Appendiks B: Koosion og esleveid fo ådbindee I de følgende omales koosionspocessene fo ådbindee og hvodan man beegne esleveiden fo en koodee ådbinde. Tådbindee ha i idens løb væe udfø af: messing (en legeing af kobbe og ink) inbone (en legeing af kobbe og in) vamfoinke sål usfi sål. Koosionsfase ådbindee e femsille af usfi sål elle inbone. De ha længe væe kend, a messing ikke e egne som bindemaeiale. De e fx beskeve i (Saens Byggefoskningsinsiu, 976). Tådbindee af messing ha næppe væe anvend i sælig so udsækning, men hvo de foekomme skal efemoneing af nye ådbindee ivæksæes. De skyldes a messingådbindees leveid e ufoudsigelig. De domineende maeiale il ådbindee i muvæk fa fø 984 e vamfoinke, snoe sålåd elle vamfoinke sålåd. Hveken ink elle almindelig sål e koosionsfase maeiale. Koosionshasigheden afhænge af de omgivende miljø. Fo muvæk i modea elle aggessiv miljø (d.v.s. udvendig miljø) vil koosionen kunne foekomme både i den del af bindeen de ligge i fomuens møel, og den del de e i hulumme mellem fomu og bagvæg. Speciel ovegangen mellem fomu og hulum kan væe kiisk. Koosionshasigheden afhænge af flee fakoe. Vigigse fakoe e vand og il, men deil komme møelens sammensæning. Almindelig kalkmøel give minde koosionsbeskyelse end KC-møle og ene cemenmøle. Tilsedevæelsen af kloide vil alid øge koosionshasigheden. Kloidholdige sale ha idligee væe anvend som fysepunkssænkende middel il møel ved vinebyggei. De blev imidleid fobud med 3. udgave af Muvæksnomen i 984. Sandsandsmøel indeholde også naulig e minde indhold af kloid (naiumkloid fa salholdig havvand). Med hensyn il fugpåvikning e isikoen fo koodeede ådbindee søs de sede hvo de kan ænge vand ind i muvæke. Risikoen fo koosion e dog il sede i alle ydevægge, hvo ådbindee af ikkekoosionsfas maeiale foekomme. Vamfoinke sål De findes ikke eksake vædie fo koosionshasigheden i ådbindee som funkion af ovennævne fakoe (vand, il, mølens sammensæning sam kloidindhold). Zinklage på ådbindee koodee ypisk med -5 µm/å. Med en oalykkelse på 3-5 µm e inken væk på 3-7 å. Deefe koodee såle, ypisk med 30-60 µm/å. Tvæsnisaeale af en 4 mm yk vamfoinke sålådsbinde blive demed halvee på ca. 5 å, men de foekomme halveingside beydelig både ove og unde 5 å. Tinbone og messing E bindene femsille af en kobbelegeing, bø man udage en binde il analyse fo kemisk sammensæning. E de ale om en inbonebinde, de oveholde muvæksnomens kvalieskav, e de ikke nødvendig a foeage videe undesøgelse.
E de ale om ådbindee af messing, bø man efemonee nye bindee. De skyldes a messingbindee ved ilsedevæelse af fug og ilsækkelig høj kloidindhold koodee. De ske ved a bindene afinke. Demed fosvinde inkmaeiale fa bindene. De medføe educee syke og sejhed. Nå afinkningen ha nåe en vis dybde, kan evne i ådbindene opså som følge af spændingskoosion, og bindenes syke fosvinde. Spændingskoosion kan ske huig, og vil vanskelig kunne foudsiges ved inspekion af mubindee. De vides ikke hvo udbed anvendelsen af messingbindee e. De foeligge kun e enkel kend ilfælde hvo messingbindee svigede ved afinkning og dannelse af spændingskoosionsevne. De føe il nedsyning af den i indledningen omale fomu på Amage. Rusfi sål E ådbindene af usfi sål, vil en mege begænse ovefladisk koosion kunne foekomme, men de vil ikke væe nødvendig a udage ådbindee il næmee undesøgelse. Udagning og undesøgelse af vamfoinkede ådbindee Efaingsmæssig kan de væe sædeles so foskel på bindenes ilsand i den samme mu. Dee skyldes vaieende fug- og salindhold i muvæke. Men selv bindee, de udsæes fo ilsyneladende ideniske miljøe, kan koodee med foskellige hasighede. Figu. Fihugge ådbinde. Nå man ha fjene møelese, kan en visuel vudeing af ådbindene give e fingepeg om hvo femskeden koosionen e. Tådbindene kan ypisk klassificees i e kaegoie som følge : uden koosionspoduke med hvidlige inkkoosionspoduke. med ød us. Denne visuelle vudeing e kun e ilsækkelig gundlag fo a vudee en bindes ilsand, hvis de e ale om en binde uden koosionspoduke elle kun med hvidlige inkkoosionspoduke. I de ilfælde e ådbindeens væsnisaeal ikke educee. Rød us beyde a inklage e bokoodee, og a de e danne koosionspoduke af jen. Nå jen koodee ske de en umfangsudvidelse på
ca. oe gange. Defo e de visuelle indyk af koosionens omfang ofe søe end de konsaees ved en næmee undesøgelse. Figu. To 4 mm ådbindee fø afsying 7A og 7B og en 3 mm yk ådbinde 7C. Figu 3. Samme ådbindee som vis på figu, men efe afsying. Eksemplene i figu og 3 illusee a man ikke kan vudee bindenes ilsand alene på baggund af en visuel bedømmelse. Efe afsying se ådbindene ikke så medagne ud som fø afsyingen blev udfø. 3
Figu 4. Næbillede af svæ medage ådbinde. Tådbindeen 7C (se figu 4) va mes medage, og den eseende godsykkelse, mål med skydelæe, va, mm. De svae il a væsnisaeale e halvee fa 7, mm il 3,5 mm. Resleveid fo vamfoinkede bindee De kan væe bug fo a beegne esleveiden fo delvis koodeede bindee af vamfoinke sål. De anages: Koosionen ske med jævn hasighed, mål som edukion af bindeens diamee. Koosionshasigheden fo sål e højs 0 gange så so som fo ink. Leveiden egnes fo udøm nå esdiameeen d e minde end mm. De svae il a esvæsnie kan oveføe ca. 0,6 kn i æk. Zinklages opindelige ykkelse ha maksimal væe 5 µm. Koosionen i bindeen kan enen kun væe ske i inklage (ilfælde ), således a bindeens diamee ikke e educee målba, elle inklage kan væe gennemæe og såldelen æe så mege a bindeens diamee e educee målba (ilfælde ). Bindeens diamee benævnes d, bygningens alde T. I ilfælde e de på den sike side a anage a inklage e hel gennemæe, og a koosionshasigheden fo ink defo e / T. Resleveiden fo bindeen kan defo besemmes som esleveid = d d 0 T = 40 T( d d ) hvo 0 / T e koosionshasigheden fo sål. E ådbindeens diamee d = 4 mm, den illadelige esdiamee d = mm og inklages ykkelse = 0,05 mm, fås: esleveid = 3,3 T I ilfælde fås: 4
esleveid = T 40 d d + ( d d ) hvo d e den måle esdiamee. Indsæes de samme vædie som i føse ilfælde og indsæes d i mm fås esleveid = T d 4,6 d Hvis man vil besemme esleveiden fo e mufel, udage man 4% af bindene i fele, dog minds 0. Hve bindes esleveid besemmes efe ovensående fomle. Resleveiden fo mufele faslægges således a 50% af de udagne bindee ha søe esleveid, svaende il a muen egnes sikke indil 50% af bindene ha en ækbæeevne minde end 0,6 kn. 5