Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter på lærer- pædagog- ledelse og forvaltningssiden har udarbejdet dels et idekatalog til aktiviteter i den understøttende undervisning, dels forslag til organisering af lektiecafé. Hertil knytter sig en række opmærksomhedspunkter / forslag ift. organisering m.m. Opmærksomhedspunkter / forslag til organisering m.m Den understøttende undervisning skal Indeholde målsætning for elevernes pauser (bearbejde læring, øve sociale relationer, indre styring etc.) Sikre elevens medinddragelse, elevens refleksion over egen læring og motivation - eleverne skal kende målet med deres læring. Sikre sammenhæng mellem mål for fagopdelt undervisning og mål for understøttende undervisning. Ramme børnene hvor de er lærer de f.eks. bedst i naturen skal der være mulighed for det. OBS! Alle aktiviteter i den understøttende undervisning skal være knyttet op på de faglige mål, så skolen til enhver tid kan besvare spørgsmålet hvordan understøtter denne aktivitet faget og elevernes læring? Forslag til skolens organisering mhp. at kunne gennemføre understøttende undervisning indenfor dels de økonomiske, dels de fysiske rammer. Skolen kan Have en fleksibel og inspirerende indretning af klasselokaler / læringsmiljøer både ude og inde Organisere lærerne i teams (udviklingsteams) med stort fokus på teamsamarbejde, bl.a. for at sikre sammenhængen til den fagopdelte undervisning. Give teams ene mulighed for at trække på ressourceteam / ressourcepersoner. Gøre sig grundige overvejelser omkring skemalægning hvilke understøttende aktiviteter skal være for den enkelte klasse og hvilke skal gå på tværs af årgangen / årgange og skal de ligge samtidig. Placere ansvaret for den understøttende undervisning i årgangsteamet. Bruge elevers (og forældres) kompetencer og viden i det omfang det er muligt f.eks. kan ældre elever undervise de yngre i brugen af IT. Skabe mulighed for holddelinger på tværs af f.eks. klasser, køn og alder. Se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på www.kerteminde.dk
Overveje hvordan timerne til understøttende undervisning eventuelt kan samles, så der kan laves komprimerede forløb indenfor et bestemt emne frem for, at en klasse f. eks. har én time hver tirsdag og torsdag året rundt.. Det vil gøre det nemmere / mere økonomisk at trække på ressourcepersoner ude fra, ligesom det vil give større mulighed for at lave forløb på tværs af klasser. Være opmærksom på, at des flere ressourcepersoner, der trækkes ind ude fra, des færre timer vil der være til lærere og pædagoger. Som en del af materialet om understøttende undervisning og lektiecafé er desuden sat en række pejlemærker herfor. Pejlemærkerne er et redskab for lærere og ledelse til at sikre, at intentionerne med understøttende undervisning, lektiecafé og faglig fordybelse indfries. Sammen med pejlemærkerne er lavet forslag til hvordan de kan evalueres. Pejlemærker for den understøttende undervisning Eleverne.. 1. oplever en tydelig sammenhæng mellem den fagopdelte og den understøttende undervisning. De oplever at den understøttende undervisning helt konkret understøtter fagene, og giver dem mulighed for at arbejde med fagene på andre måder end ved traditionel klasserumsundervisning. 2. oplever at den understøttende undervisning er med til at løfte deres faglige niveau, og at den understøttende undervisning giver dem mulighed for at arbejde med fagene på deres eget individuelle niveau. 3. oplever gennem den understøttende undervisning, at deres sociale kompetencer bliver trænet. De oplever at den understøttende undervisning øger trivslen hos både dem selv og hos hele klassen. Lærerne.. 4. oplever at den understøttende undervisning er medvirkende til at løfte elevernes faglige niveau i de enkelte fag. 5. oplever at den understøttende undervisning forøger både den enkelte elevs sociale trivsel samt klassens. Evaluering af pejlemærkerne: - Klasselæreren laver en mundtlig evaluering med eleverne klassevis efter hhv. første og andet skoleår (ud fra forventning om, at effekten af den understøttende undervisning ikke nødvendigvis slår 100 % igennem første år.) 2
- Lærerne laver efter hhv. første og andet skoleår en mundtlig evaluering på lærermøder e. lign. ift. om det opleves, at elevernes faglige niveau er blevet løftet 1. - Elevernes trivsel evalueres via det nye statslige evalueringsværktøj for undervisningsmiljø. Pejlemærker for lektiecafé og faglig fordybelse Eleverne 1. benytter alle tilbuddet om lektiecafé aktivt. 2. oplever at de får den nødvendige hjælp og støtte til deres lektier. 3. oplever, at de via faglig fordybelse bliver stillet overfor udfordringer, som er passende for den enkeltes niveau. Lærerne 4. oplever, at lektiecafé og faglig fordybelse er med til at styrke elevernes faglige niveau. Evaluering af pejlemærkerne: - Statistisk undersøgelse af hvor mange elever, der har benyttes tilbuddet om lektiecafé det første år (ikke muligt derefter, når tilbuddet bliver obligatorisk). - Mundtlig evaluering blandt hhv. lærere og elever lig evaluering af pejlemærker for understøttende undervisning. God fornøjelse med materialet! På arbejdsgruppens vegne Christina Skarving Børn og Ungeforvaltningen 1 Det er svært at lave statistisk undersøgelse heraf, da et eventuelt løft af elevernes karakterniveau kan tilskrives flere forskellige elementer: Flere undervisningstimer, understøttende undervisning mv. 3
Idekatalog til aktiviteter i den understøttende undervisning Udarbejdet af arbejdsgruppen foråret 2014 Aktivitet Tilknytning til faglig aktivitet / fag Forslag til organisering Læsebånd Dansk - Samling af flere klasser / årgange - Fast kadence, f.eks. 20 min. hver morgen på udvalgte dage Sprogstimulering Dansk - Udvalgte elever med behov, eventuelt på tværs af klasser / årgange Motorik Idræt - Samling af flere klasser / årgange - Alternativt udvalgte elever med behov for ekstra indsats - Kan ske udendørs, på legeplads eller i naturen Emneuger / sundhedsuge, uge 6 Klassens tid Forskellige fag afhængigt af emnet F.eks. idræt, hjemkundskab - Samling af flere klasser / årgange - Tilrettelægges sammen med et eller flere fag - Rydder det almindelige skema / samler en række af de timer eleverne har krav på at få i et eller flere fag henover året Bemærkninger / opmærksomhedspunkter - Skal planlægges så det passer sammen med, at øvrige elever i klassen / klasserne har andre understøttende aktiviteter samtidig. - evt. samarbejde med fys/ergo fra PPR - Kan eventuelt ske i samarbejde med foreninger, erhvervsliv e.a. iht. Den Åbne Skole. - Fokus på udvikling af sociale kompetencer, når elever er samlet på tværs af klasser og årgange Se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på www.kerteminde.dk
Aktivitet Tilknytning til faglig aktivitet / fag Forslag til organisering Bemærkninger / opmærksomhedspunkter Elevsamtaler Understøtter alle fag ift. at arbejde med elevens individuelle faglige mål - Kan ske samtidig med læsebånd eller andre aktiviteter, hvor samling af flere klasser / årgange betyder, at der er frigivet lærere / pædagoger, som kan afholde samtalerne Byggelegeplads Sløjd, matematik, design - Foregår udendørs og kan både bruges af skole og fritidstilbud - Kan eventuelt være for de elever, der har svært ved at koncentrere sig i de almindelige matematiktimer Virksomhedsbesøg Førstehjælp Mindfullness / massage / Tankefeltsterapi, TFT Afhænger af emnet for besøget, f.eks. understøtter besøg på Fynsværket de naturvidenskabelige fag Biologi viden om hvordan kroppen fungerer? Idræt øger bevidstheden om kroppen? - Kan ligges i forlængelse af fagundervisning mhp. den sammenhængende skoledag - Samling af flere klasser / årgange. Træner de sociale kompetencer, når man skal øve sig på hinanden. - Kan eventuelt laves sammen med elever, som er urolige - Kan organiseres samtidig med at de øvrige elever i klassen laver andre understøttende aktiviteter - Hænger sammen med Den Åbne Skole Seksualundervisning Et af de traditionelle timelø- - Samling af flere klasser / årgan- - Kan varetages af konsulenter fra fx sex & 5
Aktivitet Færdighedstræning i forlængelse af klasseundervisning Rollespil Skolehaver Skolebod / madbod Tilknytning til faglig aktivitet / fag se fag Afhænger af emnet for træningen Kan bruges i forbindelse med socialtræning, samarbejdstræning. I madkunst, fra jord til bord. Natur/teknik Madkunst, matematik. Socialtræning, tage ansvar, planlægge osv. Forslag til organisering ge - Evt. i forbindelse med Uge 6 - Organiseres for den enkelte klasse - Organiseres for den enkelte klasse, eller for elever med et særligt behov - Foregår udendørs og kan både bruges af skole og fritidstilbud - Kan eventuelt være for de elever, som lærer bedst ved praktiske ting - Enkelt elever som har behov og interesse. Trin-for-trin Socialtræning - Klassevis Kreative værksteder Supplement til de lovpligtige - Klasse eller holddeling fag Færdsel Et af de traditionelle timeløse - klassevis fag Hygiejnekurser I forbindelse med madkundskab, natur/teknik, skolebod eller enkeltarrangementer - Kan både være en del af fagundervisningen, eller som et supplement i den understøttende del. Ture ud af huset Alle fag - Klasse eller holdvis Udeskole (for elever der Bemærkninger / opmærksomhedspunkter samfund jf. Den Åbne Skole - Organiseringen handler meget om skolestørrelse og fysiske muligheder 6
Aktivitet slår sig på den almindelige undervisning Musik / teater / drama Skolekor Skoleband IT-hjælp til ældre (større elever) Venskabsklasser Mentorer, elever imellem Tilknytning til faglig aktivitet / fag Supplement til de lovpligtige fag Supplement til musikundervisningen Supplement til musikundervisningen Alle fag, til styrkelse af IT faglige kompetencer Alle fag, til styrkelse af sociale kompetencer Alle fag, til styrkelse af sociale og faglige kompetencer Forslag til organisering - Klassevis, holdvis eller enkeltelever - Elever kan vælge - Elever kan vælge - Udvalgte elever med særlige kompetencer, hjælper, underviser, mindre elever. - Kan have faste venskabsklasser, både fysisk, men også virtuelt - Elever med særlige stærke kompetencer, enten fagligt eller socialt, tilknytte andre og yngre elever med særlige behov Morgensang Dansk og styrkelse af det - Dagligt eller ugentligt dannende og sociale aspekt. Fortællekreds Dansk - Gammeldags fortælletime Bemærkninger / opmærksomhedspunkter - Skal planlægges så det passer sammen med, at øvrige elever i klassen / klasserne har andre understøttende aktiviteter samtidig. - Skal planlægges så det passer sammen med, at øvrige elever i klassen / klasserne har andre understøttende aktiviteter samtidig. 7
Forslag til organisering af lektiecafé som frivilligt tilbud Udarbejdet af arbejdsgruppe og forvaltning 1. Rammer for lektiecafé Børn og Ungeforvaltningen Grønvej 11 5550 Langeskov Tlf. 65151163 Fax 65151290 ces@kerteminde.dk www.kerteminde.dk April 2014 Det første år er tilbuddet om lektiecafé frivilligt, og skal være placeret i ydertimerne af skoledagen. Skolen er forpligtet til at tilbyde fornødent pædagogisk opsyn uden forældrebetaling til de elever, som ikke ønsker at være i lektiecaféen. Organiseringen af lektiecaféen vil således være særligt udfordrende det første år. Det er forventningen, at lektiecaféen efter næste folketingsvalg vil blive obligatorisk. Dermed vil skolen få frie rammer til at organisere lektiecaféen, og der skal ikke være tilbud om gratis opsyn. Lovmæssige rammer for det gratis opsyn Forpligtelsen til at tilbyde gratis pædagogisk opsyn gælder for elever i 0. -.6 klasse, som er indmeldt i et fritidstilbud SFO eller klub. Forpligtelsen indebærer ikke, at fritidstilbuddet skal åbne tidligt og være gratis indtil skoledagen er slut. Det er op til skolens ledelse, hvordan det gratis opsyn skal organiseres og hvad det skal indeholde. Nationale krav til indholdet i lektiecaféen (fra http://uvm.dk/den-nye-folkeskole/en-laengere-og-mere-varieret-skoledag/lektiehjaelp-ogfaglig-fordybelse) Tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse skal styrke elevernes faglige niveau ved blandt andet at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Faglig træning Den faglige træning har fokus på at gentage og træne de kundskaber og færdigheder, som eleverne har lært i løbet af undervisningen, så de bliver fortrolige med de nye færdigheder og får dem indarbejdet som et naturligt redskab til brug i den videre læring. Faglige udfordringer Faglige udfordringer er aktiviteter for de elever, som har tilegnet sig færdighederne på eget niveau eller klassetrin. Her tilbydes eleverne opgaver, tekster mv., der udvider og højner deres niveau i det pågældende fag. Målet er at udvide elevernes kundskaber og færdigheder og at motivere deres lyst til at lære. Turboforløb Se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på www.kerteminde.dk
Eleverne kan gennem intensive fag- eller opgavespecifikke turboforløb nå et alderssvarende niveau eller blive udfordret ud over den normale undervisning. Skolerne skal også indenfor den tilbudte lektiehjælp tilbydes varierende og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt mindre stærke elever. Lektiecaféen skal således være organiseret og indrettet på en måde, som opfylder ovenstående krav, og som giver den fornødne ro til fordybelse og mulighed for støtte for alle elever uanset deres faglige niveau. En særlig udfordring i organiseringen af lektiecaféen og det gratis opsyn er, at eleverne kan melde til og fra, fra dag til dag. Det kan derfor blive svært at planlægge hvor mange ressourcer, der skal afsættes til hhv. lektiecaféen og det gratis opsyn. 2. Forslag til model for organisering af lektiecafé Overordnet organisering Lektiecaféen inddeles i indskoling, mellemgruppe og udskoling for at sikre et kvalificeret tilbud til alle elever. Samtidig skal faglærere for de forskellige fag så vidt muligt være repræsenteret i lektiecaféen. Arbejder man til dagligt med undervisningsstoffet, er det hurtigere at få et overblik over problemtyper, som eleverne sidder med, og dermed kan man hurtigere samle små grupper til gennemgang. Med fordel nok flere naturfaglige og danskfaglige lærere, idet den største lektiemængde ofte er i disse fag. Videre kan man også med fordel udbyde særlige ugedage, hvor faglærere med linjekompetence i smalle fag som tysk og fysik har lektiecafetid. Der vil ofte for disse lærere være et sammenfald med bredere fag som dansk og matematik. Det er i den forbindelse vigtigt, at lærerne i undervisningen er opmærksomme på hvilke faglærere, der er til stede hvornår i lektiecaféen, så eleverne får de rette lektier for. Timefordeling i lektiecaféen Indskoling: to timer / uge Mellemtrin: tre timer / uge Udskoling: to timer / uge Brug af frivillige i lektiecaféen Frivillige lektiehjælpere kan være til stor gavn i lektiecaféen, fordi de understøtter lektiehjælpen og giver større mulighed for individuel hjælp til den enkelte elev. Frivillige lektiehjælpere bruges eksempelvis i Røde Kors lektiecaféer i Odense. Der er dog samtidig også en række dilemmaer omkring brugen af frivillige lektiehjælpere, bl.a. spørgsmål omkring ansvar og stabilt fremmøde, når man ikke er aflønnet af skolen. Andre skoler har haft succes med at bruge frivillige i lektiecaféer, bl.a. Nordenskov Skole i Vestjylland. (http://uvm.dk/~/media/uvm/filer/folkeskolereformhjemmeside/140221%20inspirationskatalo g%20lektiehjaelp%20og%20faglig%20fordybelse.ashx) 9
En anden form for frivillighed kan være, at ældre elever hjælper til i lektiecaféen for de mindre elever. Det højner de ældre elevers kompetencer at skulle lære fra sig på den måde, og de kan forklare tingene på en anden måde end lærerne kan. Det vil samtidig være med til at skabe tryghed og fællesskaber på tværs af årgange. Forslag til den konkrete organisering Indskolingen De mindste elever har svært ved at koncentrere sig en hel time ad gangen. Det foreslås derfor, at lektiecaféen i indskolingen afholdes fire dage om ugen af 30 minutters varighed. Fagligheder til stede i indskolingen Dag 1: dansk, matematik Dag 2: dansk, matematik Dag 3: dansk, matematik Dag 4: dansk, matematik Samtidig kan der oplagt være pædagoger til stede, som kan understøtte lektiehjælpen. Muligheder for den konkrete organisering af lærere og pædagoger afhænger af, hvordan skoleledelsen i øvrigt har tilrettelagt brugen af de tildelte medarbejderressourcer i den understøttende undervisning. I forbindelse med lektiecaféen foreslås en række pædagogiske værkstedstilbud, som børnene kan benytte hvis de ikke ønsker at være i lektiecaféen (gratis opsyn). Samtidig kan børn i lektiecaféen sive til værkstedstilbuddene, når de er færdige med deres lektier. Værkstederne kan eventuelt fortsætte som en del af fritidstilbuddet (SFO) om eftermiddagen. Værkstederne skal være med til at binde dagen sammen for børnene, så de får lyst til at blive i fritidstilbuddet når skoledagen er slut frem for at gå hjem. Børn, der ikke er indmeldt i fritidstilbuddet, har ikke krav på at få lov at bruge værkstederne som alternativ til lektiecafé. Børnene skal i stedet gå hjem hvis de ikke ønsker at benytte lektiecaféen. Mellemtrinnet og udskolingen De ældre elever kan godt koncentrere sig én time ad gangen. Det foreslås derfor, at lektiecaféen på mellemtrinnet afholdes tre dage om ugen af én times varighed. I udskolingen afholdes lektiecaféen to dage om ugen af én times varighed. 10
Der kan eventuelt laves en form for bookingsystem, hvor eleverne har mulighed for at booke en bestemt lærer til f.eks. en fysiskrapport, engelsk stil osv. Det kan eksempelvis gøres over Skoleintra. Fagligheder til stede på mellemtrinnet Dag 1: Dansk, matematik, engelsk Dag 2: Dansk, matematik, tysk Dag 3: Dansk, matematik Elever på mellemtrinnet, der er indmeldt i klub, har krav på gratis opsyn som alternativ til lektiecaféen. Det kan eventuelt ske ved, at de har adgang til de samme værksteder, som eleverne i indskolingen, f.eks. filmværksted. Attraktive værksteder eller anden form for aktivitet kan samtidig medvirke til, at flere elever ønsker at benytte klubtilbuddet, fordi de oplever en spændende sammenhæng mellem skoledagen og klubben. Fagligheder til stede i udskolingen Dag 1: Dansk, matematik, fysik, tysk Dag 2: Dansk, matematik, engelsk, tysk I perioder med projektopgaver o. lign. rettes timerne i lektiecaféen mod disse. Ulempen ved ovenstående organisering kan være, at eleverne ikke har lektiecafé hver dag. De vil derfor også skulle lave dag-til-dag lektier derhjemme. Afhængigt af om skolens ledelse ønsker, at lektiecaféen som udgangspunkt skal kunne afholde alle elevernes lektier, kan det derfor overvejes at organisere timerne til lektiehjælp anderledes, så der er lektiecafé hver dag. Eksempler på værkstedsaktiviteter Læringsspil Ipad/computer, div. brætspil. Filmværksted Social miljøer hvor der kan leges rollelege fx købmand. Øve informationssøgning. Læsehjørne elevers egen læsetræning a la læsebånd/højtlæsning Motorik/motoriske aktiviteter. Værksted i sløjd, billedkunst, musik mv. Socialiseringsforløb for en større eller mindre gr. elever. Hjælpe nogle elever med at få styr på tasken Yderligere information om regler og inspiration til lektiecafé og grats tilsyn kan findes på http://uvm.dk/den-nye-folkeskole/en-laengere-og-mere-varieret-skoledag/lektiehjaelp-ogfaglig-fordybelse 11