Forsøgsprojekt Fritidsrejser for børn og unge i landområder Evaluering - interview

Forsøgsprojekt Fritidsrejser for børn og unge i landområder Evaluering - interview December 2012

Forsøgsprojekt Fritidsrejser for børn og unge i landområder Evaluering - interview December 2012 Dato: 28.12.2012 Udarbejdet af: SFJ/LM Kontrolleret / godkendt: LM Filnavn: S:\1370122.Flextur2\PL\1370122.Flextur forsøgsprojekt. Evaluering interview.docx

Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 4 2 Indledende... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Initiativer... 7 2.3 Passagermæssige effekter... 9 3 Spørgeundersøgelse - design og gennemførelse... 10 3.1 Spørgeskema... 10 3.2 Gennemførelse og databehandling... 11 4 Spørgeundersøgelse resultater... 13 4.1 Hvem svarede?... 13 4.2 Børnenes transport... 13 4.3 Årsager til at forældre kører selv... 15 4.4 Kendskab og holdninger til Flextur... 18 4.5 Kendskab til kampagnen... 20 4.6 Mere brug af Flextur?... 21 5 Spørgeskemaet... 23

1 Sammenfatning Baggrund Movia har fået midler fra Passagerpuljen til gennemførelse af et forsøg, hvor det testes, om Flextur (den åbne del af Flextrafik) i højere grad end i dag er i stand til at varetage fritidsrejser for børn og unge i landområder. Konkret er Ringsted og Faxe udvalgt som forsøgskommuner. Forsøgsprojektet er opdelt i fire faser, hvoraf fase 4 afrapporteres i dette notat: Fase 1: Behovsafdækning. I november 2011 blev gennemført en internetbaseret spørgeundersøgelse blandt børn og unge i de to kommuner. Aktiviteten er afrapporteret selvstændigt. Fase 2 og 3. Produktudvikling og afprøvning af tre typer af initiativer: rabattilbud, reklamekampagne samt en applikation til mobiltelefon. Den samlede kampagne blev udrullet over to uger i april 2012. Rabatten på 20 % blev givet i 3½ måned frem til august 2012. Fase 4: Evaluering. Medio november 2012 til medio december 2012 er igen gennemført en internetbaseret spørgeundersøgelse. Denne gang er det forældre til børn, som er blevet spurgt. Det viste behovsundersøgelsen Behovsundersøgelsen, som var afsæt for design af forsøget, viste, at der er et potentiale af ture, hvor børn og unge i dag køres i bil, som kan overflyttes til Flextur. Det viste sig, at børnene ikke kendte til Flexturs tilbuddet, men når de blev præsenteret for det, stillede de sig positive overfor at prøve det. Det stemmer overens med, at mange børn angav præferencer for kollektiv transport på fritidsture, hvor de i dag køres i bil. Det tydede på et marked, som kan påvirkes til adfærdsændringer. Designet af forsøget tog afsæt i, at det er centralt at informere og markedsføre Flextur målrettet og direkte til børn, unge samt deres forældre. Alt for mange kender ikke til tilbuddet, eller de har et mangelfuldt kendskab til det. Dertil kommer en udbredt utilfredshed med taksten, som gør det vigtigt at markedsføre Flextur på en måde, hvor der ikke sammenlignes med anden kollektiv transport, men hvor Flextur ses som et særligt produkt. Passagermæssige effekter Movias opgørelser over bestilte og kørte ture i de to kommuner hen over forsøgsperioden viser et uændret niveau i forbruget af Flexture i forhold til situationen før kampagnen. Det betyder ikke nødvendigvis, at kampagnen ingen effekt har haft i forhold til at rekruttere nye og især unge brugere. Effekten kan vise sig på længere sigt, eller effekten kan skjules i, at der måske har været et mindre forbrug blandt andre brugertyper. Men samlet set afslører benyttelsestallene, at der ikke er tale om et stort tilløbsstykke. Design og gennemførelse To forhold er væsentligt ændret fra interviewene i fase 1. Denne nye spørgerunde retter sig alene mod skoleelever (4.-10. klasse), da unge under ungdomsuddannelserne viste sig praktisk taget umulige at nå via denne form for interview. Derudover er spørgeskemaet denne gang designet til, at det er forældrene der svarer. I behovsundersøgelsen var det børnene selv. Hvis husstanden har flere børn i målgrupperen, spørges ind til hvert af børnene.

Rekrutteringen til undersøgelsen er sket med forsøgskommunernes hjælp via henvendelser til alle folkeskoler, som er opfordret til at lægge spørgeskemaets link på skolens intranet. Der blev i alt gennemført 290 interview om børn i Faxe Kommune, hvilket er cirka det halve af, hvad der blev indsamlet i behovsundersøgelsen. Der blev i alt genemført 178 interview om børn i Ringsted Kommune, hvilket er lidt mere end sidste gang, der blev interviewet om samme tema. Alt i alt er det et tilstrækkeligt materiale at analysere på. Flere af interviewene omfatter flere børn fra samme husstand, og der er således indsamlet oplysninger om: 368 skolebørn i Faxe Kommune 205 skolebørn i Ringsted Kommune Svarprofilerne er ikke ens i de to kommuner. I Faxe er der nogenlunde lige mange svar fra alle aktuelle klassetrin. I Ringsted har undersøgelsen derimod i særlig grad appeleret til forældrene til de mindre børn. Samme mønster så man i behovsundersøgelsen. Børnenes transport og forældrenes præferencer Der viser sig de samme træk som i behovsundersøgelse mht. børnenes transportmuligheder. Næsten alle børn har adgang til en cykel, og to tredjedele har let ved at blive kørt i bil til og fra aktiviteter. Der er spurgt om, hvilke transportmidler børnene bruger til forskellige rejseformål, og hvilke forældrene foretrækker, at børnene bruger, hvis forældrene frit kunne vælge (præferencer). Bussen benyttes af relativt mange til og fra skole men kun i begrænset omfang til øvrige aktiviteter. Hvis forældrene kunne vælge, så skulle børnene bruge bus meget mere til alle former for aktiviteter. Og så skulle børnene cykle lidt oftere. Disse resultater er helt i overenstemmelse med behovsundersøgelsens, om end det er mere udtalt at forældrene efterlyser et større element af bus og cykel, end børnene gjorde. Årsager til at forældre kører børnene selv Alle forældre er blevet spurgt om grunde til at foretrække, at deres barn/børn bliver transporteret i bil: Argument nummer ét er, at det vurderes at være det sikreste, hvilket i alt 39 % har svaret. De praktiske argumenter, at der ikke er andre muligheder (30 %) eller at barn og forældre alligevel skal den samme vej (22 %), vinder også genklang. Bløde argumenter har også en betydning, fx at man kan tale sammen undervejs på rejsen (27 %). Der er en tydelig sammenhæng mellem børnenes klassetrin og forældrenes argumenter for selv at køre børnene i bil. Argumentet om sikkerhed relater sig i særlig grad til de yngste i 4. og 5. klasse. Argumentet om, at man skal samme vej, relater sig i særlig grad til de lidt ældre børn i 7., 8. og 9. klasse. Disse elever har ikke i samme grad gratis kørselstilbud med bus til skole, som de mindre børn. Der kan være et økonomisk rationale i selv at køre de større børn - og især hvis man alligevel skal samme vej. Kendskab til og brug af Flextur Forældrene er spurgt, om de har hørt om Flextur. En tredjedel svarer, at de ikke kender til Flextur, hvilket er langt færre end i behovsundersøgelsen, hvor det var to tredjedele. Det Side 5

kan til dels skyldes, at det i første omgang var børnene og i anden omgang forældrene, der blev spurgt. Men det tyder på, at der er kommet et større kendskab til Flextur. Der er fortsat få, som har erfaringer med Flextur. I de (relativt få) husstande, hvor man har benyttet sig af Flextur, er det i to ud af tre tilfælde et barn, som har været ude at køre. Bestillingsmetoden, blandt dem der har brugt Flextur, er ligeligt fordelt mellem bestilling på internettet og telefonisk via Movias kundecenter. Kun fire personer har installeret app en, heraf har ingen brugt den til at bestille ture med. Der er spurgt til argumenter for, at hustanden ikke benytter Flextur, eller ikke benytter det mere. Flest bruger argumentet om, at børnene selv går eller cykler. En del skriver, at de simpelthen ikke har behov for Flextur. Argumenter af typen, det er svært at komme i gang og jeg er i tvivl om det virker, er hyppige. Kendskab til kampagnen Kendskabet til kampagnen for Flextur er blevet testet. Først er der spurgt til, om respondenten har bemærket de reklamer, der indgik i kampagnen. 83 % af de adspurgte i begge kommuner husker ikke at have set reklamerne. Det er en meget stor andel i betragtning af, at det netop er forældrene og deres børn, der er målgruppen for kampagnen. Blandt de relativt få, der har bemærket kampagnen, er det især annoncer i lokalavisen og folderen, som de har set. En mindre del har set plakater i det offentlige rum eller ved stoppesteder og stationer. Ingen af de adspurgte har bemærket reklamekampagnen på Facebook. Mere brug af Flextur? Der er spurgt om, hvad skal der til for at få husstanden til at bruge Flextur. Prisen er det, som flest bemærker som en hindring. Dernæst kommer bestillingstiden, hvor mange tilkendegiver, at en kortere bestillingstid kunne få dem til at bruge Flextur mere. Bestillingsmåden er også en barriere for dem, som endnu ikke prøvet det. Mange har skrevet kommentarer i spørgeskemaets tekstfelter, hvor der afslutningsvis spørges, hvad der kan få husstanden til at bruge Flextur. Trefjerdedele af de skriftlige kommentarer handler om manglende kendskab til Flextur, der dermed er et helt dominerende argument. En del giver udtryk for, at et sådant kendskab kan få dem til at overveje at bruge Flextur. Dette illustrerer, at reklamekampagnen i forsøgsperioden ikke i tilstrækkeligt omfang er nået ud til målgruppen. Blandt dem, der endnu ikke har erfaringer med Flextur, udtrykker flere en skepsis overfor, om det virker. Kommer Flextur til tiden? Kommer man derhen, hvor man skal? osv. Praktisk taget ingen af dem, som har erfaring med Flextur giver imidlertid udtryk for, at det ikke virker. De deler dermed ikke den nervøsitet, man finder blandt dem, der endnu ikke har erfaring med Flextur. Side 6

2 Indledende 2.1 Baggrund Movia har fået midler fra Passagerpuljen til gennemførelse af et forsøg, hvor det testes om Flextur (den åbne del af Flextrafik) i højere grad end i dag er i stand til at varetage fritidsrejser for børn og unge i landområder. Konkret er Ringsted og Faxe udvalgt som forsøgskommuner. Forsøgsprojektet er opdelt i fire faser, hvoraf fase 4 afrapporteres i dette notat: Fase 1: Behovsafdækning Fase 2: Produktudvikling Fase 3: Afprøvning Fase 4: Evaluering I fase 1 - behovsafdækning - blev gennemføret en internetbaseret spørgeundersøgelse blandt børn og unge i de to kommuner. Den er selvstændigt afrapporteret i notatet: Forsøgsprojekt - Behovsafdækning, Tetraplan for Movia, december 2011. Spørgeundersøgelsen blev gennemført i november 2011 via skolernes intranet. Dette notat er et bidrag til fase 4. Efter afprøvningen af de forskellige initiativer er der igen gennemføret en internetbaseret spørgeundersøgelse for at afdække, hvordan der er blevet taget imod initiativerne. Disse nye interview er gennemført i perioden medio november 2012 til medio december 2012. 2.2 Initiativer Kampagne for at få flere børn og unge til at bruge Flextur omfattede tre typer af initiativer: Rabattilbud Reklamekampagne Applikation til mobiltelefon Den samlede kampagne blev udrullet umiddelbart efter påske med start 16. april 2012. I en begrænset periode fra medio april til ultimo juli 2012, var et rabattilbud med 20 % rabat på den ordinære Flexturs takst. Tilbuddet omfattede alle, og var ikke begrænset til børn og unge. Rabatten skal ses i lyset af at begge kommuner i forvejen kører med den lave Flexturs takst, som er: 35 kr. for de første 10 kilometer og tre kr. per kilometer derefter for personer på 12 år eller derover 35 kr. for de første 10 kilometer og 1½ kr. per kilometer derefter for personer under 12 år Side 7

Casting: plakat og lokalblade Kampagne: plakat, folder, hængeskilte mm Reklamekampagnen, der forløb i en 14 dages periode i den sidste halvdel af april måned 2012, gjorde brug af lokale familier. Gennem lokalblade og plakater på centrale steder, blev fire forskellige familier i marts 2012 castet - to i hver kommune. Udover en kontant betaling fik de castede familier mulighed for 10 gratis rejser med Flextur. For hver familie blev lavet et materiale som i foto og tekst introducerede til familiemedlemmerne med en særlig fokus på deres fritidsinteresser. Materialet blev eksponeret på skoler, biblioteker, i idrætshaller og lignende steder. Det var også at finde på Facebook. Reklamekampagnen omfattede også såkaldte floorstickers, som er en slags store klistermærker sat direkte på belægningen i eller ved stoppesteder. Her var det ikke familierne men den særlig Flexturs applikation til mobiltelefoner, som billedmæssigt var eksponeret. Der er i forbindelse med forsøget udviklet en særlig app til mobiltelefoner. App en er udviklet som en hjælp til bestilling af Flexture. Floorsticker Side 8

2.3 Passagermæssige effekter Movias opgørelser over bestilte og kørte ture i de to kommuner hen over forsøgsperioden viser et uændret niveau i forbruget af Flexture i forhold til situationen før kampagnen. Det betyder ikke nødvendigvis, at kampagnen ingen effekt har haft i forhold til at rekruttere nye og især unge brugere. Effekten kan vise sig på længere sigt, eller effekten kan skjules i, at der måske har været et mindre forbrug blandt andre brugertyper. Men samlet set afslører benyttelsestallene, at der ikke er tale om et stort tilløbsstykke. Side 9

3 Spørgeundersøgelse - design og gennemførelse 3.1 Spørgeskema To forhold er væsentligt ændret i forhold til behovsundersøgelsen, som blev gennemført før forsøgsperioden. Denne nye spørgerunde retter sig alene mod skoleelever (4.-10. klasse) og udelader interview blandt unge under ungdomsuddannelserne. De sidstnævnte viste sig praktisk taget umulige at nå via denne form for interview. Derudover er spørgeskemaet denne gang designet til, at det er forældrene der svarer. I behovsundersøgelsen var det børnene selv. Motivet for at spørge forældrene er, at efterundersøgelsen rummer spørgsmål om motiver for valg af at køre i bil. Det er ikke et spørgsmål, som vurderes at kunne stilles til børnene selv, da de i sidste ende ikke tager beslutningen. I behovsundersøgelsen kunne forældre hjælpe deres børn med at svare, hvilket vurderes at være sket i mange tilfælde. Det blev dog pointeret, at der skulle svares på vegne af barnet. Det er tilstræbt, at formuleringer så vidt muligt er ens i interview før og efter forsøgsperioden. Det skal ved sammenligning tages med i betragtning, at spørgeskemaet har været rettet mod to forskellige målgrupper: børnene selv hhv. deres forældre. Spørgeskemaet er vist i bilag. Spørgetemaerne er: Hvorfra: Skole, bopælskommune og -by Bopæl: Hvor mange børn og voksne, klassetrin for børn i målgruppen Børns transportressourcer: cykelejerskab, køremulighed med bil Transportmidler: Hvad bruger børnene til forskellige formål? Transportmidler: Hvilke foretrækker forældrene, hvis de kunne vælge? Hvis bil foretrækkes: Hvorfor foretrækkes bil? Kendskab til, brug af og enighed i udsagn om Flextur Kampagnen: Set reklamerne, og i givet fald interesse for at bruge Flextur App: har prøvet, og i givet fald synspunkter Årsager til ikke at bruge (eller bruge mere) Flextur, og argumenter for det Forhold som kunne få familien til at bruge (eller bruge mere) Flextur Fritekstfelt med en opfordring til at skrive gode ideer mht. Flextur Kontaktoplysninger for dem der ønsker at deltage i konkurrencen Flere af spørgsmålene er individuelle for hvert enkelt barn, således at respondenten med flere børn i målgruppen er kommet spørgsmålsbatteriet igennem for hvert barn. Side 10

3.2 Gennemførelse og databehandling Rekrutteringen til undersøgelsen er sket med forsøgskommunernes hjælp via henvendelser til alle folkeskoler, som er opfordret til at lægge spørgeskemaets link på skolens intranet. Spørgeskemaet var planlagt aktivt i de sidste to uger af november 2012, men perioden blev forlænget med 14 dage på grund af få svar i Ringsted Kommune. Efter en rykker til skolerne i Ringsted lykkedes det at få et tilstrækkeligt antal svar. I figur 3-1 er vist antal svar i periodens forskellige dage. 70 60 50 40 30 Ringsted Faxe 20 10 0 Figur 3-1 Antal svar opdelt på dage i perioden Der blev i alt gennemført 290 interview om børn i Faxe Kommune, hvilket er cirka det halve af, hvad der blev indsamlet i behovsundersøgelsen. Der blev i alt gennemført 178 interview om børn i Ringsted Kommune, hvilket er lidt mere end sidste gang, der blev interviewet om samme tema. Alt i alt er det et tilstrækkeligt materiale at analysere på. Flere af interviewene omfatter flere børn fra samme husstand, og der er således indsamlet oplysninger om: 368 skolebørn i Faxe Kommune fra 290 husstande 205 skolebørn i Ringsted Kommune fra 178 husstande I tabel 3-1 og tabel 3-2 er opgjort elevtal for målgruppen for interviewet, samt antallet af indsamlede interview opdelt på skolerne. Samlet set er der i Faxe gennemført interview om 14 % af målgruppen. I Ringsted er det cirka 8 %. Det anses for en pæn gennemførelsesprocent. Der er ikke foretaget opregning af materialet. Side 11

Der er stor forskel på svarandele på skolerne, hvilket formentlig har en sammenhæng med, hvordan og hvor meget undersøgelsen er blevet eksponeret på skolernes hjemmesider. En anden forskel, som er særlig markant i Ringsted, er, at det i særlig grad er skoler i hovedbyerne der kommer svar fra. Tabel 3-1 Fordeling af besvarelser fra skoler i Faxe Kommune Skoler med svar Antal interview Elever 4.-10. kl. Børn i målgruppen Vestskolen - afd. Vibeeng 33 183 Vestskolen - afd. Terslev 1 39 Vestskolen - afd. Nordskov 54 419 Midtskolen - afd. Sofiendal 42 393 Midtskolen - afd. Møllevang 36 212 Midtskolen - afd. Bavne 37 196 Østskolen - afd. Rollo 36 288 Østskolen - afd. Hylleholt 23 224 Østskolen - afd. Karise 28 284 Alle skoler 290 2.561 362 (14 %) Tabel 3-2 Fordeling af besvarelser fra skoler i Ringsted Kommune Skoler med svar Antal interview Elever 4.-10. kl. Børn i målgruppen Byskovskolen 41 506 Dagmarskolen 48 261 Kildeskolen 11 46 Nordbakkeskolen 21 77 Søholmskolen 7 76 Valdemarskolen 50 260 Alle skoler 178 2.510 197 (8 %) Side 12

4 Spørgeundersøgelse resultater 4.1 Hvem svarede? Fordelingen på klassetrin efter bopælskomune vises i figur 4-1. Her viser der sig forskellige profiler, idet der i Faxe er nogenlunde lige mange svar fra alle klassetrin. I Ringsted har undersøgelsen derimod i særlig grad appeleret til forældrene til de mindre børn. Samme mønster så man i førundersøgelsen. 9. 8. 7. 6. Anden kommune Faxe Ringsted 5. 4. 0 20 40 60 80 100 Figur 4-1 Besvarelser - elever pr. bopælskommune og klassetrin Totalt set fordeler respondenternes sig med 282 interview (om 362 børn) med bopæl i Faxe Kommune, 173 interview (om 197 børn) med bopæl i Ringsted kommune, og 13 interview med husstande bosat uden for de to kommuner (om 14 børn). I besvarelserne fra Faxe Kommune har 22 % angivet at de bor på landet, det samme gør sig gældende for 20 % af besvarelserne fra Ringsted. Det er væsentligt lavere end ved forundersøgelsen (hhv. 29 og 53 %). 4.2 Børnenes transport Overordnet har 95 % af børnene adgang til en cykel. 68 % har let ved at blive kørt i bil til og fra aktiviteter (se tabel 4-1). Det svarer fuldstændig til børnenes egne opgivelser omkring deres transportmuligheder i behovsundersøgelsen. Side 13

Tabel 4-1 Adgang til cykel og forældrekørsel Har dit barn Faxe Ringsted En cykel 95 % 95 % Let ved at blive kørt i bil 67 % 70 % Der er spurgt om, hvilke transportmidler børnene bruger til forskellige rejseformål, og hvilke forældrene foretrækker børnene bruger, hvis forældrene frit kunne vælge (præferencer). Resultater er samlet op for Faxe i figur 4-2 og figur 4-3 og for Ringsted i figur 4-4 og figur 4-5. I Faxe er gang og cykel det, der oftest vælges, når børnene skal i skole eller til vennerne. Der cykles også til sport, men i mindre omfang. Til indkøb cykles der sjældent. Bussen eller toget benyttes af relativt mange til skole og kun i begrænset omfang til de øvrige aktiviteter. Hvis forældrene kunne vælge, så skulle børnene bruge bus meget mere til alle former for aktiviteter. Og så skulle børnene cykle lidt oftere. Disse resultater er helt i overenstemmelse med behovsundersøgelsens, om end det er mere udtalt at forældrene efterlyser et større element af bus og cykel, end børnene gjorde. Indkøb Sport Besøg Skole Går Cykler Bus/tog Bil (egen) Bil (andre) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 4-2 Transportmidler i dag - Faxe Indkøb Sport Besøg Skole Går Cykler Bus/tog I bil (jeg/vi kører) Andet 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 4-3 Transportmiddel hvis forældrene kunne vælge - Faxe Side 14

I Ringsted finder man et helt tilsvarende mønster som i Faxe. I forundersøgelsen fandt man markant forskellige træk i de to kommuner, overvejende fordi der på det tidspunkt var en meget stærk rekruttering fra landområderne i Ringsted til interviewene. Rekrutteringen er i denne efterundersøgelse mere geografisk ensartet mellem de to kommuner. Indkøb Sport Besøg Skole Går Cykler Bus/tog Bil (egen) Bil (andre) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 4-4 Transportmidler i dag Ringsted Indkøb Sport Besøg Skole Går Cykler Bus/tog I bil (jeg/vi kører) Andet 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 4-5 Transportmiddel hvis forældrene kunne vælge - Ringsted Forsøgsprojektet retter sig især mod børn og unge på landet. Kigger man på de ca. 100 børn, som interviewene omfatter og som bor på landet, er bussen det helt dominerende transportmiddel til skole. Det gælder i begge kommuner, hvor 50-70 % kører i bus til skole - alt efter klassetrin. Også forældrekørslen er høj til skolekørsel for elever på landet, idet 22 % har det som hyppigste transportmiddel. I alle andre sammenhænge er kørsel i bil helt dominerende for børnene på landet. Formålet upåagtet sker 80 % af turene enten i forældrenes eller naboers bil. Gennemsnittet for alle børn i undersøgelsen er blot 50 %. 4.3 Årsager til at forældre kører selv Alle forældre er blevet spurgt om grunde til at de foretrækker, at deres barn/børn bliver transporteret i bil. Relativt mange, omtrent halvdelen, har valgt at springe dette spørgsmål over. For nogle muligvis fordi de reagerer på formuleringen foretrækker, hvis de i spørgsmålene før har svaret, at de foretrækker andre transportmidler end netop bil. Her Side 15

kunne en alternativ formulering eller et spørgeskemafilter, have sikret en større klarhed omkring svarstrategierne. I tabel 4-2 ses hvordan der svares. Tabel 4-2 Forældrenes årsager til selv at køre børnene Andel af dem der har svaret Det er det sikreste 39 % Vi har ingen andre muligheder 30 % Vi kan tale sammen undervejs 27 % Vi skal ofte samme vej 22 % Det er hyggeligt 14 % Man mødes med de andre forældre 10 % Andet 21 % Argument nummer ét for at køre børnene er, at det vurderes at være det sikreste, hvilket i alt 39 % har svaret. De praktiske argumenter, at der ikke er andre muligheder (30 %) eller at barn og forældre alligevel skal den samme vej (22 %) er også argumenter, der vinder genklang. Mere bløde argumenter kommer endvidere frem, med argumentet om at man kan tale undervejs som det hyppigste (27 %). Der viser sig en tydelig sammenhæng mellem børnenes klassetrin og forældrenes argumenter for selv at køre dem i bil. Det fremgår af figur 4-6. Argumentet om sikkerhed relater sig i særlig grad til de yngste børn i 4. og 5. klasse. Argumentet om, at man alligevel skal samme vej, relater sig i særlig grad til de lidt ældre børn i 7., 8. og 9. klasse. Disse elever har ikke pga. afstandskriteriet i samme grad gratis kørselstilbud med bus som de mindre børn. Der kan også være et økonomisk rationale i selv at køre børnene - og især hvis man selv skal samme vej. Side 16

Det er det sikreste Vi har ingen andre muligheder Vi kan tale sammen undervejs Vi skal ofte samme vej 4. kl 5. kl 6. kl 7. kl 8. kl 9. kl Det er hyggeligt Man mødes med de andre forældre 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Figur 4-6 Årsager til at køre børnene opdelt på klassetrin Side 17

Tabellen nedenfor samler op på de forklaringer, som er beskrevet under kategorien Andet, hvor det har været muligt at skrive en kort tekst. Generelt for kommentarerne gælder, at man kører af nød. Alternativerne er for dårlige eller utrygge til, at man vil lade børnene rejse på anden vis. Tabel 4-3 Årsager til børn i bil. Kategorien Andet Antal svar Dårlige busforbindelser 18 Bilen er eneste mulighed ved indkøb 15 Ville hellere undgå det hvis muligt 11 Utrygge forhold på landevejen 10 Afstanden 3 Øvrige kommentarer 10 Kommentarer i alt 67 sådan er det at bo på landet Så ved jeg at hun kommer det rigtige sted hen Fordi offentlig transport tit ikke virker tidsmæssigt 4.4 Kendskab og holdninger til Flextur Forældrene er spurgt, om de har hørt om Flextur. Det har knap halvdelen i de to kommuner. En tredjedel siger, at de ikke kender til Flextur. I førundersøgelsen var der betydeligt mange flere, som ikke kendte til Flextur - to tredjedele i Faxe og trefjerdedele i Ringsted. Man skal være opmærksom på, at det var børnene, der blev spurgt i første runde. Selvom tallene således ikke er sammenlignelige, så tyder de alligevel på, at der trods alt er kommet et større kendskab til Flextur. Der er fortsat få, som selv har kørt med Flextur, eller hvor andre i husstanden har gjort det. Det fremgår af tabel 4-4. I de (relativt få) husstande, hvor man har benyttet sig af Flextur, er det i to ud af tre tilfælde et barn, som har været ude at køre. Tabel 4-4 Kendskab til og brug af Flextur Faxe Ringsted Har du hørt om Flextur? Ja 44 % 43 % Måske/Husker ikke 24 % 21 % Nej 31 % 36 % Har nogen i husstanden kørt med Flextur? Mange gange 2 % 0 % En eller få gange 4 % 5 % Aldrig 94 % 95 % Side 18

Bestillingsmetoden, blandt dem der har brugt Flextur, er ligeligt fordelt mellem bestilling på internettet og telefonisk via Movias kundecenter. Senere i spørgeskemaet spørges om respondenten har prøvet at installere Flexturs app en til telefonen. Det har fire personer i alt svaret ja til. Men ingen svarer, at de har brugt app en til at bestille ture med. Man kan ikke komme ind uden kundenummer og login. Dette kan man ikke sådan lige finde på Movia's hjemmeside :-( Der er spurgt til argumenter for, at hustanden ikke benytter Flextur eller ikke benytter det mere. Det svares der på som vist i tabel 4-5. Flest bruger argumentet om, at børnene selv går eller cykler. En del skriver, at de simpelthen ikke har behov for Flextur. Det skal bemærkes, at argumenter af typen det er svært at komme i gang og jeg er i tvivl om det virker, også er hyppige. Tabel 4-5 Årsager til ikke at benytte Flextur (benytte mere) Andel af alle respondenter Børnene cykler eller går selv 19 % Vi har ikke behov 14 % Jeg foretrækker at køre børnene selv 10 % Det er for dyrt 9 % Det er svært at komme i gang 8 % Jeg er i tvivl om det virker 7 % De lokale busser dækker vores behov 7 % Jeg skal bestille mindst 2 timer før 5 % Det er for besværligt 4 % Øvrige kommentarer 6 % For at få et billede af Flexturs image er respondenter, som har hørt om Flextur, blevet spurgt, om de er enige eller uenige i en række af spørgsmål om Flexturs serviceparametre. Svarfordelingen på de enkelte spørgsmål for de to forsøgskommuner tilsammen er vist i figur 4-7. Side 19

Omvejskørsel er irriterende Flextur er for folk uden andre muligheder Tryg løsning når børnene skal hentes og bringes Det er hyggeligt at man kører sammen med andre Flextur opfylder nogle af vore transportbehov Flextur er mest for handikappede og ældre Det er for dyrt Bestillingstiden er for lang Flextur giver mig mere tid i hverdagen 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget enig Enig Hverken/eller Ved ikke Uenig Meget uenig Figur 4-7 Enighed i udsagn om Flextur blandt de forældre, som har hørt om Flextur De grå felter i figuren er svar med neutrale tilkendegivelser, som respondenter vil ty til, hvis de har ringe eller ingen erfaring med det, der bliver spurgt om. Det er da også ganske tydeligt, at der er relativt få, der har meninger om konkrete serviceparmetre, som fx bestillingstid og pris. 4.5 Kendskab til kampagnen Kendskabet til kampagnen for Flextur er blevet testet. Først er der spurgt til, om respondenten har bemærket de reklamer, der indgik i kampagnen. 83 % af de adspurgte i begge kommuner husker ikke at have set reklamerne. Det er en meget stor andel i betragtning af, at det netop er forældrene og deres børn, der er målgruppen for kampagnen. Blandt de relativt få, der har bemærket kampagnen, så er det især annoncer i lokalavisen og folderen, som de har set. En mindre del har set plakater i det offentlige rum eller ved stoppesteder og stationer. Ingen har bemærket reklamekampagnen på Facebook. Se tabel 4-6. Side 20

Tabel 4-6 Opmærksomhed omkring kampagnen - set hvor? Andel af dem der har bemærket kampagnen I lokalavisen 53 % Folder 42 % På skolen/biblioteket/idrætshal mm. 18 % Ved stoppesteder/stationer/på fortovet 17 % I bussen 12 % På Facebook 0 % I spørgeforløbet introduceres herefter (med et billede fra kampagnen) til reklamekonceptet. Og der spørges direkte, om det er noget, der kan få respondenten eller andre i husstanden til at overveje at benytte Flextur. 57 % svarer blankt nej, 33 % måske/ved ikke og de sidste 10 % har en positiv attitude i forhold til at overveje at bruge Flextur. 4.6 Mere brug af Flextur? Der er blevet spurgt om, hvad skal der til for at husstanden bruger Flextur (bruger mere)? Dels i form af en række af krydse af spørgsmål og dels med et åbent skrivefelt. Prisen er det som flest bemærker som en hindring (se tabel 4-7). Dernæst markerer flest, at en kortere bestillingstid kunne få dem til at bruge Flextur mere. I det hele taget ville en lettere bestilling være noget flere ville sætte pris på. Det tyder på, at selve bestillingen er en indgangsbarriere for flere, der endnu ikke har erfaring med at bestille. Tabel 4-7 Ville I anvende Flextur (mere) hvis Andel af alle respondenter Det var billigere 29 % Der var kortere forudbestillingstid 18 % Det var lettere at bestille 15 % Det var nemmere at oprette sig som bruger 7 % Øvrige kommentarer 34 % Mange har skrevet kommentarer i de to tekstfelter, hvor der afslutningsvis spørges, om der er andet, der kan få husstanden til, at bruge Flextur. I alt er der 274 skriftlige kommentarer. Mange har valgt at bruge skrivefelterne til at forklare om deres situation og/eller at uddybe ting fra tidligere i interviewet. Der kommer ikke nye, ukendte typer af argumenter frem. Langt de fleste kommentarer er ganske korte. Jeg tror ikke, det duer, når man ikke har faste tider for transporten. Det er jo umuligt at være sikker på, at komme frem i tide til en fritidsaktivitet. Jeg tror, man må tage tidligt af sted for at være sikker på at nå frem i tide, og dermed spilde en masse tid, der kunne være anvendt til lektielæsning mv. Side 21

Ja men oplys mig om Flextur, og om de overhovedet kører ud på landet, hvor vi har behovet Jeg vil gerne have mere information, så jeg ved, hvad jeg kan bruge Flextur til i familien. Jeg kender det fra min gamle mormor og morfar, som har brugt jer. Så jeg troede, at det var for handikappede, gamle osv. Trefjerdedele af alle kommentarerne handler om manglende kendskab til Flextur, der dermed er et helt dominerende argument. Der er forskellige formuleringer: mere info, jeg vil gerne vide mere, jeg troede ikke osv. Mange er gået igennem spørgeskemaet uden på forhånd at have kendskab til Flextur, og de giver udtryk for, at et sådant kendskab kunne få dem til at overveje at bruge tilbuddet. Blandt de erfarne brugere er det dominerende argumentet for ikke at bruge Flextur mere, at det er for dyrt. Blandt dem, der endnu ikke har erfaringer med Flextur, udtrykker flere en skepsis overfor, om det virker. Kommer Flextur til tiden? Kommer man derhen, hvor man skal? osv. Praktisk taget ingen af dem, som har erfaring med Flextur giver imidlertid udtryk for, at det ikke virker. De deler dermed ikke den nervøsitet, man finder blandt dem, der endnu ikke har erfaring med Flextur. Da vi havde brug for det i forbindelse med en børnefødselsdag, så synes vi alligevel, at det var for dyrt. Jeg var meget interesseret i det, da jeg læste folderen, som jeg fandt på skolen. Men da jeg regnede ud, hvad det ville komme til at koste på en måned, havde jeg ikke økonomi til det. Vi bor meget tæt på Vibeengskolen, og her er det meget dårligt med busser, så vi kunne bestemt have brugt sådan et tilbud. Så egentlig er det bare for dyrt. Samtidig skulle der være rabat eller gratis, hvis der er to søskende, der skal samme sted hen Hvis man på forhånd vidste, hvilket tidspunkt man kunne blive hentet og bragt, samt hvis Flextur kørte i kommunerne omkring os, så ville vi bruge det mere. Derudover bliver turene også meget dyre for os her på landet, da vi har langt til alting Når man bor på landet, er det nemmest at køre selv. Vi har en gang brugt Flextur, men det er for dyrt for et barn på 12 år at give 54 kr. pr. tur, når han bare skal besøge en ven eller skal tage til sport! Side 22

5 Spørgeskemaet Spørgeskemaet er her vist for Faxe Kommune. Bortset fra kommunens navnetræk og listen over skoler, er spørgeskemaet i Ringsted Kommune magen til. Siderne 4-6 gentages op til fire gange alt efter, antal børn i målgruppen. 1. 2. Side 23

3. Side 24

4. Side 25

5. 6. Side 26

7. 8. Side 27

9. 10. Side 28

11. 12. Side 29

13. 14. Side 30

15. Side 31