Job og Arbejdsmarked Job og Arbejdsmarked Stab Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk 30. april 2014 Side 1 af 9 Sagsnr 2014/0004865 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Att.: Morten Binder Direktør i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Redegørelse vedrørende visitationen af ungesager i Halsnæs Kommune i forbindelse med kontanthjælpsreformen. Baggrund: Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering beder om en redegørelse for årsager til, at visiteringen af tidligere match-2 unge og unge med mere end henholdsvis 2 og 5 års ledighed til gruppen af uddannelsesparate er højere end landsgennemsnittet. Og spørger, om der i kommunen er en særlig strategi for den uddannelsesrettede indsats. Halsnæs Kommune havde i prævisiteringen visiteret en betydeligt højere andel unge tidligere match 2 og unge med lang ledighed uddannelsesparate, end landsgennemsnittet. Revisiteringen i løbet af første kvartal af 2014 har medført, at Halsnæs Kommune efterfølgende har visiteret på en måde, der ligger noget tættere på landsgennemsnittet. Vedlagt som bilag er egne datatræk vedrørende visitation af ungegruppen ultimo april, der viser hvordan denne gruppe aktuelt er visiteret/revisiteret set i forhold til tidligere matchgruppe og ledighedslængde. Der knytter sig til data en grundigere gennemgang og analyse i forhold til de udvalgte parametre. Halsnæs Kommune skal kort redegøre for, hvad der er lagt vægt på i visitationen, samt hvilke årsager der kan være til, at kommunen afviger betydeligt fra landsgennemsnittet, og hvilken strategi og indsatser der er planlagt og iværksat i forbindelse med kontanthjælpsreformen. Til spørgsmålet om, hvad der særlig er lagt vægt på i visitationen af uddannelseshjælpsmodtagere, er det at alle unge som udgangspunkt mødes som uddannelsesparate, og at der er lagt vægt på at foretage en samlet vurdering af den unges uddannelsesmæssige ressourcer, kompetencer og udviklingsmuligheder. Halsnæs Kommune peger på, at der er lagt særlig vægt på, at der i forhold til vurderingen af udviklingsmuligheder skal anlægges et inkluderende ressourceperspektiv på de unge i visiteringen, herunder at møde de unge med positive forventninger om at de kan indgå i uddannelsesrettede tilbud. Til spørgsmålet om eventuelle årsager til, at kommunen 31. december 2013 afviger betydeligt fra landsgennemsnittet på udvalgte parametre, kan vi anføre at Jobcenter Halsnæs siden slutningen af 2012 har gennemført en række forsøgsprojekter og metodeudviklingsprojekter, der retter sig mod at øge uddannelsesgraden blandt unge match 2 ved iværksættelse af den rette støtte. Resultaterne viser, at mange unge har behov for en særlig indsats, men når der visiteres til projekter med forskellige typer af støtte, kan flere unge påbegynde og gennemføre uddannelse. Erfaringer og indsigter fra projekterne indgår i strategien for ungeindsatsen og projekterne vil kort blive gennemgået særskilt i slutningen af afsnittet og tilbudsviften i uddannelsesvejledningen bliver ridset op. Til spørgsmålet om hvorvidt Halsnæs Jobcenter har en særlig strategi for den uddannelsesrettede indsats: Brug Digital Post spar på papir og porto
Side 2 af 9 Halsnæs Jobcenter har en helheds -og ressourceorienteret strategi. Halsnæs unges forudsætninger og vilkår sammenholdt med uddannelsesgraden for unge i hele landet, viser, at Halsnæs unge placeret som de dårligst uddannede i regionen.(uni-c s Ungedatabase) Det gælder desuden for relativt mange af de bogligt svage unge, at deres situation er kendetegnet ved, at de foruden manglende eget uddannelsesperspektiv også har andre vægtige problemer. Arbejdspladserne i Halsnæs Kommune har været domineret af brancher, der har beskæftiget ufaglært arbejdskraft. De unge kommer derfor fra en relativt uddannelsesfremmed baggrund, og finder ikke nødvendigvis støtte og vejledning fra det primære netværk til at påbegynde en uddannelse. Jobcenter Halsnæs ser på denne baggrund en særlig vigtig opgave i at sikre at flest mulige af de unge overvinder de vilkår og påbegynder og gennemfører en uddannelse og i fremtiden får adgang til arbejdsmarkedet. Ressourceorienteret tilgang: Jobcenter Halsnæs har på grund af ovenstående vilkår valgt en ressourceorienteret tilgang til ungegruppen vi arbejder ud fra en overbevisning og et mål om at (næsten) alle unge - med den rette sammensætning af understøttende tiltag, kan påbegynde ordinære uddannelser eller særligt tilrettelagte uddannelser. Jobcentrer Halsnæs har fokus på systemets risiko for at fastholde de unge i en offerrolle: visiteringsgrupperne kan fastholde de unge økonomisk, socialt og mentalt. De unge giver selv udtryk for, at hvis man møder dem med en ressourceorienteret tilgang, så begynder de også at tro på sig selv. Før kontanthjælpsreformen var et ofte hørt udsagn fra de unge jeg har ikke råd til at tage uddannelse, det er nu ændret til - jeg kan ligeså godt tage uddannelse, underforstået ydelsen er den samme. Uddannelsesvejledningen: Ungeindsatsen i kommunen, har fået et navn Uddannelsesvejledningen - der signalerer at uddannelse er helt central i indsatsen. Uddannelsesvejledningen har fået sit eget hus, pr. 1. marts 2014, på en matrikel uden for jobcentret. I den fysiske indretning er der lagt vægt på, at rammen er uformel åben og appellerer til unge, på en måde så unge har lyst til at være i huset. Dette gælder lokalernes indbyrdes layout og møblering, og nogle af kommunens unge har før indretningen haft mulighed for at give deres input til husets indretning og funktioner. Tværfaglig indsats: For at tilbyde de unge den mest effektive ramme for en uddannelsesrettet indsats, der favner flest mulige unges behov, i alle visitationsgrupper, er der i Halsnæs etableret en ungeindsats - Uddannelsesvejledningen - der afspejler at uddannelse til flest mulige unge er et meget højt prioriteret indsatsområde. I Uddannelsesvejledningen samarbejder ungeteamet fra beskæftigelsesindsatsen med UUvejledere, vejledere fra de nærliggende erhvervsskoler og andre uddannelsesinstitutioner, jobcentrets ungementorer, Halsnæs Kommunes korps af frivillige mentorer og ydelsesmedarbejder. Sammenhængende indsats: Jobcentret ønsker at sikre en sammenhængende indsats. Der sker ved at mentor som udgangspunkt støtter op om et uddannelsesrettet tilbud, jf. tilbudsviften. Dette betyder at mentor indsatsen, ikke eller kun for kortere periode står alene. Herudover gælder et princip om, at når indsats iværksættes, fortsættes indsatser, så vidt muligt, uden pauser, der sender en unge hjem på sofaen. Der arbejdes med motivation, inddragelse og fast kurs på uddannelsessporet, dvs. der stilles krav om deltagelse i relevante uddannelsesrettede aktiviteter, også når det bliver svært. Til dette formål er mentoren tilgængelig næsten 24/7 og stiller op, når det er relevant. Ud over at indsats skal være sammenhængende over tid, er der også flere udfordringer der skal adresseres samtidigt, hvilket de 3 eksempler fra tidligere mentorløb illustrerer: Ungeprofil Udgangspunkt Resultat Ung mand, 21 år - Været på kontanthjælp i 3 år - Afklaringsforløb, hvor han har afprøvet - Frafaldshistorik interesseområder på
Side 3 af 9 - Rod i økonomi - Svært ved at forstå uddannelses- og susystemet. Ung mand, 25 år - Kontanthjælp i 7 år - Misbrug af hash, amfetamin - Afvigende adfærd isolerer sig - Rod i økonomi (RKI) - Ordblind Erhvervsskolen Hillerød (Bl.a. maler, brolægger) - Fået lavet budget, styr på økonomi og SU - Er i gang med mureruddannelsen - Tilknyttet misbrugscenter - Psykiatrisk forløb; diagnosen ADHD, social angst og depression. - Styr på økonomien - I gang med OBU-pakken VUC Ung kvinde, 22 år - Kontanthjælp i 4 år - Ung mor, enlig forsørger - Manglende afgangseksamen - Stort temperament - Større bevidsthed om hendes kommunikation med og reaktion på omgivelser. - Taget 9 klasse på VUC - Er i praktik som SOSUhjælper i Hjemmeplejen - Skal starte på SOSU-skolen til sommer 2014 Projekterne: En række projekter har vist, at når jobcentret nu Uddannelsesvejledningen tilbyder den nødvendige og individuelt tilrettelagte støtte, kan flere unge end tidligere påbegynde og gennemføre en uddannelse. Projekt Mentorer i overgangen fra ledighed til uddannelse Formålet var at yde en intensiv og håndholdt indsats for unge, der oplever vanskeligheder i at fastholde uddannelsesplanen, samt at indgå i et tværfagligt samarbejde om den unge, så der skabes helhedsorienteret indsats. Projektet omfattede i perioden 1. september 2012-1. september 2013 en række markante resultater for de unge, hvor de overordnet betragtede opnåede markant progression på et eller flere parametre. 78,5 % af de unge, der forud oplevede så alvorlige problemer, at problemerne var en barriere i forhold til at påbegynde og fastholde uddannelsesplanen, opnåede at påbegynde og ved projektets afslutning stadig fastholde uddannelsesplanen. I forløbet var de unge som beskrevet omfattet af en tværfaglig indsats, og som andre vigtige resultater, der anses som afgørende for resultatet, blev de unge støttet i at nedbryde deres barrierer, for eksempel misbrugsbehandling, terapeutiske forløb, og uddannelsesforberedende tiltag som FVU og OBU-forløb. Projektet har givet væsentlige indsigter til virkningen af den håndholdte parallelle indsats, og har været meget betydende i det efterfølgende arbejde med ungegruppen. Ligeledes har projektet givet anledning til at prioritere hele jobcentrets mentortilbud. Der arbejdes kontinuerligt med udviklingen af mentorernes faglighed og fælles faglige identitet.
Side 4 af 9 Projekt Bogligt svage unge 2013-2014. Projektet er et tværfagligt samarbejde mellem virksomheder/virksomhedstilbud, uddannelsesinstitutioner og mentorer. Formålet er at koble små opkvalificeringsforløb sammen med et virksomhedstilbud og i samarbejde med virksomheden at aftale, hvilken opkvalificering der er relevant for at arbejde i en konkret branche. Med korte opkvalificeringsforløb er det intentionen at den enkelte unge får mulighed for at etablere nye og positive oplevelser med skole/uddannelse og på sigt at det skulle blive muligt arbejde med uddannelsespålæg for en ungegruppe, hvor dette ellers ikke ville blive anset som realistisk. Den væsentligste indsigt fra dette projekt er, at der til gruppen af bogligt svage unge i meget høj grad knytter sig andre problemer end ledighed, og at projektet som udgangspunkt var for ambitiøst. Der viste sig behov for langsommere forløb og at virksomhedsforløb og opkvalificeringsforløb er blevet et lidt mere langsigtet mål. Midtvejs i projektet kunne det konstateres at ca. 50 % af de unge var påbegyndt uddannelse, og at den primære faktor var en mentor- og tværfaglig indsats som beskrevet ovenfor. Projektet er grundet behovet for et længere forløb og et stort antal unge i målgruppen blevet forlænget ved en ekstrabevilling, herunder ansættelse af yderligere en mentor. Projektet bekræfter, at en håndholdt intensiv indsats af tværfaglig karakter, giver resultater for de unge. Projekt Faglige fællesskaber 2013. Dette projekt er et metodeudviklingsprojekt, der ønsker at udvikle en metode til at give unge i periferien af det lokale bandemiljø et alternativ på arbejdsmarkedet, der via mande-arbejdsfællesskaber med tydelige hierarkier giver de unge et miljø de kan forstå og relatere til og begå sig i. Projektet har givet nogen erfaringer med at tilbyde en arbejdsplads som alternativ til et mere eller mindre kriminelt miljø. Indsigterne fra projektet indarbejdes i den fremtidige tilbudsvifte, og konkret har kommunen samarbejde med en række virksomheder, der kan rumme målgruppen, og tilbyde en ramme der egner sig for denne målgruppe. Tilbudsviften: Nedenfor fremgår en oversigt over de tilbud og indsatser der gives i forbindelse med uddannelsesvejledningen af uddannelsesparate unge i Halsnæs Kommune. Samtaler med uddannelsesvejledning og tilbud Uddannelsespålæg Coachende for-forløb Læse-skrive-regnetest FVU-forløb OBU-forløb Mestringsforløb Ungekompasset Et kombinationsforløb, der indeholder opkvalificering, vejledning og snusepraktikker, en vekslen mellem holdundervisning og individuelle coaching-samtaler Økonomisk rådgivning UU-vejledning i tilknytning til den grundige visitation Uddannelsesvejledning ved Erhvervsskolen Nordsjælland (Én indgang til uddannelsessystemet i Nordsjælland) Virksomhedsnetværk til Faglige fællesskaber Bogligt svage Unge Et tværfagligt virksomheds, skole og mentortilbud.
Side 5 af 9 Job med Udviklings Perspektiv kompetenceafklaring i virksomhedsforløb Forsøg med merit i virksomhedsplaceringer EGU lærepladser øget fra 5 pladser til 20 pladser i 2014 Koordinerende sagsbehandler Kommunale tilbud diverse; blandt andet under Sundhed, Familie, Voksenhandicap og socialpsykiatrien Mentorordningerne: Virksomhedsmentorer - mentorerne modtager uddannelse i jobcentret og deltager løbende i erfamøder. Uddannelsesvejledningens Ungementorer - Uddannelsesmentorer modtager uddannelse i fælles teori og praksis af koordinator for mentorerne og eksterne undervisere. Mentorerne er til rådighed uden for kontortid, og støtter den enkelte unge i at arbejde med, at overkomme de barrierer der findes individuelt. Der er ansat i alt 6 mentorer. Mentorerne kan være mentor for 15-18 unge, svarende til at der kan gives mentortilbud til mellem 105-126 unge Frivillige mentorer rekrutteres i civilsamfundet og kan for eksempel være seniorer, unge studerende eller mennesker i arbejde. Fælles for de frivillige mentorer er, at deres tilbud er drevet af et engagement. De frivillige mentorer ledes af to frivillige koordinatorer, der samarbejder tæt med jobcentret koordinator. De har en solid faglig ballast og varetager uddannelsen af de andre frivillige mentorer. Der er aktuelt tilknyttet 30 frivillige mentorer. Aktiveringsgrad: Af opgørelser på andel aktiveringsberørte og aktiveringsgrad i jobindsats februar 2014 ses at Jobcentret på dette tidspunkt aktiverer godt 1/3 af de unge på uddannelseshjælp. Jobcentrets mål er at alle unge er i gang, kun få er undtaget. Her 4 måneder efter reformstart, har vi en betydeligt højere andel aktiveringsberørte end i starten af året. Status iflg. Egne oplysninger med udgangen af april er ca. 50 %. Pr. 1. maj 2014 starter yderligere 15 unge i tilbuddet ungekompasset. Der er fokus på at der pr. 1. januar 2015 er gået et år, og at der forestår stor opgave for jobcentret at sikre, at de unge uddannelsesparate starter uddannelse forinden, - men der kan være faktorer som vi ikke har indflydelse på er der det fornødne antal uddannelsespladser og er uddannelsesinstitutionerne parat til at modtage de mange unge med uddannelsespålæg, unge der jo har udfordringer, der skal håndteres løbende. Sammenfatning for den uddannelsesrettede indsats: I Halsnæs Kommune skal alle unge mødes som uddannelsesparate. Strategien for at efterleve både en national og en lokal målsætning om, at også unge i Halsnæs Kommune gennemfører en uddannelse er, at ved en grundig visitation og de efterfølgende samtaler at afdække, hvilke tilbud og indsatser den enkelte unge har behov for, for at påbegynde og gennemføre uddannelse på ordinære eller støttede vilkår. I strategien for ungeindsatsen anses det for afgørende, at der er fast kurs på uddannelse og en vedholdende uafbrudt indsats. I arbejdet med uddannelsesvejledning og understøttende indsatser og tiltag, anses uddannelsessporet som grundlæggende, og øvrige tilbud iværksættes som parallelle indsatser. Halsnæs kommune har visiteret et forholdsmæssigt højt antal unge som uddannelsesparate, og vurderer at de erfaringer der er gjort fra efteråret 2012 til dato viser, at med den rette støtte, kan flere unge tidligere match 2, få en uddannelse. Især erfaringerne med de projekter, der har haft tilbud om mentor som omdrejningspunkt har vist gode resultater. Mentorindsatsen anser vi som både vigtigt og meget afgørende for at lykkes med indsatsen. Derfor kan mentorindsatsen udpeges som et helt særligt opprioriteret element i den samlede strategi.
Side 6 af 9 Halsnæs Kommune vil møde den unge ud fra en ressource- og udviklingstilgang og give de tilbud, der er nødvendige for den enkelte. Jobcenter Halsnæs vil gerne pege på at en hjælp i visitationsproces kunne være mere en mere præcis og beskrivende vejledning, herunder flere objektive kriterier og et screeningværktøj - begge dele i god tid inden ikrafttræden, så dette kunne have understøttet ministerens mål for de unges fordeling på visitationskategorier. Endvidere findes det problematisk at visitationskategorier og økonomi hænger sammen Venlig hilsen Anna Søgaard Jobcenter leder Direkte 47785404 www.halsnaes.dk./. Bilag 1. Redegørelse vedrørende visitation af ungesager i Halsnæs kommune.
Side 7 af 9 Bilag 1. Redegørelse vedrørende visitation af ungesager i Halsnæs kommune Besvarelse af redegørelsens spørgsmål vedrørende forskellene mellem Halsnæs Kommune og landsgennemsnitter på visiteringen til uddannelsesparat. Pr. 1. januar 2014 havde kommunen 260 aktive unge modtagere af uddannelseshjælp. I det følgende redegøres kort for, hvordan revisiteringen har påvirket indplaceringen af de unge uddannelseshjælpsmodtagere. Opgørelsen er baseret på de 217 unge, der ultimo april 2014 stadig har en aktiv sag i kommunens ungeindsats. Redegørelsen omfatter ikke en analyse af, hvilke visitationsgrupper de unge, der er ophørte tilhørte, og omfatter ikke en analyse af hvilke årsager der er til ophør. Tabel 1.: Unge kontanthjælpsmodtagere i Halsnæs Kommune; antal og andel % fordelt på matchgrupper før prævisitering: Matchgruppe Antal Andel % Match 1 110 50,7 Match 2 99 45,6 Match 3 8 3,7 I alt 217 100 Tabel 2.: Unge uddannelseshjælpsmodtagere, tidligere match fordelt på nye visitationsgrupper, antal og andel % efter re-visitering primo 2014: Match Antal % Aktivitetsparat % Uddannelsesparat % Åbenlyst uddannelsesparat Match 1 110 50,7 10 9,1 73 66,4 27 24,5 Match 2 99 45,6 49 49,5 49 49,5 1 1 Match 3 8 3,7 7 87,5 1 12,5 0 0 I alt 217 66 30,4 123 56,7 28 12,9 % Tabel 3: Andelen af unge med mere end 2 års ledighed fordelt på visitationsgrupper: Visitationsgruppe Antal % Aktivitetsparat 51 40,8 Uddannelsesparat 63 50,4 Åbenlyst uddannelsesparat 11 8,8 I alt 125 100 Tabel 4: Andelen af unge med mere end 5 års ledighed fordelt på visitationsgrupper: Visitationsgruppe Antal % Aktivitetsparat 20 58,8 Uddannelsesparat 13 38,2 Åbenlyst uddannelsesparat 1 3,9 I alt 34 100
Side 8 af 9 Af tabel 2 fremgår: At tidligere match 1-unge er 9, 1 % visteret aktivitetsparate, hvilket er en mere end dobbelt så høj andel af landsgennemsnittet på 4 %. Således er den samlede andel af tidligere match 1, der er visiteret uddannelsesparate 90,9 i mod et landsgennemsnit på 96 %. Andelen af match 3 udgjorde i Halsnæs 3,7 % af den samlede målgruppe. Andelen afviger ikke betydeligt fra landsgennemsnittet, ligeledes udgør den efterfølgende visitation henholdsvis 87,5 % aktivitetsparate og 12,5 uddannelsesparate en fordeling, der ligger på niveau med landsgennemsnittet. Af gruppen, der tidligere var match 2 udgjorde før visitationen til nye grupper 45,6 % af den samlede gruppe af unge kontanthjælpsmodtagere uden uddannelse. I denne gruppe er 49,5 % visiteret aktivitetsparate og 50,5 % uddannelsesparate. Andelen af unge tidligere match 2 afviger før revisitering ikke markant fra landsgennemsnittet (jf. Tabel 3 i Kulegravning af visitation af unge: 8.644 af 18.707 46 %). Andelen på 50,5 % af tidligere match 2, der nu er visiteret som uddannelsesparate er efter revisitering markant højere end landsgennemsnittet på 35 %. I perioden op til 1. januar 2014 blev der foretaget en prævisitering til nye visitationsgrupper. Visitationen blev gennemført på baggrund af de anvisninger, der forelå på daværende tidspunkt. Umiddelbart efter kunne det konstateres, at Halsnæs Kommune havde visteret 73 % af tidligere match 2 unge som uddannelsesparate. Efterfølgende er der dels kommet yderligt specificerede anvisninger, blandt andet vedrørende unge på barsel, dels er der foretaget en efterfølgende konkret visitering i forbindelse med afholdelse af yderligere personlige samtaler, undersøgelse, udredninger, test mv. ved personligt fremmøde af den unge. Samtalerne er hér blandt andet kvalificeret af et tværfagligt samarbejde mellem jobcentrets ungeindsats, UUvejledere, vejledere fra uddannelsesinstitutioner og mentorer. Efterfølgende er 49,5 % tidligere match 2 unge nu visiteret uddannelsesparate mod 73 % ved prævisitering. (Jf. data fra STAR anført i brev af 090414)Forskellen mellem Halsnæs og andre kommuner i landet gennemsnitligt betragtet, findes altså ikke i udgangspunktet, hvor der var sammenfald mellem andelene af match 1, 2 og 3. Den forskel der er noteret og bedes om en redegørelse for, findes i forhold til gruppen af tidligere match 2 borgere og gruppen af unge med lang og ledighed. Halsnæs kommune anser, at der findes en lang række årsager der har medført den tidligere matchindplacering i matchgruppe 2, der menes at hidrøre fra omstændigheder omkring den unge, der kan afhjælpes, snarere end at den unge som udgangspunkt mangler udviklingspotentiale inden for en periode på et år. Samtidig ville kommunen anse det for betænkeligt allerede i begyndelsen af arbejdet med den nye reform med et skærpet fokus på uddannelsesrettet indsats til alle unge, på forhånd at afskære en meget stor andel af målgruppen fra en reel uddannelsesrettet indsats henholdsvis et uddannelsesspor parallelt med forberedende, understøttende og fastholdende indsatser. Tabel 3. viser, hvordan gruppen af unge uden uddannelse med mere end to års ledighed aktuelt er registreret i visitationsgrupperne. Angående forskellen mellem Halsnæs Kommune og landsgennemsnittet, når det vedrører andelen af unge med mere end 2 års ledighed, der er visiteret som uddannelsesparat, kan det konstateres, at der er sket et lille fald i antallet af uddannelsesparate fra 67 % til 59,2 % overfor et landsgennemsnit på 26 %.
Side 9 af 9 Tabel 4. viser, at i af gruppen med mere end 5 års ledighed er 41 % visiteret uddannelsesparate. Dette er en betydeligt lavere andel end for gruppen med mere end to års ledighed og betydeligt lavere end for den samlede ungegruppe. Blandt årsagerne kan nævnes at gruppen både berører unge med en eller flere barselsperioder, unge med diagnoser og unge med meget alvorlige eller meget komplekse andre problemer end ledighed, som jobcentret både ved prævisitationen og den efterfølgende visitation anser for at være så vægtige barrierer, at der ikke inden for et år kan etableres støttende indsatser så det forventes at den unge kan påbegynde uddannelse, henholdsvis at der ér en mindre målgruppe, hvor tilstrækkelig udvikling vil vare mere end et år eller undtagelsesvist, at der ikke kan forventes at den unge påbegynder uddannelse hverken på kort eller lang sigt. Der ses altså en relativ sammenhæng mellem varighed af ledighed og andelen af aktivitetsparate, stigende med ledighedslængde. Det fremgår at trods denne sammenhæng, har Halsnæs kommune visiteret en større andel af unge med lang og længere ledighed til uddannelsesparat. Dette begrundes primært i at lang ledighed alene ikke anses som manglende udviklingspotentiale hos den enkelte unge. Hidtidig praksis i jobcentret har været mindre intensiv og i mindre grad tværfaglig end den kommende indsats. Både reform og uddannelsesindsatsens nye helhedsorienterede og tværfaglige organisering muliggør, at der kan anlægges samme ressource- og udviklingsperspektiv på tidligere match 2-unge som på den samlede ungegruppe. Overordnet anser vi en række årsager til manglende uddannelse og erhvervstilknytning for ungegruppen som vi vil henføre til vilkår snarere end manglende potentiale i ungegruppen: Blandt de væsentligste årsager ser vi at manglende uddannelse, manglende eget uddannelsesperspektiv, social arv og konjunkturer, herunder vigende efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft, har forhindret ungegruppen, særlig unge ufaglærte mænd i gruppen 24-29 år, i at opnå erhvervstilknytning og erhvervserfaring som mere afgørende for at den enkelte unge der tidligere har været matchet 2, snarere end den unges reelle potentiale for at kunne påbegynde og gennemføre uddannelse, henholdsvis inden for en tre-måneders tidshorisont at kunne påtage sig tilbudt arbejde.