Sundhedsuddannelserne UCN Aalborg

Prfessinshøjsklen UCN sundhed mdul 5 1 Sundhedsuddannelserne UCN Aalbrg Mdulbeskrivelse Mdul 5 Tværprfessinel virksmhed februar 2013 Ergterapeutuddannelsen Hld E12V Fysiterapeutuddannelsen Hld F12V Jrdemderuddannelsen Hld J12V Radigrafuddannelsen Hld R12V Sygeplejerskeuddannelsen Hld S12V

INDHOLD MODUL 5 1. HENSIGTEN MED BESKRIVELSEN AF MODUL 5, FÆLLES DEL 3 2. BAGGRUND 3 3. MODULETS TEMA: TVÆRPROFESSIONEL VIRKSOMHED 4 4. MODULETS LÆRINGSUDBYTTE 4 5. RAMMERNE FOR MODULET 4 6. TILRETTELÆGGELSE AF MODULET 5 6.1. TEMA: TVÆRPROFESSIONELT/TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE OG FORSKEL I KERNEFAGLIGHEDER 5 6.1.1. CENTRALE EMNER 5 6.2. TEMA: KOMMUNIKATION I FORBINDELSE MED TVÆRPROFESSIONEL VIRKSOMHED 6 6.2.1. CENTRALE EMNER 6 6.3. TEMA: SUNDHEDSVÆSENETS ORGANISERING OG FUNKTION SAMT JURA 6 6.3.1. CENTRALE EMNER 6 6.4. TEMA: ANVENDT VIDENSKABSTEORI MED UDGANGSPUNKT I MENNESKESYN OG SUNDHEDSOPFATTELSER 6 6.4.1. CENTRALE EMNER 6 7. STUDIE- OG ARBEJDSMETODER 7 7.1. TVÆRFAGLIG UNDERVISNING 7 7.2. PROJEKTARBEJDE 7 7.3. BASISGRUPPEMØDER 8 7.4. STUDIEBESØG 8 7.5. PANELDEBAT 9 8. RAMMER OG KRITERIER FOR PRØVE PÅ MODUL 5: TVÆRPROFESSIONEL VIRKSOMHED 10 9. LITTERATUR 14 10. BILAG 17 10.1. BILAG 1: ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN 17 10.2. BILAG 2. FYSIOTERAPEUTUDDANNELSEN 20 10.3. BILAG 3: RADIOGRAFUDDANNELSEN 23 10.4. BILAG 4: SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 26 10.5. BILAG 5. JORDEMODERUDDANNELSEN 30 10.6. BILAG 6. VEJLEDNING TIL ELEKTRONISK AFLEVERING AF PROJEKTOPGAVE 32 10.7. BILAG 7: VEJLEDNING TIL PROJEKTARBEJDE OG INTERN TEORETISK GRUPPEPRØVE MODUL 5 33

Prfessinshøjsklen UCN sundhed mdul 5 3 1. Hensigten med beskrivelsen af mdul 5, fælles del Hensigten med denne beskrivelse er, at de studerende fra mdulets start kan danne sig et verblik ver mdulet g dermed få mulighed fr at strukturere g planlægge eget studie. Oplysninger m fællesmdulets struktur, centrale emner g bedømmelser samlet i denne beskrivelse. Oplysninger m litteratur g timefrdeling findes i mdulplanen, www.ucn.dk. Med udgangspunkt i de 5 sundhedsuddannelsers Studierdninger 1 præciseres g uddybes i dette dkument den lkale tilrettelæggelse af fælles delen af Mdul 5. 2. Baggrund På University Cllege Nrdjylland udbydes Mdul 5 fælles fr alle sundhedsuddannelser i Aalbrg. Deltagerne på mdul 5 er studerede fra ergterapeut-, fysiterapeut-, jrdemder-, radigraf- g sygeplejerskeuddannelsen, samt undervisere fra alle 5 uddannelser. Et af de centrale krav til sundhedsuddannelserne 2 er, at de i fællesskab skal sikre brgerne/patienterne et sammenhængende frløb, sm mfatter alle de aktiviteter, kntakter g hændelser i sundhedsvæsenet, sm patienten plever i relatin til behandling, pleje g genptræning. Det er centralt, at en brger føler sig tryg i sundhedsvæsenet, bliver henvist til den krrekte myndighed, plever, at der er sammenhæng, g at infrmatinen "flyder" mellem de parter, sm er invlverede i brgerens frløb. Afsættet fr mdulet er derfr det at være sundhedsprfessinel. Fælles fr de fem sundhedsuddannelser er, at den sundhedsprfessinelle arbejder på baggrund af prfessins- g frskningsbaseret viden g kunnen pnået gennem en autriseret sundhedsuddannelse. At prfessinsudøvelsen fregår på baggrund af fagetiske g værdimæssige retningslinjer samt lvbestemte rammer g er rettet md persner uafhængig af kulturelle, sciale samt køns- g aldersmæssige frhld. Prfessinsudøvelsen er rettet md grupper eller enkeltpersner, hvr frmålet er at fremme sundhed g frebygge sygdm, g/eller at udføre diagnsticering, undersøgelse, behandling, pleje g msrg. Prfessinsudøvelsen sker ligeledes på baggrund af kendskab til den sciale sektr samt sundhedssektrens pbygning g samfundets indretning i øvrigt. Samtidig frventes det, at den sundhedsprfessinelle har kmpetence til selvstændigt at kunne beskrive, frmulere, analysere g bearbejde prblemstillinger med henblik på at udføre erhvervsfunktiner inden fr det ffentlige g private arbejdsmarked. 1 Bekendtgørelse m uddannelse til prfessinsbachelr i ergterapi BEK nr. 832 af 13/08/2008. Bekendtgørelse m uddannelse til prfessinsbachelr i fysiterapi BEK nr. 831 af 13/08/2008. Bekendtgørelse m uddannelse til prfessinsbachelr i radigrafi BEK nr. 307 af 24/04/2009. Bekendtgørelse m uddannelse til prfessinsbachelr i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008. Bekendtgørelse m uddannelse til prfessinsbachelr i jrdemderkundskab nr. 43 af 26/01/2009 2 Rapprt. Udvikling af fælles mdul på tværs af de sundhedsfaglige prfessinsuddannelser. CVU Rektrkllegiet Sundheds faglige Udvalg Maj 2007.

3. Mdulets tema: Tværprfessinel virksmhed Mdulet retter sig md sundhedsprfessiners frskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kntinuitet g tværfagligt samarbejde m patientfrløb. Mdulet retter sig ligeledes md sundhedsvæsenets lvgrundlag. Der er fkus på det enkelte menneske, familien eller grupper af mennesker med frskellige livspfattelser g livsvilkår. Der er ligeledes fkus på sciale, kulturelle g institutinelle faktrers betydning fr sundhedsfremmende, sundhedsbevarende g frebyggende, tiltag. Fkus er på rllen sm sundhedsprfessinel samarbejdspartner. 4. Mdulets læringsudbytte Efter mdulet har den studerende pnået følgende læringsudbytte: Kan redegøre fr et tværprfessinelt samarbejde g udvise respekt fr g anerkendelse af egen prfessins ansvar g kmpetence såvel sm øvrige sundhedsprfessiners ansvar g kmpetence i frhld til en tværfaglig pgaveløsning. Kan beskrive rganisatriske, retslige g etiske aspekter i sundhedsvæsenet g frklare, hvilke rammer disse sætter fr udøvelsen af egen prfessin g et tværfagligt sundhedsprfessinelt samarbejde. Kan beskrive hvilken betydning kvalitetssikring g dkumentatin har fr sundhedsvæsenets ydelser. Kan frklare g diskutere kmmunikatins- g infrmatinsteknlgiens anvendelse i frhld til sundhedsprfessinelles arbejde med løsning af sundhedsfaglige pgaver i sundhedsvæsenet. Kan søge, frmidle g anvende empirisk, udviklings- g frskningsbaseret viden i relatin til sundhedsfremmende, frebyggende, diagnsticerende, behandlende g/eller rehabiliterende pgaver. 5. Rammerne fr mdulet Med henblik på at kunne tilgdese de enkelte sundhedsuddannelsers bekendtgørelseskrav har de fem sundhedsprfessinsuddannelser på University Cllege Nrdjylland tilrettelagt mnfaglig undervisning (se bilag 1-5 fr de enkelte uddannelser) de første 2 uger af mdulet. De resterende 8 uger afvikles sm fælles læringsaktiviteter på tværs af de fem sundhedsuddannelser. Mdulet er på 15 ECTS, sm frdeler sig med: 3 ECTS, mnfagligt 3 3 ECTS, tværfagligt prjektarbejde på baggrund af klinisk g praksisnær undervisning 9 ECTS, tværfaglig teretisk undervisning 3 Bilag 1-5

Prfessinshøjsklen UCN sundhed mdul 5 5 Tildeling af de 15 ECTS pnås ved at bestå en intern teretisk mundtlig gruppeprøve i slutningen af mdulet, se afsnit 8 6. Tilrettelæggelse af mdulet Mdul 5 er tilrettelagt således, at det at være sundhedsprfessinel er et fælles udgangspunkt fr de frskellige læringsaktiviteter, der fregår på mdulet. Mdul 5 er tilrettelagt med et gennemgående tværfagligt prjektarbejde, sm de studerende arbejder med på hele mdul 5 g sm udgør eksaminatinsgrundlaget til den interne teretiske mundtlige gruppeprøve ved afslutningen af mdulet. Mdulets indhld er struktureret i 4 tværfaglige temaer. De 4 temaer skal sammen med indhentede data fra studiebesøg bidrage til det gennemgående prjektarbejde. Temaerne verlapper hinanden g kan derfr ikke frventes afviklet frtløbende. De fire temaer: Tema: Tværprfessinelt/tværfagligt samarbejde g frskel i kernefagligheder (6 ECTS) Tema: Kmmunikatin i frbindelse med tværprfessinel virksmhed (2 ECTS) Tema: Sundhedsvæsenets rganisering g funktin samt jura (2 ECTS) Tema: Anvendt videnskabsteri med udgangspunkt i menneskesyn g sundhedspfattelse (2 ECTS) Til hvert tema er der udarbejdet ngle centrale emner, sm vil blive inddraget i undervisningen. 6.1. Tema: Tværprfessinelt/tværfagligt samarbejde g frskel i kernefagligheder 6.1.1. Centrale emner Kernefaglighed g frskel i kernefagligheder i frhld til praksis g det videnskabelige grundlag. Prfessinsbegrebet g prfessinspfattelser præsenteres. Med afsæt i egen tilrettelæggelse præsenterer de studerende fr hinanden i de tværfaglige basisgrupper deres respektive uddannelsers kernefaglighed(er) i teretiske g praktiske sammenhænge. Ansvars- g kmpetencemråder drøftes. Tværprfessinelt samarbejde. Begrebsafklaring samt centrale faktrers indflydelse på muligheder g barrierer i det tværprfessinelle samarbejde. Intrduktin til studiebesøg, prjektarbejde g intern prøve. Samarbejdsaftaler, gruppeprcesser samt knflikthåndtering. Refleksiner ver studiebesøgene sm grundlag fr prjektarbejdet.

6.2. Tema: Kmmunikatin i frbindelse med tværprfessinel virksmhed 6.2.1. Centrale emner Sundhedsinfrmatik: Anvendelse af infrmatins- g kmmunikatinsteknlgi ved kmmunikatin m sundhedsfaglig viden til brgere, pårørende g samarbejdspartnere. Sundhedspædaggik: Anvendelse af pædaggik ved kmmunikatin m sundhedsfaglig viden i dialg g samarbejde med brgere g pårørende, samarbejdspartnere samt ved tilrettelæggelse af aktiviteter i frbindelse med sundhedsfremme, frebyggelse g rehabilitering. 6.3. Tema: Sundhedsvæsenets rganisering g funktin samt jura 6.3.1. Centrale emner Velfærdsstaten g dens betydning fr det danske sundhedsvæsen. Sundhedsvæsenets pbygning, rganisering g placering i samfundet, herunder sundhedsøknmi g sundhedsplitik. Lvretslige aspekter i sundhedsvæsenet: Sundhedslven herunder frmålet med lven, brgerens/patientens/brugerens rettigheder g retssikkerhed Autrisatinslvgivning Frvaltning af den sciale lvgivning relateret til fysi- g ergterapeutiske samt sygeplejefaglige pgaver i primær g sekundær sundhedssektr Sciallvgivning relateret til jrdemderfaglige pgaver Jura relateret til det radigraffaglige mråde. Metder til kvalitetsudvikling g dkumentatin. Den danske kvalitetsmdel Kvalitetsudvikling af sundhedsvæsenets ydelser 6.4. Tema: Anvendt videnskabsteri med udgangspunkt i menneskesyn g sundhedspfattelser 6.4.1. Centrale emner Menneskesyn g grundlæggende etik i relatin til det tværprfessinelle samarbejde. Etiske spørgsmål g dilemmaer, værdier, hldninger Anvendelse af viden i en tværprfessinel kntekst Sundheds- g sygdmspfattelser i et tværprfessinelt perspektiv. Fkus på frebyggelse, sundhedsfremme g rehabilitering

Prfessinshøjsklen UCN sundhed mdul 5 7 Krpspfattelser g ulighed i sundhed Miljømedicin herunder arbejdsmiljø relateret til den sundhedsprfessinelle funktin Metder til frskning g udvikling. Intrduktin til epidemilgi med fkus på centrale metder g begreber Intrduktin til kvalitative metder i sundhedsfaglig sammenhæng 7. Studie- g arbejdsmetder Mdulet gør brug af frskellige studie- g arbejdsmetder, herunder tværfaglig undervisning, prjektarbejde, basisgruppemøder, studiebesøg g paneldebat. I læringsaktiviteterne arbejdes der med et fælles scenarium Familien Danmark, sm undervisningen kan relateres til g sm trækkes med ind i diskussinerne i basisgruppen. 7.1. Tværfaglig undervisning Der er skemalagt læringsaktiviteter i frm af frelæsninger fr studerende fra alle sundhedsuddannelserne. Se fælles mdulplaner fr Aalbrg www.ucn.dk under de respektive uddannelsers hld. 7.2. Prjektarbejde De studerende er på mdul 5 inddelt i tværfaglige prjektgrupper. Prjektarbejdet er gennemgående i den tværfaglige del af mdulet. På baggrund af kliniske prblemstillinger fra 2 studiebesøg g inddragelse af viden fra mdulets 4 temaer udarbejder grupper på 5-7 studerende et prjekt med tværfagligt fkus. Prjektet munder ud i en synpsis, sm er eksaminatinsgrundlag til den interne teretiske mundtlige gruppeprøve ved afslutningen af mdulet. Prjektgrupperne har mulighed fr max 5 lektiners vejledning. Vejledningen varetages på tværs af uddannelsernes adjunkter g lektrer. Gruppeprcesserne under prjektarbejdet skal ses sm en metde til at arbejde med såvel mnfaglighed, tværfaglighed sm flerfaglighed. Sm frudsætning fr at gå til gruppeprøven skal prjektgruppen minimum tre gange i prjektperiden udarbejde skriftlige faglige arbejdspapirer, sm skal afleveres g diskuteres med prjektvejleder i frbindelse med prjektvejledningen. Der er følgende krav til de faglige arbejdspapirer: Til første vejledning er det fastlagt, at gruppen skal diskutere den skriftlige samarbejdsaftale med prjektvejlederen. Samarbejdsaftalen bliver således det første faglige arbejdspapir. Til vejledningen mellem 1. & 2. studiebesøg er det fastlagt, at prjektgruppen skal diskutere det andet skriftlige faglige arbejdspapir, i frm af en beskrivelse af valg af metde til indsamling af empiri ved 2. studiebesøg, med prjektvejlederen.

Til den sidste vejledning er det fastlagt, at prjektgruppen skal diskutere det tredje skriftlige faglige arbejdspapir, i frm af en diskussin af gruppeprcessen i frløbet, med prjektvejlederen. Beskrivelse af gruppeprcessen skal vedlægges sm bilag til synpsis. (Omfang ca. 1 side) 7.3. Basisgruppemøder 4-5 prjektgrupper danner tilsammen en basisgruppe. Der er skemalagte basisgruppemøder. Frmålet med basisgrupperne er at skabe et læringsrum, hvr dele af indhldet i undervisningen g de tilhørende studiespørgsmål kan diskuteres. På denne måde kan diskussinerne i basisgrupperne inspirere direkte til prjektarbejdet indenfr g på tværs af prjektgrupper. Hver basisgruppe er tilknyttet en vejleder under hele mdulet. Basisgruppevejlederne har ansvar fr at strukturere indhld g frm ved basisgruppemøderne. 7.4. Studiebesøg I mdulet er der planlagt 2 studiebesøg med fkus på: Fler- g tværprfessinelt samarbejde Dataindsamling til praksisrelevante prblemstillinger med henblik på prjektarbejde Studiebesøgene tilrettelægges i samarbejde med reginale g private institutiner sm sygehuse g sundhedscentre. Samt kmmunale sundhedsfrvaltninger, sm har sundhedsfremmende, sundhedsbevarende g frebyggende, diagnsticerende, behandlende, rehabiliterende g lindrende tilbud til brgere g patienter i Nrdjylland. Der vil i denne sammenhæng være fkus på at udfrske det fler- g tværprfessinelle samarbejdes betydning fr de mtalte tilbud til brgere g patienter. Hensigten med 1. studiebesøg er, at de studerende får kendskab til frskellige sundhedsprfessinelles kliniske varetagelse af fler- g tværprfessinelle samarbejdsrelatiner i frbindelse med sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, frebyggende, diagnsticerende, behandlende g/eller rehabiliterende pgaver. Hensigten er gså, at de studerende får indblik i frskellige prfessiners ansvarsg kmpetencemråder g dermed kendskab til muligheder g barrierer ved fler- g tværprfessinelt samarbejde. På baggrund af studiebesøget udarbejder de studerende skriftlige refleksiner, sm de er ansvarlige fr at inddrage i diskussiner i basisgruppen samt prjektgruppen. 2. studiebesøg tager afsæt i 1. besøg g danner baggrund fr prjektarbejdet. Hensigten med 2. studiebesøg er, at de studerende dels laver frtsat dataindsamling, dels udfrsker praksisrelaterede prblemstillinger g dels søger uddybende praksisviden gennem indsamling af empiri m sundhedsfremmende, frebyggende, diagnsticerende, behandlende g/eller rehabiliterende prblemstillinger. Prblemstillingerne skal være relevante fr det tværfaglige mdul. Der kan være tale m prblemstillinger, sm har vist sig evt. gennem fler- g tværprfessinel knference eller gennem samtale med sundhedsprfessinelle g deres virksmhed i det tværprfessinelle arbejde. Prblemstillingerne må gerne eksemplificeres med cases, men uden at de studerende skal fkusere på specifikke sygdmme eller lidelser. På baggrund af mdulets temaer, kan de studerende lade sig inspirere til

Prfessinshøjsklen UCN sundhed mdul 5 9 yderligere undren g frdybelse i rammefaktrer g vilkår fr de sundhedsprfessinelles virksmhed g dermed gså fr patienter/brgere. 7.5. Paneldebat I slutningen af mdulet afvikles en paneldebat. Debattens tema er: Sundhed i Danmark i et tværprfessinelt perspektiv. Panelet er sammensat af brugere, sundhedsprfessinelle g plitikere, sm frvalter den plitiske, øknmiske g prfessinelle styring g rganisering af sundhedsydelser i sundhedsvæsenet. De studerende har på baggrund af deres prjektarbejde samt fælles undervisning g basisgruppemøder gruppevis fremstillet g skriftligt afleveret spørgsmål til panelet. Diskussinen af disse spørgsmål frventes at medføre en debat i plenum.

8. Rammer g kriterier fr prøve på mdul 5: Tværprfessinel virksmhed 8.1. Frmål Frmål med prøven er at bedømme i hvilken grad den studerende har nået mdul 5 s læringsudbytte. 8.2. Prøvefrm Mdul 5 afsluttes med en intern, teretisk, mundtlig gruppeprøve inden fr mdulets tema på baggrund af en synpsis. Prøven dækker hele mdul 5, dvs. 15 ECTS. Grupperne består af 5 g maksimalt 7 studerende. Der gives p til 5 lektiners vejledning til prces (med fkus på den tværfaglige prces) g prdukt vejledning. Når synpsis er afleveret, gives der ikke vejledning. Senest 7 dage før afleveringen trækker hver enkelt studerende ld mellem 4 pgaver udarbejdet på baggrund af egen prfessinsuddannelses mnfaglige læringsudbytte. Prjektvejlederen er ansvarlig fr, at ldtrækningen fregår ved en af de sidste vejledninger med prjektgruppen. Den pgave, den studerende har trukket, ffentliggøres på den elektrniske platfrm ved afleveringen af synpsis. Når synpsis er afleveret, kan der ikke fretages skriftlige rettelser. Tidspunkt fr den mundtlige eksaminatin, lkale, navn på eksaminatrer plyses på den elektrniske platfrm på dagen fr aflevering af synpsis. Tasker, jakker, mm. må ikke medbringes i eksamenslkalet. Mbiltelefner skal være slukket eller være på lydløs. Eksaminatinsgrundlaget er indhldet på mdul 5, herunder den gruppefremstillede synpsis samt den udtrukne mnfaglige pgave. Bedømmelsesgrundlaget er den enkelte studerendes mundtlige præstatin. 8.3. Frudsætninger fr at deltage i den interne teretiske prøve 8.3.1. Deltagelsespligt i undervisning At hver prjektgruppe minimum tre gange i prjektperiden udarbejder skriftlige faglige arbejdspapirer, sm skal afleveres. Sygeplejestuderende i Aalbrg skal have deltaget i en fastlagt studieaktivitet (jævnfør Bilag 4). 8.4. Frmkrav Den skriftlige synpsis' mfang må maksimalt mfatte 12.000 tegn inklusiv mellemrum. Synpsis afleveres i studiesekretariatet i 2 papireksemplarer pr gruppe (det ene eksemplar gerne sm kpi). Tidspunkt fr aflevering: jf. Prøveversigten fr de respektive uddannelser, se www.ucn.dk. Senest samtidig

Prfessinshøjsklen UCN sundhed mdul 5 11 med aflevering af papireksemplarerne afleveres en elektrnisk versin af det skriftlige prdukt, se Vejledning til elektrnisk aflevering, Bilag 6. 8.5. Indhldskrav 8.5.1. Den skriftlige pgave i frm af synpsis 4 skal indehlde Prblembeskrivelse med prblemfrmulering Baggrund g redegørelse fr en sundhedsfaglig prblemstilling g argumentatin fr dennes relevans. Begrundet afgrænsning til en prblemfrmulering. Litteratur g empiri - Stil underspørgsmål, der lægger p til redegørelse, analyse, frtlkning, diskussin g vurdering. Redegør fr hvrdan den valgte litteratur g empiri anvendes til at besvare prblemfrmuleringen g vurder kildernes bidrag. Begrundet knklusin på prblembearbejdning med henvisning til referencer 5. Knklusinen udarbejdes på baggrund af en prblembearbejdning. Prblembearbejdningen skal ikke fremgå af synpsis. Beskrivelse af gruppeprcessen vedlægges sm bilag til synpsis. 8.5.2. Ikke verhldelse af indhldskrav: Hvis den skriftlige synpsis ikke er udarbejdet med et redeligt indhld, eller hvis den indehlder fx tekst, figurer, tabeller, skabelner, sm andre har phavsret til, uden der er henvisning hertil (plagiat), jf. institutinens krav til skriftlige pgaver, vil den blive afvist med henvisning til, at deltagelsespligten g dermed det indhldsmæssige frudsætningskrav ikke er pfyldt. Da aflevering af synpsis er frudsætningskrav fr deltagelse i prøven, ligestilles manglende aflevering med udeblivelse fra prøven, g den studerende har brugt et prøvefrsøg. En afvisning af synpsis samt ikke verhldelse af frmelle krav vil tillige blive nteret sm en ikke pfyldelse af studieaktivitet, set i relatin til mdtagelse af SU. 8.6. Knsekvenser af ikke verhldelse af frudsætningskrav, Såfremt frudsætningerne, herunder deltagelsespligt i undervisningen, frmkrav g krrekt g rettidig aflevering af synpsis, ikke er pfyldte, kan den studerende ikke deltage i prøven, g den studerende har brugt et prøvefrsøg. 4 Synpsis defineres sm et skriftlige plæg til en mundtlig eksamen i Hedelund L & Jørgensen, P S. 2004. Mundtlig eksamen med materiale / synpsis. Samfundslitteratur. 5 Litteraturreferencer følger Redaktinelle krav til skriftlige pgaver ved UCN

8.7. Den mundtlige præstatin Den mundtlige præstatin er en fælles gruppeeksamen med individuel bedømmelse. Under eksaminatinen skal de studerende sammen præsentere g uddybe deres synpsis ved inddragelse af faglig argumentatin både i relatin til det tværfaglige perspektiv g i relatin til deres egne sundhedsprfessiner. Der indledes med et mundtligt plæg, sm ptakt til en efterfølgende diskussin de studerende imellem g eksaminatrerne De studerende skal i plægget præsentere faglige g teretiske argumenter g aspekter i relatin til synpsis. Oplæggene må gerne være sammenhængende g supplere hinanden. Der kan være tale m en uddybning eller perspektivering med inddragelse af relevant litteratur af: Knklusinen Opgavens metde Pinter i pgaven Relatinen til egen sundhedsprfessin Nye aspekter på prblemstillinger I løbet af den mundtlige eksaminatin stiller eksaminatr, til den enkelte studerende, den mnfaglige pgave, sm han/hun trak ved den sidste vejledning Den mundtlige gruppeeksaminatins varighed varierer i frhld til antal studerende i prjektgruppen. Det vil sige, at eksaminatinstiden varierer ift prjektgruppernes størrelse: Prjektgrupper med 5 studerende: varighed 60 minutter plus 5 min. pause Prjektgrupper med 6 studerende: varighed 72 minutter plus 5 min. pause Prjektgrupper med 7 studerende: varighed 84 minutter plus 5 min. pause Tiden frdeles sm følgende: Max 5 minutter pr. studerende til plæg Diskussin med eksaminatrerne med udgangspunkt i synpsis, de mnfaglige pgaver, g de studerendes mundtlige plæg. Der vil i løbet af eksaminatins tiden blive indlagt en pause på 5 min, hvr de studerende frlader eksaminatins lkalet. 8.8. Bedømmelsen Bedømmelsen sker på baggrund af den enkelte studerendes mundtlige præstatin i frhld til det fælles læringsudbytte. Bedømmelsen fretages af de t eksaminatrer. Niveau fr den studerendes præstatin vurderes ud fra Bekendtgørelse m karakterskala g anden bedømmelse. Fr at bestå skal den studerende mindst pnå karakteren 02. Tidsrammen fr vtering er 5 min pr studerende. Der er i alt 5 min til tilbagemelding. 8.9. Indstilling til prøven, mprøve, sygeprøve m.m. Den studerende tilmeldes autmatisk første rdinære prøve, sm afslutter mdulet. Afmelding fra prøven kan senest ske 14dage før afleveringsfristen fr synpsis.

Prfessinshøjsklen UCN sundhed mdul 5 13 Den studerende er autmatisk tilmeldt mprøve, hvis prøven ikke er bestået (enten ved - ikke beståelseskarakter, - ikke mødt). Tidspunkt fr mprøve g sygeprøve fremgår af prøveversigten, se www.ucn.dk. Vedrørende afmelding fra mprøve, udeblivelse, sygeprøve m.m. se studierdningen fr den uddannelse, sm den studerende er indskrevet på. Den studerende går til mprøve i den synpsis, der blev afleveret i frbindelse med den rdinære prøve. Omprøve g sygeprøve afvikles sm den rdinære prøve dg med individuel præsentatin på 5 min g efterfølgende 15 min til eksaminatin. Ved mprøven trækkes ld mellem 4 nye mnfaglige pgaver. Se Prøveversigt fr de respektive uddannelser www.ucn.dk Der gives 1 lektin vejledning ved mprøve.

9. Litteratur 9.1. Bøger Birkler, J., 2005. Videnskabsteri en grundbg. 1. udgave. Kbh.: Munksgaard. ISBN 87-628-0530-4 Birkler, J., 2006. Etik i sundhedsvæsenet. 1. udgave, Munksgaard Danmark. ISBN 87-628-0600-9 Glasdam, S., red., 2009. Flkesundhed i et kritisk perspektiv. Kbh.: Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nrdisk Frlag Arnld Busk. ISBN 978-87-17-04041-0 Just, Eva g Nrdentft, Helle Merete: Tværfaglig praksis. Hans reitzels Frlag, 2012, ISBN 8741255305 Kristensen, K., 2011. Sundhedsjura. 4.udgave. Kbh.: Gads Frlag. ISBN: 978-87-12-04639-4, Lauvås, K. & Lauvås, P., 2006. Tværfagligt samarbejde. 2. udgave. Århus: Klim. ISBN: 87-7955-463-6. Niklassn, G. red., 2006. Samfund g kultur i sundhedsarbejdet. Frydenlund. ISBN: 87-7887-376-2 Vallgårda, S. & Krasnik, A., 2010. Sundhedsvæsen g plitik. 2. Udgave, Munksgaard Danmark, København. ISBN: 978-87-628-0928-4 9.2. Artikler g kapitler i kpi 6 Bnde J.P., Miljø- g arbejdsmedicinens grundlag. I J.P. Bnde, K. Rasmussen g T. Sigsgaard, red., 2010. Miljø- g arbejdsmedicin, 3. udgave, Kbh., FADL' s frlag, s. 13-16 Brandt, Å., Centrale begreber g definitiner. I C.V. Nielsen red., 2008. Rehabilitering fr sundhedsprfessinelle. Kbh.: Gads Frlag s. 49-61 Brønnum-Hansen, H. 2007. Scial ulighed i sygdmsbyrde. Ugeskrift fr Læger, årg 169, nr. 26-32, s. 2526-2528 Ellingsen, S. & Drageset, S., 2008. Kvalitativ tilnærmning i sygeplejefrskning - en intrduktin g versigt. Nrsk tidsskrift fr sykepleiefrskning, årg 10, nr. 3, s. 23-39 Grønbæk. M. Frebyggelse g epidemilgiske analyser. I: F. Kamper Jørgensen et al. red., 2009. Frebyggende sundhedsarbejde. 5. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark, s 181-188. Hammerich, E. & Frydensberg, K., 2006. Knflikt g kntakt. Om at frstå g håndtere knflikter Hvedland, 2. udgave g 2. plag fra 2009 85-105 6 De pgivne artikler g kapitler findes enten sm scannede dkumenter, masterkpier i ringbind eller sm kpisamling afhængig af uddannelsernes aftaler med CpiDan. De vil være tilgængelige fra semesterstart i mnfaglige del.

Prfessinshøjsklen UCN sundhed mdul 5 15 Hjrt, Katrin, 2012. Det affektive arbejde PP. 57-68, Samfundslitteratur, København Jensen, B.B, Sundhedspædaggiske kernebegreber. I F. Kamper Jørgensen, G. Almind, & B. B. Jensen, red., 2009. Frebyggende sundhedsarbejde. 5. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark, s.220 238. Mainz, J. et al. red., 2011. Kvalitetsudvikling i praksis. Kbh., Munksgaard Danmark, s. 35 50 Malterud K., Kvalitative studier m frebyggelse. I: F. Kamper- Jørgensen, G. Almin & B. B. Jensen, red., 2009, Frebyggende sundhedsarbejde. 5. udgave. Munksgaard Danmark, København. Kap 12 side 189-196 Rasmussen K., Bnde J.P., & Sigsgaard T., Frebyggelse. I J. P. Bnde, K. Rasmussen & T. Sigsgaard, red. 2010. Miljø- g arbejdsmedicin, 3. udgave, Kbh., FADL's frlag, s. 28 40. Pettersen, R. C., 2001. Prblembaseret læring fr elever, studerende g lærere. Frederikshavn: Dafl, s. 57-67 g s.72-73 (kpi) Aaland, E., 2002. Etik dilemma g valg, Kbh.: Dansk psyklgisk Frlag, s.134-152 (kpi) 9.3. Online publikatiner: Ergterapeutfreningen, 2008. Prfessinsgrundlag fr ergterapi en dkumentsamling m: Missin, visiner, værdier, faglig etik g samarbejde [Online]. Tilgængelig fra: http://www.etf.dk/fileadmin/bruger_uplad/dkumenter/fag_forskning/prfessinen/prf.grundlag_08_0 8_web.pdf [Lkaliseret 12.10.16] (Relevant fr ergterapeutstuderende) Decker, S., 2006. On Being a Radigrapher: Identity Cnstructin and Radigrafer. In Narrativ, Memry & Knwledge [Online]. Reprecentatins, Aesthetics, Cntekxts. University f Huddersfield, Hddersfild, pp159-164. Tilgængelig fra: http://eprints.hud.ac.uk/4913/ [Lkaliseret 12.10.16] (Relevant fr radigrafstuderende) Ilkjær, I., 2006. Shared care fra et patientperspektiv. Klinisk sygepleje nr. 4, s. 51-58 (relevant fr sygeplejestuderende) tilgængelig på DefNet Indenrigs- g Sundhedsministeriet, 2010. Sundhedslven. LBK nr 913 af 13/07/2010 [Online]. Tilgængelig fra:https://www.retsinfrmatin.dk/frms/r0710.aspx?id=130455 [Lkaliseret 12.10.16]

Indenrigs- g Sundhedsministeriet, 2008. Bekendtgørelse af lv m autrisatin af sundhedspersner g m sundhedsfaglig virksmhed. LBK nr 1350 af 17/12/2008 [Online]. Tilgængelig fra: https://www.retsinfrmatin.dk/frms/r0710.aspx?id=138178 [Lkaliseret 12.10.16] Indenrigs- g Sundhedsministeriet, 2006. Cirkulær m begrænsning af behandlingsredskaber CIR nr. 149 21/12/2006 [Online]. Tilgængelig fra: https://www.retsinfrmatin.dk/frms/r0710.aspx?id=11065 [Lkaliseret 12.10.16] Scialministeriet, 2011. Servicelven LBK nr 81 af 04/02/2011. Se spec. Kap 21 [Online]. Tilgængeligt fra: https://www.retsinfrmatin.dk/frms/r0710.aspx?id=141372 [Lkaliseret 12.10.16] Jrdemderfreningen. Hvad laver en jrdemder? [Online]. Tilgængelig fra: http://www.jrdemderfreningen.dk/fag-frskning/uddannelse/hvad-laver-enjrdemder/ ( Relevant fr jrdemderstuderende) [Lkaliseret 12.10.16] Scialministeriet 2011.Bekendtgørelse m hjælp til anskaffelse af hjælpemidler g frbrugsgder efter servicelven. BEK nr 743 af 27/06/2011 [Online]. Tilgængelig fra https://www.retsinfrmatin.dk/frms/r0710.aspx?id=137941 [Lkaliseret 12.10.16] Sundhedsstyrelsen, 2009. Tracking af Sundhedsstyrelsens kampagner fr frebyggelse 2009. [Online]. Tilgængelig fra http://www.sst.dk/publ/publ2010/cff/kampagner/tracking_kamp09_knkl.pdf [Lkaliseret 12.10.16] Wrld Cnfederatin fr Physical Therapy,2007. Psitin Statement. [Online]. Tilgængelig på: Tilgængelig fra http://www.wcpt.rg/sites/wcpt.rg/files/files/wcpt_descriptin_f_physical_therapy- Sep07-Rev_2.pdf [Lkaliseret 12.10.16] (relevant fr fysiterapeutstuderende)

Prfessinshøjsklen UCN sundhed mdul 5 17 10. Bilag 10.1. Bilag 1: Ergterapeutuddannelsen 7 Mdul 5: Tværprfessinel virksmhed. Tema: Mdulet rettes md de sundhedsprfessinelles frudsætninger fr at sikre brgere/patienter et sammenhængende frløb blandt andet ved en samlet g fleksibel flerfaglig pgaveløsning i sundhedssektren. Der arbejdes med sundhedssektrens udvikling g ændrede krav fra brgerne, samt med frskelle i kernefaglighed g kmmunikatin i frbindelse med tværprfessinel virksmhed. Efter mdulet har den ergterapeutstuderende pnået følgende læringsudbytte: 1. Frklare g anvende kernefaglighed i frhld til en tværfaglig indsats indenfr sundhedsfremme, frebyggelse, habilitering, g/eller rehabilitering. 2. Indgå i tværprfessinelt samarbejde med respekt fr g anerkendelse af egen prfessins ansvar g kmpetence såvel sm øvrige sundhedsprfessiners ansvar g kmpetence i frhld til en flerfaglig pgaveløsning. 3. Redegøre fr sundhedsvæsnets rganisatin g funktin. 4. Redegøre fr g diskutere retslige g etiske aspekter i sundhedsvæsenet g de rammer disse sætter fr udøvelsen af egen prfessin g et tværfagligt sundhedsprfessinelt samarbejde. 5. Frklare g diskutere kmmunikatin g infrmatinsteknlgiens anvendelse i frhld til sundhedsprfessinelles arbejde med dkumentatin g kvalitetssikring. 6. Søge, frmidle g anvende praksis -, udviklings - g frskningsbaseret viden i relatin til sundhedsfremmende, sygdmsfrebyggende, diagnsticerende, behandlende g/eller rehabiliterende pgaver. 7. Frmidle eget fagmrådes bidrag i en tværprfessinel indsats. Frdeling af ECTS- pint på centrale fagmråder fr mdul 5 Ergterapi 3 Sygdmslære 1 Anatmi 0,5 Fysilgi 0,5 7 Bekendtgørelse m uddannelse til prfessinsbachelr i ergterapi BEK nr. 832 af 13/08/2008

Scial- g sundhedsplitik g lvgivning 3 Pædaggik 1 Psyklgi 1 Etik 1 Videnskabsteri g videnskabelig metde 1 Klinisk undervisning 3 I alt 15 ECTS Mdulet afsluttes med en intern teretisk mundtlige gruppeprøve. Den studerendes læringsudbytte bedømmes efter 7-trins-skalaen. Bedømmelse Ergterapeutuddannelsen: Frdeling af fag på temaer på det tværfaglige mdul på UCN Tema Tværfagligt samarbejde kernefaglighed g frskelle i kernefagligheder Kernefaglighed i frhld til praksis g videnskabeligt grundlag Ansvars g kmpetencemråder 1 Tværfagligt samarbejde ECTS 1 1 Fag Ergterapi Anatmi/fysilgi Klinisk undervisning 1 Klinisk undervisning Studiebesøg g prjekt 1 Klinisk undervisning Tema Kmmunikatin i frbindelse med tværprfessinel virksmhed sundhedsinfrmatik 1 Sygdmslære Sundhedsfrmidling 0.5 Pædaggik sundhedspædaggik 0.5 Pædaggik Tema Sundhedsvæsenets rganisering g funktin Sundhedsvæsenets pbygning, rganisering, placering i samfundet; herunder sundhedsøknmi g sundhedsplitik 1 Lvretslige aspekter i sundhedsvæsenet, herunder brgerens/patientens/brugerens retssikkerhed 1 Scial- g sundhedsplitik g lvgivning Scial- g sundhedsplitik g lvgivning Metder til kvalitetsudvikling g dkumentatin 1 Scial- g sundhedsplitik g lvgivning

Prfessinshøjsklen UCN sundhed mdul 5 19 Tema Videnskabsteri med udgangspunkt i menneskesyn g sundhedspfattelser Menneskesyn, grundlæggende etik i relatin til det tværfaglige samarbejde, etiske spørgsmål g dilemmaer, værdier, hldninger samt sundheds- g sygdmspfattelser 1 Etik Metder til frskning g udvikling 1 Videnskabsteri g metde Mnfaglig del Teretisk frb. til klinisk uv. i 6. Mdul 2 Ergterapi 1 Psyklgi

10.2. Bilag 2. Fysiterapeutuddannelsen 8 Mdul 5: Tværfagligt fællesmdul - tværprfessinel virksmhed Mdulets tema Mdulet retter sig md sundhedsprfessiners frskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kntinuitet g tværfagligt samarbejde m patientfrløb. Mdulet retter sig ligeledes md sundhedsvæsenets lvgrundlag. Der er fkus på det enkelte menneske, familien eller grupper af mennesker med frskellige livspfattelser g livsvilkår. Der er ligeledes fkus på sciale, kulturelle g institutinelle faktrers betydning fr sundhedsfremmende, sundhedsbevarende g frebyggende tiltag. Fkus er på rllen sm sundhedsprfessinel samarbejdspartner. Efter mdulet har den fysiterapeutstuderende pnået følgende læringsudbytte: 1. Indgå i tværprfessinelt samarbejde med respekt fr g anerkendelse af egen prfessins ansvar g kmpetence såvel sm øvrige sundhedsprfessiners ansvar g kmpetence i frhld til en flerfaglig pgaveløsning. 2. Beskrive retslige g etiske aspekter i sundhedsvæsenet g frklare hvilke rammer disse sætter fr udøvelsen af egen prfessin g et flerfagligt sundhedsprfessinelt samarbejde. 3. Frklare/frstå hvrdan kmmunikatin g infrmatinsteknlgi kan anvendes i frhld til sundhedsprfessinelles arbejde med dkumentatin g kvalitetssikring. 4. Søge, frmidle g anvende empirisk, udviklings- g frskningsbaseret viden i relatin til sundhedsfremmende, frebyggende, diagnsticerende, behandlende g/eller rehabiliterende pgaver. Frdelingen af ECTS- pint på centrale fagmråder fr mdul 5 Fysiterapiteri g metde 5 Sundhedsinfrmatik 1 Etik, videnskabsteri g metde. (humanistiske fag) 1 Sygdmslære 1 Flkesundhed g epidemilgi 1 Lvgivning I alt g frvaltning 2 Scilgi 3 15 ECTS Kmmunikatin 1 8 Bekendtgørelse m uddannelse til prfessinsbachelr i fysiterapi BEK nr. 831 af 13/08/2008

Prfessinshøjsklen UCN sundhed mdul 5 21 Frudsætningskrav fr deltagelse i mdulprøven Den studerende skal være aktivt studerende g har deltagelsespligt i den teretiske g praktiske undervisning. Læs mere m studieaktivitet g deltagelsespligt på www.ucn.dk/pædaggisk grundsyn g retningslinier Mdul 5 indgår sm en del af frudsætningskravet fr deltagelse i mdul 12 se mere på www.ucn.dk/pædaggiske metder. Fysiterapeutuddannelsen: Frdeling af fag på temaer på det tværfaglige mdul på UCN Tema: Tværfagligt samarbejde Tværfagligt samarbejde kernefaglighed g frskelle i kernefagligheder ECTS Fag Kernefaglighed i frhld til praksis g videnskabeligt grundlag Ansvars g kmpetencemråder Tværfagligt samarbejde Studiebesøg g prjekt 4 Fysiterapi g metde Tema: Kmmunikatin Kmmunikatin i frbindelse med tværprfessinel virksmhed Sundhedsinfrmatik 1 Sundhedsinfrmatik Sundhedsfrmidling Sundhedspædaggik 1,5 Humanistisk fag Tema: Sundhedsvæsenet Sundhedsvæsenets rganisering g funktin Sundhedsvæsenets pbygning, rganisering, placering i samfundet; herunder sundhedsøknmi g sundhedsplitik 1 Fysiterapi g metde Lvretslige aspekter i sundhedsvæsenet, herunder brgerens/patientens/brugerens retssikkerhed 1,5 Jura Metder til kvalitetsudvikling g dkumentatin 0,5 Scilgi Tema: Viden g Etik Anvendt videnskabsteri med udgangspunkt i menneskesyn g sundhedspfattelser Menneskesyn, grundlæggende etik i relatin til det tværfaglige samarbejde, etiske spørgsmål g dilemmaer, værdier, hldninger samt sundheds- g sygdmspfattelser 1 Flkesundhedsvidenskab

Metder til frskning g udvikling 0,5 Scilgi Mnfaglig del Scilgi 2 Humanistisk fag 0,5 Sygdmslærer 1 Jura g Fysilgi teri g metde 0,5

Prfessinshøjsklen UCN sundhed mdul 5 23 10.3. Bilag 3: Radigrafuddannelsen 9 Mdul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprfessinelt perspektiv Mdulets tema Mdulet retter sig md sundhedsprfessiners frskellige bidrag til at fremme kvalitet, kntinuitet g tværfagligt samarbejde m patientfrløb. Mdulet retter sig ligeledes md sundhedsvæsenets lvgrundlag. Der er fkus på det enkelte menneske, familien eller grupper af mennesker med frskellige livspfattelser g livsvilkår. Efter mdulet har den studerende pnået følgende læringsudbytte: Efter mdulet har den studerende: Kendskab til sundhedsvæsenets pbygning g rganisering i samfundet Frståelse af egen prfessins g andre sundhedsprfessiners ansvar g kmpetencer i frhld til en flerfaglig pgaveløsning Indsigt i udvalgte videnskabsteretiske psitiners betydning fr frskellige prfessiners samarbejde Frståelse af retslige g etiske aspekter i sundhedsvæsenet Indsigt i hvrdan kmmunikatin g infrmatinsteknlgien kan anvendes i sundhedsprfessinelles arbejde med dkumentatin g kvalitetssikring Færdigheder i at frklare g begrunde, hvilke rammer retslige g etiske aspekter i sundhedsvæsenet sætter fr udøvelsen af egen prfessin g tværfagligt sundhedsprfessinelt samarbejde Kvalifikatiner til at indgå i et tværprfessinelt samarbejde med henblik på at løse sundhedsfaglige prblemstillinger g pgaver i samarbejde med andre sundhedsprfessiner Frudsætninger fr at søge, frmidle g anvende empirisk, udviklings- g frskningsbaseret viden i relatin til sundhedsfremmende, frebyggende, diagnsticerende, behandlende g/eller rehabiliterende pgaver Frdeling af ECTS- pint på centrale fagmråder fr mdul 5 Sundhedsvidenskab Radigrafi, teretisk undervisning 2 Radigrafi, klinisk undervisning 3 Flkesundhedsvidenskab g epidemilgi 1 Frskningsmetdlgi g kvalitetsudvikling 1½ Sundhedsinfrmatik 1 Humanira Filsfi, videnskabsteri g etik 1½ Kmmunikatin 2 Pædaggik 1 9 Bekendtgørelse m uddannelse til prfessinsbachelr i radigrafi BEK nr. 307 af 24/0472009, samt Natinale studierdning. Bilag 2 af maj 2008 til bekendtgørelse m uddannelsen til prfessinsbachelr i radigrafi. Se UCN hjemmeside.

Samfundsvidenskab Jura 1 Organisatin g ledelse 1 I Tema: alt Tværfagligt samarbejde 15 ECTS Tværfagligt samarbejde kernefaglighed g frskelle i kernefagligheder ECTS Fag Kernefaglighed i frhld til praksis g videnskabeligt grundlag 1 Ansvars g kmpetencemråder 0,5 Tværfagligt samarbejde 0,5 Studiebesøg g prjekt 2,5 Radigrafi teretisk g klinisk undervisning Tema: Kmmunikatin Kmmunikatin i frbindelse med tværprfessinel virksmhed Sundhedsinfrmatik 1 Sundhedsinfrmatik Sundhedsfrmidling 1,5 Kmmunikatin Sundhedspædaggik 0,5 Kmmunikatin Tema: Sundhedsvæsenet Sundhedsvæsenets rganisering g funktin Sundhedsvæsenets pbygning, rganisering, placering i samfundet; herunder sundhedsøknmi g sundhedsplitik 1 Lvretslige aspekter i sundhedsvæsenet, herunder brgerens/patientens/brugerens retssikkerhed 1 Metder til kvalitetsudvikling g dkumentatin 1 Organisatin g ledelse Jura Flkesundhedsvidenskab g epidemilgi Tema Viden g Etik Anvendt videnskabsteri med udgangspunkt i menneskesyn g sundhedspfattelser Menneskesyn, grundlæggende etik i relatin til det tværfaglige samarbejde, etiske spørgsmål g dilemmaer, værdier, hldninger samt sundheds- g sygdmspfattelser Metder til frskning g udvikling 0,5 Filsfi, videnskabsteri g etik 1,5 Frskningsmetde g kvalitetsudvikling Mnfaglig del

Prfessinshøjsklen UCN sundhed mdul 5 25 Videnskabsteri 1 Pædaggik 1 Pædaggik Radigrafi teretisk g klinisk undervisning 0,5 Ialt 15 Filsfi, videnskabsteri g etik Radigrafi klinisk undervisning Tværfaglig + mnfaglig undervisning

10.4. Bilag 4: Sygeplejerskeuddannelsen10 Mdul 5 - Tværprfessinel virksmhed Tema: Tværfagligt mdul -tværprfessinel virksmhed Mdulet retter sig md sundhedsprfessiners frskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kntinuitet g tværfagligt samarbejde m patientfrløb. Mdulet retter sig ligeledes md sundhedsvæsenets lvgrundlag. Der er fkus på det enkelte menneske, familien eller grupper af mennesker med frskellige livspfattelser g livsvilkår. Der er ligeledes fkus på sciale, kulturelle g institutinelle faktrers betydning fr sundhedsfremmende, sundhedsbevarende g frebyggende tiltag. Efter mdulet har den studerende pnået følgende læringsudbytte: 1. At indgå i tværprfessinelt samarbejde med respekt fr g anerkendelse af egen prfessins ansvar g kmpetence såvel sm øvrige sundhedsprfessiners ansvar g kmpetence i frhld til en flerfaglig pgaveløsning. 2. At beskrive retlige g etiske aspekter i sundhedsvæsenet g frklare, hvilke rammer disse sætter fr udøvelsen af egen prfessin g et tværfagligt sundhedsprfessinelt samarbejde. 3. At frklare/frstå hvrdan kmmunikatin g infrmatinsteknlgien kan anvendes i frhld til sundhedsprfessinelles arbejde med dkumentatin g kvalitetssikring. 4. At søge, frmidle g anvende praksis-, udviklings- g frskningsbaseret viden m sundhedsfremmende, frebyggende, diagnsticerende, behandlende g/eller rehabiliterende pgaver. 5. At beskrive klassiske samfundsvidenskabelige frestillinger m viden g give eksempler på samfundsvidenskabens bidrag til sygeplejeteri g sygepleje praksis. Frdeling af ECTS- pint på centrale fagmråder fr mdul 5 Teretisk Sygepleje 2 1 Flkesundhed herunder epidemilgi g miljømedicin 2 1 Sundhedsinfrmatik 2 0 Sygdmslære 1 0 Organisatin g ledelse 1 0 Jura herunder scial- g sundhedslvgivning 1 1 Scilgi - sundhedsantrplgi 3 0 Klinisk I alt 12 ECTS 3 ECTS 10 Bekendtgørelse m uddannelse til prfessinsbachelr i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008, bilag side 17

Prfessinshøjsklen UCN sundhed mdul 5 27 Frudsætning fr at deltage i interne, teretiske mundtlige gruppeprøve Deltagelse i en fastlagt studieaktivitet rettet md it-baseret kmmunikatin g samarbejde er en frudsætning fr at den studerende kan indstilles til prøven. Det kan endvidere være en frudsætning fr at indstilles til prøven, at den studerende har deltaget i planlagte studieaktiviteter eksempelvis afleveret pgaver g prjekter mv. i henhld til lkalt tillæg til studierdningen. Frudsætning fr indstilling til intern prøve i sygeplejerskeuddannelsen ved mdul 5 i både Aalbrg g Hjørring gælder følgende: Fr at være indstillet til den interne teretiske prøve, skal den studerende have deltaget i den fastlagte studieaktivitet rettet md it-baseret kmmunikatin g samarbejde i faget sundhedsinfrmatik: Udarbejdelse af E-Prtfli i itslearning. Sygeplejerskeuddannelsen: Frdeling af fag på temaer på mdulet Tema: Tværfagligt samarbejde Tværfagligt samarbejde kernefaglighed g frskelle i kernefagligheder Kernefaglighed i frhld til praksis g videnskabeligt grundlag 2,5 Ansvars g kmpetencemråder Tværfagligt samarbejde 1,5 ECTS Fag Sygepleje teretisk/klinisk Flkesundhedsvidenskab teretisk/klinisk Studiebesøg g prjekt 0,5 Jura (klinisk) Tema: Kmmunikatin Kmmunikatin i frbindelse med tværprfessinel virksmhee Sundhedsinfrmatik Sundhedsfrmidling Sundhedspædaggik 2 Sundhedsinfrmatik Tema: Sundhedsvæsenet Sundhedsvæsenets rganisering g funktin Sundhedsvæsenets pbygning, rganisering, placering i 0,5 Organisatin g ledelse

samfundet; herunder sundhedsøknmi g sundhedsplitik 0,5 Scilgi Lvretslige aspekter i sundhedsvæsenet, herunder brgerens/patientens/brugerens retssikkerhed 1,0 Jura Metder til kvalitetsudvikling g dkumentatin 0,5 Organisatin g ledelse Tema: Viden g Etik Anvendt videnskabsteri med udgangspunkt i menneskesyn g sundhedspfattelser Menneskesyn, grundlæggende etik i relatin til det tværfaglige samarbejde, etiske spørgsmål g dilemmaer, værdier, hldninger samt sundheds- g sygdmspfattelser Metder til frskning g udvikling Mnfaglig del 0,5 Sygepleje teretisk Flkesundhedsvidenskab 1 Teretisk Flkesundhedsvidenskab 0,5 teretisk 0,5 Scilgi Scilgi 2 Sygdmslærer 1 Jura 0,5 Retningslinjer fr phør af indskrivning på grund af manglende studieaktivitet ved sygeplejerskeuddannelsen på UCN Reglerne er fastsat i henhld til 34 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 87 af 7. februar 2011 m adgang, indskrivning g rlv m.v. ved visse videregående uddannelser (Undervisningsministeriets adgangsbekendtgørelse). 1. Indskrivning ved University Cllege Nrdjyllands sygeplejerskeuddannelse bringes til phør, når den studerende inden fr det seneste år ikke har været studieaktiv. Stk. 2. Manglende studieaktivitet defineres således, at den studerende inden fr det seneste år ingen prøve har bestået. Prøver, der er bestået sm gæstestuderende (fx udlandsphld) ved en uddannelsesinstitutin sm led i en samlet uddannelse, der er gdkendt af den pågældende uddannelse, medregnes sm beståede prøver. Stk. 3. Perider, hvr den studerende ikke har været studieaktiv på grund af rlv, barsel, adptin, dkumenteret sygdm eller værnepligt, medtælles ikke. Den studerende skal på frlangende fremskaffe dkumentatin fr disse frhld. Stk. 4. Uddannelserne kan dispensere fra bestemmelserne i 1, hvis der freligger usædvanlige frhld. Dispensatinsansøgningen sendes til studiesekretariatet. 2. Frinden indskrivning bringes til phør, adviseres den enkelte studerende skriftligt herm. Den studerende gøres i den frbindelse pmærksm på reglerne i 1. I brevet til den studerende skal det

Prfessinshøjsklen UCN sundhed mdul 5 29 fremgå, at vedkmmende har 14 dage til at indsende dkumentatin fr, at perider med manglende studieaktivitet ved uddannelsen ikke skal medtælle samt en frist fr ansøgning m dispensatin. Stk. 2. Hvis den studerende ikke har reageret indenfr den fastsatte frist, bringes indskrivningen til phør. 3. Hvis den studerende anmder m, at indskrivningen ikke bringes til phør, har anmdningen psættende virkning, indtil sagen er afgjrt af studiesekretariatet. Stk. 2. Hvis den studerende retter henvendelse efter at indskrivningen er bragt til phør g den studerende senere får medhld i, at indskrivningen ikke burde være bragt til phør, skal studiesekretariatet annullere udmeldingen. 4. Den studerende kan klage til Undervisningsministeriet inden fr 2 uger efter mdtagelsen af afgørelsen, fr så vidt angår retlige frhld, jf. adgangsbekendtgørelsens 42. 5. Regler m de prøver, sm den studerende i henhld til bekendtgørelse m eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet skal have bestået inden udgangen af 4. semester, g hvr der i bekendtgørelserne eller i studierdningen fr den pågældende uddannelser er fastsat tidsfrister fr gennemførelse af uddannelsen, gælder uafhængigt af reglerne i 1-4.

10.5. Bilag 5. Jrdemderuddannelsen 11 Mdul 5 - Tværprfessinel virksmhed Tema: Tværfagligt mdul -tværprfessinel virksmhed Mdulet er tværfagligt g rettet md udvikling af evner til at indgå i et tværfagligt samarbejde m pgaveløsning i sundhedsvæsenet. I mdulet pnås viden m etik, menneskesyn g kmmunikatin, m sundhedsvæsenets pbygning g funktin, m sundhedsplitik g øknmi samt frskningsmetdlgi g kvalitetsudvikling. Studieaktiviteterne falder indenfr følgende hvedmråder: Frskel i kernefaglighed, kmmunikatin i frbindelse med tværfaglig virksmhed, sundhedsvæsenets rganisering g funktin g anvendt videnskabsteri. Efter mdulet har den studerende pnået følgende læringsudbytte: 1. Anvende viden m etik g menneskesyn i praktisk handlen 2. Genkende jrdemderfagets etiske dilemmaer 3. Kmmunikere prfessinelt med såvel samarbejdspartnere sm gravide, fødende g barslende kvinder g deres familier 4. Identificere egen g sundhedsfaglige samarbejdspartneres faglighed g kmpetencemråder 5. Anvende viden m egen g øvrige sundhedsprfessinelles kmpetencer i et tværfagligt samarbejde mkring pgaveløsning 6. Beskrive sundhedsvæsenets pbygning g funktin samt egen placering heri 7. Redegøre fr sundhedsplitiske principper g enkelte sundhedsøknmiske analysemdeller 8. Beskrive klassiske videnskabsteretiske psitiner samt kvalitative g kvantitative frskningsmetder 9. Frstå betydningen af kvalitetsudvikling i praksis Frdeling af ECTS- pint på centrale fagmråder fr mdul 5 Teretisk Klinisk Jrdemderkundskab, herunder bstetrik 2 0 Sundhedsinfrmatik.1 0 Videnskabsteri 2,5 0 Filsfi g etik 1,5 0 Kmmunikatin 1 0 Organisatin, ledelse g sundhedsøknmi 2 0 Lvgivning 1 0 Scilgi sundhedsantrplgi 1 0 Tværfagligt studiefrløb 3 I alt 12 ECTS 3 ECTS 11 Bekendtgørelse m uddannelse til prfessinsbachelr i jrdemderkundskab nr. 43 af 26/01/2009. Bilag 5

Prfessinshøjsklen UCN sundhed mdul 5 31 Jrdemderuddannelsen: Frdeling af fag på temaer på mdulet Tema: Tværfagligt samarbejde Tværfagligt samarbejde kernefaglighed g frskelle i kernefagligheder Kernefaglighed i frhld til praksis g videnskabeligt grundlag Ansvars g kmpetencemråder ECTS 2 Fag Jrdemderkundskab Tværfagligt samarbejde 3 Tværfagligt studiefrløb Studiebesøg g prjekt Tema: Kmmunikatin Kmmunikatin i frbindelse med tværprfessinel virksmhed Sundhedsinfrmatik 1 Sundhedsinfrmatik Sundhedsfrmidling Sundhedspædaggik Tema: Sundhedsvæsenet Sundhedsvæsenets rganisering g funktin Sundhedsvæsenets pbygning, rganisering, placering i samfundet; herunder sundhedsøknmi g sundhedsplitik 1 Kmmunikatin 2 0,5 Organisatin, ledelse, sundhedsøknmi Scilgi Lvretslige aspekter i sundhedsvæsenet, herunder brgerens/patientens/brugerens retssikkerhed 1 Lvgivning Metder til kvalitetsudvikling g dkumentatin Tema: Viden g Etik Anvendt videnskabsteri med udgangspunkt i menneskesyn g sundhedspfattelser Menneskesyn, grundlæggende etik i relatin til det tværfaglige samarbejde, etiske spørgsmål g dilemmaer, værdier, hldninger samt sundheds- g sygdmspfattelser 1,5 Filsfi, etik Metder til frskning g udvikling Mnfaglig del Videnskabsteri/frskningsmetdlgi 2,5 Sundhedsantrplgi 0,5

10.6. Bilag 6. Vejledning til elektrnisk aflevering af prjektpgave Vejledning til elektrnisk aflevering af prjektpgave - intern teretiske mundtlige gruppeprøve mdul 5 Elektrnisk aflevering af pgaven skal ske på itslearning under det Tværfaglige mdul 5 i mappen: Aflevering af pgave.

Prfessinshøjsklen UCN sundhed mdul 5 33 10.7. Bilag 7: Vejledning til prjektarbejde g intern teretisk gruppeprøve Mdul 5 Prjektarbejde Frmålet med prjektarbejdet er, at de studerende pfylder læringsudbyttet jævnfør side 4. Prjektarbejdet afsluttes med udarbejdelse af synpsis sm grundlag fr intern teretisk gruppeprøve på mdul 5. Tilrettelæggelsen af prjektarbejdet Prjektarbejdet udføres i grupper på 6-7 studerende, sm er tværprfessinelt sammensat i det mfang det kan lade sig gøre. Gruppesammensætningen fretages af institutinen g plyses ved mdulstart på itslearning. Prjektperiden strækker sig ver 7 uger, med skemalagte prjektdage. Prjektperiden indledes, når mdulet påbegyndes med intrduktin til studiebesøg g prjektskrivning. Prjektarbejdet tager udgangspunkt i studiebesøget (jævnfør kapitel vedr. studiebesøg i denne Mdulbeskrivelse) ved at prjektgruppen lader sig inspirere af prblemstillinger, sm studiebesøget har afdækket g sm prjektgruppen undrer sig ver. Der er sideløbende med prjektskrivning g studiebesøg gså fælles undervisning g basisgruppemøder sm vigtigt grundlag fr prjektarbejdet. Vejledning 12 g vejledningsprcessen: Til hver gruppe tilknyttes en prjektvejleder. Vejledning varetages af undervisere på tværs af de studerendes grunduddannelse. Der tilbydes 5 vejledningstimer (á 45 min.) pr. gruppe. Vejlederen inviteres af prjektgruppen ind i et prjekt på itslearning. Her lægges arbejdsdkumenter mm., således at de er tilgængelig fr alle i prjektarbejdet. Den første vejledning er fastlagt i frhld til mdulplanen, hvr det fremgår, hvilke dage der skal udbydes vejledning Sm frudsætning fr at gå til gruppeprøve skal prjektgruppen minimum tre gange i prjektperiden udarbejde skriftlige faglige arbejdspapirer, sm skal afleveres g diskuteres med prjektvejleder i frbindelse med prjektvejledningen. Kravene til de faglige arbejdspapirer er beskrevet s. 7. Samarbejde med vejleder g prjektgruppen kan indehlde følgende aftaler vejledningstidspunkter g varighed af de aftalte vejledninger de faglige arbejdspapirer g vejledningstid g tidsfrist fr aflevering af de faglige arbejdspapirer, sm aftales knkret med den enkelte vejleder. mfang af skriftligt materiale, der læses af vejleder. arten af feedback på henhldsvis råskitser eller næsten færdigt materiale. 12 Se gså Rienecker l. & Jørgensen P.S., 2005. Den gde pgave. Frederiksberg, Frlaget Samfundslitteratur.