, hvor der udbydes undervisning. På de 4 andre uddannelser har man divideret med 20 uger pr. semester. Derved kan timetallet på lærer- og pædagoguddannelserne ikke sammenlignes med timetallet på de 4 andre uddannelser. University College Lillebælt Direktionen Soldalen 8 7100 Vejle Dato 25. maj 2011 Reference Erkn Tlf. 6318 3602 E-mail erkn@ucl.dk Journalnummer - Resultat: Uddannelse Undervisningstakst Gnmsnitligt timetal Pædagogudd. 37.400 11 Læreruddannelsen 47.500 13 Finansøkonomudd. 41.800 16 Fysioterapeutudd. 43.600 16,5 Bygningskonstruktørudd. 71.500 24 Sygeplejerskeudd. 73.200 14 Side 1/3 ucl.dk University College Lillebælt tilbyder uddannelserne til administrationsbachelor, bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver og sygeplejerske og omfatter desuden Efter- og Videreuddannelsen og Center for Undervisningsmidler. University College Lillebælt har ca. 7000 studerende og 700 medarbejdere.

Sektorens tommelfingerregel er, at timetallet skal udgøre ca. 1/3 af den studerendes arbejdstimetal. Dermed har alle de undersøgte uddannelser undtaget pædagoguddannelsen et ugentligt arbejdstimetal på 37 timer eller derover. For pædagoguddannelsen er et gennemsnitligt ugentligt timetal på 11,5 opgjort uden vejledning, og dermed er timetallet også her tilfredsstillende. Et relevant spørgsmål er, om der er en sammenhæng mellem uddannelsesøkonomiens størrelse og timetallets størrelse. Det må antages, at en større uddannelsesøkonomi giver en stærkere grundlag for at udbyde et højt timetal end en begrænset uddannelsesøkonomi. I den sammenhæng kan de bemærkes, at Pædagoguddannelsen har sektorens laveste uddannelsestaxameter og det laveste gennemsnitlige ugentlige timetal. Der er dog ikke en statistisk signifikant sammenhæng mellem uddannelsestaxameterets størrelse og de gennemsnitlige timetal. Undersøgelsens begrænsninger: At sige ét tal for det gennemsnitlige ugentlige timetal er en forenkling. Den studerende kan sagtens have flere timer. Der er ikke ét skema for én uddannelse på ét udbudssted. Der er et skema pr. studerende pr. uddannelsesmodul. Den studerende kan følge timer, som udbydes til andre studerende. Og den studerende kan følge færre timer, da der generelt ikke er mødepligt til undervisningen. Det er forskelligt fra udbudssted til udbudssted, hvordan studiet af fagene er fordelt på studieår. Det er også forskelligt, hvordan undervisning, praktik, kurser og frivillige aktiviteter mv. er fordelt på ugerne i det enkelte studieår. Et semester kan være sammensat af et forskelligt antal uger. Det samme timetal på semesterbasis vil dermed fremstå som forskelligt på ugebasis. F.eks. på læreruddannelsen er der specielt forskel på semestrenes længde på 4. år, hvor bacheloropgaven og den lange praktik ligger. Bortset fra på lærer- og pædagoguddannelserne indgår eksamensperioderne også i et semester og reducerer antallet af uger til rådighed for undervisningen. Professionsbacheloruddannelserne er kendetegnet ved mange eksamener med mange eksamensvalgmuligheder og meget ekstern censur. Timetal beror også på holdstørrelser. Der er særlige ordninger for små hold. Hvis økonomien skal holdes på små udbudssteder med små hold skal der gives færre timer. Alternativet kan være at lukke udbudssteder. På f.eks. læreruddannelsen består studiet både af undervisning i fællesfag og linjefag, praktik, eksamen, frivillige aktiviteter, projekter, kurser og vejledning. Og der er mange typer vejledning: Fagfaglig vejledning, eksamensvejledning, pædagogisk vejledning (klasselærer og tilknyttet praktikken), projektvejledning, central studievejledning, vejledning ifm. internationalisering. Side 2/3 ucl.dk University College Lillebælt tilbyder uddannelserne til administrationsbachelor, bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver og sygeplejerske og omfatter desuden Efter- og Videreuddannelsen og Center for Undervisningsmidler. University College Lillebælt har ca. 7000 studerende og 700 medarbejdere.

Desuden har moderne teknologi og internet frigjort rummet for læring og sat nye mål og rammer op for relationen mellem lærer og studerende. Timetal associerer til hold/katederlæring og får ikke fat i, at udbuddet af moderne teknologi, anvendelse af nye kommunikationsformer, udviklingen i kompetencebehovene på et globalt arbejdsmarked m.m. gør det nødvendigt at arbejde med og udvikle nye læringsformer. Fremadrettet vil kollegiet igangsætte et udviklingsarbejde for at skabe et undersøgelsesdesign, som gør det muligt at belyse bredden i det uddannelsestilbud, der gives til de studerende, så beslutningstagere og offentligheden kan få et mere uddybende billede af, hvordan professionshøjskolesektoren faciliterer de studerendes læring. Målet er et bredt design, som kan anvendes på tværs af sektoren uddannelser og give et billede af udviklingen over en årrække med faste årlige dataindsamlinger. Efterskrift Oppositionen havde tirsdag d. 24. maj 2011 indkaldt undervisningsministeren i samråd om timetalsrapporten. Her tilkendegav de utilfredshed navnlig med timetallet på pædagoguddannelsen, som de finder generelt for lavt. Herudover er de utilfredse med forskellene og med de særligt lave tal. De bad ministeren redegøre for, hvilke initiativer han ville tage for at følge op på rapporten. På et møde d.d. drøftede kollegiet sagen med ministeren og tilendegav at vi ville drøfte det på uddannelsespolitisk udvalgs møde medio juni. Ministeren tilkendegav tilfredshed med at vi selv følger op på sagen, men vil gerne drøfte sagen yderligere. Det sker på et møde d. 30. maj og det forvente at drøftelserne vil fokusere på forskelle mellem uddannelsesstederne i timetal, spørgsmål om fastsættelse af minimumstimetal m.m. Rapporten findes på http://www.uc-dk.dk/da/component/content/article/44- rapporter-etc/398-professionshojskolernes-timetal.html Med venlig hilsen Erik Knudsen rektor Side 3/3 ucl.dk University College Lillebælt tilbyder uddannelserne til administrationsbachelor, bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver og sygeplejerske og omfatter desuden Efter- og Videreuddannelsen og Center for Undervisningsmidler. University College Lillebælt har ca. 7000 studerende og 700 medarbejdere.

Notat Afdeling/enhed: Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato: 31.05.2011 Udarbejdet af: twhv Journalnummer: 0100-1662-2010 Dokumentnavn: innovationsprojekter Dokumentnummer: 116205 Innovationsprojekter 1.1 Baggrund Lederforum har siden årsskiftet arbejdet med innovation og idéer til fremadrettede stjerneprojekter. Processen kan illustreres således: Projektet er netop nu i fase 4, hvor stjerneprojekter kvalificeres og afprøves. Der er igangsat 3 innovationsprojekter til viderebearbejdning i lederforum. Innovationsprojekterne tager udgangspunkt i idéer, der har været præsenteret og drøftet såvel i innovationsprocessen i lederforum som i en række andre udviklingsprocesser i UCL. 1.2 Beskrivelse af innovationsprojekterne Der er udvalgt 3 stjerneprojekter: Arbejdstitlerne er: 1) 24/7 - vi er der for dig (tilgængelighed) 2) Lær på din måde (Læringsstile og læringskoncepter) Side 1/3

Side 2/3 3) Studér i praksis (Integration mellem uddannelse og praksis) Derudover er der et fjerde projekt som ikke udfoldet nærmere endnu: 4) Bevæg verden (Samfundsmæssigværdiskabelse) (ikke udfoldet endnu) Nedenfor følger en nærmere beskrivelse af de 3 stjerneprojekter der arbejdes på netop nu: 1) 24/7 - vi er der for dig (tilgængelighed) Projektet har til formål at skabe tilgængelighed for studerende, aftagere, kursister og praksisfeltet til vores ydelser uafhængigt af tidspunktet. Målet er at engagere de studerende i egen læring med tilrettelagte aktiviteter i et øget timetal og med brug af færre traditionelle undervisningstimer. Læringsressourcerne skal kunne anvendes uafhængig af tid og rum. Fremtidsscenariet er at praksisfeltet oplever dimittenderne som digitalt indfødte individer, der selv mestrer brugen af digitale løsninger samtidig med, at de forstår at udbrede viden og interesse for de digitale muligheder blandt deres kolleger. Dette gavner kvaliteten og nytænkningen indenfor deres profession samt i måden, hvorpå de tilegner sig ny viden og holder sig ajour i forhold til deres praksis. Tilgængeligheden skal være til stede både ift. vejledning, administration, undervisning, andre kursister/studerende etc. Stjerneprojektet kræver udvikling af nye læringsressourcer/mediebårne formidlingsformer der dels kan anvendes i formidlingsforløb til en større gruppe studerende og på tværs af UCL`s udbudssteder og dels som individuelle læringsressourcer. Eksempelvis telepresence, UCL aps, web tv og video. 2) Lær på din måde (Læringsstile og læringskoncepter) Formålet med stjerneprojektet er at de studerende inden for en given ramme kan sammensætte deres læringsforløb ved at vælge forskellige faciliteringsformer, indholdselementer og færdighedstræning mv. Tilbuddene tager udgangspunkt i forskellige læringsstile og specialiseringsinteresser samtidig med at bekendtgørelsesdrevne elementer fortsat sikres som en del af indholdet. De studerende tilbydes ved studiestart en indføring i læringsstile konceptet og får identificeret deres personlige læringsstil som en del af opstartscamp en (se 24/7 vi er der for dig projektet). Samtidig tilbydes de et klippekort, som indeholder forskellige forløb, temauger, ydelser, studieture, etc., der repræsenterer en vifte af parallelle og komplementære indlæringsformer. For at understøtte bedst muligt læringsudbytte for den enkelte integreres relevante nytænkende læringsobjekter, som både kan være digitale, fysiske og procesbaserede. 3) Studér i praksis (Integration mellem uddannelse og praksis) Formålet med idéen er at skabe optimal sammenhæng mellem teori og praksis, for de studerende, kursister, aftagerfeltet og borgeren. Dette skal ske gennem en højere grad af integration mellem uddannelserne og praksisfeltet, hvor uhensigtsmæssig fagskel gradvist udviskes og øget policyforståelse trænes gennem et tværfagligt samarbejde samt professionsbaseret uddannelses- og udviklingsopgaver. Ideen er at skabe relevant og optimal sammenhæng mellem aktuelle langsigtede samfundstemaer og aktiviteter og ydelser, som udbydes af UCL. UCL s unikke uddannelsesform med veksling mellem teori og praksis skal samtidig benyttes som løftestang for nye muligheder, der sikrer kontinuerlig udvikling af sammenhængen mellem uddannelse og praksis. Fremtidsscenariet er at dimittenderne udover at have deres faglige identitet og kompetencer evner at tænke i helheder og er fagligt velforberedte på at møde det uforudsigelige. I praksisfeltet skal det opleves, at dimittenderne anser samarbejde og netværk som det mest naturlige fundament for kreativ problemløsning. De udviser nysgerrighed, vilje og mod, når de sættes overfor udfordrende opgaver, som de også til stadighed selv opsøger med deres udadvendte tilgang og opsøgende adfærd.

Side 3/3 1.3 Den videre proces Stjerneprojekterne skal henover sommer og efterår dels projektkvalificeres og dels følger en proces med beslutninger og prioriteringer frem mod en indarbejdelse af stjerneprojekterne i strategi 2015 i slutningen af år 2011. Stjerneprojekterne arbejdes der videre på i Lederforum, henover det næste halve år. Temadag d. 16. september 2011 Temadagen i september har innovationsprojekterne som omdrejningspunkt. Arrangementet henvender sig til ledere, udviklingskonsulenter, repræsentanter for de studerende og andre relevante medarbejdere. Formålet med temadagen er at drøfte stjerneprojekterne for at give mulighed for input og forslag til forbedringer af idéerne.

Teknikkoder: [RAPPORTID:9A047C87022B94FCBE9AAA9156FC65ED] [KRSEL-ID:76E40F9D4A7EFC41775C7AE26B25403A] [KRSEL-PERIODE:2010] [KRSEL-IDENT:ucl7] [TIMESTAMP:25MAY11:01:09:25] Fravrsstatistik ISOLA HRmeter rsrapport for 2010 Denne rapport blev dannet: 25-05-2011 Rapportabonnement oprettet: 23-05-2011 Abonnent: Lene Synnve Andersen lesa@ucl.dk Datagrundlag i rapporten: Fravr: Talgrundlag krt d. 12-04-2011 Rapporten omfatter flgende omrde: Ministeromrde: 20 Undervisningsministeriet Hovedkonto: 206806 Ins.tilskud Professionshjsk Delregnskab: 27704001 University College Lilleblt Benchmarkomrde: Ministeromrde: 20 Undervisningsministeriet Hovedkonto: 206806 Ins.tilskud Professionshjsk - Side 1 -

Fravr Gennemsnitligt sygefravr pr. ansat med benchmarking 2010, gennemsnitligt antal sygedage pr. ansat Gennemsnitligt sygefravr pr. ansat med benchmarking 2010, gennemsnitligt antal sygedage pr. ansat, uden ansatte p socialt kapitel Gennemsnitligt sygefravr pr. ansat over tid 2006 til 2010, gennemsnitligt antal sygedage pr. ansat - Side 2 -

Gennemsnitligt fravr fordelt p fravrstyper 2010, gennemsnitligt antal fravrsdage pr. ansat Fravrstype Mnd Kvinder Begge Egen sygdom 5,9 9,1 8,1 Barns sygdom 0,2 0,6 0,5 Srlige feriedage 3,8 3,3 3,5 Delvis sygemelding m. nedsat tid 0,3 1,8 1,3 Sygefravr fordelt p personalekategori i forhold til sidste r 2009 og 2010, gennemsnitligt antal sygedage pr. ansat 2009 2010 Personalekategori (nummer) Mnd Kvinder Begge Mnd Kvinder Begge Agronomer (0086) 0,0-0,0 0,0-0,0 Bibliotekarer (0038) 2,7 5,8 5,2 1,3 8,0 6,7 Civilkonomer (0022) 0,0-0,0 0,0-0,0 Edb-Medarb. HK (0238) 25,9 10,7 21,9 24,0 12,0 22,7 Edb-Medarb. Prosa (0239) 12,6 5,8 10,7 7,8 6,8 7,5 Erhvervss.kandidater (0039) - 10,0 10,0-0,0 0,0 Fagfotografer (0226) 4,0-4,0 8,0-8,0 Farmaceuter (0084) - 8,0 8,0-1,0 1,0 Hndvrkere (0179) 11,1 7,0 10,7 5,5 0,0 5,3 Journalister (0060) 0,0 7,6 4,2 - - - Jurister/konomer (0046) 3,5 5,2 4,2 3,5 3,9 3,7 Kantinel./reng.insp. (0265) - 1,0 1,0-0,0 0,0 Kokke/kogersker (0258) - 0,0 0,0-0,0 0,0 Konsulenter (0117) 0,0 0,5 0,5 0,0 2,3 2,2 Konsulenter (0118) 0,0-0,0 0,0-0,0 Kontorfunktionrer (0240) 33,5 11,4 13,1 16,0 10,2 10,7 Kkkenmedhjlpere (0221) 0,0 10,0 9,9 0,0 22,1 21,1 Kkkenpersonale (0266) - 0,0 0,0-12,6 12,6 Ledere og Lrere (0286) 3,2 10,5 6,7 1,9 4,4 3,1 Ledere og Lrere (0287) 2,1 30,6 11,0 3,7 33,0 12,3 Ledere ved en rkke udd.inst. (0640) 0,0 1,3 0,8 85,5 1,0 34,8 Lrere- overensk. (0173) 8,6 6,4 6,7 2,8 7,1 6,4 Lrere- tjmd. (0153) 2,7 7,2 6,5 5,2 15,1 13,4 Lreruddannede (0065) 0,0-0,0 0,0-0,0 Lrlinge og elever (0172) 0,0 0,0 0,0 10,0 7,6 9,7 Magistre (0049) 4,7 7,4 6,1 4,3 6,5 5,5 Piccolo/piccoline (0285) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Rengringsassistent (0747) - 27,0 27,0-20,2 20,2 Sanitrer (0296) 3,3-3,3 6,0-6,0 Servicemedarbejdere (0224) - 8,0 8,0 - - - Socialrdgivere (0193) 0,7 22,8 17,6 2,5 8,0 6,7 Specialarbejdere m.fl. (0248) 8,0 0,0 7,6 8,7-8,7 Tjenestemandslign. (0211) 4,9 5,3 5,1 3,1 7,9 5,2 Tjenestemnd - PP (0202) - 0,0 0,0-0,0 0,0 - Side 3 -

2009 2010 Personalekategori (nummer) Mnd Kvinder Begge Mnd Kvinder Begge Tjenestemnd (0127) 0,0-0,0 1,3 25,0 11,2 Tjenestemnd (0201) 1,4 2,4 1,9 4,1 5,5 4,8 Tjenestemnd (0225) 0,0 49,3 32,8 - - - I alt 6,7 9,8 8,8 5,9 9,1 8,1 - Side 4 -

Alfred M 14 69 112.5 Noter om figurer og tabeller: Fravr Fravrsoplysningerne er indsamlet for den fulde periode (kvartalet eller ret). Det er alts det faktiske fravr, der medtages i statistikkerne. Ofte bruges begrebet gennemsnitligt antal fravrsdage, hvor fravret vgtes i forhold til en persons ansttelseskvote. Figurerne er baseret p enten sygefravr (herunder graviditetsbaseret sygdom og sygdom p grund af arbejdsskade), eller fravr der udover sygefravr inkluderer barns sygdom, srlige feriedage med mere. Hvis en figur eller tabel ikke vises i rapporten, skyldes det ofte manglende eller for sen indberetning af fravrsdata for virksomheden i den valgte periode. Se i vrigt rapportens flgevejledning for mere information om datagrundlag og beregningsmetoder. Tabel: Sygefravr fordelt p personalekategori i forhold til sidste r Kun fravr registreret som egen sygdom er medregnet. Bde afsluttede og uafsluttede fravrsperioder medregnes. Tabel: Gennemsnitligt fravr fordelt p fravrstyper Vr opmrksom p at tabellen inkluderer bde sygefravr og fravr med andre rsager. Figur: Gennemsnitligt sygefravr pr. ansat over tid Kun fravr registreret som egen sygdom er medregnet. Bde afsluttede og uafsluttede fravrsperioder i de pgldende kvartaler medregnes. Figur: Gennemsnitligt sygefravr pr. ansat med benchmarking Kun fravr registreret som egen sygdom er medregnet. Bde afsluttede og uafsluttede fravrsperioder i de pgldende kvartaler medregnes.

Notat Afdeling/enhed: Oprettelsesdato: Udarbejdet af: Ledelsessekretariatet 31-mar-2010 CAHE Journalnummer: 0200-530-2010 Dokumentnavn: Bilag 7.1-36224_(1) Telefonpolitik for University College Lillebælt Baggrund Telefonen er fortsat den foretrukne kommunikationsmiddel for kommende studerende ved UCL 1 og er fortsat en vigtig del af kontaktfladen med kommende og nuværende studerende, kursister, kunder, kollegaer og øvrige samarbejdspartnere. Telefonpolitikken er udarbejdet på baggrund af drøftelser blandt medarbejderne i omstillingsgruppen og herefter samlet og gennemskrevet i Ledelsessekretariatet i kraft af systemejerskabet til UCL s telefonsystem. Formål Telefonpolitikken gælder for alle medarbejdere i University College Lillebælt og deres adfærd i forbindelse med brug af telefoner. University College Lillebælts telefonpolitik er retningsgivende for al telefonisk kommunikation, internt såvel som eksternt. Telefonpolitikken har fokus på den enkelte medarbejders medansvar for at sikre en høj service overfor studerende, kursister, kunder, kollegaer og samarbejdspartnere, som henvender sig til University College Lillebælt. Målet med telefonpolitikken er således, at alle telefoniske henvendelser bliver betjent ensartet og professionelt, at ingen kald går tabt at alle kald bliver besvaret hurtigst muligt Telefon politik i University College Lillebælt Udgangspunktet for telefonpolitikken er University College Lillebælt fem værdier. Værdierne danner afsæt for hvad der skal være kendetegnende for telefonbetjeningen i de enkelte omstillinger, afdelinger og hos den enkelt medarbejder i UCL. Faglighed og kvalitet Vi udviser en høflige og imødekommende adfærd og taler i et enkelt og naturligt sprog. Vi præsenterer os med afdeling samt for- og efternavn ved eksterne henvendelser. Udvikling og nytænkning Vi er særligt opmærksomme på, hvordan telefonhenvendelser kan aflastes fx via informationer på hjemmesiden. Oplys det direkte telefonnummer til din egen, gruppens eller afdelingens telefon når du sender breve, e-mail eller har anden kontakt med personer udefra. Husk at opsamle forslag, fejl og mangler og videregiv dem til kontaktpersoner/ansvarlige. 1 Spørgeskemaundersøgelse blandt alle førstesemesterstuderende, Kommunikationsenheden UCL, september 2010 http://fronter.com/ucl/discussion/index.phtml?int_discussionid=6236 Side 1/2

Respekt og ansvar Vi tager kollegers telefon, hvis vi hører den ringe også selvom den ikke hører til egen afdeling. Vi slipper ikke opkald ved viderestilling, før vi har kontakt til kollega. Ved undervisning, møder, kurser, ferie mv. sikrer vi, at telefonen er viderestillet til nærmeste kollegaer og ikke omstillingen/receptionen samt at vores elektroniske kalendere altid er opdateret. Involvering, samarbejde og åbenhed Vi informerer omstillingen om aktiviteter, der kan medføre ekstra aktiviteter på telefonområdet. Vi yder AKTIV service og tilbyder enten at tage imod en telefonbesked, eller at få den kollega der spørges efter til at ringe tilbage. Vi tilbyder egen hjælp eller tilbyder at stille om til en anden der kan hjælpe. Vi viderestiller kollegers telefon til nærmeste kollegaer og ikke omstillingen/receptionen ved sygdom. Tillid troværdighed og anerkendelse. Vi besvarer opkald inden fire ring, og omstiller maksimalt et opkald to gange. Vi følger op på modtagne telefonbeskeder indenfor to arbejdsdage. Åbningstider for hovednumrene i University College Lillebælt Telefontiderne er udtryk for tidsrummet, hvor hovednumrene bliver betjent og gælder for samtlige hovednumre i University College Lillebælt. Telefontiderne omfatter således hovednumrene på alle adresser i University College Lillebælt. Hovednumrene i University College Lillebælt har følgende åbningstider: Mandag til torsdag kl. 08.00-15.00 Fredag kl.: 08.00-14.00 Hovednumrene på Center for Undervisningsmidler har følgende åbningstider: Mandag til torsdag kl. 08.00-17.00 Fredag kl.: 08.00-15.00 Hovednumrene er lukket lørdag og søndag, samt helligdage. Endvidere er Hovednumrene lukket fredag efter Kristi Himmelfartsdag, Grundlovsdag samt perioden den 23. december til den 1. januar (begge dage inklusive). I ferieperioder kan hovednumrene i nogle afdelinger være lukket eller have ændrede åbningstider. For aktuel oversigt henvises til ucl.dk De enkelte medarbejdere og afdelinger kan med fordel kontaktes direkte, også uden for Hovednummerets åbningstid. Side 2/2

University College lillebælt Fordelingsnøgle midler fra Kompetencefonden Vedtaget på møde i HSU den 8. december 2008 Afdelinger Procentvis fordeling Fællesadministration og Udvikling/Viden 25 Læreruddannelserne 14,2 Pædagoguddannelserne 10,7 Sygeplejerskeuddannelserne 10,7 Ergoterapeut 5,4 Fysioterapeut 5,4 Radiograf 5,4 Den sociale Højskole 5,4 EVU/CFU 17,8 I alt 100 Fordeling mellem EVU/CFU Procentvis fordeling EVU 54 CFU 46

Notat Afdeling/enhed: Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato: 27-04-2011 Udarbejdet af: krla4 Journalnummer: 0100-1168-2010 Dokumentnavn: rubricering af projekter Dokumentnummer: 107612 1. Rubricering af projekter Nedenfor er de indsendte pilotprojektforslag rubriceret i forhold til hvornår de bør implementeres. Derudover er der også en række projekter som ikke er udvalgt til implementeringen. Udvælgelsen er foretaget på baggrund af en række kriterier. De overordnede kriterier er, at pilotprojekterne skal teste en række miljøer, som dels udfordrer indgroede vaner, dels understøtter nye, aktivitetsbaserede (tværfaglige) samarbejds- og læringsformer. Alt sammen med henblik på at forberede en sammenflytning af uddannelserne til eet fælles campus. Det er afgørende for et succesfuldt udfald, at der er brugere til de enkelte pilotprojekter, som tager ejerskab til indretningerne og er med til at drive dem. Der vil halvvejs i forløbet blive evalueret og evt. justeret på projektet. De projekter der er udvalgt til på kort sigt at kunne implementeres er dem, der skaber stor synlighed og ikke er for ressourcetunge. Det er vigtigt at projekterne skaber en umiddelbar synlighed omkring campusprojektet. De projekter som er udvalgt til at kunne implementeres på mellemlangt sigt er de projekter som dels er lidt mere omfangsrige og dels i højere grad går ind og tager fat om de mentale ombygninger. Et enkelt projekt er tænkt implementeret på længere sigt, idet projektets i sin nuværende form skal redefineres inden det vil være relevant i campusregi. Endelig er der en rækkeprojekter som ikke i denne omgang er blevet udvalgt. Det drejer sig blandt andet om flere af de meget kort beskrevet projekter fra Blangstedgaardsvej (21, 24,25,26,28) samt de projekter som beskæftiger sig med udemiljøet. 1.1 Projekter der kan implementeres på kort sigt (start i maj måned): 1. Udvikling af dynamiske læringsmiljøer og undervisningsfaciliteter, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle (Forslag 14) I dette projekt kunne forslag 13 fra Den sociale højskole vedr. digitalopgradering indtænkes såfremt fokus ændres fra opgradering til egentlig nytænkning. Projektet har et særligt fokus på indretning af undervisningslokaler og tilhørende studiepladser og giver en høj grad af synlighed for en relativ lille indsats. 2. Studiepladser i gangarealer, Læreruddannelsen på Fyn (Forslag 11) Side 1/5

Projektet har en høj grad af synlighed for en relativ lille indsats og vil let kunne implementeres på andre lokationer. 3. Combirum, Læreruddannelsen på Fyn (Forslag 9) og Studie- og læringscafe, læreruddannelsen på Fyn (Forslag 10) Disse to forslag kan med fordel tænkes sammen til et, hvor aktiviteterne i de to rum supplerer hinanden, og deres nære indbyrdes beliggenhed udnyttes optimalt. Den mentale ombygning vil her være særlig god at udfordre med, så de reelle behov træder tydeligere frem. Underviserne bær især opfordres til at komme på banen her, da de ellers kun har meget begrænsede forberedelsesfaciliteter på stedet. Der er igen tale om et projekt med høj synlighed for en relativ lille indsats. 4. Internationalt center, International enhed (Forslag 7) Projektet tager fat i et relevant fokus område for UCL, og derfor er det udvalgt. Selve projektet skal i samarbejde med Signal Arkitekterne strammes op på indholdet, så der bliver et tydeligt ejerskab koblet til de bestemte rum. Såfremt dette lykkedes vil det give et meget synligt projekt som samtidig understøtter UCL s arbejde med det internationale område. 5. Æstetiske læringsrum, Pædagoguddannelsen Jelling (Forslag 18) Selve renoveringen af værkstedsrummene vurderes ikke umiddelbart at kunne have nogen effekt i forhold til campusprojektet. Når projektet er blevet udvalgt skyldes det, at dets fokus på udstillingsaktiviteter i fællesarealerne er interessant og skaber en høj grad af synlighed. I forlængelse heraf foreslår Signal Arkitekterne en mere central placering af udstillingerne, så alle får syn for sagen 6. Fra lukket gymnastiksal til åbent læringsrum, Pædagoguddannelsen Jelling (Forslag 19) Projektet rummer nogle interessante elementer i forhold til at åbne mere op for omverdenen i forhold til vores faciliteter og derfor er projektet udvalgt. Signal Arkitekternes foreslår, at projektet åbnes endnu mere op så flere interne brugere får indflydelse på brugen så stedet bliver et reelt multirum. Ligeledes lægges der op til, at der kommer endnu mere fokus på de fælles sociale aktiviteter som kunne foregå her. Endelig er der behov for at få vurderet, hvor meget af den budgetterede renovering der vil skulle gennemføres, og hvor meget der kan realiseres som mentale ombygninger. 1.2 Projekter der kan implementeres på mellemlangt sigt (Start i oktober måned): 7. Lucernemarken som oase for undervisning og udvikling, Pædagoguddannelsen og U&V (Forslag 5) Forslaget kan med fordel tænkes sammen med andre forslag om indretning og brug af studiepladser og klasse rum samt udstillinger af de enkelte aktørers arbejde Side 2/5

Forslaget er især interessant fordi Lucernemarken ikke rigtig ejes af nogen i dag, og de fremtidige aktører har derfor gode muligheder for at opbygge erfaringer omkring fælles ejerskab til faciliteterne. Bygningen er fornuftigt disponeret ift. placering af gruppe-, klasse-, og fællesrum samt kontorer. Der er derfor også basis for særligt at beskæftige sig med den mentale ombygning og teste mulighederne for gennem ændret adfærd at forbedre brugen af rummene. Desuden skal der især arbejdes med ejerskabet til faciliteterne lige som de foreslåede udviklingsarenaer skal udvides til at omfatte hele bygningen inkl. kontorer. Endelig skal der opstilles konkrete udfordringer og succeskriterier som kan evalueres efter en periode Der er tale om et krævende projekt som til gengæld udfordrer adfærd og på sigt kan give den største arealoptimering. Derudover kan flere andre forslag integreres i projektet herunder: Den sociale højskole, underviserarbejdspladser (Forslag 13) Sammenhæng mellem rammer for arbejdsmiljø og studiemiljø generelt, Fysioterapeutuddannelsen (Forslag 27). Ovennævnte to projektforslag er i parentes bemærket de eneste forslag som direkte berører undervisernes arbejdspladser. De to forslag bør imidlertid radikaliseres og gennemføres i skala 1:1. Signal Arkitekternes forslag til fokusområder er: Ratio på arbejdsstationer, indretning af kompetenceklynger med fælles fagbibliotek, delte faciliteter med studiesekretariat. 8. Learning Support Center, Blangstedgaardsvej(Forslag 15) Et krævende projekt som især går ind og arbejder med de mentale ombygninger. Projektet kan desuden med fordel kobles med følgende andre pilotprojekter: Udveksling af bibliotekarer (Forslag 1) Forslag omkring studiearbejdspladser (Forslag 23) CFU åbner dørene for studerende og ansatte (Forslag 8) Projektets vil desuden kunne bidrage ind i andre projekter som arbejder med at få udvidet tilgængeligheden af faciliteter for både studerende, medarbejdere og undervisere. 9. Fremskudt studieadministration med kvikskranke, Studieadministrationen Blangstedgaardsvej (forslag 29-en udbygning på forslag 22) Et spændende projekt som er udvalgt, dels fordi det er et af de eneste projekter der direkte berører tap-området, og fordi det i høj grad er et projekt som arbejder med de mentale ombygninger. Side 3/5

1.3 Projekter der kan implementeres på længere sigt: 10. Visioner for radiografuddannelsens laboratorier på det nye campus, radiografuddannelsen (Forslag 20) Interessant at diskutere laboratoriets betydning for læringsmiljøer, men disse overvejelser bør konkretiseres til ét projekt som kan afprøves i fuld skala. Det vil derfor kræve en lidt længere proces inden projektet vil kunne igangsættes. 1.4 Projekter som ikke udvælges: Forslag 2: mobilplatforme, Sygeplejerske- og pædagoguddannelsen i Svenborg Projektet er meget omfattende og der savnes især konkrete koblinger til det fysiske rum Forslag 3: Udvikling af færdighedslaboratorium i Svendborg, Sygeplejer skeuddannelsen i Svendborg Projektet vurderes til ikke at være relevant i en campussammenhæng idet pro - jektet i høj grad ønsker at ændre på de bygningsfysiske rammer og ikke de men tale ombygninger. Derudover er der endnu ikke en endelig afklaring i forhold til en bygningsløsning i Svendborg, hvorfor det ikke vil give mening at igangsætte nærværende projekt pt. Forslag 4: Det fysiske miljø i en campusløsning, Pædagoguddannelsen i Odense Forslaget vedr. udearealerne er generelt ikke særligt udfordrende og der er uklarhed i forhold til ejerskab og succeskriterier Forslag 12: Uderum, Læreruddannelsen på Fyn Forslaget vedr. udearealerne er generelt ikke særligt udfordrende og der er uklarhed i forhold til ejerskab og succeskriterier Forslag 6: Fælles booking system, Biblioteket Projekt er igangsat uden om campus Forslag 16: Learning support center Jelling, Læreruddannelsen Jelling Projektet ligger tæt op af forslaget om et Learning Support Center på Blangstedgaardsvej. Når dette projekt er valgt fra så skyldes det at projektet kræver en større økonomisk investering i ombygninger en projektet på Blangstedgaardsvej. Forslag 17: Twin Campi, Lærer- og pædagoguddannelsen i Jelling Et lignende projekt er allerede er igangsat i organisationen Forslag 21: IT Understøttet undervisning, Lederråd sundhedsuddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen Blangstedgaardsvej Forslag 24: Øvelaboratorie som fælles undervisningsmiljø, Blangsted gaardsvej Forslag 25: Undervisning ude i samfundet, Blangstedgaardsvej Forslag 26: studiemiljø, Ergoterapeutuddannelsen Side 4/5

Forslag 28: Undervisningslokaler / læringsmiljøer med fokus på peer Learning, Fysioterapeutuddannelsen Ovenstående forslag er i denne omgang valgt fra, idet de ikke i deres nuværende form er tydelige nok til at arbejde videre med. Side 5/5

Dagsorden HAU Mødedato: Tirsdag den 31. maj 2011 Starttidspunkt: Kl. 9:00 Sluttidspunkt: Kl. 11:00 Mødested: Mødelokale: Mødelokale 2 Journalnummer: - Deltagere: Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Soldalen 8, 7100 Vejle HAU Dagsordenspunkter 1. Godkende dagsorden og annoncering af punkter til evt.... 2 2. Opfølgning fra sidste HAU-møde... 2 3. Arbejdsmiljøuddannelse... 2 4. Inspirationsturen... 2 5. Kompetenceudviklingsplan... 3 6. APV... 3 7. Suppleanter for medlemmer i LAUer og arbejdsmiljøgrupperne... 3 8. Sygefraværsstatistik... 4 9. Campusstrategi... 4 10. Sundhedspolitik... 4 11. Temaer til HAU-møderne... 5 12. Årshjul... 5 13. Orientering... 5 14. Evt... 5 Side 1/5

1. Godkende dagsorden og annoncering af punkter til evt. Dagsorden for mødet drøftes, og punkter under Eventuelt annonceres. Det indstilles, at dagsordenen godkendes. 2. Opfølgning fra sidste HAU-møde Arbejdsmiljøplanen er sendt ud til LAUerne og oploaded op Fronter APV-kommisoriummet er oploaded på Fronter Udmeldingen af Miljøforum Fyn og Green Network er annulleret Instruks ved bombe- og anden terrortrussel er sendt ud til LSUérne Beredskabsplan: Christian Jansson Succeshistorie omkring langtidssygemeldt: Christian Jansson 3. Arbejdsmiljøuddannelse Jf. de nye arbejdsmiljøregler skal alle medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen have arbejdsmiljøuddannelsen inden for de første 3 måneder efter valget. Uddannelser der er taget før august 1991 skal fornyes. Der er udarbejdet et skema over hvem der i arbejdsmiljøorganisationen har arbejdsmiljøuddannelsen, og hvem der mangler uddannelsen (Bilag 3.1). Det er besluttet i HSI (nu HAU), at nyvalgte medlemmer samlet tager uddannelsen ved en fælles udbyder. Der er udarbejdet et sammenligningsgrundlag for 3 relevante udbydere (Bilag 3.2) Det indstilles, at HAU drøfter hvilken udbyder der skal anvendes i UC Lillebælt, og hvornår dem der mangler uddannelsen skal tage denne. Bilag 3.1 Bilag 3.2 Oversigt over hvem der har uddannelsen Sammenligning af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen 4. Inspirationsturen Der er ved HAU-mødet den 25. marts nedsat en arbejdsgruppe vedrørende inspirationsturen i efteråret. Gruppen har haft sit første møde, og har udarbejdet et notat med de foreløbige overvejelser (Bilag 4.1). Det indstilles, at HAU drøfter tidspunkt og sted for inspirationsturen, samt oplæg til strukturen af dagen. Side 2/5

5. Kompetenceudviklingsplan Jf. de nye arbejdsmiljøregler, skal der udarbejdes en kompetenceudviklingsplan i UC Lillebælt for hvert år i forlængelse af arbejdsmiljødrøftelsen. I den skal den supplerende uddannelse der tæller 2 dage pr. år, beskrives (Se bilag 5.1) Det indstilles, at HAU drøfter hvad den supplerende uddannelse skal omfatte udover inspirationsturen der tæller for en dag. Bilag 5.1 Kompetenceudviklingsplanen 6. APV APV-gruppen orienterer om, at udkast til APV-spørgeskema til brug for APVen i november 2011 er udarbejdet (Bilag 6.1). Det videre forløb i processen er: Præsentation af spørgeskema i HSU i juni Præsentation af spørgeskema i lederforum i september Arbejdsgruppen afholder endnu et møde med henblik på ideer til lancering af undersøgelsen for lokale arbejdsmiljøudvalg og medarbejderne i øvrigt. Det er vigtigt at få gjort opmærksom på undersøgelsen, for at få en så høj svarprocent som muligt. Det indstilles at HAU drøfter hvordan LAUerne, lederforum, HSU m. fl. involveres i processen med at få en så høj svarprocent som muligt. Bilag 6.1 APV-spørgeskema 7. Suppleanter for medlemmer i LAUer og arbejdsmiljøgrupperne Efter henvendelse fra EVU har HAU kontaktet Arbejdstilsynet om hvorvidt suppleanter for LAU-medlemmer skal have arbejdsmiljøuddannelsen. Suppleanter skal jf. svaret fra Arbejdstilsynet (Bilag 7.1) have samme vilkår som medlemmerne af LAUerne og arbejdsmiljøgrupperne. Det betyder i praksis, at alle suppleanterne til HAU, LAU og arbejdsmiljøgrupperne har særlig beskyttelse mod opsigelse som tillidsrepræsentanterne og de skal have arbejdsmiljøuddannelsen. Det indstilles, at HAU drøfter om der skal være mulighed for at vælge suppleanter til LAUerne og AGérne. Bilag 7.1 Svar arbejdstilsynet Side 3/5

8. Sygefraværsstatistik HAU drøfter jf. HAU s årshjul halvårligt UCL s sygefraværsstatistik. Fraværsstatistikken (Bilag 8.1.) er trukket pr 25.5. 2011 og gælder for hele 2010. Fraværsstatistikken viser: Sygedage for 2010 med alle ansatte samt uden ansatte under Socialt kapitel (fleksansatte) - sammenlignet med sygedage i de øvrige Professionshøjskoler. Her ligger UCL over i begge figurer. Herudover vises et søjlediagram for 2008-2010 for UCL, som over årerne viser et faldende antal sygedage pr. medarbejder (her er det ikke muligt at benchmarke). Skemaet med fraværstyper indeholder også særlige feriedage, som desværre ikke kan fravælges (her er det ikke muligt at benchmarke). Antal sygedage for 2009 og 2010 fordelt på personalekategorier(her er det ikke muligt at benchmarke). Sidste side er noter til figurerne og tabellerne Det indstilles at HAU drøfter sgyefreværsstatistikken. Bilag 8.1 Sygefraværsstatistik 9. Campusstrategi Oplæg fra Jørgen Juul 10. Sundhedspolitik (Fortsættelse fra HAU-møde den 25.3.11) UC Lillebælts sundhedspolitik blev vedtaget i HSI (nu HAU) den 12. november 2008. Det blev besluttet på HAU-mødet den 25. marts at sundhedspolitikken skal revideres, og der er derfor udarbejdet et notat med overvejelser om revideringen af sundhedspolitikken (Bilag 10.2) Det indstilles, at HAU drøfter overvejelserne i Notat vedrørende revidering af sundhedspolitikken Bilag 10.1 Sundhedspolitik Bilag 10.2 Notat vedrørende revidering af sundhedspolitikken Side 4/5

11. Temaer til HAU-møderne Til HAU-mødet den 25.3.11 blev det besluttet, at indføre et fast punkt til HAUmøderne, hvor et relevant tema for arbejdsmiljøet tages op. Der er udarbejdet en liste med forslag til temaer (Bilag 10.1). Det indstilles, at HAU drøfter relevansen af de foreslåede emner, samt hvordan de behandles til møderne f.eks. med en foredragsholder. Bilag 11.1 Liste over temaer 12. Årshjul (Fortsættelse fra HAU-møde den 25.3.11) Udfra de gode erfaringer med et årshjul fra HSU er der udarbejdet et udkast til et årshjul for HAU (bilag 12.1). Formålet er, at sikre kontinuitet og gennemsigtighed i HAU s arbejde både for interne og eksterne i arbejdsmiljøorganisationen. Årshjulet revideres af HAU en gang årligt. Det indstilles, at HAU drøfter årshjulet med henblik på godkendelse Bilag 12.1 Årshjul 13. Orientering 1. Arbejdsmiljøorganisering (Bilag 13.1 og 13.2 v. Erik Knudsen 2. Status på indberetning i Easy v./christian Jansson 3. Status på miljøarbejdet v. Christian Jansson 4. Orientering om Brandøvelse ved Odense Brandvæsen v. Kristen Larsen 5. Handicappolitik og handleplan v. Erik Knudsen Bilag 13.1 Mail til LSUerne Bilag 13.2 Notat om arbejdsmiljøorganisering Bilag 13.3 Brandøvelse 14. Evt Side 5/5

Arbejdsmiljørepræsentant (Fulde navn) Alice Rasmussen Anne Grethe Toksvig Arne Benny Thomsen Bent Alminde Charlotte Fleischer Christian Jansson Claus Brix Cristina Lerche Else Marie Neimann Frank Jensen Christine Adellund Hans Jørgensen Helle Stryhn Jens Kjær Larsen Jens Peter Wojcik Jørgen Juul Jørn Knakkergaard Jørn Langhoff Kaj Christian Hansen Kathrine B. Krogh Keld Vorup Sørensen Kirsten Larsen Lars Lynge Nielsen Lena Busch Nielsen Lene D. Rasmussen Lene Iversholt Lone Hougaard Lone Petersen Michael Francke Michael W. Bjørn Ole Østergaard Ove Eskildsen Poul Danchell Poul Riis Svendsen Steen Schak Stine Larsen Svend Aage Eghøj Troels Romby Larsen Enhed (Uddannelse/afdeling) Den sociale Højskole CFU - Odense Læreruddannelsen i Odense CFU - Vejle Fysioterapeutudd. i Odense Fællesadministrationen Radiografuddan-nelsen Sygeplejerskeudd. i Odense CFU -Vejle Læreruddannelsen i Odense Sygeplejerske-uddannelsen i Svendborg Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Sygeplejerske-uddannelsen i Svendborg CFU Jelling Læreruddannelsen i Jelling Den sociale Højskole Pædagoguddannelsen i Odense CFU - Odense Jelling Læreruddannelsen i Odense Pædagoguddannelsen i Odense Pædagoguddannelsen i Odense Sygeplejerskeudd. i Odense CFU - Odense EVU, Asylgade Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle It-afdelingen Læreruddannelsen i Skårup Læreruddannelsen i Skårup EVU Læreruddannelsen i Skårup Den sociale Højskole Pædagoguddannelsen i Odense Radiografuddan-nelsen Mediasyd CFU - Odense Pædagoguddannelsen

Dækker område Grunduddannelse Supp. Uddannelse (5 dage) (2 dage) Den Sociale Højskole CFU - Odense (karlavej) TAP 10.01.06-15.02.60 (5 dage) CFU - Vejle Uddannelser på Blangstedgårdsvej excl. radiografuddannelse UCL - fællesadministrationen Radiografuddannelsen TAP Jan-07 (5 dage) CFU - Vejle 16/6-2010 (slut, 5 dage) Læreruddannelsen i Odense Jan-06 (5 dage) Sygeplerskeuddannelsen i Svendborg Sygeplerskeuddanelsen og bibliotektet i Vejle Sygeplerskeuddanelsen i Svendborg Det samlede Center for Undervisningsmidler TAP Sep og okt 08 (5 dage) Lærer- og pædagoguddannelsen i Jelling 1990 Den Sociale Højskole Pedel, administration og bibliotek CFU - Odense (Skræddermaen) TAP Læreruddannelsen i Odense Pædagoguddannelsen i Odense Pædagoguddannelsen i Odense Uddannelser og TAP på Blangstedgårdsvej og Svendborg excl. radiograf CFU - Odense (Karlavej) 25.- 27. maj og 15.- 16.juni 2010 EVU Sygeplerskeuddanelsen og bibliotektet i Vejle 01-09-2005 (5 dage) Fællesadministrationen nov,dec 09 (5 dage) TAP Læreruddannelsen i Skårup EVU Læreruddannelsen i Skårup Den Sociale Højskole Undervisere Radiografuddannelsen Mediasyd CFU - Odense (Skræddermaen) Undervisere

Sammenligning af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen til brug for HAU s beslutning om valg af fælles udbyder CRECEA COWI Arbejdsmiljøeksperten Sted(er) Odense og Århus Odense, Kolding Odense Frikvens Fra 14 dage op til 30 dage 3 gange forår og efterår 1 til 2 gange for Dage 3 dage samlet 2 dage samlet og en senere 3 dage samlet Pris Indhold Typer af kurser Supplerende kurser Link til kursusbeskrivelse Åbne kurser: 3.950,- ekskl. moms. Virksomhedskurser 33.250 ekskl. moms. Lovpligtigt stof samt et oplæg på 1,5 time om psykisk arbejdsmiljø Ja indenfor f.eks. sikkerhed, psykisk arbejdsmiljø og stres Åbne kurser: 3800 ekskl. Moms Virksomhedskurser 32.000 ekskl. moms Lovpligtigt stof Nej Åbne kurser: 2995,- + moms Lovpligtigt stof Ja, forskellige emner inden for arbejdsmiljø Crecea COWI Arbejdsmiljøeksperten Anbefaling: Det anbefales, at anvende CRECEA, fordi viden om arbejdsmiljø er en af CRECEA s spidskompetencer. CRECEA har supplerende arbejdsmiljøkurser om emner der i høj grad er relevante for UC Lillebælt f.eks. psykisk arbejdsmiljø og sundhedsfremme. Det er et godt signal at sende at vælge en udbyder der opfatter arbejdsmiljøbegrebet bredt og har kompetencer indenfor de nye grene af arbejdsmiljøet f.eks. stres, trivsel og sundhedsfremme. Mht. at vælge et virksomhedskursus frem for et åbent kursus, så skal der være 8,4 deltager ved både CRECEA og COWi for at det kan betale sig. Det har ikke været muligt at finde tal for hvor mange der har haft behov for arbejdsmiljøuddannelsen ved de seneste valg til HSI (nu HAU)

Notat Afdeling/enhed: Økonomi- og Personaleafdeling Oprettelsesdato: 19-05-2011 Udarbejdet af: svna Journalnummer: 0200-1176-2010 Dokumentnavn: Notat vedrørende Inspirationsdagen Dokumentnummer: 113506 Inspirationsdag Forslag til dato: 8. og 9. november fra 9.00 til 16.00 Ideen med at have to dage er, at de kan gælde for den supplerende uddannelse UC Lillebælt jf. arbejdsmiljøloven skal tilbyde medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. Sted: Middelfart evt. FDB-skolen, Sixus eller Madhouse. Emne: Stres, trivsel og sygefravær Struktur på dagen(e): Dag 1: Velkom st Oplæg om sammenhængen mellem stress trivsel og sygefravær Fysisk aktivitet 3 forskellige workshops om: 1) Hvordan kan svingende arbejdspres udlignes for at skabe mindre stres og bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv? 2) Hvoran kan forandringsstres fra hhv. fysisk omstrukturering, fusioner og undervisningsomstrukturering sænkes 3) Hvor meget sygefravær er der og hvad skaber sygefraværet? Middag Fremlæggelse af arbejdet i grupperne Fysisk aktivitet Hvor er der sammenhæng mellem emnerne der blev drøftet i arbejdsgrupperne og hvad kan vi gøre i organisationen for at højne trivslen og sænke sygefraværet Opsamling Side 1/2

Dag 2: Velkom men Oplæg fra Middelfart Sparekasse om hvad de gør for arbejdsmiljø. Hvordan blev de Danmarks bedste arbejdsplads? Fysisk aktivitet I grupper drøftes hvordan UC Lilleblælt kan arbejde med arbejdsmiljøet for at blive Danmarks bedste arbejdsplads. Frokost Fremlæggelse af ideerne fra grupperne Fysisk aktivitet Hvor er der sammenhæng mellem emnerne der blev drøftet i arbejdsgrupperne og hvad kan vi gøre i organisationen for at højne trivslen og sænke sygefraværet Opsamling Der kunne laves en Materialemappe med artikler m.m. om emnerne til deltagerne som de kan tage med hjem. Man kunne finde en intern kollega til at styre processen. Side 2/2

KOMPETENCEPLAN 2011 Emne for supplerende uddannelse Emnet for den supplerende uddannelse i 2011 er sammenhængen mellem stress og trivsel på den ene side og sygefravær på den anden. Det hænger direkte sammen med et af indsatsområderne for arbejdsmiljøarbejdet 2011. Baggrund og formål UC Lillebælt har et forholdsmæssigt højt sygefravær, og formålet med den supplerende uddannelse er at tilføre arbejdsmiljøorganisationen viden om sammenhængen mellem stress, trivsel og sygefravær, så man lokalt kan arbejde med problematikken i praksis. Allerede ved HAU-mødet den 25. marts holder en medarbejder fra videncenter for arbejdsmiljø et oplæg om emnet inden selve kursusdagen. Supplerende uddannelse Inspirationsdag Arrangør: UCL og videnscenter for arbejdsmiljø Dato og tidspunkt: Navn(e) på medlem(mer) i arbejdsmiljøorganisationen (AO) der skal uddannes Supplerende uddannelse Arrangør: Dato og tidspunkt: Navn(e) på medlem(mer) i arbejdsmiljøorganisationen (AO) der skal uddannes Navn på ansvarlig for evt. tilmelding til al supplerende uddannelse Signe Nancke, svna@ucl.dk

ArbejdsPladsVurdering udkast af 13. maj Kære medarbejder ved University College Lillebælt Vi vil hermed opfordre dig til at give din mening til kende i forhold til det fysiske, psykiske og æstetiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads. Det gør du ved at udfylde dette spørgeskema. Arbejdspladsvurderingen er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat under Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAU) tidligere hovedsikkerhedsudvalget. Emner i undersøgelsen: Fysisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Planlægning af arbejdet Jobtilfredshed Samarbejdsrelationer Tryghed i ansættelsen Sygefravær Sundhedsfremme Ledelsens støtte og kommunikation Service fra andre afdelinger Prioriteringer Når undersøgelsen er afsluttet, vil man i de ønskede enheder modtage deres resultater i rapportform, og hver enhed skal tage stilling til opfølgning på resultatet. Herudover vil der blive en samlet rapport, som vil tilgå HAU og hovedsamarbejdsudvalget med indstillinger fra arbejdsgruppen. Du er garanteret fuld anonymitet hvis du personligt vil have opfølgning på en af dine kommentarer skal du give dig til kende med navn i det enkelte rum, hvor du laver kommentaren. Med venlig hilsen Kirsten Larsen På vegne af HAU 1

Ansættelsessted (Hvis du arbejder på flere enheder udfylder du skemaet udfra det sted, hvor du har din hovedbeskæftigelse) Udviklingsområdet Center for undervisningsmidler ( ) Center for undervisningsmidler Fyn Karlavej, Odense ( ) Center for undervisningsmidler Fyn Skræddermaen, Odense ( ) Center for undervisningsmidler Damhaven,Vejle Efter og videreuddannelsen ( ) Efter- videreuddannelsen: Ledelsesakademiet, Rugårdsvej, Odense ( ) Efter- videreuddannelsen: Ledelsesakademiet, Soldalen, Vejle ( ) Efter- videreuddannelsen Sundhedsfaglig afdeling: Blangstedgårdsvej, Odense ( ) Efter- videreuddannelsen Sundhedsfaglig afdeling: Soldalen, Vejle ( ) Efter- videreuddannelsen: Pædagogfaglig afdeling Asylgade, Odense ( ) Efter- videreuddannelsen: Lærerfaglig afdeling - Asylgade, Odense ( )Efter- videreuddannelsen: Lærerfaglig afdeling - Soldalen, Vejle ( )Efter- videreuddannelsen: Socialfaglig afdeling Tolderlundsvej, Odense ( ) Efter- videreuddannelsen: Fællesområdet/Sekretariatet, Asylgade, Odense Udvikling og Viden ( ) Udvikling og Viden: Lucernemarken ( )Udvikling og Viden: Soldalen ( )Udvikling og Viden: Tolderlundsvej ( )Udvikling og Viden: Asylgade Uddannelsesområdet ( )Bioanalytikeruddannelsen ( ) Ergoterapeutuddannelsen ( ) Fysioterapeutuddannelsen ( ) Radiografuddannelsen Læreruddannelsen ( ) Læreruddannelsen, Jelling ( ) Læreruddannelsen, Odense 2

Pædagoguddannelsen ( ) Pædagoguddannelsen. Jelling ( ) Pædagoguddannelsen, Fyn ( ) International Enhed ( ) Socialrådgiveruddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen ( ) Sygeplejerskeuddannelsen Odense ( ) Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg ( ) Sygeplejerskeuddannelsen Vejle Biblioteket ( ) Biblioteket Asylgade, Odense ( ) Biblioteket Blangstedgårdsvej; Odense ( ) Biblioteket Middelfartvej, Odense ( ) Biblioteket Rømersvej, Odense ( ) Biblioteket Svendborg ( ) Biblioteket Tolderlundsvej, Odense ( ) Biblioteket, Soldalen, Vejle Ressourceområdet Administrationen Bygningsområdet ( ) Rengøring ( ) Pedeller ( ) Kantine IT- afdelingen ( ) IT-afd. Blangstedgårdsvej, Odense ( ) IT-afd. Soldalen, Vejle ( )Løn og personale, Blangstedgårdsvej, Odense ( ) Løn og personale, Soldalen, Vejle ( ) Økonomi. Soldalen, Vejle ( ) Indkøb og service, Lucernemarken, Odense Stabsfunktioner ( )Kommunikationsafdelingen (Alle lokationer) ( ) Ledelsessekretariatet, Soldalen, Vejle 3

Hvilken faggruppe tilhører du? ( ) Underviser ( ) Konsulent/ Pædagogisk konsulent ( ) Administrativ medarbejder ( ) Studiesekretærer ( ) IT-medarbejder ( ) Service-, pedel-, rengørings-, kantinemedarbejder ( ) Andet 4

Fysisk arbejdsmiljø Hvor tilfreds er du med indretningen af undervisningslokalerne (Kun UNDERVISERE) ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds Indretningen af faglokalerne (Kun UNDERVISERE) ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds Har du eget kontor? Ja (hvis ja så A) Nej (hvis nej så B og C) Hvor tilfreds er du med A. Pladsforhold på dit kontor ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds B. Hvor mange er i i samme arbejdsrum? C. Pladsforhold ved din arbejdsplads ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds 5

Udsugning /ventilation ved din arbejdsplads/på dit kontor ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds Belysning ved din arbejdsplads/på dit kontor ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds Temperaturforholdene ved din arbejdsplads/på dit kontor ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds Jeg kan finde et passende / roligt sted at arbejde Elevatorer / niveaumæssig adgang på den fysiske location du opholder dig mest på ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds ( ) Bygning er kun i en etage Brugsanvisninger til teknisk udstyr ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds 6

Muligheder for mødelokaler til f.eks. vejledning og møder ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds Bygningernes indendørs udseende ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds Nødhjælpsanvisninger ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds Rengøringsniveau ved din arbejdsplads/på dit kontor ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds Generelle rengøringsniveau hvor du færdes i UC Lillebælt (gangarealer, toiletter, mødelokaler m.m.) ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds Antal parkeringspladser på den fysiske location du arbejder mest ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds (Jeg kører aldrig på arbejde) 7

Antal cykelstativer på den fysiske location du arbejder mest ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds ( ) Jeg cykler aldrig på arbedje I hvilken grad oplever du trafikstøj der hvor du har din primære arbejdsplads/ nær dit kontor ( ) I høj grad ( ) I lav grad ( ) Næsten ikke ( ) Slet ikke Kommentarer til arbejdsstedets fysiske forhold i forbindelse med dit job {Enter answer in paragraph form} Forslag til forbedringer af arbejdsstedets fysiske forhold Enter answer in paragraph form} 8

Arbejdets organisering Hvor enig eller uenig er du i nedenstående udsagn? Mine arbejdsopgaver er afvekslende Mit arbejde er interessant Mit arbejde er fysisk belastende Der er for mange afbrydelser i mit arbejde i dagens løb Jeg bliver generet af støj i dagens løb Der er mulighed for afvekslende arbejdsstillinger 9

Jeg har for meget transporttid i arbejdstiden Det er et problem, at jeg arbejder på flere lokaliteter Kommentar til arbejdets organisering {Enter answer in paragraph form} Forslag til forbedring af arbejdets organisering {Enter answer in paragraph form} 10

Planlægning af arbejdet Hvor tilfreds er du med: Din mulighed for egen planlægning af arbejdet ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds Din mulighed for planlægning med kolleger ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds Din indflydelse på planlægningen af time / fagfordelingen (Kun UNDERVISERE) ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds Din indflydelse på skemaplanlægningen (Kun UNDERVISERE) ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds Din indflydelse på dine arbejdsområders sammensætning ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds 11

Balance mellem arbejdsmængde, tid og ressourcer ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds Din selvstændighed i dine arbejdsopgaver ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds Kommentar til planlægning af arbejdet {Enter answer in paragraph form} Forslag til forbedring af planlægningen {Enter answer in paragraph form} 12

Jobtilfredshed Hvor enig eller uenig er du i nedenstående udsagn? Min hverdag er forudsigelig Mine arbejdsopgaver er for mig meningsfulde i min hverdag De faglige udfordringer er passende Jeg har indflydelse på beslutninger i afdelingen Jeg har mulighed for fleksible arbejdstider 13

Jeg er glad for mit arbejde Jeg føler mig ofte udmattet, når jeg kommer hjem Der bliver taget affære i forhold til at undgå mobning, chikane og ondsindet sladder Min arbejdsindsats bliver anerkendt af min leder Min arbejdsindsats bliver anerkendt af mine kollegaer Jeg oplever respekt fra min leder 14

Jeg oplever respekt fra mine kollegaer Der er klare forventninger til mit arbejde Omgangstonen på min arbejdsplads er god 15

Samarbejdsrelationer Samarbejdsrelationerne i forhold til de studerende er gode (Kun UNDERVISERE) Samarbejdsrelationerne til mine kollegaer er gode Samarbejdsrelationerne til min(e) nærmeste daglige leder(e) er gode Har du kontakt til eksterne partnere ((leverandører, censorer, konsulenter fra kommuner og universitet m.m) : Ja så spørgsmål A Nej hvis nej så spring over næste spørgsmål A. Samarbejdsrelationerne til eksterne parter er gode 16

Tryghed i ansættelsen Tryghed i ansættelsen har stor betydning for mig Frygten for arbejdsløshed præger min hverdag Kender du til planer for fyringer der berører dig. Ja Nej, hvis nej så hop videre til spørgsmål om sygefravær Der mangler information om de konkrete fyringsplan Kender du til planer for generelle besparelser der berører dit arbejde. Ja Nej, hvis nej så hop videre til spørgsmål om sygefravær Der mangler information om de konkrete fyringsplan Kommentarer i forhold til det psykiske arbejdsmiljø {Enter answer in paragraph form} Forslag til forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø 17

Sygefravær Har du haft arbejdsbetinget sygefravær? ( ) Ja, hvis ja så skal A inkluderes ( ) Nej, Hvis nej spring A og B over Grund til arbejdsbetinget sygefravær ( ) Det var psykisk betinget, Hvis afkrydsning her, så inkluder spørgsmål B ( ) Det var fysisk betinget ( ) Det var både psykisk og fysisk betinget A Fik du et tilbud om samtale med din leder i forbindelse med det arbejdsbetingede sygefravær? ( ) Ja ( ) Nej B Fik du tilbud om psykologhjælp? ( ) Ja ( ) Nej Kommentar til håndtering af sygefravær {Enter answer in paragraph form} Forslag til forbedringer i forhold til håndtering af sygefravær {Enter answer in paragraph form} 18

Sundhedsfremme Jeg er tilfreds med de tilbud jeg har mht sundhedsfremme i forhold til mit arbejde UCL og min lokale arbejdsplads forebygger usunde arbejdsvilkår Jeg bliver af UCL og den lokale arbejdsplads inspireret til sunde arbejdsvaner UCL og min arbejdsplads inspirerer til en sund livsstil Kommentarer i forhold til initiativer vedrørende sundhedsfremme {Enter answer in paragraph form} Forslag til forbedringer af initiativer vedrørende sundhedsfremme i forhold til KRAMS: Kost Rygning Alkohol - Motion Stress {Enter answer in paragraph form} 19

Ledelsens støtte og kommunikation Hvor enig eller uenig er du i nedenstående udsagn? Jeg får de informationer fra min nærmeste leder, jeg har brug for, for at kunne udføre mit arbejde Jeg får de samtaler med nærmeste leder(e), jeg har brug for Jeg får tilstrækkelig støtte fra den/de nærmeste leder(e) i mit daglige arbejde Den generelle information fra direktionen er tilstrækkelig Den generelle information fra studierektor er tilstrækkelig (Kun UNDERVISERE) 20

Den generelle information fra afdelingsleder/uddannelseschef er tilstrækkelig Ajour (UCL's nyhedsbrev skal ud) indeholder relevante informationer Der mangler information om campusstrategien (Planerne for campusløsning i Odense, Vejle og Svendborg) Jeg har gode muligheder for efteruddannelse i form af: Kurser Jeg har gode muligheder for efteruddannelse i form af: Uddannelse 21

Jeg har gode muligheder for efteruddannelse i form af: Mentorordninger eller følordninger Kommentarer til ledelsens støtte og kommunikation {Enter answer in paragraph form} Forslag til forbedring af ledelsens støtte og kommunikation {Enter answer in paragraph form} 22

Services fra andre afdelinger Jeg har de IT-faciliteter, jeg har brug for, for at kunne udføre mit arbejde Får du den service fra pedelgruppen, du efterspørger i forhold til dit daglige arbejde. Der er god mulighed for digital selvbetjening i forhold til dit arbejdsfelt (bestilling af lokaler, blanketter fra Løn og personaleafdelingen,hjælp fra pedeller m.m.) Kommentarer til services fra IT- afdelingen {Enter answer in paragraph form} Kommentarer til services fra bygningsafdelingen {Enter answer in paragraph form} 23

Forslag til forbedringer af services fra bygningsområdet {Enter answer in paragraph form} Forslag til forbedringer af services fra IT-afdelingen På hvilken måde/ måder kan it-understøttelsen forbedres for dig? (Sæt max 3 x er] A: Udvikling af mine digitale kompetencer, mere viden, oplæring, osv.. B: Bedre tilrettelæggelse af selve opgaveløsningen og de tilhørende arbejdsprocesser. C: Bedre it-systemer, dvs. it-systemer som passer bedre til behov og opgaver, og som reducerer gentagne arbejdsgange. D: Mere selvbetjening hos brugerne/kunderne. E: Udvidet it-support og hjælp fra superbrugerne/it-vejlederne. F: Øget driftsikkerhed på it-systemerne. G: Andet: 24

Prioriteringer Hvilke 3 faktorer betyder mest i forhold til din tilfredshed og trivsel i jobbet? (Sæt 3 krydser) {Choose all that apply} ( ) De udendørs faciliteter ( ) Bygningernes indretning ()Muligheden for at finde et roligt sted at arbejde ()Mine arbejdsopgaver er afvekslende ( ) Passende arbejdsmængde ( ) Fleksible arbejdstider ( ) De faglige udfordringer ( ) Anerkendelse af din arbejdsindsats ( ) Mulighed for efter - og videreuddannelse ( ) Samarbejdet med nærmeste kolleger ( ) Samarbejde med min nærmeste leder ( ) Selvstændighed i jobbet ( ) Mulighed for medinddragelse i beslutninger, der vedr. mit arbejde ()Indflydelse på egne arbejdsopgaver ( ) Informationsniveauet ()IT-faciliteter ( ) Sunde arbejdsvilkår ( ) Tryghed i ansættelsen Kommentar til dine prioriteringer {Enter answer in paragraph form} Hvis du har nogle bemærkninger til denne undersøgelse så skriv dem venligst her {Enter answer in paragraph form} 25

Tak fordi du besvarede skemaet. Din besvarelse vil indgå i en fælles APV-rapport, der indeholder resultaterne for samtlige afdelinger i UCL. Herudover vil der blive udarbejdet rapporter for hver afdeling. Samtlige rapporter drøftes i HSU, i HAU og i dit lokale LAU og udmøntes i løbet af foråret 2012 i handleplaner. 26

Sundhedsuddannelserne i Odense Blangstedgårdsvej 4 5220 Odense SØ Att.: HR konsulent Signe Nancke Tilsynscenter Syd Postboks 1228 0900 København C Tlf. 70121288 Fax 70121289 at@at.dk www.at.dk CVR-nr. 21481815 Vedrørende suppleanter til arbejdsmiljøgrupperne I brev af 22. februar 2011 har du spurgt om suppleanter til arbejdsmiljøgrupperne eller lokale udvalg uden arbejdsmiljøgrupper under sig skal have arbejdsmiljøuddannelsen inden de træder aktivt ind i arbejdsmiljøorganisationen? Du oplyser, at I er organiseret efter basismodellen med et hovedarbejdsmiljøudvalg, lokale arbejdsmiljøudvalg og i nogle tilfælde flere arbejdsmiljøgrupper under det lokale arbejdsmiljøudvalg. 29. april 2011 Vores sag 20110036552/3 Vores ref. Niels Veirum Christensen CVR-nr.30859480 Bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 om samarbejde om sikkerhed og sundhed har ikke regler om valg af suppleanter til medlemmer af arbejdsmiljøgrupperne, dvs. suppleanter for henholdsvis arbejdsmiljørepræsentanten og arbejdslederen. 25, stk. 5 om fravær hos en arbejdsmiljørepræsentant handler om muligheden for valg af ny repræsentant, dvs. der er ikke tale om en suppleant. Hvis man indretter sig med suppleanter til medlemmerne af arbejdsmiljøgruppen, har Arbejdstilsynet ikke noget imod det. Det forudsætter dog, at disse har samme rettigheder og pligter som de ordinære medlemmer i relation til 25, herunder beskyttelse m.v., og at de har samme rettigheder og pligter i relation til gennemførelse af arbejdsmiljøuddannelse. Det er Arbejdstilsynets opfattelse at uddannelseskravet opstår allerede fra tidspunktet for valget af suppleanten. Afslutningsvist skal Arbejdstilsynet bemærke, at bekendtgørelsen ikke opererer med udvalg uden arbejdsmiljøgrupper under sig. 1

Venlig hilsen Niels Veirum Christensen centerjurist 2

Teknikkoder: [RAPPORTID:9A047C87022B94FCBE9AAA9156FC65ED] [KRSEL-ID:76E40F9D4A7EFC41775C7AE26B25403A] [KRSEL-PERIODE:2010] [KRSEL-IDENT:ucl7] [TIMESTAMP:25MAY11:01:09:25] Fravrsstatistik ISOLA HRmeter rsrapport for 2010 Denne rapport blev dannet: 25-05-2011 Rapportabonnement oprettet: 23-05-2011 Abonnent: Lene Synnve Andersen lesa@ucl.dk Datagrundlag i rapporten: Fravr: Talgrundlag krt d. 12-04-2011 Rapporten omfatter flgende omrde: Ministeromrde: 20 Undervisningsministeriet Hovedkonto: 206806 Ins.tilskud Professionshjsk Delregnskab: 27704001 University College Lilleblt Benchmarkomrde: Ministeromrde: 20 Undervisningsministeriet Hovedkonto: 206806 Ins.tilskud Professionshjsk - Side 1 -

Fravr Gennemsnitligt sygefravr pr. ansat med benchmarking 2010, gennemsnitligt antal sygedage pr. ansat Gennemsnitligt sygefravr pr. ansat med benchmarking 2010, gennemsnitligt antal sygedage pr. ansat, uden ansatte p socialt kapitel Gennemsnitligt sygefravr pr. ansat over tid 2006 til 2010, gennemsnitligt antal sygedage pr. ansat - Side 2 -

Gennemsnitligt fravr fordelt p fravrstyper 2010, gennemsnitligt antal fravrsdage pr. ansat Fravrstype Mnd Kvinder Begge Egen sygdom 5,9 9,1 8,1 Barns sygdom 0,2 0,6 0,5 Srlige feriedage 3,8 3,3 3,5 Delvis sygemelding m. nedsat tid 0,3 1,8 1,3 Sygefravr fordelt p personalekategori i forhold til sidste r 2009 og 2010, gennemsnitligt antal sygedage pr. ansat 2009 2010 Personalekategori (nummer) Mnd Kvinder Begge Mnd Kvinder Begge Agronomer (0086) 0,0-0,0 0,0-0,0 Bibliotekarer (0038) 2,7 5,8 5,2 1,3 8,0 6,7 Civilkonomer (0022) 0,0-0,0 0,0-0,0 Edb-Medarb. HK (0238) 25,9 10,7 21,9 24,0 12,0 22,7 Edb-Medarb. Prosa (0239) 12,6 5,8 10,7 7,8 6,8 7,5 Erhvervss.kandidater (0039) - 10,0 10,0-0,0 0,0 Fagfotografer (0226) 4,0-4,0 8,0-8,0 Farmaceuter (0084) - 8,0 8,0-1,0 1,0 Hndvrkere (0179) 11,1 7,0 10,7 5,5 0,0 5,3 Journalister (0060) 0,0 7,6 4,2 - - - Jurister/konomer (0046) 3,5 5,2 4,2 3,5 3,9 3,7 Kantinel./reng.insp. (0265) - 1,0 1,0-0,0 0,0 Kokke/kogersker (0258) - 0,0 0,0-0,0 0,0 Konsulenter (0117) 0,0 0,5 0,5 0,0 2,3 2,2 Konsulenter (0118) 0,0-0,0 0,0-0,0 Kontorfunktionrer (0240) 33,5 11,4 13,1 16,0 10,2 10,7 Kkkenmedhjlpere (0221) 0,0 10,0 9,9 0,0 22,1 21,1 Kkkenpersonale (0266) - 0,0 0,0-12,6 12,6 Ledere og Lrere (0286) 3,2 10,5 6,7 1,9 4,4 3,1 Ledere og Lrere (0287) 2,1 30,6 11,0 3,7 33,0 12,3 Ledere ved en rkke udd.inst. (0640) 0,0 1,3 0,8 85,5 1,0 34,8 Lrere- overensk. (0173) 8,6 6,4 6,7 2,8 7,1 6,4 Lrere- tjmd. (0153) 2,7 7,2 6,5 5,2 15,1 13,4 Lreruddannede (0065) 0,0-0,0 0,0-0,0 Lrlinge og elever (0172) 0,0 0,0 0,0 10,0 7,6 9,7 Magistre (0049) 4,7 7,4 6,1 4,3 6,5 5,5 Piccolo/piccoline (0285) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Rengringsassistent (0747) - 27,0 27,0-20,2 20,2 Sanitrer (0296) 3,3-3,3 6,0-6,0 Servicemedarbejdere (0224) - 8,0 8,0 - - - Socialrdgivere (0193) 0,7 22,8 17,6 2,5 8,0 6,7 Specialarbejdere m.fl. (0248) 8,0 0,0 7,6 8,7-8,7 Tjenestemandslign. (0211) 4,9 5,3 5,1 3,1 7,9 5,2 Tjenestemnd - PP (0202) - 0,0 0,0-0,0 0,0 - Side 3 -

2009 2010 Personalekategori (nummer) Mnd Kvinder Begge Mnd Kvinder Begge Tjenestemnd (0127) 0,0-0,0 1,3 25,0 11,2 Tjenestemnd (0201) 1,4 2,4 1,9 4,1 5,5 4,8 Tjenestemnd (0225) 0,0 49,3 32,8 - - - I alt 6,7 9,8 8,8 5,9 9,1 8,1 - Side 4 -

Alfred M 14 69 112.5 Noter om figurer og tabeller: Fravr Fravrsoplysningerne er indsamlet for den fulde periode (kvartalet eller ret). Det er alts det faktiske fravr, der medtages i statistikkerne. Ofte bruges begrebet gennemsnitligt antal fravrsdage, hvor fravret vgtes i forhold til en persons ansttelseskvote. Figurerne er baseret p enten sygefravr (herunder graviditetsbaseret sygdom og sygdom p grund af arbejdsskade), eller fravr der udover sygefravr inkluderer barns sygdom, srlige feriedage med mere. Hvis en figur eller tabel ikke vises i rapporten, skyldes det ofte manglende eller for sen indberetning af fravrsdata for virksomheden i den valgte periode. Se i vrigt rapportens flgevejledning for mere information om datagrundlag og beregningsmetoder. Tabel: Sygefravr fordelt p personalekategori i forhold til sidste r Kun fravr registreret som egen sygdom er medregnet. Bde afsluttede og uafsluttede fravrsperioder medregnes. Tabel: Gennemsnitligt fravr fordelt p fravrstyper Vr opmrksom p at tabellen inkluderer bde sygefravr og fravr med andre rsager. Figur: Gennemsnitligt sygefravr pr. ansat over tid Kun fravr registreret som egen sygdom er medregnet. Bde afsluttede og uafsluttede fravrsperioder i de pgldende kvartaler medregnes. Figur: Gennemsnitligt sygefravr pr. ansat med benchmarking Kun fravr registreret som egen sygdom er medregnet. Bde afsluttede og uafsluttede fravrsperioder i de pgldende kvartaler medregnes.

Vedtaget i HSI 12.11.2008 Sundhedspolitik ved professionshøjskolen University College Lillebælt Formål University College Lillebælt s væsentligste ressource er medarbejderne. Hensigten med en fælles sundhedspolitik for alle enhederne inden for organisationen er, at der sættes fokus på medarbejdernes sundhed som en forudsætning for den enkelte medarbejders mulighed for at kunne varetage sit erhverv og kunne udfolde sine kompetencer i samspil med andre. Sundhedspolitikken beskriver en ramme for systematisk og målrettet arbejde til fremme af medarbejdernes sundhed i arbejdslivet på enhederne i organisationen. Sundhed skal her forstås som et bredt begreb, som udtrykker opfattelsen af at både livsstil og levevilkår, såvel som arbejdsvaner og arbejdsvilkår har indflydelse på både den enkelte medarbejders og medarbejderstabens sundhed. Sundhedspolitikken skal ses som en delpolitik i forhold til organisationens personale- og ledelsespolitik, herunder specielt til de overordnede betragtninger om organisationen som en attraktiv arbejdsplads med et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Ved udmøntningen er målet, at den fælles sundhedspolitik supplerer de lokale arbejdsmiljøpolitikker. Formålet er At skabe, fremme og videreudvikle sunde arbejdspladser med sunde arbejdsvilkår At fremme og bevare medarbejdernes sundhed ved at inspirere til sunde arbejdsvaner At forebygge helbredsproblemer som kan relateres til usunde arbejdsvilkår eller arbejdsvaner At understøtte en hensigtsmæssig livsstil blandt medarbejderne At fremme rehabilitering og medarbejdernes hurtige tilbagevenden til arbejdet i forbindelse med arbejdsbetinget sygefravær At arbejdsmiljøet er præget af fælles værdier som åbenhed, hjælpsomhed, engagement, respekt, anerkendelse og ansvarlighed. Målene frem til 2010 er At der ved alle enheder er etableret et sundhedsberedskab til afhjælpning af sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet i form af fx stress, kriser, konflikter, vold, trusler om vold, mobning og chikane At der ved alle enheder sættes fokus på mad og måltider, dvs. det der spises, rammerne for måltiderne fx frokoststuen eller kantinens indretning og spisepausens placering og længde At udlicitering af kantinedrift sker på baggrund af kravspecifikationer, som er baseret på de officielle og videnskabeligt fastsatte kostråd At der derudover sættes fokus på sundhedsfaktorerne alkohol og motion ved enhederne i University College Lillebælt 1/3.

Udmøntning og forankring Principperne for udmøntning af sundhedspolitikken er: Medarbejderindflydelse Lokal fortolkning og implementering De lokale samarbejdsudvalg, sikkerhedsudvalg og/eller medarbejderindflydelsesudvalg har ansvaret for fortolkning og implementering af sundhedspolitikken efter følgende retningslinjer: At drøfte den lokale udmøntning af den fælles sundhedspolitik At lægge en årsplan for iværksættelse af lokale initiativer til fremme af målopfyldelsen At de initiativer, der iværksættes skal tage behørigt hensyn til de seneste gennemførte APV undersøgelser. University College Lillebælt s hovedsikkerhedsudvalg har følgende opgaver i forbindelse med fortolkning og implementering af sundhedspolitikken: At arrangere en inspirationsdag for enhedernes sikkerhedsudvalg/-grupper i november 2008 Opfølgning og evaluering De enkelte enheder har ansvar for at At dele erfaringer og viden om, hvordan målene indfries med de andre enheder i organisationen At inddrage medarbejdernes opfattelse af hele organisationen og den lokale enhed som sund arbejdsplads i kommende arbejdspladsvurderinger Hovedsikkerhedsudvalget har ansvar for at Inspirere de lokale enheder Foranledige videndeling mellem organisationens enheder At sikre opdatering og opsamling af viden Evaluere implementeringsprocessen og resultaterne Løbende revision af sundhedspolitikken Finansiering Drøftes løbende på Hovedsikkerhedsudvalgsmøder Oktober 2007/ Hanne Lyder og Lone Hougaard Tilrettet maj 2008 /Lone Hougård og Hanne Lyder Tilrettet oktober 2008 /Lone Hougård og Lene Synnøve Andersen Vedtaget i HSI den 12. november 2008 2/3.

3/3.

Notat vedrørende Sundhedspolitik for UCL: Formål: Formålet med sundhedspolitikken er beskrevet i så overordnede termer, at det stadig er gældende og en revision heraf dermed er unødvendig? Målene frem til 2010: HAU skal evaluere målene og vurderer hvorvidt, de er opfyldt eller ej, eller i hvilken grad de er opfyldt. Er der nogle af målene som stadig er relevante at arbejde videre med? Skal mobning og chikane samt vold eller trusler om vold stadig figurerer i sundhedspolitikken? De har fået selvstændige politikker Er fokus på mad, måltider og kantine stadig væsentlige? Er målet nået? Er området i drift og dermed en naturlig integreret del af hverdagen på UCL? Skal alkohol indgå både i misbrugspolitikken og i sundhedspolitikken? Er det tilstrækkeligt som en del af misbrugsområdet? Udmøntning og forankring: Skal HAU afvente den igangværende APV afslutning, med henblik på at udpege nye mål / indsatsområder frem til næste APV? Sikkerhedsudvalg rettes til arbejdsmiljøudvalg Hovedsikkerhedsudvalg rettes til hovedarbejsmiljøudvalg / HAU Enhedernes sikkerhedsudvalg rettes til lokale arbejdsmiljøudvalg / LAU Tidspunkt for afholdelse af inspirationsdag rettes til 2011 Opfølgning og evaluering: Drøftelse af hvordan de enkelte enheder kan vidensdele på sundhedsområdet Hovedsikkerhedsudvalget rettes til HAU Stillingtagen til kadancen i en løbende revision af sundhedspolitikken Stillingtagen til drøftelse af finansiering på HAU møder.

Notat Afdeling/enhed: Oprettelsesdato: Udarbejdet af: Personaleadministrationen, Odense 13-maj-2011 SVNA Journalnummer: - Dokumentnavn: Temaer til HAU-møderne Temaer til HAU-møderne (Udkast af 13. maj 2011) Nedenstående er forslag til temaer der kan tages op til HAU-møderne jf. HAU s årshjul. Temaet kan behandles af en intern eller ekstern oplægsholder og/eller en drøftelse blandt HAUmedlemmerne. Ved oplæg dokumenteres det med slides eller et notat mens drøftelser refereres på lige fod med resten af HAU-mødet. Drøftelsen kan også optages med diktafon Emner Hvordan defineres og forebygges stress i UCL? Hvordan defineres trivsel i UCL og hvad vægtes af medarbejderne i forhold til trivsel (APVresultater)? Hvad er stres (biologisk reaktion) og hvad skaber stress på individuelt niveau? Travlhed vs. stres Hvad er mobning og chikane og hvad kan UCL/ledere gøre for at undgå det? Hvad kan der gøres for at fremme trivslen på: Individuelt niveau Gruppeniveau Ledelsesniveau Strategisk niveau Hvad kan en medarbejder selv gøre for at fremme egen og kollegaers trivsel? Hvilken betydning har storrumskontorer for medarbejders trivsel og effektivitet? Hvilken betydning har hjemmearbejdsdage for medarbejdernes trivsel og effektivitet? Hvilken betydning har samarbejdsrelationer på en medarbejders trivsel og effektivitet? Hvad har indflydelse på trivslen i forhold til KRAMS: Kost Rygning Alkohol - Motion Stress Hvordan har terrortruslen ændret sig de seneste år? Hvordan synliggøres HAU s politikker og relevante notater i UCL? Hvad gør UCL i dag for studerende med funktionsnedsættelser? Side 1/2

Hvordan kan aktivitetsniveauet hæves i mindre aktive LAUér? Hvad kan UCL gøre for at blive mere miljøvenlige, og hvordan understøttes en grøn kultur? Hvor er der fælles punkter for APVén og UVMén? Side 2/2

Notat Afdeling/enhed: Oprettelsesdato: Udarbejdet af: Journalnummer: - Dokumentnavn: HAU Personaleadministrationen, Odense 27-dec-2010 SVNA Årshjul for HAU Hovedarbejdsudvalget skal planlægge og koordinere de enkelte arbejdsmiljøudvalgs arbejde vedr. sikkerhed og sundhed. Repræsentanter for virksomheden, ledere samt arbejdsmiljørepræsentanterne har pligt til at informere om forhold inden for arbejdsmiljøudvalgets emneområde.med henblik på at sikre en systematik i indholdet af HAU-møderne, vil nedenstående årshjul fungerer som drejebog for faste tilbagevendende punkter. Dagsordenen vil naturlig indeholde en kontinuerlig variation af punkter herudover. Emner optages på dagsordenen efter forslag fra en eller flere af deltagerne. Måned Marts Juni September December Emner Godkendelse af dagsorden Nedsættelse af arbejdsgruppe Studietur Nedsættelse af arbejdsgruppe Inspirationsdag Revidering af årshjul, sundhedspolitik og handicappolitik (hvert 3. år i forb. med APVen) Orientering om APV-arbejdet (hvert 3. år) Indberetning i Easy Tema Eventuelt Godkendelse af dagsorden Drøfte Sygefraværsstatistik Orientering om APV-spørgeskema (hvert 3. år) Indberetning i Easy Tema Eventuelt Godkendelse af dagsorden Valg til lokale arbejdsmiljøudvalg og HAU (Ulige år) Opfølgning på supplerende arbejdsmiljøuddannelse Drøftelse af lokal opfølgning på arbejdsmiljøarbejdet (hvert 3. år) Indberetning i Easy Tema Eventuelt Godkendelse af dagsorden Drøfte udkast til arbejdsmiljøplan Udpege ansvarlig for APV (hvert 3. år) Planlægge arbejdsmiljøuddannelse, obligatorisk del (hvert 2.år) Drøfte Sygefraværsstatistik Redigere HAU s årshjul Evaluering af inspirationsdagen Indberetning i Easy Aftale mødedatoer for det kommende år Tema Eventuelt Side 1/1

Notat Afdeling/enhed: Oprettelsesdato: Udarbejdet af: Personaleadministrationen, Odense 02-maj-2011 SVNA Journalnummer: - Dokumentnavn: Notat vedrørende arbejdsmiljøorganisering Notat vedrørende arbejdsmiljøorganisering Ændringer i arbejdsmiljøloven, samt beslutningen i HSU om at samarbejdsstrukturen skal følge ledelsesstrukturen, har medført flg. spørgsmål vedrørende arbejdsmiljøorganiseringen: Skal arbejdsmiljøorganiseringen følge ledelsesstrukturen? Skal de lokale samarbejdsudvalg (LSUerne) og de lokale arbejdsmiljøudvalg (LAUérne) slås sammen? Hovedsamarbejdsudvalget (HAU) har jf. referatet fra HAU-mødet den 10. december 2010 besluttet at LAUerne skal tage stilling til ovenstående. Dette notat skal oplyse LAUérne om forhold der har betydning for ovenstående beslutninger. Den lokale arbejdsmiljøorganisering Arbejdsmiljøarbejdet er i UC Lillebælt organiseret efter basismodellen i to niveauer. Niveau 1 er Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAU) og niveau 2 er LAUérne. Under LAUerne er der i nogle tilfælde etableret arbejdsmiljøgrupper. Den nuværende arbejdsmiljøorganisering er genigvet i figur 1 på næste side. Spørgsmålet er, om arbejdsmiljøorganiseringen skal følge ledelsesstrukturen. HAU anbefaler, at arbejdsmiljøorganiseringen følger ledelsesstrukturen ligesom samarbejdsorganiseringen, dvs. der etableres LAUer der dækker samme medarbejdergrupper som LSUerne. Det er LAUernes eget ansvar at sikre, at alle medarbejdergrupper dækkes. Forskellen på AGére og LAUer Under LAUérne er der mulighed for at etablere AGére. Arbejdsmiljøgruppen refererer til det LAU det er tilknyttet, og disse kan indgive indstillinger til denne. Side 1/3

Figur 1 Nuværende arbejdsmiljøorganisering Sammenlægning af LAU og LSU Centralt fastholdes både HSU og HAU. Lokalt anbefales det, at fastholde LSU og LAU, for at bevare et forum til arbejdsmiljøarbejdet. Side 2/3

Lokal afklaring LAUérne bedes besvare flg. spørgsmål senest den 17. juni 2011 og sende svaret til HAU s sekretær Signe Nancke svna@ucl.dk 1. Skal den lokale arbejdsmiljøorganisering følge ledelsesstrukturen ligesom samarbejdsorganiseringen? 2. Skal der etableres en eller flere AGére under LAUérne? 3. Skal LAU og LSU slås sammen? Besvarelserne skal indeholde begrundelser samt evt. hvilke LAUér der har samarbejdet om besvarelsen. Den nye organisering træder i kraft så snart LAUérne har afholdt valg jf. den nye struktur og har meldt resultatet samt ønsket tilbage til sekretæren for HAU. Side 3/3

Kære LSUer, Da der er modtaget nogle sproglige tydeliggørelser mv, så fremsendes Instruksen ved bombe- eller anden terrortrussel igen. Det tilføjes, at modtager man trusler pr. mail eller brev er det den lokale ledelses ansvar at foretage det fornødne herunder kontakte og orientere UC Lillebælts rektor omgående, hvis der er mulighed herfor. Hvis gerningsmanden er intern kan det kræve en anden handling end beskrevet i instruksen. Den lokale ledelse må i givet fald konkret tage stilling til, hvordan der så skal handles. Bygningskomplekset kan på flere måder sektioneres i forbindelse med en barrikadering. Man kan fx låse alle døre og derved hindre eller besværliggøre, at gerningsmænd bevæger sig fra den ene del af bygningen til den anden. Den lokale ledelse skal vurdere, om der er behov for en lokal handlingsplan for en evt. barrikadering. På vegne af Erik Knudsen, Rektor Oprindelige mail sendt den 5. maj 2011 I undervisningsministeriets vejledning vedrørende sikkerhed og kriseberedskab anbefales skoler og uddannelsesinstitutioner, at udarbejde en kriseberedsskabsplan, som beskriver hvordan medarbejdere og studerende skal reagere ved forskellige former for kriser. HAU arbejder på at koordinere en fælles kriseberedskabsplan for UCL, men indtil den er udarbejdet er vedhæftede instruks gældende ved en evt. bombe- eller anden terrortrussel. I forbindelse med at forankringen af instruksen bedes LSUen: 1. Udfylde flg. punkter i instruksen: Navn på uddannelsen lokation Uddannelseschef Manglende information under pkt. 3 og 5 2. Distribuere instruksen til alle medarbejdere som LSUen repræsenterer. 3: Hænge instruksen op ved siden af brandinstruksen på de fysiske lokationer, hvor medarbejdere fra LSUen er repræsenteret. Deadline for ovenstående er den 31. maj 2011, og den fælles beredskabsplan forventes færdig senest i august 2011. På vegne af Erik Knudsen, Rektor

Hermed fremsender jeg mødeindkaldelse. Orienteringen bliver onsdag den 23. marts kl 12.45-14.45. og afholdes på Rømersvej 3 i salen. Vi kan nå følgende på de to timer: Brandtrekanten (hvordan opstår en brand) Slukningsmidler og metoder Trinvis brandbekæmpelse (hvad gør du først) Brandudbredelse Flugtveje Særlige farer Beredskabsplan og brandinstruks Jesper Bak Nielsen vil i teorien benytte sig af flere videosekvenser til understøtning af sine "påstande" samt enkelte små demonstrationer med åben ild. Ud over det vil han selvfølgelig fortælle om alarmerings mulighederne på Rømersvej samt vores egne slukningsmidlers placering og benyttelse, jævnfør vores samtale under mit besøg.

ArbejdsPladsVurdering udkast af 13. maj K ær e medar bej der ved University College L illebælt Vi vil hermed opfordre dig til at give din mening til kende i forhold til det fysiske, psykiske og æstetiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads. Det gør du ved at udfylde dette spørgeskema. Arbejdspladsvurderingen er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat under Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAU) tidligere hovedsikkerhedsudvalget. Emner i undersøgelsen: Fysisk ar bej dsmilj ø Arbejdets organisering Planlægning af ar bej det Jobtilfredshed Samar bej dsr elationer Tr yghed i ansættelsen Sygefravær Sundhedsfremme L edelsens støtte og kommunikation Ser vi ce fr a andr e afdeli nger Prioriteringer Når undersøgelsen er afsluttet, vi l man i de ønskede enheder modtage der es r esultater i r appor tfor m, og hver enhed skal tage stilling til opfølgning på r esultatet. Her udover vi l der bl ive en samlet r appor t, som vi l tilgå HAU og hovedsamarbejdsudvalget med indstillinger fra arbejdsgruppen. Du er garanteret fuld anonymitet -- hvis du personligt vil have opfølgning på en af dine kommentarer skal du give dig til kende med navn i det enkelte rum, hvor du laver kommentaren. Med venlig hilsen K ir sten L ar sen På vegne af HAU 1

Ansættelsessted (Hvis du arbejder på flere enheder udfylder du skemaet udfra det sted, hvor du har din hovedbeskæftigelse) Udviklingsområdet Center for undervisningsmidler ( ) Center for undervisningsmidler Fyn Karlavej, Odense ( ) Center for undervisningsmidler Fyn Skræddermaen, Odense ( ) Center for undervisningsmidler Damhaven,Vejle Efter og videreuddannelsen ( ) Efter- videreuddannelsen: Ledelsesakademiet, Rugårdsvej, Odense ( ) Efter- videreuddannelsen: Ledelsesakademiet, Soldalen, Vejle ( ) Efter- videreuddannelsen Sundhedsfaglig afdeling: Blangstedgårdsvej, Odense ( ) Efter- videreuddannelsen Sundhedsfaglig afdeling: Soldalen, Vejle ( ) Efter- videreuddannelsen: Pædagogfaglig afdeling Asylgade, Odense ( ) Efter- videreuddannelsen: Lærerfaglig afdeling - Asylgade, Odense ( )Efter- videreuddannelsen: Lærerfaglig afdeling - Soldalen, Vejle ( )Efter- videreuddannelsen: Socialfaglig afdeling Tolderlundsvej, Odense ( ) Efter- videreuddannelsen: Fællesområdet/Sekretariatet, Asylgade, Odense Udvikling og Viden ( ) Udvikling og Viden: Lucernemarken ( )Udvikling og Viden: Soldalen ( )Udvikling og Viden: Tolderlundsvej ( )Udvikling og Viden: Asylgade Uddannelsesområdet ( )Bioanalytikeruddannelsen ( ) Ergoterapeutuddannelsen ( ) Fysioterapeutuddannelsen ( ) Radiografuddannelsen Læreruddannelsen ( ) Læreruddannelsen, Jelling ( ) Læreruddannelsen, Odense 2

Pædagoguddannelsen ( ) Pædagoguddannelsen. Jelling ( ) Pædagoguddannelsen, Fyn ( ) International Enhed ( ) Socialrådgiveruddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen ( ) Sygeplejerskeuddannelsen Odense ( ) Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg ( ) Sygeplejerskeuddannelsen Vejle Biblioteket ( ) Biblioteket Asylgade, Odense ( ) Biblioteket Blangstedgårdsvej; Odense ( ) Biblioteket Middelfartvej, Odense ( ) Biblioteket Rømersvej, Odense ( ) Biblioteket Svendborg ( ) Biblioteket Tolderlundsvej, Odense ( ) Biblioteket, Soldalen, Vejle Ressourceområdet Administrationen Bygningsområdet ( ) Rengøring ( ) Pedeller ( ) Kantine IT- afdelingen ( ) IT-afd. Blangstedgårdsvej, Odense ( ) IT-afd. Soldalen, Vejle ( )Løn og personale, Blangstedgårdsvej, Odense ( ) Løn og personale, Soldalen, Vejle ( ) Økonomi. Soldalen, Vejle ( ) Indkøb og service, Lucernemarken, Odense Stabsfunktioner ( )Kommunikationsafdelingen (Alle lokationer) ( ) Ledelsessekretariatet, Soldalen, Vejle 3

Hvilken faggruppe tilhører du? ( ) Underviser ( ) Konsulent/ Pædagogisk konsulent ( ) Administrativ medarbejder ( ) Studiesekretærer ( ) IT-medarbejder ( ) Service-, pedel-, rengørings-, kantinemedarbejder ( ) Andet 4

Fysisk arbejdsmiljø Hvor tilfreds er du med indretningen af undervisningslokalerne (Kun UNDERVISERE) ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds Indretningen af faglokaler ne (Kun UNDERVISERE) ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds Har du eget kontor? Ja (hvis ja så A) Nej (hvis nej så B og C) Hvor tilfreds er du med A. Pladsforhold på dit kontor ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds B. Hvor mange er i i samme arbejdsrum? C. Pladsfor hold ved din arbejdsplads ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds 5

Udsugning /ventilation ved din arbejdsplads/på dit kontor ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds Belysning ved din arbejdsplads/på dit kontor ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds Temperaturforholdene ved din arbejdsplads/på dit kontor ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds Jeg kan finde et passende / roligt sted at arbejde Elevator er / niveaumæssig adgang på den fysiske location du opholder dig mest på ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds ( ) Bygning er kun i en etage Brugsanvisninger til teknisk udstyr ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds 6

Muligheder for mødelokaler til f.eks. vejledning og møder ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds Bygningernes indendørs udseende ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds Nødhjælpsanvisninger ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds Rengør ingsniveau ved din arbejdsplads/på dit kontor ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds Generelle rengøringsniveau hvor du færdes i UC Lillebælt (gangar ealer, toiletter, mødelokaler m.m.) ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds Antal par ker ingspladser på den fysiske location du arbejder mest ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds 7

(Jeg kører aldrig på arbejde) Antal cyk elstativer på den fysiske location du arbejder mest ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds ( ) Jeg cykler aldrig på arbedje I hvilken grad oplever du trafikstøj der hvor du har din primære arbejdsplads/ nær dit kontor ( ) I høj grad ( ) I lav grad ( ) Næsten ikke ( ) Slet ikke K ommentar er til ar bej dsstedets fysiske forhold i forbindelse med dit job {Enter answer in paragraph form} For slag til for bedr inger af ar bej dsstedets fysiske for hold Enter answer in paragraph form} 8

Arbejdets organisering Hvor enig eller uenig er du i nedenstående udsagn? Mine ar bej dsopgaver er afvekslende Mit ar bej de er inter essant Mit arbejde er fysisk belastende Der er for mange afbr ydelser i mit ar bej de i dagens løb Jeg bliver gener et af støj i dagens løb Der er mulighed for afvekslende arbejdsstillinger 9

Jeg har for meget transpor ttid i ar bej dstiden Det er et pr oblem, at j eg ar bej der på fler e lokaliteter K ommentar til ar bej dets or ganiser ing {Enter answer in paragraph form} For slag til for bedr ing af ar bej dets or ganiser ing {Enter answer in paragraph form} 10

Planlægning af arbejdet Hvor tilfreds er du med: Din mulighed for egen planlægning af arbejdet ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds Din mulighed for planlægning med kolleger ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds Din indflydelse på planlægningen af time / fagfordelingen (Kun UNDERVISERE) ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds Din indflydelse på skemaplanlægningen (Kun UNDERVISERE) ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds Din indflydelse på dine ar bej dsomr åder s sammensætning ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds 11

Balance mellem ar bej dsmængde, tid og r essour cer ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds Din selvstændighed i dine arbejdsopgaver ( ) Meget tilfreds ( ) Tilfreds ( ) Utilfreds ( ) Meget utilfreds K ommentar til planlægning af ar bej det {Enter answer in paragraph form} For slag til for bedr ing af planlægningen {Enter answer in paragraph form} 12

Jobtilfredshed Hvor enig eller uenig er du i nedenstående udsagn? Min hverdag er forudsigelig M ine ar bej dsopgaver er for mig meningsfulde i min hverdag De faglige udfordringer er passende Jeg har indflydelse på beslutninger i afdelingen Jeg har mulighed for fleksible arbejdstider 13

Jeg er glad for mit ar bej de Jeg føler mig ofte udmattet, når j eg kommer hjem Der bliver taget affær e i for hold til at undgå mobning, chikane og ondsindet sladder Min arbejdsindsats bliver anerkendt af min leder Min arbejdsindsats bliver anerkendt af mine kollegaer Jeg oplever r espekt fr a min leder 14

Jeg oplever r espekt fr a mine kollegaer Der er klare forventninger til mit arbejde Omgangstonen på min arbejdsplads er god 15

Samar bej dsr elationer Samarbejdsrelationerne i forhold til de studerende er gode (Kun UNDERVISERE) Samar bej dsr elationer ne til mine kollegaer er gode Samarbejdsrelationerne til min(e) nær meste daglige leder (e) er gode Har du kontakt til eksterne partnere ((leverandører, censorer, konsulenter fra kommuner og universitet m.m) : Ja så spørgsmål A Nej hvis nej så spring over næste spørgsmål A. Samar bej dsr elationer ne til ekster ne par ter er gode 16

Tryghed i ansæ ttelsen Tryghed i ansæ ttelsen har stor betydning for mig Frygten for arbejdsløshed præger min hverdag Kender du til planer for fyringer der berører dig. Ja Nej, hvis nej så hop videre til spørgsmål om sygefravær Der mangler information om de konkrete fyringsplan Kender du til planer for generelle besparelser der berører dit arbejde. Ja Nej, hvis nej så hop videre til spørgsmål om sygefravær Der mangler information om de konkrete fyringsplan Kommentarer i forhold til det psykiske arbejdsmiljø {Enter answer in paragraph form} For slag til for bedr inger af det psyk iske ar bej dsmiljø 17

Sygefravær Har du haft arbejdsbetinget sygefravær? ( ) Ja, hvis ja så skal A inkluderes ( ) Nej, Hvis nej spring A og B over Grund til arbejdsbetinget sygefravær ( ) Det var psykisk betinget, Hvis afkrydsning her, så inkluder spørgsmål B ( ) Det var fysisk betinget ( ) Det var både psykisk og fysisk betinget A Fik du et tilbud om samtale med din leder i forbindelse med det arbejdsbetingede sygefravær? ( ) Ja ( ) Nej B Fik du tilbud om psykologhjælp? ( ) Ja ( ) Nej K ommentar til håndter ing af sygefravær {Enter answer in paragraph form} For slag til for bedr inger i for hold til håndter ing af sygefravær {Enter answer in paragraph form} 18

Sundhedsfremme Jeg er tilfreds med de tilbud jeg har mht sundhedsfremme i forhold til mit arbejde UCL og min lokale arbejdsplads forebygger usunde arbejdsvilkå r Jeg bliver af UCL og den lokale arbejdsplads inspireret til sunde arbejdsvaner UCL og min arbejdsplads inspirerer til en sund livsstil K ommentar er i for hold til initiativer vedrørende sundhedsfremme {Enter answer in paragraph form} Forslag til forbedringer af initiativer vedrørende sundhedsfremme i forhold til KRAMS: K ost -- Rygning -- Alkohol - M otion -- Str ess {Enter answer in paragraph form} 19

Ledelsens støtte og kommunikation Hvor enig eller uenig er du i nedenstående udsagn? Jeg får de infor mationer fr a min nær meste l eder, j eg har br ug for, for at kunne udføre mit arbejde Jeg får de samtaler med nær meste leder (e), j eg har br ug for Jeg får tilstrækkelig støtte fra den/de nær meste leder (e) i mit daglige ar bej de Den gener elle infor mati on fr a dir ektionen er til str ækkelig Den gener elle infor mati on fr a studier ektor er tilstrækkelig (Kun UNDERVISERE) 20

Den gener elle information fra afdelingsleder/uddannelseschef er tilstrækkelig Ajour (UCL's nyhedsbrev -- skal ud) indeholder relevante informationer Der mangler information om campusstrategien (Planerne for campusløsning i Odense, Vejle og Svendborg) Jeg har gode muligheder for efteruddannelse i form af: K ur ser Jeg har gode muligheder for efteruddannelse i form af: Uddannelse 21

Jeg har gode muligheder for efteruddannelse i form af: Mentorordninger eller følordninger Kommentar er til ledelsens støtte og kommunikation {Enter answer in paragraph form} For slag til for bedr ing af ledelsens støtte og kommunikation {Enter answer in paragraph form} 22

Services fra andre afdelinger Jeg har de IT-faciliteter, jeg har brug for, for at kunne udføre mit arbejde Får du den service fra pedelgruppen, du efterspørger i forhold til dit daglige arbejde. Der er god mulighed for digital selvbetjening i forhold til dit arbejdsfelt (bestilling af lokaler, blanketter fra Løn og personaleafdelingen,hjælp fra pedeller m.m.) Kommentarer til services fra IT- afdelingen {Enter answer in paragraph form} Kommentarer til services fra bygningsafdelingen {Enter answer in paragraph form} 23

Forslag til forbedringer af services fra bygningsområdet {Enter answer in paragraph form} Forslag til forbedringer af services fra IT-afdelingen På hvilken måde/ måder kan it-understøttelsen forbedres for dig? (Sæt max 3 x er] A: Udvikling af mine digitale kompetencer, mere viden, oplæring, osv.. B: Bedre tilrettelæggelse af selve opgaveløsningen og de tilhørende arbejdsprocesser. C: Bedre it-systemer, dvs. it-systemer som passer bedre til behov og opgaver, og som reducerer gentagne arbejdsgange. D: Mere selvbetjening hos brugerne/kunderne. E: Udvidet it-support og hjælp fra superbrugerne/it-vejlederne. F: Øget driftsikkerhed på it-systemerne. G: Andet: 24

Prioriteringer Hvilke 3 faktorer betyder mest i forhold til din tilfredshed og trivsel i jobbet? (Sæt 3 krydser) {Choose all that apply} ( ) De udendørs faciliteter ( ) Bygningernes indretning ()Muligheden for at finde et roligt sted at arbejde ()Mine arbejdsopgaver er afvekslende ( ) Passende arbejdsmængde ( ) Fleksible arbejdstider ( ) De faglige udfordringer ( ) Anerkendelse af din arbejdsindsats ( ) Mulighed for efter - og videreuddannelse ( ) Samarbejdet med nærmeste kolleger ( ) Samarbejde med min nærmeste leder ( ) Selvstændighed i jobbet ( ) Mulighed for medinddragelse i beslutninger, der vedr. mit arbejde ()Indflydelse på egne arbejdsopgaver ( ) Informationsniveauet ()IT-faciliteter ( ) Sunde arbejdsvilkår ( ) Tryghed i ansættelsen Kommentar til dine prioriteringer {Enter answer in paragraph form} Hvis du har nogle bemærkninger til denne under søgelse så skr iv dem venligst her {Enter answer in paragraph form} 25

Tak fordi du besvar ede skemaet. Din besvarelse vil indgå i en fælles APV-rapport, der indeholder resultaterne for samtlige afdelinger i UCL. Herudover vil der blive udarbejdet rapporter for hver afdeling. Samtlige rapporter drøftes i HSU, i HAU og i dit lokale LAU og udmøntes i løbet af foråret 2012 i handleplaner. 26

Teknikkoder: [RAPPORTID:4EB34BA8B44F58C977357515452F0BA9] [KRSEL-ID:0130812D87019DA16A4E59D923DA9064] [KRSEL-PERIODE:2011_1] [KRSEL-IDENT:ucl7] [TIMESTAMP:25MAY11:01:10:13] Knsopdelt lnstatistik Opflgning til HSU mdet, den 6. december 2010 (pkt. 6) ISOLA HRmeter kvartalsrapport for 1. kvartal 2011 Denne rapport blev dannet: 25-05-2011 Rapportabonnement oprettet: 23-05-2011 Abonnent: Lene Synnve Andersen lesa@ucl.dk Datagrundlag i rapporten: Ln: Talgrundlag krt d. 13-04-2011 Personale: Talgrundlag krt d. 13-04-2011 Rapporten omfatter flgende omrde: Ministeromrde: 20 Undervisningsministeriet Hovedkonto: 206806 Ins.tilskud Professionshjsk Delregnskab: 27704001 University College Lilleblt Benchmarkomrde: Ministeromrde: 20 Undervisningsministeriet Hovedkonto: 206806 Ins.tilskud Professionshjsk - Side 1 -

Personale Aldersfordeling 1. kvartal 2011, ISOLA totalgrundlag Knsfordeling 1. kvartal 2011, ISOLA totalgrundlag Kn Antal ansatte rsvrk Mnd 220 207,0 Kvinder 511 472,9 Begge 731 679,9 Alders- og knsfordeling 1. kvartal 2011, ISOLA totalgrundlag - Side 2 -

Lngennemsnit Gennemsnitsln fordelt p alder og kn 1. kvartal 2011, samlet ln uden genetillg, ISOLA standardgrundlag, alle ansatte Gennemsnitsln fordelt p personalekategorier 1. kvartal 2011, ISOLA standardgrundlag, alle ansatte Samlet ln Samlet Fast Personalekategori (nummer) rsvrk u. genetillg ln ln Agronomer (0086) 1,0 517.630 539.630 513.766 Bibliotekarer (0038) 14,4 448.409 448.409 442.657 Civilkonomer (0022) 2,0 599.310 599.310 581.208 Edb-Medarb. HK (0238) 2,0 318.395 318.395 314.345 Edb-Medarb. Prosa (0239) 11,5 464.794 467.582 453.360 Farmaceuter (0084) 1,0 515.962 515.962 505.185 Hndvrkere (0179) 8,0 383.793 387.700 374.202 Jurister/konomer (0046) 17,7 539.205 562.559 532.020 Jurister/konomer chef (9046) 3,0 1.157.347 1.157.347 1.023.668 Kantinel./reng.insp. (0265) 1,0 354.059 356.308 348.622 Kokke/kogersker (0258) 1,0 144.494 144.494 144.225 Konsulenter (0117) 10,0 511.574 513.915 504.760 Konsulenter (0118) 1,0 494.534 494.534 488.516 Kontorfunktionrer (0240) 157,9 359.825 361.205 352.368 Kkkenmedhjlpere (0221) 8,7 277.650 279.155 273.209 Kkkenpersonale (0266) 1,0 374.845 374.845 358.400 Ledere og Lrere (0286) 24,1 552.081 565.505 541.050 Ledere og Lrere (0287) 9,1 555.771 562.412 544.664 Ledere og Lrere chef (9287) 1,0 673.647 673.647 648.243 Ledere ved en rkke udd.inst. (0640) 7,0 652.836 658.057 611.641 Lrere- overensk. (0173) 117,9 491.525 495.447 483.626 Lrere- tjmd. (0153) 24,5 501.547 502.578 485.745 Lreruddannede (0065) 1,0 525.974 525.974 519.681 Lrlinge og elever (0172) 2,0 173.199 173.199 173.094 Magistre (0049) 143,6 531.316 535.987 523.146 Magistre chef (9049) 3,0 871.028 871.028 805.367 Piccolo/piccoline (0285) 0,1 90.506 90.506 80.450 Rengringsassistent (0747) 8,8 283.698 294.989 274.643 - Side 3 -