Børnehuset Hammershøj

Læreplaner 2014-2016 Børnehuset Hammershøj Lærkereden - Brevduen - Kæpsmarken

2 Indholdsfortegnelse: s. 2 Formål for dagtilbud og de pædagogiske læreplaner s. 3 Indhold Beskrivelse af Børnehuset Hammershøj s. 4 Læringsforståelse og læringsmiljø s. 5 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljøet s. 7 Beskrivelse af læreplanstemaerne s. 8 Målbeskrivelse for Barnets alsidige personlige udvikling s. 9 Målbeskrivelse for Sociale kompetencer s. 10 Målbeskrivelse for Sproglig udvikling s 11 Målbeskrivelse for Krop og bevægelse s 12 Målbeskrivelse for Naturen og naturfænomener s. 13 Målbeskrivelse for Kulturelle udtryksformer og værdier s. 14 Målbeskrivelse for Børn med særlige behov s. 15 Tidlig opsporing og indsats - overgange s. 16 Målbeskrivelse for Overgang mellem dagpleje og børnehave s. 17 Målbeskrivelsen for Overgang mellem børnehave og skole s. 18 Tiltag i forhold til politiske målsætninger (afventer revidering af Lys i Øjnene ) s.19

3 Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling, og læring. Formål for dagtilbud og pædagogisk læreplan Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg og læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje.

4 Beskrivelse af Børnehuset Hammershøj: Børnehuset Hammershøj er en kommunal daginstitution med plads til i alt 70 børn i alderen 3-6 år. Børnehaven er fordelt i 3 huse, hvoraf de 2 er beliggende i Hammershøj by, og det tredje er beliggende på en tidligere landbrugsejendom i Vorning, 3 km udenfor Hammershøj Brevduen Lærkereden Kæpsmarken Lærkereden er bygget som børnehave i 1986. Brevduen er indrettet i byens gamle stationsbygning/posthus og ombygget i 1996, - Brevduen er i 2 etager. Husene, Lærkereden og Brevduen er beliggende i hver sin ende af fælles legeplads på ca. 4000 m2. Legepladsen mellem Brevduen og Lærkereden består af et stort græsareal m. kælkebakke, lille skov, en flisebelagt cykelbane, flere frugttræer/buske, staudebede, 2 store sandkasser, legehuse, gynger, legestativer, bålplads, cykelskur, sansehave og terrasser ved begge huse. Kæpsmarken er en tidligere landbrugsejendom bestående af stuehus og udbygninger, - stuehuset blev indrettet til børnehave 2001. Der er et meget stort udeareal på ca. 13 tdr. land. Her er et mindre dyrehold, som p.t. er bestående af høns, 2 geder, 4 kaniner og 2 katte. Udearealet består af have med stor sandkasse, gynger, terrasse, mange gamle frugttræer, blomsterbede samt bålplads. Derudover er der gårdplads med borde/bænke, legeområde med balancestolper samt legeområde med naturlegeredskaber, pilehytter og kælkebakke. Dyreholdet er i indhegning på markerne ved ejendommen. Huset Kæpsmarken fungerer som en udegruppe, hvor vi har valgt, at der p.t. både åbnes og lukkes hver dag for en fast gruppe af børn (blandet aldersgruppe). Ind imellem er en gruppe børn fra Brevduen på besøg i Kæpsmarken. Huset Lærkereden, hvor de yngste børn er, åbnes der for alle børnene i Hammershøj om morgenen, og der lukkes i huset Brevduen. I Brevduen er mellemgruppen og de ældste børn. PERSONALE Børnehusleder: Tove Katrine Hald. Personalet i Lærkereden og Brevduen i Hammershøj : Pædagog Annalise Nielsen Pædagog Hanne Asmussen Pædagog Kirsten Appel Andersen Pædagog Pia Svendsen Pædagog Ann Rode Nielsen Pædagog Betina Bredgaard Personalet i Kæpsmarken i Vorning: Pædagog Gerda Petersen Pædagog Mona Gregersen Pædagog Susanne Thye Henriksen Pædagogisk assistent Karin Madsen

5 Børnesyn i Børnehuset Hammershøj: - ethvert barn er unikt og individuelt med egen personlighed, ressourcer og kompetencer - ethvert barn har sine forudsætninger og behov både fysisk, psykisk og socialt - ethvert barn skal betragtes som ligeværdigt Børnesyn Det betyder at vi: - tager udgangspunkt i det enkelte barn - følger barnets spor - møder barnet med anerkendelse, der hvor det er - skaber rum for udvikling og trivsel - er med til at dække de basale behov - er nærværende voksne - skaber forudsigelighed og struktur i hverdagen med plads til spontanitet - har omsorg for det barn, der har det svært og hjælper det igennem - skaber en inkluderende hverdag Læringsforståelse Læring: Handling Refleksion Udvikling Interaktiv og samspil med andre Lære sig selv at kende Sociale spilleregler, omgå hinanden, samspil med andre Læring Identitet Socialisering/dannelse Deltage aktivt refleksion mestring Mestring: At kunne noget, at kunne håndtere de situationer man er i Læringsmiljø Et godt og udviklende læringsmiljø: - Skift mellem læringsrum - Individuelle voksne med forskellige ressourcer og kompetencer - Rollemodeller, både børn og voksne - Passende udfordringer - Skabe rum der tager hensyn til det enkelte barn - Varierede tilbud inde/ude - Personalets didaktiske overvejelser og refleksioner over praksis - Struktur forudsigelighed, giver tryghed læring - Traditioner: Sammenhængskraft med samfundet (genkendelighed, gentagelser)

6 De 3 læringsrum Børn har ringe indflydelse på form og indhold Børn har høj indflydelse på form og indhold Læringsrum Den voksne har høj grad af indflydelse på Indhold og form 1. Læringsrum Voksenskabt læring. Den voksne går foran barnet Den voksne har sat et bestemt indhold på programmet. Børnene skal lære noget bestemt 2. Læringsrum Voksen støttet læring. Den voksne går ved siden af barnet. Den voksne støtter og udvikler sammen med børnene. Børnenes medbestemmelse er medtænkt i projekter og aktiviteter. Støtte børns læring gennem samtaler. F.eks. følge børnenes spor De voksne har lav grad af indflydelse på indhold og form 3. Læringsrum Leg og spontane oplevelser. Den voksne går bagved barnet. Den voksne skaber muligheder og udfordringer gennem tilrettelæggelse af et miljø for leg og oplevelser. De pædagogiske handlinger ligger underforstået i miljøet. F.eks. ved overvejelser over legepladsens indretning Læreplansskabelon og SMTTE-model Læreplansskabelonen er bygget op over SMTTE-modellen: Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn SMTTE-modellen, er en dynamisk procesmodel hvor tingene hænger sammen og påvirker hinanden. Der er 5 faktorer, som er indbyrdes afhængig af hinanden, hvis man ændrer på en af disse faktorer, påvirker det de andre faktorer. SMTTE-modellen anvendes endvidere i arbejdet med aktiviteter i forhold til de enkelte læreplanstemaer..

7 Beskrivelse af børnemiljø: Børnemiljøet skabes af den gensidige påvirkning, der finder sted mellem børnene og omgivelserne. Vores fysiske, psykiske og æstetiske forhold udgør vores børnemiljø. Beskrivelse af børnemiljø Det fysiske børnemiljø handler om vore fysiske rammer indendørs og udendørs, herunder sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold som indretning, hygiejne og materialevalg. Det psykiske børnemiljø drejer sig om, hvordan børnene trives med hinanden og de voksne. Det handler om dynamik og sociale kompetencer i børnegruppen, og kan knyttes til begreber som fællesskab, venskab og tryghed. Det æstetiske miljø har indflydelse på, hvordan omgivelserne påvirker børnene i dagligdagen. Et motiverende æstetisk miljø giver børnene positive og udfordrende sanseoplevelser, og har betydning for, om børnene finder vores dagtilbud inspirerende. Vi har fokus på, hvordan børnene trives med hinanden, med de voksne og med vore aktuelle rammer inde og ude. Et godt børnemiljø fremmer børnenes trivsel, læring og udvikling. Vi forsøger kontinuerligt at vurdere børnemiljøet ud fra et børneperspektiv under hensyntagen til børnenes alder og modenhed samt gruppesammensætning De fysiske, psykiske og æstetiske miljøer påvirker hinanden: Psykisk Fysisk Æstetisk Børnemiljø Omgivelserne påvirker barnet, og barnet påvirker omgivelserne Vores arbejde med de pædagogiske læreplaner præges af et voksenperspektiv. Som voksne sætter vi rammerne for, hvilke aktiviteter der sættes i gang. I arbejdet med børnemiljø er det derimod børneperspektivet, som skal inddrages. Vi forsøger at give børnene medbestemmelse på indholdet og organiseringen af deres hverdag, og deres stemmer tages alvorligt og gives værdi. Opmærksomhedspunkter i forhold til et godt børnemiljø: Betydningen af barnets relation til de voksne Barnets tillid til de voksne, vigtigt med imødekommende og nærværende voksne Anerkendende tilgang til det enkelte barn og dets forældre Plads til børns forskelligheder (personlighed, behov og forudsætninger) Der er voksne, som har et godt kendskab til det enkelte barn og kender dets behov og kan læse dets signaler Respekt for at nogle børn har behov for mange venskaber, andre børn kun få venskaber At vi giver plads og mulighed for venskaber og legerelationer blandt børnene, både i struktur og indretning Børnene oplever en overskuelig hverdag, både i forhold til struktur og indretning Vore huse opleves som indbydende og rare at være i (indretning og udsmykning)

8 Læringstemaerne: Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan som skal beskrive mål indenfor nedstående 6 temaer. Et centralt mål er at dagtilbud skal bedrage til at fremme børns trivsel, læring og udvikling Beskrivelse af læringstemaerne Alsidig personlig udvikling. Personlige kompetencer. Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdt og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksen Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føles sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i dagtilbuddet, og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn kontinuitet og tryghed Sociale kompetencer. Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og andre voksne Sproglig udvikling. Et varieret og korrekt sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger børnenes mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog Krop og bevægelse. Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, der styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. En aktiv brug af naturen og dagtilbuddets nærmiljø giver muligheder for fysisk udfoldelse og udfordring. Naturen og naturfænomener. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planer, dyr, årstider og vejr. Børn kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Kulturelle udtryksformer og værdier. Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kulturer er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egen kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Temaet omhandler udtryksformer som børnelitteratur, film, faglitteratur, teater, musik, billeder med mere. Men også deltagelse i kunstneriske arrangementer, udflugter til kulturelle tilbud i lokalsamfundet og andet kan bidrage til børns kulturelle kendskab

9 Tema: Den alsidige personlige udvikling Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Notater løbende refleksioner / justeringer 1. Give alle børn en god og tryg hverdag i dagtilbuddet Den alsidige personlige udvikling 2. Vi vil give alle børn mulighed for udvikling af personlig identitet ved deltagelse i fællesskaber 3. Styrke den gode historie om barnet i gruppen Børnemiljø: Børnene viser, at de har tillid til de voksne. Børnene og deres forældre føler sig velkomne i børnehaven, og de giver udtryk for dette Tegn på læring: Ad 1.1. Vi oplever at have et gensidigt åbent og tillidsfuldt forældresamarbejde Ad 1.2. Børnene er tillidsfulde og glade for at komme i børnehaven Ad 1.3. Børnene kender børnehavens dagsrytme og kan agere selvstændigt heri Ad 2.1. Børnene tør vise deres følelser - og kan over for andre sige til og fra Ad 2.2. Børnene kan lytte til andre samt selv turde stå frem og blive set. Ad 2.3. Børnene vil lade sig udfordre af sig selv og andre, - og deltager aktivt i fæl lesskabet Ad 3.1. Barnets ressourcer bliver synlige for barnet og andre Ad 3.2. Vi ser, at barnet udvikler sig i forhold til dets ressourcer Ad 3.3. Barnet virker tryg i gruppen Tiltag: Ad 1.1. Vi møder børnene og deres familier med åbenhed og interesse. Ad 1.2. Vi vil anerkende og forstå børnene, deres handlinger og reaktioner, respektere deres personligheder. Ad 1.3. Vi vil skabe en hverdag, der er præget af nærvær, meningsfuld struktur og forudsigelighed. Vi vil støtte og opmuntre børnene til at blive selvhjulpne. Ad 2.1. Vi vil skabe et miljø, hvor børn bliver i stand til at reflektere over egne følelser og handlinger og dermed bedre forstå og mærke andres følelser (alle følelser er legale). Ad 2.2. Vi vil skabe sammenhænge, hvor børnene oplever sig selv i forhold til andre. Ad 2.3. Vi vil tilstræbe, at børnene oplever sig som afholdte og værdsatte ved at gi ve dem en plads/rolle i fællesskabet Ad 3.1. Vi giver barnet opgaver, som det kan honorere og mestre. Ad 3.2. Vi vil give barnet tilpas udfordringer, så det får succes overfor for andre Ad 3.3. Vi vil italesætte barnets handlinger og kompetencer på en positiv måde over for andre Evaluering og Dokumentations metoder: Drøfte praksisfortællinger i personalegruppen, hvor vi reflekterer over udøvet praksis. Anvende redskaber fra KRAP, samt brug ECERS og TOPI

10 Tema: Sociale kompetencer Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Notater løbende refleksioner / justeringer Sociale kompetencer 1. Vi vil sikre, at børnene anerkendes, inkluderes og respekteres som de personer de er, og at de oplever at høre til 2. Børnene støttes i at indgå i sociale relationer og venskaber 3. Børnene tilegner sig kompetencer i samspil med hinanden og de voksne for at kunne mestre sociale spilleregler og samværsformer Børnemiljø: Børnene giver udtryk for, at der er børn og voksne, der betyder noget for dem. Tegn på læring: Ad 1.1. Børnene henvender sig tillidsfuldt til de voksne Ad 1.2. Børnene fortæller åbent og tør være ærlige Ad 1.3. Børnene til- og omtaler andre på en ordentlig måde Ad 2.1. Vi ser der opstår venskaber og nye legerelationer Ad 2.2. Børnene leger videre i de nye fælleskaber inspireret af igangsatte aktiviteter Ad 2.3. Alle børnene oplever at have en rolle i fællesskabet Ad 3.1. Børnene kan sætte ord på egne og andres følelser samt anvender sproget i konfliktløsning Ad 3.2. Børnene udviser omsorg og empati (f.eks. hjælper og trøster hinanden) Ad 3.3. Børnene afkoder hinanden og de givne situationer der sker en udvikling i deres måde at agere på. Tiltag: Ad 1.1. Børnene bliver hørt og set af nærværende og forstående voksne Ad 1.2. Vi forsøger at se tingene fra børnenes perspektiv Ad 1.3. Vi er bevidste om, hvordan vi bruger sproget overfor børnene og hinanden Ad 2.1. Vi prioriterer legen højt og respekterer børnenes legerelationer Ad 2.2. Vi laver aktiviteter, hvor der leges i forskellige fællesskaber Ad 2.3. Vi vil støtte de børn, der har behov for hjælp til at indgå i sociale relationer Ad 3.1. Vi italesætter de sociale spilleregler i hverdagen og er som voksne bevidste rollemodeller. Vi bruger bl.a. Start samt Trin for Trin som arbejdsmetode Ad 3.2. Vi opfordrer børnene til at drage omsorg og tage ansvar overfor hinanden Ad 3.3. Vi guider børnene, så de udvikler redskaber til at kunne håndtere konflikter Evaluering og Dokumentations metoder: Drøfte praksisfortællinger i personalegruppen, hvor vi reflekterer over udøvet praksis. Anvende redskaber fra KRAP ECERS, TOPI

11 Tema: Sproglig udvikling Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Notater løbende refleksioner / justeringer 1. Vi vil udvikle børns begreber og ordforråd samt evne til at kommunikere Sproglig udvikling 2. Vi vil arbejde med de 10 understøttende sprog strategier med udgangspunkt i det enkelte barn 3. Vi vil alle arbejde bevidst med sprog i hverdagssituationerne Børnemiljø: Børnene oplever at blive mødt i rummelige samtaler, hvor deres oplevelser og fortælling har værdi Tegn på læring: Ad 1.1. Børnene kender bogstaverne og deres lyd samt genkender dem i andre sammenhænge Ad 1.2. Børnene udvikler deres sprog Ad 1.3. Børnene formår at kommunikere og holde en samtale i gang Ad 2.1. Børnene leger selv med sproget Ad 2.2. Børnene bruger det talte sprog stadig mere i forskellige situationer Ad 2.3. Børnene udviser lyst til at fortælle Ad 3.1. Vi hører en udvikling af børnenes ordforråd Ad 3.2. Børnene kan udtrykke sig og bruger sproget Ad 3.3 Ord og tal er en naturlig del af børnenes liv Tiltag: Ad 1.1. Vi arbejder med Hit med lyden, Ad 1.2. Vi anvender sprogkufferter, ordkort. Vi arbejder med dialogisk læsning og tal. Ad 1.3. Begreber og tal italesættes gennem hverdagsaktiviteter, remser samt plan cher om dette. Ad 2.1. Vi synger med børnene samt bruger rim og remser Ad 2.2. Vi laver sprogvurderinger på alle 3-årige og sammen med forældrene under støtter børnenes sprogudvikling Ad 2.3. Vi er opmærksomme på børnenes fortsatte sprogudvikling Ad 3.1. Vi sætter ord på og benævner handlinger og ting i hverdagen Ad 3.2. Vi skal selv bruge et nuanceret sprog Ad 3.3. Vi indretter sproglige læringsmiljøer, hvor ord og tal er tilgængelige Evaluering og Dokumentations metoder: Drøfte praksisfortællinger i personalegruppen, hvor vi reflekterer over udøvet praksis. Anvendelse af ECERS, TOPI

12 Tema: Krop og bevægelse Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Notater løbende refleksioner / justeringer Krop og bevægelse 1. Vi skal give børnene mulighed for at blive udfordret i de varierende bevægelses miljøer ude og inde. 2. Vi skal give mulighed for at børnene styrker deres sundhed, med fokus på kost, kropsbevidsthed og hygiejne. 3. Vi er bevidste om at se bevægelse og fysisk aktivitet som forudsætning for al læring Børnemiljø: Børnene oplever at have mulighed for at kunne bruge og udfordre deres krop. De voksne er fleksible i forhold til indretning og struktur - ud fra børnenes behov. Tegn på læring: Ad 1.1. Børnene udvikler deres motoriske færdigheder Ad 1.2. Børnene selv tager initiativ og videreudvikler leg og aktivitet, som de er ble vet introduceret til Ad 1.3. Børnene bruger de etablerede miljøer til leg og bevægelse Ad 2.1. Børnene selv er opmærksomme på, hvad de spiser og snakker om det Ad 2.2. Børnene bliver selvhjulpne og selv tager initiativ til f.eks. vaske hænder, tør re næse/mund, går på toilet Ad 2.3. Børnene giver udtryk for deres fysiske behov Ad 3.1. Børnene flytter fysisk rundt på ting og inddrager disse i deres leg Ad 3.2. Børnene selv finder aktive og fysiske løsninger på udfordringer Ad 3.3. Børnene anvender bevægelsesleg til indlæring af nye kompetencer Tiltag: Ad 1.1. Vi opfordrer, igangsætter og motiverer børnene til at bruge deres krop og sanser gennem leg og aktivitet. Ad 1.2. Vi indretter de fysiske rum ude og inde med udgangspunkt i børnegruppens aktuelle behov. Ad 1.3. Vi ser uderummet som aktivitetsrum, der bruges dagligt uanset vejr og vind Ad 2.1. Vi er bevidste og tydelige rollemodeller i forhold til kost og hygiejne Ad 2.2. Vi italesætter betydningen af at være sund (kost, hygiejne, bevægelse) og få skabt nogle gode vaner omkring dette Ad 2.3. Vi hjælper børnene med at sætte ord på kroppens dele, funktioner og signaler f.eks. kulde/varme, sult/mæthed Ad 3.1. Vi tilstræber at der er et varieret og foranderligt fysisk miljø ude og inde Ad 3.2. Vi skal kun begrænse børnenes fysiske udfoldelse i forhold til fare og hen syn til andre Ad 3.3. Vi skal være igangsættende med forskellige aktiviteter ved selv at være fy sisk aktive Evaluering og Dokumentations metoder: Drøfte praksisfortællinger i personalegruppen, hvor vi reflekterer over udøvet praksis. Anvendelse af ECERS

13 Tema: Natur og naturfænomener Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Notater - løbende refleksioner / justeringer Natur og naturfænomener 1. Vi vil udvikle børnenes respekt og forståelse for naturen og opleve glæden ved at være i den 2. Vi vil give børnene mulighed for at få kendskab til plante- og dyreriget i nærmiljø et året rundt 3. Vi vil give børnene mulighed for at lære naturen at kende med alle sanser og op lever den som mulighed for leg, oplevelse, udforskning og viden Børnemiljø: Børnene oplever et spændende udemiljø med varierede legemuligheder. Tegn på læring: Ad 1.1. Børnene behandler dyr og planter med respekt Ad 1.2. Børnene vil gerne være ude i al slags vejr og udnytter vejrets muligheder Ad 1.3. Børnene er nysgerrige på, hvad tingene hedder og kan bruges til Ad 2.1. Børnene er opmærksomme på de forandringer, der sker i naturen omkring os Ad 2.2. Børnene genkender og opsøger findesteder Ad 2.3 Børnene er nysgerrige og tager initiativ til at anvende ting fra naturen Ad 3.1. Børnene vælger uderummet som en legemulighed Ad 3.2. Børnene lægger selv mærke til de forskellige sanseindtryk Ad 3.3. Børnene giver selv udtryk for, hvordan naturen mærkes og føles Tiltag: Ad 1.1. Vi inddrager børnene i pasning af dyr og udearealer Ad 1.2. Vi vil være ude hver dag uanset vejret Ad 1.3. Vi videregiver og er opsøgende på viden omkring dyr og planter Ad 2.1. Vi vil lave emne om hver årstid Ad 2.2. Vi vil tage på tur i den omkringliggende natur Ad 2.3. Vi udnytter årstidernes muligheder til dialog og aktiviteter i hverdagen Ad 3.1. Vi vil anvende naturen som et udfordrende og inspirerende legerum Ad 3.2. Vi vil give børnene mulighed for at smage, dufte, lytte og se naturens mangfoldighed Ad 3.3. Vi vil lade børnene mærke og opleve naturen med hele kroppen. Evaluering og Dokumentations metoder: Drøfte praksisfortællinger i personalegruppen, hvor vi reflekterer over udøvet praksis. ECERS

14 Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Notater - løbende refleksioner / justeringer 1. Vi vil skabe læringsrum, som indbyder til forskellige kreative udtryksformer Kulturelle udtryksformer og værdier 2. Vi forsøger at give børnene mulighed for at møde andre kulturer og stifte bekendtskaber med andre miljøer 3. Vi vil give børnene mulighed for viden om kultur og traditioner i lokalområdet Børnemiljø: Børnene oplever, at deres produkter bliver værdsat. Alle børn føler sig respekteret og accepteret uanset kulturel baggrund Tegn på læring: Ad 1.1. Børnene anvender de forskellige materialer, og de udvikler deres færdighe der. Ad 1.2. Børnene går selv i gang med kreative aktiviteter og inspireres af hinanden Ad 1.3. Børnene synger spontant og anvender drama og musik i deres lege Ad 2.1. Børnene er nysgerrige og interesserede i at høre og se om andre kulturer Ad 2.2. Børnene bemærker forskelligheden fra egen kultur til andres kultur Ad 2.3. Børnene respekterer, at vi lever forskelligt og har forskellige normer Ad 3.1. Børnene genkender sange, symboler og aktiviteter Ad 3.2. Børnene er bekendte med, hvad traditionerne indeholder og deres baggrund Ad 3.3. Børnene genkender og fortæller om oplevelser fra nærmiljøet Tiltag: Ad 1.1. Vi sørger så vidt muligt for at kreative materialer er tilgængelige Ad 1.2. Vi vil inspirere børnene til at male, tegne, klippe og løbende udstille deres produkter Ad 1.3. Vi vil igangsætte musik-, sang- og dramaaktiviteter Ad 2.1. Vi vil læse, snakke, se film om andre lande samt om andre menneskers leve vilkår Ad 2.2. Vi vil gøre brug af forældre med andre kulturelle baggrunde til aktiviteter med børnene Ad 2.3. Vi vil italesætte, at der skal være plads til forskellighed Ad 3.1. Vi markerer højtider og traditioner gennem forskellige aktiviteter Ad 3.2. Vi snakker med børnene om, hvorfor vi har de forskellige traditioner. Ad 3.3. Vi deltager i kulturelle arrangementer. Evaluering og Dokumentations metoder: Drøfte praksisfortællinger i personalegruppen, hvor vi reflekterer over udøvet praksis. Anvendelse af ECERS

15 Tema: Børn med særlige behov Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Notater - løbende refleksioner / justeringer Børn med særlige behov 1. Vi vil arbejde for et åbent og konstruktivt samarbejde omkring barnet 2. Børnene føler sig forstået, anerkendt og set med de særlige behov og kompetencer de har 3. Børnene oplever at metoder og aktiviteter er tilpasset i forhold til deres forskellige forudsætninger Børnemiljø: Børnene oplever at have betydning og at kunne være en del af fællesskabet Tegn på læring: Ad 1.1. Forældrene er trygge ved at samtale om barnet Ad 1.2. Ved ændret praksis ændres adfærd hos barnet Ad 1.3. Barnet har udbytte af indsatsen og udviser trivsel Ad 2.1. Barnet kommer i færre konflkter Ad 2.2. Barnet kan deltage og rummes i fællesskabet Ad 2.3. Barnet udvikler sine kompetencer Ad 3.1. Barnet profiterer af en fælles indsats Ad 3.2. Barnet udviser tryghed og er deltagende Ad 3.3. Barnet åbner sig og viser tegn på udvikling Tiltag: Ad 1.1. Vi vil arbejde tæt sammen med forældre, kollegaer og leder omkring barnet Ad 1.2. Vi vil gøre brug af fokusgruppemøder også sammen med forældre Ad 1.3. Vi vægter en tidlig indsats og handleplaner Ad 2.1. Vi vil udvikle et fælles inkluderende børnesyn Ad 2.2. Vi vil arbejde med en åben pædagogisk kultur, hvor der vises respekt for det enkelte barns særlige behov Ad 2.3. Vi vil tilpasse vores krav til barnets mestringsevne Ad 3.1. Vi udarbejder handleplaner i samarbejde med forældre Ad 3.2. Vi inddeler børnene i mindre grupper så vidt muligt Ad 3.3. Vi tilrettelægger aktiviteter, der tilgodeser barnets behov Evaluering og Dokumentations metoder: Anvendelse af redskaber fra KRAP, TOPI, ECERS, samt LP-modellen

16 Tidlig opsporing og indsats Tidlig opsporing og indsats I Viborg Kommune er det besluttet, at der skal sættes særlig fokus på arbejdet med den tidlige indsats over for udsatte børn. Projektet kaldes i daglig tale TOPI (Tidlig opsporing og indsats) og har som overordnet mål at sikre, at alle børn får den bedste start på livet - at alle børn får det bedste børneliv. I arbejdet er der et særligt fokus på at opspore børn i mistrivsel. Det betyder, at vi som voksne omkring børnene skal have opmærksomheden rettet mod at se på børns tegn på trivsel og mistrivsel. Den opmærksomhed skal bruges til så tidligt så muligt og i et tæt samarbejde med forældre - at kunne gøre en kvalificeret indsats til gavn for de børn, som er i mistrivsel, således at alle børns trivsel, læring og udvikling understøttes. Til iagttagelse af børnenes trivsel og udvikling anvendes redskabet Trivselsskemaet. I praksis betyder det, at både dagplejere, sundhedsplejersker, pædagoger og lærere undersøger børnenes trivsel ved hjælp af Trivselsskemaet 3 gange om året. Gennem dette arbejde sættes et særligt fokus på alle børns trivsel, og dermed også på at udvikle og skærpe fagpersonernes faglighed i forhold til den tidlige indsats og i forhold til at se og være opmærksomme på børns udvikling og trivsel. Iagttagelserne af børnene gennem Trivselsskemaerne deles i en faglig dialog med kolleger i gruppen omkring børnene. Trivselsskemaet følges op af en grundig analyse i forhold til de børn, som der kan være bekymring for. Her anvendes analysemodellen fra LP. Et analyseredskab, der har fokus på at se barnet i sin kontekst, på at analysere barnets situation med henblik på at iværksætte en kvalificeret tidlig indsats. Formålet med analysefasen er at opnå en utvetydig forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer i barnets nuværende kontekst. Der lægges vægt på, at de professionelle skal have fokus på samspillet og relationerne mellem barnet og omgivelserne, mellem børnene, mellem barn og voksne, og sammen med dette også se kritisk og udforskende på egen praksis. Den faglige drøftelse af iagttagelserne har først og fremmest til hensigt at give den pædagog m.v., mulighed for at få faglig sparring. Derudover vil `billedet af de enkelte børns trivsel og udvikling også komme til at indgå som baggrundsmateriale i forbindelse med bl.a. forældresamtaler og dermed i dialogen med om det enkelte barns trivsel, læring og udvikling Overgange Overgange For at sikre at alle børn får den bedst mulige overgang fra en institution til en anden, og for at sikre at vigtig viden ikke går tabt i overgange, er der i Viborg Kommune udviklet en fælles overgangsmodel og et fælles overgangsskema. Disse knyttes til Tidlig opsporing og indsats Overgangsmodellen og overgangsskemaet anvendes hver gang et barn skifter fra sundhedsplejen til dagpleje og vuggestue, fra dagpleje og vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole og SFO. Overgangsmodellen beskriver rammen, for hvordan samarbejdet skal foregå mellem de voksne ved barnets overgang fra et sted til det næste. Overgangsskemaet udfyldes i en dialog mellem forældre og de professionelle og skal være med til at sikre at relevant viden om barnet bringes med ind i den nye sammenhæng. Overgangsmodellen og overgangsskemaerne danner grundlag for beskrivelserne for vore overgange fra dagpleje og til børnehave samt fra børnehave til skole.

17 Tema: Overgang mellem dagpleje og børnehave Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Notater løbende refleksioner / justeringer Overgang mellem dagpleje og børnehave At skabe tryghed, trivsel og sammenhæng i barnets liv og sikre en god overgang mellem dagpleje og børnehave. At skabe et tæt og godt samarbejde således, at barnet får en god oplevelse ved at skulle begynde et nyt sted. Børnemiljø At forældrene oplever sammenhæng og helhed for deres barn. Det nye barn føler sig velkommen i børnehaven og møder en overskuelig verden både ude og inde. Tegn på læring: Fælles forståelse hos dagplejere og pædagoger om forventninger til barnets kompetencer Forældrene og barnet virker trygge ved barnets start i børnehaven Forældre og barn oplever sammenhæng mellem dagpleje og børnehave Der sker en formaliseret udveksling af informationer om eventuelle bekymrings børn mellem forældre, dagpleje og børnehave ud fra TOPI Større grad af uformel samarbejde mellem dagplejen og børnehaven Tiltag: De enkelte dagplejere er velkomne til, at gøre brug af de enkelte børnehavers legepladser. Hvis fysisk muligt har dagplejeren har været på besøg i børnehaven sammen med det barn, som skal starte. Barnets kommende kontaktpædagog er til stede ved besøget. Forældre, dagplejer og dagplejepædagog aftaler, hvilke informationer om det enkelte barn, der skal informeres videre til børnehaven, - disse nedskrives i overleveringsskema (TOPI). Informationerne videre gives ved overlevering samtale mellem forældre, dagplejer og kontaktpædagog, evt. deltager dagpleje pædagog og børnehusleder Fælles forventninger mellem forældre, dagpleje og børnehave til, hvad barnet kan eller er på vej til at kunne inden børnehavestart. Beskrevet i Forventningsskema TOPI) Evaluering og Dokumentations metoder: Samarbejdet mellem dagplejen og børnehaven evalueres en gang årligt i 2. kvartal. Der evalueres på personaleforum i dagplejen og på personalemøde i børnehaven. Dagplejerleder og børnehusleders efterbehandler evalueringer fra dagpleje og børnehave. Evaluering af overgang ved samtale mellem forældre og kontaktpædagog 3 mdr. efter børnehave start

18 Tema: Overgang mellem børnehave og skole Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Notater løbende refleksioner / justeringer Overgang mellem børnehave og skole At skabe tryghed i børnenes overgang imellem børnehave og skole, og sikre en sammenhæng i børnenes liv At sikre en god skolestart, hvor børnene har tillid til den kommende skolestart At skole og dagtilbud har kendskab til hinandens praksis og fortsat udvikler praksis omkring overgangen Børnemiljø Børnene oplever læringsmiljøer, som tager udgangspunkt i de enkelte børns kompetencer og udviklingstrin Tegn på læring: Børnene er motiverede og nysgerrige overfor deres kommende skolestart Børnene har de handle og samværskompetencer som de har brug for, når de starter i skole og SFO. Børnene virker glade og trygge ved at komme på skolen - både ved besøg og ved skolestart.. Både børn og forældre oplever sammenhæng mellem skole og børnehave Erfarings og idéudveksling mellem pædagoger fra skole og børnehave i for hold til udvikling af praksis Tiltag: Rullende skolestart, som tager udgangspunkt i de enkelte børns alder og for udsætninger. Optag i skolen 4 gange årligt, når børnene fylder 6 år. Førskolegruppe, hvor der arbejdes med udvikling af børnenes kompetencer. Børnehaven afholder forældresamtaler ca. ½ år før mulig skolestart for vurdering af tidspunkt for skolestart. Aftaler om fælles fokuspunkter. Der udarbejdes overleveringsskema (TOPI) 0. klasselærer besøger førskolegruppen i hvert kvartal SFO-pædagoger laver aktivitet i børnehaven Pædagog fra børnehaven besøger skolen hvert kvartal med gruppen af kommende skolebørn. Denne dag er indeholdt en SFO eftermiddag, hvor børnene afhentes i SFO en. Informationsmøde på skolen for de kommende forældre. Overleveringssamtaler mellem forældre, børnehave, skole og SFO umiddelbart før skolestart Evaluering og Dokumentations metoder: Årligt evalueringsmøde mellem de involverede pædagoger fra skole og børnehave samt skoleleder, SFO-leder og børnehusleder Anvendelse af praksisfortællinger. Respons fra forældre.

19 Politiske målsætninger for dagtilbud, og hvordan de indgår i den pædagogiske læreplan og i den daglige pædagogiske praksis Evaluering Tiltag i forhold til politiske målsætninger Beskrives når den reviderede udgave af Lys i Øjnene er færdig Politiske målsætninger for de tværgående indsatser, og hvordan de indgår i den pædagogiske læreplan og i den daglige pædagogiske praksis Evaluering Beskrives når den reviderede udgave af Lys i Øjnene er færdig Decentrale mål - institutionens arbejde med egne mål og indsatser Evaluering Beskrives når den reviderede udgave af Lys i Øjnene er færdig