Indholdsfortegnelse Indledning 1 Forord 2 Børnehuset Møllesøen 3 Værdigrundlag 4 Børnesyn 6 Læringssyn 7 Barn-barn relation 7 Læringsrum 8 Legen 10 Pædagogiske læreplaner 11 Børnemiljøvurdering (BMV) 12 Barnets alsidige personlige udvikling 13 Den sociale kompetence 16 Sprog 18 Krop og bevægelse 20 Natur og naturfænomener 22 Kulturelle udtryksformer og værdier 24 Børn med særlige behov 26 Hvad gør vi i Børnehuset Møllesøen for børn med særlige behov? 26 Planlægning, dokumentation og evaluering af de pædagogiske læreplaner 28 Projekter 28 Planlægning 28 Dokumentation 28 Evaluering 29 En evaluering vil for Børnehuset Møllesøen betyde 31 Spørgeskema Hvordan har du det i børnehaven? 32 Handleplan for BMV 38 1
Forord. En pædagogisk læreplan skal beskrive Børnehuset Møllesøens arbejde med mål for læring, og den skal indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante aktiviteter og metoder. Det ligger fast, at de 6 temaer skal indgå i de pædagogiske læreplaner: 1. Barnets alsidige personlighedsudvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Det skal også fremgå i vores pædagogiske læreplan, hvordan vi arbejder med et godt børnemiljø fysisk, psykisk og æstetisk. Vi har i arbejdet, udover Dagtilbudsloven 8a, også taget udgangspunkt i Howard Gardners mange intelligenser, da det rummer menneskets mange forskellige virkemåder, udtryksformer, kompetencer og færdigheder og således bidrager til en god og helhedsforståelse af barnet. Med arbejdet med børnemiljø, har vi taget udgangspunkt i materialerne fra DCUMs hjemmeside www.dcum.dk Vi tror, at vi med de pædagogiske læreplaner kan gøre det pædagogiske arbejde lidt bedre og blive bedre til at synliggøre/dokumentere de kompetencer børn kan erhverve sig i Børnehuset Møllesøen. Samtidig også sikre os, at Børnehuset Møllesøen forbliver et godt sted at være fysisk, psykisk og æstetisk. Vi håber den pædagogiske læreplan kan anvendes af forældrene og være et godt dialogredskab i det daglige forældresamarbejde. Vores bestyrelse vil også være omkring de pædagogiske læreplaner, når de skal evalueres og godkendes. For personalet skal de pædagogiske læreplaner anvendes som arbejdsredskab omkring det pædagogiske arbejde. 2
Børnehuset Møllesøen. Efter nedlæggelse af Vedsted Skole og Børnehave den 31. juni 2009, blev børnehavedelen ændret til en almindelig børnehave med 40 pladser i alderen 2,11 6 år. Efter et forældrevalg den 26. august 2009, blev børnehavens nye navn offentliggjort: Børnehuset Møllesøen. Børnehavens hjerte er den store café. Her er spise- og de stille legefaciliteter, såsom læsekrog og andre stille aktiviteter. Vi har et værksted, legerum og et puderum. På 1. salen har vi et stort personalerum, mødelokale, personalekøkken og et kontor. Børnehuset Møllesøen fungerer som åbenplansinstitution med funktionsopdelte rum. Det vil i praksis sige, at hvert rum har sin egen funktion med f.eks. dukkekrog, legerum, værksted, læsekrog m.fl. Dette er ensbetydende med, at børnene kan bevæge sig rundt i huset og legepladsen, som de har lyst til. 3 gange i ugen, deler vi børnene ind i 3 grupper og laver alderssvarende aktiviteter.: o Ællinger 2,11-3 årige o Krabber 4 årige o Flagermus 5-6 årige Der er 6 ansatte i Børnehuset Møllesøen. 1 leder, 2 pædagoger og 3 medhjælpere. Derudover er der tilknyttet to faste tilkaldevikarer. Vi har sammen med områdets dagplejemødre et godt samarbejde for at skabe en god overgang mellem dagpleje og børnehave. Dagplejemødrene besøger børnehaven hver anden torsdag og de fleste børn kender derfor huset og personalet inden de starter. Børnehuset Møllesøen samarbejde også med Over Jerstal Skole om en god overgang fra børnehave til skole. Der er besøg i børnehaveklassen og SFO for de kommende børnehaveklassebørn og børnehaveklasseleder er på besøg i børnehaven for at hilse på kommende børn. Børnehuset Møllesøen er placeret i den ene halvdel af den gamle Vedsted Skole i en lille landsby. 3
Værdigrundlag. Børnehuset Møllesøens vision er, at forældre og personale støtter børnene i deres udvikling, så de bevarer lysten til at lære livet igennem og tør udfordre verden med begejstring. Grundlaget er værdierne : Anerkendelse, Ansvarlighed, Engagement, Faglighed, Kommunikation, Nærvær, Respekt og Tryghed. Anerkendelse Anerkendelse er at blive set, som den man er. Vi lægger vægt på empati og ligeværdighed. Vi giver relevant ros. Vi lægger vægt på at være lyttende, være opmærksomme og vise imødekommenhed. Vi tror på det gode og vælger at se alle som medspillere. Ansvarlighed Ansvarlighed er at tage aktivt del i de udfordringer, der er. Ansvarlighed er at tage ansvar for hinanden og hinandens ting samt overholde aftaler. Alle voksne er rollemodeller og står fast på indgåede aftaler. Vi gør, som vi siger og er bevidste om vores roller. Vi tager direkte kontakt, hvis en person har det dårligt. Alle kender forventningerne og gør det bedste de formår for at opfylde dem. Vi behandler hinandens ting med respekt og sker der uheld, fortæller vi det. Engagement Engagement er at udvise interesse, begejstring, fleksibilitet og motivation i hverdagen. Vi ser muligheder frem for begrænsninger. Vi lader os ikke begrænse af de tildelte rammer, men udnytter de tilstedeværende ressourcer og muligheder. Personalet har interesse for tilegnelse af ny faglig viden. Forældre tager aktiv del i deres børns udvikling. 4
Faglighed Faglighed er at kunne koble den teoretiske viden til det praktiske arbejde i hverdagen. Læreplaner er målrettede og ligger til grund for den pædagogiske indsats. Vi er opdaterede indenfor vores fag. Kommunikation God kommunikation er kendetegnet ved en ligeværdig samtale, en gensidig dialog, hvor partnerne er åbne og lyttende. Vi viser interesse for hinanden. Vi taler med og ikke til hinanden. Vi har fokus på den gode omgangstone. Vi forsøger at forstå hinanden. Vi henvender os til rette vedkommende. Nærvær Nærvær er at være oprigtigt til stede i nuet. Vi er aktivt lyttende og deltagende i et ligeværdigt samspil, hvor vi tager hensyn til hinandens forskelligheder. Vi viser børnene betydningen af tålmodighed og empati. Respekt Respekt er at acceptere hinandens forskellighed og at behandle hinanden og omgivelserne godt. Vi er gode rollemodeller i både ord og handling. Vi udviser forståelse for hinandens uddannelser og kompetencer. Tryghed Tryghed er gode og forudsigelige ramme. Vi drager omsorg for hinanden. Vi lægger vægt på god information. Vi lægger vægt på synlighed, åbenhed og ærlighed. 5
Børnesyn. Forældrene har hovedansvaret for barnets trivsel, opdragelse og udvikling. Gennem et tæt samvær mellem forældre og barn præget af tryghed, nærhed og omsorg, skabes det bedste grundlag for at barnet kan få glæde af institutionens lærings- og udviklingsmiljø. Forældre og personale har fælles ansvar for at udvikle et godt samarbejde med henblik på at skabe en helhed i barnets liv. Børnehuset Møllesøens børnesyn: Børn er fra fødslen parate til at indgå og lære gennem meningsfyldt samvær med andre mennesker. Børn skal anerkendes som unikke personer, og de voksne skal tage udgangspunkt i børnenes behov. Børn skal have medindflydelse og være aktive deltagere i forhold til deres egen udvikling og læring. Børns nære relationer vægtes højt. Børn skal tilbydes en mangfoldighed af udfoldelsesmuligheder. Børn med særlige behov får særlig opmærksomhed. Barnet skal opleve et tæt samarbejde mellem forældre og personale. Voksne er formidlere af samfund og kultur gennem deres organisering af hverdagslivet. (modelfoto) 6
Læringssyn. Kulturen og læringssynet i Børnehuset Møllesøen er kendetegnet ved at: o Børnene har en aktiv rolle i egen udvikling og læring. o Der er respekt for, at barnets dominerende virksomhed er leg. o Børnene anerkendes som unikke personer med hver deres særlige ressourcer. o Børnene mødes af anerkendende voksne, som understøtter og udfordrer den enkeltes udviklings- og læringsmuligheder. o Børnenes sociale samspil understøttes gennem de voksnes prioritering af nære relationer, børnene indbyrdes og mellem børn og voksne. o Der er tæt samarbejde mellem personalet og forældrene. Barn - barn relation. Vi ser det som en af Børnehuset Møllesøens væsentligste funktioner at fungere som mødested for jævnaldrende og ligeværdige. En af de væsentligste opgaver er at stille sig til rådighed for barnets øvelse i socialt samspil. Den frie leg, børns selvstyrede leg er den vigtigste aktivitet set fra denne synsvinkel og derfor vægtes denne højt i planlægningen af hverdagen. Børnenes udbytte skulle blive en mangesidet erfaring i at lære at omgås og accepter andre, at kunne fungere som et selvstændigt individ i en gruppe. Vi ønsker at videregive holdningen: At vi har brug for hinanden, til børnene, samt lære dem at se fra den andens perspektiv. Vi ønsker at møde børnene med en forventning om hjælpsomhed også i forholdet mellem store og små børn. Vi ønsker at børnene oplever udviklingen fra bekendtskab til venskab og ønsker at styrke børnenes venskaber. 7
Læringsrum. Der findes 3 former for læringsrum. De 3 læringsrum giver et billede af personalets roller og arbejdsmåder. Det er her, at de understøtter børnenes læring. Der arbejdes i en vekselvirkning mellem voksenskabte situationer, voksenstøttede situationer samt i situationer, der er præget af spontane oplevelser og leg. 1. læringsrum Den voksne går foran barnet (den voksne har stor indflydelse på indhold og form, den voksne har til hensigt at lære børnene noget bestemt og går foran barnet ) I Børnehuset Møllesøen er det situationer som: Den daglige gruppe Spisesituationer Gymnastik Projekter/Emneuger Gå ture Ture ud af huset Af- og påklædning Konfliktløsning Forberedelser til maddage Sociale spilleregler 2. læringsrum Den voksne går ved siden af barnet (både den voksne og barnet har indflydelse på indhold og form. Børnenes ideer, forslag, handlinger og medbestemmelse gribes og udvikles med børnene i situationen) I Børnehuset Møllesøen er det situationer som: Gå ture Ture ud af huset Div. Spil/lære spilleregler Kreative aktiviteter Barnets/børnenes ideer, som fremkommer både i børnehaven og på ture ud af huset Af- og påklædning Konfliktløsning Gymnastik og andre motoriske aktiviteter Teater 8
3. læringsrum Den voksne går bag barnet (barnet har stor indflydelse på indhold og form, de voksnes pædagogiske handlinger og overvejelser er ikke direkte synlige, men ligger underforstået i miljøet). I Børnehuset Møllesøen er det situationer som: Den fri leg Når børnene klæder sig ud Rollelege Leg på legepladsen Aktiviteter der opstår ud fra det barnet oplever Div. Spil (modelfoto) 9
Legen. Vores leg i Børnehuset Møllesøen kan anskues ud fra 2 hovedprincipper: 1. Leg, der giver plads til børnenes spontane principper. Børnene sætter selv rammerne, laver regler, udfylder og besætter rollerne, løser konflikter og udvikler legen. 2. Leg, som sættes i gang ud fra en didaktisk* tilgang. Pædagogen planlægger og igangsætter legen, mens børnene har indflydelse og medbestemmelse indenfor givne rammer. Legens betydning: Legen skaber glæde Legen skaber samvær, sammenhold og fællesskab Barnet får gennem legen hold på egen tilværelse (de prøver sig selv af og andre) Gennem leg kan barnet lære at mestre konfliktfyldte begivenheder og ting barnet er bange for Legen udvikler et ønske om at lære (barnet leger i legen voksen, men føler sig som barn) Legen udvikler sprog Barnet udvikler dets kommunikative evner (barnet afsender meddelelser og modtager) Legen udvikler barnets tænkning Legen lærer barnet at planlægge Legen udvikler fantasi og kreativitet Legen udvikler selvtillid og selvstændighed Legen udvikler barnet socialt Legen udvikler barnets evne til at danne symboler (f.eks. en pind = en pistol) (Kilde: Små-børns udvikling af symbolsprog) Vores (pædagogens og medhjælperens) rolle i forhold til legen: at videreudvikle barnets legeevne at være rollemodeller at være videns- og kulturformidler at skabe rum og plads til legen at hjælpe med løsning af konflikter i barnets leg at observere barnets leg med henblik i barnets samspil og eventuelle problemer hos det enkelte barn. (* Didaktik handler om, hvordan man sætter mål og indhold i sin undervisning/læring og det handler også om, hvorledes man finder vejen til opfyldelse af disse mål) 10
Pædagogiske læreplaner. Siden 1. august 2004 har alle dagtilbud skulle udarbejde en pædagogisk læreplan. I Dagtilbudsloven står der kort fortalt: At tiden i dagtilbud/børnehave skal bidrage til at børns læring understøttes. At det pædagogiske personale skal støtte, lede og udfordre børns læring en læring som børn er medskabere af. At det pædagogiske personale skal sikre, at der i dagtilbuddet bliver sat fokus på alle børns potentialer og kompetencer, for at ruste det enkelte barn til at begå sig i livet. Dagtilbuddet skal dokumentere, hvordan der arbejdes med pædagogiske læreplaner og hvordan det evalueres/følges op på målene i den pædagogiske læreplan. Det er et krav, at den pædagogiske læreplan skal forholde sig til 6 hovedtemaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Den 1. juli 2010 skete en ændring, der betød, at Børnemiljøvurdering (BMV) fremover skal integreres i de pædagogiske læreplaner. Her skal det fremgå, hvordan vi arbejder med et godt børnemiljø under hvert tema. Et godt børnemiljø er at bidrage til, at børn i dagtilbud får et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, udvikling og læring. 11
Børnemiljøvurdering. Bekendtgørelsen: Citat: Formål for dagtilbud. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogiske tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Under hvert læreplans tema har vi valgt nogle succes kriterier, som vi gerne vil se hos hvert enkelt barn. Ud fra succes kriterierne har vi udarbejdet nogle spørgsmål, som vi hvert andet år i samarbejde med forældrene vil spørge de ældste børnehavebørn om. Ud fra svarene vil vi lave en handleplan, så Børnehuset Møllesøen fortsat forbliver et godt sted at være både fysisk, psykisk og æstetisk. 12
Barnets alsidige personlige udvikling. Bekendtgørelsen: Citat: Barnets alsidige personlige udvikling. Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer i verden. I dette sociale fællesskab udvikles barnets personlighed over tid. Målene er: I dagtilbud skal børn bydes på mange muligheder for at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. Det sociale og kulturelle liv i dagtilbud skal give plads til, at børn kan udfolde sig som stærke og alsidige personer. Dagtilbudets hverdagsliv skal give mulighed for, at børn oplever sig som værdifulde deltagere i et socialt og kulturelt fællesskab. Succeskriterier og metoder i Børnehuset Møllesøen: Succes kriterier: At hvert enkelt barn føler sig påskønnet og holdt af. oplever tryghed og tillid. at institutionen og forældre samarbejder. oplever synlige og tydelige voksne oplever at vi er forskellige lærer sig selv at kende får lov til at være med i sociale sammenhænge med børn og voksne oplever en forudsigelig hverdag, som samtidig er udfordrende, spændende og sjov. oplever sig værdsat og respekteret oplever medbestemmelse og selvbestemmelse oplever at alle følelser accepteres oplever succes oplever et miljø, hvor der er tid til leg og fordybelse Metoder: Vi møder barnet med anerkendelse og respekt, samt klare og tydelige signaler (verbalt og kropsligt) Vi skaber tryghed for barnet, ved at være nærværende, troværdige og giver barnet omsorg og tid til det, når det har brug for det. 13
Vi sørger for at der hver dag er tid til fordybelse og til barnets egne initiativer. Vi støtter barnet i troen på sig selv, ved at rose og opmuntre barnet. Vi bruger konfliktmægling, når der er behov. Barnets kontaktvoksen følger nøje barnets personlige udvikling og deler sine iagttagelser og erfaringer med kollegerne og forældrene for at få fælles hjælp at støtte barnets udvikling. En gang årligt afholdes der forældresamtaler, hvor alle udviklingsområder drøftes. Aktiviteter, som støtter den alsidige personlige udvikling: Barn/voksen kontakt Projekter Trin for trin Fri for mobberi Barnets bog Samling Selvhjulpen Udtrykker meninger/følelser Anerkende handlinger Spørgsmål til BMV: Har du det godt i din børnehave? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Hjælper de voksne dig, hvis der er nogen, der driller? Er du god til at lege? Hvad kan du bedst lide at lege? Hvor kan du bedst lide at lege? Er du glad for de voksne i børnehaven? Tror du, at de voksne kan lide dig? Lægger de voksne mærke til, hvordan du har det? Fortæller de voksne dig, når du gør noget godt? Får du skæld ud af de voksne? Synes du, at børnehavens stuer/rum er rare at være i? Er du med til at bestemme, hvordan det ser ud i børnehaven? Kan du lide din mad? Bestemmer du selv, hvornår du vil spise? Bestemmer du selv, hvad du vil spise? Er det rart at gå på toilettet i børnehaven? Kan du sidde i fred på toilettet? Er toiletterne rene? 14
Er du med til at bestemme de ting, I laver i din børnehave? Er de voksne i børnehaven gode til at trøste og hjælpe dig, når du er ked af det? Når du bliver afleveret, ved du så, om det er din mor eller far, der henter dig om eftermiddagen? Synes du, det er svært at gå i børnehave? Keder du dig i børnehaven? Synes du, at du skal sidde stille i for lang tid ad gangen? Hvad gør du, hvis du savner din mor eller far? Når du er i børnehaven, er du så mest Glad/tilfreds, Midt imellem, sur/ked eller ved ikke? 15
Den sociale kompetence. Bekendtgørelsen: Citat: Sociale kompetencer. Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence indgår tre komponenter: empati, tilknytningsrelationer og sociale færdigheder. Målene er: Børn skal anerkendes og respekteres som de personer, de er, og de skal opleve at høre til. Børn skal opleve tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud, der er kendetegnet ved rummelighed og ved, at der tages afstand fra mobning, drilleri samt synlig og usynlig udskilning. Børn skal inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere, der samarbejder med andre og er med i demokratiske beslutningsprocesser. Succeskriterier og metoder i Børnehuset Møllesøen: Succes kriterier: At hvert enkelt barn danner venskaber og lærer at være en god kammerat. udvikler konstruktive og nære relationer til andre mennesker. deltager i aktiviteter på fællesskabets præmisser. har indflydelse på eget hverdagsliv og leg. lærer at tage afstand til mobning og drilleri. lærer at kommunikere med andre. viser empati overfor andre. forstår, at alle forskelligheder accepteres. At vi har forskellige behov og ønsker. Metoder: Vi giver plads og rum til legen. Vi støtter barnet i etableringer af venskaber Vi sørger for en varm atmosfære med klare holdninger som modvirker mobning. Vi arbejder med en struktur på det pædagogiske arbejde, som sikrer forudsigelighed i hverdagen, styrker fællesskabet og lærer børnene sociale spilleregler. Vi lærer barnet at udvikle selvhjulpenhed. Vi er gode rollemodeller for barnet. 16
Vi støtter barnet i at kunne løse konflikter. Vi støtter barnet i at kunne sige til og fra sætte grænser. Aktiviteter, som støtter den sociale kompetence: Legen Positiv konfliktløsning Projekter Trin for Trin Fri for mobberi Spisesituation Samling Ture ud af huset Spørgsmål til BMV: Kan du lide at gå i børnehave? Kan du lide de andre børn? Tror du, de andre børn kan lide dig? Hvem leger du med? Føler du dig alene, når dine venner har fri? Er der nogen i børnehaven, der driller? Tror du, at du selv har været med til at drille nogen, så de blev kede af det? Hvad kan du bedst lide at lave sammen med de voksne? Synes du, det er rart, når I spiser sammen i børnehaven? Er der meget larm i børnehaven? Kan du lide at være med børnehaven på tur? 17
Sprog. Bekendtgørelsen: Citat: Sprog. Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropsprog og billedsprog. Igennem disse sprog kan børnene dels udtrykke deres egne tanker og følelser, dels blive i stand til at forstå andres. Børnene udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig. Målene er: Børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig gennem forskellige genrer. Børn skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal. Børn skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler, herunder have mulighed for at arbejde med computere. Succeskriterier og metoder i Børnehuset Møllesøen: Succes kriterier: At hvert enkelt barn taler og leger med sproget i takt med alderen. kan lege sammen med andre børn i længere tid ad gangen, deltage i rollelege og følge sociale spilleregler. kan fortælle om oplevelser og historier. er god til at huske. kan indgå i dialog. kan modtage beskeder. er glad for ordspil og sproglege. interesserer sig for tal og bogstaver. kan lytte og forstå. er nysgerrige og stiller hvordan og hvorfor spørgsmål. kan bruge fordi-sætninger. Metoder: Vi læser og fortæller historier og herved give barnet nye ord og begreber. Vi sætter ord på egne og barnets handlinger. Vi taler med barnet og ikke til barnet. 18
Vi videregiver vores viden og metoder omkring sprogarbejdet til forældrene, således at der arbejdes både i hjemmet og børnehaven. Vi benytter understøttende sprogstrategier for at styrke børnenes sproglige færdigheder. Vi giver plads og tid til legen. Barnet har mulighed for at spille forskellige pædagogiske spil på computeren. Vi giver barnet mulighed for at lege sanglege, synge sange og lege med rim & remser. Vi støtter og udvikler barnets skriftlig kommunikation og billedsprogudvikling. Vi møder barnet med anerkendelse og respekt, samt klare og tydelige signaler (verbalt og kropsligt). Vi giver barnet mulighed for at opleve og deltage i mange forskellige former for samtaler. Vi tilbyder forældrene at lave en sprogvurdering til de 3 årige børn, som har et behov for en sprogvurdering. Børn hvis sprogudvikling ikke er alderssvarende følges nøje af pædagoger og forældre. Vi arbejder tæt sammen med talepædagogen. Aktiviteter, som styrker den sproglige udvikling: Den daglige kommunikation Legen Højtlæsning Rim og remser Sange sanglege Lege med lyde Trin for Trin Samling Computer Sprogvurderingsmaterialer Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Sprogkisten Spørgsmål til BMV: Synes du, at børnene snakker grimt til hinanden i børnehaven? Fortæller du de voksne i børnehaven, når du er ked af det? Er der gode bøger i børnehaven? Får du læst historier/eventyr i børnehaven? 19
Synger du og siger remser? Hvordan får du fat i en voksen, hvis du har brug for hjælp, når du er færdig på toilettet? Krop og bevægelse. Bekendtgørelsen: Citat: Krop og bevægelse. Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig synlig på det motoriske og bevægelsesmæssige område. Men kroppen er mere end et værktøj til at bevæge sig med. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. Målene er: Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser i både fri leg og tilrettelagte fysiske udfordringer. Børn skal have betingelser, som styrker deres fysiske sundhed, herunder forhold som ernæring, hygiejne og et aktivt liv i dagtilbuddet. Børn skal have mulighed for aktivt at udforske og tilegne sig den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem alle sanser. Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at udvikle forståelsen og respekt for egen og andres kropslighed. Succeskriterier og metoder i Børnehuset Møllesøen: Succes kriterier: At hvert enkelt barn grundmotoriske forudsætninger er i orden (kravle, krybe, trille, hoppe, balancere, løbe) føler glæde, begejstring og velbehag ved at bruge kroppen. kender sin egen krop og oplever at have styr på den. oplever velbehag og afslappethed gennem berøring og massage / og kan lide at være med til at andre børn får den samme oplevelse. kan koordinere sine bevægelser. er selvhjulpen ved bl.a af- og påklædning, hygiejne og toiletbesøg. 20
Metoder: Vi har indrettet de fysiske rammer, så de giver varierede udfordringer såvel ude som inde. Vi sørger for at barnet deltager aktivt i daglige opgaver (oprydning, toiletbesøg, tage tøj af og på, hælde mælk op m.m.) Vi benytter vores gymnastiksal med store og små redskaber.. Vi går ture. Vi giver barnet fysisk kontakt (omsorg og nærvær). Vi støtter og udvikler barnets finmotorik. Alle børn er ude flere timer hver dag på vores legeplads og i skoven, som rummer mange gode udfordringer til kroppen. Vi giver barnet tid og opmuntring til af- og påklædning. Vi lærer barnet at vaske hænder efter toiletbesøg og før og efter måltiderne. Vi har projekter om sundhed. Aktiviteter, som styrker den kropslige udvikling: Ture ud af huset Legepladsen Puderummet Caféen (bagning, dække bord m.m.) Garderoben Gymnastiksalen Finmotoriske aktiviteter (tegne, male, perler m.m.) Spørgsmål til BMV: Er der steder i børnehaven, hvor du kan lege vildt? Er der steder i børnehaven, hvor du kan lege i fred? Har børnehaven et sted, hvor du kan hvile dig og slappe af? Får du hjælp, sådan at du selv kan tage tøjet på? Kan du lide at være på legepladsen hver dag? Kan du selv klare dig på toilettet? 21
Natur og naturfænomener Bekendtgørelsen: Citat: Natur og naturfænomener. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser samt interesse for og en viden om naturen. Hermed skabes grundlaget for børns forståelse af deres omverden og for en senere stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål. Målene er: Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og at udvikle respekt for natur og miljø. Børn skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi, og som rum for både vilde og stille aktiviteter. Børn skal have mulighed for at få mange forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener samt for at opleve naturen som et rum for at udforske verden. Succeskriterier og metoder i Børnehuset Møllesøen: Succes kriterier: At hvert enkelt barn kan lide at være ude i naturen og har respekt for den. laver eksperimenter med jord, vand, ild og luft. gennem alle 4 årstider får sanseoplevelser med naturen og naturfænomener, som f.eks. torden, regn, sne, m.m. får en viden om liv og død. studerer naturen og skaber sammenhæng kompost, at så blomster m.m. tager imod de fysiske udfordringer naturen byder på, som f.eks. klatring i træer, kravle op ad en bakke, springe over vandløb, plaske gennem vandløb m.m. opnår større viden i forhold til dyr, planter og træer og på den måde finde ud af, hvordan vi passer godt på naturen. Metoder: Vi er gode rollemodeller. Vi viser glæde, interesse og ansvarlighed for naturen og miljøet. Vi har indrettet legepladsen, så uderummet og naturen giver masser af udfordringer/oplevelser. 22
Vi planlægger og laver spontane aktiviteter, som giver barnet større viden om naturen. Vi planlægger og laver spontane ture ud i naturen og nærmiljøet. Barnet kan vælge at være ude i al slags vejr. Vi lærer barnet, at årstiderne skifter og at vejret er forskelligt. Vi giver barnet viden om naturen, ved at så frø, finde dyr i naturen m.m. Aktiviteter, som udfordrer/udvikler barnets kendskab/oplevelse af naturen: Legepladsen Ture ud af huset (fordybelsesture og oplevelsesture) Lytte til naturen Årstiderne Projekter Spørgsmål til BMV: Synes du, børnehavens legeplads er god? Hvad er det bedste ved legepladsen? Hvad er det værste ved legepladsen? Når I skal på tur, ved du så, hvor I skal hen? Kan du lide at finde spændende ting som snegle, mariehøns, pinde og andre ting fra naturen i børnehaven? Kan du lide at tage på tur i skoven, ned til søen eller andre steder, hvor du kan finde spændende ting? 23
Kulturelle udtryksformer og værdier. Bekendtgørelsen: Citat: Kulturelle udtryksformer og værdier. Kulturel viden er det ubevidste blik, mennesket møder verden med. Først i mødet med de andre og det anderledes, erkendes ens ståsted, rødder og udviklingsmuligheder. Børns blik er sensitivt og lystfyldt. Respekten for dette blik er en forudsætning for at kunne inspirere og berige børns udvikling af kulturelle udtryksformer. Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver børns opfattelse af sig selv, andre og omgivelserne. En opfattelse, som livet igennem skal bære og værdisætte et menneskes personlige og sociale identitet. Målene er: Børn skal møde voksne, der aktivt formidler kultur, og som støtter dem i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Børn skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier, herunder IT, som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og med skabende kulturel aktivitet. Børn skal have lejlighed til at deltage i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud, herunder teater, musik, dans, arkitektur og udstillinger. Succeskriterier og metoder i Børnehuset Møllesøen: Succes kriterier: At hvert enkelt barn kender og genkender Børnehuset Møllesøens traditioner igennem hele året. får mulighed for at prøve sig selv af i forskellige kulturelle udtryksformer. inspireres og stimuleres af kulturelle oplevelser udenfor Børnehuset Møllesøen. har kontakt med deres følelser gennem drama, eventyr og fortælling. møder voksne, der viser glæde ved at læse, synge, danse, spille, male og tegne med dem. møder autentiske, aktive voksne, der er bevidste om, at de er kulturbærere. er nysgerrige overfor nye ting. kan lide at synge, tegne, male og optræde. 24
Metoder: Vi skaber rammer, som giver barnet mulighed for at afprøve og udvikle forskellige udtryksformer. Vi synger sammen med barnet. Vi giver barnet kulturelle oplevelser (teater, Falck station, m.m.) Vi respekterer børnenes forskelligheder. Vi giver barnet viden om den danske kultur. Vi introducerer barnet for forskellige tegne og maleteknikker. Vi laver forskellige aktiviteter som passer til det emne vi er i gang med, som naturligt omfatter ture i nærmiljøet. I emneugerne indgår også sange, sanglege og rytmiske forløb, fortællinger og dramatiseringer. Vi tager på udflugter. Vi har faste traditioner i årets løb. Aktiviteter, som støtter de kulturelle udtryksformer og værdier: Aktiviteter omkring traditionerne Besøg teater, hinandens hjem m.m. Drenge/pige kultur Sange sanglege De danske eventyr De danske traditioner (årstidernes gang, madkultur) Barnets bog Fødselsdage Legekammerater/venskaber Forberedelse til at gå i skole/skolestruktur Spørgsmål til BMV: Lytter de voksne til, hvad du fortæller dem? Har du lyst til at være med til de ting, de voksne laver? Kan du lide at tegne og male i børnehaven? Synes du, at du lærer noget nyt i din børnehave? Synes du, det er spændende ting, I laver i børnehaven? Synes du, de voksne er gode til at få gode ideer? Laver du sommetider noget, du aldrig har prøvet før? Kan du lide den måde børnehaven fejrer fødselsdage? Er du med til at pynte børnehaven til jul, fastelavn og påske? 25
Børn med særlige behov. Bekendtgørelsen: Citat: 1. stk. 2. Det pædagogiske personale skal sikre, at der i dagtilbuddet bliver sat fokus på alle barnets potentialer og kompetencer for at ruste det enkelte barn til at begå sig i livet. I tilrettelæggelsen af læringsmiljøer skal der tages hensyn til børns forskellige forudsætninger. 3. Den pædagogiske læreplan skal indeholde mål og eventuelle delmål for, hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læreproces skal give børn mulighed for at tilegne sig. Det skal endvidere fremgå, hvilke overvejelser om læringsmål, metoder og aktiviteter, der er i forhold til børn med særlige behov. Hvad gør vi i Børnehuset Møllesøen for børn med særlige behov? Vi samarbejder med forældre, støttepædagoger, talepædagoger og andre faggrupper. Metoder: At øge barnets tillid at være tilstede så barnet kan knytte sig til den voksne give omsorg give en forudsigelig hverdag, med tydelig struktur og en fast rytme faste rammer kropskontakt og nærhed At styrke barnets selvfølelse give barnet opmærksomhed vise barnet Du er god nok, som du er vise, at barnet kan nogle ting at tilgodese det enkelte barns individuelle behov At behandle udageren, aggressivitet og mangel på selvhævelse hjælpe barnet med at finde sin egen kerne: Hvem er jeg hvem er du? dele oplevelser og vise empati. Tydelig kropssprog, ord og handling respektere barnets behov for at kunne have kontrol over situationen 26
selv møde barnet som en hel og ægte person at reflektere at tåle raserianfald at holde barnet at trøste og kramme at tale sammen bagefter om det, der skete At udvikle barnets fornemmelse for gensidighed at være lydhør over for barnets signaler at forsøge at sætte sig ind i barnets perspektiv at kunne dele barnets glæde og svære følelser (Kilde: Udagerende og indadvendte børn af Marie-Louise Folkman) (modelfoto) 27
Planlægning, dokumentation og evaluering af de pædagogiske læreplaner. Projekter Alle vores projekter tager udgangspunkt i barnets alder, forudsætninger og udviklingen i den gruppe barnet tilhører. Vi sikrer os metoden, der anvendes ved hver enkelt aktivitet, er tilpasset gruppen og den teoretiske viden, der foreligger omkring barnets udvikling. Alle børn har stærke og mindre stærke kompetencer, så der vil altid være nogle udfordringer, der er vanskelige og andre hvor udviklingen ses hurtigt. Vi går i aldersopdelt grupper 3 gange om ugen á ca. 1 times varighed pr. gang. Planlægning: Målet for Børnehuset Møllesøen er, at der året igennem planlægges små og store projekter for gruppen eller for hele børnehaven og at projekterne planlægges, udføres og dokumenteres i forhold til loven om pædagogiske læreplaner. Information om planlægning og udførelse sker via whiteboardtavlen, skrivelse til forældre eller via børnehavens nyhedsbrev. Dokumentation af projekterne sker bl.a. via: Fotos med og uden tekst. Børnenes materialer (tegninger, plancher, billeder, andre produkter) Fotoplancher som viser processerne trin for trin. Børneinterviews Udstillinger Video Barnets Bog Nyhedsbreve Hjemmeside 28
Evaluering: Sker på vores personalemøder. Som redskab til både planlægning og udvikling har vi valgt at anvende SMTTEmodellen. SMTTE er et redskab til både planlægning og udvikling. Når vi anvender SMTTE-modellen skal vi konkretisere vores mål og undervejs være opmærksom på/holde øje med: hvad vi ser, hører, føler, mærker på vej mod målet. SMMTE skal opfattes som et dynamisk redskab, hvor man springer frem og tilbage mellem 5 elementer. S Sammenhæng: (status, kontekst, værdier) Baggrunde og forudsætninger for det, vi ønsker at planlægge. Hvad er udgangspunktet, og hvad er rammerne? Hvor er jeg/vi på det område, jeg/vi vil arbejde med? Hvilke muligheder har jeg/vi for at handle? M Mål: Ønsket tilstand efter gennemførelsen. Hvad vil jeg/vi? Hvad er det konkret, vi gerne vil opnå? 29
Ved planlægning af det pædagogiske arbejde. Hvad skal børnene lære? Hvilke forskellige mål skal spille sammen? T Tegn: Sanseindtryk. Konkretisering af målet. Hvad skal jeg/vi holde øje med for at se, om vi nærmer os målet? Hvad skal jeg/vi se, høre og mærke på vej mod og når målet er nået? T Tiltag: Handlinger. Hvad skal skabe ændringer. Hvad skal jeg/vi sætte i gang for at bevæge os frem mod målet? Hvad kræver det jeg/vi vil af mig/os? Hvem har ansvar for hvad, hvornår? E Evaluering: Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnede til at evaluere de enkelte mål? Hvem skal evaluere? Hvornår skal der evalueres? Hvordan og til hvad skal evalueringen bruges? Hvordan skal evalueringen formidles og til hvem? Når man planlægger efter SMTTE modellen, er det hensigtsmæssigt at springe frem og tilbage mellem de forskellige punkter for bedst muligt at se tingene i en sammenhæng. Det er endvidere tanken, at man undervejs i gennemførelsen af det planlagte justerer tiltagene, hvis man ikke får øje på de ønskede eller forventede tegn. Til børnemiljøvurderingen har vi valgt at bruge DCUMs skema Børnemiljø Sådan (se bilag). Skemaet er delt op i 3 trin Undersøgelse, analyse og handling. I slutningen 30
af skemaet skal vi beskrive, hvordan vores arbejde med børnemiljøet er integreret i vores pædagogiske læreplan og hvordan vi arbejder med børneperspektivet. En evaluering vil for Børnehuset Møllesøen betyde: Kontrol af læreplanens gennemførelse: Har vi gennemført den som planlagt, og fik børnene det forventede udbytte? Styring af indholdet af det, der sker i børnehaven. Når noget bestemt skal evalueres, sætter vi fokus på området og bruger megen tid og energi netop på dette område. Vidensdeling: Vi vil synliggøre vores viden, vurdere den og dele den med hinanden og andre. Kompetenceudvikling: Når vi sætter fokus på det, vi gør, bliver det synligt, og vi bliver klogere. Personlig refleksion: Hvad gør jeg godt? Hvad skal/kan jeg gøre endnu bedre? Hvad skal jeg undlade at gøre i fremtiden? Meningsfulde dialoger f.eks. med bestyrelsen Synlighed i hverdagen (modelfoto) 31
32