Pædagogisk og didaktiske målsætninger i henhold til AH s strategi 2012-2017:

Relaterede dokumenter
Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Gruppe A. Differentiering:

5. Vores Skole bruger verden hver dag

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan.

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Lær det er din fremtid

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

SYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG

Forord. Læsevejledning

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret

VELKOMMEN. Helhedsorienteret undervisning på grundforløbets anden del

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Pædagogisk ledelse, it og differentiering. Marianne Riis, NCE

Kvalitetsvinde. Vibe Aarkrog MBU 4. april, Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Skole. Politik for Herning Kommune

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

STRATEGI Udfordringerne i perioden

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune

Implementering af Moodle på SOSU STV. ved SOSU STV S v. Jens Kolstrup, direktør og Gitte Jensen, vicedirektør

Hotel- & Restaurantskolen Opfølgningsplan 2016

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam niveau

Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej Aabenraa

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

FOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald.

SIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.

SOSU-STV Dagens program:

Skolepraktikinformationsmøde 13. april 2016

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole

SKOLEPOLITIK

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Resultatlønskontrakt for forstander på VUC Lyngby

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Ledelse af læringsmiljøer

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder

AALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

VID Erhvervsuddannelser

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Ansøgning A. P. Møller Fonden.

Personale- og Ledelsespolitik

Pædagogiske principper på Tech College Aalborg

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

Slotsskolen. Vision og præsentation

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Hovedforløbet Godschauffør LUP

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter

STRATEGIGRUNDLAG

Side 1 af 7. Skolepolitik. Børn og Skole

strategi for Hvidovre Kommune

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Idestafet. Ja, og. Min ide: BC-Syd- 1. int. praktikdag i ugen i butik/flensborg. Og hvad hvis man

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål

Forslag om EUD10 Aarhus

Fakta-ark. EUD-reform 2014: Udfordringer for alle elever. Oktober højniveau, talentspor, eux

Transkript:

Pædagogisk og didaktiske målsætninger i henhold til AH s strategi 2012-2017: Den attraktive skole: AH ønsker at gøre skolen til såvel et lære- som et værested. For at tiltrække og fastholde elever er det af stor betydning, at såvel undervisningsfaciliteter som det sociale rum er up-to-date og at AH er på forkant med moderne undervisningsprincipper. Konkret betyder det, at det faglige og sociale skal kombineres, så AH både kan danne rammerne for et kreativt/innovativt læringsmiljø og samtidig skabe plads til en række sociale arrangementer, som kan styrke elevernes sammenhold. Endelig er det vigtigt med et fortsat fokus på AH som en attraktiv arbejdsplads, hvor lærerne har mulighed for at udvikle sig, og hvor den anerkendende kultur skal danne basis for et godt arbejdsmiljø. - Aalborg Handelsskole skal altid tiltrække og fastholde elever på de merkantile ungdomsuddannelser der vil og kan. - Aalborg Handelsskole skal sikre nuværende og fremtidige medarbejdere en attraktiv arbejdsplads - Vores værdier (SHARE) skal indarbejdes i pædagogik og dagligdagen - Faglige og pædagogiske succeshistorier skal bringes i fokus Den digitale skole: På AH ønsker vi at styrke skolen i en digital retning, så der i højere grad bliver gennemført og løbende igangsat nye initiativer rent it-mæssigt inden for såvel undervisningen som administrationen. Undervisningsmæssigt betyder det et løbende fokus på nye læringsprincipper med inddragelse af IT, så vi er på forkant med udviklingen, og så vi skaber det bedste læringsmiljø for eleverne - Etablere beredskab til at igangsætte/implementere nyttige it-anvendelser i administration og undervisning - Implementering af en del-strategi rettet mod digitalisering af undervisningsmaterialer - Udvikle et bredt kompetenceudviklingsprogram rettet mod it-tiltag - Skolen anvender it som det naturlige redskab i dagligdagen ud fra tesen work smarter not harder Den internationale skole: På AH ønsker vi at styrke og øge de internationale tilbud, således at både skolens elever og medarbejdere får rig mulighed for at få international erfaring. Som en internationalt orienteret skole skal vi sikre, at eleverne får de kompetencer, der skal bruges i den globaliserede verden. Internationaliseringen skal ske qua elevernes undervisning og via internationale aktiviteter, hvor eleverne kan få et fagligt, personligt, kulturelt og sprogligt udbytte. Af aktiviteter kan være studieture, udvekslingsprogrammer, erhvervspraktik i udlandet, studieophold, netværk til udenlandske skoler/elever etc. Også skolens medarbejdere skal have mulighed for at udvide de internationale erfaringer gennem f.eks. studiebesøg i udlandet, jobswop, sprogkurser etc. - Integrering af internationaliseringen i undervisningen via gæstelærere, videokonference, og andre itbaserede medier. - Udsende og modtage elever i internationale udvekslingsprogrammer, herunder PIU Erhvervslivets skole: AH ønsker at positionere sig i forhold til de øvrige uddannelsesinstitutioner som en attraktiv erhvervsrettet uddannelsesinstitution, som udbyder uddannelser, der både tilgodeser arbejdsmarkedets behov og forbereder eleverne til de videregående uddannelser. Samtidig skal AH være en interessant samarbejdspartner set med virksomhedernes øjne det gælder både i forhold til at skabe forskellige samarbejder og projekter i samarbejde med 1

ungdomsuddannelserne, men også i forhold til kursusafdelingen, hvor kursusudbuddet skal tilpasses virksomhedernes behov og efterspørgsel. - At vores elever opnår viden og indsigt om erhvervslivet og virksomhedsdrift - At medarbejderne opnår ny aktuel viden og inspiration om erhvervslivet SHARE værdierne: Samarbejde Handlekraft Ansvarlighed Respekt Engagement Centrale mål for arbejdet på EUD og EUX - Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen - Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse - Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle unge så de bliver så dygtige, som de kan - Tilliden til og trivslen på erhvervsuddannelserne skal styrkes Teamstruktur og organisering af læringsfællesskaber: På AH er lærerne organiseret i: Storteams: 8-10 medarbejdere der især underviser alle klasser på f.eks. en fagretning eller en årgang. For hvert storteam udpeges en Teamkoordinator. Opgaven er her den overordnede planlægning af forløb, særlige events, emneuger etc. Koordinering af arbejdsopgaver og praktisk tilrettelæggelse er ofte i centrum. Klasseteams / læringsfællesskaber: Betegnelsen for den gruppe af lærere der arbejder sammen om en klasse eller et hold (de primære lærere). Opgaven er her at have fokus på den daglige undervisning, elevernes læring og trivsel samt at bruge hinanden til at udvikle den fælles pædagogiske og didaktiske kompetence. I den pædagogiske litteratur omtales lærerteams som professionelle læringsfællesskaber i betydningen: - Professionelle: hvor samarbejdet mellem lærere i forhold til forbedringer og beslutninger bygger på professionel erfaring og aktuel forskning om læring. - Lærings: Teamet er stedet, hvor der er fokus på den kollektive forpligtelse til at forbedre elevers læring, trivsel og præstationer. Forudsætningen for dette er at øge teamets fælles kompetence. - Fællesskaber: Lærere der arbejder i grupper, hvor de er forpligtet på at forbedre praksis i forhold til et kollektivt pædagogisk formål, samt at respektere og drage omsorg for hinanden som professionelle og som mennesker. 2

Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag for AH EUD og EUX Lærerkompetencer: Handlinger Nyansatte lærere får en tutor. Tutors opgaver og vejledning findes på (link..) Alle nyansatte får pædagogisk introduktion inden start på DEP Alle nyansatte lærere gennemfører Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Der arbejdes med praksisnær kompetenceudvikling på bl.a. følgende måder: - Eksperimenter i klasserne / i teams på baggrund af relevante udfordringer. - Pædagogisk samarbejde i teams professionelle læringsfællesskaber. - Sidemandsoplæring læring på arbejdspladsen. - Deltagelse i pædagogiske dage. - Deltagelse i udviklingsarbejde. - Observation mellem kolleger og ledelse-medarbejdere. - Lærerne deltager i faglig opkvalificering inden for undervisningsfag, udvikler og fastholder relationer til erhvervslivet. Ledelsen prioriterer og afsætter tid og ressourcer til udvikling af lærerkompetencer. 3

Forberedelse og tilrettelæggelse af undervisningen Handlinger Lærernes samarbejde tager udgangspunkt i SHARE-værdierne, så det er præget af Samarbejde, Handlekraft, Ansvarlighed, Respekt og Engagement Lærerne arbejder ud fra konsensus om relevante fælles regler og rammer i enten storteams eller klasseteams. Overordnede regler fastsættes af ledelsen. Best practise deles i alle relevante fællesskaber (EUD, afdelingen, teamet, faggruppen, klasseteamet) Samarbejdet om den fælles planlægning skemasættes. Storteams planlægger det overordnede undervisningsforløb i fællesskab Klasseteams planlægger klassens årshjul i fællesskab (tværfaglige temaer, projekter, koordinerer afleveringer o.l.) Storteam/klasseteams koordinerer det faglige indhold i fagene. Klasseteams samarbejder om at finde de bedste pædagogiske metoder til den enkelte klasse, og udvikle nye metoder og redskaber. I forskellige læringsfælleskaber sker udvikling af undervisningsmaterialer med udgangspunkt i forskellige elevforudsætninger Faggrupper udarbejder i fællesskab anderledes materiale til undervisningen, samt ekstra materiale til de fagligt dygtige. Undervisningsmateriale til såvel fag som profilaktiviteter og projekter deles på www.intra.dk. / elevplan / moodle Materialer skal i høj grad være tilgængeligt for eleverne, også uden for skoletiden. Undervisningens praksis - undervisningsledelse SHARE værdierne danner baggrund for vores undervisning og for den måde vi møder eleverne. Vi tilstræber i vores daglige undervisning af synliggøre og implementer SHARE værdierne. Grundlaget for samværet mellem elever og lærerne er faglighed, læring og trivsel. Dette er skolens kerneydelse, og undervisningens praksis skal altid tilrettelægges med dette formål. På AH forstår vi undervisningens praksis som undervisningsledelse, da læreren er den enkeltfaktor der har størst betydning for elevens læring. Undervisningsledelse er f.eks.: Lærerens rammesætning af elevens faglige læring. Læreren har et stort ansvar for skabe rammefaktorer der stimulerer til størst mulig læring for den enkelte elev. Ledelse af lærerens kommunikation med eleverne om noget. 4

Lærerens pædagogiske og didaktiske valg På AH forstås undervisningsledelse og undervisningskvalitet som integrerede størrelser. Undervisningsledelsen har 3 vigtige grene: Undervisningsledelse som adfærdsledelse: Læreren / lærerteamet skaber rum for læring og trivsel, ved at etablere og håndhæve tydelige regler og rammer for samværet i læringsrummet. Regler og rammer tager afsæt i SHARE værdierne og det adfærdskodeks der f.eks. er på en arbejdsplads. Eleverne involveres i udformningen og opretholdelse af reglerne. Eleverne skal opleve fairness og forstå Spillets regler. Læreren /lærerteamet sikrer Klarhed og struktur, tydelige mål for undervisningsforløb og den enkelte lektion. Smidige overgange mellem undervisningens faser. Maksimal tid til læringsaktiviteter. Aktiverende og motiverende læringsaktiviteter. Fælles opstart, fælles løbende opsamlinger, feedback og fælles afslutning. Progression og logisk forbindelse mellem nyt stof og tidligere indlært stof review. Undervisningsledelse som ledelse af trivsel og relationer: Læreren skaber et positivt, motiverende og ambitiøst læringsmiljø der fremmer deltagelse, læring og trivsel. Der udvikles omsorgsfulde og støttende relationer til elever som fundament og forudsætning for at stille krav til eleverne. Relationen er præget af indlevelse, gensidig respekt og tillid. På AH har vi høje og positive forventninger til alle elever og sætter ambitiøse mål for den enkelte elev. Lærerne vurderer og sætter krav om progression i elevens læring. Der stilles passende krav til eleven om deltagelse og læring, i forhold til elevens udgangspunkt og de mål der sættes. Læreren / lærerteamet lægger vægt på at udvikle elevernes evne til selvregulering, så eleverne viser respekt og tager medansvar for hvad der foregår i gruppesammenhænge, på klassen og i undervisningen både fagligt og socialt. Undervisningsledelse som didaktisk ledelse Lærerne er instruerende, påvirkende, omsorgsfulde og engagerede i undervisningen og i den enkelte elevs læring. Alle skal blive så dygtige som muligt. Læreren sætter elevernes opfyldelse af læringsmål i centrum som udgangspunkt for valg af aktiviteter, stof og pensum. Læreren inddrager eleverne i valg af emner, metoder og arbejdsformer når det vurderes hensigtsmæssigt. Differentiering: Læreren / lærerteamet tilpasser undervisningen i forhold til de enkelte elevgrupper. Vi viser faglig respekt for 5

elevens forudsætninger, interesser og behov gennem faglig, metodisk og læringsdifferentierende undervisning. På AH anvendes 4 former for differentiering: Organisatorisk differentiering: Eleverne opdeles efter undervisningens krav, f.eks. niveaudeling, holddeling, EUX spor mv. Der kan også være tale om forskellige læringsmål/ niveauer og holddannelse i samme klasse. Pædagogisk differentiering: Tilpasning af undervisningen til læringsrelevante forskelle mellem eleverne. Her er læringsmålene/ niveauerne de samme men undervisningsmetoder og læringsstile varieres, så de enkelte elevgrupper får størst mulig læringsfremskridt. Tilpasning af undervisning og materialer til forskellige læringsmuligheder hos eleverne f.eks. differentierede mål: Minimumsmål, gennemsnitsmål, mål for de stærke elever, ekstra materialer til stærke elever, Tilbud om ekstra læringsaktiviteter f.eks.: Talent Entreprenørskab, incubator - iværksætteri FVU Den enkelte lærer / lærerteamet fastlægger den konkrete differentieringsmetodik i forhold til den konkrete elevgruppe og i samarbejde med eksempelvis vejledere, elevcoaches og SPS lærere. Varierende arbejdsformer i undervisningen: Læreren råder over en værktøjskasse med mange forskellige metodiske og organisatoriske tilgange til tilrettelæggelse af undervisningen. Som merkantil erhvervsskole vil vi især fremme arbejdsformer og metoder, som i særlig grad kan understøtte opfyldelse af de erhvervsfaglige læringsmål eleverne skal opnå. I forhold til fremtidig arbejdspladstilknytning og skolens SHARE værdier skal eleverne bl.a. arbejde med: Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning På AH tilrettelægges undervisning hvor der skabes sammenhæng til den praksis der er inden for de merkantile erhverv. Undervisningen gøres motiverende ved at være relevant og nødvendig i forhold til de problemstillinger der skal løses i den efterfølgende praksis. Anvendelsesorienteret undervisning På AH uddanner vi kompetente elever. Undervisningen skal give eleverne kompetencer ved at de anvender både de teoretiske og praktiske videns- og færdighedsområder, f.eks. i tværfaglige, samfundsmæssige eller erhvervsmæssige sammenhænge. Eleverne når frem til en forståelse der rækker ud over selve undervisningen f.eks. til arbejds- og voksenlivet. Kollaborativ undervisning - praksisfællesskaber AH tilrettelægger en del af undervisningen som kollaborativ undervisning der træner eleven i at samarbejde, udtænke nye idéer og beslutte løsninger. Der tilrettelægges opgaver og projekter hvor eleverne er er afhængige af hinanden i arbejdsprocessen. Eleverne arbejder sammen mod et fælles mål, hvor videndeling og kommunikation er vigtige elementer i praksisfællesskabet. Eleverne skal opleve fælles ansvar for at målet bliver nået. Inddragelse af IT og brug af digitale materiale På AH digitaliserer vi undervisningen og inddrager IT i det omfang, det giver mening for elevens faglighed og 6

læring, herunder bl.a. hensyn til differentiering, variation og støtte til særlige elevgrupper. Digitale materialer, opgaver og feed back mv. skal i høj grad være tilgængelige for eleverne. Vi bruger I og E-bøger i det omfang, det giver mening og fagligt løft til undervisningen. Alle elever får installeret CD-Ord og kan få relevante støtteprogrammer installeret. Vi orienterer os løbende i digitale tips til undervisningen her: https://intra.ah.dk/at/pit/vejledninger/forms/allitems.aspx Evaluering og feedback Handlinger summativ evaluering Der udarbejdes bedømmelsesplaner i alle uddannelser, og lærerne orienterer om og inddrager så vidt muligt, elevernes ønsker i arbejdet med bedømmelsesplanens virkeliggørelse. Underviseren/teamet laver en plan, der fortæller eleverne om, hvornår de bliver evalueret, hvad de evalueres i forhold til og hvordan denne evaluering foregår. Underviseren informerer om eventuelle konsekvenser af en summativ evaluering slutevaluering. Handlinger formativ evaluering Underviseren og teamet arbejder systematisk med feedback og fokuserer både på opgaven/produktet, processen og elevernes selvregulering i forhold til egne læreprocesser. Eleverne skal have en viden om, hvor de er gode, og hvor der skal arbejdes hårdere. Den formative feedback skal kunne svare på: - Hvor er jeg på vej hen Feed Up - Hvordan klarer jeg mig Feed Back - Hvad skal jeg gøre herfra Feed Forward Lærerteamet skal arbejde med metoder der giver viden om hvorvidt eleven når sine læringsmål dvs. svar på ovenstående spørgsmål. Faglige mål, krav og forventninger skal være synlige for den enkelte elev. Eleverne involveres i at give feedback til hinanden Evaluering af undervisere og undervisningen Der vil løbende være supervision af undervisere enten fra kolleger eller pædagogisk ledelse. Læreren søger feed-back fra elever om undervisningen, valg af metoder og arbejdsformer og udvikler på den baggrund undervisningen. Der laves årligt ETU undersøgelser som følges på klasseteamniveau. Anden systematisk evaluering anvendes på alle undervisningsforløb. 7

Erhvervsdidaktik Handlinger Med udgangspunkt i SHARE værdierne arbejdes der med de værdier og betingelser, der er nødvendige både på skolen og i erhvervslivet. Med afsæt i SHARE værdierne skabes en kultur som er direkte transparent til den kultur som eleverne møder i erhvervslivet. Erhvervslivet skal opleves som en naturlig del af undervisningen gennem en tæt kobling mellem teori og praksis Læreren bruger systematisk eksempler målrettet det erhvervsliv som eleverne skal uddannes til. Dette gøres ved; at eksemplificere, anvende cases, samarbejde, besøge eller have besøg af forskellige virksomheder. Et samarbejde med en virksomhed tager altid udgangspunkt i et eller flere læringsmål. I grundfagene tager eksamen sit afsæt i en case virksomhed. Eleverne arbejder før eksamen, på flere niveauer og i forskellige fag, med kendskab til case virksomheden. Med udgangspunkt i SIMU virksomheder bygges der bro mellem teori og praksis, og vi arbejder med forskellige simuleringsværktøjer. SIMU butik anvendes til de elever, der ønsker at arbejde inden for detail. Business game anvendes til de elever, der ønsker at komme inden for handel. På de særlige talentspor etableres der et længerevarende samarbejde mellem den enkelte elev og virksomheden. Lærerne skal som minimum i praktik, i en undervisnings relevant virksomhed, en gang om året. Lærerne besøger elever i praktik Gennem et øget samarbejde med hovedforløbet skabes en bedre kobling mellem skole og praktik. Trivsel og relationer Handlinger Vores tilgang til vores elever er præget af SHARE værdierne. Vi møder dem med en anerkende tilgang, hvor vi viser, at vi tror på deres potentiale og at vi forventer det samme af dem. Vi arbejder med at bevidstgøre eleverne omkring egne styrker og talenter, så de får indsigt i hvad de skal arbejde med for at nå læringsmålene Dette gøres ud fra definerede arbejdsmetoder og mål via coaching og vejledning. Feedback skal være en naturlig del af undervisningsforløbet, så eleverne har en forståelse for, hvor de står fagligt i forhold til de opstillede mål. Denne feedback gives som en del af vores kontakt og kommunikation med den enkelte elev og som en dialog hvor eleven også føler sig hørt. Forventningerne skal være positive og realistiske, men skal altid tage udgangspunkt i uddannelsens mål og formål. Som uddannelsesinstitution skal vi fortsat sikre at eleverne får den nødvendige hjælp fra de professionelle samarbejdsparter der er tilknyttet skolen. Brug af coaches, misbrugskonsulent, psykologer og andre relevante støttepersoner er en vigtig del af vores opbakning til eleverne, der anerkendes af os. Skolen opfordrer evt. til dannelse af studiegrupper blandt eleverne hvis dette vurderes at være fremmende for elevernes trivsel og læring. Der arbejdes med elevdemokrati bl.a. gennem etablering af elevråd. 8