Undersøgelse af beskæftigelsesfrekvens for sundhedsservicesekretærer

VIDENCENTER FOR TURISME OG OPLEVELSESINDUSTRI Undersøgelse af beskæftigelsesfrekvens for sundhedsservicesekretærer 2007 Erhvervsakademiet Minerva Minervavej 63 8900 Randers

Executive summary Uddannelsen til sundhedsservicesekretær blev etableret primo 2005 og retter sig mod kontorservicefunktioner i sundhedssektoren. Uddannelsen har som udgangspunkt en længde på 1 år og syv måneder og indledes med et grundforløb på enten en teknisk skole eller en handelsskole efterfulgt af et hovedforløb. En del studerende får dog merit for grundforløbet i kraft af en anden uddannelsesmæssig baggrund. Uddannelsen er skolebaseret, om end kortvarige ophold på arbejdspladser i sundhedssektoren prioriteres gennem virksomhedsforlagt undervisning (VFU). Med henblik på en evaluering af uddannelsen har Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser fået bevilliget midler af Undervisningsministeriet til at gennemføre en brugerundersøgelse blandt uddannelsens første dimittender. Erfaringerne fra de første færdiguddannede er væsentlige for udvalgets samt skolernes fremtidige arbejde med uddannelsens indhold og struktur. Undersøgelsen er udarbejdet primo 2007 som en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse og har til formål at undersøge de færdiguddannedes beskæftigelsesfrekvens. Der er endvidere særligt fokus på: - En afdækning af eventuelle beskæftigelsesmønstre med hensyn til respondenternes alder, uddannelsesbaggrund, forsørgelsesgrundlag under uddannelsen, tidspunkt for færdiggørelse samt tilknyttet uddannelsesinstitution. - De lediges vurdering af årsager til deres ledighed. - Sundhedsservicesekretærernes gennemgående tilfredshed med uddannelsens indhold og struktur; herunder værdien af den virksomhedsforlagte undervisning. Som udgangspunkt viser undersøgelsen, at de færdiguddannede sundhedsservicesekretærer udgør en broget flok. Uddannelsen rammer bredt rent aldersmæssigt og formår at tiltrække en jævn fordeling af studerende fra 20-årsalderen til op i 50 erne. Hele 70 % af de færdiguddannede sekretærer er over 30 år, og mange af disse har såvel erhvervserfaring som en videregående uddannelse med i bagagen ved studiestart. 29 % af respondenterne har modtaget revalideringsydelse som forsørgelsesgrundlag under uddannelsen. Hvad angår beskæftigelsesfrekvensen er 56 % af de færdiguddannede sundhedsservicesekretærer i arbejde, mens 31 % er ledige. De sidste 13 % er typisk enten i gang med en ny uddannelse eller på orlov (barsel). Dette totalbillede af beskæftigelsessituationen dækker dog over en række nuancer, hvorfor respondenterne groft sagt kan inddeles i tre grupper: 1. Yngre dimittender under 30 år: Denne gruppe har begrænset erhvervserfaring og bliver (derfor?) i vid udstrækning forbigået på arbejdsmarkedet. Blot en tredjedel er i arbejde, og af disse er en relativ stor andel ydermere ansat uden for sundhedssektoren i jobs, hvor sammenhængen til uddannelsen i nogle tilfælde synes tvivlsom. På trods af at forholdsvis mange i denne gruppe enten er på orlov eller i gang med videreuddannelse, er knap 40 % jobsøgende. 2. Dimittender i aldersgruppen 31-50 år: Denne gruppe har haft temmelig stor succes med at finde job, da cirka 70 % er i beskæftigelse. Disse personer kan trække på erhvervserfaringen fra tidligere jobs, og mange har en SOSU- eller EUD-uddannelse at trække på. Ledigheden for denne gruppe er under en fjerdedel. 3. Relativt ældre dimittender der har fået revalideringsydelse som forsørgelsesgrundlag under uddannelsen: Her er der i vid udstrækning tale om personer der har måttet opgive deres tidligere karriereforløb som følge af fysiske belastninger. Set i dette lys er det positivt, at 57 % af personerne

i denne gruppe er kommet i arbejde, og langt størstedelen oplever tilmed ikke arbejdsbyrden som belastende. En tredjedel af gruppen er dog jobsøgende. Samlet set er knap 70 % af de beskæftigede (36 personer) ansat i sundhedssektoren halvdelen i klinikker og lidt færre på sygehuse. Det er påfaldende, at blot ni personer bærer titlen sundhedssekretær som stillingsbetegnelse. Respondenterne beskæftiger sig i vid udstrækning med kunde-/klientbetjening samt administrative opgaver i deres dagligdag. Modsat deltager de ikke meget i det helbredende/forebyggende sundhedsarbejde heller ikke som assistenter for det sundhedsfaglige personale. Blot 35 % af de beskæftigede er helt eller overvejende enig i udsagnet Der er god sammenhæng mellem mit job og min uddannelse som sundhedssekretær. Dette til trods er vurderingen af beskæftigelsen gennemgående positiv. Langt størstedelen mener således, at jobbet giver faglige udfordringer, ligesom man er optimistisk med hensyn til ansættelse på længere sigt. Undersøgelsen viser, at 65 % af de beskæftigede er ansat i faste stillinger, mens 27 % er ansat i vikariater. Her er der en tydelig branchemæssig tendens, da andelen af fastansatte er betydelig større i klinikkerne end på sygehusene, hvor mange er vikariatansatte. Til gengæld arbejder de beskæftigede på sygehusene i gennemsnit længere end de klinikansatte, hvor der ikke synes at være arbejdsopgaver til beskæftigelse på fuld tid. Dette spiller ind på tilfredsheden med arbejdstiden, eftersom 35 % af de klinikansatte godt kunne tænke sig at arbejde flere timer per uge. Gruppen af personer der har modtaget revalideringsydelse som forsørgelsesgrundlag under uddannelsen arbejder stort set ligeså længe som de øvrige beskæftigede. Langt hovedparten af de beskæftigede finder job i månederne efter færdiggørelsen af uddannelsen; 35 % faktisk allerede inden afslutningen på studiet. Personlige kontakter, herunder VFU, er ofte vejen til jobbet, men traditionelle stillingsannoncer spiller også en betydelig rolle. De ledige nævner især manglende markedsføring af og kendskab til uddannelsen som årsager til deres ledighed. Omkring halvdelen af de ledige er dog også helt eller overvejende enig i, at deres uddannelse ikke er god nok, samt at de mangler erhvervserfaring. Dette hænger formentlig sammen med det faktum, at en forholdsvis stor del af de ledige er yngre personer. Respondenterne har vurderet deres samlede tilfredshed med uddannelsen. 40 % erklærer sig meget eller overvejende tilfreds, 36 % er nogenlunde tilfreds (middeltilfreds), mens en lille fjerdedel er meget eller overvejende utilfreds med uddannelsen. På et mere specifikt niveau er tilfredshedsgraden størst med det sociale sammenhold, undervisernes faglighed samt med fagenes relevans, mens informations- og vejledningsniveauet fra uddannelsesinstitutionerne møder forholdsvis stor kritik. Mange har i den forbindelse savnet en rød tråd i uddannelsesforløbet i form af bedre struktur, tilrettelæggelse og koordinering af fagene. Den virksomhedsforlagte undervisning (VFU) er gennemgående en succes. Små 75 % erklærer sig således meget eller overvejende tilfreds med dette/disse forløb. Et flertal af respondenterne mener desuden, at VFU har gjort dem mere afklaret med hensyn til fremtidige karrierevalg samt bedre rustet til at opfylde arbejdsmarkedets krav. Et kritikpunkt er dog kendskabet til uddannelsen, hvor blot 14 % er helt eller overvejende enig i, at VFU-virksomhederne havde et tilstrækkelig kendskab ved opholdenes start. Endelig er respondenterne blevet spurgt om deres syn på uddannelsens længde samt om lysten til videreuddannelse. Her mener halvdelen, at uddannelseslængden er tilpas, mens 42 % omvendt synes, at man med fordel kan gøre uddannelsen længere. Argumentet for en udvidelse er mere tid til at komme i dybden. På tilsvarende vis vurderer 47 %, at de godt kan finde på at videreuddanne sig i fremtiden, mens blot en fjerdedel afviser muligheden. Lægesekretæruddannelsen nævnes af mange som en reel mulighed.

Indholdsfortegnelse Executive summary 1. Indledning 1 2. Undersøgelsen 1 2.1 Formål 1 2.2 Metode 2 2.3 Opbygning 2 3. Del I Sundhedsservicesekretæren overordnede tendenser 3 3.1 Uddannelsesinstitution 3 3.2 Alder 3 3.3 Forsørgelsesgrundlag 4 3.4 Uddannelsesbaggrund 5 4. Del II Beskæftigelsessituation 7 4.1 Branche 7 4.2 Stillingsbetegnelse 9 4.3 Arbejdsopgaver 10 4.4 Vurdering af beskæftigelse 11 4.5 Alder 12 4.6 Uddannelsesniveau 12 4.7 Forsørgelsesgrundlag 13 4.8 Adgang til hovedforløb 14 4.9 Tidspunkt for beskæftigelse 14 4.10 Adgang til job 15 4.11 Jobtype 15 4.12 Arbejdstid 16 4.13 Tilfredshed med arbejdstiden 17 4.14 Vurdering af årsager til ledighed 17 5. Del III Vurdering af uddannelsens indhold 20 5.1 Overordnede tilfredshed med uddannelsen 20 5.2 Vurdering af faglighed 20 5.3 Virksomhedsforlagt undervisning (VFU) 22 5.4 Uddannelsens længde 24 5.5 Lyst til videreuddannelse 24 Bilag 1: Spørgeskema til færdiguddannede

Undersøgelse af beskæftigelsesfrekvens for sundhedsservicesekretærer 1. Indledning Uddannelsen til sundhedsservicesekretær 1 blev lanceret primo 2005 og retter sig mod kontorservicefunktioner i sundhedssektoren. Potentielle aftagere af sundhedsservicesekretærer omfatter praksisfællesskaber, klinikker og andre virksomheder med behov for medarbejdere, som kan varetage lettere administrative funktioner samt servicere såvel kunder/klienter som det sundhedsfaglige personale. Uddannelsen har som udgangspunkt en længde på 1 år og syv måneder og indledes med et grundforløb på enten en teknisk skole eller en handelsskole efterfulgt af et 45 ugers hovedforløb 2. En del studerende får dog merit for grundforløbet i kraft af en anden uddannelsesmæssig baggrund. Uddannelsen er skolebaseret, om end kortvarige ophold på arbejdspladser i sundhedssektoren prioriteres gennem virksomhedsforlagt undervisning (VFU). På hovedforløbet erhverves indsigt i sundhedsfaglige fag samt i områder som it, psykologi og økonomi og gennem værkstedbaseret undervisning indøves rutiner i relevante arbejdsopgaver. Med henblik på en evaluering af sundhedsservicesekretæruddannelsen har Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser fået bevilget midler af Undervisningsministeriet til at gennemføre en brugerundersøgelse blandt uddannelsens første dimittender. Erfaringerne fra de første færdiguddannede vil være væsentlige for udvalgets samt skolernes fremtidige arbejde med uddannelsens indhold og struktur. 2. Undersøgelsen Undersøgelsen er udarbejdet primo 2007 som en spørgeskemaundersøgelse omfattende færdiguddannede sundhedsservicesekretærer fra hele landet. Forud for udarbejdelsen af spørgeskemaet er der gennemført semistrukturerede interviews (10 i alt) med studerende, undervisere, studieledere samt med nøglepersoner bag udviklingen af uddannelsen. I forbindelse med disse interviews er der anvendt en eksplorativ tilgang, hvor fokus har været på indsamling af relevant viden om uddannelsen og dens brugere. Det anvendte spørgeskema bygger således på information fra disse interviews og kan betragtes i bilag 1. 2.1 Formål Hovedformålet med undersøgelsen er at afdække beskæftigelsessituationen for de færdiguddannede sundhedsservicesekretærer hvad angår stillingsbetegnelse, virksomhed/branche, arbejdstid og -form. Dette indebærer blandt andet en afklaring af, om beskæftigelsen er relevant i forhold til uddannelsens profil. Ydermere tilstræber undersøgelsen at afdække eventuelle mønstre i beskæftigelsesfrekvensen med hensyn til - De færdiguddannedes alder og uddannelsesbaggrund. - Forsørgelsesgrundlag under uddannelsen. - Uddannelsesinstitution. - Tidspunkt for færdiggørelse af uddannelsen. - Deltagelse i virksomhedsforlagt undervisning eller ej. Samtidig har de ledige dimittender vurderet årsagerne til deres ledighed. 1 Uddannelsen har siden oprettelsen skiftet navn fra sundhedssekretær til sundhedsservicesekretær. For at undgå forvirring anvendes den nuværende betegnelse i denne rapport på trods af, at de første dimittender egentlig bærer titlen sundhedssekretærer. 2 Der er adgang til hovedforløbet fra enten et 20 ugers grundforløb på Serviceindgangen (teknisk skole) eller et 18 ugers grundforløb på Den Merkantile fællesindgang (handelsskole) 1

Derudover har undersøgelsen til formål at synliggøre de færdiguddannedes tilfredshed med uddannelsen med særligt fokus på undervisningens tilrettelæggelse, fagenes relevans samt på værdien af den virksomhedsforlagte undervisning. Samlet danner undersøgelsen grundlag for en forbedring og kvalitetssikring af den løbende dialog mellem de udbydende uddannelsesinstitutioner og brugerne. Hermed sikres til stadighed, at uddannelsen tilrettelægges og justeres i forhold til de eksisterende behov. 2.2 Metode Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med de udbydende uddannelsesinstitutioner, der har været behjælpelige med tilvejebringelse af information samt med formidling af kontakt til dimittenderne. Spørgeskemaerne er udsendt per post, og forsendelserne har indeholdt frankerede svarkuverter suppleret med information om undersøgelsens formål. Der er blevet udsendt rykkere per mail til de respondenter, som ikke havde returneret skemaerne ved svarfristens udløb. I første omgang blev der udsendt skemaer til 143 respondenter, hvilket svarer til den samlede population af færdiguddannede sundhedsservicesekretærer ved tidspunktet for gennemførelsen af undersøgelsen. Nogle skemaer kom retur i uudfyldt tilstand som følge af adresseændringer men med undtagelse af tre personer, lykkedes det at opspore nye adresser på hovedparten. Samlet set resulterede proceduren i 95 udfyldte skemaer, hvilket svarer til en svarprocent på 68 %. De indkomne data er statistisk behandlet via programmet SPSS, hvor det blandt andet er blevet testet, om der er forskel på middelværdierne for de ovennævnte forhold (alder, uddannelse etc.). I forbindelse med denne segmentering fokuserer rapporten primært på de områder, hvor der ud fra det valgte signifikansniveau er statistisk belæg for at konkludere, at en given forskel er reel. At en forskel er signifikant er således et udtryk for, at der er en statistisk sammenhæng, der ikke kan forklares ved en tilfældighed 3. 2.3 Opbygning Opbygningsmæssigt er rapporten inddelt i tre hoveddele. I første del skabes fundamentet for den efterfølgende analyse. Dette indebærer en redegørelse for de færdiguddannede sundhedsservicesekretærers sammensætning hvad angår uddannelsesinstitution, alder, forsørgelsesgrundlag under uddannelsen samt uddannelsesniveau inden studiestart. Rapportens andel del indeholder en detaljeret analyse af sundhedsservicesekretærernes beskæftigelsessituation. Her sættes fokus på beskæftigelsesfrekvensen (hvor mange er i job?) samt på forskellige beskæftigelsesmønstre i datamaterialet. I denne del vil de beskæftigedes arbejdsopgaver også blive skitseret, ligesom de jobsøgende vurderer årsager til deres ledighed. Endelig vurderer dimittenderne uddannelsens indhold og struktur herunder værdien af den virksomhedsforlagte undervisning - i rapportens tredje del. 3 Hvorvidt en forskel er signifikant eller ej, udtrykkes gennem den såkaldte p-værdi. P-værdien angiver, hvor sandsynligt det er, at den forskel man ser, er ægte. Generelt anvender man en p-værdi < 0,05 som et udtryk for, at der kun er 5 % risiko for at en observeret forskel ikke er ægte. 2

3. Del I - Sundhedsservicesekretæren overordnede tendenser Selv om alle de færdiguddannede sundhedsservicesekretærer er kvinder, udgør de alligevel en broget flok. Det er derfor ikke muligt at skitsere en profil af den typiske sundhedsservicesekretær. I det følgende vil respondenternes overordnede sammensætning blive klarlagt. 3.1 Uddannelsesinstitution Som udgangspunkt repræsenterer sundhedsservicesekretærerne otte forskellige uddannelsesinstitutioner. Fordelingen er skitseret i nedenstående tabel 1 sammen med den lokale svarprocent. Aalborg Handelsskole og EUC Lolland er de uddannelsesinstitutioner, der har uddannet flest sundhedsservicesekretærer, mens Tietgenskolen i Odense har den højeste svarprocent. Omvendt er det kun godt halvdelen af dimittenderne fra Århus Købmandsskole, der har returneret spørgeskemaet. Uddannelsesinstitution Svar/totale antal dimittender Svarprocent Tietgenskolen 12/14 86 % Aalborg Handelsskole 19/26 73 % EUC Nordvestsjælland 8/11 73 % IBC Aabenraa 10/15 67 % EUC Lolland 22/34 65 % Uddannelsescenter Herning 9/14 64 % CPH West 5/8 63 % Århus Købmandsskole 10/18 56 % Total 95/140 68 % Tabel 1 Fordeling af besvarelser (n = 95) 3.2 Alder Sundhedsservicesekretæruddannelsen appellerer ikke fortrinsvis til yngre aldersgrupper, men rammer snarere bredt og formår at tiltrække en jævn fordeling af studerende fra 20-årsalderen til op i 50 erne, hvilket er skitseret i nedenstående tabel 2. Sammenlignet med mange andre uddannelser er det dog bemærkelsesværdigt, at 70 % af sundhedsservicesekretærerne samlet set er over 30 år og derfor må forventes at være i besiddelse af en vis mængde erhvervserfaring. Der er gennemgående en ensartet aldersmæssig spredning på de udbydende uddannelsesinstitutioner. Andelen af respondenter under 30 år er dog størst på CPH West, Uddannelsescenter Herning og til dels Aalborg Handelsskole. Omvendt er andelen af sundhedsservicesekretærer over 40 år lidt højere på EUC Lolland og IBC Aabenraa end på de øvrige uddannelsesinstitutioner, hvilket er skitseret i tabel 2. Det vil senere blive undersøgt, om udvalgte aldersgrupper har nemmere/sværere ved at finde job end andre. 3

Alder Uddannelsesinstitution Under 30 år 31-40 år 41-50 år Over 50 år Århus Købmandsskole (n = 10) 20 % 50 % 20 % 10 % IBC Aabenraa (n = 10) 20 % 30 % 30 % 20 % Uddannelsescenter Herning (n = 9) 56 % 0 % 33 % 11 % Tietgenskolen (n = 12) 25 % 50 % 25 % 0 % EUC Nordvestsjælland (n = 7) 29 % 57 % 14 % 0 % EUC Lolland (n = 22) 18 % 32 % 36 % 14 % CPH West (n = 5) 60 % 20 % 20 % 0 % Aalborg Handelsskole (n = 19) 37 % 53 % 11 % 0 % Total (n = 94) 30 % 38 % 25 % 7 % Tabel 2 Aldersmæssig sammensætning af dimittender fordelt på uddannelsesinstitutioner (n = 94) 3.3 Forsørgelsesgrundlag Den store aldersmæssige spredning skyldes blandt andet, at uddannelsen tiltrækker en række relativt ældre personer, der har måttet opgive deres hidtidige karriereforløb (typisk som SOSU-assistenter og hjælpere) som følge af arbejdsmæssige belastninger. At dette er tilfældet illustreres af en oversigt over respondenternes forsørgelsesgrundlag under uddannelsen, hvoraf man kan se, at 30 % totalt set har fået revalideringsydelse (se tabel 3). Senere i rapporten vil det blive belyst, hvordan beskæftigelsessituationen ser ud for disse revalidender. Af tabellen fremgår det også, at en god tredjedel har modtaget SU under uddannelsen (kun en enkelt angiver SVU som forsørgelsesgrundlag), mens 29 % angiver, at de er blevet forsørget gennem dagpenge/aktiveringsydelse. Fordelt på uddannelsesinstitutioner er der nogle iøjnefaldende tendenser. Først og fremmest er det bemærkelsesværdigt, at hele 80 % af respondenterne fra CPH West har modtaget SU, mens hele 71 % af dimittenderne fra EUC Nordvestsjælland har modtaget revalideringsydelse. Der er dog kun henholdsvis 5 og 7 respondenter fra disse to uddannelsesinstitutioner, hvorfor resultaterne skal tages med et forbehold. Omvendt har blot 10 % af respondenterne fra Århus Købmandsskole modtaget SU under uddannelsen, hvilket er en markant lavere andel end på de øvrige uddannelsesinstitutioner. 4

Forsørgelsesgrundlag under uddannelse Uddannelsesinstitution SU/SVU VEU Revalideringsydelse Andet (dagpenge/ aktiveringsydelse) Århus Købmandsskole (n = 10) 10 % 10 % 40 % 40 % IBC Aabenraa (n = 10) 40 % 20 % 30 % 10 % Uddannelsescenter Herning (n = 9) 44 % 11 % 22 % 22 % Tietgenskolen (n = 12) 42 % 17 % 0 % 42 % EUC Nordvestsjælland (n = 7) 29 % 0 % 71 % 0 % EUC Lolland (n = 22) 23 % 5 % 45 % 27 % CPH West (n = 5) 80 % 0 % 0 % 20 % Aalborg Handelsskole (n = 19) 37 % 0 % 21 % 42 % Total (n = 94) 34 % 7 % 30 % 29 % Tabel 3 Forsørgelsesgrundlag under uddannelsen fordelt på uddannelsesinstitutioner (n = 94) 3.4 Uddannelsesbaggrund Også uddannelsesmæssigt er der forholdsvis stor spredning på respondenterne, om end langt hovedparten har haft en uddannelse med i bagagen ved studiestart. Således har 29 % af respondenterne samlet set en SOSUuddannelse (inkl. enkelte sygehjælpere, hjemmehjælpere og plejehjemsassistenter), mens 23 % har en erhvervsuddannelse (EUD). Denne gruppe består hovedsageligt af salgs-, butiks- og kontorassistenter, om end der også er enkelte frisører og klinikassistenter imellem. 23 % har enten en EFG, HG eller HGV som senest gennemførte uddannelse ved studiestart, mens 9 % har henholdsvis en gymnasial uddannelse eller folkeskolens 9./10.-klasse. Undersøgelsen vil klarlægge, om der er forskel på respondenternes beskæftigelsesniveau i forhold til uddannelsesbaggrunden. Opdelt på uddannelsesinstitutioner er der enkelte markante forskelle. Som udgangspunkt er det bemærkelsesværdigt, at - henholdsvis 50 % og 45 % af respondenterne fra Århus Købmandsskole og EUC Lolland har en SOSU-uddannelse. - henholdsvis 44 % og 42 % af respondenterne fra Uddannelsescenter Herning og Tietgenskolen har en EUD-uddannelse. - der på CPH West, EUC Nordvestsjælland og Tietgenskolen er en relativ overvægt at respondenter med en EFG/HG/HGV-uddannelse. Tendenserne er skitseret i tabel 4. 5

Uddannelsesniveau Uddannelsesinstitution 9.-10. klasse Gymnasial uddannelse SOSUuddannelse EFG/HG /HGV Erhvervsuddannelse Anden uddannelse Århus Købmandsskole (n = 10) 10 % 10 % 50 % 0 % 20 % 10 % IBC Aabenraa (n = 10) 10 % 10 % 30 % 20 % 30 % 0 % Uddannelsescenter Herning (n = 9) 0 % 22 % 11 % 22 % 44 % 0 % Tietgenskolen (n = 12) 0 % 0 % 17 % 42 % 42 % 0 % EUC Nordvestsjælland (n = 8) 13 % 0 % 13 % 50 % 13 % 13 % EUC Lolland (n = 22) 9 % 14 % 45 % 14 % 14 % 5 % CPH West (n = 5) 20 % 0 % 20 % 60 % 0 % 0 % Aalborg Handelsskole (n = 18) 11 % 6 % 22 % 17 % 22 % 22 % Total 9 % 9 % 29 % 23 % 23 % 7 % Tabel 4 Senest gennemførte uddannelse inden studiestart fordelt på uddannelsesinstitutioner (n = 94) Endelig er respondenterne blevet spurgt om deres adgang til uddannelsens hovedforløb (ikke afbildet). Her svarer 46 %, at de har gennemgået et hg grundforløb fra handelsskolen, mens knap 15 % har benyttet sig af serviceindgangen fra teknisk skole. De sidste 40 % har fået merit i form af en anden uddannelsesmæssig indgang. Også på hovedforløbet har en stor andel af de studerende fået merit for et eller flere fag. 74 % angiver således, at dette er tilfældet, og det er især fagene dansk, erhvervsøkonomi og it, som der gives merit for. I rapportens anden del vil sundhedsservicesekretærernes beskæftigelsessituation blive belyst. 6

4. Del II - Beskæftigelsessituation Som udgangspunkt viser datamaterialet, at: - 56 % af de færdiguddannede sundhedsservicesekretærer er i arbejde. - 31 % er jobsøgende. - 5 % er i gang med en ny uddannelse. - 5 % er på orlov (barsel). - 2 % er sygemeldte. Dette totalbillede dækker dog over en række nuancer alt efter hvor i landet, man har studeret. Som det kan ses i tabellen nedenfor er beskæftigelsesfrekvensen således bemærkelsesværdig høj (90 %) for sundhedsservicesekretærerne fra Århus, mens andelen af jobsøgende er størst hos sekretærerne fra København (CPH West), Odense (Tietgenskolen) og Ålborg. Det er også værd at bemærke, at sundhedsservicesekretærerne fra de to uddannelsesinstitutioner med flest færdiguddannede (EUC Lolland og Aalborg Handelsskole) er blandt uddannelsesinstitutionerne med den laveste beskæftigelsesfrekvens. Det relative store udbud af sundhedsservicesekretærer i disse områder har således formentlig skærpet konkurrencen om de ledige jobs. Beskæftigelsessituation Uddannelsesinstitution I arbejde Jobsøgende Under uddannelse På orlov (barsel)/sygemeldt Århus Købmandsskole (n = 10) 90 % 10 % 0 % 0 % IBC Aabenraa (n = 9) 78 % 22 % 0 % 0 % Uddannelsescenter Herning (n = 9) 67 % 11 % 0 % 22 % Tietgenskolen (n = 12) 58 % 42 % 0 % 0 % EUC Nordvestsjælland (n = 8) 50 % 13 % 38 % 0 % EUC Lolland (n = 22) 50 % 36 % 9 % 5 % CPH West (n = 5) 40 % 60 % 0 % 0 % Aalborg Handelsskole (n = 19) 37 % 42 % 0 % 21 % Total 56 % 31 % 5 % 7 % Tabel 5 - Beskæftigelsessituation fordelt på uddannelsesinstitution (n = 94) Andelen af sundhedsservicesekretærer i job svarer til 53 personer. Af disse har 26 angivet, at de er beskæftiget på jyske arbejdspladser, 17 på Sjælland (inkl. København og Lolland-Falster), 7 på Fyn og en enkelt i udlandet. I det følgende vil det blive belyst, i hvilken udstrækning der er tale om relevant beskæftigelse i forhold til uddannelsens profil. 4.1 Branche Som udgangspunkt er respondenterne blevet bedt om at angive i hvilken branche, de er ansat. Her viser resultaterne, at 36 personer (svarende til 68 % af de beskæftigede) er i arbejde i sundhedssektoren. Af disse er 14 ansat på sygehuse, 18 er ansat i klinikker, mens 4 personer er ansat i andre virksomhedstyper i sundhedssektoren. Endelig er 11 ansat i jobs uden for sundhedssektoren, mens 6 personer ikke har angivet i hvilken branche, de er beskæftiget. 7

Beskæftigelse inden for sundhedssektoren: - 14 er ansat på sygehuse - 5 hos kiropraktorer - 5 i lægehuse (4 hos praktiserende læger; 1 hos speciallæge) - 3 i klinikfællesskaber - 2 hos fysioterapeuter - 2 hos tandlæger - 1 hhv. på et genoptræningscenter, et plejehjem, et psykiatrisk bosted, i hjemmeplejen samt på en dyreklinik De 14 sundhedssekretærer med job på landets sygehuse udgør en forholdsvis homogen gruppe. Halvdelen er således 41-50 år, mens 43 % er i alderen 31-40 år. Uddannelsesmæssigt indeholder gruppen en overvægt af personer med en EUD-uddannelse (43 %) eller en SOSU-uddannelse (36 %). Endelig er der en relativ overvægt af personer (43 %) som har modtaget revalideringsydelse under uddannelsen, mens andre 43 % har modtaget dagpenge/aktiveringsydelse. Gruppen af klinikansatte er knap så homogen. 56 % af disse 18 sundhedsservicesekretærer er i alderen 31-40 år, 17 % er under 30 år, andre 17 % er i alderen 41-50 år og endelig er 11 % over 50 år. Uddannelsesmæssigt er der en relativ overvægt af personer med en SOSU-uddannelse (44 %) i gruppen, mens 28 % har en EUDuddannelse. Den sidste fjerdel har enten en gymnasial uddannelse, en EFG-uddannelse eller en 9.-10. klasses eksamen. 39 % af personerne i gruppen har modtaget revalideringsydelse under uddannelsen, mens 33 % har fået dagpenge eller aktiveringsydelse. 17 % har fået SU. Endelig angiver 21 % af de beskæftigede, at de er i job uden for sundhedsområdet. Her er der tale om vidt forskellige brancher, hvor sammenhængen til uddannelsen i nogle tilfælde synes mindre relevant (se boks nedenfor) 4. Beskæftigelse uden for sundhedssektoren (1 respondent i hver virksomhed): Arkitekttegnestue Elektronikvirksomhed Fagforening Forretning Golfklub Grænseshop / Tyskland Jobcenter Kommune (børn og unge) Optiker Transportvirksomhed Virksomhed der arbejder med momsrefusion I tabel 6 nedenfor er beskæftigelsesfordelingen opdelt på uddannelsesinstitutionerne. Resultaterne skal dog tages med et forbehold grundet et lavt antal respondenter på de enkelte skoler. Som udgangspunkt er det imidlertid interessant, at hele 67 % af de beskæftigede fra Århus Købmandsskole er ansat på klinikker, mens 4 Endelig har seks respondenter undladt at angive i hvilken branche, de er beskæftiget. 8

blot 11 % er ansat uden for sundhedssektoren. Af tabellen kan man også se, at samtlige respondenter i arbejde fra EUC Nordvestsjælland (4 personer) har fundet arbejdet på sygehuse, mens respondenterne fra EUC Lolland tilsyneladende har svært ved at finde job på klinikkerne. Endelig er andelen af personer som har fundet job uden for sundhedssektoren størst hos respondenter fra IBC Aabenraa og Uddannelsescenter Herning. Beskæftigelse Uddannelsesinstitution Ansat på klinikker Ansat på sygehuse Øvrige ansættelser i sundhedssektoren Ansat uden for sundhedssektoren I job men ikke angivet branche Århus Købmandsskole (n = 9) 67 % 22 % 0 % 11 % 0 % IBC Aabenraa (n = 7) 29 % 0 % 14 % 43 % 14 % Uddannelsescenter Herning (n =6) 50 % 0 % 0 % 33 % 17 % Tietgenskolen (n = 7) 29 % 29 % 0 % 14 % 29 % EUC Nordvestsjælland (n = 4) 0 % 100 % 0 % 0 % 0 % EUC Lolland (n = 11) 9 % 27 % 18 % 27 % 18 % CPH West (n = 2) 50 % 50 % 0 % 0 % 0 % Aalborg Handelsskole (n = 7) 43 % 29 % 14 % 14 % 0 % Total (n = 53) 34 % 26 % 8 % 21 % 11 % Tabel 6 Beskæftigelse fordelt på branche og uddannelsesinstitutioner (n = 53) 4.2 Stillingsbetegnelse Respondenterne har ydermere angivet deres stillingsbetegnelse, og resultaterne viser her, at 29 personer (55 %) bærer titlen sekretær i forskellige udgaver. - 9 er ansat som sundhedssekretær - 9 er lægesekretær - 5 er blot sekretær - 2 er kliniksekretær - 2 er administrativ sekretær - 1 er medicinsk sekretær - 1 er sygeplejerskesekretær Hertil er 12 personer (23 %) ansat som assistenter af forskellig slags: 3 som klinikassistent, 3 som kontorassistent, 2 som butiksassistent og 1 som henholdsvis ernæringsassistent, køkkenassistent, salgsassistent og bare assistent. Endelig er der blandt respondenterne en administrativ medarbejder, en kontorelev, en kontormedhjælper, en medhjælpervikar, en omsorgs-/pædagogmedhjælper, en dagplejer, en produktionsmedarbejder, en 9

blæksprutte samt en palleansvarlig. For nogle af disse personers vedkommende synes sammenhængen til uddannelsen at være af tvivlsom karakter. To personer har ikke angivet stillingsbetegnelse. 4.3 Arbejdsopgaver De beskæftigede respondenter har vurderet omfanget af en række arbejdsopgaver, som har relation til deres uddannelse. Omfanget af arbejdsopgaverne er skitseret i søjlediagrammet (figur 1) nedenfor på en skala fra 0-100 (100 max) 5, og diagrammet tegner det samlede billede af de beskæftigede respondenters vurdering under ét. Af diagrammet fremgår det tydeligt, at kundebetjening i form af aktiviteterne Telefonbetjening, den generelle Servicering af kunder/klienter samt Ekspedition ved skranke sammen med administrative opgaver som Journalisering/arkivering, Administration af booking og bestillinger samt Postmodtagelse og forsendelse er arbejdsopgaver, som respondenterne i høj grad beskæftiger sig med i hverdagen. Noget anderledes forholder det sig med sundhedsfaglige opgaver såsom at Assistere det sundhedsfaglige personale og varetage Helbredende/forebyggende arbejde samt ikke mindst Klargøring af lokaler, Yde førstehjælp og Assistere ved røntgenarbejde. Det er således de færreste, der beskæftiger sig med disse arbejdsopgaver. Arbejdsopgaver Telefonbetjening Journalisering og arkivering Administrere booking og bestillinger Servicere kunder Postmodtagelse og -forsendelse Ekspedition ved skranke Udforme breve og lign. Udskrive og sende fakturaer Varetage indkøbs- og salgsfunktioner Assistere sundhedsfaglige personale Helbredende/forebyggende arbejde Tage notater fra samtaler og møder Klargøring af lokaler m.m. Yde førstehjælp ved ulykker og sygdom Assistere ved røntgenarbejde 27 37 44 51 50 53 69 71 87 83 82 82 78 77 76 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Figur 1 - De beskæftigedes vurdering af egne arbejdsopgaver skala 0-100 (0 = Slet ikke; 100 = I høj grad) (n = 39-48). I forbindelse med vurderingen af arbejdsopgaverne gør følgende tendenser sig endvidere gældende på et signifikant niveau: - Personer med en EUD-uddannelse beskæftiger sig i højere grad med indkøbs- og salgsfunktioner end de øvrige respondenter. - Personer med en SOSU-uddannelse beskæftiger sig i mindre grad med indkøbs- og salgsfunktioner end de øvrige respondenter. 5 Der er tale om en transformering af 5-punktskalaen fra spørgeskemaets spørgsmål 23. En score på 100 svarer til, at alle beskæftigede har sat kryds i svarrubrik 5 og signalerer dermed intensiv beskæftigelse inden for det pågældende område. 0 er omvendt et udtryk for, at respondenterne ikke beskæftiger sig med det pågældende arbejdsområde overhovedet. 10

- Sundhedsservicesekretærerne i aldersgruppen 31-40 år arbejder i højere grad end de øvrige med servicering af kunder/klienter samt med førstehjælp ved ulykker og akut sygdom. - Sundhedsservicesekretærerne over 40 år er i mindre grad beskæftiget med serviceringen af kunder/klienter. Hvad angår fordelingen (rækkefølgen) af ovennævnte arbejdsopgaver, ændrer billedet sig ikke synderligt, hvis man udelukkende fokuserer på den andel af respondenterne der er ansat i sundhedssektoren. Det er således stadig kundebetjeningen der fylder mest. Dog er der en tendens til, at hovedparten af arbejdsopgaverne udføres i lidt højere grad i hverdagen. 4.4 Vurdering af beskæftigelse En følelse af manglende involvering i sundhedsfaglige aspekter på arbejdspladsen kan være en årsag til, at kun 35 % af de beskæftigede er helt eller overvejende enig i, at der er en god sammenhæng mellem deres job og deres uddannelse som sundhedsservicesekretær. Dette fremgår af nedenstående figur, hvor respondenterne har taget stilling til en række udsagn om deres beskæftigelse 6. Følelsen af manglende sammenhæng til uddannelsen er dog ikke ensbetydende med, at man udelukkende er negativt indstillet over for sit job. 87 % mener således, at jobbet giver faglige udfordringer, mens 84 % er optimister med hensyn til ansættelse på længere sigt. Selv om helhedsindtrykket stadig er positivt, er de faglige relationer til arbejdsgiveren lidt mere afdæmpede. 74 % erklærer sig således helt eller overvejende enig i, at deres arbejdsgiver er klar over, hvilke opgaver de er uddannet til at varetage, mens 69 % bakker op omkring udsagnet Min faglige viden matcher min arbejdsgivers forventninger til mig. Henholdsvis 13 % og 19 % (se fodnote 7) er omvendt direkte uenig i disse udsagn. Vurdering af beskæftigelse Mit job giver mig faglige udfordringer 19,6 67,4 Jeg er optimistisk mht. min ansættelse på længere sigt 25,6 58,1 Min arbejdsgiver er klar over, hvilke opgaver jeg er uddannet til at varetage 28,3 45,7 Min faglige viden matcher min arbejdsgiver forventninger til mig 27,1 41,7 Der er god sammenhæng mellem mit job og min uddannelse 18,4 16,3 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Overvejende enig Meget enig Figur 2 - Sundhedsservicesekretærernes vurdering af beskæftigelsen (n = 49) 7. 6 At respondenterne er helt eller overvejende enig i de respektive udsagn svarer til, at de har sat kryds i svarrubrik 4 eller 5 i spørgeskemaets spørgsmål 24. 7 Andelen af respondenter der er meget/overvejende uenig i ovennævnte udsagn (har sat kryds i svarrubrik 1 eller 2) er som følger: Mit job giver mig faglige udfordringer 9 % Jeg er optimistisk mht. min ansættelse på længere sigt 12 % 11

I forbindelse med de faglige relationer til arbejdsgiveren er det endvidere værd at bemærke, at sundhedsservicesekretærerne i aldersgruppen 31-40 år på mange områder er mere positive end de øvrige respondenter. 79 % af respondenterne i denne gruppe mener således, at deres viden matcher arbejdsgiverens behov, mens hele 95 % er optimistisk med hensyn til fremtidig ansættelse. Omvendt er gruppen af sundhedsservicesekretærer over 40 år de mest negative i forbindelse med udsagnet Mit job giver mig faglige udfordringer, hvor kun 71 % bakker op. Også gruppen af personer med en SOSU-uddannelse er på nogle områder signifikant mere pessimistiske omkring deres beskæftigelse. Dette gør sig gældende i forbindelse med udsagnene Min arbejdsgiver er klar over, hvilke opgaver jeg er uddannet til at varetage samt Jeg er optimistisk mht. min ansættelse på længere sigt, hvor blot 59 % og 71 % er helt eller overvejende enig i udsagnene. Den reducerede optimisme med hensyn til fremtiden kan skyldes, at denne gruppe som nævnt tidligere i nogen udstrækning består af personer der har været på revalideringsydelse og derfor er usikre på, om de kan klare arbejdsbelastningen. 4.5 Alder Analysen viser, at erhvervet tilsyneladende efterspørger sundhedsservicesekretærer med en vis erhvervserfaring. I hvert fald er beskæftigelsesfrekvensen blandt de færdiguddannede under 30 år markant lavere end hos deres ældre kolleger. Således er det kun 32 % af sundhedsservicesekretærerne under 30 år som er i job, mens jobandelen for aldersgrupperne 31-40 år og 41-50 år udgør henholdsvis 69 % og 73 %. På tilsvarende vis er andelen af jobsøgende også markant højere i den yngste gruppe (sammenlignet med de to øvrige) til trods for en højere andel af personer under videreuddannelse. Samlet set er ledigheden dog størst for den lille gruppe af sundhedsservicesekretærer over 50 år, hvor 4 ud af 7 (57 %) er jobsøgende 8. Samlet er disse tendenser skitseret i tabel 7. Beskæftigelsessituation Alder I arbejde Jobsøgende Under uddannelse På orlov (barsel)/ sygemeldt Under 30 år (n = 28) 32 % 39 % 11 % 18 % 31-40 år (n = 36) 69 % 22 % 6 % 3 % 41-50 år (n = 22) 73 % 23 % 0 % 5 % Over 50 år (n = 7) 43 % 57 % 0 % 0 % Tabel 7 - Beskæftigelsessituation fordelt på alder (n = 93) 4.6 Uddannelsesniveau Også i forhold til uddannelsesniveauet er der udsving i beskæftigelsesfrekvensen. Således er blot 38 % og 36 % af respondenterne med det laveste uddannelsesniveau (hhv. 9. 10. klasse eller EFG/HG/HGV) i arbejde, mens cirka halvdelen er jobsøgende. Omvendt forholder det sig med sundhedsservicesekretærerne med en erhvervsuddannelse (EUD), hvor hele 71 % er i job. Beskæftigelsesfrekvensen er således højere for denne gruppe end for respondenterne med en SOSU-uddannelse, hvor kun 63 % er i arbejde. Dette kan umiddelbart undre, da SOSU-gruppens erfaring med sundhedssektoren burde være et plus i forhold til beskæftigelsen. En forklaring er dog igen, at der i sidstnævnte gruppe er en del revalidender med begrænset arbejdsevne. Hele 56 % af de SOSU-uddannede har således fået revalideringsydelse under uddannelsen; for personerne med en erhvervsuddannelse udgør denne andel blot 22 % (ikke afbildet). At de SOSU- Min arbejdsgiver er klar over, hvilke opgaver jeg er uddannet til at varetage 13 % Min faglige viden matcher min arbejdsgivers forventninger til mig 19 % Der er god sammenhæng mellem mit job og min uddannelse 33 % 8 3 af disse har haft revalideringsydelse som forsørgelsesgrundlag under uddannelsen. 12

uddannedes erfaring med sundhedssektoren alligevel har stor betydning kendetegnes ved, at 76 % af de beskæftigede fra denne gruppe er ansat i sundhedssektoren. Hos EUD-gruppen udgør den tilsvarende andel kun 64 %. Beskæftigelsessituation Uddannelse I arbejde Jobsøgende Under uddannelse På orlov (barsel)/ sygemeldt 9 10. klasse (n = 8) 38 % 50 % 13 % 0 % EFG/HG/HGV (n = 22) 36 % 45 % 5 % 14 % Gymnasial uddannelse (n = 8) 63 % 25 % 13 % 0 % SOSU-uddannelse og lign. (n = 27) 63 % 26 % 7 % 3 % Erhvervsuddannelse (n = 21) 71 % 24 % 0 % 5 % Anden uddannelse (n = 7) 71 % 0 % 0 % 28 % Tabel 8 - Beskæftigelsessituation fordelt på uddannelse (n = 93) 4.7 Forsørgelsesgrundlag Generelt kan det konkluderes, at uddannelsen har været en succes for gruppen af personer der har modtaget revalideringsydelse under uddannelsen. 57 % af personerne i denne gruppe har således opnået beskæftigelse, hvilket er positivt med tanke på, at personerne i gruppen har måttet opgive deres hidtidige karriereforløb. Tabel 9 nedenfor viser dog trods alt, at disse personer har sværere ved at komme i arbejde end de, der har haft henholdsvis VEU og dagpenge/aktiveringsydelse som forsørgelsesgrundlag. Sundhedsservicesekretærer med SU som forsørgelsesgrundlag under uddannelsen oplever de største problemer med at finde job, da blot 34 % af denne gruppe er i beskæftigelse. Dette er i overensstemmelse med ovennævnte tabel 7, da gruppen i overvejende grad består af respondenter under 30 år. SU-gruppens problemer med at finde relevante jobs understreges også af, at man har relativt færre beskæftiget i sundhedssektoren. Beskæftigelsessituation Forsørgelsesgrundlag I arbejde Jobsøgende Under uddannelse På orlov (barsel)/ sygemeldt SU (SVU) (n = 32) 34 % 44 % 9 % 13 % VEU (n = 7) 100 % 0 % 0 % 0 % Revalideringsydelse (n = 28) 57 % 32 % 7 % 4 % Andet (dagpenge/aktiveringsydelse) 73 % 19 % 0 % 8 % (n = 27) Tabel 9 - Beskæftigelsessituation fordelt på forsørgelsesgrundlag (n = 94) 13

4.8 Adgang til hovedforløb Analysen viser, at der ikke er synderlig forskel på beskæftigelsessituationen fordelt på uddannelsens to grundforløb. Således er cirka halvdelen af respondenterne fra såvel den merkantile som den servicemæssige indgang i arbejde. Beskæftigelsesfrekvensen er dog noget højere for andelen af respondenter der er startet direkte på hovedforløbet, hvilket er i tråd med undersøgelsens øvrige konklusioner, da denne gruppe generelt er ældre og har mere erhvervserfaring. Beskæftigelsessituation Adgang til hovedforløb I arbejde Jobsøgende Under uddannelse På orlov (barsel)/ sygemeldt Grundforløb fra handelskolen (HG) (n = 38) Grundforløb fra teknisk skole (service) (n = 12) 55 % 29 % 8 % 8 % 50 % 33 % 8 % 8 % Anden uddannelsesmæssig adgang 72 % 22 % 3 % 3 % (n = 32) Tabel 10 - Beskæftigelsessituation fordelt på adgang til hovedforløb (n = 89) 4.9 Tidspunkt for beskæftigelse Langt hovedparten af de beskæftigede finder job i månederne umiddelbart efter færdiggørelsen af uddannelsen. 77 % - inklusiv de 35 % som rent faktisk fik job inden afslutningen på studiet - fandt således beskæftigelse inden for de første tre måneder efter færdiggørelsen. Analysen afslører ikke nogen særlige karakteristika for de først ansatte med hensyn til uddannelse, alder, forsørgelsesgrundlag m.m. Ligeledes synes der ikke at være nogen branchemæssige specifikationer for de virksomheder, hvor de første finder job der er således tale om en jævn fordeling af klinikker, sygehuse m.m. Undersøgelsen viser dog, at 59 % af de der fik job inden færdiggørelsen, skaffede jobbet gennem kontakter fra deres VFU-ophold. Tidspunkt for beskæftigelse Fordeling Inden færdiggørelse (n = 17) 35 % 0-1 mdr. efter færdiggørelse (n = 10) 20 % 2-3 mdr. efter færdiggørelse (n = 11) 22 % 4-5 mdr. efter færdiggørelse (n = 6) 12 % 6-7 mdr. efter færdiggørelse (n = 3) 6 % 8-9 mdr. efter færdiggørelse (n = 1) 2 % Over 9 mdr. efter færdiggørelse (n = 1) 2 % Tabel 11 - Tidspunkt for beskæftigelse (n = 49) Analysen viser endvidere, at der er en tydelig (og naturlig) sammenhæng mellem tidspunktet for færdiggørelse af uddannelsen og den nuværende beskæftigelsessituation. Hele 81 % af respondenterne der dimitterede tilbage i foråret 2006 er således i arbejde ved undersøgelsestidspunktet, mens blot 6 % er ledige. For dimittenderne fra sommeren og efteråret 2006 er beskæftigelsesfrekvensen mindre og udgør henholdsvis 62 % og 49 %. 14

Samme tidsmæssige tendens gør sig gældende for andelen af jobsøgende, hvilket er skitseret i tabel 12. Ugentlig arbejdstid Branche I arbejde Jobsøgende Under uddannelse På orlov (barsel)/sygemeldt Forår 2006 eller tidligere (n = 16) 81 % 6 % 0 % 13 % Sommer 2006 (n = 21) 62 % 24 % 10 % 5 % Efterår 2006 (n = 53) 49 % 40 % 4 % 8 % Tabel 12 Udvikling i beskæftigelsesprocenten over tid. (n = 90) 4.10 Adgang til job I relation til ovenstående viser undersøgelsen, at personlige kontakter ofte er vejen til et job. I alt har 38 % således fået job gennem VFU- eller andre personlige kontakter. Traditionelle stillingsannoncer har dog også haft en betydelig effekt, da 33 % har fået deres job herigennem, mens mindre andele har fået job gennem uopfordrede ansøgninger, AF/Jobcentret samt gennem andre kanaler. Der er en tendens til, at jobbene i sundhedssektoren i relativt højere grad skaffes gennem stillingsannoncer (især sygehuse), uopfordrede ansøgninger samt gennem brug af kontakter fra VFU. Adgang til job Fordeling Stillingsannonce (n = 17) 33 % VFU-kontakt (n = 10) 19 % Andre personlige kontakter (n = 10) 19 % Uopfordret ansøgning (n = 6) 12 % AF/Jobcentret (n = 5) 10 % Andet (n = 4) 8 % Tabel 13 - Adgang til job (n = 52) 4.11 Jobtype Tidligere blev det skitseret, at langt hovedparten af de beskæftigede er optimister med hensyn til deres fremtidige jobsituation. Denne optimisme bunder formentlig blandt andet i, at hovedparten af de beskæftigede (65 %) er ansat i faste stillinger. 27 % er dog ansat i vikariater, mens et mindre antal er projektansatte. Fordelingen kan ses i tabel 14 nedenfor. Analysen viser en tydelig branchemæssig tendens inden for dette område, da andelen af fastansatte er betydelig højere i klinikkerne end på sygehusene. Mens 71 % af de sundhedssekretærer der er beskæftiget i klinikker (hos læge, fysioterapeut, kiropraktor, tandlæge m.m.) er ansat i faste stillinger, gør dette sig således kun gældende for 46 % af sundhedsservicesekretærerne på sygehusene. For sidstnævnte gruppe er en tilsvarende andel ansat i vikariat. 15

Jobtype Fordeling Fast stilling (n = 34) 65 % Vikariat (n = 14) 27 % Kontrakt/projektansættelse (n = 2) 4 % Andet (n = 2) 4 % Tabel 14 - Jobtype (n = 52) 4.12 Arbejdstid Den ugentlige arbejdstid er også blevet undersøgt. Som skitseret nedenfor i tabel 15 yderst til højre viser resultaterne her, at 41 % af de beskæftigede arbejder 37 timer eller mere om ugen, 37 % er ansat med 30-36 timer per uge, mens 23 % arbejder 20-29 timer pr. uge. Interessant nok skiller arbejdstiden for sundhedsservicesekretærerne med revalideringsydelse som forsørgelsesgrundlag under uddannelsen sig ikke voldsomt ud fra de øvrige. Forsørgelsesgrundlag Ugentlig arbejdstid Revalideringsydelse (n = 17) Øvrige (n = 35) Total (n = 52) Mere end 37 timer 6 % 6 % 6 % 37 timer 29 % 37 % 35 % 30-36 timer 41 % 34 % 37 % 20-29 timer 24 % 23 % 23 % Tabel 15 - Ugentlig arbejdstid (n = 52) Hvad angår arbejdstiden er der også betydelige brancheudsving (se tabel 16). Det er således blot 12 % af sundhedsservicesekretærerne med beskæftigelse i klinikker, der arbejder 37 timer eller mere om ugen. For de ansatte på sygehusene udgør andelen derimod 54 %. På samme vis arbejder næsten halvdelen af de klinikansatte kun 20-29 timer om ugen; dette gør sig blot gældende for en enkelt af de sygehusansatte svarende til 8 %. Dette indikerer, at klinikkerne ikke har arbejdsopgaver til at beskæftige sundhedsservicesekretærerne på fuld tid. Ugentlig arbejdstid Branche Mere end 37 timer 37 timer 30-36 timer 20-29 timer Klinikansatte (n = 17) 0 % 12 % 41 % 47 % Sygehusansatte (n = 13) 8 % 46 % 38 % 8 % Ansatte i andre brancher (n = 21) 10 % 43 % 33 % 14 % Total (n = 51) 6 % 33 % 37 % 24 % Tabel 16 Ugentlig arbejdstid opdelt på brancher (n = 51) 16

4.13 Tilfredshed med arbejdstiden I forbindelse med de beskæftigedes tilfredshed med den ugentlige arbejdstid er det som udgangspunkt opsigtsvækkende, at gruppen der har modtaget revalideringsydelse under uddannelsen faktisk er mere tilfreds med arbejdstiden end de øvrige sundhedsservicesekretærer. 76 % af førstnævnte gruppe erklærer sig således godt tilfreds med den ugentlige arbejdstid; for de øvrige gælder dette kun godt halvdelen, mens en god fjerdedel ønsker sig flere arbejdstimer (se tabel 17). Det skal dog nævnes, at enkelte i gruppen af personer der har modtaget revalideringsydelse vitterligt oplever en arbejdsbelastning, eftersom 18 % af denne gruppe erklærer sig helt eller overvejende enig i udsagnet Mit arbejde belaster mig fysisk (ikke afbildet). For de øvrige sundhedsservicesekretærer udgør denne andel kun 3 %. Forsørgelsesgrundlag Revalideringsydelse (n = 17) Øvrige (n = 35) Total (n = 52) UDSAGN Jeg kunne godt tænke mig at arbejde flere timer pr. uge 6 % 26 % 19 % Min ugentlige arbejdstid er tilpas 76 % 54 % 62 % Jeg kunne godt tænke mig at arbejde færre timer pr. uge 18 % 20 % 19 % Tabel 17 - Vurdering af arbejdstid (n = 52) Branchemæssigt spiller den forskelligartede arbejdstid også ind på tilfredsheden (ikke afbildet). Mens 85 % af de beskæftigede på sygehusene finder, at deres ugentlige arbejdstid er tilpas, gælder dette kun for knap halvdelen af de klinikansatte (47 %). I sidstnævnte gruppe kunne 35 % godt tænke sig at arbejde flere timer pr. uge. Dette indikerer igen, at klinikkerne i nogen udstrækning ikke kan imødekomme sundhedssekretærernes arbejdsbehov. Endelig eksisterer der en geografisk forskel. Medarbejderne i de jyske virksomheder er således mindre tilfredse med arbejdstiden end deres sjællandske (inkl. Lolland-Falster) og fynske kolleger. Mens henholdsvis 86 % og 65 % af medarbejderne i fynske og sjællandske virksomheder vurderer, at den ugentlige arbejdstid er tilpas, gør dette sig kun gældende for 50 % af de jyske medarbejdere. En del af denne forskel kan dog forklares med, at der på Sjælland er en højere andel af sygehusansatte. De sidste 50 % af jyderne er i øvrigt jævnt fordelt mellem dem der ønsker at arbejde flere timer samt dem der ønsker færre timer. 4.14 Vurdering af årsager til ledighed Det er tidligere blevet skitseret, at 31 % af respondenterne er jobsøgende, samt at denne gruppe har en relativ overvægt af respondenter: - under 30 år. - med et lavt uddannelsesniveau ved studiestart (folkeskole samt EFG/HG/HGV). - med SU som forsørgelsesgrundlag under uddannelsen. De ledige har haft mulighed for at vurdere årsagen til deres ledighed. Den hyppigst nævnte årsag angives spontant, eftersom mange påpeger, at der er behov for en mere intensiv markedsføring af uddannelsen for at gøre potentielle aftagere af sundhedsservicesekretærer opmærksom på uddannelsens eksistens og indhold. Således gør hele 20 respondenter af sig selv opmærksom på problemet med manglende kendskab i erhvervet. Dette sker i form af kommentarer som: - Der mangler generelt information om uddannelsen. Ved praktik og jobsøgning mødte man mange personer der aldrig havde hørt om uddannelsen og det gør man stadig! - Klinikkerne vidste ikke, hvem vi var, da vi var færdige. Det gør de stadigvæk ikke! 17

- Der er alt for lidt oplysning om uddannelsen. Erhvervslivet ved ikke, at vi findes! - Virksomhederne kender ikke til uddannelsen og vil derfor ikke have os ind! - Det er en mangel, at arbejdsgiverne ikke ved, hvad uddannelsen står for! - Der er for dårlig opbakning fra skolerne mht. at informere potentielle arbejdsgivere om, hvad de kan bruge os til! - Skolen har ikke gjort nok for at markedsføre os, da vi afsluttede uddannelsen! Noget tyder dog på, at kendskabet til uddannelsen i sundhedssektoren er stigende. Dette kan man se ved at sammenholde tidspunktet for de studerendes færdiggørelse af uddannelsen med andelen af beskæftigede i sundhedssektoren. Af de 9 personer der blev færdiguddannet i foråret 2006, er hele 6 (66 %) beskæftiget uden for sundhedssektoren i dag. Den tilsvarende andel for de 14 beskæftigede sundhedsservicesekretærer der dimitterede i sommeren 2006, udgør kun 29 %. Senest er det blot 24 % af de 25 beskæftigede dimittender fra efteråret 2006, der er ansat uden for sundhedssektoren. Noget tyder derfor på, at uddannelsen er ved at vinde indpas, om end konklusionen skal tage med et geografisk forbehold, eftersom hovedparten af dimittenderne fra foråret 2006 er fra EUC Lolland 9. De ledige har også samlet set vurderet en række specifikke udsagn vedrørende mulige årsager til deres ledighed (figur 3). Som udgangspunkt angiver en betydelig del af de ledige sundhedsservicesekretærer, at deres uddannelse ikke har været god nok. Således erklærer 58 % af de ledige sig meget/overvejende enig i udsagnet Min uddannelse som sundhedsservicesekretær er ikke god nok. Dette bakkes op af spontane udsagn som fx: - Jeg føler ikke, at man er rustet godt nok. Derfor tror jeg ikke på et job som sundhedsservicesekretær! - Uddannelsen er ikke accepteret på sygehuse og hos læger! - Efter hvad jeg har hørt, bryder sygehusene sig ikke om os.! - Uddannelsen burde være mere målrettet erhvervet! Vurdering af ledighed Min uddannelse er ikke god nok 19,4 38,9 Jeg mangler erhvervserfaring Jeg har kun været ledig i kort tid Der er ingen interessante stillinger Jeg er ikke god til jobsamtaler Jeg har begrænset arbejdsevne pga. sygdom/revalidering Min jobsøgningsindsats har ikke været stor nok Jeg er ikke god til at skrive jobansøgninger 5,7 8,3 11,4 12,5 5,7 5,7 2,95,9 3 3 42,9 27,8 11,4 6,3 Jeg har ikke lyst til at få et arbejde 0 2,8 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Overvejende enig Meget enig Figur 3 - Sundhedsservicesekretærernes vurdering af årsager til ledighed (n = 32-36) 10 9 Det er meget få personer, der har afsluttet uddannelsen før foråret 2006. 10 Andelen af respondenter der er meget/overvejende uenig i ovennævnte udsagn er som følger: 18