.DK RELANCERING MED PROJEKTSTED:

ARKITEKTTURBILLEDER..DK RELANCERING MED BRUGERINDDRAGELSE DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLE ERHVERVSRELATEREDE PROJEKT PROJEKTSTED: KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLESS BIBLIOTEK SKREVET AF: STINE VEJLEBO HANSEN ÅRGANG 2006 VEJLEDER: KAREN BIRGITTE PHILIPSON AFLERVERINGSDATO: 5. JANUAR 20100 ANTAL ORD: 7358

Indholdsfortegnelse Abstract... 3 Kapitel 1: Indledning og problemformulering... 4 6 1.1. Indledning... 4 5 1.2. Problemformulering... 6 Kapitel 2: Metode... 7 13 2.1. Emneafgrænsning... 7 2.2. Litteratur... 7 8 2.3. Empiri... 8 2.4. Forundersøgelse... 8 9 2.5. Brugerundersøgelse af Arkitekturbilleder.dk... 10 11 2.6. Interviewundersøgelse... 11 12 2.7. Interviewguide... 12 13 Kapitel 3: Teoretisk grundlag... 14 18 3.1. Billedet som dokumenttype... 14 15 3.2 Indeksering af billeder generelt... 15 18 Kapitel 4: Analyse... 19 34 4.1 Præsentation af interviewpersoner og respondenter... 19 24 4.2. Udarbejdelse af indekseringsvejledning for Arkitekturbilleder.dk... 24 4.2.1. Indeksering af arkitektnavn... 24 27 4.2.1. Indeksering af bygningsværk... 27 28 4.2.3. Indeksering af lokalitet og byområde... 28 4.2.4. Indekseringssprog emneord... 28 34 Kapitel 5: Konklusion... 35 36 Kapitel 6: Perspektivering... 37 Kildefortegnelse... 38 40 Bilagskatalog... I LXXXVIII 2 af 40

Abstract Denne projektopgave omhandler hvordan man ved en bedre indeksering kan gøre det nemmere for brugerne at søge billeder i billedbasen Arkitekturbilleder.dk. Den anvendte metode hertil er kvalitative interviews og en kvantitativ brugerundersøgelse. Endvidere diskuteres teorier om billedindeksering og billedet som dokumenttype. Dette resulterer i et forslag til en ny indekseringsvejledning for Arkitekturbilleder.dk og et forslag til et nyt kontrolleret indekseringssprog. Projektopgavens konklusion er, at det er brugerne og institutionens formål med basen, der er afgørende for, hvilken indeksering der skal bruges. Det viser sig, at det kræver en dyb indeksering med specifikke begreber og henvisninger til hvordan disse relateres indbyrdes i forhold til hinanden. 3 af 40

Kapitel 1: Indledning og problemformulering 1.1. Indledning Jeg vælger projektet Arkitekturbilleder.dk relancering med brugerinddragelse, udbudt af Kunstakademiets Arkitektskoles bibliotek 1, som erhvervsrelateret projekt, fordi jeg ønsker at beskæftige mig med et af biblioteksfagets kerneområder nemlig indeksering. Endvidere har jeg stor interesse for dokumenttypen billeder og de problematikker, der er omkring indeksering af billeder i databaser. Indenfor forskellige institutioner har billeder en forskellig type funktion 2. Indenfor kunstinstitutionen har billeder f.eks. én type funktion og billederne beskrives indenfor kunstinstitutionens egne vedtagne normer 3. Indenfor den dokumentariske institution 4 har billeder en anden type funktion og bruges i andre sammenhænge, og billederne beskrives efter de normer og regler, der gælder her 5. Indenfor videnskaben som institution har billeder en tredje type funktion og defineres efter de indenfor videnskaben vedtagne regler 6. Disse eksempler på typer af billeder kan forstås og tolkes på mange måder, så mange måder at der ikke findes én indekseringsstandard for alle typer billeder. I mit projekt beskæftiger jeg mig med typen af billeder, nemlig fotografiet og herunder dokumentarbilleder 7 (Termen billede vil i denne opgave være synonymt med termen fotografi.) Mit mål og min hensigt med dette projekt er at bruge forskellige metoder til at gennemføre en kvantitativ og en kvalitativ brugerundersøgelse af billeddatabasen Arkitekturbilleder.dk 8 for at finde ud af hvordan brugerne søger i Arkitekturbilleder.dk. Jeg vælger at lave et online spørgeskema og at interviewe 3 repræsentative personer, nemlig en ansat på Arkitektskolens Bibliotek, en studerende og en ansat på arkitektskolen. Dette skal resultere i en indekseringsvejledning for indeksering af billeder i Arkitekturbilleder.dk fremover. Denne indekseringsvejledning skal være struktureret og kontrolleret 9. Den nuværende indeksering bliver foretaget af fotografen selv, som benytter sig af en indekseringsskabelon 10. Problemet med denne praksis er, at der ingen kontrol er, ingen emneordliste, hvilket betyder fejl i indekseringen. Man indekserer efter disse niveauer: Arkitekt, Alias til arkitekt, Bygningsværk, Bygningsår, Lokalitet, Byområde, Beskrivelse, Stilart og Emneord 11 1 Se bilag 1: Projektbeskrivelse fra projektbasen Udbudt af Arkitektskolens Bibliotek. Side II III. 2 Her skal institution forstås som betegnelsen for en etableret sædvane, som er karakteristisk for en bestemt gruppes optræden i en kombination med det omkringliggende samfund. 3 Knak Nielsen, Steffen (2005). Side 41 43. 4 Med den dokumentariske institution mener jeg den gruppe, som arbejder med materiale, der er baseret på faktiske hændelser f.eks. historikere og journalister. 5 Ørnager, Susanne (1999). Side 11 13. 6 Ørnager, Susanne (1999). Side 11 13. 7 Ørnager, Susanne (1999). Side 13. Og se afsnit: 3.1. Billedet som dokumenttype. Side 14 15. 8 www.arkitekturbilleder.dk 9 Se mere i bilag 1a: Projektplan. Side IV VI. 10 Se bilag 5: Nuværende indekseringspraksis for Arkitekturbilleder.dk Indekseringsskabelon. Side XV XVI. 11 Se mere i afsnit 2.4. Forundersøgelse. Side 8 9. 4 af 40

Projektet finder sted på Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek KASB, som er et offentligt forskningsbibliotek, som har til hovedopgave at betjene Arkitektskolens lånere/brugere, men også byggebranchen, arkitekter/tegnestuer. Biblioteket hører under Det Kongelige Danske Kunstakademi. På KASB er ansat en fotograf, arkitekter, bibliotekarer 12 og studentermedhjælpere 13. I forbindelse med mit projekt realiseres i efteråret 2009 et nyt site af Arkitekturbilleder.dk, som findes på adressen: www.arkitekturbilleder.dk. Sitet er mere moderne i designet og mere brugervenligt end det gamle site 14. Site er en beta version, sådan at mine resultater kan komme med i den endelige udgave og at tekniske fejl kan opdages og rettes. I billedbasen Arkitekturbilleder.dk vægtes aktualitet og alsidighed højt. Derfor består samlingen primært af byggerier fra allerseneste år, med stor spredning på funktionstyper, arkitekter, stilarter og geografi. Der stræbes mere at fange nyhederne i det 21. århundrede end at udbygge basen bagud til at dække hele det 20. århundrede. Derudover bestræbelser på at skildre bygningerne i såvel eksteriører som interiører fotografier. Basen indeholder 561 billeder og KASB har rettighederne over billederne 15. Opgaven er struktureret som følgende: Efter en problemformulering følger beskrivelse af de anvendte metoder samt den anvendte litteratur og empiri. Dernæst kommer en gennemgang af billeder som dokumenttype og indeksering af billeder generelt. Her følger en analyse af undersøgelsernes resultater og en diskussion af de valgte indekseringsregler for Arkitekturbilleder.dk. Til slut vil der være en konklusion, en perspektivering samt en kildefortegnelse. Der vedlægges et bilagskatalog som dokumentation for projektforløbet og indeholder produktet. Der bruges følgende forkortelser: KASB = Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek KA = Kunstakademiets Arkitektskole 12 Om KASB: http://www.kasb.dk/dk/menu/om+kasb/organisation+og+strategi 13 Jeg har min daglige gang som studentermedhjælper på KASB. 14 Se bilag 2: Print screen af brugergrænseflader, af den gamle og nye version af Arkitekturbilleder.dk. Side VIII. 15 Om basen Arkitekturbilleder.dk: http://www.arkitekturbilleder.dk/index.php?id=57 5 af 40

1.2. Problemformulering I mit projekt vil jeg søge at besvare på følgende spørgsmål: Hvordan kan man via en bedre indeksering af billeder i billedbasen Arkitekturbilleder.dk gøre det nemmere for brugerne at søge billeder frem i Arkitekturbilleder.dk og, hvad forventer brugerne sådan en base kan? Jeg vil derfor undersøge følgende: 1) Hvilke problematikker findes i indeksering af billeder? 2) Hvordan søger brugerne i billedbasen Arkitekturbilleder.dk? 3) Hvilke behov og forventninger har brugerne til billedbasen Arkitekturbilleder.dk? 4) Hvorledes udvikles en indekseringsvejledning for Arkitekturbilleder.dk i forhold til brugernes behov og billedindekseringsteori? 5) Er metoderne egnet til at indhente viden om hvordan brugerne søger i Arkitekturbilleder.dk? På den baggrund vil jeg diskutere teorien om billedindeksering og sammenholde teorien med resultaterne af brugerundersøgelsen og interviewene. Og dette vil munde ud i produktet En indekseringsvejledning for Arkitekturbilleder.dk. 6 af 40

Kapitel 2: Metode 2.1. Emneafgrænsning Som nævnt foran indekseres der efter disse niveauer Arkitekturbilleder.dk: Arkitekt, Alias til arkitekt, Bygningsværk, Bygningsår, Lokalitet, Byområde, Beskrivelse, Stilart og Emneord 16. Og emneafgrænsning vil være at undlade at se nærmere på: Stilart, Beskrivelse Lokalitet og Byområde og problematikker omkring disse. 2.2. Litteratur I litteraturafsnittet vil jeg gøre rede for den metodelitteratur, jeg har valgt at bruge i forbindelse med min brugerundersøgelse og til interviewundersøgelserne. Desuden behandles den teoretiske litteratur, som jeg har valgt som grundlag for indekseringsvejledningen for Arkitekturbilleder.dk. Til min brugerundersøgelse vælger jeg, at bruge Et sociologisk Værktøj: Introduktion til den kvantitative metode af Erik Jørgen Hansen og Bjarne Hjort Andersen og En skinbarlig virkelighed af Ib Andersen. Der ud over bruger jeg Interview: En introduktion til det kvalitative forskningsinterview af Steinar Kvale til opbygningen af en kvalitativ interviewguide. Den anvendte teorilitteratur er med udgangspunkt i forskellige billedforskers teorier om billedindeksering. Derudover bruger jeg også andre teoretikere til at sige noget generelt om indeksering og katalogisering: Kirsten Strunck, Svend Bruhns, Henning Grauballe et. al., Marianne Lykke Nielsen og Charles Seger, derudover bruger jeg danmarc2 og DS/INF:100 1994. De billedforsker jeg vælger at anvende i min opgave er: Susanne Ørnager, som har skrevet en afhandling om indeksering af pressefotos. Dernæst har jeg valgt Sara Shatford og Erwin Panofsky til at beskrive billedsproget og fortolkningsmulighederne i et billede. Til at supplere dette har jeg brugt teoretikerne: F.W. Lancaster, Birger Hjørland og Jens Erik Mai om indeksering efter brugertype og om billedet som dokumenttype. Til at belyse billedet som dokumenttype bruger jeg også Michael R. Buckland, Richard. K. Belew. Til min litteratursøgning har jeg søgt i: REX, DanBib og Bibliotek.dk her har jeg fundet metodelitteratur og litteratur om indeksering generelt og indeksering af billeder. Litteratur om de valgte teorier har jeg lavet en struktureret facetanalyse 17, for at kortlægge emnets facetter eller bestanddele 18. Endvidere har jeg benyttet mig af citationssøgning. Her er strategien at søge litteratur via relevante dokumenters litteraturhenvisninger 19. Ydermere har jeg fortaget citationssøgning af tidligere litteraturlister, fra valgfaget: billedmedier, billedsprog og billedbrug på 5. 16 Se bilag 5: Nuværende indekseringspraksis for Arkitekturbilleder.dk Indekseringsskabelon. Side XV XVI. 17 Se bilag 13: Struktureret facetanalyse. Side. LXXXVIII. 18 Skov, Annette et. al. (2006) Side 6. 19 Skov, Annette et. al. (2006) Side 10. 7 af 40

semester og faget vidensorganisation på 1., 2., 3. og 4. semester. Endvidere har jeg søgt i Arkitektskolens Biblioteks base KASB basen 20, hvor jeg har fundet litteratur om billedet som dokumenttype. 2.3. Empiri Det empiriske grundlag for mine undersøgelser er: Forundersøgelse: Indledende møder på KASB om projektet. Brugerundersøgelse lagt ud på Arkitekturbilleder.dk. Interviewguide til: Arkitekt og ansat på KASB Dorthe Bendtsen, Arkitektstuderende på KA Anne Mette Hjøllund Madsen, og underviser på KA Anette Kreutzberg. Denne metodesammensætning har jeg valgt, fordi forundersøgelse skal gøre det klart for mig, hvad problemet er med den nuværende indeksering. Med brugerundersøgelsen på Arkitekturbilleder.dk ønsker jeg at komme bredt ud til alle brugerne af basen, og derefter kan interviewene supplere brugerundersøgelsen, og jeg kan få uddybet nogle spørgsmål. Hertil har teknikken været åbne spørgsmål for at få de mest uddybende svar fra interviewpersonerne 21. 2.4. Forundersøgelse De nedenstående afsnit er en redegørelse for tilgangen til min empiri i denne opgave. Som første led i denne tilgang til empiri, deltager jeg i et par indledende møder på KASB. Det første møde er med min kontaktperson bibliotekar Daniel Gunnarsson, overbibliotekar Ditte Jessing, fotograf på KASB Andreas Trier Mørch, ekstern IT udvikler Henrik Jensen og webdesigner Axel Karlsson. Dette møde har fokus på det nye site, 22 som skal realiseres i løbet af efteråret 2009. I forbindelse med realiseringen af sitet skal brugerundersøgelsen lægges ud. På dette møde får jeg et godt indblik i hvad basen kan og indeholder. Det næste møde er kun med Daniel og Ditte, får jeg uddybet problemerne med indekseringen, og vi får afgrænset mit projekt, og jeg får udformet min projektplan og mit Gantt skema 23. Endvidere holder jeg et oplæg på et personalemøde, hvor jeg orientere de øvrige ansatte på KASB om min projektplan 24. Det sidste led i min forundersøgelse er et møde med fotograf Andreas Trier Mørch, som er fotograf på KASB. Andreas fotograferer billeder til billedbasen Arkitekturbilleder.dk og indekserer selv billederne. Jeg snakker med ham om, hvordan den nuværende indekseringspraksis er 25. Andreas benytter sig af en indekseringsskabelon 26, når han indekserer billeder til Arkitekturbilleder.dk. På dette møde får jeg indtryk af, at der ikke er så mange bibliotekariske overve 20 KASB basen: https://ext.kb.dk/f/jb5qdcn4e2dl82rqs8d591fn6kq87x35jlfle6e8yysdnemytm 02324?func=file&file_name=find b 21 Se afsnit: 2.5. brugerundersøgelse af Arkitekturbilleder.dk. Side. 10 11. og se afsnit: 2.7. Interviewguide. Side 12 13. 22 www.arkitekturbilleder.dk 23 Jævnfør afsnit: 2.1. Emneafgrænsning. Side 7 og se bilag 1a: Projektplan. Side IV VI og se bilag 1b: Gantt skema. Side VII. 24 Se bilag 3: Power point fra personalemøde på KASB (d. 12/11 2009). Side IX XII. 25 Se bilag 4: Noter fra møde med fotograf Andreas Trier Mørch: Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek (d. 29/10 2009). Side XII XIV. 26 Se bilag 5: Nuværende indekseringspraksis for Arkitekturbilleder.dk Indekseringsskabelon. Side XV XVI. 8 af 40

jelser med i processen. Der udover fremhæver Andreas visse problematikker med navne, f.eks. når arkitekter skifter navn, stavemåder og navneformer 27. Endvidere forklarer Andreas, at der ikke er nogle emneordsliste til basen, men at han bruger emneord fra KASB basens emneordsliste 28 eller selv finder på nogle 29. Andreas viser mig videre et udtræk af de emneord som er brugt i basen, og her kan man tydeligt bl.a. se stavefejl og synonymproblematikker 30. Dernæst forklarer Andreas, at man har diskussioner om, hvordan man inddeler lokaliteter og byområder i basen. Til slut nævner Andreas beskrivelsesfeltet, som han bruger til at skrive, hvor han har taget billedet fra f.eks. nordøst, og hvilket materiale bygningen er lavet af f.eks. læg mærke til mursten 31. Efter mit møde med Andreas udforsker jeg billedbasen Arkitekturbilleder.dk, og prøver forskellige søgninger, for at finde nogle af de problematikker, som Andreas snakker om. Jeg har ment, at det ikke har været nødvendigt med et rigtigt interview med Andreas, da det skal ses som et led i forundersøgelsen, for at jeg kan få et indblik i den nuværende indekseringspraksis og de tilhørende problemer. Med inspiration fra ovenfor nævnte møder og en undren over den nuværende indekseringspraksis udarbejder jeg en kvantitativ brugerundersøgelse 32, som skal give mig svar på brugernes behov og søgevaner i Arkitekturbilleder.dk. Endvidere udarbejder jeg en kvalitativ interviewguide 33 og kontakter interviewpersonerne. Interviewpersonerne Anne Mette Højllund Madsen og Dorthe Bendtsen, som kender jeg via mit job som studentermedhjælper på KASB. Anette Kreutzberg finder jeg via en fokusgruppe som KASB har. Jeg sender interviewguiden på forhånd. Forud for udsendelsen af spørgeskemaet og interviewguiden er spørgsmålene blevet testet på repræsentative brugere 34 af Arkitekturbilleder.dk og efterfølgende rettet til. 2.5. Brugerundersøgelse af Arkitekturbilleder.dk 35 Jeg vælger at lave et kvantitativt spørgeskema, og benytter mig af en online webservice hos www.surveyconsole.com, som KASB har adgang til. Grunden til, at jeg vælger en webbaseret 27 Se bilag 4: Noter fra møde med fotograf Andreas Trier Mørch: Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek (d. 29/10 2009). Side XII XIV. 28 Se bilag 6: Udtrak af emneordslisten KASB basen. Side XVII XXIV. 29 Se bilag 4: Noter fra møde med fotograf Andreas Trier Mørch: Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek (d. 29/10 2009). Side XII XIV. 30 Se bilag 6a: Udtrak af emneord Arkitekturbilleder.dk. Side XXV XLI. 31 Se bilag 4: Noter fra møde med fotograf Andreas Trier Mørch: Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek (d. 29/10 2009). Side XIII XIV. 32 Se bilag 8b: Brugerundersøgelse af Arkitekturbilleder.dk. Side LIV LXIII. 33 Se bilag 9: interviewguide. Side LXIV LXVI. 34 Venner og kollegaer med tilknytning til arkitektverden. 35 Brugerundersøgelsen kan findes online på dette link: http://www.survey xact.dk/linkcollector?key=e3k56vq2c1c1 og i bilag 8b: Brugerundersøgelse af Arkitekturbilleder.dk. Side LIV LXIII. 9 af 40

løsning, er at det er let at nå ud til en større gruppe, og da spørgeskemaet kommer ud på Arkitekturbilleder.dk via. KASB s hjemmeside, er jeg ret sikker på at min målgruppe er forholdsvis præcis 36. En anden fordel ved denne form for anvendelse af et spørgeskema er, at respondenterne har øjeblikkelig adgang til spørgeskemaet og via opbygningen af spørgeskemaet elektronisk, kan jeg styre hvad, og hvor meget respondenterne har mulighed for at svare. Når de har besvaret spørgeskemaet, er alle data ydermere allerede i en database 37. Spørgeskemaet ligger kun 14 dage fra den 30.november 13. december 2009, pga. problemer med relanceringen af sitet. I grove træk har jeg bygget spørgeskemaet op, efter fremgangsmåden der hedder funnelteknik 38. Her starter spørgsmålene bredt for derefter at snævre sig mere og mere ind til kernen af problematikken, nemlig brugernes søgevaner på Arkitekturbilleder.dk 39. Spørgsmål 1 3 er de faktuelle spørgsmål, der vedrører blandt andet egenskaber og kendetegn og her er svarmuligheden lukket og nøjagtigt f.eks. Hvad er dit navn? 40. Dette kalder jeg i mit spørgeskema for baggrundsoplysninger. Videre i spørgsmål 4 6 kommer der flere faktuelle spørgsmål, dette kalder jeg i spørgeskemaet for brug af Arkitekturbilleder.dk. Også her er svarmuligheden lukket. Spørgsmål 7 17 er holdningsspørgsmål med henblik på at få respondenternes mening om eller holdning til et emne. I spørgeskemaet er dette delt op i to dele: først kommer spørgsmål til det jeg kalder søgefunktioner i Arkitekturbilleder.dk og dernæst spørgsmål vedrørende søgeord. Til holdningsspørgsmålene er svarene åbne 41. Det skal forstås på den måde, at jeg har lavet svarmuligheden, så svarkategorien ikke længere kun ja og nej, men mere uddybende og giver respondenten mulighed for at sætte flere krydser. Jeg vælger i spørgsmål 8, 9, og 14 at supplere spørgsmålet med et print screen af søgefunktionerne fra basen, så jeg er sikker på, at respondenterne forstår mine spørgsmål. En uddybende forklaring af hvert enkel af de 20 spørgsmål kan ses i bilag 8: Gennemgang af spørgsmål til brugerundersøgelse. Se også bilag 8b: Brugerundersøgelse af Arkitekturbilleder.dk. I forbindelse med brugerundersøgelsen har jeg i samarbejde med ansatte på KASB lavet reklame for brugerundersøgelsen, i form af mails til ansatte på KASB, reklame på KASB s hjemmeside, reklame på KA net 42, delt bogmærker ud med reklame på, reklame til arkitekter og arkitektstuer, reklame på Facebook.com samt reklame til Arkitektskoler i Norden 43. Disse reklamer 36 Hansen, Erik Jørgen & Hjort Andersen, Bjarne (2000) s. 97. 37 Andersen, Ib (2005), side 180 183. 38 Hansen, Erik Jørgen, og Hjort Andersen, Bjarne (2000) s. 135. 39 Hansen, Erik Jørgen, og Hjort Andersen, Bjarne (2000) s. 136. 40 Hansen, Erik Jørgen, og Hjort Andersen, Bjarne (2000) s. 102. 41 Hansen, Erik Jørgen, og Hjort Andersen, Bjarne (2000) s. 102. 42 KA net er et intranet, hvor der ligges nyheder og aktuelle arrangementer ud til ansatte og studerende på KA. 43 Se bilag 7, 7a, 7b, 7c, 7d. Side XLII L. 10 af 40

er for at nå mit succeskriterium, som er mindst 50 besvarelser på de 14 dage spørgeskemaet ligger 44. Jeg ved, at det kan blive svært, da brugergruppen til denne billedbase er snæver. Spørgeskemaet er lavet som et pop up vindue når man går ind på Arkitekturbilleder.dk, og for at lokke folk til at svare udloves biografbilletter 45. Jeg vil se nærmere på brugerundersøgelsens resultater i opgavens kapitel 4: Analyse. 2.6. Interviewundersøgelse Jeg har valgt at følge interviewforskningens syv stadier, som de er beskrevet af Steinar Kvale 46 Disse er 47 : 1. Tematisering 2. Design 3. Interview 4. Transskribering 5. Analyse 6. Verificering 7. Rapportering Først formulerer jeg undersøgelsens emne og dens formål i afsnit 1.2. Problemformulering. Dernæst planlægger jeg undersøgelsens design med henblik på at opnå viden om undersøgelsens emne og dens formål. Jeg udformer en interviewguide, som indeholder 23 præcist formulerede spørgsmål. Jeg har valgt at stille de samme 23 spørgsmål til samtlige interviewpersoner. Interviewguidens opbygning er nærmere beskrevet i afsnit 2.7. interviewguide. Interviewene gennemføres ved et møde med interviewpersonerne på KASB. Interviewene optages på diktafon for at jeg kan koncentrere mig om samtalen med interviewpersonen uden samtidig at tage noter og for, at jeg desuden kan dokumentere interviewene præcist. Ved at optage interviewene på diktafon får jeg ikke visuelle aspekter med som f.eks. kropssprog og ansigtsudtryk, men jeg finder disse aspekter undværlige i denne sammenhæng. Interviewguiden følges nøje, og jeg stiller uddybende og afklarende spørgsmål til interviewpersonernes svar, hvor jeg finder det relevant. Jeg forsøger dermed løbende at verificere min fortolkning af interviewpersonens svar. 44 30. november 13. december 2009. 45 Se bilag 2: Print screen af pop up vindue med brugerundersøgelse. Side VIII. 46 Kvale, Steinar (1997). Side 94 96. 47 Kvale, Steinar (1997). Side 95. 11 af 40

Jeg vil ikke transskribere optagelsen af interviewene til skrevne tekster, da jeg ikke finder det nødvendigt i denne sammenhæng. Jeg vedlægger i stedet en cd rom med interviewene indspillet på 48. Som dokumentation se cd rom bilag 9a, 9b og 9c. Interviewene analyseres ud fra de 4 første af Steinar Kvales analysetrin 49 : 1. Interviewpersonernes beskrivelser i interviewene 2. Interviewpersonernes egne opdagelser i løbet af interviewene 3. Mine fortolkninger under interviewet 4. Mine fortolkninger af det optaget interviewet Interviewresultaterne verificeres på baggrund af Steinar Kvales begreber, validitet, reliabilitet 50 og rapporteres i opgavens kapitel 4: Analyse. Validitet betyder gyldighed og handler om, om metoden undersøger det, som den har til formål at undersøge 51. Det vil altså sige om interviewene og brugerundersøgelsen giver et indblik i, om hvordan brugerne søger, og hvordan man kan lave en bedre indeksering i Arkitekturbilleder.dk. Dette gøres igennem kvalitativ interviews og en kvantitative brugerundersøgelse. Reliabilitet betyder pålidelighed. Jeg optager mine interviews og vedlægger dem på en cd rom for at optimere pålideligheden 52. Ligeledes vedlægger jeg resultaterne for brugerundersøgelsen. 2.7. Interviewguide 53 Interviewguiden angiver undersøgelsens emner og rækkefølgen for disse. Steinar Kvale definerer to dimensioner i interviewet, nemlig den tematiske dimension og den dynamiske dimension 54. Et godt interview indeholder begge dimensioner. Den tematiske dimension sikrer oplysninger, som er relevante for undersøgelsens emne, mens den dynamiske dimension sikrer en positiv interaktion interviewer og interviewperson imellem, og motiverer interviewpersonen til at tale om sig selv og sine erfaringer med Arkitekturbilleder.dk. Interviewguidens spørgsmål 1 8 går på selve interviewpersonen således, at jeg får en baggrundsviden om personen og kommer ind på den dynamiske dimension 55. Spørgsmål 9 10 om 48 Kvale, Steinar (2009). Side 200 201. 49 KVale, Steinar (1997). Side 186 188. 50 Kvale, Steinar (1997). Side 225 227. 51 Kvale, Steinar (1997). Side 233. 52 Kvale, Steinar (1997). Side 164. 53 Se bilag 9: Interviewguide. Side LXIV LXVI. 54 Kvale, Steinar (1997). Side 134. 55 Se bilag 9: Interviewguide sp. 1 8. Side LXIV. 12 af 40

handler de konkrete emner og problemer der er med søgninger i basen. Spørgsmål 11 20 omhandler nogle eksempler på nogle konkrete søgninger som interviewpersonen bliver bedt om at udføre. Og herved inddrages den tematiske dimension 56. Her forholder spørgsmålene sig til interviewets emne og til de teoretiske opfattelser, der ligger til grund for undersøgelsen. Det er derfor spørgsmål 9 19 som jeg vil koncentrere mig nærmere med i opgavens kapitel 4: Analyse. Som afslutning på interviewet giver jeg i de sidste 4 spørgsmål interviewpersonen mulighed for at komme med yderligere kommentar, hvis der måtte være nogle 57. De steder i interviewguiden, hvor jeg har underspørgsmål, for at guide interviewpersonen ind på et bestemt emne. Men først og fremmest skal interviewpersonen have lov til svare i den retning, de åbnespørgsmål lægger op til. De 3 valgte interviewpersoner repræsenterer forskellige brugertyper, som alle har relation til arkitektverden, og som er oplagte brugere af både biblioteket og Arkitektturbilleder.dk. Jeg regner med at disse brugere vil kende til fagudtryk indenfor arkitektur og derfor have en mening om basens søgefunktioner, og om den dækker deres behov. Jeg kontakter interviewpersonerne, og de kender alle lidt til basen i forvejen. Jeg vælger ikke brugerne fra, selvom det altid er en brugerkategori, et bibliotek gerne vil have fat i, men så mener jeg, at projektet skulle have set anderledes ud. Det vil vise sig om jeg får nogle svar fra ikke brugere i min brugerundersøgelse 58. 56 Se bilag 9: Interviewguide sp. 9 19. Side LXIV LXVI. 57 Se bilag 9:: Interviewguide sp. 20 23. Side LXVI. 58 Se mere i afsnit: 3.2. Præsentation af interviewpersonerne og respondenterne. Side 15 18. 13 af 40

Kapitel 3: Teoretisk grundlag Dette kapitel handler om billedet som dokumentarbillede, som er den type billeder, der er i billedbasen Arkitekturbilleder.dk. Hertil vil jeg beskrive de problematikker, der er ved indeksering af billeder generelt, ud fra forskellige teoretikere. 3.1. Billedet som dokumenttype Dokumentbegrebet indenfor informationsvidenskaben er under stadig udvikling. De traditionelle eksempler på dokumenter er bøger og tidsskrifter, men også kort, film, noder og billeder er dokumenttyper 59. IT har gjort dokumentbegrebet mere dynamisk, og med overgangen til digital teknologi, er det klart, at dokumenter kan have mange andre former end de traditionelle fysiske 60. Den type af billeder som er i billedbasen Arkitekturbilleder.dk, karakteriseres som dokumentariske eller historiske fotografier/billeder. Her er funktionen at illustrere på hvilken måde en bestemt hændelse har fundet sted. Her er det det virkelighedsnære, som er i fokus, og denne dimension kan derfor kaldes dokumentariske billeder 61. Se eksempel nedenfor: Bagsværd Kirke (kilde: www.arkitekturbilleder.dk) Billedet af Bagsværd Kirke dokumentere, hvordan bygningsværket ser ud. Kirken er bygget i 1974 1976 og tegnet af arkitekt Jørn Utzon. Byggestil: Modernisme og strukturalisme. => Billedet dokumenter disse oplysninger. Problemkomplekset omkring billeder (forstået som flere forskellige typer) er der stor diskussion om, og det vil jeg ikke komme ind på her 62. Et tekstdokument består af et sprog, der indeholder diverse sværhedsgrader, men med billeder er det anderledes. Et billede udtrykker ikke et emne eksplicit, men implicit. Den viden, der er nødvendig for at kunne sige f.eks. dette billede forstiller et bibliotek, er så dagligdags, at den ikke længere opfattes som tillært. Yderligere er den tillært før indlæringen af skriftsproget, hvilket vil sige, at den ikke længere opfattes som svært tilgængelig. Den 59 Hjørland, Birger. (1995). Side 27. 60 Belew, Richard. K. (2000). Side 22. 61 Ørnager, Susanne. (1999). Side 13. 62 Ørnager, Susanne (1999). Side 13. 14 af 40

udtrykkes gennem det generelle sprog. Hvis man derpå skal formulere, hvilket bibliotek det drejer sig om: dette billede viser et bibliotek, som er Danmarks National Bibliotek, så er der behov for en specialviden, som bliver udtrykt gennem et fagsprog 63. I billedbasen Arkitekturbilleder.dk er der behov for en specialviden gennem et fagsprog. Brugeren forventer, at denne billedbase kan håndtere et fagsprog. Brugertypen af billedbasen bruger et fagsprog 64. 3.2. Indeksering af billeder generelt Udgangspunkt i dette afsnit vil være at beskrive indekseringsproblematikken, der er ved indeksering generelt og ved indeksering af dokumenttypen billeder 65. Indeksering er den intellektuelle eller automatiserede proces, hvorved et dokuments emner analyseres for evt. efterfølgende at blive udtrykt i form af emnedata 66. Der findes ikke en standard for, hvordan man skal indeksere billeder. I grove træk kan man sige at indekseringen af et billede skal indeholde de samme grundelementer, som når en bog indekseres. Titel og undertitel, resumé, forfatter og litteraturhenvisninger. Nogle af disse kan naturligvis ikke bruges, når man indeksere billeder, og må omskrives. Grunden til at det kan være vigtigt at holde fast i disse grundelementer er, at det i sidste ende er nemmest at overfører til maskinlæsbarhed som f.eks. danmarc2 formatet og bruge de almindelige katalogiseringsregler, som findes 67. Indeksering beskrives ofte som en proces, der består af følgende trin fra Dansk Standard, DS/INF 100:1994 68 : 63 Ørnager, Susanne (1999). Side 11. 64 Se mere i bilag 10, bilag 9a 9c og kapitel 4. 65 Jævnfør afsnit: 2.2. Litteratur. Side 7 8. 66 Hjørland, Birger. (1995). Side 17. 67 Grauballe, Henning, Kaae, Søren, Lykke, Marianne og Mai, Jens Erik (1998). Side 2 4. 68 Dansk Standard, DS/INF 100. (1994). Side 1 7. 15 af 40

At undersøge dokumentet og bestemme dets emner At bestemme de hovedbegraber som emnet består af At udtrykke emnets begreber i det valgte indekseringssprog Herefter skal der udarbejdes en indekseringspolitik, som specifikt fastlægger retningslinjer for emneanalysen i brugen af indekseringssproget. Formålet er at beskrive dokumentet gennem en repræsentation til brug for søgning og genfinding. En repræsentation kan bestå enten af deskriptive eller analytiske data 69. Standarden har således hovedsagelig fokus på dokumentet og dets struktur. Ved indekseringen kan de forskellige elementer i dokumentstrukturen såsom titel, ophav etc. fungere som en slags tjekliste, der sikrer at alle relevante egenskaber medtages i analysen af identifikation af dokumentets emner. Jens Erik Mai 70 beskriver to dominerende tilgange til indeksering. Den dokumentorienterede er den, hvor et dokuments emne skal findes udelukkende på baggrund af dokumentet. Dokumentets indhold analyseres for at finde emnet og for at gengive det så sandt som muligt via emneord. Dokumentet er også det centrale fokus i den dokumentcentrerede tilgang. Denne er en variation over den dokumentorienterede, og emneordene fremkommer på brugernes behov. Opmærksomhed på brugerbehov er her en del af analysen 71. Jeg vil se nærmere på brugerinddragelse ved emneindeksering i form af tags 72. I forlængelse til den brugerorienterede indeksering fremhæver Lancaster at: Indexers need to know much more than the principles of indexing 73. Dvs. at brugernes informationsbehov og terminologi er en nødvendig viden i den proces, hvor dokumentet emnebestemmes. Udgangspunktet for brugerorienteret indeksering er i modsætning til dokumentorienteret indeksering i højere grad at bruge genkendelig terminologi til emneord og således reflektere det fagområde, hvis informationsbehov en indeksering skal imødekomme 74. Lancaster noterer også, at for særlige typer materialer, er brugerorienteret indeksering endnu vigtigere end det er for tidsskriftsartikler og bøger 75. Han citerer Sara Shatford 76 for, at billed 69 Grauballe, Henning, Kaae, Søren, Lykke, Marianne og Mai, Jens Erik (1998). Side 4. 70 Mai, Jens Erik (2005). Side 599. 71 Mai, Jens Erik (2005). Side 599. 72 Se afsnit:4.2.4. Indekseringssprog emneord. Side 28 34. 73 Lancaster, F.W. (1998). Side 10. 74 Lancaster, F.W. (1998). Side 8 9 og se mere i Se afsnit:4.2.4. Indekseringssprog emneord. Side 28 34. 75 Lancaster, F.W. (1998). Side 8 9. 16 af 40

samlinger kan opfattes og ses meget forskelligt af forskellige brugergrupper, og Lancaster konkludere derfor, at hver gruppe har meget forskellige indekseringsbehov. Dokumentorienteret indeksering, der er baseret på den klassiske videnstilgang, er derfor ikke tilstrækkelig. 77 Når indeksøren skal sætte emneord på et billede, kan der være mange fortolkninger. Således kommenterer Ørnager de mange fortolkningsmuligheder, der eksisterer ved billedlæsning 78. Man er ikke låst fast i en bestemt læsemåde, men har frihed til, på forskellige tidspunkter eller endog på samme tid at lægge forskellige betydninger i billedet. Det specielle ved billedet er, at det kan afbildede noget, men samtidig symbolisere noget andet. 79 Det er altså billedindholdet, der er grundlaget for de mange fortolkningsmuligheder, og Panofsky s 80 teori om analyse af billedindholdet opererer med tre fortolkningsniveauer. Det er niveauer, der alle trækker på en viden, der ikke udelukkende baseres på billedet. Det præikonografiske niveau, det ikonologiske niveau, og det ikonografiske niveau: Det præ ikonografiske niveau kræver dagligdags viden om genstande og deres udseende. Der er ikke behov for specialviden. Billedanalysen er beskrivende. Det ikonografiske niveau forudsætter et kendskab til en kultur/et fagområde, som rækker udover det præ ikonografiske. Denne viden er kommet gennem uddannelse eller gennem andre litterære kilder og bruges til at tolke de temaer og billeder, som afspejles i billederne både på det indholdsmæssige og det udtryksmæssige niveau. En specialviden er nødvendig og billedet kræver analyse. På det 3. niveau, som er det ikonologiske niveau, gælder forståelsen kendskab til kulturelle ideer og symbolers historie samt en formel viden om ideernes historie. Dette niveau er en syntese af de to foregående og kræver en fortolkning. Ligeledes arbejder Shatford 81 også med niveauer og bygger videre på Panofskys analyse. Hun bruger de to første niveauer i metoden, men skelner mellem de to aspekter of og about. Of viser de ting, man ser, og er udtryk for en objektiv, formel tilgang til indeksering. Of er det man ved fotografiet fra andre kilder, og som oftest benævnes som billedets emne. About er det man ser, og er udtryk for en subjektiv, uformel viden, der er styret af den kultur, som fotografiets ses fra. Det betyder, at et billedes præ ikonografiske niveau, som er den dagligdags viden, og dets ikonografiske niveau, som er udtryk for specialviden, kan beskrives og analyseres både objektivt og subjektivt. Panofsky og Shatfords billedanalyseteorier viser, at billeder har et rigt indhold, og at der er mange kendetegn og meningsniveauer at indeksere. En ekshaustiv (udtømmende) indeksering ville kræve mange detaljer i beskrivelsen og analysen af billedet. Det er derfor nødvendigt at 76 Shatford, Sara. (1986). 77 Lancaster, F.W. (1998). Side 9 78 Ørnager, Susanne (1999). Side 8. 79 Ørnager, Susanne (1999). Side 8. 80 Panofsky, Erwin (1980). Side 9 21. 81 Shatford, Sara. (1986). Side 42. 17 af 40

være vidende om hvilke rammer og hvilke dele af konteksten, der er nødvendig for brugerne i en bestemt billedsamling. Billederne i Arkitekturbilleder.dk kan man derfor med fordel tolke og forstå ud fra præ ikonografiske niveau og det ikonografiske niveau, når man skal indeksere. 18 af 40

Kapitel 4: Analyse I dette kapitel i min opgave vil jeg først komme med en kort præsentation af respondenterne fra brugerundersøgelsen og interviewpersonerne fra interview undersøgelsen. I forlængelse heraf kommer en diskussion/analyse af de regler jeg vælger til indekseringsvejledingen, ud fra de resultater jeg har fået i mine undersøgelser og med overvejelse af indekseringsproblematikkerne. 4.1. Præsentation af interviewpersonerne og respondenterne Præsentationen af interviewpersonerne er med udgangspunkt i interviewguidens spørgsmål 1 8 82. Dernæst en præsentation af respondenterne med udgangspunkt i brugerundersøgelsens spørgsmål 1 6 83. I interview rækkefølge: Dorthe Bendtsen er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Århus og er ansat på KASB som arkitekt, hun har været på KASB i 2 år. Til daglig arbejder Dorthe med udvælgelsen af bøger og materialeindkøb og er koordinator for materialevalgsteamet. Som arkitekt er Dorthe ansvarlig for at fortælle arkitekterhvervet om de ting KASB kan tilbyde. Dorthe bruger billedbasen Arkitekturbilleder.dk i forbindelse med hendes job på KASB. Hun bruger basen en gang om ugen eller mindre. 84 Anne Mette Højllund Madsen er arkitektstuderende på afdeling 3, på 5. semester på KA. Her beskæftiger Anne Mette sig med proces og metode. Anne Mette bruger billedbasen Arkitekturbilleder.dk i gennemsnit en gang om måneden, primært i forbindelse med sit studie til sine opgaver. I sådanne opgaver bruger Anne Mette referencer på billederne i basen. Derudover arbejder Anne Mette som studentermedhjælper på KASB og bruger basen i forbindelse med vagter i udlånet. 85. Anette Kreutzberg er udannet arkitekt og ansat på KA som undersiver på institut 4, hvor hun primært underviser i 3D modulering og animation. Anette har været ansat i 3 år på KA. Anette kender billedbasen via KASB hjemmeside og bruger basen i forbindelse med sin undervisning. Det er dog ikke så tit, da basen ikke rummer så mange billeder, og da man ikke har rettighederne til at bruge billederne, men hun henviser gerne de studerende til billedbasen 86. 82 Se bilag 9: Interviewguide, sp. 1 8. Side LXIV. 83 Se bilag 8b: Brugerundersøgelse af Arkitekturbilleder.dk, sp. 1 6. Side LV LVI. 84 Se bilag 9a: Interview med arkitekt Dorthe Bendtsen: Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek (d. 9/11 2009), min.: 00:43 05:20. Side LXVII. 85 Se bilag 9b: Interview med studerende Anne Mette Højllund Madsen: Kunstakademiets Arkitektskole (d. 11/11 2009), min.: 00:00 02:40. Side LXVIII. 86 Se bilag XX: Interview med underviser Anette Kreutzberg: Kunstakademiets Arkitektskole (d. 18./11 2009), min 00:35 03:20. Side LXIX. 19 af 40

Arkitekturbilleder.dk relancering med brugerinddragelse 7. semester, Danmarks Biblioteksskole Vejleder: Karen Birgitte Philipson Årgang 2006 5. januar 2010 Samlet status Ny Distribueret Nogen svar Gennemført Frafaldet I alt Tabel 1 Res pondenter 0 0 19 67 0 86 Procent 0,00% 0,00% 22,10% 77,90% 0,00% 100,00% I alt har 86 respondenter deltaget i brugerundersøgelsen. Men her er det 67 af dem, som har gennemført og svaret på alle spørgsmålene. Hertil skal det siges, at respondenten har mulighed for helee vejen igennem spørgeskemaet, at sprænge spørgsmål over, så derfor er det ikke 67 svar hele vejen igennem 87. Mit succeskriterium var 50 respondenter 88, så resultatet er over for ventning. Det ses også, at 19 respondenter kun har afgivet nogen svar. Her er et signalement af de deltagende respondenter i brugerundersøgelsen på Arkitekturbille der.dk 89. 1. Hvad er dit køn? Mand Kvinde I alt 73 0 10 20 30 40 50 60 Figur 1 Det ses, at flest kvinder (68,50 %) har deltaget i undersøgelsen 9 90. 87 Se bilag 10: Brugerundersøgelse resultater (samlet fremstilling). Side LXX LXXX. 88 Se afsnit: 2.5. Brugerundersøgelse af Arkitekturbilleder.dk. Side 10 11. 89 Se bilag 10: Brugerundersøgelse resultater (samlet fremstilling). Side LXX LXXX. 90 Se bilag 10: Brugerundersøgelse resultater (samlet fremstilling). Side LXX. 20 af 40

Arkitekturbilleder.dk relancering med brugerinddragelse 7. semester, Danmarks Biblioteksskole Vejleder: Karen Birgitte Philipson Årgang 2006 5. januar 2010 2. Hvad er din alder Over 65 år 40 65 år 25 39 år Under 25 år I alt 73 0 5 10 15 20 25 30 Figur 2 Aldersmæssigt fordeler respondenterne sig meget lige, dog er gruppen over 65 svagt repræsenteret 91. 3. Hvad er din profession? Andet Arkitekt/designer/fimaer/arkitektstuerr Studerende andetstedss Studerende ved Københavns Erhvervsakademi DIS studerendee Ansat på KASB Ansat på KA Kandidatstuderende ved KA Bachelorstude erende ved KA I alt 73 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 Figur 3 Godt halvdelen af besvarelserne kommer fra studerende på KA (bachelorstuderende 15,10 % og kandidatstuderende 17,80 %). Dette kan tyde på, at Arkitekturbilleder.dk bliver brugt meget af studerende på KA. Derudover er kategorien andet stærkt repræsenteret (23,30 %), det kan tyde på, at basen appellerer til mange andre slags brugere også. Endvideree har alle arkitekter og bibliotekarer på KASB deltaget (der er 12 ansatte på KASB) 92. 91 Se bilag 10: Brugerundersøgelse resultater (samlet fremstilling). Side LXX 92 Se bilag 10: Brugerundersøgelse resultater (samlet fremstilling). Side LXX 21 af 40

Arkitekturbilleder.dk relancering med brugerinddragelse 7. semester, Danmarks Biblioteksskole Vejleder: Karen Birgitte Philipson Årgang 2006 5. januar 2010 Det er første gang jeg søger i Arkitekturbilleder.dk Sjældnere 4. Hvor ofte søger du i Arkitekturbilleder.dk Hver måned I alt 71 Hver uge Hver dag 0 5 10 15 20 25 30 35 Figur 4 30 respondenter dvs. 42,30 % svarer, at det er første gang de søger i Arkitekturbilleder.dk. Disse har alligevel gennemført brugerundersøgelsen. Det hænger sammen med at brugerundersøgel se faktisk har appelleret til ikke brugere 93. De resterende respondenter benytter sig af basen sjældnere (25,40 %) og hver måned (25,40 %). Ud fra ovenstående er det ikke en billedbase der bliver benyttet ofte 94. 5. Hvad bruger du basen Arkitekturbilleder.dk mest til? Andet Det er første gang jeg bruger Arkitekturbilleder.dk I forbindelse med mit studie I alt 71 I forbindelse med mit arbejde 0 5 10 15 20 25 30 Figur 5 93 Jævnfør afsnit: 2.5. Brugerundersøgelse af Arkitekturbilleder.dk. Side 10 11. 94 Se bilag 10: Brugerundersøgelse resultater (samlet fremstilling). Side LXXI. 22 af 40

Arkitekturbilleder.dk relancering med brugerinddragelse 7. semester, Danmarks Biblioteksskole Vejleder: Karen Birgitte Philipson Årgang 2006 5. januar 2010 Respondenterne af undersøgelsen, benytter primært Arkitekturbilleder.dk i forbindelse med deres studie (26,80 %) og i forbindelse med deres arbejde (32,40%) 95. 6. Hvor har du fået præsenterett basen Arkitekturbilleder.dk henne? Andet En med studerende har fortalt mig om basen En kollega har fortalt mig om basen Har fået præsenteret basen af en ansat på KASB Fandt basen tilfældigt på KASB's hjemmeside I alt 69 Fandt basen ved at søge på nettet 0 5 10 15 20 25 30 Figur 6 Hovedparten af de medvirkende har svarer at de har fået præsenteret basen af en ansat på KASB 96. Min undersøgelse kan desværre ikke sige noget om, hvordan ikke brugerne fordeler sig her eller, hvordan de har opdaget basen, dette kunne ellers havde været interessant. 7. Hvor tilfreds er du med søgefunktionerne i basen Arkitekturbilleder.dk Ved ikke Det er første gang jeg søger i basen Slet ikke tilfreds, jeg finder aldrig det billede jeg Ikke tilfreds, jeg finder sjældent det billede jeg Nogenlunde tilfreds, jeg finder næsten altid det Meget tilfreds, jeg finder altid det billede jeg I alt 66 0 5 10 15 20 25 30 Figur 7 42,40 % af respondenterne er nogenlunde tilfredse med billedbasen 97. 95 Se bilag 10: Brugerundersøgelse resultater (samlet fremstilling). Side LXXI. 96 Se bilag 10: Brugerundersøgelse resultater (samlet fremstilling). Side LXXI LXXII. 97 Se bilag 10: Brugerundersøgelse resultater (samlet fremstilling). Side LXXII. 23 af 40

4.2. Udarbejdelse af indekseringsvejledning for Arkitekturbilleder.dk Billedbasens størrelse, formål og målgruppe har stor betydning for, hvilken type indeksering, der er mest hensigtsmæssigt 98. Jeg vælger, at indekseringen til Arkitekturbilleder.dk skal være en dyb og ekshaustiv indeksering. Dette vælger jeg, for jo mere ensartet målgruppens niveau er og jo større deres viden om emnet er, det større mening giver det at arbejde med ekshaustivitet 99. Når jeg vælger at lave en dyb indeksering, vil det også kræve, at der anvendes mere specifikke emneord. Specificitet og ekshaustivitet hænger sammen, idet en ekshaustiv indeksering ofte kræver, at der anvendes mere specifikke emneord. 100. Undersøgelsernes resultater giver mig indikation af, at brugernes søgevaner kræver en ekshaustiv indeksering 101. I udarbejdelsen af en ny indekseringsvejledning for Arkitekturbilleder.dk har jeg taget udgangspunkt i den nuværende indekseringsskabelon 102. Det har jeg valgt da jeg mener grundelementerne er gode og at disse stemmer overens med søgefunktioner i billedbasen. Jeg vælger derfor at udbygge den nuværende indekseringsskabelon og diskutere de nuværende felter ud fra resultaterne fra mine brugerundersøgelser og teori om indeksering. Resultatet af indekseringsvejledningen vil være at finde i bilag 11. 4.2.1. Indeksering af arkitektnavn De to første felter i den nuværende indeksering jeg vil tage fat på er felterne: Arkitekt og Alias til arkitekt 103. Jeg vælger at de skal se således i den nye indekseringsvejledning: Arkitektnavn Notefelt Notefelt Notefelt Notefelt (Notefelter kan tilføjes i det omfang der er brug for) Denne form for indeksering, er med inspiration fra danmarc2 formateret, hvor felt 700 anvendes til inddatering af personnavn som søgeelement, dog indtastes personnavn som opstillingselement i felt 100 104. Altså vælger jeg den kollokativ ordning til indeksering af arkitektnavne 105. Den nuværende indekseringsform 106 afspejler denne form, men det virker ikke som om der er 98 Jævnfør kapitel 3. Side 14 18. 99 Grauballe, Henning, Kaae, Søren, Lykke, Marianne og Mai, Jens Erik (1998). Side 4 6 og se afsnit: 3.2. Præsentation af interviewpersonerne og respondenterne. Side 14 17. 100 Grauballe, Henning, Kaae, Søren, Lykke, Marianne og Mai, Jens Erik (1998). Side 7 8. 101 Se bilag 9a, 9b, 9c, og bilag 10. 102 Se bilag 5: Nuværende indekseringspraksis for Arkitekturbilleder.dk Indekseringsskabelon. Side XV XVI. 103 Se bilag 5: Nuværende indekseringspraksis for Arkitekturbilleder.dk Indekseringsskabelon. Side XV XVI. 104 danmarc2 (1998). Side 88 89 og193 196. 105 Strunck, Kirsten (2002) Side 98. 106 Se bilag 5: Nuværende indekseringspraksis for Arkitekturbilleder.dk indekseringsskabelon. Side XII XIV. 24 af 40

en ensartethed for, hvad der noteres i det ene og det andet felt. I brugerundersøgelsen, spørger jeg ikke direkte indtil navneproblematikker i basens søgefunktioner. Men 33,80 % benytter sig ofte af søgefeltet søg på arkitekt og 93,70 % forventer, at basen kan håndtere forslagsløsninger og synonymer 65,60 % 107. Det tolker jeg som, at det er et søgefelt der bliver benyttet forholdsvis ofte, og at brugerne forventer basen kan håndtere, at det er underordnet om man skriver 3xNielsen eller 3xn og at det ingen betydning har, om man skriver Arne Jacobsen eller Jacobsen. I interviewene derimod bliver det direkte bekræftet, at det er et problem, når et arkitektfirma skifter navn 108. Her mener interviewpersonerne at, det skal være muligt at finde, et arkitektfirma både under et nyt og et tidligere navn 109. Og fortsætter, at ved et sammensat arkitektfirma navn, skal begge navne være søgbare, f.eks. Boje Lundgaard og Lene Tranberg 110. Disse problemer mener jeg, at et søgbart notefelt kan løse, og det vil være nemt og overskueligt at holde den opdateret og tilføje et evt. navneskift 111. Ved at gøre notefelterne søgbare, er det underordnet, hvordan en bruger skriver sin søgning i søgefeltet. Imens min undersøgelserne har kørt, har der været en oprydning i basen og ved hjælp af den nye funktion på sitet, dropdown boksen er det nu blevet muligt med forslagsløsning. Dropdown boks 107 Se bilag 10: Brugerundersøgelse resultater (samlet fremstilling). Sp. 13. Side LXXVI. 108 Se bilag 9b: Interview med studerende Anne Mette Højllund Madsen: Kunstakademiets Arkitektskole (d. 11/11 2009), min.: 09:14 11 57. Side LXVIII. Og Se bilag 9a: Interview med arkitekt Dorthe Bendtsen: Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek (d. 9/11 2009), min.: 22:54 24:34. Side LXVII. 109 Se bilag 9b: Interview med studerende Anne Mette Højllund Madsen: Kunstakademiets Arkitektskole (d. 11/11 2009), min.: 09:14 11 57. Side LXVIII. Og se bilag Se bilag 9a: Interview med arkitekt Dorthe Bendtsen: Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek (d. 9/11 2009), min.: 19:58 21:17. Side LXVII. 110 Se bilag 9a: Interview med arkitekt Dorthe Bendtsen: Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek (d. 9/11 2009), min.: 21:17 22:54. Side LXVII. 111 Bruhns, Svend (1996). Side 48 50. 25 af 40

Endvidere er der et andet problem, som er påpeget af interviewpersonen Anette Kreuztsberg 112. På nogle billeder står stadsarkitekten anført som arkitekt, f.eks.: Århus Svømmehal Stadsarkitekten, Arkitektgruppen i Århus 1932 1933 (bygningsår), Århus www.arkitekturbilleder.dk Dette er en meget upræcis oplysning. Man er nødt til at identificere en præciserende betegnelse, da brugeren ikke vil kunne være i stand til at identificere hvilke billeder, der skyldes en bestemt arkitekt 113. Her vil min anbefaling være, at notefeltet benyttes, og der tilføjes navnet på stadsarkitekten, stedet hvor han/hun er stadsarkitekt og i hvilken periode 114. Det samme er tilfældet rigtig mange steder, hvor tegnestuer er arkitekterne bag et bygningsværk, f.eks. C.F. Møllers Tegnestue, her kan man med fordel tilføje samme som ovenfor i noten og linke til tegnestuens hjemmeside 115. Når man står over for navneformsproblemer, når det er i forbindelse med dokumenter, (her billeder), når man udarbejder bibliografiske poster skal det være til, at: entiteters navne kan udtrykkes forskelligt og et navn ikke er tilstrækkeligt entydigt til identifikation. Hvis der forekommer navneformsproblemer, skal man træffe beslutning om, hvilke former af navnet man vil benytte i den bibliografiske post, her feltet Arkitektnavn og notefeltet. Altså om navnet skal skrives i deskriptive data eller data i normativ (vedtagen) former 116. Eftersom antallet af efternavne indenfor de fleste sprogområder er større en antallet af fornavne, så er det i mange sammenhænge efternavnet, der angives først, da det er en bedre identifikation af, og adskilles mellem person. Så man inverterer derfor navnet, da man anser efternavnet som have den største in 112 Se bilag 9c: Interview med underviser Anette Kreutzberg: Kunstakademiets Arkitektskole (d. 18./11 2009), min 30:57 33:26. Side LXIX. 113 Strunck, Kirsten (2002). Side 105 107. 114 Strunck, Kirsten (2002). Side 105. 115 Strunck, Kirsten (2002). Side 108 109. 116 Strunck, Kirsten (2002). Side 97 98. 26 af 40