Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet introduktion til jobparate ledige over 30 år giver notatet er overblik over målgruppens udfordringer, fakta om målgruppen, lovkrav, som jobparate ledige er omfattet af, økonomi samt resultatmål, som Horsens Kommune skal nå for målgruppen. Udfordringer Jobparate ledige over 30 år er den gruppe af ledige, som er tættest på arbejdsmarkedet. De har udelukkende arbejdsløshed som udfordring og en stor del finder selv ny beskæftigelse. Ressourcerne til jobparate ledige skal derfor målrettes dem, der har størst risiko for at blive langtidsledige. Følgende ledige er jobparate over 30 år: Ledige på dagpenge Ledige på kontanthjælp tæt på arbejdsmarkedet Personer i fleksjob Personer på ledighedsydelse, som venter på at komme i fleksjob. Udfordringen består i at forhindre at jobparate ledige bliver langtidsledige. Det er derfor vigtigt at jobparate får vedligeholdt deres kompetencer, så de ikke risikere at have forældede kompetencer. Jo længere periode en jobparat ledig har været uden for arbejdsmarkedet, jo sværere kan det derfor være at komme ind på arbejdsmarkedet igen. En anden udfordring består i at få ledighedsydelsesmodtagerne i fleksjob. Det er muligt at få ledighedsydelse i den ledighedsperiode, der varer fra en person er visiteret til et fleksjob til personen starter i et fleksjob. En person i fleksjob har en nedsat arbejdsevne. En længere ledighedsperiode betyder at den aktuelle arbejdsevne ikke holdes ved lige, og at den ledige får sværere ved at vedligeholde og udvikle de kompetencer vedkommende besidder. Horsens Kommune har en større andel af arbejdsstyrken, som er på ledighedsydelse og i fleksjob set i forhold til landstal (er vist i tabellerne på næste side). Horsens Kommune har derfor også en lokal udfordring i forhold til at nærme sig landstal for personer på ledighedsydelse og i fleksjob. Herudover er der en økonomisk tilskyndelse til at få ledighedsydelsesmodtagere i fleksjob. Kommunen modtager refusion fra staten for en del af udgiften til ledighedsydelse. Men refusionen forsvinder helt, hvis ledighedsydelsen varer mere end 18 måneder for den enkelte ledighedsydelsesmodtager. Derfor afholder Horsens Kommune selv 100 % af udgiften til ledighedsydelsesmodtagere, der har været ledige i mere end 18 måneder. 1
Antal Fakta Figur 1 viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner, der er dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere samt fleksjobansatte. 2500 Figur 1 - Udviklingen i antallet af fuldtidspersoner på dagpenge, jobparate kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere samt fleksjobansatte i Horsens Kommune 2008-2013 2000 1500 1000 500 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Aksetitel A-dagpenge Kontanthjælp Ledighedsydelse Fleksjob Kilde: Jobindsats Fra 2008 til 2010 var der en stor stigning i antallet af dagpengemodtagere, mens der tilsvarende har været et fald i årene 2010 til 2013. Ved udgangen af 2013 var antallet på niveau med 2009. Der har igennem perioden 2008-2013 været en jævn svag stigning i antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere og personer i fleksjob. Tabel 1 viser udviklingen i andel af arbejdsstyrken, der har modtaget en af de fire ydelser i perioden 2008-2013 i Horsens Kommune. Tabel 1 Andel af arbejdsstyrken, der modtager ydelse i perioden 2008-2013 i Horsens Kommune Ydelse 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Dagpenge 1,3 3,9 5,6 4,9 4,6 4 Kontanthjælp 0,3 0,4 0,5 0,5 0,6 0,8 Ledighedsydelse 0,6 0,8 1,1 1,3 1,4 1,4 Fleksjob 2,5 2,6 2,8 2,9 2,7 2,9 I alt 4,7 7,7 10,0 9,6 9,3 9,1 Kilde: Jobindsats 2
Andel af arbejdsstyrken i % Ifølge tabellen har der været en stor stigning i andelen på dagpenge fra 2008-2010, som er blevet reduceret i årene frem til 2013. Andelen i 2013 var på næsten samme niveau som 2009, hvor 3,9 % af arbejdsstyrken var på dagpenge. For de andre tre ydelsestyper har der været en jævn, svag stigning i årene 2008 2013. Samlet set var der 9 % af arbejdsstyrken, som modtog en af de fire ydelsestyper i 2013. Figur 2 viser andelen af de fire ydelsestyper for Horsens Kommune sammenlignet med hele landet for 2013. 4,5 4,0 3,5 Figur 2 - Andel af arbejdsstyrken i hhv. Horsens Kommune og hele landet i 2013, fordelt på ydelser 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 A-dagpenge Kontanthjælp Ledighedsydelse Fleksjob Ydelse Horsens Hele landet Kilde: Jobindsats Figuren viser, at Horsens Kommune i 2013 klarede sig bedre i forhold til hele landet for andelen af borgere på dagpenge samt jobparate kontanthjælpsmodtagere. Derimod havde Horsens Kommune en større andel af borgere på ledighedsydelse og fleksjob end hele landet i 2013. I forhold til fleksjob er det i et kommunalt perspektiv ønskværdigt at så stor en andel som muligt er i fleksjob frem for på ledighedsydelse. Figuren viser, at ca. 2/3 er i fleksjob, mens ca. 1/3 er på ledighedsydelse. 3
Lovgivning Eftersom jobparate ledige omfatter en varieret gruppe af ledige er der flere forskellige lovgivninger, som er gældende for målgruppen. Jobparate kontanthjælpsmodtagere Jobparate kontanthjælpsmodtagere er omfattet af Lov om aktiv socialpolitik, Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, og reform af kontanthjælpen, som trådte i kraft 1. januar 2014. De grundlæggende principper i reformen for de jobparate kontanthjælpsmodtagere er rettighed og pligt. Det betyder at jobparate kontanthjælpsmodtagere skal yde en indsats for deres kontanthjælp. Der bliver som hidtidig sanktioneret ved manglende rådighed og der er fokus på aktiv og realistisk jobsøgning. De væsentligste elementer, der vedrører jobparate kontanthjælpsmodtagere er følgende: Intensiv jobrettet indsats. Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal de første tre måneder mødes med krav om en intensiv indsats for at komme tilbage i arbejde. Kommunen kan iværksætte en nytteindsats, hvis der eksempelvis opstår tvivl om den jobparates rådighed. I Horsens har vi valgt at iværksætte nytteindsatsen så tidligt som muligt. Jobparate kontanthjælpsmodtagere, der ikke lever op til kravene til deres jobsøgning får en sanktion. Løbende opfølgning på jobsøgning. For at sikre, at den enkelte står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal Jobcentret med udgangspunkt i jobloggen løbende følge op på, om den enkelte søger og orienterer sig i relevante job på Jobnet. De jobparate, der kan, men gentagne gange ikke står til rådighed for job kan blive underlagt en skærpet sanktion. Sanktionen indebærer, at personen mister retten til kontant- eller uddannelseshjælp i en periode på op til tre måneder. Eksempelvis skal kommunen vurderer jobparates rådighed ved gentagne sygemeldinger eller udeblivelser fra et aktivt tilbud. Formidling af job og aftaler om jobsøgning. Jobcentret skal, når jobcentret vurderer, at det er relevant, formidle konkrete ordinære job til den enkelte, herunder særligt borgere, som kan have svært ved at finde et arbejde. Jobcentret skal også indgå konkrete aftaler med den enkelte om jobsøgningen og pålægge den enkelte at søge job. Krav om at arbejde for kontanthjælpen. De aktive tilbud, som jobparate kontanthjælpsmodtagere bliver mødt med efter senest tre måneder, består af krav om at arbejde for kontanthjælpen i en nytteindsats, virksomhedspraktik eller i et løntilskudsjob, og indsatsen skal i videst muligt omfang rettes mod. Reduktion i varighed af offentligt løntilskud. Kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpmodtagere og dagpengemodtagere kan kun være ansat i et offentligt løntilskudsjob i op til seks måneder. Tidligere var grænsen 12 måneder. Ledige på arbejdsmarkedsydelsen (den ydelse ledige får, hvis de har opbrugt retten til sygedagpenge) har ret til tre måneders løntilskud. Ufaglærte kontanthjælpsmodtagere får ret til at blive læse-, skrive- og regnetestet. 4
I forbindelse med kravet om at arbejde for sin kontanthjælp skal kommunen vurdere, om kravet om at arbejde for kontanthjælpen skal suppleres med et læse-, stave- eller regnekursus eller ordblindeundervisning mv. Ledighedsydelsesmodtagere og personer i fleksjob Fleksjob er for de borgere, der ikke kan arbejde på fuld tid på grund af nedsættelse af arbejdsevne, på grund af eksempelvis en sygdom, men som er for raske til at få en førtidspension. Personer, der er visiteret til et fleksjob, men ikke har fået et fleksjob modtager ledighedsydelse. D. 1. januar 2013 kom en reform på pensions- og fleksområdet. Formålet med reformen er at sikre bedre muligheder for, at personer med en restarbejdsevne uanset størrelsen - bliver en aktiv del af arbejdsmarkedet frem for at være på førtidspension. Den nye fleksjobordning gælder for alle, der er visiteret til et fleksjob fra d. 1.1.13, eller som skifter fleksjob. For de personer, der er ansat i et fleksjob før 1.1.13, sker der ingen ændringer, så længe de er ansat i det samme fleksjob. Fleksjob bliver bevilliget for en femårig periode midlertidig fleksjob Fleksjob bliver bevilget for en femårig periode. Herefter skal kommunen vurdere, om borgeren fortsat opfylder kriterierne for et fleksjob. Midlertidige fleksjob betyder ikke, at borgeren skal skifte fleksjob hver femte år, men alene at kommunen hvert femte år skal vurdere, om den enkelte fortsat er berettiget til et fleksjob. Personer over 40 år kan efter det første fleksjob få bevilliget et permanent fleksjob. Tilskuddet er målrettet personer med færrest ressourcer Tilskuddet bliver reguleret med lønnen. Det betyder, at de største tilskud er målrettet personer med de laveste lønninger og den mindste arbejdsevne, så det bedre kan betale sig for virksomheder at ansætte personer i et fleksjob, selvom de kun kan arbejde få timer om ugen. Den nye fleksjobordning indebærer samtidig, at de fleksjobansatte får løn fra deres arbejdsgiver for den arbejdsindsats, de reelt yder. Alle modtager ledighedsydelse, mens de søger fleksjob Ledige visiteret til et fleksjob modtager ledighedsydelse mens de søger fleksjob. Ydelsen kan enten udgøre 89 procent af højeste dagpengesats eller kontanthjælpssatsen for voksne forsørgere eller ikke-forsørgere. Man modtager ledighedsydelse på kontanthjælpssats, hvis man eksempelvis ikke har ret til sygedagpenge. Ledighedsydelsesmodtagere modtager en aktiv indsats blandt andet i form af kontaktsamtaler hver tredje måned og har ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Indsatsen indebærer også, at den enkelte selv aktivt skal søge fleksjob og deltage i de tilbud, som kommunen giver. Arbejdsgivere skal være med til at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked Det er først muligt at blive ansat i et fleksjob på ens hidtidige arbejdsplads, når man har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitel eller på særlige vilkår. Kravet om de 12 måneders ansættelse gælder ikke, hvis det er åbenbart formålsløst fx fordi man har været udsat for en alvorlig arbejdsskade eller pludselig bliver ramt af en alvorlig sygdom. Fleksjobordningen er også for selvstændige Selvstændige kan få tilskud til et fleksjob i egen virksomhed. I ordningen for selvstændige bliver der alene set på arbejdsevnen i forhold til arbejdet i egen virksomhed, og tilskuddets 5
størrelse afhænger af indkomsten i virksomheden. Tilskuddet bliver nedsat med 30 procent af årsindkomsten i virksomheden og eventuel anden arbejdsindkomst. Dagpengemodtagere For at modtage dagpenge skal den ledige være medlem af en a-kasse. Derudover skal den ledige på første ledighedsdag registrere sig som arbejdssøgende hos jobcenteret, opfylde et beskæftigelseskrav samt et rådighedskrav og ikke være selvforskyldt ledig. Disse regler administreres overordnet via a-kasserne. Ultimo 2012 trådte en reform af dagpengeområdet i kraft. Med reformen blev dagpengeperioden forkortet fra fire til to år. De to år gælder inden for en treårig periode. For at opfylde beskæftigelseskravet, skal en fuldtidsforsikret lønmodtager have arbejdet i mindst 52 uger inden for de seneste tre år, mens kravet er 34 uger for deltidsforsikrede. Reformen medførte at flere dagpengemodtagere end forventet endte uden forsørgelsesgrundlag, hvorfor regeringen indførte en ny indfasning af dagpengereformen i maj 2013. Med den nye indfasning får ledige, der har opbrugt retten til dagpenge i stedet en arbejdsmarkedsydelse. Den samlede periode, hvor en ledig kan modtage dagpenge, og arbejdsmarkedsydelse kan ikke overstige fire år. 6
Organisering Organisationsdiagrammet viser, at jobparate ledige har indgang til jobcentret via afdelingen Job og Vejledning. 7
Budget Tabel 2 viser budgettet for Job og Vejledning. Tabellen viser, at udgifter til dagpenge udgør knap halvdelen af udgifterne til forsørgelse i Job og Vejledning. Tabel 2 budget for Job og Vejledning Beskæftigelsesudvalget 2014 p/l 1.000 kr Forsørgelse: Budgetgaranteret: Budget 2014 Kontanthjælp 21.846 Ledighedsydelse 63.744 Uddannelsesordning til forsikrede ledige, der har mistet retten til dagpenge Beskæftigelsestilskud: 19.332 Dagpenge 183.767 Ikke budgetgaranteret: Fleksjob 81.741 Forsørgelse i alt 370.430 Aktivitet: Budgetgaranti: Kommunal beskæftigelsesindsats 21.387 Beskæftigelsesordninger 1.400 Beskæftigelsestilskud: Beskæftigelsesindsats forsikrede ledige 13.913 Aktivitet i alt 36.700 Total 407.130 Kilde: KMD Opus Økonomiudvalget 2014 p/l 1.000 kr Budget 2014 Job og Vejledning 13.304 Total 13.304 8
Strategiske mål og resultatmål Med henblik på at imødegå de to nævnte udfordringer i begyndelsen af notatet (undgå at jobparate ender i langtidsledighed og få ledighedsydelsesmodtagere i fleksjob) er der udarbejdet strategiske mål og en række resultatmål, som Job og Vejledning skal bidrage til at opnå. Horsens Kommune har vedtaget 11 resultatmål for hele beskæftigelsesområdet, som skal sikre at de indsatser blandt andre jobparate ledige modtagere fører til beskæftigelse. Alle indsatser, som jobparate ledige modtager er derfor knyttet til opnåelse af seks af målene, som Job og Vejledning skal bidrage til opnåelse af. Målene indgår i et samlet program på beskæftigelsesområdet med få, klare mål, som alle indsatser retter sig mod, og med henblik på at vurdere sammenhængen mellem ressourceforbrug, indsatser og resultater. Resultatmålene fremgår af nedenstående tabel, hvori det også fremgår hvilke andele af resultatmålene Job og Vejledning skal opnå, hvad det samlede mål for hele beskæftigelsesområdet er samt hvilket udgangspunkt der var 1.1.14 for de enkelte måltal for Job og Vejledning. Resultatmål som Job og Vejledning skal nå Job og Vejlednings udgangspunkt 1.1.14 Samlet måltal for hele beskæftigelsesområdet J&V s andel af resultatmål for 2014 Horsens Kommune skal have et merfald på 150 personer på offentlig forsørgelse i hvert af årene 2014-2017 korrigeret for befolkningstilvækst Tilgangen til førtidspension skal begrænses til 165 personer ultimo 2014. Frem til 2019 må tallet kun stige i henhold til befolkningstilvæksten 1.1.14 var der 2483 jobparate fuldtidspersoner I 2013 var der en tilgang på 59 førtidspensioner for jobparate borgere 150 Ved udgangen af 2014 skal Job og Vejledning have 60 færre jobparate fuldtidspersoner end 1.1.14 korrigeret for befolkningstilvækst 165 Ved udgangen af 2014 skal Job og Vejledning have reduceret antallet af nytilkendelser af førtidspension for 2014 til 25 Mindske antallet af langtidsledige job- og uddannelsesparate til 610 personer ultimo 2014 Mindske antallet af personer på ledighedsydelse i mere end 18 mdr. til 75 ultimo 2018 1.1.14 var der 577 langtidsledige jobparate borgere 1.1.14 var der 210 borgere på ledighedsydelse 610 Ved udgangen af 2014 skal Job og Vejledning have reduceret antallet af langtidsledige jobparate til 550 75 Ved udgangen af 2014 skal Job og Vejledning have reduceret antallet af borgere på ledighedsydelse til 183 9
Job- og uddannelsesparate ledige fra HK skal udgøre en faldende andel af de job- og uddannelsesparate ledige i hele Region Midtjylland, korrigeret for befolkningstilvækst frem til ultimo 2018 Andel af arbejdsstyrken med erhvervskompetencegivende uddannelse skal øges med 1 procentpoint om året frem til ultimo 2021 1.1.14 udgjorde andelen af jobparate ledige fra Horsens Kommune 7,04 % af samtlige jobparate i Region Midtjylland I 2013 havde 56,8 % af arbejdsstyrken en erhvervskompete ncegivende uddannelse 7,04 % Ved udgangen af 2014 skal jobparate ledige udgøre mindre end 7,04 % af samtlige jobparate ledige i Region Midtjylland 57,8 % Opgøres ikke på afdelingsniveau Note til måltal for førtidspension: borgere, som er berettiget til førtidspension vil altid få tilkendt førtidspension uafhængigt af måltallet på 25. Måltallet har til formål at sikre, at Beskæftigelsescentret via aktive indsatser forebygger, at borgere ender i en situation, hvor førtidspension er eneste tilbageværende mulighed. På grund af forsinkelse i data, som Horsens Kommune modtager fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, er det på nuværende tidspunkt kun muligt at give en samlet status på, hvilket udgangspunkt der var 1. januar 2014. Der følges jævnligt op på resultatmålene med orientering til Beskæftigelsesudvalget fire gange årligt, hvoraf de to følger den udvidede budgetopfølgning på møderne i hhv. juni og oktober. 10