VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallatione Vae Fodelingssyste 3.0 Røbeegning 3.0 Røbeegninge 3.1 Røbeegningens foudsætninge 3. Tyktabsbeegning geneelt 3.3 Paktiske hjælpeidle 3.4 Beegningspincip fo tostengsanlæg 3.5 Beegningspincip fo enstengsanlæg Redigeing: Jøgen Lange Nielsen (IHA) Fofatte: Lisbeth Lindbo Lasen (NNE) og Jøgen Lange Nielsen (IHA) Mateiale udlånt af: Kaj Chistensen (BYG DTU) og Niels Villu Hansen (IHA) Review: Kaj Chistensen (BYG DTU) og Toke Rae Nielsen (BYG DTU) Kedel 1 6 7 101 8 3 10 5 DIAGRAM 4 3.1 Røbeegninges foudsætninge 3.1.1 Foålet Røbeegningen udføes fo at bestee ødiensionene og ventilodstande, således det sikes at: 1 Det vaebæende ediu fodeles koekt, Anlægget e økonoisk i dift såvel so i investeing 3 Vandhastighede og tyktab ikke give anledning til støjgene fa anlægget. Ad 1: I vaeanlæg ønskes hydaulisk balance således, at ingen vaekilde (vaekedse) ha bede vilkå fo at odtage vand end ande kedse. I odene vaeanlæg sikes dette ved indsættelse af ventile ed veldefineet odstand elle dynaiske funktione til opetholdelse af bestet tyk elle vandstø. Geneelt ønskes, at odstanden i fodelingssysteet e elativt lavt således de enkelte vaekilde ha ens vilkå. Læsevejledning: Inden du læse dette afsnit så bliv bekendt ed øsysteenes opbygning i afsnit 1. Opbygning. Du kan evt. spinge delafsnittet 3.5( o beegning af enstengsanlæg) ove i føste ogang. Eftefølgende kan du læse kapitlet o Vaeafgive. Ad : Rødiensione og deed fodelingsanlæggets kapacitet ha indflydelse på totaløkonoien - Se afsnit 3.4 nedenfo Ad 3: Bygningsegleentet angive, at installatione ikke å støje ee end 30 db(a). Høje støningshastighede kan give støj og geneelt kan siges e de stoe tyktab, e de også høje hastighede. Se afsnit 3.4 nedenfo. Pupens abejde og deed diftsøkonoi e afhængig af odstanden i øsysteet. Nedenfo e angivet en pinciptegning af de væsentligste delkoponente i et vaeanlæg i fobindelse ed genneføelse af øbeegningene. Udgave 1 Mats 04/JLN Danvak Uddannelsesguppen Side 1 af 14
VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallatione Vae Fodelingssyste 3.0 Røbeegning Stik til adiato Vaekilde ed eguleingsventil de kan indstilles i odstand Modstanden ved de enkelte vaekilde (f.eks. i teostatventile ved adiatoe) ønskes, a.h.t. eguleingsevnen, støe end odstanden i fodelingssysteet. Fodelingssyste Figu 3.1 Pincipdiaga af et vaeanlæg (tostenget) ed benævnelse af hovedkoponente 3.1. Foudsætningene Fo at genneføe øbeegningen skal følgende væe på plads: A. geoetien e fastlagt, B. vaetabet e beegnet, C. afkølingen ove anlægget, t F og t R, e fastlagt. D. disponibelt tyktab Ad A: Vaeanlæggets geoeti e afhængig af de aktuelle føingsveje so også afgø fodelingsanlæggets opbygning. Ad B: Vaetabet kan beegnes efte DS 418 - Beegning af bygninges vaetab, 6. udgave. I DS 469 Tillæg findes de også en foenklet etode (foenkling ved. kuldebobeegninge) til besteelse af vaetabet i de enkelte u fo diensioneing af vaegivee. Ad C: Afkølingen ove anlægget e til dels politisk bestet jf. Bygningsegleentets (BR-95) kapitel 1, so angive at: - vaeanlæg, de skal tilsluttes fjenvae, diensionees fo en fjenvae feløbstepeatu på 70 C og en afkøling af fjenvaevandet på indst 30 C ved -1 C udetepeatu. Fo vaeanlæg, de tilsluttes via en vaeveksle, å de ved diensioneing af vaeafgivee tages hensyn til tepeatufaldet i vaeveksleen. - Fo gasfyede vaeanlæg ed indfyet effekt unde elle lig 10 kw sat anlæg ed vaepupe skal vaeafgivee diensionees fo en iddeltepeatu på vandsiden på aksialt 55 C ved en udetepeatu på -1 C. Fo vaepupe og kedle ed Udgave 1 Mats 04/JLN Danvak Uddannelsesguppen Side af 14
VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallatione Vae Fodelingssyste 3.0 Røbeegning lille vandindhold bø ønettet diensionees fo en afkøling på aksialt 15 C ved en udetepeatu på -1 C. - Fo vaeanlæg ed indfyet effekt ove 10 kw fyet ed olie, gas elle fast bændsel diensionees ønet og vaeafgivee fo en feløbstepeatu på aksialt 70 C og en etutepeatu på højst 40 C ved -1 C udetepeatu. Ad D: Det disponible tyk til tyktab i øsysteet afhænge af fosyningsfo (f.eks. det disponibelt diffeenstyk ved fjenvae) og anlægsopbygning (pupe, stengeguleingsventile og eguleingsventile) 3. Tyktabsbeegning geneelt 3..1 Tyktabets bestanddele Et øsystes salede odstand fekoe so suen af: Χ tyktab i lige ø Χ tyktab i enkeltodstande (bøjninge, T-stykke.v.) Χ tyktab i ventile Nævæende afsnit vil ohandle tyktab i lige ø og i enkeltodstande ud fa en paktisk tilgangsvinkel. Tyktab i ventile vil blive behandlet i kapitlene Indeguleing og Aatue. Fodelingssysteets salede tyktab p i ø beegnes so et podukt af tyktab i lige ø p L og tyktab i enkeltodstande p E p p L + p E Foel 3.1 Tyktab p L i lige ø beegnes so et podukt af støningsodstand p. og ølængde p L R l Foel 3. Støningsodstand R beegnes so poduktet af en fiktionskoefficient (gennegås nedenfo) og det dynaiske tyk R λ Pd 1 d Foel 3.3 Det dynaiske tyk Pd beegnes so podukt af hastigheden i anden potens og densitet Pd ½ ρ v Foel 3.4 Tyktab i enkeltodstande beegnes so et podukt af suen af odstandstal fo koponente ζ og det dynaiske tyk Pd p E ζ Pd Foel 3.5 Udgave 1 Mats 04/JLN Danvak Uddannelsesguppen Side 3 af 14
VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallatione Vae Fodelingssyste 3.0 Røbeegning Beegninge kan foetages ed edb-pogae elle an kan opstille et egneak, so beegne støelsene R, Pd og )p. I paksis anvendes foskellige siple beegningsfoe so stadig udføes ved hutige håndbeegninge. Sybol Enhed Begeb/benævnelse R [Pa/] Støningsodstand p. -tyktab i lige ø l [] Røets længde ζ - Suen af odstandstal fo enkeltodstande P d [Pa] Det dynaiske tyk v [/s] Det cikuleende vands hastighed ρ [kg/ 3 ] Densiteten fo vand, kan sættes til 1000 λ - Fiktionskoefficienten d Indvendig ødiaete ν /s Kineatisk viskositet Re - Reynolds tal Tabel 3.1 Ovesigt sybole ved tyktabsbeegning 3.. Beegning af fiktionskoefficienten λ I de teoetiske beegninge af fiktionskoefficienten λ anvendes Colebook & Whites foel (anføt nedenfo) hvo de foekoe tubulent støning, hvilket e noalt i vaeanlæg. Noalt e støningsfoholdene i vaeanlæg ikke sæligt veldefineede, dels fodi koponente ielle de lige østækninge fostye støningen, dels fodi øets data sjældent e odentligt defineet. Dette esultee i, at de esultate de fekoe ved paktisk beegning ikke ha den nøjagtighed, so de teoetiske fole indikee. De kan so altenativ til folen anvendes et diaga benævnt Moodys diaga, so e en delvis gafisk etode baseet på fønævnte foel. I ande tilfælde end ved tanspot af vat vand e det nyttigt at kende baggunden fo tyktabsbeegninge ed foel 3.6 kan du bestee tyktab fo vilkålige væske og øtype. λ log 1,51 + Re λ k 3,71 d Foel 3.6 Colebook og Whites foel - løses ved iteation Ved beegning i f.eks. egneak kan de anvendes den tilnæede foel 3.7 hvo fejlen e inial. Hvis støningen e lainæ kan fiktionskoefficienten λ findes af foel 3.8. k k 0,9 λ log + 5-0,1 log Re d 3,71 d Foel 3.7 Beegning af fiktionskoefficient ed tilnæet foel λ 64 Re Foel 3.8 Beegning af fiktionskoeffficient ved lainæ støning Udgave 1 Mats 04/JLN Danvak Uddannelsesguppen Side 4 af 14
VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallatione Vae Fodelingssyste 3.0 Røbeegning Re e Reynolds tal, so udtykke o støninge e tubulente elle lainæe og deed o foel 3.8 skal anvendes. E tallet ove 30 (det kitiske tal) e støningen tubulent. ν e den dynaiske viskositet (/s ), so e afhængig af ediets tepeatu. Koldt vand ha en højee viskositet end vat vand og vil således esultee i en støe fiktionskoefficient - se beækning til afsnit 3.3.1. Re v d ν Foel 3.9 Beegning af Reynolds tal k e øets uhed de vaiee fo de foskellige øtype denne benævnes nogle gange so absolutte uhed elle sanduhed. Mateiale Ruhed, k () Svejste og søløse stålø 0,001-0,00015 Plastø 0,000005 Kobbeø (ustfi stålø) 0,00015 0,0000015 Tabel 3. Ovesigt uhed fo alindeligt anvendte ø 3.3 Paktiske hjælpeidle til tyktabsbeegninge Ved beegning af tyktab ha vi bug fo: Nooga Tabel ove enkeltodstande Kopi af adiatodiaga Skea til beegning 3.3.1 Noogaet I paksis anvendes edb-beegninge til besteelse af tyktab i vaeanlæg, en altenativt foetages de en hutig håndbeegning. Til håndbeegning benyttes et nooga til besteelse af ødiension og tyktab. De anvendes et til foålet egnet skea (se Beegningspincip fo tostengsanlæg) fo at holde sty på data. Noogae (fa SBI) fås i foskellige udgave til foskellige øtype (uhed) og til foskellige tepeatuoåde. Noogaet - vist på figu 3. - anvendes ved, at an tække en et linie elle to af aksene. Vandstøen kendes og ud fa ax R elle ax. hastighed bestees ødiensionen. Aksen til høje ed tyktabet angivet i Pa p., benævnes i paksis R - se afsnit 3.4.3. Aksen til venste ed ødiensione angive på venste side indvendig diaete. På høje side e de afsat indvendig diaete fo henholdsvis iddelsvæe gevindø (benævnt ed M, gevindstøelse og godstykkelse) og søløse stålø (benævnt ed K, udvendig diaete og godstykkelse). Noogaet benyttes til: Χ Besteelse af ødiension Χ Besteelse af dynaisk tyk pd [Pa] Χ Besteelse af støningsodstand p - R [Pa/] Noogaene kan godt buges til ande tepeatuniveaue, hvis de koigees so angivet i toptekst unde tepeatuoåde. F.eks. skal de i et 80 C nooga tillægges tyktabet 10 % hvis vandet e 60 C og odsat fatækkes 10 % ved vandtepeatu på 110 C. Udgave 1 Mats 04/JLN Danvak Uddannelsesguppen Side 5 af 14
VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallatione Vae Fodelingssyste 3.0 Røbeegning Vandstø Tyktab p (R) Rødiension Vandhastighed og dynaisk tyk Figu 3. Nooga. Eksepel e fo stålø ved tep. på 80 C Udgave 1 Mats 04/JLN Danvak Uddannelsesguppen Side 6 af 14
VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallatione Vae Fodelingssyste 3.0 Røbeegning 3.3. Enkeltodstande Fo besteelse af enkeltodstande anvendes en ovesigt fo odstandstal. Nedenfo e de edtaget en ovesigt fa Danvak Gundbog i Vae- og kliateknik. I paksis e det ikke nødvendigt, at gå ind i en eget detaljeet vudeing af enkeltodstande. I den salede beegning vil tyktabet i de lige østækninge væe langt støst. Endelig vil tyktabet i ventile (f.eks. adiatoventile) vælges langt støe end det salede tyktab i ø. Dette tilstæbes fo at opnå den bedste balance og eguleingsevne i vaeanlægget. Pøv at se eksepel på placeing af denne type enkeltodstand - afgening nedenfo i fig. 3.4. Tabel 3.3 Ovesigt fo odstandstal (Kilde: Danvak Gundbog) Udgave 1 Mats 04/JLN Danvak Uddannelsesguppen Side 7 af 14
VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallatione Vae Fodelingssyste 3.0 Røbeegning Til gove oveslag kan an benytte en toelfingeegel so sige, at an kan ultiplicee tyktabet i de lige ø ed 1,10-1,5 og deved tage hensyn til tyktabet i enkeltodstande dog undtaget odstande i ventile o. lign. Det undesteges, at dette oveslag ikke anbefales benyttet ved den endelige tyktabsbeegning af anlægget, fø de e opnået et vist efaingsgundlag. 3.3.3 Rødiaga isoetisk diaga Fo at kunne oientee sig og lave en opåling af øanlæggets længde og antal af enkeltodstande abejdes de på en kopi af adiatodiaga. Det e bedst at anvende et isoetisk diaga og gene på skitsefo. Hepå nueees stækningene ved at hvet enkelt afgeningspunkt og tilslutning til vaeafgivee tildeles et bogstav elle et nue. 7 3 101 8 10 4 Kedel 1 6 DIAGRAM Figu 3.3 Isoetisk diaga af et tostenget vaeanlæg ed påsatte nue til tyktabsbeegning 5 F.eks. i punkt e de en afgening so e en enkeltodstand. So det ses af tabel 3.3 ovenfo e ζ-vædien afhængig af, o an betagte passagen igenne hovedøet (ligeud) elle igenne afgening. 3.4 Beegningspincip fo tostenget anlæg 3.4.1 Skea til talvædie Til alle de data de indgå i øbeegningen kan an buge et skea so angivet nedenfo. Det kan anbefales, at designe skeaet i et egneak. (Et beegningseksepel udføt i Excel e unde udabejdelse i Vidensyste.dk) Røbeegning Vaeanlæg/sag: t R t F t a Beækninge: 1 3 4 5 6 7 8 9 10 11 1 Stækning Φ Qv d l R ½ ς v ζ 5*6 7*8 p total p W l/h Pa/ Pa Pa Pa Pa Pa Figu 3.4 - Foslag til opbygning af skea til beegning af tostengsanlæg Udgave 1 Mats 04/JLN Danvak Uddannelsesguppen Side 8 af 14
VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallatione Vae Fodelingssyste 3.0 Røbeegning 3.4. Fegangsåde fo tyktabsbeegning Man kan state ed at beegne den væste keds - dvs. østækningen ud til den vaekilde, de ligge længst væk og deed ofte også det støste tyktab undevejs. Fodelen ved dette e at an kan genbuge beegning af delstækninge af fodelingssysteet ved beegning af de ande kedse. O an ha fundet den væste keds, finde an ud af, nå an egne de ande kedse igenne. 1. Pojektoplysninge og tepeatufohold fo feløb og etu anføes i skea sat (fo god oden skyld også utepeatuen).. Stækninge og ledningslængde l [] tages fa isoetisk diaga og indføes i skea. 3. Radiatoydelsen [W] påføes isoetisk diaga og Vaeydelsen Φ [W], so skal tanspotees i pågældende ledningsstækning, suees og påføes diaga og i skea. 4. Disponibel tyktab til øsysteet beegnes ud fa vaesysteets opbygning og deefte findes disponibelt tyktab p Pa/ 5. Vædie fo enkeltodstande (ζ- vædie) optælles på diaga og påføes skea. 6. Den til vaeydelsen nødvendige vandængde (assestø) beegnes se 3.4.. 7. Ledningens diension d bestees vha. nooga - diensionen bestees ud fa et ønske o, at anlægget e økonoisk i dift såvel so i investeing og efaingsæssigt buges nedenstående tabel xx ed anbefalede øtab (R). I et tostengsanlæg vil fe - og etuledningene noalt ligge paallelt. Dette give ca. lige lange østækninge, sae antal bøjninge og afgeninge fo fe og etuledninge. Ved beegningen vil det hutigste defo væe, at beegne tyktab fo feløbsledningen og gange esultatet ed, fo således at få det totale tyktab fo vaekedsen. 8. Røtabet (R) og det dynaiske tyk (½ ρ v ), so begge aflæses i nooga, indføes i skea til øbeegning. 9. Suen af enkeltodstande ζ fo de pågældende østækninge findes og indføes i skea fo øbeegning. 10. Tyktab i lige østækninge ( l R) beegnes. 11. Tyktab i enkeltodstande ( ζ ½ ρ v ) beegnes. 1. Det totale tyktab p findes fo hve vaekeds, egnet fa fosyningsanlæg genne fodelingssyste og vaeafgive tilbage til fosyningsanlæg. 13. Vaekedsen ed det støste tyktab (fe og etu) vil væe det diensionsgivende fo pupens tykhøjde. 14. Alle de øvige vaekedse vil nu have det diensionsgivende pupetyk so disponibelt tyktab og disse kedse beegnes således, at dette pupetyk udnyttes optialt. Tyktab i adiatoteostatventile og stengeguleingsventile edtages ikke i øbeegningen, da tyktabet ove de indstilles i fohold til den valgte pupes tykhøjde se kapitlet Indeguleing. Tabel 3.4 Pocedue fo tyktabsbeegning ed nooga Udgave 1 Mats 04/JLN Danvak Uddannelsesguppen Side 9 af 14
VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallatione Vae Fodelingssyste 3.0 Røbeegning De ande vaekedse (ed inde tyktab) i øsysteet ha nu igelig ed tyk fa pupen. De skal defo tilpasses i odstand, så det blive lige svæt fo alle vaekedse, at få den ønskede vandstø ved den diensioneende tilstand. Se nedenfo Balance i vaekedse. 3.4.3 Besteelse af vandstø - v og Læsevejledning: Vandstøen i øet kan beegnes so voluenstø elle assestø. v Φ ρ c p t Foel 3.10 beegning af voluenstø v a c p Φ t a Foel 3.11 beegning af assestø v Pøv selv at checke enhedene nu - en gang fo alle - fo at få begebene på plads oking voluenstø og assestø. Sybol Enhed Begeb/benævnelse v [ 3 /s] voluenstøen, Φ [W] den aktuelle vaeydelse, ρ [kg/ 3 ] densiteten fo vand, kan sættes til 1000 [kg/ 3 ], c p vaekapacitet ved konstant tyk fo vand, kan sættes til 400 [J/(kg K)], [J/(kg K)] t a [ C] afkølingen i anlægget, (t F - t R) Tabel 3.5 Ovesigt sybole ved beegning af vandstø 3.4.4 Anbefalede tyktab p., R Tyktabet p., og deed ødiensionen, bestees ud fa totaløkonoiske betagtninge. Stålø og plastø ha ingen fysiske begænsninge i tilladt tyktab, en fo kobbeø gælde at nedenstående hastighede skal oveholdes fo at undgå koosion gundet tubulens. Geneelt kan nedenstående etningslinie i tabel 3.5 følges fo alle øtype: Anlægsstøelse Max. odstand Max. hastighed i ø Minde anlæg R 50-100 [Pa/] v 0,5 1,5 (kobbeø 1,0) [/s] Støe anlæg R 100-00 [Pa/] v 1,0,5 (kobbeø 1,3) [/s] Tabel 3.6 Anbefalede R-vædie (odstand Pa/) Røanlæg ha en økaakteistik K (se foel 3.1) hvo tyktabet ( p) i øledningen stige ed vandængden () i anden potens - k e den specifikke øodstand. Se kapitlet Pupe. Det ha defo sto effekt på øodstanden at ænde på ødiensionen og en huskeegel kan væe, at nå an halvee vandængden blive tyktabet fie gange lavee, en pupens effektfobug falde til 1/8. p k Foel 3.1 - Saenhæng tyktab og vandængde Udgave 1 Mats 04/JLN Danvak Uddannelsesguppen Side 10 af 14
VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallatione Vae Fodelingssyste 3.0 Røbeegning Enegibespaelsen ved at øge ødiensionen skal iidletid altid vejes op od den epis, de e fobundet ed bug af en støe ødiension. Specielt aatuene stige i pis ed øget ødiaete og e de tale o ustfie ø og fittings, kan akante eudgifte blive esultatet af at øge ødiensionen. Diftstide Tabel 3. afspejle, at elfobuget e stot ved lange diftstide, hvofo det ofte kan betale sig at vælge ø ed lav hastighed. Kolonnen ed ax. tyktab e et udtyk fo enegifobuget til at tanspotee 1 3 væske 1 ad øet. Fo en bestet ediehastighed blive tyktabet (og deed enegifobuget) støe fo et lille ø end fo et stot ø - se f.eks. en uøsfoel i en hydaulikbog. De stilles defo lidt ee estiktive kav til hastigheden ligeso de acceptees lidt støe tyktab i de så ø. Røanlægget skal udføes enegibevidst og totaløkonoisk optialt. Saenhængen vandængde, tyktab og effektbehov til pupe: ½ ¼ p 1/8 P Diftstie p. å Noinel ødiension () Max. støningshastighed (/s) Max. tyktab R (Pa/) 0-4000 0-100 1,0 50 0-4000 ove 100 1,4 150 4000-8760 0-100 0,7 00 4000-8760 ove 100 1,0 100 Tabel 3.7 - Anbefalede ax. hastighede og ax. tyktab fo stålø 3.4.5 Balance i vaekedsene - indeguleing Tyktabet i alle kedsene, egnet fa fosyningsanlæg ud til vaegive og etu til fosyningsanlæg, skal væe ens de skal væe balance. Evt. foskelle i tyktab optages ved onteing af eguleingsventile so kan indstilles til et bestet tyktab. De kan f.eks. anvendes teostatstyede adiatoventile ed integeet foindstilling, hvo de søges fo at få en odstand på iniu 3-5 kpa a.h.t. ventilautoitet (ønske o en sto andel af det salede tyktab i kedsen). Poducente af ventile kan evt. foeskive et støe iniustyktab. På fodelingsanlæggets vandette elle lodette hovedstenge indsættes ofte stengeguleingsventile. De henvises til kapitlet Indeguleing. 3.4.6 Vendt etu Ved et tostengsanlæg ed såkaldt vendt etu se afsnittet 1. Opbygning - ha hve vaekeds sae længde på den salede østækning fo feløb og etu. He e det defo kun nødvendigt at beegne én vaekeds, idet alle ha ca. sae tyktab. Tyktabsbeegningen ha til foål at finde nødvendig pupeydelse og sike balance i anlægget. Sidstnævnte foål kæve en vis gundighed, en dog ed åde, idet systeet skal ses i helhed ventilene vil udgøe støstedelen af tyktabet og en 100 % balance e ikke ulig ved indeguleing i paksis. Udgave 1 Mats 04/JLN Danvak Uddannelsesguppen Side 11 af 14
VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallatione Vae Fodelingssyste 3.0 Røbeegning 3.5 Røbeegning fo enstenget anlæg 3.5.1 Foudsætninge So ved det tostengede anlæg kan opstilles en pocedue og den gennegås i kote tæk nedenfo: Geoetien e fastlagt Vaetabet e beegnet Afkølingen i adiatoene e fastlagt; t F og t R e fastlagt - sættes noalt til 10 15 C. Afkølingen i fodelingssysteet beegnes - e ikke lig ed afkølingen igenne adiatoene Enstengede anlæg udføes eget sjældent i nybyggei, en de findes i sto udstæk - ning i ælde eksisteende byggei. Hvis du vil vide ee o øbeegning, så kig i litteatu (). 3.5. Hjælpeidle Skea til øbeegning (skea fig. 3.4 skal justees) Nooga fo ø Ovesigt fo odstandstal ved enkeltodstande Kopi af adiatodiaga - gene skitsefo 3.5.3 Fobeedelse til øbeegningen I pincippet fobeedes beegninge so ved tostengsanlæg ed at: 1. Stækningen nueees. Radiatoydelsen Φ [W] påføes diagaet 3. Vaeydelsen Φ so skal tanspotees i pågældende ledningsstækning suees og påføes diaga 4. Vædie fo enkeltodstande (ζ- vædie) påføes diaga 5. Stækninge og ledningslængde l [] indføes i et skea fo øbeegning 3.5.4 Røbeegningen Beegningspincippet fo enstengsanlæg kan udføes iteativt altså vi gætte på nogle vædie og beegne. Deefte justees foudsætninge og beegningen genneføes på ny. Radiatoventil A Radiato B Vandfodeling hvo opnås so egel hvis adiatostikket gives sae diension so stengen og ellestikket en diension inde. Figu 3.5 - Pincipskitse fo vandfodeling i enstengsanlæg Det tilstæbes, at vandføingen fodele sig ligeligt genne adiatostengen ( ) og ellestykke ( ). Dette kan noalt opnås ved at ellestykket gøes en diension inde end stengen og ved en passende foodstand i adiatoventilen. Udgave 1 Mats 04/JLN Danvak Uddannelsesguppen Side 1 af 14
VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallatione Vae Fodelingssyste 3.0 Røbeegning Beegningspocedue: 1. Beegningen af den koekte vandføingsfodeling state ed at foudsætte en given foodstand i adiatoventilen og deefte sætte.. Med vandføingene kendte, kan tyktabene p genne adiatoen og stikkene sat p genne ellestikket bestees. 3. Hvis p p e beegningen fædig og den gættede fodeling af vandføingen koekt (d.v.s. ). Hvis p p skal de genneføes en beegning ud fa følgende: Det foudsættes, at saenhængen elle tyktab og vandføing kan skives p k hvo k e den specifikke øodstand. Udtykket fo anlægskaakteistikken p k kan oskives til: p k og p k Fo de to skønnede vandstøe vil defo gælde foel 3.13. k p og k p Foel 3.13 Beegning af specifikke øodstande De specifikke øodstande e næsten uafhængige af vandføingen og e defo koekte selv o vandføingene ændes. De gælde følgende hydauliske saenhæng: p A B k k k k Foel 3.14 saenhæng flow i stik og ellestik Beegningspoceduen kan altså fotsætte ed: 4. Ved at indsætte de beegnede k - og k - vædie i ligningen (foel 3.14) fås den koekte vandføingsfodeling. Nedenfo e de ulighed fo at se beegningspoceduen i eksepel 3.1. 5. Tepeatuen på delstækningene t B, findes ud fa følgende: tot + og t B tot t + t Dvs. at vi kan beegne tepeatuen i afgeningspunkt B so: t B t + t + t + t (t + t) Foel 3.15 Beegning af tepeatu i afgeningspunkt Udgave 1 Mats 04/JLN Danvak Uddannelsesguppen Side 13 af 14
VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallatione Vae Fodelingssyste 3.0 Røbeegning Sybol Enhed Begeb/benævnelse p [Pa] Tyktab genne adiatoe + stik p [Pa] Tyktab genne ellestik k - Specifik øodstand k og k - k-vædi fo adiato + stik og ellestik og [l/h] Vandstø genne adiato + stik og ellestik Tabel 3.8 Ovesigt sybole ved beegning af vandfodeling Eksepel 3.1: Vi fastsætte at 0,8 l/s og det antages indledningsvis, at 0,14 l/s. Med disse vandføinge beegnes p og p so et podukt af tyktab i lige ø og enkeltodstande ed anvendelse af nooga og odstandstal. Beegning udelades he og det antages at: p 490 P a og p 410 P a. Dette give: k 410 0.918 [ ] 0,14 Pa s l og k Heefte vil den koekte fodeling blive: 490 5.000 [ ] 0,14 Pa s l 5.000 0.918 1,09, hvoefte + + 1,09 0,8 l/s, hvilket give: 0,134 l/s og 0,8-0,134 0,146 l/s Læsevejledning: Dette afsnit 3. hænge eget saen ed kapitlet Indeguleing, so anbefales læst uiddelbat heefte. Kig på beegningsekseplet fo at se hvodan an stille en beegning op. Efte du ha læst dette afsnit kan du kigge i afsnittet 4. Mateiale. Læs heefte kapitlet o vaegivee. Udgave 1 Mats 04/JLN Danvak Uddannelsesguppen Side 14 af 14