Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:



Relaterede dokumenter
Klatretræets værdier som SMTTE

Alsidig personlig udvikling

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

forord I dagplejen får alle børn en god start

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Indhold. Dagtilbudspolitik

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik

Børnehuset Skovtroldenes Værdigrundlag

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Alsidige personlige kompetencer

Værdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå.

Læreplaner. Vores mål :

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Inklusion. hvad er det????

7100 Vejle 7100 Vejle

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Den Private Børnehave Dråbitten. Formål:

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

I disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.

Inklusion i Hadsten Børnehave

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Børnehaven Stribonitten - 1 -

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

Pædagogiske læreplaner i SFO - Solsikken Juni 2012

Lær det er din fremtid

Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / Mål: Tegn: Handling:

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Børne- og Ungepolitik

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer

Kerneydelser. Hvis der er vikarer skal de udføre det praktiske arbejde, såsom ordne vogn, servere mad, rydde op.

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Skema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe.

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Pædagogiske Læreplaner

Viborg Kommune. Spurvehuset UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Barnets alsidige personlige udvikling

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik Udviklingsplan for Vuggestuen Søstjernen

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Virksomhedsplan 2013/14

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Bandholm Børnehus 2011

B A R N E T S K U F F E R T

Præsentation af afdeling Søstjerner: Afdeling Søstjerner består af grupper med børn i alderen ca. 2-4 år.

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole

Børnehavens lærerplaner 2016

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Virksomhedsplan for 2014

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Sociale kompetencer er nøglen til fællesskabet, hvor børnene får mulighed for at udfolde sig i samspil med andre børn og voksne.

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer:

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Læringsmål og indikatorer

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Pædagogiske læreplaner isfo

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os?

Læreplaner og læring i fritiden

PIPPI- HUSET. Evaluering og Beskrivelse af det pædagogiske arbejde

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Farverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.

Fjordskolens udmøntning af Mål og indholdsbeskrivelser.

Børnehuset Møllegades læreplan

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Børn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet.

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Perspektivplan for Thise Landsbyordning 2012

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Transkript:

Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen. Det blev på et fælles forældre personalemøde i 2007 besluttet at arbejdet i Institution Hunderup bygger på følgende værdier: Anerkendelse Tid Omsorg Ansvar Tryghed Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdibaseret ledelse Nysgerrighed Det at gøre en forskel Det efterfølgende er et sammenfatning af arbejdet på en pædagogisk dag d. 27.10.07, hvor vi arbejdede med at beskrive vores forståelse af og metoder til arbejdet med værdierne. Arbejdet resulterede i nedenstående og er i skrivende stund, januar 2012, stadig gældende, idet værdierne er så fundamentale at de ikke har ændret sig i de forgangne år. Så uanset hvilke udviklingsplaner vi har arbejdet med siden, så er det med udgangspunkt i værdierne.

Mål 1 Værdibaseret ledelse på alle niveauer. Tegn i forhold til personalet: - Arbejdet med værdibaseret ledelse i forhold til medarbejderne ønsker vi afspejlet, ved at se medarbejdere der efterlever de værdier der er fundamentet for ledelsesgrundlaget. Tiltag: Vi har i Børnehuset Ådalen arbejdet målrettet på, i fællesskab, at undersøge og udvikle mulighederne for en ændring i tænkning, holdning og lærings og kommunikationsformer for bedst muligt at opfylde målet. Vi havde d.27 april en pædagogisk dag 1, hvor vi med AI ( appreciative inquiery) som metode arbejdede med hvordan vi ønsker det psykiske arbejdsmiljø skal være i Ådalen. Forarbejdet til denne dag lå på et forudgående personalemøde, hvor vi hver især fremlagde for hinanden, Det gør mig glad når i relation til personalesamarbejdet. Det affødte at der blev stillet en kasse på kontoret med opfordring til at lægge en god historie fra hverdagen i. Alle disse udsagn og historier blev så brugt som inspiration til vores p-dag ifht. at minde os om at tage udgangspunkt i alt det der virker og går rigtig godt i stedet for at henfalde til at diskutere fejl og irritationsmomenter. Et umiddelbart resultat fra p-dagen blev at prioritere ønsket om mere tid til, gennem dialog, at forstå hinandens praksis. Det affødte en ændring af p-møde dagsordner og indførelse af middagsmøder. Middagsmødernes formål blev, dels at sikre rum til hyppig sparring og dialog om det der optager os i hverdagen, dels som platform for de informationer der forsvandt fra p- mødet. Til gengæld blev der på p-møderne skabt tid til at styrke dialogen om pædagogikken. Der er efterfølgende sat minimum en time af på hvert p-møde, hvor stuerne på skift kommer med et oplæg til inspiration og invitation til nysgerrighed, refleksion og dialog i hele personalegruppen. 1 Kort referat, se bilag.

Evaluering: Vi har været igennem en proces der har haft fokus på at udvikle glæden ved samarbejdet og dermed øge trivslen i personalegruppen. Vi har året igennem øvet os på at lade dialogen og nysgerrigheden være styrende, hvilket har medført større forståelse for hinanden og anerkendelse af vores forskelligheder. Det har, med personalets egne ord betydet : - at der er skabt mere ro hos den enkelte til at være den man er. - at der er skabt øget tillid til kollegerne. - at der er skabt mere frihed til at tænke højt. - at der er mindre angst for at dumme sig. - at forsvarspositionerne er blevet mindre. - at man ser og hører hinanden anderledes end tidligere. - at der er opstået større følelse af ligeværd - at der er bedre samarbejde mellem grupperne - at der er kommet fokus på eget ansvar i at forholde sig åben og gennemskuelig uden skjulte dagsordner. - at barriererne for at kunne tage imod læring fra de andre, er blevet mindre. - at der er skabt større tryghed i bevidstheden om at ikke bare Ådalen, men hele Institution Hunderup arbejder med anerkendelse og Den gode historie. - at der er skabt større mulighed for at spørge ind til hinandens praksis og sprogbrug. - at der er skabt opmærksomhed på at vi som mennesker og kolleger ændrer os, så vi må fastholde nysgerrigheden og øvelsen i at spørge. - at der er skabt en fælles bevidsthed om at vi er vokset i den læring vi har været igennem.

Tegn i forhold til børnene : Arbejdet med værdibaseret ledelse ønsker vi afspejlet i læreplanerne. Tiltag : Stuerne har året igennem arbejdet på stuemøderne med evaluering af tegnene i læreplanerne og med dokumentationen gennem små historier, der underbygger de eksisterende læreplaner, eller anskueliggør de ændringer i tiltagene der evt. skal foretages. Vi har i den daglige dialog og i dialogen på personalemøderne arbejdet med at lade værdierne fra personalesamarbejdet gå igen i snakken om og med børnene. Dvs. at vi holder fast i de gode historier når vi taler om børnene og forholder os lyttende og nysgerrige i mødet med børnene. Det betyder at vi øger trygheden for børnene ved at: - se og anerkende barnet som det er, ved at... - vi tager barnets egne forslag og udsagn alvorligt, ved at - tage os god tid til nærvær i opfølgningen af barnets ideer og behov og - tilrettelægge rammer og muligheder for barnets udviklingsbehov og.. - - gøre det muligt for barnet at se sine spor og dermed - tydeliggøre for barnet at den voksne er til at stole på, ved bl.a. at - lave smtte-modeller for det enkelte barn eller børnegruppen og efterfølgende tilrette metoder og arbejdstider der matcher barnets behov og - i høj grad have omsorgen med i al kontakt med børnene. Vi arbejder med demokratiske spilleregler ved at: - have fokus på dialogen barn><barn og barn><voksen, der gør at

- børnene opnår forståelse for at alle har ret til en mening og blive hørt der gør at - børnene opnår forståelse for og evne til at lade andre komme frem og selv kunne vente, der gør at - børnene opdrager på hinanden og der skabes gode cirkler ved at - ansvar og medbestemmelse øger kreativiteten og styrker og inspirerer legen Evaluering : Arbejdet med læreplanerne foregår løbende på stuerne og de opdateres på hjemmesiden 1-2 gange årligt. Vi ønsker fremover at styrke og udbygge samarbejdet på tværs af stuerne til gavn for børnene, der kan profitere af mod og medspil af flere forskellige ressourcer hos både børn og voksne. Tegn i forhold til forældresamarbejdet: Arbejdet med værdibaseret ledelse i forhold til forældrene, ønsker vi afspejlet gennem et ligeværdigt forældresamarbejde, der bygger på anerkendelse og tryghed som de grundliggende værdier. Tiltag: Ligesom i ovenstående er det også her de 5 værdier der er styrende for os i ønsket og arbejdet med forældresamarbejde. Vi arbejder med at skabe tryghed ved at : - Man som forældre skal føle sig velkommen, både som ny i huset og til hverdag, ved at.. - vi tager imod børnene med et smil og med nærvær signalere at vi har god tid til at tage imod deres barn og - at vi drager omsorg for barnet ved at kommenterer det vi ser hos barnet om morgenen, de hemmeligheder der er i lommerne, en ny frisure, eller ved spørgsmål om evt. nattesøvnen, helbred eller en fridag dagen før. - at vi følger op på praktiske ønsker og behov hos forældrene i forhold til eksempelvis hentetidspunkter, ønsker om særlig påklædning udendørs eller særlige indsatser ifht. mad og drikke. - at vi ved hjælp af den gode historie formidler barnets udvikling og trivsel i hverdagen, legen og legerelationerne og

- ved at vi støtter og opmuntrer forældrene i at få øje på og være de gode forældre de er og - at vi udviser stor respekt for fortroligheden i relationen ved. - at vi er bevidste om vores ansvar i at - anerkende forældrenes forskelligheder og bruge nysgerrigheden, dialogen og empatien til at forstå deres holdninger og behov. - det er vores ansvar at skabelsen af de gode forældrerelationer bygger på vores professionelle viden og erfaring og ikke styres af vores private rygsæk. - vi stiller os selv til rådighed for erfaringsdeling og hjælp når man som forældre ind i mellem bliver usikker. Evaluering : Vi får løbende tilbagemeldinger fra forældregruppen, dels i hverdagen, dels til forældremøder og forældresamtaler og dels i forældrerådet. Disse tilbagemeldinger fortæller os når vi skal justere og skærpe tiltagene så vi sikrer målene i de tegn vi har beskrevet. Mål 2, gennemført nysgerrighed på alle niveauer: Tegn i forhold til medarbejderne: Vi ønsker styrket nysgerrighed afspejlet i øget trivsel, samt øget opmærksomhed på hvordan kolleger ( også i andre huse ) udvikler. Tiltag : Arbejdet med værdibaseret ledelse har vist os at begrebet nysgerrighed er en absolut forudsætning for at kunne arbejde værdibaseret. Det har vist sig ved at, det er de samme tanker og tiltag der går igen i beskrivelsen af arbejdet med de 2 mål. Den måde vi har valgt at lade nysgerrigheden være styrende på vores møder, afspejler sig i det daglige arbejde ved at : - det falder nu mere naturligt at søge viden og inspiration og sparring fra flere kolleger, der gør at - der gives nye ideer igennem andres erfaringer og syn på tingene der dermed inspirerer til nye løsningsmodeller, der gør at

- opfølgningen på børnene bliver mere kvalificeret og nuanceret, så eksempelvis overgangen fra vuggestue til børnehave bliver lettere for både børn og medarbejdere. - Vi er blevet bevidste om at nysgerrighed også handler om at turde være det, dvs. at anerkendelse er en forudsætning for at nysgerrigheden udvikler, idet den anerkendende tilgang til hinanden, skaber den nødvendige tryghed til at være nysgerrige og spørge ind til hinandens holdninger og praksis. Og at - det i dialogen er vigtigt at skelne mellem det personlige og det professionelle felt, med henblik på barnets bedste. Tegn i forhold til børnene : I forhold til børnene ønsker vi gennemført nysgerrighed afspejlet i såvel læreplanerne som dagligdagen. Tiltag: Nysgerrighed er måden hvorpå vi får øje på barnets spor. Det er vigtigt for os at gribe ideerne fra børnene og spørge ind til dem. Den voksne kan tage initiativet og vise vejen give ideer videre til børnene. Der er samtidigt vigtigt at den voksne er nysgerrig overfor nye ting og introducerer børnene for nye ideer. Det kan eksempelvis være gennem oplæsning, sange, lege, ture osv, hvor vi lytter, kommenterer og støtter op omkring de spørgsmål det afføder hos børnene. Det betyder at vi som voksne er nærværende og tager os tid til fordybelsen, så vi overfor børnene fremstår troværdige og barnet føler sig anerkendt og taget alvorligt. Det at vi følger op på snakkene med børnene, gør at vi sammen udvikler fælles viden en større viden, der eksempelvis giver stof til nye lege og nye udviklingsbehov. Det er med til at øge barnets nysgerrighed at være sammen med en nysgerrig voksen. Det foregår i stadier. I vuggestuen er de gentagne oplevelser vigtige, hvor børnehaven kan udvide og videreudvikle. Ex. i vuggestuen lærer barnet hvad det betyder at gå på tur, destinationen er i sig selv ikke vigtig. I børnehaven har barnet lært hvad det betyder at tage på tur, så nu kan horisonten udvides og udflugtsmålet bliver metoden til at udvikle barnet. Det er med til at udvikle barnets selvstændighed og selvhjulpenhed. Personalet har ansvaret for barnets udvikling og lærer barnet at blive ansvarlig for egen søgning efter ny viden. Også her er det vigtigt at den voksne er foregangsperson for læring, med øje for at møde barnet der hvor det er, og tage barnet alvorligt. I børnehuset bliver barnet introduceret for flere forskellige tilgange, pga. de forskelligheder og forskellige tilgange medarbejderne repræsenterer. På den måde bliver verden begribelig og børnene bliver bevidste om omverdenen. Barnet kommer ud for at den voksne ikke altid kender svaret på spørgsmålene, som jo netop

inspirerer til fælles nysgerrighed og lyst til at udforske verden og opleve at det både kan medføre succes og fiasko, hvilket giver et mere realistisk syn på verden når man kender begge dele og kan skelne. Evaluering : Vi ser hvordan det at vi voksne er nysgerrige i samværet med børnene, virker, når - børnenes selvværd øges fordi de bliver anerkendt og bliver trygge, så de får lyst til at spørge igen og igen og igen. - børnene udvikler deres selvstændighed og evne til refleksion og selv søger efter viden i eksempelvis bøger, globus, hos andre børn eller voksne. Tegn i forhold til forældrene: I forhold til forældrene ønsker vi gennemført nysgerrighed afspejlet i øget tilfredshed, samt styrket indsigt hos medarbejderne om forældrenes tænkning og holdning. Tiltag : Vi arbejder på at have en daglig dialog med forældrene med udgangspunkt i gensidige informationer om barnets hverdag og trivsel i hjemmet og i institutionen. Sammenhængen for børnene ligger i at vi i fællesskab følger op på den viden vi sammen har om barnet og kan støtte barnet begge steder. Jo flere præmisser vi har, des bedre mulighed har vi for at læse barnet. ( fælles fodslaw for barnets bedste) Vi lægger op til gensidig nysgerrighed ved i vores møde med forældrene at øve os på at være spørgende, åbne, lyttende for bedre at kunne forstå og anerkende forældrenes virkelighed og holdninger og for at invitere til en fælles undersøgende dialog om hvordan vi støtter barnet bedst muligt. Evaluering: Vi er meget bevidste om at arbejdet med at udvikle nysgerrighed i praksisfeltet er en livslang proces, hvor vi konstant øver os på at blive endnu bedre. Både i det kollegiale samspil, i børnearbejdet og i forældresamarbejdet. Vi vil undervejs i evalueringsforløbene opleve at der er metoder og tiltag vi ikke behøver at bruge mere tid på, fordi de allerede er dybt integreret i os alle, men at der til gengæld vokser nye udfordringer frem, der kræver refleksion og fokusering på hvordan vi praktiserer nysgerrigheden.

Mål 3, at gøre en forskel : Tegn i forhold til medarbejderne: I forhold til medarbejderne skal den enkelte opleve følelsen af at målene og arbejdet med værdibaseret ledelse og nysgerrighed gør en forskel og sætter dem i stand til at gøre en forskel i arbejdet med børn, forældre og hinanden. Tegn i forhold til børnene: I forhold til børnene skal det ses og mærkes, at der er en forskel, at vi gennem vores værdier, vores nysgerrighed og vores værdibaserede ledelse, skaber større rum for det enkelte barn. Tegn i forhold til forældrene: I forhold til forældrene skal der skabes større indsigt i måden/det grundlag vi arbejder på, så det kan mærkes at vores vedtagne ledelsesgrundlag og udgangspunktet i AI ( appreciative inquiry) reelt gør en forskel. Tiltag: Det at ville gøre en forskel gør, at man som voksen søger faglig og personlig udvikling for at kunne gøre en forskel hos børnene der gør at - vi når vi arbejder værdibaseret med nysgerrighed og anerkendelse, får det samme igen fra børnene der møder os glade og tillidsfulde, som øger medarbejdernes personlige og faglige selvværd, der øger lysten og evnen til at præge hverdagen med rummelighed, initiativ, gå-på-mod, glæde, tryghed, samarbejde, omsorg og humor, der gør at - vi, når vi oplever at vi gør en forskel oplever større engagement i bestræbelserne på at gøre det endnu bedre, der gør at der skabes større tilfredshed med arbejdet og dermed større arbejdsglæde. Processen kører konstant i ring og udfordringen for os i det daglige arbejde er at videreudvikle nysgerrigheden i dialogen for at, i samarbejdet med hinanden, børnene og forældrene, at opdage hvilke tiltag der skal til netop nu for at gøre en forskel for barnet. Det er muligvis ikke så afgørende for forældrene om metoden hedder AI, så længe vi bruger det som metode til at udvikle det vi altid har haft fokus på, tillid, tryghed, empati osv, men det er en tydelig metode for os som medarbejdere til at dokumentere

og fagliggøre det daglige arbejde og fremme anerkendelsen af faget, udover det er et godt redskab til at formidle børns udvikling. Vi øver os i det daglige på at bruge begreberne fra AI, eksempelvis: beskriv drømmen i stedet for problemet, i erkendelse af at det tager tid og øvelse for at indarbejde nye måder at tænke og handle på og øge trygheden i brugen af dem. Evaluering: Vi er meget bevidste om at arbejdet med at udvikle nysgerrighed i praksisfeltet er en livslang proces, hvor vi konstant øver os på at blive endnu bedre, så vi kan blive ved med at gøre en forskel, både i det kollegiale samspil, i børnearbejdet og i forældresamarbejdet. Vi vil undervejs i evalueringsforløbene opleve at der er metoder og tiltag vi ikke behøver at bruge mere tid på, fordi de allerede er dybt integreret i os alle, men at der til gengæld vokser nye udfordringer frem, der kræver refleksion og fokusering på hvordan vi praktiserer værdierne i ledelsesgrundlaget og nysgerrigheden.