FoU-Projekt Projektnummer: 130835 Vejle, juni 2014 Implementering af kompetencebevis på produktionsskoler 1
Forord Fra d. 1. august 2012 blev det lovpligtigt for landets produktionsskoler at udstede et kompetencebevis, når en deltager afslutter sit produktionsskoleforløb. 1 Det betyder, at produktionsskoledeltagerne fremefter får papir på, hvad de har lært gennem produktionsskoleforløbet. Dermed betyder det også, at produktionsskolerne fremefter skal være endnu skarpere på, hvad deltagerne lærer gennem deres arbejde på værkstedet. Som sådan er kompetencebeviset ikke nogen lille ting. Forventningerne, der fra politisk hold er knyttet til lov om kompetencebevis er da heller ikke små. Kompetencebeviset forventes at have en positiv effekt på tre niveauer: Først på deltagerniveau, hvor det at få papir på sit produktionsskoleforløb og de tilegnede kompetencer forventes at styrke såvel faglig selvtillid som motivation for videre uddannelse. Dernæst på skoleniveau, hvor det at skulle udarbejde et kompetencebevis forventes at styrke forløbsplansarbejdet og dermed gøre systematikken omkring læring og kompetencemål endnu tydeligere. Og endelig på aftagersiden, hvor kompetencebeviset forventes at styrke anerkendelsen af de unges kompetencer og dermed bedre overgangen til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse for den unge. Det skulle også gerne styrke aftagernes anerkendelse af produktionsskolerne som skoleform at unge mennesker på produktionsskolerne rent faktisk lærer noget, og at de gennem produktionsskoleforløbet bliver klar til uddannelse og/eller beskæftigelse gennem solid faglig, personlig og social udvikling. Således betragtet signalerer lov om kompetencebevis en milepæl i produktionsskolernes historie. Med til billedet hører, at kompetencebeviset ligger i fin forlængelse af en for længst igangsat udvikling på produktionsskolerne. Tre historiske nedslag er i den sammenhæng oplagte: Først 1999, hvor forløbsplansarbejdet blev en del af produktionsskoleloven. 2 Forløbsplanen udarbejdes af skolen og deltageren i fællesskab, og skal revideres som minimum hver tredje måned. Planen skal bl.a. indeholde mål for deltagernes forløb på produktionsskolen herunder mere kortsigtede mål for det konkrete arbejde i værkstedet, men også langsigtede mål, der rækker udover produktionsskoleforløbet. Det andet nedslag er Dokumentationsprojektet, der fandt sted i 2007-2008, og hvor Produktionsskoleforeningen og fem konsulentskoler satte fokus på metoder til at dokumentere læring i produktionsskolen. Det resulterede bl.a. i udviklingen af tre store metoder til dokumentation, Korsørmodellen, RKA-værktøjer (Randersmodellen) samt Sønderborg-redskabet. I dag er det de to førstnævnte modeller, der anvendes blandt hovedparten af landets produktionsskoler. 3 Og det tredje nedslag er Produktionsskolebeviset, som med afsæt i ovennævnte dokumentationsprojekt blev udbredt blandt produktionsskolerne, dvs. at en deltager ved afslutningen af et produktionsskoleforløb modtog et Produktionsskolebevis. Produktionsskolebeviset er bredere og mere omfangsrigt end kompetencebeviset ift. fx inddragelse af personlige og sociale kompetencer samt beskrivelse af de produktioner, deltageren har været med i. Omvendt skal det ny kompetencebevis være skarpere på hvilke faglige kompetencer deltageren har tilegnet sig, samt hvad deltageren har tilegnet sig af kompetencer gennem øvrige aktiviteter. 1 Jf. rapportens kapitel 2, hvor Lov om kompetencebevis på produktionsskoler behandles. 2 Jf. Indholdsbekendtgørelsens 11 3 Læs mere om dokumentationsprojektet og de tre modeller her: http://www.fpp.dk/2007/07_projekter/dokumentattionpublikation.pdf 2
En pointe med de tre nedslag er, at lærings- og dokumentationsarbejdet gennem flere år har været en helt naturlig del af produktionsskolernes virksomhed. Således betragtet er kompetencebeviset endnu et skridt på den vej. Projekt Implementering af kompetencebeviset på produktionsskolerne har haft til formål at støtte skolerne i arbejdet med at implementere kompetencebeviset, herunder også at sikre en fælles forståelse af kompetencebeviset henover landets produktionsskoler. I udgangspunktet var projektet i høj grad et rum for erfaringsudveksling og inddragelse af skolerne, men i løbet af kort tid stod det klart, at der bredt blandt landets produktionsskoler var et ønske om et ensartet kompetencebevis. På den baggrund er det lykkedes gennem projektarbejdet at nå frem til en standard for kompetencebevis, som Produktionsskoleforeningen med opbakning fra Forstanderkredsen anbefaler alle produktionsskoler at følge. I nærværende rapport præsenteres projektets arbejde, og læseren kan følge såvel væsentlige problemstillinger og drøftelser som de konkrete anbefalinger omkring kompetencebeviset. God fornøjelse! Vejle d. 30. juni 2014 Axel Hoppe Sekretariatsleder Michael Bjergsø Projektleder 3
Indholdsfortegnelse: Forord 2 1. Om Projekt Implementering af kompetencebevis på produktionsskolerne 5 A. Projektets formål 5 B. Projektets baggrund 5 C. Projektets organisering 5 D. Projektets proces og faser 6 2. Om Lov om kompetencebevis på produktionsskoler 7 A. Lovgrundlaget 7 B. Forventede effekter af loven (Rambølls mål-skema) 9 3. Proces og fremdrift i projektet 11 A. Første fase 11 B. Anden fase 12 C. Tredje fase 16 4. Opsamling på væsentlige drøftelser 16 A. Et troværdigt bevis 16 B. Kompetencer 17 C. Inddragelse af deltageren 20 D. Sammenhængen: Forløbsplan værkstedsarbejde kompetencebevis 21 E. Administration og procedure 21 F. Aftagernes anvendelse af kompetencebeviset 22 4.1 Appendiks: Kompetencebevis og forløbsplan 23 A. Centrale punkter og erfaringer ift. kompetencebevis og forløbsplan 24 B. Tre skoleeksempler på, hvordan kompetencebevis og forløbsplansarbejde bindes sammen 25 5. Bemærkninger til Evaluering af kompetencebeviser (Rambøll-rapporten) 28 6. PSF s anbefalinger til fælles standard for kompetencebevis 28 6.1 PSF s orientering om fælles standard for kompetencebevis 29 6.2 Skabelon for kompetencebevis 31 6.3 Eksempel på kompetencebevis efter fælles standard 32 6.4 Forklarende bemærkninger til kompetencebeviset 34 6.5 Eksempel på bilag til kompetencebeviset 36 6.6 Taksonomi-nøgle (4-taksonomi ift. 3- og 5-taksonomi) 37 6.7 Praktiske eksempler på 4-taksonomi inden for forskellige værkstedsfagligheder 38 4
1. Om Projekt Implementering af kompetencebeviset på produktionsskolerne Projekt Implementering af kompetencebeviset på produktionsskolerne startede op omtrent parallelt med indførelsen af Lov om kompetencebeviser på produktionsskoler (loven trådte i kraft d. 1. august 2012, jf. BEK nr. 758 af 02/07/2012, mens projektperioden var september 2012 til juni 2014). Projektet er gennemført med støtte fra Undervisningsministeriets Forsøgs- og udviklingsprogram (FoU), som skal bidrage til udvikling af praksis i erhvervsuddannelserne og herunder samarbejde og brobygning produktionsskoler og erhvervsskoler imellem. A. Projektets formål Projektet skal kvalificere implementeringen af kompetencebeviset på de enkelte produktionsskoler gennem et landsdækkende arbejde, der på den ene side tager udgangspunkt i gensidig erfaringsudveksling, og på den anden side sikrer en fælles forståelsesramme af baggrunden for kompetencebeviset og dets indhold. B. Projektets baggrund Fra 1. august 2012 skal produktionsskolerne udstede et kompetencebevis til alle deltagere, når de afslutter skoleforløbet (deltagere, der har været på skolen i mindre end 3 måneder kan afvise at modtage bevis). Beviset skal bl.a. være med til at lette overgangen til en eventuel erhvervsuddannelse efter produktionsskoleforløbet. En stor del af produktionsskolerne men ikke alle har de senere år arbejdet målrettet med dokumentation af deltagernes opnåede kompetencer og udstedelse af produktionsskolebeviser. Med det nye kompetencebevis bliver det vigtigt at sikre sig: At alle skoler har en fælles forståelse af baggrunden for og mulighederne i kompetencebeviset. At alle skoler har en solid basis for at udarbejde valide kompetencebeviser, der vil kunne genkendes og anerkendes af skolernes eksterne samarbejdspartnere. At kompetencebeviserne får en udformning, der kan anerkendes som relevant i en EUD kontekst samt på arbejdsmarkedet. C. Projektets organisering Som det fremgår af såvel formål som baggrund ovf. skal projektet så vidt det er muligt nå ud til alle landets produktionsskoler, dels i kvalificering af implementeringsarbejdet med kompetencebeviserne, dels i arbejdet henimod den fælles forståelse. Derfor har det været centralt i organiseringen af projektet, at alle landets skoler har været inddraget. I praksis er det gjort ved, at hver af landets fem regioner har udpeget to produktionsskoler 4 til at indgå som projektskoler og repræsentere regionen i projektet. Således har der været 9 projektskoler, der aktivt har taget del i projektets arbejde med at kvalificere implementeringen af 4 Region Nord har kun haft 1 repræsentant i projektet (Ålborg Produktionsskole). 5
beviset samt skabe en fælles forståelse, men også har fungeret som bindeled til de respektive regioner. De ni deltagende projektskoler er: Region Nord Region Midt Region Syd Region Sjælland Region Hovedstaden Ålborg Produktionsskole Silkeborg Produktionshøjskole Egå Produktionshøjskole Produktionsskolen Datariet, Vejle Haderslev Produktionsskole Kalundborgegnens Produktionsskole Produktionshøjskolen Klemmenstrupgaard, Køge Ballerup Herlev Produktionshøjskole Produktionshøjskolen i Brøndby Udover de ni projektskoler udgøres projektet af en projektleder samt konsulent fra PSF, samt af en følgegruppe hvor UU, DI, LO og EUD er repræsenteret. Følgegruppen har fungeret som sparringspartner i processen. D. Projektets proces og faser Projektet er struktureret i tre faser: 1. Bred information til alle landets produktionsskoler 2. Arbejdsproces med de 9 projektskoler 3. Formidling af projektets resultater Fase 1 blev afholdt i løbet af september 2012 og bestod af 3 regionale temaseminarer for alle relevante medarbejdere og ledere på skolerne. På seminarerne informeredes om kompetencebeviset på det generelle plan. Fase 2 bestod af 5 arbejdsseminarer, hvor 1-2 nøglepersoner fra de 9 projektskoler i fællesskab erfaringsudvekslede og arbejdede med kompetencebeviset samt de dertil knyttede problemstillinger. Imellem arbejdsseminarerne var det en vigtig del af denne fase at inddrage de øvrige produktionsskoler i arbejdet, og det skete fortrinsvis gennem dialog med Forstanderkredsens regioner, dvs. de respektive regioner blev orienteret om projektets drøftelser, fremdrift mv., og blev opfordret til at tage del i drøftelserne, komme med input mv. Fase 3 var en præsentation af projektets arbejde, som fandt sted gennem to temadage den ene fandt sted i Silkeborg og den anden i Greve. Her var alle landets produktionsskoler indbudt, og relevante medarbejdere og ledere fra skolerne deltog. Udover temadagene som formidlingsplatform har alt relevant materiale fra tema- og arbejdsseminarer løbende være at finde på Produktionsskoleforeningens hjemmeside. 6
2. Om Lov om kompetencebevis på produktionsskoler A. Lovgrundlaget I bekendtgørelse nr. 758 offentliggjort d. 2/7 2012 og med ikrafttræden pr. 1/8 2012 fremgår lovgrundlaget for udstedelsen af kompetencebevis på produktionsskoler: 11 Stk. 3. I forløbsplanen skal der fastsættes mål de for faglige, personlige og sociale kompetencer, deltageren skal søge at opnå under forløbet. Forløbsplanen skal desuden indeholde mål, der rækker ud over produktionsskoleforløbet 11 a. Skolen udsteder kompetencebevis til deltageren efter lovens 2, stk. 8 på baggrund af de kompetencemål, der er fastsat i forløbsplanen, jf. 11, stk. 3. Stk. 2. Kompetencebevis skal udformes i overensstemmelse med den formular, der er fastsat i bilag 1, og skal indeholde oplysninger om: 1) Deltagerens navn og cpr-nr., 2) perioden for produktionsskoleforløbet, 3) hvilke undervisningstilbud mv. deltageren har deltaget i, jf. 4 og 6, 4) deltagerens opnåede kompetencer og 5) hvilken produktionsskole, der har udstedt beviset. Stk. 3. Udstederen skal opbevare en kopi af kompetencebeviset i 30 år. Hvis produktionsskolen nedlægges, skal skolen drage omsorg for, at en anden produktionsskole eller uddannelsesinstitution opbevarer en kopi af kompetencebeviset. Stk. 4. Hvis en deltager afstår fra at modtage kompetencebevis, jf. lovens 2, stk. 8, 2. pkt., skal produktionsskolen registrere årsagen hertil og indberette dette til ministeriet i forbindelse med indberetning af oplysninger til brug for udarbejdelse af statistik, jf. lovens 8, stk. 2.«Det i stk. 2 omtalte bilag 1 ses på følgende side. Udover bekendtgørelsen ovf. fremgår følgende af Bekendtgørelse af lov om produktionsskoler: 2 Stk. 8. Ved afslutningen af et forløb på en produktionsskole udsteder skolen efter drøftelse med deltageren et kompetencebevis. En deltager kan afstå fra at modtage et kompetencebevis, hvis produktionsskoleforløbet har været kortere end 3 måneder. 7
KOMPETENCEBEVIS Kompetencebeviset er udstedt i henhold til 2, stk. 8, i lov om produktionsskoler Produktionsskole: Deltagerens navn: Forløbets startdato: Periode (Angiv værkstedsperiode) Værksted (Angiv værksted) Deltagerens cpr-nr.: Forløbets slutdato: Opnåede kompetencer (Angiv deltagerens opnåede specifikt faglige kompetencer, herunder eventuelt tilknyttede personlige og sociale kompetencer) Periode: Værksted: Deltageren kan: Periode: Værksted: Deltageren kan: Periode (Angiv aktivitetsperioden) Øvrig aktivitet Opnåede kompetencer (Angiv undervisning efter anden (Angiv deltagerens opnåede specifikt faglige kompetencer, uddannelseslovgivning, herunder eventuelt tilknyttede personlige og sociale kompetencer) meritgivende kombinationsforløb, praktikophold og andre aktiviteter) Periode: Aktivitet: Deltageren kan: Periode: Aktivitet: Deltageren kan: Dato: Skolens underskrift: Produktionsskoler tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Undervisningen skal bidrage til udvikling af deltagernes personlige, sociale og faglige kompetencer med henblik på at styrke mulighederne for fortsat uddannelse eller overgang til varig beskæftigelse.«bilag 1 til Lov om kompetencebeviser på produktionsskoler Tilsammen kan følgende opsummeres om rammen for kompetencebevis på produktionsskoler: Alle produktionsskoler er forpligtet på at udstede et kompetencebevis ved afslutningen af et forløb. Enhver deltager har uanset forløbets længde ret til at få udstedt et kompetencebevis, MEN har forløbet været kortere end 3 mdr. kan deltageren fravælge det. Skolen skal registrere og indberette eventuelle fravalg til ministeriet (loven skal revideres i folketingsåret 2014-15, og derfor følger konsulentfirmaet Rambøll Management Consulting (herefter: Rambøll) skolernes arbejde med kompetencebeviset) Kompetencebevis laves pba. forløbsplanen, og i forløbsplanen skal fastsættes personlige, sociale og faglige mål, som deltageren skal søge at opnå på produktionsskolen. Det er med loven defineret, hvilke oplysninger der hører hjemme i et kompetencebevis (jf. punkterne i 11 a stk. 2), og det er en hverken mere eller mindre -liste, dvs. alle de oplysninger skal fremgå, og ikke flere end dem. 8
Kompetencebeviset skal have en udformning, der er i overensstemmelse med vedlagt bilag 1 (se ovf.) Kompetencebeviset udstedes ved afslutningen af produktionsskoleforløbet og efter drøftelse med deltageren. Produktionsskolerne er forpligtede på at gemme en kopi af udstedte kompetencebeviser efter retningslinjerne i 11 a stk. 4. B. Forventede effekter af loven (Rambølls mål-skema) I sagens natur vedtages en lov med henblik på at opnå en effekt eller nogle resultater. Konsulentfirmaet Rambøll, der har fået til opgave at evaluere implementeringen af kompetencebeviset mhp. den ovf. omtalte lovrevision, har udarbejdet en forandringsteori (se ndf.). Forandringsteorien giver et godt billede af, på hvilke områder kompetencebeviset forventes at have en effekt, samt hvilke resultater der forventes pba. kompetencebeviset. På langt sigt skal kompetencebeviset gerne resultere i at flere unge kommer i job eller uddannelse, men ved siden af dette overordnede mål er forventningen, at kompetencebeviset vil have en positiv effekt på tre niveauer, nemlig i forhold til (1) den enkelte unge (2) skoleforløbet og (3) relevante aktører uden for skolen (uddannelse og arbejdsmarked): 9
Rambølls forandringsteori for kompetencebevis på produktionsskolerne 10
Den enkelte unge profiterer af kompetencebeviset, når han eller hun får styrket sin faglige selvtillid ved at få papir på det, han eller hun har lært gennem skoleforløbet. Og den øgede selvtillid giver øget motivation til at tage en ungdomsuddannelse. Motivationen forventes desuden at forstærkes allerede gennem det skarpere forløbsplansarbejde, der forventes at gøre meningen med produktionsskoleforløbet mere gennemskueligt for deltageren. Skoleforløbet styrkes, idet kompetencebeviset forudsætter et skarpt forløbsplansarbejde (fordi kompetencebeviset laves på baggrund af forløbsplanen). Den individuelle forløbsplan angiver mål for, hvad deltageren skal lære gennem produktionsskoleforløbet, og er som sådan det bærende styringsredskab i produktionsskoleforløbet. En skærpelse af forløbsplansarbejdet vil ud fra den betragtning styrke kvaliteten af produktionsskoleforløbet. Relevante aktører uden for skolen er fx de ungdomsuddannelser, som produktionsskolen sender deltagerne videre til og de arbejdsgivere, som produktionsskolerne samarbejder med om praktik etc., og/eller som deltagerne efterfølgende selv tager kontakt til. Idet produktionsskolerne med kompetencebeviset bliver endnu bedre til at dokumentere den unges kompetencer, er der skabt grundlag for, at den unge og for så vidt hele skoleformen i højere grad anerkendes for den læring og udvikling, der er sket i produktionsskoleforløbet. 3. Proces og fremdrift i projektet A. Første fase Udarbejdelse af eksempler på kompetencebeviser Et første skridt for PSF var med udgangspunkt i skabelonen (lovens bilag 1) at udarbejde en række eksempler på konkrete beviser med hver sin værkstedsfaglige profil. Beviseksemplerne blev præsenteret på de tre temadage. De tre temadage I første halvdel af september 2012 afholdt PSF tre temadage i hhv. Randers, Vissenbjerg og København. Der var stor opbakning fra skolerne til alle tre temadage, og indholdet (identisk på de tre temadage) udgjordes af hhv. oplæg om Lov om kompetencebevis v. Undervisningsministeriet (på daværende tidspunkt Ministeriet for Børn og Undervisning) samt oplæg om produktionsskolernes vej til kompetencebeviset (herunder udviklingen af produktionsskolernes dokumentationspraksis) v. PSF. Derefter var der afsat tid til gruppevis drøftelse af de forskellige udfordringer, som implementeringen af kompetencebeviset stillede skolerne over for. På temadagene var det vigtigt, først og fremmest at informere om lovgrundlag for kompetencebeviset til alle produktionsskoler, samt at åbne for spørgsmål og input til det videre arbejde med beviset, herunder også arbejdet i projektet. 11
B. Anden fase Status fra projektskolerne (telefoninterviews, jan. 2013) I løbet af januar 2013 foretog PSF et telefoninterview med alle 9 projektskoler med henblik på at få en fornemmelse af, dels hvor skolerne var henne i arbejdet med at implementere beviset (herunder væsentlige udfordringer og problemstillinger), dels hvad projektskolerne anså for vigtige fokusområder i det forestående projektarbejde. Projektskolerne var ganske forskellige steder i implementeringen, både hvad angår hvor langt man var nået, og hvad angår holdningen til det forestående/igangværende arbejde med kompetencebeviset. Som sådan har de 9 projektskoler givetvis været repræsentative for landets skoler. Herunder ses en række citater fra telefoninterviews med projektskolerne: Om status og udfordringer: - Det fungerer, men det skal indarbejdes i rutinerne den store udfordring nu er, at lærerne skal huske det og bruge det i dagligdagen - Vi har kæmpet mest med at få taget stikket ud ift. det gamle [produktionsskolebeviset] og så komme i gang med det her. Det har været svært rent fagligt at gøre det, fordi det gamle har været noget nær perfekt, og det nye har vi ikke helt kunnet se os selv i. Lovgivningen kommer samtidig med at det skal ske. Vi var ikke klar d. 1/8, og det er en frustration, når man nu gerne vil gøre sit arbejde ordentligt, men der ikke er rammer til det. - Vi har fået et skærpet fokus på, hvad eleverne lærer og opnår af faglige kompetencer. Vi har altid været gode til at sætte mål og delmål, men det her var et wake-up call for alle værkstedslærere ift. hvad kan man egentlig lære på mit værksted? - Vi har brugt meget tid på at diskutere taksonomi. Og hvornår har man en kompetence? Om vigtige fokusområder i det forestående projektarbejde: - [Det er vigtigt] at sikre, at vi har en vis ensartethed i det niveau, vi nu har. Og at vi som skoleform står inde for at den skabelon, vi nu har, den udfylder vi i loyalitet og i troen og arbejdet på at vi på sigt kan udvikle noget i fællesskab, der giver mening. Og at alle skoler kommer med. Min største bekymring er, at nogle skoler ikke kommer med vi kan ikke blive ved med at være så forskellige. - Selve projektet med at få udviklet et fælles projekt det skal være det, vi snakker om hele tiden. Holde fast i det fælles mål i stedet for at fortabe os i egen skole-bøvl. - At holde fast i, at vi skal lave noget, der rent faktisk er brugbart for eleverne, dvs. synliggør reelle kompetencer. Og at få lavet en model, der ikke bliver til bøvl og besvær for værkstedslærerne, men i stedet kvalificerer deres arbejde i det daglige. - Produktionen er det afgørende i vores skole, og derfor: Hvordan skaber vi sammenhæng for eleverne fra produktion til faglige, personlige, sociale kompetencer og videre til kompetencebeviserne. 12
Det fremgår af ovst. citater, at kompetencebeviset på den ene side affødte en vis frustration til dels pga. en udfordrende implementering, til dels fordi man nogle steder opfattede det som en forringelse men på den anden side også blev anledning til væsentlige pædagogiske og didaktiske diskussioner på skolerne. Og allermest tydeligt var måske, at en generel indgangsvinkel til kompetencebeviset var, at når vi nu skal lave det, så lad os lave det på en måde, hvor det (1) giver mening for de unge og (2) er troværdigt udadtil. De 5 arbejdsseminarer (perioden januar - november 2013) Alle fem arbejdsseminarer var heldagsseminarer, der blev afholdt på Datariet Produktionsskole i Vejle, og faciliteret af PSF. Neden for ses en plan over de afholdte seminarer samt centrale punkter og/eller drøftelser på de respektive møder. Dato Program og væsentlige drøftelser 29/1 PROGRAM Om projektet (forandringsteori, mål, ramme, indhold mv.) Om kompetencebegreb og taksonomi Status og erfaringsudveksling (pba. telefoninterviews og gruppevis drøftelse) DRØFTELSER Hvordan håndterer vi efter drøftelse med eleven? Hvad skal der til for at gøre kompetencebeviset troværdigt? Kompetencer (herunder bl.a. faglige over for personlige og sociale kompetencer samt taksonomi) Hvordan får vi alle skoler inddraget? Administration og IT ift. kompetencebeviset? Der var enighed om allerede på første arbejdsseminar, at ensartethed i udformningen af et kompetencebevis er et mål. 4/6 I perioden op til seminaret havde PSF indsamlet kompetencebeviser fra hovedparten af landets produktionsskoler PROGRAM Kompetencebevisets indhold Input fra Følgegruppen (deltog om eftermiddagen) DRØFTELSER Gennemgang af kompetencebevisets indholdskrav med eksempler fra konkrete beviser Følgegruppen: Aftagernes forventninger til og syn på kompetencebeviset Følgegruppens input gav anledning til at sætte fokus på øvrige aktiviteter. 26/6 PSF havde op til seminaret udarbejdet et konkret forslag til standard kompetencebevis (inkl. ny 4-trinstaksonomi) samt indsamlet tre skoleeksempler på sammenhæng mellem forløbsplan og kompetencebevis, som blev skrevet sammen til kompetencebevis og skoleforløb (jf. kap. 4.1 ndf.). 13
PROGRAM Præsentation og drøftelse af standard kompetencebevis med ny taksonomi Kompetencebevis og skoleforløb (herunder: forløbsplan) Kompetencebevis og teknik DRØFTELSER Konkrete forslag til forbedring af standard kompetencebevis Rollefordelingen omkring kompetencebevisarbejdet (forstander, vejleder, værkstedslærer mv.) De forskellige IT-løsninger (fx Nordplaner, EROS) og relationen til kompetencebevis Der var generel opbakning til den fælles standard og til 4-trinstaksonomien, og den blev derfor sendt til drøftelse i Forstanderkredsens regioner (hvor der også var positive tilbagemeldinger). 12/9 PSF præsenterede op til seminaret den fælles standard ved Fælles Bestyrelsesmøde (mellem PSF, FK og Uddannelsesforbundet) d. 6/9 2013. PROGRAM Deltagerinddragelse Om kompetencebevidsthed Procedurer og arbejdsgange omkring kompetencebeviset Hvordan når vi ud til alle skoler DRØFTELSER Måder at inddrage deltageren samt måder at synliggøre beviset Fra tavs til talt viden og (selv)refleksion hos deltageren Opmærksomhedspunkter til procedurer og arbejdsgange 14/11 I perioden oktober december fremlagde PSF anbefalingerne ved de fem FK-regioners respektive møder. PROGRAM Status og sammenfatning af projektarbejdet Planlægning af afslutningskonference/-temadage DRØFTELSER Formidling af kompetencebeviset og anbefalingerne Bilag til kompetencebeviset Følgegruppens input Følgegruppen bestod af repræsentanter for aftagerne til kompetencebeviset: Erhvervsuddannelserne, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Dansk Industri og LO. Det første møde i følgegruppen blev afholdt d. 7. marts 2013, og efterfølgende afholdtes tre møder i perioden (hvoraf altså det ene kombineredes med arbejdsseminaret d. 4. juni). Som det fremgår af ovst. plan gav følgegruppens input anledning til nye 14
overvejelser omkring kompetencebeviset, særligt ift. øvrige aktiviteter. Alle 5 følgegruppemedlemmer har desuden forholdt sig til projektgruppens anbefaling, og videre til kompetencebevisets potentiale ift. uddannelse og arbejdsmarked. Følgende er pointer fra følgegruppens drøftelser: Omkring selve beviset anser følgegruppen det først og fremmest for en ubetinget fordel, at der tænkes i et ensartet bevis! Og følgegruppen stiller sig positive over for PSF s anbefalinger til en fælles standard, som de selv har været med til at skærpe på flere områder. Dernæst lagde følgegruppen vægt på, at vi arbejder i retning af fælles forståelse mellem produktionsskole og erhvervsskole omkring taksonominiveau. Ikke sådan at 4-taksonomien skal laves om, men sådan at vi internt på produktionsskolerne har fokus på, hvad der ligger i at være begynder, øvet, rutineret og kompetent, samt at vi er i dialog med erhvervsuddannelserne om forståelsen heraf. Følgegruppen ser et stort potentiale i kompetencebeviset som redskab i overgangen til erhvervsuddannelse. Her kan beviset dels kvalificere en evt. optagelses-/indslusningssamtale samt realkompetencevurderingen, der skal foretages i løbet af uddannelsens første tid. Dette forstærkes kun med den ny EUD-reform, idet beviset er oplagt at tage i anvendelse ifm. optagelsen på Grundforløb 2. Et teknisk aspekt af sagen er, hvorvidt kompetencebeviset kunne være tilgængeligt på en elektronisk platform, således at man ikke er afhængig af, om den enkelte unge husker selv at bringe det i spil. Det er sårbart, ikke mindst produktionsskolernes målgruppe taget i betragtning, og derfor var følgegruppen enige om, at en platform ville være en stor fordel. Dialogen med skolerne Allerede i projektets organisering er der forsøgt at tage højde for inddragelsen af alle skoler, og tillige er det noget, der har ligget mange på sinde: Skal arbejdet med kompetencebeviser give mening også udadtil, bliver vi nødt til at få alle med! Derfor har det været vigtigt i løbet af projektet at skabe og opretholde en dialog med ideelt set alle produktionsskoler. Det er gjort på flere måder: Indsamling af kompetencebeviser fra skolerne (jf. andet arbejdsseminar) Dialog med skolerne gennem Forstanderkredsens regionsmøder Efter hvert arbejdsseminar er sendt referat/hovedpunkter fra seminaret til orientering og drøftelse i FK s regioner samt opfordring til at give tilbagemelding omkring det videre arbejde. Projektskolerne har desuden haft en opgave i at bringe drøftelser mv. ind i regionskredsen og evt. i andre relevante netværk. Desuden har PSF været rundt til alle regionsmøder for at fremlægge og drøfte anbefalingerne (i perioden oktober december 2013) I dialogen med skolerne har projektgruppen overordnet betragtet mødt stor opbakning til et ensartet bevis og en ensartet taksonomi efter den udformning og de retningslinjer, som projektgruppen har foreslået. Ved siden af de mere konkrete forslag og input til kompetencebeviset har der været en stor opmærksomhed 15
omkring, hvor kompetencebeviset kan spille ind i nogle af de ting, der kommer til at ske med den ny erhvervsuddannelsesreform. I tilknytning til dialogen med skolerne har projektet ført dialog med de store systemer, som en stor del af skolerne bruger til bl.a. forløbsplansarbejdet (Nordplaner og EROS). Det har været vigtigt, dels at vores anbefalinger er mulige at integrere i systemerne, dels at tage initiativ til at systemerne tænker vores anbefalinger ind i deres programmer, således at fx et kompetencebevis kan laves i rette udformning og overensstemmelse med de anbefalede retningslinjer. Det har været en både god og konstruktiv dialog med begge systemer, og nu er begge kompatible med PSF s anbefalinger, således at det er enkelt for de skoler, der bruger systemerne, at udarbejde kompetencebeviser efter fælles standard. C. Tredje fase Formidlingen af projektets anbefalinger er sket på flere måder. I forlængelse af den løbende dialog med skolerne gennem Forstanderkredsens regioner, blev anbefalingerne præsenteret og drøftet her (og den dialog fortsætter efter projektet med henblik på fortsat at sikre implementeringen af en fælles standard). Derudover er anbefalinger, skabeloner mv. lagt frem på PSF s hjemmeside, således at alt materiale er frit tilgængeligt for alle produktionsskoler. Endelig er formidlingen sket gennem afholdelse af to temadage (hhv. d. 28. januar 2014 på Tune Kursuscenter og d. 18. februar 2014 på Silkeborg Produktionshøjskole). Udover PSF s præsentation af anbefalingerne til en fælles standard for kompetencebevis på produktionsskolerne, var en repræsentant for Følgegruppen med på dagen og holdt oplæg om aftagernes syn på kompetencebeviset, ligesom to projektskoler forestod en workshop, der havde fokus på det konkrete arbejde med kompetencebeviset på en produktionsskole. 4. Opsamling på væsentlige drøftelser 5 A. Et troværdigt bevis Som det fremgår af såvel telefoninterviews foretaget op til første arbejdsseminar som drøftelserne på første arbejdsseminar, har det fra begyndelsen været vigtigt for alle projektdeltagere, at kompetencebeviset bliver et troværdigt bevis. At beviset skal være troværdigt, skal forstås bredt i den forstand at det skal troværdigt i forhold til både deltager, skole og samarbejdspartnere. Vigtige elementer heri er bl.a. Kompetencerne i beviset skal stå i relation til deltagerens oplevelse af produktionsskoleforløbet, herunder såvel forløbsplanssamtaler som det daglige arbejde i værkstedet Niveauet for de opnåede kompetencer skal tilstræbes at ramme den unges reelle niveau, dvs. vi skal passe på med ikke at skrue de unges kompetencer op (eller ned) i udfyldelsen af et kompetencebevis 6 5 Bemærk: drøftelser omkring bevisets form og indhold fremgår af materialet til anbefalingerne om den fælles standard 16
Kompetencebeviset skal indeholde relevante kompetencer, der udtrykker væsentlige læringselementer fra produktionsskoleforløbet Kompetencebeviset skal indeholde kompetencer, der har relevans for aftagerne, både hvad angår værkstedsaktiviteter og øvrige aktiviteter Kompetencebeviset har en overskuelig og genkendelig form, der ideelt set er identisk for alle produktionsskoler Kompetencebeviset skal blive et bevis, som den unge rent faktisk kan bruge til noget Det skal formidles til den unge, til hvad og hvordan beviset kan bruges B. Kompetencer Kompetencer er et både stort og åbenlyst relevant tema i arbejdet med et kompetencebevis, og derfor har det været drøftet med forskellige vinkler og i forskellige sammenhænge gennem hele projektet. Det følgende er en række nedslag i de løbende drøftelser: Hvad skal vi forstå ved kompetence? Kompetencebegrebet har været til diskussion også i sammenhænge uden for produktionsskolerne alle synes optaget af kompetencer, hvad enten det er i positiv eller negativ forstand. Uden at gå ind i den større diskussion har projektgruppen drøftet, hvorledes vi må forholde os til kompetencebegrebet i kompetencebevisets kontekst; kort sagt er kravet på den ene side, at kompetencebeviset skal dokumentere det, en deltager har lært gennem sit produktionsskoleforløb, men på den anden side er kompetencer begrebsmæssigt en særlig form for læringsoutput, som er noget andet end viden eller færdighed. Hvor viden kan beskrives som noget, man har, og færdighed kan beskrives som noget, man kan, kan kompetence beskrives som noget, man gør. Udover en forskel i handling imellem på den ene side viden og på den anden side færdighed og kompetence, er der en væsentlig forskel mellem viden og færdighed på den ene side og kompetence på den anden side, deri at kompetence inddrager konteksten. Dvs. den kompetente kan ved at bringe såvel viden og færdighed i spil handle hensigtsmæssigt i en given kontekst. Denne begrebsmæssige skelnen mellem viden, færdighed og kompetence stiller spørgsmålet, hvorvidt et kompetencebevis alene skal indeholde opnåede kompetencer? Eller sagt på en anden måde: Når kompetencebeviset spørger til opnåede kompetencer, skal vi da være skarpe på en sådan begrebsdefinition? I projektgruppen var der enighed om, at det næppe giver mening, når opgaven er at dokumentere deltagerens læring i et produktionsskoleforløb, idet deltageren typisk vil have erhvervet både ny viden, nye færdigheder og nye kompetencer. Derfor er fokus i kompetencebeviset ikke opnåede kompetencer i strikte forstand, men det skal forstås bredere som opnået læring. Faglige kompetencer over for personlige og sociale kompetencer? Lov om kompetencebeviser lægger vægt på at dokumentere deltagerens faglige kompetencer, mens de personlige og sociale kun skal inddrages for 6 Der kan være tilskyndelser i begge retninger: At skrue op for at vise den bedste side af den unge ift. at øge chancerne for læreplads, arbejde mv., men også at skrue ned ift. at øge chancerne for fx visitation til STU. 17
så vidt de er tilknyttet de faglige. 7 Begrundelsen for at definere et skarpt fokus har fra Ministeriets side været, at man vil undgå skudsmålslignende beviser. Det har fra begyndelsen været et markant diskussionsemne i produktionsskoleverdenen, fordi vi som skoleform er pålagt at arbejde for at styrke deltagerens personlige, sociale og faglige udvikling altså helhedsorienteret og med en lige vægtning de tre områder imellem. I diskussionen stod på den ene side argumentet, at et produktionsskoleforløb måske har allerstørst betydning i at rykke den unge personligt og socialt når den trykkede og selvværdsforladte unge på produktionsskolen vokser til at få mod på livet og tro på egne evner! Når dette mangler i beviset, mangler noget helt centralt i den unges læringsforløb at blive dokumenteret. På den anden side var argumentet, at ja, vi er rigtig gode til at rykke den unge personligt og socialt, og ja, det er måske det allervigtigste i den unges videre udvikling men vi gør det jo gennem det faglige; det er gennem praktisk arbejde og produktion, og gennem deltagerens medvirken i et arbejdsfællesskab, at den unge udvikler sig både fagligt, personligt og socialt. Derfor vil der tillige med den personlige og sociale udvikling også være en udvikling inden for det faglige, og den er væsentlig at bringe frem i lyset. Ydermere er der en risiko ift. at skulle dokumentere de personlige og sociale kompetencer for sig. Ikke alene ville det at skulle vurdere en deltagers personlige og sociale kompetencer være et vanskeligt og risikabelt felt at begive sig ind på for en værkstedslærer (hvilken baggrund har vedkommende for en sådan vurdering, og hvad betyder fx relationen lærer og deltager imellem for vurderingen). Det rummer også en risiko for at stigmatisere den unge; både ved at få et bevis, der inddrager elementer, som ikke er til stede i andre skole- eller uddannelsesbeviser, og ved at skulle fastholdes på områder, der ikke alene er meget personlige men i høj grad også er kontekstbestemte. I og med lovteksten er ganske klar i vægtningen af det faglige, handlede projektgruppens drøftelse fortrinsvis om, hvordan vi skal forstå eventuelt tilknyttede personlige og sociale kompetencer? Nogle af pointerne i den drøftelse var: Vær opmærksom på at taksonomiens progression også demonstrerer et niveau for de personlige og sociale kompetencer (fx grad af selvstændighed i arbejdet, forståelse for kvalitet og at kunne instruere andre) For de forskellige fag kan være forskellige (fagrelaterede) krav til det personlige og sociale (fx er hygiejne særligt vigtigt i et køkken, mens empati er det i et pædagogik-/sosu-værksted). Udgangspunktet ift. de tilknyttede personlige og faglige kompetencer må derfor være at tænke ud fra egen faglighed. Her kan RKA ens generelt faglige kompetencer tjene som inspiration (fx opgaveforståelse, planlægning, kvalitetsbevidsthed, bidrage til opgaveløsning), men andre personlige og sociale kompetencer kan selvfølgelig også tænkes med ud fra den specifikke faglighed I løbet af projektperioden har den overordnede diskussion om rollefordelingen mellem faglige, personlige og sociale kompetencer rykket sig. Den fyldte markant mere i begyndelsen og kun ganske lidt henimod afslutningen. Det skyldes i hvert fald to ting: For det første er kritikken afløst af en generel accept af lovens ramme, således at skolerne nu laver kompetencebevis i overensstemmelse hermed, men eventuelt giver deltageren et bilag med, der bl.a. kan rumme en bredere og mere personlig udtalelse om deltagerens 7 Formuleringen i lovens bilag 1 lyder: Deltagerens opnåede specifikt faglige kompetencer, herunder eventuelt tilknyttede personlige og sociale kompetencer (jf. kapitel 2 i nærværende rapport). 18
udvikling i forløbet. 8 For det andet har man på mange produktionsskoler gjort sig den erfaring, at det faglige fokus har været sundt, fordi det har stillet skarpt på læring i værkstedet, og dermed nødvendiggjort nogle gode pædagogiske og didaktiske refleksioner og diskussioner i personalegruppen. Følgegruppens input berørte også dette aspekt af kompetencebeviset. Her var umiddelbart en interesse i at kunne aflæse en deltagers mødestabilitet og motivation for uddannelse/arbejde. Mødestabilitet er selvsagt noget, vi arbejder meget med på produktionsskolerne, men det rummer en række problemer at drage det ind som punkt i kompetencebeviset (fx at det jo også er kontekstafhængigt, og såfremt kompetencebeviset skulle definere den unges kompetence udi mødestabilitet kunne det stemple potentielt mødestabile unge fremefter). Motivation ligger i nogen grad implicit i kompetencebeviset i den forstand at en ung gennem produktionsskoleforløbet har haft mulighed for at gøre sig konkrete erfaringer med et fag gennem værkstedarbejdet og måske også gennem praktikforløb, og tillige har haft mulighed for at gøre sig erfaringer med uddannelsen gennem kombinationsforløb. Og det vil alt sammen fremgå af beviset. Taksonomi er et naturligt element i en vurdering af opnåede kompetencer, idet taksonomien kan synliggøre en progression og et niveau. Enkelte argumenterede for, at enten mestrer man en kompetence, eller også gør man ikke, og derfor var en taksonomi overflødig. Det store flertal mente dog at en taksonomi er relevant, netop for at kunne dokumentere også de opnåede kompetencer, der så at sige er nået kun et stykke af vejen. Taksonomi i produktionsskoleverdenen har overvejende været enten 3-taksonomi (Korsørmodellen) eller 5-taksonomi (Randersmodellen), og projektgruppens anbefaling er nu en 4- taksonomi. De indholdsmæssige argumenter for 4-taksonomien fremgår af rapportens anbefalinger til en fælles standard for kompetencebevis (se kapitel 6). Derudover har det tidligere nævnte: Troværdighed i form af et ensartet bevis, spillet en rolle i arbejdet henimod en fælles taksonomi. Kompetencebevidsthed. Som nævnt har implementeringen af kompetencebeviset sat gode og relevante pædagogiske refleksioner og diskussioner i gang på skoler og værksteder, bl.a. fordi det stiller krav til værkstedslæreren, når han eller hun skal kunne dokumentere den læring, der sker i værkstedet. Vi har i projektgruppen drøftet begrebet kompetencebevidsthed samt hvordan kompetencebeviset er medvirkende til at styrke kompetencebevidstheden. Kompetencebeviset peger tilbage på, hvilke mål og metoder, man arbejder ud fra og med på værkstedet, samt videre frem hvordan disse realiseres i handling og produktion, og endelig hvordan mål og arbejde synliggøres i evaluering og sprog: Mål/metode - Handling/Produktion - Evaluering/Sprog - Kompetencebevis Illus 8 I projektgruppen har vi kun i mindre grad drøftet bilag, idet vores fokus har ligget på selve kompetencebeviset. Men mange skoler arbejder med bilag, og derfor har vi udarbejdet et bilag, der både i form og indhold er en del af PSF s anbefalinger (jf. kap. 6). 19
På den måde medvirker kompetencebeviset til at styrke kompetencebevidsthed gennem hele værkstedets arbejdsproces, og tillige sætte fokus på noget, vi traditionelt ikke altid har været lige gode til (heller ikke over for deltagerne) nemlig at sætte ord på det, man lærer på værkstedet/skolen. 9 C. Inddragelse af deltageren Hvorvidt produktionsskolen i arbejdet med kompetencebeviset skal inddrage deltageren, er ikke et valg det er en del af lovgrundlaget for kompetencebeviser, jf. 2 Stk. 8, der siger, at beviset udstedes efter drøftelse med deltageren. Ikke desto mindre har det af flere grunde været en problemstilling, som projektgruppen har beskæftiget sig med. Først den konkrete drøftelse ifm. udstedelsen af beviset. Det lyder enkelt og ligetil, men i praksis er det ikke altid muligt. Det kan der være flere grunde til: Nogle deltagere afslutter deres produktionsskoleforløb via et kombinationsforløb, der udgør en glidende overgang til erhvervsuddannelse Nogle deltagere ansættes i ordinær beskæftigelse, og afbryder af den grund produktionsskoleforløbet fra den ene dag til den anden Nogle deltagere afbryder pludseligt produktionsskoleforløbet af andre årsager Nogle deltagere afbryder produktionsskoleforløbet i overensstemmelse med skolen, fx med sigte på videre uddannelse, men møder ikke frem til afsluttende samtale, hvorefter vedkommende er videre Ifølge Rambølls rapport er det ca. 25 % af deltagerne, der har haft et produktionsskoleforløb på tre måneder eller derover, der ikke har fået et kompetencebevis (jf. kap. 5 ndf.). I og med kun ganske få aktivt har takket nej, indikerer det, at langt hovedparten af de 25 % ikke har kunnet få et bevis, idet den afsluttende drøftelse ikke har været mulig at gennemføre. En vigtig pointe i den sammenhæng er, at en stor del af denne gruppe har haft gode og lærerige produktionsskoleforløb, som kunne have resulteret i fyldige kompetencebeviser, som den unge kunne have haft glæde af fremover. Men det er klart, at det både er ressourcekrævende for en produktionsskole at skulle kalde tidligere deltagere, som er videre i noget andet, tilbage til en afsluttende drøftelse om kompetencebeviset. Og det er med et ofte ganske lille incitament for den unge for vedkommende er jo netop videre og i gang med noget nyt, og regner måske ikke med at få brug for kompetencebeviset. Projektgruppen drøftede også ungeinddragelse i bredere forstand. Bl.a. med afsæt i, at hvis beviset skal være troværdigt for deltageren, kan det ikke nytte noget, at vedkommende hører om det første gang ved en afsluttende drøftelse. Som sådan har inddragelse også at gøre med synliggørelse af beviset i det hele taget, således at kompetenceudvikling og kompetencebevis bringes inden for deltagerens horisont allerede fra dag 1. Nogle af pointerne fra drøftelser var, at kompetencebeviset med fordel kan bringes i spil i forskellige faser og sammenhænge: 9 Jf. desuden kapitel 4.1 (Appendiks: Kompetencebevis og forløbsplan), hvor også kompetencebevidsthed bringes i spil gennem tre skoleeksempler. 20
På hjemmesiden og i skolens infomateriale Ved rundvisning og introduktion Ved indskrivning og første samtale Ved alle forløbsplansamtaler Ved afsluttende samtale I værkstedet hvor det synliggøres og bevidstgøres i såvel mulighederne for at opnå kompetencer som de faktisk tilegnede kompetencer (fx via kompetencetavler, perlerækker, RKA, evaluering/ værkstedssnak fx én gang om ugen) Tilsammen er pointen, at kompetencebeviset skal være synligt både i det generelle (fx skolens informationsmateriale) og i den konkrete dialog med deltageren. I forhold til den konkrete dialog er det ydermere en pointe, at dialogen skal løbe henover hele produktionsskoleforløbet, og skal foregå i såvel de store samtaler, fx forløbsplansamtalerne, men også mere dagligdags eller på ugebasis i værkstedet. Dermed bliver kompetencebeviset naturligt som en dokumentation af og bevis på produktionsskoleforløbet, og dermed øges refleksionen hos deltageren selv ift. læring på produktionsskoleværkstedet. D. Sammenhængen: Forløbsplan værkstedsarbejde kompetencebevis Det er et væsentligt aspekt ved kompetencebeviset, at det udformes på baggrund af de kompetencemål, der er fastsat i forløbsplanen (jf. lov om kompetencebevis 11 a). Det er afgørende, for så vidt kompetencebeviset skal styrke produktionsskoleforløbet som helhed. Det er imidlertid klart, at de kompetencer, der defineres som mål i forløbsplanen, og som noteres i kompetencebeviset hovedsageligt tilegnes i det praktiske arbejde på værkstedet. Med andre ord forudsætter et vellykket arbejde med kompetencebeviset, at den enkelte produktionsskole er i stand til at skabe sammenhæng mellem forløbsplanen, værkstedsarbejdet og kompetencebeviset. I projektgruppen drøftede vi forskellige elementer af denne sammenhæng, og væsentlige pointer og anbefalinger er skrevet sammen i tre skoleeksempler på arbejdet med at implementere kompetencebeviset. Dette er tilføjet nærværende rapport som appendiks i kapitel 4.1 ndf. E. Administration og procedure Produktionsskoler er forskellige hvad angår administration og organisation; nogle har et system, andre et andet, på nogle skoler er der vejledere ansat, mens der på andre skoler ikke er det osv. Hvad kompetencebeviset angår, er det derfor ganske forskelligt, hvem der har ansvar for hvad rundt omkring på skolerne og det vil være urealistisk at fremlægge en ensartet procedure, idet ressourcerne er forskellige ligesom rollefordelingen er det. Når det er sagt, er administration og procedure et væsentligt punkt ift. at 21
kunne udstede troværdige kompetencebeviser, og derfor er det et område, vi har drøftet i projektgruppen. Drøftelserne har resulteret i en række mere generelle pointer: Ledelsens rolle er vigtig, bl.a. ved at skabe rammer for værkstedslærerens arbejde med kompetencebeviset, samt for de pædagogiske drøftelser i personalegruppen, og i det hele taget ved at sikre kvalitet og troværdighed i arbejdet med kompetencebeviser på skolen Værkstedslæreren er naturligt en nøgleperson, idet han eller hun er ansvarlig for deltagerens udvikling på værkstedet Organisering og procedure kan se forskellig ud fra den ene til den anden produktionsskole, men det er vigtigt, at man på den enkelte skole laver en klar arbejds- og rollefordeling, der er tilpasset skolens organisation Regelsætning kan blive en byrde og en procedure kan blive for tung. Det kan være hensigtsmæssigt med jævne mellemrum at tage regler og procedurer op til revision (særligt i implementeringsfasen) Det giver ejerskab for (nøgle)medarbejdere at være deltagende i procedure og rollefordeling F. Aftagernes anvendelse af kompetencebeviset Aftagerne til kompetencebeviset er dels uddannelsesinstitutioner (primært erhvervsuddannelse), dels arbejdsgivere. Allerede fra projektets begyndelse har aftagernes anvendelse af kompetencebeviset været et fokusområde. Det har det, fordi det er en væsentlig bevæggrund for at indføre kompetencebeviser, og fordi det er vigtigt for kompetencebevisets troværdighed over for såvel skole som deltagere. Men det har også været meget tidligt at fokusere på området, dels fordi skolerne naturligt brugte mest energi på en ganske krævende implementeringsproces, dels fordi det tager tid at få bevidstgjort aftagersiden om kompetencebeviset og dets anvendelsesmuligheder. 10 Her har følgegruppens input været oplagt relevant, idet følgegruppen netop repræsenterer aftagersiden. Som det fremgår i afsnit ovf. finder følgegruppen kompetencebeviset relevant, særligt som redskab i overgangen til erhvervsuddannelse. Her kan beviset dels kvalificere en evt. optagelses-/indslusningssamtale samt realkompetencevurderingen, der skal foretages i løbet af uddannelsens første tid. Og med den ny EUD-reform ser følgegruppen et endnu større potentiale, idet beviset er oplagt at tage i anvendelse i optagelsen på grundforløb 2. Et teknisk aspekt af sagen er, hvorvidt kompetencebeviset kunne være tilgængeligt på en elektronisk platform, således at man ikke er afhængig af, om den enkelte unge husker selv at bringe det i spil. Det er sårbart, ikke mindst produktionsskolernes målgruppe taget i betragtning, og derfor var følgegruppen enige om, at en platform ville være en stor fordel. Det er et område, som PSF fortsat har fokus på; såvel anvendelighed og anvendelse særligt ind i erhvervsuddannelsessystemet, men også mulighederne for at gøre kompetencebeviset uafhængigt af den enkelte unges hukommelse og opmærksomhed. 10 PSF søgte af de grunde et selvstændigt projekt, der havde som formål at styrke anvendeligheden og anvendelsen af kompetencebeviset i overgangen fra produktionsskole til erhvervsskole, men fik desværre afslag på ansøgningen. 22
4.1 Appendiks: Kompetencebevis og forløbsplan 11 En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven, at kompetencebeviset udarbejdes på baggrund af de kompetencemål, der er fastsat i forløbsplanen. Det bagvedliggende ræsonnement er, at forløbsplanen og hele skoleforløbet skærpes, fordi: forløbsplansarbejdet peger hen imod et bestemt produkt (kompetencebeviset) kompetencebeviset er en opsamling af forløbsplanen skoleforløbet målrettes i højere grad den enkeltes behov Udsnit af Rambølls Forandringsteori om kompetencebeviset 11 Afsnittet er lavet som en selvstændig opsamling på en tematisering af sammenhængen mellem kompetencebevis og forløbsplan på tredje arbejdsseminar. 23
A. Centrale punkter og erfaringer ift. kompetencebevis og forløbsplan Det lader sig vanskeligt gøre at lave en trin-for-trin instruktion til den rette implementering af beviset, idet produktionsskoler er forskellige på mange områder (fx organisation, skolekultur og arbejdsfordeling mellem værkstedslærer og vejleder, herunder også at ikke alle skoler har vejleder ansat). Men i projektgruppens arbejde er en række centrale erfaringer omkring sammenhæng mellem kompetencebevis og forløbsplan samlet i nedenstående punkter, der vil være relevante for de fleste produktionsskoler. Skolens ledelse har ansvaret for at skabe sammenhæng ml. kompetencebevis, forløbsplansarbejde og læring på værkstedet Væsentlige ledelsesopgaver er bl.a. at skabe rammerne for at værkstedslæreren kan danne sig et overblik (både for sig selv og for deltagerne) over kompetencer og læring i sit værksted. Og det er at sørge for en rimelig grad af overensstemmelse og genkendelighed skolens værksteder imellem, fx omkring detaljeringsgrad i kompetencerne. Værkstedsleder/-lærer skal som ansvarlig for deltagerens udvikling i værkstedet være gennemgående person i arbejdet med forløbsplan og kompetencebevis Intentionen om kompetencebeviset som aktivt redskab forudsætter en sammenhæng, som risikerer at gå tabt, hvis der ikke er en gennemgående person. Det er oplagt, at værkstedslæreren er gennemgående, idet han eller hun har ansvar for og føling med deltagerens udvikling på værkstedet. Et kompetencebevis forudsætter et præcist overblik over, hvad man kan lære på det enkelte værksted Forpligtelsen på at dokumentere opnåede kompetencer udfordrer særligt værkstedslæreren på, hvad man kan lære på hans eller hendes værksted. Kompetencebeviset inviterer til en øget kompetencebevidsthed, idet værkstedslæreren skal danne sig et overblik over, hvilke faglige kompetencer en deltager kan tilegne sig på værkstedet. Hvor stor en del af kompetencerne en deltager faktisk har mulighed for at tilegne sig, afhænger selvfølgelig af, hvilke produktioner der er at arbejde med under deltagerens skoleforløb. Kompetencerne skal synliggøres for deltagerne på værkstedet En synliggørelse af, hvilke faglige kompetencer der er tilgængelige på værkstedet samt den enkelte deltagers niveau, styrker kompetencebevidstheden hos deltageren, når værkstedslæreren bruger det som redskab i det pædagogiske arbejde. Kompetencebeviset skal bruges som et aktivt redskab Kompetencebeviset er en mulighed for at løfte kvaliteten i deltagerens hele skoleforløb. Det gør det kun, hvis det betragtes som et redskab, der kan bidrage til et mere systematisk arbejde med den enkelte deltagers faglige kompetencer på værkstedet. 24
B. Tre skoleeksempler på, hvordan kompetencebevis og forløbsplansarbejde bindes sammen Tydelig ledelse og fokus på ejerskab Modstanden i personalegruppen på Brøndby Produktionshøjskole var generelt stor, da kompetencebeviset blev en realitet. Mange havde svært ved at se gevinsten i kompetencebeviset, ikke mindst fordi det nye bevis lægger vægten på at dokumentere de faglige kompetencer, mens de personlige og sociale kompetencer ikke er synlige i beviset. Det gav anledning til en mærkbar frustration: Hvorfor må vi ikke dokumentere det, vi er så gode til, nemlig de personlige og sociale kompetencer?. Ledelsens udmelding tog udgangspunkt i, at kompetencebeviset er vedtaget ved lov, og derfor er det noget, alle på skolen er forpligtet på at gå ind i og løse professionelt: I behøver ikke elske kompetencebeviset, men diskussionen om, at det burde have været på en anden måde, eller burde have lagt vægten anderledes den kan I tage hjemme ved spisebordet. Der foreligger en lov, og vores opgave nu er at lave et bevis, der er det bedst mulige ud fra loven!. På den måde blev der fra begyndelsen sat en ramme og en retning på arbejdet med kompetencebeviset, og den tydelige ramme gav rum for konstruktive diskussioner, der bl.a. handlede om mål og middel samt metode. I det konkrete implementeringsarbejde valgte ledelsen fra første færd at inddrage linjelederne. Først afholdtes møder mellem ledelse og linjeledere omkring bl.a. idéudvikling (hvordan griber vi det an?), og i forlængelse heraf fik linjelederne til opgave at danne sig et overblik over hvilke faglige kompetencer, deltagerne kan tilegne sig på de respektive værksteder. Disse blev drøftet mellem ledelsen og den enkelte linjeleder, og det kunne give anledning til ændringer men det var en klar prioritet fra ledelsen at give den enkelte linjeleder stort råderum for selv at definere de faglige pinde på værkstedet; for at styrke ejerskabet. Parallelt hermed havde IT udviklet et layout, og som sådan var en første version af beviset egentlig klar. Nu kom vejlederne på banen, idet de som deltagende i alle forløbsplansamtaler har en væsentlig opgave i at understøtte processen i arbejdet med at skabe sammenhæng mellem kompetencebevis, forløbsplan og værkstedspraksis. Der foreligger en lov, og vores opgave nu er at lave et bevis, der er det bedst mulige ud fra loven! Kompetencebevisets væsentligste betydning for forløbsplansarbejdet har været, at det har været med til at flytte fokus fra de personlige og sociale kompetencer til de faglige kompetencer. Ikke det ene på bekostning af det andet, men i højere grad opmærksomheden på, at det netop hænger sammen: Produktionsskolens metode er praktisk arbejde og produktion, dvs. det er gennem dette at vi rykker deltagerne personligt og socialt men det må jo også afspejle sig fagligt. Og dertil også betydningen af at have gode praktiske opgaver og produktioner, igennem hvilke deltagerne kan rykke sig fagligt og personligt og socialt. Dette fokus har været den ene del af at skærpe forløbsplansarbejdet, idet det faglige simpelthen har fået en større opmærksomhed i forløbsplanssamtalerne. Den anden del har været, at linjeledernes skærpede blik for faglige muligheder i værkstedet har gjort arbejdet med mål og delmål mere præcist. På den måde har kompetencebeviset virket som en løftestang for forløbsplansarbejde og værkstedspraksis, og som sådan har kompetencebeviset bevist sit værd også i den forstand at stemningen er vendt. 25
Kompetencebeviset som et aktivt redskab På Haderslev Produktionsskole prioriteres forløbsplansarbejdet højt. Det kommer bl.a. til udtryk ved at forløbssamtalerne afholdes en gang om måneden i stedet for de lovpligtige kvartalsvise samtaler. Forløbssamtalerne handler om, hvordan skoleforløbet er gået, herunder hvordan det går med de mål og delmål, der blev sat ved den foregående samtale. Dette gøres ud fra de kompetencetavler, der hænger på alle skolens værksteder, og som bruges aktivt i dagligdagen. Når kompetencebeviset ved endt forløb skal udarbejdes, gøres det ved at opsummere de faglige kompetencer, der er arbejdet med i forløbsplanen, og som har været synlige og virksomme på værkstedets kompetencetavle. Det er med andre ord et eksempel på, hvordan kompetencebeviset er blevet et aktivt redskab, forstået på den måde at beviset via et skærpet forløbsplansarbejde og brug af kompetencetavler er bragt helt ud i værkstedet. Kompetencetavle, Haderslev Produktionsskole (MedieGrafisk værksted) Spørger man på produktionsskolen, hvad der har været afgørende i implementering af og arbejde med kompetencebeviset, er svaret, at hyppigheden er central de månedsvise forløbsplanssamtaler betyder rigtig meget, fordi det fastholder deltagerne i arbejdet med mål og delmål. Derudover har det været vigtigt, at kompetencetavlerne giver mening for både værkstedslærer og deltager. Her spiller flere ting ind. For det første er alle skolens kompetencetavler opbygget ved et antal kompetencer, der er defineret af ledelsen og som er fælles for alle værksteder (nemlig centrale personlige og sociale kompetencer, enkelte sundhedsrelaterede kompetencer, boglige kompetencer samt mødestabilitet og uddannelsesmål), og derudover et antal faglige kompetencer, der gælder specifikt for det enkelte værksted og som er defineret af værkstedslæreren i dialog med ledelsen. For det andet er man meget opmærksom på, at kun reelt tilgængelige kompetencer skal optræde på tavlen, og for det tredje er der sat et maksimum for antal kompetencer. Sidstnævnte skyldes ikke kun at tavlens størrelse sætter en naturlig grænse, det skyldes også at kompetencetavlerne mister mening for deltagerne, hvis der er uoverskueligt mange kompetencer listet op. Som nævnt er tavlens indhold fastsat gennem både ledelsesbeslutning og inddragelse af værkstedslærer, og den revideres en gang årligt, hvor der er mulighed for at trykke en ny. Den skal være opdateret, meningsfuld og indbydende. Beviset er via et skærpet forløbsplansarbejde og brug af kompetencetavler bragt helt ud i værkstedet 26
Et andet element i det meningsfulde er, hvordan den enkelte værkstedslærer bruger tavlen i det daglige. Det er lidt forskelligt fra værksted til værksted, men et godt eksempel på aktiv brug findes på Metal, hvor man hver fredag efter frokost har en fælles opsamling på ugen der er gået. Det gøres bl.a. via kompetencetavlen. Deltagerne forholder sig til kompetencerne, og giver feedback både ift. egen og andres udvikling på baggrund af ugens arbejde, og på den måde bliver kompetencerne konkrete og nærværende for deltagerne. Det virker både motiverende og inspirerende, og det har på værkstedet betydet en stor succes ift. at fastholde arbejdet med de mål og delmål, som er sat i forløbssamtalen. Det er et eksempel på hvordan en aktiv brug af kompetencebeviset kan skærpe kompetencebevidstheden også hos deltagerne. God dynamik mellem ledelse, vejleder og værkstedslærerne Vejlederen har stillet sig til rådighed, og jævnligt været rundt på værkstederne Noget af det første, der på Silkeborg Produktionshøjskole skød arbejdet med kompetencebeviset i gang, var en pædagogisk dag, der dels lagde op til en drøftelse af kompetenceforståelse, læringsprogression o. lign., dels anskueliggjorde de tekniske aspekter af arbejdet med kompetencebeviset (specifikt: hvad gør man i Nordplaner, og hvordan ser det egentlig ud). Næste skridt var at værkstedslærerne fik mulighed for individuelt eller i mindre grupper at arbejde med værkstedsbeskrivelse, læring og kompetencer på eget værksted, samt kunne sparre med skolens vejleder omkring bl.a. præcise beskrivelser. Dette fulgtes op af endnu en pædagogisk dag omkring eventuelle fælles kompetencer for alle værkstederne, og her drøftedes bl.a. de generelt faglige kompetencer. Gennem hele forløbet har der været en klar opbakning fra ledelsen om at prioritere opgaven, og medarbejderne har generelt været optaget af opgaven samt de pædagogiske diskussioner, processen har affødt. Spørger man på skolen, hvad der har været vigtigt i arbejdet med kompetencebeviset, peges der på den gode dynamik i betydningen at nogle ting har været meldt klart ud fra ledelsen, mens andre ting er overladt til den enkelte værkstedslærer. Det har givet en fælles retning og klarhed, men har også givet rum for engagement og ejerskab på det enkelte værksted. En anden ting der peges på, er vejlederens opbakning i arbejdet på det helt dagligdags niveau. Konkret har det bestået i, at vejlederen har stillet sig til rådighed, og jævnligt har været rundt på værkstederne som et tilbud om hjælp og støtte (endelig ikke som kontrolbesøg!). Den uformelle og helt lavpraktiske stillen sig til rådighed har haft stor betydning på flere måder: Først har sparringen været en konkret hjælp til konkrete udfordringer af såvel teknisk som pædagogisk karakter (ift. det tekniske havde vejlederen i første omgang udarbejdet trin-for-trin materiale, men det bruger værkstedslærerne kun nødigt). Dernæst har det været en god måde at holde de pædagogiske diskussioner vedlige, således at de ikke popper op og forsvinder igen med de pædagogiske dage. Vejlederens opsøgende funktion som sparringspartner har fastholdt en god energi, og det har givet vejlederen en god fornemmelse af, hvor udfordringerne ligger. Endelig har det sikret, at man kommer hele vejen rundt, også til de medarbejdere, der har tendens til at holde sig lidt tilbage ved fx pædagogiske dage. 27
Tilsammen har det skabt en god proces, hvor det foreløbige resultat er et mærkbart løft i det, man på skolen kalder kompetencebevidsthed altså at værkstedslærerne er blevet mere bevidste om, hvad deltagerne kan lære på deres værksted, samt hvordan det bedst kan dokumenteres for deltager og omverden. Et videre skridt er at få overført nogle rigtig gode forløbssamtaler til nogle endnu skarpere målog delmålsformuleringer i forløbsplanen. Men det er vilkåret på en skole, hvor den pædagogiske diskussion lever, og hvor der er lyst til udvikling: Der er hele tiden noget, vi kan forbedre, og vi bliver ved at arbejde med det. 5. Bemærkninger til Evaluering af kompetencebeviser (Rambøll-rapporten) Rapporten Evaluering af kompetencebeviser, udarbejdet af Rambøll, blev offentliggjort d. 17. februar 2014 dagen før den anden temadag, som afholdtes 18. februar på Silkeborg Produktionshøjskole. Det er med andre ord ikke en rapport, som vi i projektgruppen har haft lejlighed til at drøfte endsige inddrage i arbejdet, idet rækken af arbejdsseminarer var afsluttet, da rapporten blev offentliggjort. 12 Derfor skal her kun knyttes ganske få kommentarer til rapporten: Rapportens konklusioner omkring vellykket implementering og positiv effekt ift. styrkelse af produktionsskoleforløbet er i overensstemmelse med de erfaringsudvekslinger, som vi i projektgruppen har haft, og med den generelle holdning, der er tilkendegivet fra skolerne i øvrigt Når der er ca. 25 %, der forlader produktionsskolen uden at få et kompetencebevis, angiver rapporten som væsentlig årsag, at en del deltagere afbryder skoleforløbet, før det er afsluttet (s. 1). Det er givetvis en medvirkende årsag, men det er vigtigt at påpege, at mange deltagere inden for den gruppe har haft særdeles vellykkede forløb (jf. kapitel 4C ovf.) 6. PSF s anbefalinger til en fælles standard for kompetencebevis Som nævnt ovf. er projektet mundet ud i en række anbefalinger til en fælles standard for kompetencebevis på produktionsskolerne. Materialet fremlægges i det følgende, og findes desuden på Produktionsskoleforeningens hjemmeside (www.psf.nu): 1. PSF s orientering om fælles standard for kompetencebevis 2. Skabelon for kompetencebevis 3. Eksempel på kompetencebevis efter fælles standard 4. Forklarende bemærkninger til kompetencebeviset 5. Eksempel på bilag til kompetencebeviset 6. Taksonomi-nøgle (4-taksonomi ift. 3- og 5-taksonomi) 7. Praktiske eksempler på 4-taksonomi inden for forskellige værkstedsfagligheder 12 Projektgruppen inviterede Rambøll til at deltage i fjerde eller femte arbejdsseminar mhp. netop at inddrage nogle af de observationer, de i deres evaluering havde gjort sig, men det var ikke muligt for dem at deltage. 28
[1. PSF s orientering om fælles standard for kompetencebevis] Orientering om fælles standard for kompetencebeviset. Produktionsskoleforeningen har gennem projektet Implementering af kompetencebeviset på produktionsskolerne udarbejdet en standard for kompetencebevis, som vi anbefaler alle produktionsskoler at anvende. Begrundelsen for at lave et fælles kompetencebevis er bl.a., at et fælles kompetencebevis har en større gennemslagskraft over for såvel uddannelse som arbejdsmarked, og dermed også vil få en større anvendelighed for den unge, samt at et fælles kompetencebevis vil gøre det nemmere for enkelte skole at være i overensstemmelse med lovgivningen om kompetencebevis. Den ny standard for kompetencebevis er udarbejdet af de 9 skoler, der har været og fortsat er en del af ovennævnte projekt, og beviset er desuden blevet til i dialog med både følgegruppe (hvor repræsentanter for EUD, DI, LO og UU er med), forstanderkreds samt PSF s bestyrelse. Beviset har mødt opbakning hele vejen rundt, og det er vores klare indtryk er, at der indadtil som udadtil er et udbredt ønske om, at vi som skoleform skal have et fælles kompetencebevis. PSF anbefaler derfor en standard for kompetencebevis ud fra kompetencebevisprojektets anbefalinger: Ensartethed i layout og taksonomi Layout tager udgangspunkt i lovens bilag 1, og kan findes på PSF s hjemmeside under Fokus. Taksonomi er en 4-trinstaksonomi, som også er at finde i samme link, tillige med en taksonominøgle mellem hhv. 3-, 4- og 5-taksonomierne. Fælles forståelse ift. aktiviteter og opnåede kompetencer Her er en række aspekter ift. værkstedsaktiviteter og øvrige aktiviteter, samt bl.a. fokus på de faglige kompetencer. I materialet, der linkes til, er en uddybende forklaring til en række af disse aspekter samt projektgruppens prioriteringer og valg. Egne bilag anbefales desuden at følge layout-linjen fra kompetencebeviset Formelt set er kompetencebevisets side 2 med taksonomien et bilag, og det er en del af anbefalingen. Hvad der derudover vedlægges af bilag til kompetencebeviset er op til den enkelte skole. I materialet, der linkes til, findes et eksempel på bilagsside i overensstemmende layout. Lov om kompetencebevis understreger, at kompetencebeviset skal laves pba. forløbsplanen. Men hvordan man på den enkelte skole kæder forløbsplansarbejde og kompetencebevis sammen kan fortsat være forskelligt hvad angår metoder og systemer (projektgruppen har samlet en række centrale erfaringer og punkter omkring dette, som allerede nu kan findes i dokumentet Kompetencebevis og forløbsplan ). Den fælles standard for kompetencebevis skal sikre en ensartethed i form og kvalitet, samt at vi så at sige måler med samme tommestok (taksonomien), men vejen dertil kan variere skolerne imellem. 29
[1. PSF s orientering om fælles standard for kompetencebevis (fortsat)] Den praktiske implementering af det anbefalede kompetencebevis: Der er (i hvert fald) tre elementer i implementeringen af det anbefalede kompetencebevis, og nemhed/kompleksitet ift. implementeringen varierer, og det samme forventes implementeringstiden derfor at gøre: Anvendelse af det fælles layout forventes taget i anvendelse af hovedparten af landets produktionsskoler i løbet af 1. kvartal 2014. Anvendelse af fælles 4-taksonomi forventes taget i anvendelse af hovedparten af landets produktionsskoler op til og henover sommeren 2014. Fælles forståelse ift. kompetencebevisets indhold (både aktiviteter og taksonomi-anvendelse) forventes at være et løbende arbejde på den enkelte skole og vil være et opmærksomhedspunkt i PSF henover 2014. Følgende aktiviteter er iværksat mhp. at støtte skolerne i implementeringen af fælles kompetencebevis: Temadag: PSF afholder to regionale temadage hhv. 28/1 og 18/2 (jf. invitation udsendt pr. mail d. 5/12 2013). System/teknik: Word og pdf-udgaver af skabelon til kompetencebeviset er tilgængelig på PSF s hjemmeside, og derudover arbejdes der på en net-baseret platform, hvor enhver kan gå ind og udfylde kompetencebevis i standardformat. For de skoler, der arbejder med Nordplaner og EROS, er systemerne allerede nu opdateret ift. de nye anbefalinger. Dvs. kompetencebeviserne kan fra d.d. udformes og udskrives efter den ny fælles standard. Herunder gælder også, at det er muligt i Nordplaner og EROS at anvende den ny 4-taksonomi (kontakt evt. Brian eller Henrik ift. hvordan det teknisk gøres, samt evt. konsekvenser heraf). For de skoler, der arbejder med kompetencetavler, har 4-taksonomien givet anledning til en ny farvekode, og her er anbefalingen: rød (begynder) gul (øvet) grøn (rutineret) blå (kompetent). Yderligere Kontakt gerne PSF, såfremt du/i som skole har spørgsmål eller gerne vil have yderligere hjælp eller sparring omkring implementering af kompetencebeviset. Kontakt mail: michael@psf.nu eller telefon 7582 2055 30
[2. Skabelon for kompetencebevis] Produktionsskole: K O M P E T E N C E B E V I S Kompetencebeviset er udstedt i henhold til 2, stk. 8, i lov om produktionsskoler. Deltagerens navn: Cpr.nr.: Startdato: Slutdato: Periode: Værkstedsaktivitet: Opnåede kompetencer: Periode: Øvrig aktivitet: Opnåede kompetencer: Dato: Skolens underskrift: Produktionsskoler tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Undervisningen skal bidrage til udvikling af deltagernes peronlige, sociale og faglige kompetencer med henblik på at styrke mulighederne for fortsat uddannelse eller overgang til varig beskæftigelse. 31
[3. Eksempel på kompetencebevis efter fælles standard] K O M P E T E N C E B E V I S Kompetencebeviset er udstedt i henhold til 2, stk. 8, i lov om produktionsskoler. Produktionsskole: X-købing Produktionsskole Produktionsskolevej 11, 7890X-købing www.x-købing.dk Deltagerens navn: Cpr.nr.: Startdato: Slutdato: Ole Olsen 110693-1365 15.03.12 18.01.13 Periode: Værkstedsaktivitet: Opnåede kompetencer: 15.03.12 18.01.13 Metalværkstedet Konstruktionsopgave Tegningslæsning Fremstilling af enkeltdele/metal Monteringsopgaver/metal Svejsning CO2 TIC Sikkerhed Kendskab til sikkerhedsregler Øvet Rutineret Begynder Kompetent Øvet Rutineret Maskiner og håndværktøj Materialekendskab Rutineret Rutineret Periode: Øvrig aktivitet: Opnåede kompetencer: 15.08.12 18.01.13 Undervisning efter anden udd.lovgivning: Danskundervisning, FVU på VUC X-købing 5 mdr.-forløb á 4 timer/uge Bestået niveau F, dansk Jf. Bilag 1: Eksamensbevis 22.10.12 02.11.12 Kombinationsforløb: Produktion og udvikling, EUC X-købing 2 ugers undervisning á 30 timer/uge 07.01.13 18.01.13 Praktik: X-købing Maskinfabrik, 2 uger 22.10.12 24.10.12 Meritgivende kursus: Arbejdsmiljø og sikkerhed v. svejsning og termisk skæring ( 26 kursus) Øget afklaring og udd. parathed. Jf. Bilag 2: Kombinationsbevis Branchekendskab og -afklaring: Jf. Bilag 3: Praktikudtalelse Jf. Bilag 4: Kursusbevis Dato: Skolens underskrift: Produktionsskoler tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Undervisningen skal bidrage til udvikling af deltagernes peronlige, sociale og faglige kompetencer med henblik på at styrke mulighederne for fortsat uddannelse eller overgang til varig beskæftigelse. 32
[3. Eksempel på kompetencebevis efter fælles standard (fortsat)] Anvendt taksonomi Begynder Øvet Rutineret Kompetent Arbejder regelorienteret / opskriftorienteret Deltageren har arbejdet med teknikken/funktionen, men skal have præcise instruktioner. Arbejder erfaringsbaseret Deltageren har begyndende overblik over arbejdsprocessen, men har stadig behov for nogen instruktion. Arbejder i nogen grad selvstændigt Deltageren har overblik over arbejdsprocessen, men har ind imellem brug for råd og vejledning. Arbejder selvstændigt Deltageren vurderer og korrigerer selv arbejdsprocessen og kan selv være med til at vurdere kvaliteten. Kan instruere andre i opgaven. - - - - 33
[4. Forklarende bemærkninger til kompetencebeviset] Layout generelt: Er lavet med udgangspunkt i det til lovteksten vedhæftede bilag 1, men er søgt gjort mere indbydende og overskuelig. Taksonomiforklaring samt kort kontekstangivelse om produktionsskolen som læringsrum er vedlagt som en side 2/bilag (se næste side). Værkstedsaktivitet: Aktiviteterne er søgt holdt på et balanceret nuanceringsniveau, bl.a. fordi det bliver uoverskueligt med et meget stort antal aktiviteter. Aktiviteter kan med fordel klynges, her fx med overkategorierne konstruktionsopgaver og svejsning. Det er med til at gøre beviset overskueligt. Her er tilknyttede personlige/sociale kompetencer ikke nævnt direkte, bl.a. fordi de ligger implicit i taksonomien, og fordi der er principiel forskel på at vurdere faglige og personlige/sociale kompetencer. Opnåede kompetencer (taksonomi): Vi anbefaler en 4-taksonomi: begynder øvet rutineret kompetent, og denne er udarbejdet som en kombination af Korsør-modellens 3- taksonomi og RKA-modellens 5-taksonomi. Begrundelsen herfor er, at 3-taksonomien har et snævert progressionsspænd, mens 5- taksonomi går udover produktionsskolekonteksten med det afsluttende ekspert - niveau (se desuden taksonomi-nøglen ) Opnåede kompetencer (v. øvrige aktiviteter): Her kan taksonomien ikke tages i anvendelse, og i stedet er en mere beskrivende tilgang forsøgt, men kort og præcist. Desuden vil det ofte være relevant at henvise til bilag (jf. de her beskrevne). Følgegruppens input har bl.a. været, at de er interesseret i gennem beviset at kunne se, hvorvidt den unge er afklaret, samt har en realistisk forståelse af, hvad en valgt uddannelse eller branche indebærer. Derfor er de øvrige aktiviteter og de opnåede kompetencer ift. disse måske vigtigere, end vi umiddelbart tænker dem. Øvrige aktiviteter: Lovgivningen henviser til Bekendtgørelsens 4 og 6, hvilket åbner for groft sagt alle tænkelige aktiviteter gennem deltagerens produktionsskoleforløb, men teksten i lovens bilag 1 præciserer: Angiv undervisning efter anden uddannelseslovgivning, meritgivende kombinationsforløb, praktikophold og andre aktiviteter. Vi anbefaler, at bilagsteksten ses som pejlemærke, dvs. de specifikt nævnte aktiviteter skal med (såfremt deltageren har gennemgået dem), men derudover skal andre aktiviteter kun med, for så vidt de skønnes at have relevans for uddannelse eller arbejdsgiver. Vores beskrivelser søger at imødekomme følgegruppens efterlysning ved at understrege øget afklaring og kendskab til hhv. uddannelse og branche, mens de mere specifikke områder en deltager har gjort sig erfaringer med på fx kombinationsforløb, typisk kan findes i et vedlagt bilag. Har en deltager fulgt undervisning i medfør af en uddannelseslov, bør så vidt muligt uddannelsens fag- og niveauterminologi anvendes, og har deltageren taget eksamen henvises til eksamensbevis. 34