ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016



Relaterede dokumenter
ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD

Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2017 april 2018

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Pædagogiske læreplaner

Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Pædagogiske læreplaner.

Alsidige personlige kompetencer

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

7100 Vejle 7100 Vejle

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Børnehavens lærerplaner 2016

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Læreplan Børnehuset Diamanten. det bedste sted at være. - og lege og lære. Side 1

Læreplaner. Vores mål :

Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Præsentation af Daginstitutionen Regnbuen: Pædagogisk læreplan: Tema 1, barnets alsidige personlige udvikling:... 3

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Pædagogisk Læreplan

Pædagogiske læreplaner børnehaverne

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

For barnet betyder det at Det knytter venskaber Det hjælpes til at løse konflikter selv Det opfordres til at hjælpe andre børn

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Brobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.

Personlige kompetencer

Årsplan 5 årige. Børnehus Syd 2015/16

Pædagogiske læreplaner

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

Pædagogiske tilgange i det daglige arbejde med læreplanstemaer

Skema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe.

RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE NO BØRNEHUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Læringsmål og indikatorer

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Læreplanstemaer: Vi har opsat følgende mål som vi stræber efter. Den personlige alsidige udvikling:

Barnets alsidige personlige udvikling

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Årsplan. 5 årige 2016/17. Børnehus Syd

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR BØRNEHUSET MARIEHØNEN 2012

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Børnehaven Rådyrvej. Læreplaner. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik

forord I dagplejen får alle børn en god start

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej Københaven SV. Telefon:

Bevægelsespolitik. i Børnehuset Gravhunden

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Evaluering af læreplaner 2013

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Forord. Indholdsfortegnelse

Vedrørende: anmodning om godkendelse af den private børnehave Solsikken, som integreret institution.

1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Dus indholdsplan for Dus Troldhøj.

Læreplaner for den aldersintegrerede institution Kaskelotten Nøreng Ribe Tlf Mail: takas@esbjergkommune.dk

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

Lærerplan for børnehaven. i Hou. Landsbyordning

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen

Personlige kompetencer

Børnehuset Eventyrhuset læreplaner

Præsentation af D.I.I Hasselhuset. D.I.I Hasselhuset. Hasselhusets Værdier. Kærgårdsvej 4A 8355 Solbjerg Tlf: Respekt.

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

Pædagogiske Læreplaner

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Digital Læring Indsatsområde

Børnehaven Brumbassen

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

Thorup-klim samdrift Storkereden

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Den pædagogiske læreplan

Børnehuset Møllegades læreplan

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv

Transkript:

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016

Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2015 april 2016 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt på i det kommende år. Vi lægger i vores planlægning vægt på, hvor børnene er udviklingsmæssigt og tager derudfra udgangspunkt i vores aktiviteter. Året vil bære præg af projektet Mig selv og min familie, som løber fra april 2015 til og med oktober 2015. Projektet Mig selv og min familie vil komme til at handle om, at børnene får kendskab til deres familie og familierelationer. I projektet er også indtænkt at børnene øger deres kropsbevidsthed. Vi skal i balsalen og øve motorik og benævne kropsdele for hele tiden at sætte ord på. Vi vil efterbehandle vores erfaringer kunstnerisk eks. ved at male og arbejde tredimensionelt. Når vi arbejder kunstnerisk vil vi bruge hele kroppen og flere forskellige teknikker. I november vil vi lave julegaver. I december vil vi lave forskellige juleaktiviteter på grupperummene samt fælles i huset. Fra januar april 2016 vil vi arbejde med projektet Mig og min by, hvor fokus vil være på Egebæk/Hviding og Roager. Vi vil besøge lokale erhvervsdrivende for at børnene lærer deres by at kende og de muligheder, der er. Der arbejdes med at børnene lærer deres adresse at kende og får et kendskab til, hvor børnene bor ift. hinanden. Efterbehandling af oplevelser og indtryk vil foregå digitalt via små bøger samt kunstnerisk. I år er indsatsområderne digital læring, sprog og kunstnerisk udtryksformer. I mellemgruppen vil vi især have fokus på digital læring det være sig i form af eks. storskærm, ipad og tage billeder. Digital læring vil blive indtænkt i projekterne, hvor det har til formål at understøtte den læring, som vi gerne vil bidrage med. Apps vil blive udvalgt efter deres læringsindhold.

Sproglig udvikling Det er i det sociale samspil med andre børn og voksne, børnene udvikler deres sprog, sprogforståelse og ordforråd. I legen er det vigtigt for det enkelte barn at kunne sætte ord på hensigter, følelser og behov samt gøre sig forståelig rent udtalemæssigt. Derfor vil vi støtte det enkelte barn ud fra dets forudsætninger ved at bruge de understøttende sprogstrategier. Vi vil gennem den daglige samtale med børnene være bevidste om at sætte ord på det, vi laver, det vi ser og vores oplevelser. På denne måde får børnene udvidet deres ordforråd og udviklet deres sprogforståelse på en naturlig måde. Samtidig skærpes børnenes opmærksomhed for de ting, der omgiver dem. Vi vil være opmærksomme på at benævne børnenes følelser. Eksempelvis når vi voksne siger til barnet: Du ser ud til at være ked af det, lærer barnet, hvad det er for en følelse, der optager det. Barnet får på denne måde lært at sætte ord på sine følelser og dermed udvidet sit ordforråd. Vi vil gennem samtale i dagligdagen tale om, hvor børnene bor, hvad deres mor og far hedder, hvilket arbejde forældrene har. Dette er med til at give børnene en større omverdensbevidsthed. Vi vil arbejde med, at børnene fortæller om oplevelser hjemmefra, eks. hvad de har lavet i weekenden. Vi vil arbejde med begreber fx modsætninger: stor/lille og høj/lav. Dette vil vi gøre i de aktiviteter, hvor det falder naturligt i f.eks. i Balsalen/hallen og i naturen, hvor vi kan lege med former, størrelser og farver. For at øve børnenes sprogforståelse vil vi arbejde med flere og længere kollektive beskeder, eks. jeg vil have, at I går ud og tisser og bagefter går ned og får jakke på. Vi vil arbejde med dialogiske læsning, rim og remser, synge, lege sanglege, læse og dramatisere historier og eventyr i vores samlinger. Vi vil bruge rekvisitter for at konkretisere historien. Vi sætter ord på ønsket adfærd ved eksempelvis at sige, jeg vil gerne have, du stopper med at drille i stedet for at sige du må ikke drille. Vi vil arbejde med Fri for mobberi materialet, hvor vi skaber dialog ud fra bl.a. børnenes egne oplevelser, plancher og historiefortælling. Vi vil have fokus på de børn, der har særlig brug for sprogstimulering.

Personlig udvikling For at styrke det enkelte barns selvværd og selvtillid er vi opmærksomme på at guide, benævne og bekræfte børnene. Vi henter til tider hjælp hos husets Marte Meo terapeut for at få redskaber til at håndtere enkelte børn eller grupper i situationer, hvor vi har brug for vejledning. Vi vil støtte børnene, så de tør være i centrum. Dette vil vi fx gøre i samling gennem børnenes egne fortællinger og musik. Endvidere vil vi være opmærksomme på, at alle børn kommer til orde i de samtaler, vi har i gruppen. Vi vil benævne børnenes følelser ved fx at sige: Jeg kan se, at du er ked af det eller du ser glad ud. Dette hjælper børnene med til at forstå, hvilke følelser de har. Vi bruger Fri for mobberi materialet til at hjælpe barnet til at forstå egne og andres følelser ved at hjælpe barnet til at sætte ord på. Vi vil lægge vægt på, at vi giver børnene nogle udfordringer, der kan give succesoplevelser. Succesoplevelserne er med til at bekræfte børnene i deres initiativer og giver dem mod på nye udfordringer. Det er vigtigt, at vi voksne bekræfter barnet i de gode initiativer, som det tager. Dette er med til at give barnet selvværd, og at barnet føler sig set og hørt samt får mod på at tage nye initiativer. Eksempelvis hvis et barn selv tager tøj på, kan den voksne sige, du var hurtig til at tage tøj på. Dette kan motivere barnet til selv at gå i gang med at tage tøj på. Vi vil samtidig opfordre børnene til at hjælpe hinanden. Vi vil fortsat øve børnene i at blive selvhjulpne. Alt det, de selv kan, er med til at give barnet selvtillid og igen mod til at prøve nye udfordringer og tage nye initiativer. Vi lægger vægt på, at børnene kan glæde sig over andres glæde. Det vil vi gøre ved at fremhæve det barn, der er glad for at præstere noget nyt, overfor de andre børn: Se Mikkel, han har lært at hoppe på et ben. Mikkel bliver i denne situation set af de andre børn. Vi vil være opmærksomme på at øve turtagning, så børnene lærer at give plads til andre børn. Samtidig giver det også børnene en forudsigelighed i forhold til at vide, hvornår det er barnets tur. Vi vil øve børnene i at modtage og udføre kollektive beskeder ift. deres udviklingsniveau for at styrke deres koncentration og evne til at modtage beskeder. Vi vil fortsætte med de daglige rutiner, som er med til at give børnene en mere overskuelig hverdag og derved mindske konflikter og give mindre ventetid. Medbestemmelse vil fortsat være en del af hverdagen inden for de givne rammer. Vi voksne vil sætte ord på det, så børnene er opmærksomme på, at de er med til at bestemme. Vi voksne vil være tydelige i vores kommunikation. Vi vil give børnene modspil sådan de bliver robuste.

Motorisk udvikling For at styrke børnenes alsidige motoriske udvikling vil vi i hverdagen være bevidste om, at børnene får forskellige motoriske udfordringer. Vi har fokus på de særlige behov, det enkelte barn har i sin motoriske udvikling. Skønner vi, at et barn har problemer med motorikken, er der mulighed for at få lidt ekstra motoriktræning. Vi vil til samling veksle mellem motoriske og stillesiddende aktiviteter. Når vi har Balsalen eller er i hallen, lægger vi vægt på lege, der styrker børnenes motorik. Vi laver blandt andet forhindringsbaner, leger sanglege, kaster med bolde og laver aktiviteter, hvor eks. kravle, og krybe indgår. Vi vil fortsat øve grundmotorik, men samtidig vil der komme flere udfordringer for børnene i form af eks. nye rammelege, hvor den voksne sætter rammerne op og børnene udfylder dem. I Skovbo/skoven får børnene motoriske udfordringer ved eksempelvis at gå i ujævnt terræn, gå udenfor stierne, trille på bakken, klatre i træer etc. Vi vil være ekstra opmærksomme på drengenes fysiske udfoldelse og udfordre dem med grovmotoriske aktiviteter. På legepladsen vil vi hjælpe og opfordre børnene til at øve sig i at gynge, cykle, klatre mv. Vi vil bruge forskellige redskaber og materialer, når vi tegner, maler og modellerer så finmotorikken styrkes. Vi vil af og til lave mad. Dette giver mulighed for at øve sig i at skrælle og skære. Dette er med til at øve finmotorikken samt giver mulighed for forskellige smags og sanseoplevelser. Vi vil deltage i forårets Påskeløb og efterårets Motionsløb. Vi vil være ude næsten hver dag. Vi vil arbejde med at børnene bliver mere selvhjulpne ift. selv at tage tøj på og af. Vi vil arbejde med motorik i projektet Mig selv og min familie, hvor vi vil have fokus på, at børnene er aktive i egen læring.

Social udvikling Vi vil fortsat hjælpe børnene til et forpligtende fællesskab og lære dem de sociale spilleregler, der er gældende i Børnebo og i Paraplyen. Dette gør vi bl.a. ved hjælp af Fri for mobberi materialet. Fri for mobberi materialet bliver benyttet på den måde, at vi i konfliktsituationer børnene imellem prøver at mægle, sådan børnene øver sig i at takle konfliktsituationer selv. I samling vil vi tale ud fra børnenes egne oplevelser og samtaletavler. Derudover arbejder vi med massage, sang og historiefortælling for at børnene får en forståelse af, hvordan man er en god ven og, hvordan man behandler hinanden. For at styrke børnenes fællesskabsfølelse for gruppen og ansvar overfor hinanden vil vi give dem fælles oplevelser ved eksempelvis at tage på ture sammen. Endvidere vil vi dagligt tale om, hvem der ikke er i børnehaven, så børnene lærer, at alle i gruppen er betydningsfulde. Vi voksne vil hjælpe børnene med at styrke deres empatiske evner. Dette vil vi gøre ved at tale med børnene om eksempelvis, når et barn er ked af det, Mikkel er ked af det, fordi han savner sin mor. Vi er ligeledes opmærksomme på, at vi er rollemodeller både i vores måde at tale til hinanden og til børnene på. Vi lægger vægt på, at børnene har en acceptabel omgangstone, at vi taler pænt til hinanden og lærer at tage hensyn til hinanden. Vi voksne vil hjælpe med at takle konfliktsituationer ved at hjælpe børnene med at sætte ord på forløbet og i fællesskab finde en løsning. Vi vil lære børnene at sige fra på en ordentlig måde f.eks., når de siger nej til at lege med et andet barn. Samtidig er det vigtigt, at børnene lærer at acceptere et nej. Vi vil øve børnene i at være i centrum og at vente på tur. Dette vil vi gøre i lege, hvor børnene skiftes til at være midtpunkt. Vi vil lægge stor vægt på, at vi rydder op fælles både inde i børnehaven og ude på legepladsen. Dette for at børnene lærer, at vi må hjælpe hinanden, og at vi alle er ansvarlige. Vi vil i det kommende projekt have samarbejdsopgaver, hvor to eller flere børn skal lave noget fælles. Samtidig vil vi i de daglige gøremål også være opmærksomme på, at børnene hjælper hinanden og samarbejder. For at børnene kan udvikle deres sociale kompetencer, skal det være muligt både at lege strukturerede lege, der er voksenstyrede men også den frie leg, hvor børnene øver sig i normer og sociale spilleregler. Vi vil sætte tid af til leg, da børnene gennem legen udvikler sine sociale kompetencer, ved bl.a. at afprøve forskellige roller og tilegne sig kundskaber om sig selv og sine omgivelser. Vi voksne vil hjælpe de børn, der har svært ved at finde nogle kammerater, ved eksempelvis at triangulere, dvs. den voksne går med i legen og fremhæver og støtter op om barnets kompetencer. Sådan de andre børn vil blive opmærksomme på, hvad dette barn har at byde ind med, og dermed muligvis skabe nye relationer.

Kulturelle og kunstneriske udtryksformer. Vi vil introducere forskellige materialer og teknikker for børnene for at give børnene forskellige erfaringer i måder at udtrykke sig på. Vi vil arbejde med udvidet grundværksted, hvor vi vil have fokus på at tegne/tegneteknikker samt arbejde tredimensionelt. Derudover vil vi arbejde videre med at klippe og klistre, former og farver. Når vi arbejder kunstnerisk i projektet Mig og min familie, vil vi gerne at børnene får mulighed for at bruge hele kroppen. I samling vil vi lægge vægt på rim og remser, synge og spille instrumenter, lege sansemotoriske lege og læse historier. Vi vil dramatisere små eventyr. Vi vil tage udgangspunkt i børnenes ønsker og interesser. Vi vil introducere børnene for forskelligt musik og musikgenre. Vi vil lave en fødselsdagsgave til børnene I november vil hvert enkelt barn lave en julegave. Vi deltager i børnehavens traditioner i december. Vi vil flere gange om året deltage i fællesarrangementer i børnehaven, det kan eks. være musik eller teater. Fra januar - april 2016 vil vi arbejde med projektet Mig og min by. I den forbindelse vil vi tage på ture i lokalområdet. Udmeldt indsatsområde for Esbjerg kommune for 2014-2016 er Digital læring, hvorfor vi vil indtænke det i hverdagen. Børnene vil bl.a. være med til at udarbejde små billeddokumentationer som eks. kan bruges til at efterbearbejde oplevelser. Vi vil arbejde med apps, der er pædagogisk relevante i projekterne både på ipad og storskærm (Børnebo).

Natur og naturfænomener. For at børnene får et varieret kendskab til naturen, vil vi opholde os i naturen og inddrage forskellige naturfænomener i hverdagen. Vi vil lave bål for at opleve ild, røg, farverne i bålet, temperaturer, lugten og svien i øjnene. I Skovbo/skoven og i nærmiljøet vil vi finde dyrespor og - huler og lade fantasi og viden bestemme, hvilket dyr det stammer fra. Vi vil gå ture, helst udenfor stierne. Trille ned ad bakkerne, klatre i træerne, gå balance på stubbe og væltede træer. Når vi er i Skovbo/skoven vil vi være nysgerrige og undrende sammen med børnene på dyre- og blomsterlivet og bruge opslagsbøger og Ipads. Lege i sandkassen, bygge huler, finde sjove pinde og stubbe der kan bruges til at lade fantasien få frit løb. Vi voksne vil støtte og styrke børnenes nysgerrighed for naturen ved at dele børnenes undren og derved lade dem danne sig nye erfaringer. Vi vil ligeledes følge børnenes ideer til de ture, vi skal gå, og de aktiviteter, vi skal lave. Vi vil hjælpe børnene til at udvise respekt for naturen samt lære, at mennesker er en del af naturen. Hvis fx et barn kommer til at ødelægge en myretue eller smide affald, vil vi tale med børnene om de konsekvenser, vores adfærd har for naturen. Vi vil styrke børnenes sanser for naturen ved at gøre dem opmærksomme på, hvad der er omkring os, eks fuglesang, årstidernes vejrforholde, farver og flora og småkryb. Vi vil skabe rammerne for at børnene lærer via egne erfaringer og eksperimenteren i naturen. Vi vil indarbejde science i projektet Mig selv og min familie ved at arbejde med figurer, former, lys og skygger.