Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole



Relaterede dokumenter
Kvalitetsrapport Lyngholmskole

Kvalitetsrapport Hareskov Skole

Lær det er din fremtid

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET

KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Kvalitetsrapport 2011

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Hareskov Skole Kvalitetsrapport

Resultataftale for Skolen på Fjorden

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport Stavnsholtskolen

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud

Kvalitetsrapport Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Virksomhedsplan Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole

Kvalitetsrapport 2010

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

KVALITETSRAPPORT SOLVANGSKOLEN

Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger

Lokal samarbejdsaftale. Rådmandsgades Skoles distrikt. Denne lokale samarbejdsaftale er indgået af: Rådmandsgades Skole Cismofytten

Skole. Politik for Herning Kommune

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport 2010

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Brobygning. Handleplan

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

Indskolingen klasse - læring, trivsel og glæde

Kvalitetsrapport 2012

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Kvalitetsrapport 2013

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Læseplan for sprog og læsning

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

SKOLEPOLITIK

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.

Aftale mellem Varde Byråd og Alslev Skole Januar 2014

Handleplan for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Servicedeklaration. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Børn og unge. Århus Kommune

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder

Kære kommunalbestyrelse

Den røde tråd i børn og unges liv

Kvalitetsrapport Egeskolen

INDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Kvalitetsrapport Søndersøskolen

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Rønde skoles special-klasser

Kvalitetsrapporten Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU

Overgange. i Vinding/Mølholm. området

Principper for inklusion

Virksomhedsplan for Skole Nord Februar 2009

Forord. Læsevejledning

Uddannelsesplan Ferslev Skole

Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011

Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen

Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb feb. 2017

Pædagogiske læreplaner isfo

Arbejdet med LP-modellen på Xclass

Bilag 2 til Masterplan på specialundervisningen: Igangværende indsatser

Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport Borup Skole

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Børne- og Ungepolitik

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen Sporet

Målopfyldelser 2006 for kontraktstyrede virksomheder på Skoleudvalgets område

Slut-evaluering. Side 1 af Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling

Skovsgård Tranum Skole

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

Generel information om skolen

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Timring Læringscenter

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Nordbyskolens evalueringsplan

Transkript:

Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole

FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke Byrådets mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Dokumentationen skal både omhandle oplysninger om den enkelte folkeskole og det samlede kommunale skolevæsen. Kvalitetsrapporten for skoleåret 2008 2009 er delt op i flere forskellige delrapporter. Der er udarbejdet en hovedrapport for det samlede skolevæsen, en skolerapport for hver af folkeskolerne i kommunen samt en rapport udelukkende med faktuelle oplysninger og nøgletal, hvor rammebetingelserne for Furesø Kommunes Skolevæsen er samlet. Dette er hovedrapporten for Furesø Skolevæsen. Alle rapporterne kan findes på nedenstående hjemmeside. www.furesoe.dk/kvalitetsrapport I lighed med sidste års kvalitetsrapport omfatter rapporten både en evaluering af skoleåret 2008-2009 og de fremadrettede mål for skoleåret 2009-2010. God læselyst Børn og Unge DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 2

DISPOSIION Forord...2 Disposition...3 Skolepræsentation...4 Faglig vurdering ved slutningen af skoleåret 2008-2009...5 Skolens arbejde med de fælles-kommunale mål i skoleåret 2009-2010...10 Partnerskab om Folkeskolen...12 DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 3

SKOLEPRÆSENAION Solvangskolen Navn og adresse Skolens ledelse Skolens organisering Solvangskolen Nordtoftevej 58, 3520 Farum, lf: 7235 7480 www.solvangskolen.dk Skoleleder: Anette Lauge Jensen, alje@furesoe.dk Souschef: Bjarne Giehm, bjg@furesoe.dk Afdelingsleder: Søren Johansen, sjoh@furesoe.dk Skolen har 730 elever fordelt på 3 klasser på alle klassetrin (dog 4 klasser på 6. klassetrin) Skolen er afdelingsopdelt: Indskoling (0.-3. kl.), Mellemtrin (4.-6. kl.), Udskoling (7.-9. kl.) Arbejdet med fælleskommunale mål i skoleåret 09/10 rivsel Børn og unge udvikler evnen til at indgå i forskellige sociale relationer gennem aktiv deltagelse i skolens mange fællesskaber. At børn og unge involveres i og gøres medansvarlige for skolens trivselsplan Samarbejdsparter Dag- og fritidsinstitutioner mv. Nærmeste samarbejdspartnere (fritidshjem og -klubber): Fritidstilbud Solvang Fritidhjemmet Fuglsang Fritidshjemmet Idrætten Fritidsklub Idrætten Fritidsklub Furesøgård Fritidstilbud Lyngholms afdeling Regnbuen Klub Furesø Øvrige samarbejdspartnere (børnehaver og integrerede instiutioner): UU Sjælsø samt Områdeinstitution Nordvest med afdelingerne Børnehusene Græshoppen Kildehuset Lille Bjørn Røde Sol Og de selvejende institutioner Skomagerbakken og Lille Bjørn DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 4

FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2008-2009 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært med baggrund i den seneste statusanalyse. Faglig vurdering Styrker Udviklingspotentialer Generel faglig vurdering Højt fagligt ambitionsniveau. ilfredshed med det faglige niveau på skolen fra forældre og elever. Overvejende linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer underviser i de enkelte fag. Lærerne skal have fokus på at udvikle differentieret undervisning. Styrke teamets samarbejde om undervisningens planlægning, gennemførelse og evaluering Styrke lærernes brug af forskellig metodik. Specialpædagogisk bistand, herunder holddannelse Mere bevidst pædagogisk udnyttelse af holddannelsestimerne. idlig indsats i forhold til klasser med specialpædagogiske udfordringer. Fast tilknyttelse af pædagogisk konsulent til vejledning på området. Der er udfærdiget indstillinger og handleplaner for alle elever eller klasser med særlige behov. Lokale til Solsikken, hvor tests og materialer kan opbevares. I lokalet kan der arbejdes med testning af enkeltelever og solsikkens lærere kan booke lokalet til arbejde med mindre hold. Fortsat udvikling af det pædagogiske udbytte af holddannelsestimerne. Synliggørelse af strukturer og procedure vedrørende indstillinger og handleplaner Overblik over ressourcernes anvendelse og effekt på klasser og enkelte elever. Solsikkens lærere tilbyder i højere grad rådgivning til lærerne. Dansk som andetsprog Velintegrerede tosprogede elever Fokus på de problemstillinger som elever med dansk som andetsprog møder i den generelle undervisning. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 5

SKOLENS ARBEJDE MED DE FÆLLES- KOMMUNALE MÅL I SKOLEÅRE 2008-2009 Nedenstående skemaer indeholder skolens arbejde med de skolepolitiske mål i 2008-2009. SME modellen benyttes til evaluering af de skolepolitiske mål. Modellen forholder sig til fem parametre Status, Mål, egn, iltag og Evaluering. Modellen er endvidere udbygget med en analyse af, hvordan arbejdet med det de enkelte skolepolitiske mål er gået og hvordan der følges op på målet. SME modellen benyttes på hver af de fælleskommunale mål, der arbejdes med. INKLUSION Fælleskommunalt mål: At børn og unge møder et anerkendende menneskesyn S Status M Mål iltag egn E Evaluering Hvordan er det gået? Hvordan følges der op på målet? Kulturen på Solvangskolen er, med udgangspunkt i værdigrundlaget, båret af et anerkendende menneskesyn. Både børn og voksne har generelt en god omgangstone, dog opleves der en tendens til at fokusere på individuelle behov frem for et helhedssyn. At børn og unge møder et anerkendende menneskesyn. Der bliver dannet et fællesforum bestående af AK-lærere (adfærd, kontakt og trivsel), resurselærere for børn med dysfunktioner, OBS-lærer (observation), tilknyttet lærere med baggrund i specialundervisning og to-sprogs undervisning, en socialpædagog og psykolog, med henblik på at få en hurtigere og korrekt hjælp til udsatte børn. Det pædagogiske personale får supervision og hjælp, når der opstår et akut behov. Personer omkring skolen får større forståelse for den inkluderende folkeskole. Det pædagogiske personale får hurtigere og kvalificeret hjælp til elever med særlige behov. Alle elever er en del af sociale fællesskaber. Spørgeskemaundersøgelse iværksat af ledelsen. I undersøgelsen deltager et repræsentativt udsnit af det pædagogiske personale og elever. Undersøgelsen bliver gennemført i slutningen af skoleåret 2008-2009. Skoleledelsen er ansvarlig for gennemførelsen af undersøgelsen. Vi har oprettet et fællesforum kaldet Solsikken, hvorfra alle former for potentiel støtte til elever/klasser skal søges. Dette har givet et stort overblik over behov og udnyttelse. Lærerne er ved at være bekendt med procedurer og arbejdsgange. Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse i lærer- og forældregruppen. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 6

INKLUSION Fælleskommunalt mål: At børn og unge udvikler selvværd og selvtillid S Status M Mål iltag egn E Evaluering Hvordan er det gået? Hvordan følges der op på målet? Generelt har eleverne et godt selvværd og en god selvtillid. Der er dog elever, der har brug for ekstra støtte og fokus fra AK. At børn og unge udvikler selvværd og selvtillid. Der bliver dannet et kompetencecenter bestående af AK-lærere, resurselærere for børn med dysfunktioner, OBS-lærer, tilknyttet lærere med baggrund i specialundervisning og tosprogs undervisning, en socialpædagog og psykolog med vægt på AK-delen. Implementering af cooperative learning. Forældre bliver gjort opmærksom på, at de og deres børn skal deltage i det fælles ansvar, det er at gå på Solvangskolen. Eleverne får hjælp, når de har brug for det. Færre samarbejdsmøder, da børnene får en mere målrettet hjælp på et tidligere tidspunkt. En større accept fra forældreside af, at deres barn er en del af sociale fællesskaber på Solvangskolen. Evalueringen foregår i den løbende dialog med AK-lærere og i kompetencecenteret. Klasserådene deltager i en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelse bliver foretaget af skolebestyrelsen/ledelsen i januar 2009. Efterfølgende bliver resultatet forelagt skolebestyrelsen. Der er ikke blevet arbejdet med implementering af cooperative learning som et fælles tiltag. I indskolingen har fokus været på læringsstile. Opfølgning kommer i det nye skoleår i forbindelse med, at det valgte fælleskommunale mål er trivsel. Her vil der med udgangspunkt i værdigrundlaget blive arbejdet med at udvikle en trivselsplan. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 7

INKLUSION Fælleskommunalt mål: At børn og unge lærer i inspirerende, æstetiske og funktionelle omgivelser S Status M Mål iltag egn E Evaluering Hvordan er det gået? Hvordan følges der op på målet? Solvangskolen er en pæn og velholdt skole, men den er, på grund af uflytbare vægge, ufleksibel i forhold til undervisningen efter teorien om de mange intelligenser og læringsstile. At børn og unge lærer i inspirerende, æstetiske og funktionelle omgivelser. Omstrukturering for at sikre en optimal udnyttelse af de fysiske rammer. Vi har igangsat en proces, der munder ud i en ombygning, så vi får et designområde. Vi sætter gang i en proces, der gør det muligt for vores kantinepersonale at arbejde i nogle omgivelser, der kan resultere i sund kost og gode forhold for eleverne. Indskolingsområdet bliver klargjort med møbler, gruppeborde og alternative opholdsrum for at tilgodese undervisningen efter teorien om de mange intelligenser og læringsstile. Indskolingsområdets pædagogiske personale bruger teorien om de mange intelligenser og læringsstile i undervisningen. En højere grad af tværfaglighed i designområdet. Kantinen bruges som grupperum/undervisningslokale og som ramme for det gode måltid. I forbindelse med kantineforbedringerne indgår eleverne i en spørgeskemaundersøgelse/ et fokusinterview, hvor vi vil finde ud af, hvordan de nye tiltag bliver modtaget. Undersøgelse bliver iværksat af ledelse og kantinepersonale. Undersøgelsen finder sted i foråret 2009. iltaget i indskolingsområdet vil blive evalueret i teamsamtaler. Vi har fået gennemført vores plan for ombygningen af de fysiske rammer i både indskolingen og kantinen. Fokus på at fastholde den positive udvikling og udnyttelse af de nye rammer. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 8

FAGLIGHED Fælleskommunalt mål: At børn og unge sikres faglig kontinuitet ved overgang fra daginstitutionen til skole, i selve skoleforløbet og ved overgang fra skole til ungdomsuddannelse S Status M Mål iltag egn E Evaluering Hvordan er det gået? Hvordan følges der op på målet? Der indledes et samarbejde med fritidshjemmene, når barnet flytter fra børnehave til fritidshjem. Der holdes møder, hvor barnet bliver drøftet for at sikre, at det enkelte barn kommer i klasse med andre børn, som han/hun går i fritidshjem med og bor tæt på. Udskudt klassedannelse. Når eleverne møder, bliver der dannet tre hold. Disse hold bliver delt op i seks grupper, som runderer en uge i hvert værksted, hvor børnehaveklassepersonalet har fokus på seks forskellige kompetencer. Ud fra disse iagttagelser bliver der dannet tre nye hold. Derefter indledes endnu en runde, hvorefter klassedannelserne sker. Overgang til 1. klasse. Børnehaveklassepersonalet og 1. klasseslærerne mødes og afstemmer forventninger til hinanden. Dette sker før sommerferien, da 1. klasseslærerne først er kendt efter fagfordeling. At børn og unge sikres en faglig kontinuitet ved overgang fra daginstitution til skole. idlig dialog med mulige lærere for 1. årgang. Få beskrevet processer i skolestart samt overlevering mellem afdelinger. Overgange bliver rolige for elever, forældre og lærere. Der går ingen informationer tabt i overgangene mellem institutioner og skolen. Fast punkt på dagsorden til forældremøder i 1., 4., og 7. klasse, hvor forældrene kan give respons på, hvordan de har oplevet den faglige kontinuitet i overgangene. Forældremødet finder sted i starten af skoleåret. Evalueringen med det pædagogiske personale bliver foretaget på et årgangsteamsmøde. Evalueringen med fritidshjemmene foregår fast i november måned. Igangsat faste møder mellem institutioner og skole. Påbegyndt målrettet arbejde med overlevering mellem 3. og 4. klasse samt 6. og 7. klasse. Fortsættelse af arbejdet via Sprog og Sammenhæng. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 9

SKOLENS ARBEJDE MED DE FÆLLES- KOMMUNALE MÅL I SKOLEÅRE 2009-2010 Nedenstående skemaer er skolens planer for arbejdet med de skolepolitiske mål i skoleåret 2009-2010. Fælleskommunalt mål: rivsel S Sammenhæng M Mål iltag egn E Evaluering I skoleåret 03/04 blev der i samarbejde med lærere, elever, forældre og ledelse udarbejdet et værdigrundlag for Solvangskolen. Dette værdigrundlag ligger til grund for vores videre arbejde med trivsel. På 3. klassetrin er der samarbejdskurser og social træning på alle klasser. I indskolingen og på mellemtrinnet bliver der arbejdet med rin for rin. I Solsikken kan der søges Adfærd, Kontakt og rivsel (AK)-bistand til problemstillinger hos klasser, grupper eller enkeltelever, hvor der bliver arbejdet med relationsdannelse. AK-lærerne er uddannede inden for dette felt. I udskolingen arbejder klasselæreren sammen med skole, socialforvaltning og politi (SSP)- medarbejderen om at lave kurser i selvværd, konflikthåndtering og sociale fællesskaber og relationer. Der er oprettet legepatrulje, der arrangerer lege for 0.-3. klasse. Der er venskabsklasser, hvor 5. klasserne er venskabsklasser med 0. klasserne, 6. og 1. klasser etc. Børn og unge udvikler evnen til at indgå i forskellige sociale relationer gennem aktiv deltagelse i skolens mange fællesskaber. Kortlægning af hvilke fællesskaber eleverne har mulighed for at deltage i, og hvem der deltager i hvilke fællesskaber. Ledelse og årgangsteam får en større bevidsthed om, hvilke fællesskaber det er muligt at deltage i på Solvangskolen. At årgangsteamet har et overblik over, hvilke elever der deltager i skolens fællesskaber. Gennemførelse af elevundersøgelse på mellemtrinnet og i udskolingen. Undersøgelsen foranstaltes af ledelsen og bliver udført af årgangsteamene. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 10

Fælleskommunalt mål: rivsel S Sammenhæng M Mål iltag egn E Evaluering I skoleåret 03/04 blev der i samarbejde med lærere, elever, forældre og ledelse udarbejdet et værdigrundlag for Solvangskolen. Dette værdigrundlag ligger til grund for vores videre arbejde med trivsel. Lærerne har dannet en trivselsbande, der står for sociale arrangementer samt de fysiske rammer for lærerne. Alle lærere deltager på skift. At børn og unge involveres i og gøres medansvarlige for skolens trivselsplan Lærerne gøres til medaktører i handleplanen for trivsel. Lærerne bliver mere bevidste om egen og elevernes trivsel bl.a. gennem arbejdet med trivsel i årgangsteamet og på en pædagogisk dag Skolebestyrelse og elevråd gøres til et aktiv i udarbejdelse af en handleplan for trivsel. Elevrådet bliver bindeleddet til elevgruppen i denne proces. ydelige og synlige indsatser i forbindelse med arbejdet med trivsel. Større fokus i det daglige for betydningen af trivsel for elevens læring. Elevrådet udtaler sig om følgerne af handleplanen for trivsel. Ledelsen forestår fokusinterview med afdelingskoordinatorerne og udvalgte trinkoordinatorer. DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 11

PARNERSKAB OM FOLKESKOLEN Adobe Acrobat 7.0 Document DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 12

Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskolen Furesø Kommune Børn og Unge Rådhustorvet 2 3520 Farum www.furesoe.dk Udgivet: 2009 Redaktion: Børn og Unge Foto: Colourbox.com DOBBELKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSEKS 13