Læring og Samarbejde



Relaterede dokumenter
Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde

Kontrakter Børn og Unge Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde

Strategiområde A: Det gode børneliv

Læring og Samarbejde

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Evaluering af Kontraktmålene for 2015/16 Børnehusene i Skørping

Sammenhænge i børns overgange i dagtilbud i Assens kommune.

Revideret kommissorium

Aså Børnehave Tilsynsrapport 2015

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

Politik for udviklende fællesskaber

Generelle oplysninger. Projektoplysninger

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Læring og Samarbejde

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Daginst. Dagnæs handleplan for sprog og skriftsprog

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Ledelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC

Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger

PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE

I Assens Kommune lykkes alle børn

Årsplan 2016 Børneinstitutionen Parkbo

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Digital Læring Indsatsområde

Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Baggrund. Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Børnehuset Aavangen. Kontrakt Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Børne og Ungeforvaltningen På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Lokal udviklingsplan for

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 for dagtilbud i Rudersdal Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

SLITTER. Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen

Kvalitetsrapport fra Orø Enhedsinstitution for 2011

Digital Læring Indsatsområde

Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole

Kontrakter Børn og Unge Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv

Børne- og Ungepolitik

Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016.

NOTAT. Emne: Generel status på pædagogiske tilsyn i daginstitutioner Sagsbeh.: Bianca Lauge Sagsnr.: 12/655

Årsplan for Børnehusene Nivå

FMKs fire ledelseværdier

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Byrådsservice Rådhusgade Odder Tlf Notat. Børn, Unge og Kulturudvalget. Styregruppen Fremtidens Dagtilbud.

Pædagogisk tilsyn i dagtilbud

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen

Børnehaverne Støvring Syd

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Læring og Samarbejde

Indstilling til styregruppen - Decentralisering af dagplejeledelsen - proces

PRAKTIKBESKRIVELSE. Daginstitution Drejens. Agerøvej Kolding.

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

Sammendrag af uanmeldte tilsyn De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Job- og personprofil for ny skoleleder, Karensmindeskolen

Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Inklusion i Dagplejen

Kontrakter Børn og Unge Læring og Samarbejde

2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3

Forord. Undervejs i den fireårige periode kan tages initiativ til nye projekter. Indstilling herom fremsættes over for Børne- og Skoleudvalget.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Skovsgård Tranum Skole

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for.

Rebild Kommunes Dagpleje

Rammer for Pædagogiske tilsyn i Dagtilbud NOTAT

Indhold. Dagtilbudspolitik

Evaluering af inklusion

Generelt for alle stillinger i Hvidehøj: I Børnehuset Hvidehøj tager vi sammen udgangspunkt i følgende værdier, pædagogiske ramme og retning.

Rebild Syd. Kontrakt Indledning. Kontraktholder Finn Pilgaard

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud

Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb feb. 2017

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Vuggestuen Manegen Adresse:

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Mål og handleplan SFO Højvangskolen

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Musik og digital læring Indsatsområde

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Børnehusene i Skørping (Børnehuset 100 meter skoven, Børnehuset Skovtrolden, Børnehuset Skovbjørnen)

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Navn Susanne Olesen Lisette Lindblad Maria Mølholm Hansen. Mailadresse

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Transkript:

1 Kontrakter Børn og Unge 2015+16 Læring og Samarbejde Daginstitutionen Tumlehøj i Suldrup I Skrivende stund, d. 25.marts 2015 har vi 110 børn, 4 småbørnsgruppebørn og 106 børnehavebørn. Ansatte: 20 personer fordelt således : 1 kontraktholder, 9pædagoger, 1 PAUer, 2½ medhjælpere(59 t), ½pedel(18t), 12½ t flexjob til køkken og morgenåbning, 3 t husassistent i flexjob, 1 studerende i praktik, 1 virksomhedspraktikant og 1 PAU-elev, 1 rengøringsassistent

2 Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering af inklusionsindsatsen med fokus på større mangfoldighed i læringsmiljøer og læringstilgange. A.1.1. Udfordre den traditionelle inklusionstænkning ved at facilitere nye former for udviklings- og læringsmiljøer, der tilgodeser barnets individuelle behov. A.1.2. Styrkelse af de faglige fællesskaber og faglige netværk på tværs af skoler og 0-6 årsområdet A.1.1.1 vi vil arbejde med forbundetheder mellem dagplejen/småbørnsgruppen og børnehaven og mellem skole/sfo og børnehaven, på en måde så børnene oplever det som et glidende forløb at fortsætte i mini-sfo. De kender de fysiske rammer og de har mødt de voksne inden de permanent flytter i skolens bygninger. Forbundetheden mellem dagpleje/småbørnsgruppe og børnehave skabes gennem legestuen i børnehaven på skift hver onsdag og projektgruppen mere herom senere. Overgangen fra DP/VU til børnehave placerer vi fysisk sammen med legestue og småbørnsgruppen i de første måneder A.1.2.1. 1 drøftelse af overordnede strategier. Fællesskaber og muligheder. Hvordan gør vi hinanden gode. Hjælper hinanden/sparring. Idégenererer. A.1.2.2. skolen forberedes på til at kunne møde ALLE børn bedst muligt, Bl.a deltager de i netværksmøderne om enkelte børn det sidste år inden skolestart. Chef og kontraktholder Jan 15 ledelsesseminar hvor vi drøfter udvikling af mini-sfo. Marts 15 personale fra bhkl/sfo og bh mødes og forbereder forløbet før/ i og efter minisfo. Evalueres efterår 15. Effekten af dette vurderes løbende og evalueres i 2016. A.1.2. Vi har fælles ledelsesmøde hver 2.uge.

3 A.1.2.3 Dagplejen forbedrer Tumlehøjs muligheder for at modtage ALLE børn bedst muligt ved at lave overleveringsmøder fra Dagpleje til børnehave, med deltagelse af forældrene i de tilfælde hvor det giver mening. A.1.2.3 Der evalueres midt 2016 på om det forbedrer barnets start så meget, at det skal gøres generelt. A.1.3. Styrkelse af indsatsen i forhold til det fælles sprogarbejde på tværs af skoler og dagtilbud A.1.2.4. Tumlehøj vil arbejde med en naturvidenskabelig tilgang til læring og i den forbindelse kan vi få brug for faglig viden omkring forskellige ting. F.eks loven om eks hvorfor kan noget flyde. Hvad er fotosyntese osv. Vi vil prøve at lave materialeposer omkring forskellige emner, så det er let at gå til for alle. A.1.3.1. implementere den handleplan vi har udarbejdet sammen med dagplejen og skolen. Sprogpædagoger i dagplejen og Tumlehøj og læsevejlederen arbejder sammen omkring sammenhænge. Hvad laver de hver for sig, hvor er der overlap. Inspirere hinanden til indsatser der vil forbedre børnenes muligheder for at klare sig bedre på næste trin. I dagplejen gøres status på barnets sprog ved 2 år, i bh 3 og 5 år, i skolen i 0.kl Chef og kontraktholder A.1.2.4. vi aftaler hjælp og sparring fra nogle af skolens lærere. Forløbet drøftes i styregruppen 2 gange årligt og tilrettes efter behov. A.2. Trivsel: Fokus på indsatser der skal styrke A.2.1. Arbejde systematisk med at styrke de forpligtende fællesskaber/teamsamarb A.2.1.1 Udvikle systematik i måden at iagttage og beskrive børns udvikling på, dagplejepæd, sprogpæd,læseve jleder m.fl A.2.1.1.Dagplejen bruger metoden/skemaet: Alle med - det viderefører vi i børnehaven og bruger slutresultatet derfra til at starte på et

4 trivslen for alle børn - og særligt trivsel i forhold til drenge. ejdet mellem de voksne der er omkring børnene. skema med målcirkler for det enkelte barn ved start i Mini-sfo. Skemaet Alle Med bruges i forbindelse med forældresamtalerne, således at forældrene inddrages mere i udviklingen af deres barn. A.2.2. Styrkelse af børnenes inddragelse i planlægningen af deres egen udvikling og læring. A.2.2.1 Vi vil arbejde med at skabe refleksive læringsmiljøer, hvor vi er undersøgende sammen med børnene. Samtidig skulle det gerne bidrage til at opfylde dogmerne motivation, helhed, mening og læring. Den naturvidenskabelige tilgang afprøves i et praksisfællesskab i minisfo, hvor de forskellige faggruppers kompetencer kommer i spil og pædagogerne A.2.2.1 først Emnet, hvad ved vi allerede. Hvilke hypoteser har vi, altså hvad tror vi. Ud at undersøge. Hvad fandt vi så ud af. Efterbehandle, tegne, fortælle, lave film. A.2.2.2 I individuelle tilfælde vil vi forsøge med KID SKILLS en metode vi så anvendt i Finland A.2.2.2 planen er sammen med barnet at opstille hvad er det det skal lære, hvad kan hjælpe, hvem kan hjælpe, fejre det når barnet har lært det. Vi afprøver med nogle børn og finder ud af hvor stor effekt har det og hvor ressoucekrævende er det. Evalueringen viser om det skal fortsætte eller vi kan finde en anden og bedre metode.

5 Strategiområde B: Det tværfaglige samarbejde. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering B.1. Helhed: Styrkelse af den tidlige forebyggende indsats. B.1.1. Projekt på tværs af centre der sætter fokus på den fremskudte forvaltning med inddragelse af samarbejdsparter fra Center Familie og Handicap og Center Sundhed. Centerchef BU Chef for Familie og Handicap B1.1. Der er indkaldt til møder om input til udviklingsprojektet om det tværfaglige samarbejde og tidlige indsats. B.1.2. Samarbejde på tværs af centre B.1.2. 1Samarbejde med center sundhed omkring småbørnsfamilierne Sundhedsplejen og Tumlehøj skaber plads til mødregruppe /børnetræf i Tumlehøjs lokaler. Vi har faciliteter til de små børn og VIL skabe plads til dem en formiddag om ugen. Sundhedsplejersken og pædagogerne i Tumlehøj kan bidrage med input til familierne om hvad der måtte være brug for. Hvad er vigtigt forældrene gør for at give deres børn de bedste betingelser. B.1.2.2. vi får uddannet en sundhedsambassadør, der sammen med personalet sætter fokus på sundhed. Hvad er sundhed? Diætisten inddrages i forhold til kost. Sundhed er også bevægelse, røg og rusmidler, mental sundhed.

6 Der vil være fokus på forskellige dele hen over kontraktperioden. Vi har et samarbejde med center sundhed omkring personalets sundhed og den afsmittende virkning det får på børnene B.1.3.kompetence udviklings projekt mellem dagtilbuddene og socialstyrelsen B.1.2.3 Samarbejde med ældrecenteret himmerlandshave fortsætter B.1.3. Forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb. B1.2.3 På ledelsesplan handler det om udviklingen af Suldrup som område, dette er også sammen med Suldrup skole. Generationer mødes For børn og beboere er det i form af besøg på himmerlandshave for at synge eller andet. Hvert år i ca juni kommer kørestolsbrugerne i børnehaven til kaffe, boller og sang. B.1.3. Alle pædagoger på kursusdag i feb/marts. Fælles opsamling på P møde i marts. Arbejdsgruppe med 1 fra hver kursusdag opsamler og laver udkast til vores lokale politik og handleplan i april 15. I maj afleveres vores politik og handleplan til socialstyrelsen, hvorefter vi senere i maj får sparring herpå. Endelige tilrettelser laves efterfølgende og den drøftes i bestyrelsen og besluttes

7 B.2. Åbenhed: Styrkelse af læringsmiljøerne gennem samarbejde med eksterne samarbejdspartnere B.2.1 Et særligt fokus på samarbejde og partnerskaber med eksterne interessenter herunder foreninger, virksomheder, kulturskole, musikskole, biblioteket, ungdomsskolen mv. B.2.1.1 evt partnerskabsaftale med musikskolen, idrætsklubben og FDF B.2.1.2.Biblioteket vi følger dem på deres hjemmeside og bruger dem som inspirationskilde. Vi synliggør biblioteket og deres store arbejde overfor forældrene og dermed anspore dem til at komme der med deres børn. Centerchef BU Centerchef KF m.fl. efterfølgende. Forældrene informeres om planen, således at de har mulighed for at forstå vores handlinger. B.2.1.1 Vi vil undersøge mulighederne for hvad forældrene vil betale for at deres børn deltager i. Derefter vil vi lave aftaler med de relavante parter. B.2.1.2 Bøger i fokus, dialogisk læsning, halfdan år med rim og remser, vi deltager i deres teaterforestillinger mv. Strategiområde C: Ledelse og styring Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering C.1. Sammenhæng i styring: Udvikling af en feedbackstruktur/ Læringskæde som model for effektiv evaluering og ledelsesinformation C.1.1. Implementering og udvikling af en feedbackstruktur fra direktør til barn. C.1.1.1. Implementering af OLP og OLP som platform for etablering feedbackstrukturer mellem centerchef og kontraktholder/dec. organisation Direktør og Centerchef Hvert led i organisationen skal udvikle feedbackstrukturer og tæt-på-modeller der C.1.1.2. Implementering af OLP på de enkelte kontraktområder og etablering af feedbackstrukturer mellem ledelsesteam og medarbejdere Vi har ingen ledelsesteam i Tumlehøj, så se nedenfor

8 C.2. Fokus på resultater: Videreudvikling af en systematisk resultatopfølgning. styrker vores styring og sammenhæng i CBU. C.2.1. Videreudvikling af evalueringsmetoder der kan kvalificere arbejdet med læring, udvikling og trivsel. C.2.2. Videreudvikling af metoder der kan kvalificere arbejdet med læring, udvikling og trivsel i Tumlehøj C.1.1.3. Etablering og implementering af metoder for hvordan-ledelsenkommer-tættere-på-denpædagogiske-praksis C.2.1.1 Etablering og implementering af metoder for hvordan-sikrer-vikvalitet-i-opgavevaretagelsen C.2.2.1 Anvendelse af 7-kants modellen til både de didaktiske overvejelser, planlægning og evaluering. Centerchef og kontraktholder C.1.1.3. Hvert kvartal afholdes der møde mellem kontraktholder og teamet omkring den enkelte børnegruppe. Her drøftes i overordnet perspektiv hvordan personalet oplever kvalititeten i deres arbejde. Hvilke udfordringer har de? Deres evaluering og dokumentation. Hvordan udnytter de den upåagtede faglighed? Osv osv. Hvordan gør vi hinanden gode? Tilrettes løbende og sommer 2016 evalueres metoden. C.2.2.1Personalet anvender modellen jævnligt. På feed-back møderne drøftes det hvilken effekt det har i forhold til anden type planlægning. C.2.2.3. videndeling på områderne IT og digitalisering, Sprog, Motorik, Inklusion, Sundhed Pædagogerne med de særlige kompetencer på områderne + alle andre i Tumlehøj C.2.2.3.På intra har vi en personalemappe med hvert emne, hvor kompetencepædagogerne kan sætte inspiration og viden ind og pædagogerne kan dele erfaringer indenfor områderne.

9 C.2.2.4. udarbejdelse af læreplan for de enkelte årgange/aldersgrupper. og Pædagogerne på den enkelte aldersgruppe C.2.2.4. forsommer 2015 og efterår 2015 afsættes der tid til hver team til at arbejde med fælles læringsmål for den aldersgruppe de har pt. Hvordan skal deres læreplan se ud for den enkelte aldersgruppe. Strategiområde D: Digitalisering Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering D.1. Implementering af strategi for digitale værktøjer i Rebild kommune. D.1.1 Anvende digitale værktøjer der hvor det gir mening D1.1.1. vi laver planen i 4 perspektiver. Foældre, personale, ledelse og børneperspektiv., superbruger og den digitale pædagog D.1.1.1Den digitale pædagog uddannes og videreformidler viden og inspiration. Alle afprøver og leger med værktøjerne der hvor det giver mening. På hvert P-møde bruges 15 min fra den digitale pæd til nye input. Øvrig videndeling foregår via intra eller når den digitale pædagog tilkaldes og inddrages. Imlementeringsplanen udarbejdes inden udgangen af 2015.

10 Strategiområde E: 0-3 års området. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering E.1. I Tumlehøj deltager vi i projektet under fremtidens dagtilbud med et 2 årigt forsøg med en småbørnsgruppe. E.1.1 Etablere og udvikle småbørnsgruppen i Tumlehøj og skabe et bæredygtigt grundlag for dens videreførelse. E1.1..1 Gruppen startede 1.8.14. med 3 børn og en pædagog og en tidligere dagplejer. E.1.1.1 Indkøre børn. Åbent hus/ gøre opmærksom på gruppens eksistens og at den er beregnet til børn fra 0-3 år. E.2.Undersøge, udvikle og beskrive den pædagogiske praksis på 0-3 års området E.2.1 Dagplejere og pædagoger bringes sammen, med det formål, at de får sat ord på hver deres praksis og på den måde får kendskab til hinandens arbejdsfelter og metoder og udvikler ny viden og nye tanker som alt sammen bidrager til inspiration til egen praksis og til udarbejdelsen af en overordnet pædagogik for 0-3 års området. E.2.1.1 Der er tre legestuegrupper i distriktet og den ene af dem udgør projektgruppen, sammen med personalet fra småbørnsgruppen. De udvikler, planlægger, gennemfører og evaluerer fælles aktiviteter/ projekter. Alle er sammen med børnene på en anerkendende og empatisk måde og er sammen OM noget. De eksperimentere med anvendelsen af 7-kants modellen til dette. Drøfte deres praksis hver sin og den fælles. Projektgruppen har direkte praksisfællesskab og er dem der deltager i og bidrager mest til skabelsen af den fælles pædagogik. De mødes 1 dag hver anden uge i praksisfællesskabet. Der eksperimenteres med forskellig slags dokumentation., dagplejepædago g og personalet der deltager. E.2.1.1 Løbende samle op på erfaringer og ny viden/ fælles viden. Gruppen holder et middagsmøde de to gange om måneden de mødes. Dybere drøftelser og overordnet opsamling mv foregår på møder hvor dagplejepædagog og kontraktholder deltager Én af dagplejerne og pædagogen deltager i cirkelmøder med UCN Der er ønske om at etablere et eller andet på tværs af de to forsøgsgrupper i Rebild kommune Terndrup og Tumlehøj

11 De to øvrige legestuegrupper kommer også i Tumlehøj to gange månedligt, men deres praksisfællesskab er mindre omfangsrig. De kører efter dagplejens læreplan Disse legestuegruppers bidrag til den fælles pædagogik opsamles via dagplejepædagogens møder med dem. Vi arbejder med at åbne dørene mere op og etablere mere fællesskab mellem alle, i det omfang det er muligt.